Sædskifte. Resistente Angriber Antal år uden. Afgrøde Sygdom/skadedyr. Korn (ikke havre) Vinterhvede Goldfodsyge - Korn (ikke havre) Knækkefodsyge (+)
|
|
- Mads Nissen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sædskifte Formålet med at gennemføre et sædskifte er at sikre en stabil planteproduktion og at undgå opformering af ukrudt, jordbårne sygdomme og skadedyr. Sædskiftet er grundpillen i integreret plantebeskyttelse, som handler om at forebygge problemerne med skadevoldere. Samtidig skal der gennem sædskiftet tages videst mulige hensyn til udnyttelse af husdyrgødning og jordens mineralske kvælstof i efterårsperioden. Ved tilrettelæggelse af sædskiftet skal det tilstræbes, at: 1. risikoen for betydende angreb af sygdomme og skadedyr minimeres under hensyntagen til det økonomiske resultat 2. næringsstofferne i husdyrgødning udnyttes bedst muligt, og at frigjort kvælstof også opsamles i efterårsmånederne 3. der opretholdes en stabil indtjening fra markbruget ved ikke ensidigt at satse på afgrøder, der svinger meget i enten udbytte eller pris fra år til år 4. der indgår både en- og tokimbladede afgrøder i sædskiftet 5. der både indgår vår- og vinterafgrøder i sædskiftet 6. udnytte arbejdskraft og maskinkapacitet bedst muligt Vinterhvede. I marken til venstre er forfrugten raps og afgrøden er grøn og sund. Til højre på billedet er forfrugten byg og vinterhveden tvangsmodnes på grund af goldfodsyge. Foto: Bent Ullerup Sygdom/skadedyr Ved planlægning af sædskiftet skal det bruges aktivt til at forebygge opformering af sygdomme og havrecystenematoder (havreål). For hver afgrøde anbefales et antal år, der bør gå, før afgrøden eller andre værter igen bliver dyrket på det samme areal. Ved udbredte angreb bør der gå længere tid end de nævnte og ved dyrkning af resistente sorter kan der gå kortere tid. Korn Tabellen viser det antal år, der skal dyrkes en ikke modtagelig afgrøde for at Er der kraftige angreb af havrecystenematoder, kan et længere ophold være nødvendigt. Havrecystenematoder reduceres med ca. 60 procent om året ved at dyrke resistente sorter af vårbyg og havre. Især resistente sorter bliver dog skadet ved kraftige angreb. Havrecystenematoder reduceres med ca. 50 procent om året ved at dyrke afgrøder, som ikke er værter. Afgrøde Sygdom/skadedyr Resistente Angriber Antal år uden sorter også afgrøden Vinterhvede Goldfodsyge - 1 Knækkefodsyge (+) 2 Vinterrug Goldfodsyge - 1 Knækkefodsyge - 2 Vinterbyg Trådkølle - 3 Goldfodsyge - 1 Knækkefodsyge - 2 Vårbyg Havrecystenematoder + Korn 3 Goldfodsyge - 1 Knækkefodsyge kan være årsag til lejesæd, men betydende angreb af knækkefodsyge ses idag kun sjældent, og bekæmpelse udføres normalt ikke.. Knækkefodsyge ved basis af hvedestængler. Om foråret ses angrebet som en mørkfarvning på strået omkring rodbasis. Senere udvikles ringformede, ovale,
2 Knækkefodsyge - 2 Havre Havrecystenematoder + Korn 3 Bederoer Nedenfor ses det antal år, hvor der skal dyrkes en ikke modtagelig afgrøde for at Sygdom/skadedyr Resistente sorter Angriber også Antal år uden afgrøden Roecystenematoder (+) Korsblomstrede 3 Rodbrand - Ærter 2 Aphanomyces - 3 Rodfiltsvamp - Majs, græs 3 Kartofler Tabellen viser det antal år, der skal dyrkes en ikke modtagelig afgrøde for at Resistente Angriber Antal år uden Sygdom/skadedyr sorter også afgrøden Kartoffelcystenematoder + 3 Skurv (+) Gulerødder 3 Rodfiltsvamp - Græs, majs 3 Kartoffelskimmel (+) - 3 