Arealoptimering Analyse af Næstved Kommunes bygningsmasse Arealoptimering Analyserapport 1

Transkript

1 Arealoptimering Analyse af Næstved Kommunes bygningsmasse Arealoptimering Analyserapport 1

2 1. Forord 1. Forord Konklusioner Anbefalinger Næstved Kommunes bygningsmasse Økonomi Hvor meget plads har brugerne? Bilag 1 Omkostninger til bygningsdrift Bilag 2 Tabeller med bygningsdata Bilag 3 Kort Denne rapport samler resultaterne af analysearbejdet omkring anvendelsen af Næstved Kommunes bygningsmasse. Rapporten er en del af afrapporteringen af arealoptimeringsprojektet, som blev besluttet gennemført i forbindelse med budgetforlig Opdraget var følgende: Der udarbejdes en analyse af anvendelsen af de kommunale bygninger ned henblik på en mere optimal udnyttelse. Det undersøges blandt andet hvor mange antal kvadratmeter der er pr. medarbejder i administrationen, hvor mange antal kvadratmeter der er pr. elev i skolen, og pr. barn i daginstitutionerne, sammenlignet med andre kommuner. Det undersøges om del af kommunens drift kan flyttes til egne lokaler frem for at leje sig ind andre steder. Arealoptimeringsprojektet har fokus på at forbedre udnyttelsen af de kommunale bygninger. Projektets primære sigte er effektivisering. Projektet skal endvidere se på behov og muligheder for yderligere lokaler til foreninger i Næstved Kommune. Denne del er rapporteret særskilt i rapporten Arealoptimering Foreningernes behov og muligheder for lokaler i Næstved Kommune. Arealoptimering Analyserapport 2

3 2. Konklusioner Gennemgangen af den kommunale bygningsmasse har vist, at der er et potentiale for at optimere bygningsanvendelsen dog ikke et stort potentiale. Det generelle billede er, at der igennem årene er sket en løbende justering af bygningsmassen efterhånden som behovet har ændret sig, men dog med en hvis forsinkelse. Efter en længere periode med et faldende børnetal, så er der relativ god plads på en række skoler og i en række daginstitutioner. Modsat er der pres på for at få flere flygtningeboliger, midlertidige boliger, demensboliger og bygninger til sociale institutioner. Set i forhold til de årlige udgifter til drift og vedligeholde af bygningsmassen på ca. 200 mio. kr., så er potentialet ved arealoptimering op mod 7,5%. Arealoptimeringsprojektet peger på en række anbefalinger, som på sigt kan frigøre ca. 15 mio. kr. pr. år. Dog er det sådan, at arealoptimeringer på skoleområdet og til dels på daginstitutionsområdet - ikke skal medregnes som potentiale (jf. politisk beslutning og budgetstrategien for 2016). Som ét af de tre temaeffektiviseringsprojekter, så vil arealoptimering konkret kunne bidrage med 0,5 mio. kr. til råderumspuljen til budget 2016 og yderligere 3 mio. kr. til budget 2017 afhængig af hvilke konkrete tiltag der bliver gennemført. Fokus for arealoptimeringsprojektet har været: Bruger vi alle kommunens bygninger? Er der steder, hvor vi har for god plads? Lejer vi lokaler hvor vi stedet kunne bruge vores egne? Lejer vi ud for billigt? Kan vi udnytte lokalerne til flere formål? Bygningsdriften betyder relativt lidt i den kommunale økonomi, men alligevel kan det være dyrt at have bygninger, der ikke er hensigtsmæssigt indrettet. Dette gælder driften af bygninger og i særdeleshed de personalemæssige omkostninger, der fx er ved at drive en institution på flere adresser. Potentialerne i denne rapport relaterer sig alene til bygningsdriften. Bruger vi alle kommunens bygninger? Som svar på det første spørgsmål, så kan vi med analysen konkludere, at praktisk talt alle kommunens bygninger er i anvendelse. Et par enkelte bygninger står tomme, mens de venter på nedrivning eller på frasalg. Konkret står den gamle kantine i Birkebjergparken tom. Lokalet er vanskelig at leje ud og det er ligeledes vanskeligt at indrette til andre kommunale formål. I løbet af 2015 forventes der at blive ledige lokaler i den gamle tandklinik ved Holmegårdskolen, i Skallegården på Englebjergvej og i daginstitutionerne på Nøddehegnet 110A, Farigmagsvej 16, Kærvej 5A i Herlufmagle og Trollesgave i Fensmark. Endvidere har COK opsagt sit lejemål i Jernbanegade Når kommunen får ledige lokaler, Er tallene i rapporten korrekte? så bliver det først undersøgt om vi Det har været et stort arbejde at selv har brug for lokalerne ellers fremskaffe de data og oplysninger bliver de forsøgt lejet ud, alternativt sættes bygningerne til salg alligevel er det nødvendigt med et der er gengivet i denne rapport og (efter politisk godkendelse). forbehold: Der kan være fejl i bygningernes arealer, i oplysninger om Kommunen har i øvrigt udfordringer med tomgangshusleje på en- udgifter til leje, drift og vedligehold antal brugere, og i oplysninger om kelte ældreboliger, men dette er af bygningerne. uden for arealoptimeringsprojektets fokus. Arealoptimering Analyserapport 3

