Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år

Transkript

1 Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år Lis Sørensen psykolog, psykiatrisk afdeling, Dr. Ingrids Hospital, Nuuk Jeg har været ansat som klinisk psykolog ved Dronning Ingrids Hospital siden I perioden blev der ikke talt om seksuelt misbrug, og der var ingen klienter, der henvendte sig på grund af traumer i forbindelse hermed. Som behandler var jeg heller ikke opmærksom på at udspørge om et eventuelt seksuelt misbrug lå til grund for en ændring af adfærd. I starten af 1987 blev der afholdt et 2 dages tværfagligt kursus i Nuuk om seksuelt misbrug ledet af psykiater Birgit Johansen. Efterfølgende blev emnet taget op både i avis artikler og radioprogrammmer, på grønlandsk og dansk. Der blev fremsat den mening, at seksuelt misbrug uden tvivl også forekom i Grønland, men at det var et stærkt tabuiseret område. Sandsynligvis var det første gang at en sådan debat startede i medierne. Det foreliggende materiale er en opgørelse over de klienter jeg efter 1987 har haft kontakt med, hvor der har været tale om seksuelle krænkelser. Det drejer sig dels om personer der har været indlagt på psykiatrisk afdeling i Nuuk, der er en åben modtagerafdeling for hele Grønland dels om personer der via henvisning fra lægeklinikken har gået til ambulant samtaleterapi. Mit arbejdsområde indebærer hovedsageligt kontakt med voksne, hvorfor oplysningerne bygger på klienternes beretninger om seksuelt misbrug i barndommen. Indsamlingen af data har primært været beregnet på undervisning eller kursus hvor det har indgået i emnet seksuelt misbrug, for at give nogle kvalitative beskrivelser af forholdene i Grønland.. Således ligger definitioner af seksuelt misbrug, beskrivelser af psykiske traumer i forbindelse med overgreb samt andre hypoteser uden for denne undersøgelse. Undersøgelsesperioden strækker sig over 4 år, fra 1987 til og med I denne periode har jeg haft kontakt med 3, 34 kvinder og 2 mænd der har fortalt om de seksuelle overgreb. Med kontakt menes lige fra en enkelt samtale, til periodevis forløb, der for enkeltes vedkommende har strakt sig over år. Henvendelsesmønster I 1987 I 1988 I 1989 I personer Vedrørende henvendelsesmønster har jeg dels skelnet mellem personer der udelukkende har

2 gået til ambulante samtaler og personer der har været indlagt dels personer der direkte har ønsket at få bearbejdet et seksuelt traume og personer hvor det seksuelle misbrug først er kommet frem gennem udspørgning eller de senere har turdet fortælle om det. Udelukkende ambulant kontakt 10 med direkte ønske om traumebearbejdning. 8 hvor det seksuelle misbrug blev skjult under forskellige adfærdsproblemer. Indlagte (Evt. senere forsat i ambulant regi eller omvendt). 3 angav det seksuelle traume som primært. 15 focuserede ikke på specielle traumer men gav udtryk for at have det dårligt. Vedrørende henvendelses mønster kan der konkluderes at flere nu tør åbne sig omkring seksuelt misbrug, og vi som behandlere har fået øjnene op for at der bag en række psykiske forstyrrelser eventuelt gemmer sig omsorgssvigt med seksuelt misbrug. For de fleste er det dog forsat meget svært at tale om det seksuelle overgreb, og typisk "skjules" det under en række klager psykiske såvel som fysiske. Aldersfordeling Fødselsår Alder ved første henv. Før ældre end 41 år år år år år år under 16 år Der er en tydelig overvægt af personer der er født i 60' erne, således at det seksuelle overgreb, ligger mellem 5 og 20 år tilbage. Overgrebenes karakter Forsøg på voldtægt 18 Voldtægt m/gennemført samleje 11 Krænkende befamling 7 Tilfældene må beskrives som ret grove tilfælde af seksuel misbrug. Alder ved første overgreb Fra 4-6 år 4 personer Fra 7-10 år Fra år 8 personer Fra år 4 personer (men de var børn) Ca. halvdelen har været i præpubertet eller i puberteten, hvor identitetsfølelsen almindeligvis konsolideres. Antal overgreb Et enkelt overgreb Flere overgreb 24 personer (ikke nødvendigvis af den samme krænker)