Raps I tabellen ses det antal år, hvor der skal dyrkes en ikke modtagelig afgrøde for at Er der kraftige angreb af kålbrok, er et længere ophold nødvendigt. Sygdom/skadedyr Resistente sorter Angriber også Antal år uden afgrøden Roecystenematoder - Bederoer 2-3 Kålbrok (+) Korsblomstrede 4 Knoldbægersvamp - Ærter m.fl. 4 Lucerne Tabellen viser det antal år, hvor der skal dyrkes en ikke modtagelig afgrøde for at Sygdom/skadedyr Resistente sorter Angriber også Antal år uden afgrøden Kransskimmel + 3 Stængelnematoder (+) 3 Knoldbægersvamp - Kløver 3 Ærter Tabellen viser det antal år, hvor der skal dyrkes en ikke modtagelig afgrøde for at Er der kraftige angreb af ærterodråd eller Sct. Hanssyge, er et længere ophold nødvendigt. Sygdom/skadedyr Resistente sorter Angriber også Antal år uden afgrøden mørke pletter. Rodbrand på bederoe. Kan også angribe ærter i sædskiftet. Foto: Mariann Steffensen Angreb af rodfiltsvamp og fritlevende nematoder kan forårsage mangelfuld fremspiring i skarpt afgrænsede pletter i kartofler. Foto: Lars Møller Angreb af storknoldet knoldbægersvamp i vinterrapsmark. Ærter i sædskiftet kan også angribes. Angreb af kransskimmel på lucerneplanter.
3 Ærterodråd Rodbrand - Bederoer 2 Sct. Hanssyge Knoldbægersvamp - Raps m.fl. 3-4 Kløvergræs I tabellen ses det antal år, hvor der skal dyrkes en ikke modtagelig afgrøde for at reducere opformeringen i hvidkløvergræs til foder. Sygdom/skadedyr resistente sorter Angriber også Antal år uden afgrøden Kløvercystenematoder - Rødkløver 1-2 Ærterodråd er den mest tabsgivende sædskiftesygdom i ærter. Svampen kan overleve i år i jorden. Foto: Ghita Cordsen Nielsen Kløverfrø Tabellen viser det antal år der skal dyrkes en ikke modtagelig afgrøde for at Afgrøde Hvidkløver til frø Rødkløver til frø Sygdom/skadedyr Resistente sorter Angriber også Antal år uden afgrøden Stængelnematoder (+) 3 Knoldbægersvamp - Lucerne 3 Stængelnematoder (+) 3 Knoldbægersvamp - Lucerne 3 Ukrudt Ved planlægning af sædskiftet skal man sørge for, at enkelte ukrudtsarter ikke får mulighed for at blive dominerende. I omdriften skal der være mulighed for at bekæmpe ukrudtsarter, der kan være vanskelige at bekæmpe i nogle afgrøder, f.eks. kan tidsler bekæmpes mest effektivt i korn. En veklsen mellem vinter- og vårafgrøder forebygger opformering af især græsukrudt. De fleste arter af græsukrudt har samme vækstrytme som vintersæd, så græsset spirer frem i løbet af efteråret og sætter frø den følgende sommer. I vårsæd spirer der langt mindre græs frem, og de fleste arter kan ikke nå at sætte frø. Øg andelen af vårsæd i sædskiftet, hvis der er stigende problemer med græsukrudt. Tilstræb 40 pct. vårafgrøder i sædskiftet ved svært bekæmpelige græsukrudtsarter (f.eks. agerrævehale og væselhale). Visse arter kan være så vanskelige at bekæmpe, at det ikke kan ske effektivt uden at inddrage sædskiftets sanerende effekt. Det gælder f.eks. væselhale. Vinterbyg, vinterrug og triticale har større konkurrenceevne mod ukrudt end hvede, hvilket også giver mindre favorable forhold for opformering af ukrudt. Vær opmærksom på, at vintersæd sanerer flyvehavre. En stor del af de efterårsfremspirede flyvehavreplanter udvintrer i en normal dansk vinter. Afvej økonomi med risikoen for opformering af græsukrudt. Balancen for andelen af vintersæd i sædskiftet afhænger af jordtype, jordbearbejdningsmetoder, frugtbarhed mv. Det optimale sædskifte for en bedrift afhænger desuden af prisforhold, krav til foderforsyning, arbejdsfordeling mv. Agerrævehale kan spire og sætte frø i både vinter- og vårafgrøder, men fremspiringen er betydelig mindre i vårafgrøder. Foto: Poul Henning Petersen