4 Er der steder, hvor vi har for god plads? Ja, det er der. Særligt på daginstitutioner og på skoler og måske også på nogle sociale institutioner. Konklusionen er baseret på nøgletal der er udregnet som kvadratmeter godkendt bygningsareal pr. bruger. Ud fra et forsigtigt skøn, så vil skolernes bygningsmasse kunne reduceres med m2 (10%). Dette vil give en reduktion på ca. 6 mio. kr. til drift og vedligeholdelse (5 mio. kr. til indvendig drift og vedligehold og ca. 1 mio. kr. til udvendigt drift og vedligehold). Det skal bemærkes, at nogle bygninger har et stort spildareal i form af trapper og brede gange og at disse bygninger dermed får et større nøgletal. Et højt nøgletal betyder ikke nødvendigvis, at der er plads til flere brugere i bygningen det kan bare være udtryk for en bygning med meget spildplads som jo også er dyr at drive og vedligeholde. I en del tilfælde er det høje nøgletal dog primært udtryk for, at der er færre brugere i bygningen, end den oprindeligt var tænkt til. Børnene på kommunens daginstitutioner har i snit 9,3 m2 bygning til rådighed (beregnet efter daginstitutionens maksimale normering). Dem, der har mindst plads, har under 5 m2/barn og dem, der har bedst plads, har 16 m2/barn. Børne- og Skoleudvalget har sat en høring i gang om lukning/samling af en række daginstitutioner. Hvis disse tiltag gennemføres, så vil daginstitutionernes samlede bygningsareal blive reduceret med ca m2 ud af i alt m2 (dermed vil der nøgletallet være ca. 8,8 m2/barn). Dette vil kunne give en besparelse på ca. 1 mio. kr. til bygningsdrift. Arealoptimeringsprojektet vurderer, at der ville kunne gennemføres yderligere reduktion af daginstitutionernes bygningsareal. Hvis der i snit kun var 8 m2/barn, så ville bygningsarealet kunne reduceres med ca m2, hvilket ville kunne give en reduktion på ca. 2 mio. kr. til drift og vedligeholdelse. En sådan reduktion vil kræve yderligere lukninger af daginstitutioner. Medarbejderne i kommunens administrative bygninger har i snit 28 m2 bygning pr. medarbejder. Jobcenteret i Jernbanegade 12 har særlig god plads, med tæt ved 70 m2 bygning pr. medarbejder. Der arbejdes på at udnytte Jernbanegade 12 bedre - alternativt kan bygningerne sælges for mio. kr. Set som kontorbygning, så har Rådhuset på Teatergade 8 meget spildplads. På sigt vil det være muligt at flytte medarbejderne i Jernbanegade 12, Farimagsvej 65 eller Teatergade 8 til Rådmandshaven og dermed spare bygningsdriften på den tiloversblevne bygning. Er pladsen på de sociale institutioner udnyttet godt? Det er et rigtigt svært spørgsmål og det er ikke muligt for arealoptimeringsprojektet at svare på spørgsmålet. På nogle af kommunens børne- og ungeinstitutioner har beboerne m2 pr. person; på andre har de m2 pr. person og hvor der er allerbedst plads, så har enkelte beboere over 140 m2 pr. person. På institutioner for voksne med handicap og/eller psykiske lidelser ser spændet ikke helt så stort ud, om end det stadig er stort, mellem m2 pr. person. Sammenlignet med de personalemæssige ressourcer, så er udgifterne til bygningsdrift på området små, men måske vil der alligevel kunne opnås en effektiviseringsgevinst ved en mere hensigtsmæssig indretning og placering af institutionerne. Eleverne på kommunens skoler har i snit ca. 20 m2 bygning til rådighed. Med i arealet er regnet SFO er og gymnastiksale, men ikke haller. Fladsåskolen og Holsted Skole har 12 m2 pr elev. På seks skoler har eleverne særlig god plads med over 25 m2 bygning pr. elev. Til sammenligning har en moderne 3-sporet skole 12 m2/elev vel og mærke hvis antallet af elever passer med skolens størrelse. Arealoptimering Analyserapport 4

5 Lejer vi lokaler hvor vi i stedet kunne bruge vores egne? En del af Næstved Kommunes virksomheder/institutioner lejer bygninger af private. De samlede lejeudgifter beløber sig til ca. 10,6 mio. kr. årligt - og selvom det kan være en god forretning af leje bygninger i kort tid, så er det sjældent økonomisk at leje år efter år. Eksempler: De årlige lejeudgifter for daginstitutionen Solstrålen er ca kr. og for daginstitution Skovtrolden er beløbet ca kr. Den Matrikelløse Døgninstitution bruger mere end 1 mio. kr. årligt på husleje og ville kunne benytte sig af kommunale bygninger, såfremt der var velegnede ledige bygninger til rådighed. Rohavegård bor til leje (ca kr./år) og samtidig lejer Næstved Kommune gårde ud til privatpersoner. Arealoptimeringsprojektet har pt. ikke kunnet pege på konkrete lejemål, hvor institutionen umiddelbart kan flytte ind i en velegnet kommunal bygning. Muligheden vil dog være der på sigt, hvis der bliver ledige lokaler fra skoler, daginstitutioner, klubber og lignende. Lejer vi ud for billigt? Har vi lokaler, som vi lejer ud for billigt? Generelt bliver lejeniveauet sat efter markedsvilkår og mange af kommunens institutioner/virksomheder synes nok, at de betaler rigeligt i intern husleje. Næstved Kommune lejer også bygninger ud til uddannelsesinstitutioner, foreninger, privatpersoner og mindre virksomheder (kommunen har tillige en række almene boliger der lejes ud, men de er ikke interessante i denne sammenhæng). Der er et økonomisk potentialet ved at ændre lejebetingelserne til markedsvilkår på skønsmæssigt kr. Kan vi udnytte lokalerne til flere formål? Ja, det kan vi men det kræver en ekstra indsats. De fleste af kommunens bygninger benyttes i dag kun til ét formål, fx administration, skole, daginstitution, bo- og naboskab, osv. Nogle bygninger bliver allerede udnyttet til flere formål: Skolerne stiller lokaler til rådighed for foreninger uden for undervisningstiden og nogle af ældrecentrene stiller lokaler til rådighed for frivillige sociale foreninger. Enkelte andre bygninger skaber i liv i lokalområdet, ved at samle meget forskellige funktioner i samme bygning. Det gælder fx for Hovedbiblioteket med Kvickly i stueetagen, og for Sundhedscenteret, hvor borgere også er velkomne i caféen i løbet af dagen. I rapporten Arealoptimering Foreningernes behov og muligheder for lokaler i Næstved Kommune beskrives der flere muligheder for at øge foreningernes adgang til lokaler. Bygningernes udformning har stor betydning for hvor let det er at anvende bygningen til flere formål. Jo mere tilpasningsdygtig, fleksibel og funktionel en bygning er, jo bedre mulighed er der for at tilpasse bygningen til de skiftende krav. Arbejdet med arealoptimeringsprojektet har vist, at Næstved Kommune lejer enkelte bygninger og lokaler ud til foreninger og enkeltpersoner på meget favorable vilkår. Det er typisk lokaler, som har stået tomme i en periode og som så på et tidspunkt er lejet ud billigt. Eksempler på dette er Kukkerhuset, Galleri Dragehøj, rollespilsforeningen, dele af Næstved Kasserne, nogle lagerbygninger og enkelte landbrugsboliger. Arealoptimering Analyserapport 5