3 Tre fjerdedel af pigerne har været udsat for flere overgreb. Hvem var krænlæren Faderen for 1 Stedfader for 4 personer Storebror for Mor for 1 person Andre fam.medl. for 8 personer Ikke fam.medl. for 7 personer I ca. halvdelen af tilfældene var krænkeren den biologiske far eller stedfader. Overgrebene har været kendte familiemedlemmer, som offeret har måttet konfronteres med i det daglige. Krænlærens sociale position Funktionær" m/erhvervsudd. 8 personer Ufaglærte Skolesøgende 7 personer Fisker/fanger Pensionsmodtager (Den krænker som offeret har haft det dårligst med).. Krænkere findes i alle sociale lag. Hovedparten af krænkere har været i beskæftigelse. Opvækstforhold Opvækstfamilie Biologisk far/mor 1 Mor/stedfar 4 personer Enlig mor (ofte enke) 8 personer Bedsteforældre Adoptivfamilie Halvdelen havde en opvækst sammen med de biologiske forældre, mens der var tale om ret omskiftelige opvækstforhold for den anden halvdel. Søskendeforhold Enebarn Flere søskende 3 1 person De fleste havde indtil flere søskende. I denne undersøgelse indgår et par søskende. Opvækststed Storby (Nuuk) Mindre by 24 personer Bygd Langt de fleste er vokset op i en mindre bebyggelse. Oplevelse af opvækstmiljøet

4 Synes opvæksten har været god Oplevet strenghed og forskellig omsorgssvigt Skiftevis gode og dårligere perioder Meget påvirket af forældredruk og vold mod moderen 1 Opvækstmiljøet har været ret forskelligt, men kun få har oplevet tryghed. Mere end halvdelen af hjemmene har tidvis været præget af vold og druk. Anmeldelse af overgrebet Sket anmeldelse: 11 Ja 24 Nej 1 Ved ikke Har overgrebet været kendt af andre i familien Ja svarer 17 personer Nej svarer 17 personer Mødrereaktion Bekymret, gjort forsøg på at støtte datteren Ladet sig skille Sendt datteren bort Uvidende om misbruget Moderen har ignoreret det p.g.a. angst Uvidenhed Datteren er ikke blevet troet 11 personer 1 Ca. halvdelen af mødrene har været usikre og har ikke turdet gribe ind p.g.a. frygt for manden. Langt de fleste ofre har ikke kunnet tale med nogen om misbruget. Udsat for voldtægt som voksne I teorier omkring seksuelt misbrug er det ofte påpeget, at en af de alvorlige psykiske følger er en tillært offerrolle og at et hovedproblem er at sætte grænser overfor sig selv, som over for andre. På den baggrund har jeg været interesseret i at undersøge hvor mange af de 3, der som voksne havde været udsat for voldtægt: 16 kvinder bekræfter voldtægt 7 personer benægter (heraf er 2 mænd, og 3 er meget unge.) 9 tilfælde uoplyst. Samlet konklusion Undersøgelsen er naturligvis ikke repræsentativ for de voldskrænkelser der finder sted i Grønland. Men den giver et billede af hvordan grove omsorgssvigt og seksuelle overgreb medfører så store belastninger at kontakt med sundhedsvæsenet findes påkrævet. Undersøgelsen kan også oplyse nogle af de vilkår børn/unge vokser op under og forhåbentlig på den baggrund virke inspirerende for forebyggende tiltag over for børn/unge, såvel som voksengenerationen. Undersøgelsen viser først og fremmest hvor vigtig der er med oplysning. Således er det først

5 gennem de seneste år at unge har turdet være mere åbne omkring de traumer de udsættes for. Der har for en stor del været tale om et misbrug fra en nærtstående person, fra hvem de havde en forventning om tryghed til. Inden for flertallet af familierne i dette materiale findes der meget lidt forståelse for det skadelige i seksuelt misbrug. Endvidere tyder noget på, at krænkerne muligvis knap nok opfatter deres handling som kriminel. Krænkerne findes inden for alle sociale lag og i forskelige aldre. Mødrene til ofrene har ofte været medvidende om krænkelsen, men stået magtesløse. I de fleste tilfælde har overgrebene fundet sted i forbindelse med alkoholindtagelse, ligesom der generelt har været spiritusproblemer i en række familier. Ud fra dette lille materiale synes den teori der taler om tillært offerrolle, at blive bekræftet, idet næsten halvdelen havde været udsat for voldtægt som voksne. Det er min opfattelse at seksuelt misbrug sammenhæng med en dårlig fungerende familie hvor magt/afmagts relationerne er centrale. Ligeledes har jeg den opfattelse at et seksuelt overgreb ikke nødvendigvis har noget med et seksuelt behov at gøre, men snarere er en måde at få afreageret forskellige aggresioner på. Der er et stort behov for forsat oplysning omkring seksuelt misbrug, ikke mindst drejer det sig om en holdningsbearbejdning, således at mænd får mere viden om det skadelige i seksuelt misbrug, og ligeledes får lært andre måder at afreagere frustrationer på, end med vold og druk.