4 Balancen for andelen af vintersæd er bl.a. påvirket af jordbearbejdningsmetode. Ved pløjefri dyrkning er vårafgrøder i sædskiftet en forudsætning for at undgå, at græsukrudt opformeres til et uacceptabelt niveau. Udnyt så vidt muligt at sædskifte kan give en mere jævn arbejdsfordeling, og dermed mulighed for bedre rettidighed. Herbicidresistens En vekslen mellem forskellige afgrøder giver mulighed for at anvende ukrudtsmidler med forskellig virkemekanisme. Det modvirker, at nogle ukrudtsarter udvikler såkaldt herbicidresistens, dvs. at de ikke længere kan bekæmpes med midlerne. I nogle tilfælde vil risikoen for udvikling af herbicidresistens være så stor, at sædskifte er en nødvendig forudsætning for at bremse denne udvikling. Dette gælder eksempelvis agerrævehale og rajgræs. Pløjefri dyrkning Ved pløjefri dyrkning er ukrudtsfrø placeret i de øverste jordlag og får en chance for at spire hvert år. Det betyder, at opformering af ukrudt kan gå meget stærkt, når ukrudt kaster frø eller frø af nye arter bliver slæbt ind i marken. Det betyder også, at udvikling af herbicidresistent vil gå meget hurtigt, hvis det ikke imødegås gennem middelvalg og sædskifte. Vårafgrøder i sædskiftet er afgørende for at forhindre græsukrudt i at blive til et problem. Ved pløjefri dyrkning er påvirkning på skadegørere meget afhængig af forfrugt. Ukrudt Selv med et varieret sædskifte er det nødvendigt at fokusere på at opnå en effektiv bekæmpelse af græsser hvert år. Undgå så vidt muligt meget tidlig såning, idet fremspiring af græsukrudt fremmes ved tidlig såning. Såarbejdet bør gennemføres ekstra omhyggeligt, så afgrøden bliver etableret bedst muligt og dermed yder græsset konkurrence. Er enårig rapgræs eller andre græsser (hejrearter, væselhale, agerrævehale, rajgræs) kommet ud af kontrol eller er på vej til det, kan det være nødvendigt med en gang pløjning. Efterlad spildfrøene i stubben og lad stubmarken ligge urørt længst muligt, så går flest mulige af frøene til. Pløj arealet sent i efteråret og indstil omhyggeligt ploven, så jordlaget med flest græsukrudtsfrø placeres ensartet i bunden af plovfuren. Dyrk vårsæd et år og genoptag herefter pløjefri dyrkning med en større andel af vårafgrøder i sædskiftet. En meget stor andel af græsukrudtsfrøene vil dø i løbet af 3-4 år på furebunden. Enårig rapgræs i ærter, sået i en mark, hvor der praktiseres reduceret jordbearbejdning og forud har været meget vintersæd. Foto: Jens Erik Jensen En pløjning og efterfølgende mere vårsæd i sædskiftet betyder, at et problem med væselhale kan bringes under kontrol. Foto: Poul Henning Petersen Svampesygdomme Jordbearbejdning efter forskellige forfrugter kan påvirke angrebsgraden af svampe. Nedenfor ses, hvordan reduceret jordbearbejdning påvirker angrebet af svampesygdomme i forhold til pløjning. x = mindre betydning, xxxx = stor betydning. Jo flere krydser jo større betydning. Risiko ved forfrugt Ved korn i sædskifte Svampesygdom Fremmer Uændret Hæmmer Mulighed for at reducere angreb via sortsvalg Skarp øjeplet x Nej Korn og majs Aksfusarium xxx Ja Korn ekskl. havre Korn ekskl. havre Knækkefodsyge x Nej Goldfodsyge x (x) Nej Meldug x Ja