6 3. Anbefalinger Arealoptimeringsprojektet peger på fem temaer, der vil kunne effektivisere anvendelsen af kommunens bygninger: Flere brugere på samme plads Fra leje til eje Udlejning - justering af huslejeniveau Anvende bygninger til flere formål Bedre styring af den kommunale bygningsmasse Flere brugere på samme plads Nøgletallene peger på, at der er særlig god plads på en række skoler og på en nogle daginstitutioner. Endvidere er der god plads i administrationsbygningen på Jernbanegade 12. Daginstitutioner igangværende tiltag (1) Børne- og skoleudvalget er i gang med at lukke og/eller sammenlægge en række daginstitutioner. Det forventes at frigive Tromlehuset i Herlufmagle på 530 m2, Trollesgave på 185 m2, Frit 16 på Farigmagsvej 16 på 452 m2 + kælder, samt Nøddehegnet på 470 m2. Dette vil give en reduktion på ca m2 og give en besparelse på ca. 1 mio. kr. til den indvendige bygningsdrift. Jf. byrådsbeslutning om områdeledelse og tilpasning af kapaciteten på daginstitutionsområdet, så vil denne reduktion tilfalde daginstitutionsområdet, og ikke råderumspuljen. Børneunivers Næstved Sydby (2) Hvis skolerne i den sydlige del af Næstved har ledig plads, så ville en daginstitution, fx Solstrålen, kunne flytte fra de lejede bygninger ind på en skole. Dette vil give en reduktion på 1238 m2, en besparelse på den årlige bygningsdrift på ca kr. samt lejeudgift på ca kr. Administrationen har beregnet, at det vil koste omkring 3 mio. kr. at etablere 3 vuggestuegrupper og 4 børnehavegrupper i eksisterende lokaler på Sydbyskolen. Det vil således tage 2-3 år før en sådan flytning er betalt hjem. Anlægsbudget: 3 mio. kr. Årlig driftsbesparelse ca. 1,2 mio. kr. hvis Solstrålen flyttes. Børneunivers Sandved (3) Hvis Borup Ris skolen, afd. Grønbo, skulle have ledige lokaler, så ville en daginstitution som Sandved Børnegård evt. kunne flytte ind på skolen. Sandved Børnegård har pt m2 og 16m2/barn (det store areal skyldes til dels en etageadskillelse i en gammel gymnastiksal). Administrationen har beregnet, at det vil koster omkring 2,1 mio. kr. at etablere 2 vuggestuegrupper og 2 børnehavegrupper i eksisterende lokaler på skolen. Det vil således tage ca. 5 år før en sådan flytning er betalt hjem. Anlægsbudget: 2,1 mio. kr. Årlig driftsbesparelse ca. 0,4 mio. kr. Daginstitutioner arealmæssigt serviceniveau (4) Ud fra bygningsanalysen og det normerede maksimale antal børn i hver daginstitution, så har vi i Næstved Kommune 9,3 m2 pr. barn i snit. Udgifterne til den indvendige drift og vedligeholdelse er ca kr. pr. barn pr. år. Børne- og Skoleudvalgets igangværende tiltag med sammenlægning og lukning af daginstitutioner vil bringe nøgletallet ned til ca. 8,8 m2 pr barn. Såfremt kommunen fastlagde et arealmæssigt serviceniveau på 8 m2 bygning pr. barn, så ville der kunne reduceres yderligere ca m2 daginstitution. Dette vil kræve yderligere sammenlægning af daginstitutioner. Hvis der bliver nedlagt for meget kapacitet, så kan det få utilsigtede konsekvenser med ekstra anlægsudgifter til nye daginstitutioner, hvis/når børnetallet atter vil stige. Potentialet er ca. 2 mio. kr. pr. år. Skoleområdet arealmæssigt serviceniveau (5) Pga. af det faldende børnetal er der opstået ledig kapacitet på skoleområdet. Børne- og Skoleudvalget er i gang med en proces omkring kvalitet og økonomi på skoleområdet (med bl.a. temamøde i byrådet den 15/6 og behandling i BSU på møde den 22/6). Byrådet har besluttet, at arealoptimeringer på skoleområdet skal tilfalde skoleområdet. Bygningsanalysen viser, at eleverne i snit i Næstved Kommune har 20 m2 bygning pr. elev. Nøgletallet spænder fra 12 m2/elev til 36 m2 pr. elev. En moderne tresporet skole har ca. 12 m2/elev. Udgifterne til den indvendige drift og vedligeholdelse er ca kr. pr. elev pr. år. Arealoptimering Analyserapport 6

7 Ud fra et forsigtigt skøn, så vurderer arealoptimeringsprojektet at skoleområdet vil kunne reduceres med ca m2 (10%). Dette vil reducere de årlige udgifter til indvendig drift og vedligeholdelse af bygningerne med ca. 5 mio. kr., samt udgifterne til udvendig vedligeholdelse med ca. 1 mio. kr. Skoleområdet sløjfe fritliggende bygninger (6) Det foreslås at flytte aktiviteter i de fritliggende SFO er og små skolebygninger ind på skolerne, for at udnytte pladsen bedre. Herefter vil disse bygninger kunne benyttes til andre formål eller sælges. Konkret arbejder skoleområdet på at rømme Skallegården. Endvidere foreslår arealoptimeringsprojektet at Børne- og Skoleudvalget ser på mulighederne for at rømme Stenlængegård, Supernova, Smakken, Hvid Villa på Kalbyrisskolen, barakkerne på Hyllinge skole samt en fritstående lagerbygning på Susålandets skole. Der vil være anlægsudgifter forbundet med flytning af aktiviteterne, men på sigt vil driftsudgifterne blive lavere, skønsmæssigt op mod 2 mio. kr. afhængig af hvilke/hvor mange bygninger der rømmes. Nogle af de fritliggende bygningerne er medregnet i nøgletallet nævnt under (5). Børn og Unge arealmæssigt serviceniveau (7) På de sociale institutioner varierer bygningsarealet pr. bruger betydeligt. Fra 30 m2 pr. bruger til mere end 140 m2 pr bruger. I gennemsnit er de årlige udgifter til indvendig drift og vedligeholdelse ca kr. pr bruger. Som styringsmekanisme kunne indføres brugerbetalt leje af kommunale bygninger således at institutionerne havde et økonomisk incitament til at bruge mindre plads. Arealoptimeringsprojektet anbefaler, at administrationen og centrene fortsætter med den tætte dialog omkring bygningsbehov og ledige kommunale bygninger. Potentialet skønnes til 0-1 mio. kr. pr. år. Administrationsbygninger Jernbanegade 12 (12) Kommunens administrative medarbejdere har i snit 28 m2 bygning pr. medarbejder. På Jernbanegade 12 er der pt. særlig god plads med næsten 70 m2 pr. medarbejder. Der arbejdes på at udnytte bygningen bedre. Talentskolen får lov til at bruge salen, og dele af bygningen vil blive søgt udlejet i 1-2 år. Potentialet skønnes til at være omkring kr., som dog vil skulle dække driftsudgifter i bygningen. Administrationsbygninger Øge kapaciteten i Rådmandshaven (13) I løbet af 2017 ville det kunne være en god idé at etablere flere kontorer i stueetagen og på 3.sal i Rådmandshaven, således at Farimagsvej 65, Teatergade 8 eller Jernbanegade 12 kan rømmes helt. Den til overs blevne bygning vil efterfølgende kunne sælges eller kunne benyttes til andre formål. Afhængig af hvilken bygning der rømmes, så vil driftsbesparelserne være 0,4-0,9 mio. kr. pr. år. Fra leje til eje De seneste år har Næstved Kommune brugt mio. kr./år på at leje bygninger af private/tredjepart. I nogle situationer kan det være en rigtig god idé, men i længden er det mest økonomisk at kommunen ejer de bygninger, som vi selv benytter. Arealoptimeringsprojektet anbefaler, at der i de kommende år bliver arbejdet på at flytte institutioner fra lejede lokaler til kommunale ejendomme. Fra leje til eje: Daginstitutioner (8) Det vil være økonomisk fordelagtigt at flytte Solstrålen ( kr. i årlig leje) og Skovtrolden ( kr. i årlig leje) ind i kommunale bygninger. Flytning af Solstrålen overvejes i forbindelse med de igangværende tiltag. Det vil kunne give en årlig driftsbesparelse på knap 1 mio. kr. hvis begge lejemål opsiges. Fra leje til eje: Børn og unge (9) Den Matrikelløse Døgninstitution lejer sig ind på flere adresser i bl.a. Faxe og Vordingborg Kommuner. Det vil være økonomisk fordelagtigt at flytte lejemålene til velegnede kommunale bygninger. Det kan fx være nogle af kommunens gårde eller gamle skolebygninger. Der vil være anlægsudgifter forbundet med flytning af aktiviteterne. Udgifter til leje til tredjepart forventes at kunne reduceres med 1. mio. kr. pr år. Den Matrikelløse Døgninstitution er takstfinansieret, og dermed kan bespa- Arealoptimering Analyserapport 7

8 relsen ikke direkte indgå i råderumspuljen dog vil flytningen give en ekstra kommunal lejeindtægt (skønsmæssigt 0,5 mio. kr.). Arealoptimeringsprojektet kan endvidere anbefale, at selvforvaltningsreglerne bliver ændret, således at virksomhederne ikke må leje bygninger af tredjepart, uden at lejeforholdet er godkendt fra central side. (del af anbefaling 16) Udlejning justering af lejeniveau Som nævnt på side 5 lejer Næstved Kommune en række bygninger og lejligheder ud til private, til foreninger og til virksomheder. Arealoptimeringsprojektet kan anbefale: Anvende bygninger til flere formål I rapporten Arealoptimering. Foreningernes behov og muligheder for lokaler i Næstved Kommune beskrives anbefaling nr. 10, 11, 18 og Mere liv i lokalområderne (19) De fleste af kommunens bygninger har et primært formål og anvendes stort set kun til det. Hvis bygningerne kunne anvendes til flere formål, så kunne det dels give en bedre udnyttelse af bygningerne og dels give mere liv i lokalområdet. Mangfoldig anvendelse af bygningerne vil bidrage til større aktivitet i det offentlige rum. Fx kunne man forestille sig at (dele af) stuetagen i flere bygninger kunne lejes ud til forskellige formål, bl.a. nærbibliotek, fitnesscenter, galleri, butik, kontor, legeområde, festlokaler, café, mødefaciliteter og foreningslokale. Justering af lejeniveauer (14) Administrationen vil gennemgå lejeniveauet for de omkostningsbestemte lejemål og vil justere lejen efter omkostningerne. Tilsvarende vil administrationen gennemgå huslejeniveauet for de markedsfastsatte lejeniveauer og vil justere lejeniveauet efter markedsniveauet. Potentialet ved gennemgang og ajourføring af lejeniveauerne er skønsmæssigt på kr. Arealoptimeringsprojektet anbefaler, at Næstved Kommune i højere grad udnytter bygningsmassen til flere formål. Det økonomiske potentiale ved at anvende bygningerne til flere formål er begrænset, men til gengæld kan det være værdifuldt for foreningerne og for lokalsamfundet. Drøftelse af favorable lejeniveauer til foreninger (15) Næstved Kommune lejer ca. 8 mindre huse/lejligheder og ca. 15 grunde ud på meget favorable vilkår. Bl.a. til spejdere og andre foreninger. Arealoptimeringsprojektet anbefaler, at der sker en politisk drøftelse af hvor favorabelt sådanne aftaler må være, hvor længe de må løbe, og hvilke typer af foreninger og personer der kan udleje på favorable vilkår. Det økonomiske potentiale er begrænset, og vil til dels opvejes af højere lokaletilskud til nogle af foreningerne. Arealoptimering Analyserapport 8

9 Bedre styring af den kommunale bygningsmasse Det har været et stort arbejde at skabe overblik over kommunens bygningsmasse og tilsvarende er det vanskeligt at skabe overblik over de bygninger der er på vej til at blive ledige og de nye lokalebehov som opstår rundt omkring i de kommunale virksomheder. Arealoptimeringsprojektet foreslår: At der etableres og fortsat vedligeholdes et overblik over kommunens bygningsmasse (inkl. de lejede bygninger). At der etableres overblik over kommunale bygninger der er på vej til at blive ledige. At der etableres overblik over kommende behov for bygninger. Frasalg af bygninger der bliver ledige (23) Arealoptimeringer, særligt på skoleområdet og daginstitutionsområdet forvente at frigøre en del bygninger, som vil kunne sættes til salg, hvis vi ikke selv har (eller forventer at få) brug for dem. Et forsigtigt bud er, at der vil komme 6-10 ejendomme til salg i 2016, og at de kunne indbringe ca. 5 mio. kr. og sikkert en del mere. Det foreslås at indtægter fra salg af disse bygninger går til anlægsudgifter til at gennemføre arealoptimeringer. Bedre styring af de kommunale bygninger: Ejendomsforum (16) Administrationen arbejder på at etablere et Ejendomsforum, der skal sikre effektiv håndtering og koordinering af køb, salg og leje af ejendomme, således at Næstved Kommune fremadrettet har et bedre overblik over 1) behov for bygninger, 2) bygninger der er på vej til at blive ledige, 3) bygninger der er ledige og 4) bygninger der skal sættes til salg. Endvidere skal beslutningskompetencen omkring leje af bygninger fra tredjepart centraliseres. Bedre styring af de kommunale bygninger: Foranalyse om fælles bygningsdrift (17) Arealoptimeringsprojektet anbefaler, at der bliver iværksat en foranalyse/business case af potentialerne for fælles drift af de kommunale ejendomme (facilities manangement). Konsulentudgifter ca. 0,5 mio. kr. Potentialet skønnes forsigtigt til 4 mio. kr. pr. år. Til sammenligningen forventer Faxe kommune at spare 12 mio. kr. i årlige udgifter til bygningsdrift, bl.a. ved at fastsætte arealnormer og centralisere bygningsvedligeholdelsen. Arealoptimering Analyserapport 9