5 Korn, kun smitte fra samme kornart Korn, kun smitte fra samme kornart Rust x Ja Hvede Hvedebladplet xxxx (Ja) Hvede Septoria x Ja Hvede Stinkbrand x (1) Nej Byg Bygbladplet xx Ja Byg Skoldplet xx Ja Vinterbyg Trådkølle xx Nej Rug og triticale Meldrøjer xx Ja. Derudover iblanding af konv. rug i udsæd af hybridrug Rajgræs Hvedegulstribe xx Nej 1) Hvede er almindeligvis bejdset. Bejdsemidlerne har effekt mod jordbåren smitte, men evt. spildkornsplanter vil være ubejdsede. Skadedyr Jordbearbejdning efter forskellige forfrugter kan også påvirke angrebsgraden af skadedyr. Nedenfor ses hvordan reduceret jordbearbejdning påvirker angrebet af de angivne skadedyr i forhold til pløjning. x = mindre betydning, xxxx = stor betydning Risiko ved forfrugt Skadedyr Fremmer Uændret Hæmmer Mulighed for at reducere angreb via sortsvalg Alle Agersnegle x Nej Alle, men især græs og forfrugter med mange spildkornsplanter og meget græsukrudt i stubben Ved korn hhv. roer i sædskiftet Bladlus (havrerødsot) Havre- og roecystenematoder xx x Nej Ja Næringsstoffer Sædskiftet skal sikre den bedst mulige udnyttelse af næringsstofferne. På ejendomme, hvor der anvendes en stor mængde husdyrgødning, eller hvor der produceres tidlige grønsager, bør der være afgrøder på markerne om efteråret, som kan opsamle det frigivne kvælstof. Det kan enten være egentlige efterafgrøder eller afgrøder etableret om efteråret. Afgrøder med lang vækstperiode, som f.eks. roer og græs, er velegnede til at samle kvælstof op i efteråret. Ved høst er kvælstofindholdet i jorden normalt lavt, men i efterårsperioden frigives der kvælstof ved mineralisering af jordens organiske kvælstof. Det er især, hvor der tilføres større mængder husdyrgødning i sædskiftet, at der kan frigives store mængder kvælstof i efterårsperioden. Hvis man tilfører store mængder kvælstof i handelsgødning i forhold til den kvælstofmængde afgrøden fjerner, eller hvis man nedmulder en stor mængde kvælstofholdige afgrøderester, kan der også være
6 risiko for en stor udvaskning af kvælstof om efteråret. Dette kan specielt være tilfældet ved grønsagsdyrkning. Husdyrgødning Den bedste udnyttelse af husdyrgødningen fås generelt ved at udbringe den om foråret. Forårssåede afgrøder kvitterer bedst, da man her har muligheden for at nedfælde flydende husdyrgødning og nedpløje fast husdyrgødning. Disse afgrøder bør derfor prioriteres højst ved gødningsplanlægningen, og ofte er det forsvarligt at dække hele kvælstofbehovet i forårssåede afgrøder med husdyrgødning. I sædskifter med ren vintersæd er det vanskeligt at udnytte fast husdyrgødning, da risiko er høj for kvælstofudvaskning ved efterårsudbringning og for ammoniakfordampning ved forårsudbringning. Kvælstofudnyttelsen kan maksimeres ved at anvende mest husdyrgødning i afgrøder med lang vækstsæson eller på marker, hvor afgrøden efterfølges af en efterafgrøde eller en afgrøde med stor vækst om efteråret. Fast staldgødning bør udbringes og nedpløjes om foråret Foto: Torkild Birkmose Udvaskning Afgrødevalget er den dyrkningsfaktor, der har størst indflydelse på udvaskningen af næringsstoffer fra rodzonen. Det er navnlig kvælstof, som er udsat for udvaskning. Udover kvælstof kan også kalium på let jord udvaskes i betydelig mængde. Sædskiftet skal derfor tilrettelægges med henblik på at minimere tab af næringsstoffer. Næringsstofudvaskning sker, når der er overskud af nedbør, dvs. i efterårs- og vinterperioden, og der er overskud af næringsstoffer i jorden. Efterafgrøder I