10 4. Næstved Kommunes bygningsmasse Næstved Kommunes bygningsmasse kan groft sagt deles op i fire kategorier: Kommunalt ejede bygninger, som benyttes af kommunen af selv, fx til administration, skole, daginstitution mv. Kommunalt ejede bygninger, som primært er til boligformål, fx almennyttige boliger, ældreboliger, bo- og naboskaber mv. Kommunalt ejede bygninger, som helt eller delvist lejes ud til erhvervsformål eller til boligformål. Det kan fx være dele af dele af Birkebjergparken og lejligheder i kommunale bygninger. Kommunalt ejede bygninger der er sat til salg eller afventer nedrivning. I et arealoptimeringsperspektiv er den første kategori mest interessant. Her kan vi se på muligheder for at øge antallet af brugere i den enkelte bygning, samt se på muligheder for at anvende bygningerne til flere formål. Den næste kategori er ikke så interessant. Ældreboligerne og de almene boliger har deres egen økonomi og boligerne kan egentlig ikke arealoptimeres. Andre projekter har fokus på tomgangshusleje, men dette falder uden for arealoptimeringsprojektet. De bygninger som lejes ud, er mest interessante i forhold til om lejeniveauet passer med omkostningsniveauet. Placering af de kommunale bygninger. Bilag 2 indeholder tabeller med data over kommunens bygninger. Mht. den sidste kategori af bygninger, så er der truffet beslutning om, at de skal afhændes. Bilag 3 indeholder kort med overblik over kommunens bygninger. Udover disse fire kategorier, så lejer Næstved Kommune tillige en række bygninger af tredjepart/private udlejere. Alt i alt ejer og lejer vi bygninger på 340 forskellige adresser. Arealoptimering Analyserapport 10

11 5. Økonomi Næstved Kommunes samlede omkostninger til drift og vedligehold af den kommunale bygningsmasse beløb sig til ca. 200 mio. kr. i Indvendig drift og vedligehold Til indvendig drift og vedligehold gik der ca. 145 mio. kr. Størstedelen af den indvendige drift og vedligeholdelser går til rengøring og forbrug af el, vand og varme. Se bilag 1 for fordeling af udgifterne pr. politikområde Samlede udgifter til drift, vedligehold og leje af bygninger I 2013 blev der til sammenligning brugt 161 mio. kr. og i 2012 på 147,7 mio. kr. på indvendig drift og vedligeholdelse. Fordeling af udgifter til indvendig drift og vedligehold. Regnskab 2014: 145 mio. kr Forsikringer m.m., 1% Indvendig vedligeholdel se, 14% Lejeudgifter til tredjepart Udvendig drift og vedligehold Rengøring, 34% Udenomsare aler, 7% Skatter og afgifter, 1% Indvendig drift og vedligehold El, 16% (kr.) 2013 (kr.) 2014 (kr.) Renovation, 3% Vand, 5% Opvarmning, 19% Arealoptimering Analyserapport 11

12 Teknisk Udvalg, 1% Kulturudvalget, 6% Beredskabsko mmissionen, 1% Fordeling af udgifter til indvendig drift og vedligehold pr. fagudvalg. Regnskab 2014, 145 mio. kr. Ejendomsudva lget, 22% Økonomiudval g, 6% Beskæftigelses udvalget, 1% Børne- og Skoleudvalget, 49% Sundheds- og Psykiatriudvalg et, 5% Omsorgsudval get, 9% 5.2 Udvendig drift og vedligehold Det er Center for Trafik & Ejendomme der står for den udvendige vedligeholdelse af kommunens bygninger. Omkostningerne fordeles på: Planlagte/prioriterede reparationer og vedligehold af klimaskærmen (tag, mure og vinduer) og tekniske installationer Akutte reparationer og vedligehold Vedligehold finansieret af det enkelte politikområde Der har i snit været brugt ca. 43 mio. kr./år de seneste tre år. I budgettet for 2015 er der afsat knap 40 mio. kr. Udvendig drift og vedligeholdelse, regnskabstal i 1000 kr. Planlagt vedligeholdelse afholdt på Ejendomsudvalgets anlægsbudget Akut vedligeholdelse afholdt på Ejendomsudvalgets driftsbudget Vedligeholdelse - udlejningsejendomme afholdt på specifikke udlejningsejendomme under Ejendomsudvalget (bolig-, erhvervs- og ældreboliger hvor udgiften finansieres af huslejeindtægter) 2012 (tkr.) 2013 (tkr.) 2014 (tkr.) Næsten halvdelen af kommunens omkostninger til indvendig drift og vedligeholdelse af bygninger ligger i Børne- og Skoleudvalget, ca. 70 mio. kr. Ejendomsudvalget kommer nr. to med 22%, hvoraf det meste dog er dækket af huslejer fra tredjepart. Vedligeholdelse øvrige politikområder afholdt på andre specifikke ejendomme (andre udvalg end Ejendomsudvalget) Totale udgifter Arealoptimering Analyserapport 12

13 5.3 Leje af bygninger fra tredjepart En række af kommunens virksomheder lejer bygninger fra tredjepart. Lejeudgiften til tredjepart beløb sig til: 10,6 mio.kr. i ,2 mio.kr. i ,8 mio.kr. i Lejeudgifter pr. politikområde og enhed Husleje 2014 (kr.) Driftsudgift 2014 (kr.) 06 Arbejdsmarked Total Midlertidig boligplacering Susågården Nytteaktivering Sundhed Total Videnscenter - VISP Ældre Total Område Nord Område Syd Område Vest Handicap Total Varmestuen Bosa botilbud ( 108) Socialpædagogisk Center ( 108) Eskadronvej ( 108) Birkebjergparken ( 108) Toksværd Bygade Støttecenter ( 85) Blegdammen ( 85) Fælles Øvrige ( 85) Røjlevej - Hus 2 ( 107) Enkeltmandsprojekt 107 F Enkeltmandstilbud 66 A Rohavegård, landbrug Lejeudgifter pr. politikområde og enhed Husleje 2014 (kr.) Driftsudgift 2014 (kr.) Fabriksvej, virksomhedsdel Børn og Unge Total Ungenetværket- Flexcamp DMD - Skovridderboligen (Faxe) DMD - Prøvegården Den Matrikelløse DMD - Gråt hus DMD - Enkeltmandsprojekter DMD - Kikkenborghus ( 107) DMD - Kikkenborgvej 1+2 ( 107) DMD - Skovtorupvej DMD - Kalvehave Havnevej Dagpasning Total Dagplejens gæstehus (leje grund) Digterhuset (leje grund) Solstrålen Manøhytten (selvejende) Skovtrolden Alfehuset/Svend Gønge Undervisning Total Naturskolen (leje af grund) Kultur og Fritid Total Næstved Stadion, Rolighedsvej Bibliotek - Sct. Jørgens Brand og Redning Total Brand og Redning Psykiatri Total Askov Møllehus ( 108) Kernehuset Bemærk: at poster på under 5000 kr. er fjernet fra tabellen og at Den Matrikelløse Døgninstitution (DMD) har opsagt lejemålene Kikkenborghus og Kikkenborgvej med udgangen af Arealoptimering Analyserapport 13

14 6. Hvor meget plads har brugerne? Det har været muligt at sammenligne nøgletal (kvadratmeter bygning pr. bruger) for daginstitutioner, skoler og administrationsbygninger samt i vist omfang for sociale institutioner (se bilag 2). 6.1 Daginstitutioner Næstved Kommune har 57 bygninger der benyttes til daginstitutioner og til dagplejens gæstehuse. Det samlede bygningsareal til dette formål er på ca m etagekvadratmeter - og da daginstitutionerne er normeret til et max. antal vuggestuebørn og børnehavebørn på tilsammen 3400, så er der i gennemsnit ca. 9,3 m2 pr. barn i kommunens daginstitutioner. Arealoptimeringsprojektet har fundet følgende nøgletal fra andre kommuner: Vuggestuer: 6-7 m 2 (areal til primær aktivitet) pr. barn Børnehave: 5-6 m 2 (areal til primær aktivitet) pr. barn Ovenstående nøgletal kan ikke sammenlignes direkte med nøgletallene fra Næstved Kommune, eftersom vi medregner hele bygningens areal (undtagen kælderrum), og ikke kun arealet til den primære aktivitet. Statens Byggeforskningsinstituts opererer med 3-4,5 m2 opholdsrum pr. barn i vuggestuer og 2-3,5 m2 opholdsrum pr. barn i børnehaver. Det er forskelligt fra institution til institution, hvor stor andel grupperummene udgør af institutionen. Nøgletallene for Næstved Kommunes daginstitutioner fordeler sig således: Under 6 m2/barn: 5 daginstitutioner 6-8 m2/barn: 10 daginstitutioner 8-10 m2/barn: 21 daginstitutioner m2/barn: 14 daginstitutioner Over 12 m2/barn: 4 daginstitutioner Nøgletallene er opgjort ud fra det normerede max. antal børn i institutionen. Det meste af året er der færre børn i institutionen end max normeringen. Placering af de kommunale daginstitutioner. De årlige udgifter til indvendig drift og vedligeholdelse af daginstitutionerne er i snit 5200 kr. pr. normeret plads. I alt ca. 17,2 mio. kr. Oplysningerne om bygningerne fremgår af tabellerne i bilag 2. Ud fra det samlede areal til daginstitutionerne og antallet af børn, kan der beregnes et nøgletal for m 2 pr. barn. Daginstitutionerne har til sammen ca. Arealoptimering Analyserapport 14

15 Svend Gønge Lillevang Rudolf Steiner Glumsø Børnehave/Børnehus Mariehuset Skattekisten Møllen Tjørnehuset Manøhytten Alfehuset Rumlepotten - Hr Svalen Frit 16 Humlebien Haletudsen Mogenstrup Børnehave Evigglad Lindegården Børnehjørnet Humlehaven Børnely Børnehuset Nøddehegnet Ønskeøen Lagunen Skovtrolden Diget Noas Ark Nattergalen-Brøderup Regnbuen Volden Troldehøjen Digterhuset Hyllinge Børnehus Busters Verden Tryllefløjten Eventyrgården Pilegården Birkehegnet Mælkebøtten Grøften Himmelhøj Kildegården Ellebæk Spiloppen Sognefogedgården Tromlehuset Solstrålen Sommerfugl Grønnebakken Tappernøje Børnehus Elverhøj Rumlepotten - Fru Hasselvang Sandved Børnegård 18,0 Daginstitutioner og vuggestuer: kvadrameter pr. barn (normeret max antal børn i institutionen) 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Arealoptimering Analyserapport 15

16 Igangværende tiltag I forbindelse med budget 2016 har Center for Dagtilbud igangsat høring omkring sammenlægning og/eller lukning af en række daginstitutioner: Børneuniverser Arealoptimeringsprojektet har regnet på omkostninger ved at etablere såkaldte børneuniverser, hvor daginstitutioner flyttes ind på en skole. I Næstved: Nøddehegnet, Nøddehegnet 110A, 4700 Næstved vil blive lukket og vil kunne sættes til salg (reduktion på 470 m2). Lagunen, Grimstrupvej 131D fases ud. Frit 16 s lokaler på Farimagsvej 16 forlades. I stedet vil Lagunens lokaler på Grimstrupvej 131D kunne benyttes (reduktion på 452 m2). I Herlufmagle: Elverhøj, Birkevænget 199 og Tromlehuset, Kærvej 5A lægges sammen. Tromlehuset forlades og vil kunne sælges (reduktion på 530 m2). I Fensmark: Hasselvang, Hasselvej 14 og Mælkebøtten, Kildegårdsvej 33A-33B lægges sammen. Hasselvang skal huse områdeledelse for område Nord samt dagplejen for området. Derved frigøres den gamle hovedbygning Trollesgave som forlades (reduktion på 185 m2). Hvis skolerne i den sydlige del af Næstved har ledig plads, så ville en institution, fx Solstrålen, kunne flytte fra de lejede bygninger ind på en skole. Dette vil give en reduktion på 1238 m2, en besparelse på den årlige bygningsdrift på ca kr. samt lejeudgift på ca kr. Administrationen har beregnet, at det vil koster omkring 3 mio. kr. at etablere 3 vuggestuegrupper og 4 børnehavegrupper i eksisterende lokaler på en skole. Det vil således tage 2-3 år før en sådan flytning er betalt hjem. For institutioner i kommunalt ejede bygninger, så vil en tilsvarende flytning ind på en skole først være betalt hjem efter 6-10 år. Hvis Borup Ris skolen, afd. Grønbo, skulle have ledige lokaler, så ville en daginstitution som Sandved Børnegård evt. kunne flytte ind på skolen. Sandved Børnegård har pt m2 og 16m2/barn (det store areal skyldes til dels en etageadskillelse i en gammel gymnastiksal). Administrationen har beregnet, at det vil koster omkring 2,1 mio. kr. at etablere 2 vuggestuegrupper og 2 børnehavegrupper i eksisterende lokaler på en skole. Det vil således tage ca. 5 år før en sådan flytning er betalt hjem. I Mogenstrup: Det tænkes at lukke Mogenstrup Børnehave og sammenlægge den med Troldehøjen. Mogenstup Børnehave tænkes anvendt til dagpleje og bibeholdt til ekstra kapacitet for området. Med de tiltag der pt. er i høring, så vil daginstitutionsområdet samlet set frigøre ca m2 bygningsmasse. Det vil bringe det gennemsnitlige nøgletal ned på 8,8 m2 pr. barn (i forhold til max. normeringen). Børne- og Skoleudvalget er i gang med at tage stilling til hvilke daginstitutioner der skal lukke/sammenlægges. I den forbindelse indgår der overvejelser om at lukke Solstrålen i stedet for Nøddehegnet. Lejeudgifterne til Solstrålens nuværende lokaler er på ca kr. pr. år. Arealoptimering Analyserapport 16

17 Fladsåskolen Holsted Skole Lille Næstved Skole Sjølundsskolen Sct.Jørgens skole Rønnebækskole Holmegaard skole Lundebakkeskolen afd.- Toksværd Borup Ris skole afd. Sandved Korskildeskolen Lundebakkeskolen afd. Holme-Olstrup Kildemarksskolen Sydbyskolen - afdeling Nygårdsvej Herlufmagle Skole Lille Næstved Skole afd. Karrebækvej Hyllinge Skole Borup Ris skole afd. Fuglebjerg Karrebækskole Kalbyrisskolen Susålandets skole Sydbyskolen - afdeling Parkvej 6.2 Folkeskoler Næstved Kommune har 17 folkeskoler fordelt på 20 afdelinger. Folkeskolerne, SFO er og SFO2 er har tilsammen ca etagekvadratmeter. Herudover har skoleområdet en række skolehaller, som ikke er regnet med i arealopgørelsen. Skoleområdet står for en tredjedel af det kommunale budget til indvendig drift og vedligehold af bygninger, i alt 48 mio. kr. i Arealerne på skoleområdet er gjort op på følgende måde: Arealet fra SFO/SFO2 er medregnet uanset om de er på skolens område eller er i selvstændige bygninger på adresser i nærheden. Gymnastiksale indgår i skolernes arealer. Haller er ikke medregnet. Gangarealer, personalerum mv. er regnet med i skolernes arealer. Kælderarealer er med, hvis de er godkendt til undervisningsbrug eller til foreningsbrug og ellers ikke. Nøgletallene på de følgende sider tager ikke hensyn til om der er mange eller få specialelever på en skole, eller om bygningen er hensigtsmæssigt indrettet eller ej. Nøgletallene er beregnet som kvadratemeter bygning pr. elev. Hvis en skole har en stor SFO tilknyttet, så vil den fremstå med et større nøgletal, end de skoler, hvor samme lokaler bruges både til skole og SFO Bygningsareal (m2) pr. elev Elevtallene er opgjort pr. december 2014 og indeholder også specialelever. På tværs af alle skoler i Næstved Kommune er der 20 m2 bygning pr. elev. Halvdelen af alle elever i Næstved Kommune har mindre end 18 m2/elev. Størstedelen af kommunens elever har mellem m2 bygning pr. elev. Ifølge en analyse af skolerne i Randers kommune, bruger en moderne tresporet skole ca. 12 m2 pr. elev. Arealoptimering Analyserapport 17

18 Seks skoler/afdelinger har over 25 m2 pr. elev. De seks skoler er: Hyllinge Skole - 25 m2/elev Borup Ris, afdeling Fuglebjerg- 25 m2/elev Karrebækskole - 27 m2/elev Kalbyrisskolen - 30 m2/elev Susålandets skole - 32 m2/elev Sydbyskolen, afdeling Parkvej - 36 m2/elev Hyllinge Skole og Karrebæk Skole er tidligere et-sporede overbygningsskoler, og fik ved sidste struktur flyttet overbygningseleverne til Sjølundsskolen derfor det store areal pr. elev. Forslag til arealoptimeringer I forbindelse med arbejdet med at forbedre kvalitet og økonomi i folkeskolen som blev sat i gang af byrådet i forlængelse af strukturdebatten i 2014 har skoleområdets interessenter været inviteret til at komme med forslag til initiativer, der kan øge kvaliteten uden det koster ekstra eller besparelser, der kan gennemføres uden det går ud over kvaliteten. På et stormøde for interessenterne blev forskellige forslag præsenteret, og der var muligheder for at komme med forslag på tværs af deltagerne. Af de 156 forslag, der fremkom, var de 72 inden for området struktur og organisering, og omfattede for størstepartens vedkommende forslag til ændret struktur. Sydbyskolen har dels mange specialelever med særlige behov, der kræver større arealer og mindre klassestørrelser. Derudover er skolen bygget med brede gangarealer og store fællesrum uden vinduer til det fri. For Susålandets Skole gælder, at der netop er taget en nybygget indskollingsafdeling i brug. Den gennemsnitlige udgift til indvendig drift og vedligehold lå på 5760 kr. pr. elev i De tre dyreste skoler var: Korskildeskolen med 7824 kr./elev Karrebækskole med 9372 kr. /elev Sydbyskolen - afdeling Parkvej med 9848 kr./elev Samlet set peger analysen på, at skoleområdet har et stort potentiale for arealoptimering. Hvis det ud fra en generel betragtning om serviceniveau blev fastlagt, at der i snit skulle være 18 m2 pr. elev, så skulle skoleområdet samlet set reduceres med ca etagekvadratmeter. Dette svarer nogenlunde til nedlæggelse af 2 tresporede 0-9.-klasse skoler. Andre virksomheder i Næstved Kommune vil kunne benytte flere af skoleområdets bygninger. Konkret lejer Den Matrikelløse Døgninstitution, Rohavegård og daginstitutionerne Solstrålen og Skovtrolden bygninger af private udlejere. Den Matrikelløse Døgninstitution vil gerne flytte til velegnede kommunale bygninger, hvis dette skulle blive muligt. Velegnede bygninger kunne fx være fritliggende gårde eller mindre skolebygninger på landet. Rohavegård har oplyst, at de godt kunne være på en anden velegnet gård med landbrugsjord. Daginstitution Solstrålen ville kunne flytte ind på en af skolerne i Sydbyen, hvis der kunne skabes plads der. Sandved Børnegård kunne evt. flytte ind på Borup Ris afdeling Sandved. Arealoptimering Analyserapport 18

19 6.3 Administrationsbygninger Næstved Kommune har 11 bygninger der primært anvendes til administrationsformål. Bygningerne har til sammen et areal på ca etagekvadratmeter. Arealet er primært kontorlokaler, men der indgår også gange, mødelokaler, lager, kantine, trapper osv. Ifølge rådgivningsvirksomheden fm3 kan man forvente følgende nøgletal for forskellige typer af kontorarbejdspladser: Arbejdsplads i storrum m² (bruttoareal pr. medarbejder) Dele kontor m² (bruttoareal pr. medarbejder) Cellekontor m² (bruttoareal pr. medarbejder) I ældre bygninger vil der ofte være et tillæg på 20-30% som følge af flere sekundære arealer (gange, trapper mv.). I Næstved Kommune er der i snit ca. 28 m 2 bygning pr. medarbejder. Næstved Kommune har primært delekontorer og ligger lidt i den høje ende sammenlignet med ovenstående nøgletal (dog skal man huske, at nøgletallet for ældre bygninger er på m2 pr. medarbejder). De årlige udgifter til indvendig drift og vedligehold beløb sig i 2014 til ca. 9 mio. kr. - ca kr. pr. medarbejder/ca. 290 kr. pr m 2 bygning. De meget høje driftsudgifter pr. medarbejder i IT-centret skyldes et stort elforbrug til drift af servere og andet IT-udstyr. De høje driftsudgifter pr. medarbejder i Jobcentret skyldes, at der pt. sidder meget på personer på Jernbanegade 12 sammenlignet med den plads der til rådighed. Ud fra en arealbetragtning, så er umiddelbart overskud af plads på adresserne Jernbanegade 12, Jernbanegade 10 og Teatergade 8. Placering af de kommunale bygninger, der primært anvendes til administrationsformål. Forslag Følgende vil kunne optimere udnyttelsen af de kommunale administrationsbygninger: Tømme/udleje (dele af) Jernbanegade 12 Udnytte tredje sal i den nye del af Rådmandshaven til kontorlokaler, således at en anden kontorbygning vil kunne tømmes, det kunne fx være Farigmagsvej 65, Teatergade 8 eller Jernbanegade 12.. Arealoptimering Analyserapport 19

20 Arealoptimering Analyserapport 20

21 Bilag 1 Omkostninger til bygningsdrift Omkostninger til indvendig drift og vedligehold, regnskab 2014 fordelt på politikområder (kr.) Politikområde Indvendigt vedligehold Udenomsarealer Skatter og afgifter El Opvarmning Vand Renovation Rengøring Forsikringer m.m. Sum 03 Fælles formål Jord og bygninger Arbejdsmarked Sundhed Ældre Handicap Børn og unge Dagpasning Undervisning Kultur og Fritid Planlægning og E Trafik og grøn. o Ejendomme Brand og redning Eksterne områder Almenboliger Psykiatri Sum NB: Størstedelen af driftsudgifterne på politikområde 18 Ejendomme og politikområde 21 Almenboliger er finansieret af huslejer. Arealoptimering Analyserapport 21

22 Bilag 2 Tabeller med bygningsdata Administrationsbygninger Bygningens navn Adresse By Benyttes af Areal (m2) Indvendig driftsudgift 2014 Antal brugere Kr./m 2 Kr./bruger m 2 /bruger Fælles udgifter til administrationsbygninger (ikke bygningsspecifik) 1) Dagplejen, Den matrikelløse døgninstitution mv. Farimagsvej Næstved FLERE Socialpsykiatrien Næstved Grimstrupvej 101 A 4700 Næstved CHP Netværk for familier 2) Herlufsholm alle Næstved CBU Støttecenter, UU, ungdomsskole, Susågården Jernbanegade Næstved FLERE Jobcentret 3) Jernbanegade Næstved CAM Jobcentret - udlejet del af bygningen Jernbanegade Næstved CTE 1260 IT-centret 3) Jernbanegade 12 B 4700 Næstved CID Hollænderhusene, adm. Korinthvej Næstved CBU Boligadministrationen Korinthvej Næstved CTE Administrationsbygning Rådmandshaven Næstved FLERE Rådhuset Teatergade Næstved FLERE Socialpædagogisk Center Næstved Ved Åsen Næstved CHP ) De fælles udgifter til administrationsbygninger dækker bl.a. Rådmandshaven 20, Teatergade 6 og 8, Jernbanegade 10 og 12, Farimagsvej 65 og Herlufsholm alle 20. 2) På Herlufsholm alle 20 er der 100 medarbejdere. Herudover benyttes nogle af lokalerne af ca. 50 brugere om ugen. 3) En del medarbejdere blev flyttet fra Jobcentret til Rådmandshaven i 2014 og derfor er der pt. meget god plads i Jernbanegade 12. 3) IT-centret har et højt elforbrug pga. af drift af kommunens servere. Arealoptimering Analyserapport 22

23 Daginstitutioner Daginstitutioner i område Nord: Daginstitutionens navn Adresse Postnr. By Areal (m2) Indvendig driftsudgift 2014 Antal børn (max normering) Driftsudgifter pr. m2 Driftsudgifter pr. barn Areal m2/barn (max normering) Busters Verden Holsted Alle Næstved ,8 Børnehjørnet Søgårdsvej Herlufmagle ,2 Dagplejens Blomsterhus Helgesvej Herlufmagle Elverhøj Birkevænget Herlufmagle ,9 Glumsø Børnehave/Børnehus Ny skolevej Glumsø ,8 Haletudsen Nyvej Glumsø ,8 Hasselvang 2) Hasselvej Holmegaard ,5 Himmelhøj Alfehøjvej Holmegaard ,4 Mælkebøtten 2) Kildegårdsvej 33A-33B 4684 Holmegaard ,3 Rumlepotten - Fru Åsøvej 7C 4171 Glumsø ,0 Rumlepotten - Hr Åsøvej 7D 4171 Glumsø ,2 Skattekisten Tybjerg Bygade Herlufmagle ,1 Skovtrolden 3 ) Skovbrynet Næstved ,6 Trollesgave Gæstehus Trollesgave Holmegaard Tromlehuset 1) Kærvej 5A 4160 Herlufmagle ,3 Ønskeøen Mælkevejen Næstved ,5 Bemærkninger: 1) Elverhøj og Tromlehuset foreslås sammenlagt i forbindelse med budget m2 kan spares. 2) Hasselvang og Mælkebøtten sammenlægges juni Hasselvang bevares til områdeledelse. 3) Skovtrolden lejer bygningen. Den årlige husleje er på ca kr. Arealoptimering Analyserapport 23

24 Daginstitutioner i område Syd: Daginstitutionens navn Adresse Postn r. By Areal (m2) Indvendig driftsudgift 2014 Antal børn (max normering) Driftsudgifter pr. m2 Driftsudgifter pr. barn Areal m2/barn (max normering) Birkehegnet Birkehegnet Næstved ,1 Børnehuset Nøddehegnet 1) Nøddehegnet 110 A 4700 Næstved ,4 Diget Parkvej Næstved ,6 Eventyrgården Dyssegårdsvej Næstved ,9 Evigglad Lovvænget Næstved ,1 Grøften Parkvej Næstved ,3 Humlebien Sct Jørgens park Næstved ,7 Manøhytten (selvejende) Manøvej Næstved ,3 Mogenstrup Børnehave 3) Skrænten Næstved ,0 Noas Ark (privat) Plantevej 27 A 4700 Næstved ,9 Rudolf Steiner (selvejende) Ved Åsen Næstved ,6 Solstrålen 2) Sct Jørgens Park Næstved ,5 Svalen Åderupvej Næstved ,4 Troldehøjen 3) Mogenstrup Parkvej Næstved ,1 Volden Parkvej Næstved ,0 Bemærkninger: 1) Børnehuset Nøddehegnet foreslås lukket i forbindelse med budget m2 kan spares. 2) Solstrålen lejer bygningen. De årlige lejeudgifter er ca kr. Hvis der er plads på en skole i nærheden, så vil Solstrålen evt. kunne flytte ind på en skole. 3) Der er planer om at sammenlægge Mogenstrup Børnehave og Troldehøjen i forbindelse med budget Arealoptimering Analyserapport 24