lovgivningen er der indført krav til pligtige efterafgrøder. Ved at holde jorden bevokset med en afgrøde, der har en effektiv kvælstofoptagelse om efteråret, optages det mineraliserede kvælstof løbende, og udvaskningen reduceres. Nogle afgrøder som roer og græs har en stor kvælstofoptagelse om efteråret, og ved dyrkning af disse afgrøder behøver man ikke at tage specielle forholdsregler for at reducere udvaskningen. Hvis jorden alternativt er ubevokset om efteråret som f.eks. ved dyrkning af vårsæd efter vårsæd eller vårsæd efter vintersæd, kan udvaskningen reduceres betydeligt ved rettidigt at etablere en efterafgrøde. Etablering Efterafgrøde Græs (1) Langsomtvoksende græs Gul sennep Honningurt Foderraps Fodermarvkål Olieræddike Vinterraps Vinterrug Udlægsmetode Korn, bælgsæd, majs, raps Seneste dato for etablering Udsædsmængde kg/ha Sådybde cm Pligtige efterafgrøder Ja (3) Vintersæd Forår Ja 1. september Ja (2) Nej Ja (2) Ja (2) Ja (2) Ja (2) Nej (3) Efterafgrøder. Fra venstre ses farvevajd, turnips, cikorie og rødkløver. Foto: Inger Bertelsen
7 1. Hvis efterafgrøden ikke skal anvendes til foder vælges en langsomtvoksende græs, f.eks. sildig alm. rajgræs eller rødsvingel. 2. Etableringsmåde og -tidspunkt opfylder kravene til pligtige efterafgrøder - skal være sået senest den. 3. Korn og græs sået før eller efter høst, dog senest 1. opfylder kravene til pligtige efterafgrøder. Egenskaber Oversigt over efterafgrødernes egenskaber Efterafgrøder N-opsamling Afgræsning Slæt Overvintrer Bemærkninger Rajgræs, alm. Rajgræs, italiensk Ja Ja Kløvergræs Ja Gul sennep Nej Foderraps Nej Fodermarvkål Nej Olieræddike Nej Vinterraps Ja Honningurt Nej Etableret før 1.8. Ikke i sædskifter med frøavl af anden græsart eller kløver Ikke i sædskifter med korsblomstrede afgrøder og sædskifter med kartofler Ikke i sædskifter med korsblomstrede afgrøder og sædskifter med kartofler Ikke i sædskifter med korsblomstrede afgrøder og sædskifter med kartofler Ikke i sædskifter med korsblomstrede afgrøder og sædskifter med kartofler Vinterrug Ja Sået før 1. september - = ikke mulig, + = mulig, ++ = velegnet, +++ = meget god efterafgrøde Korsblomstrede Specielt ved dyrkning af korsblomstrede efterafgrøder må man tage hensyn til kålbrok og roecystenematoder. Kålbrok Korsblomstrede efterafgrøder kan opformere kålbrok. Opformeringen er dog væsentlig mindre end i en rapsafgrøde, fordi vækstperioden er kortere. Kålbrok kan kun opformere sig ved en jordtemperatur over 10 grader. Sennep opformerer kålbrok mere end olieræddike, hvorfor olieræddike bør foretrækkes i sædskifter med raps. Hyppig rapsdyrkning, lavt reaktionstal, dårlig dræning og meget korsblomstret ukrudt fremmer opformeringen. Risikoen ved at dyrke korsblomstrede efterafgrøder afhænger af smittetrykket af kålbrok i marken i forvejen. Hvis man i forvejen har et presset sædskifte med raps, er det ikke en god ide også at dyrke korsblomstrede efterafgrøder. Har man derimod kun lidt smitte, sker der ikke noget ved i mindre omfang at dyrke korsblomstrede efterafgrøder, især ikke hvis der dyrkes olieræddike. Vinterrapsrod angrebet af kålbrok. Brokknuderne er blevet opløst og kålbrok hvilesporerne frigives til jorden. Roecystenematoder Korsblomstrede afgrøder er vært for roecystenematoder og opformerer disse, men i mindre omfang end ved dyrkning af bederoer. Ved dyrkning af nematoderesistente korsblomstrede arter sker der derimod en sanering af jorden mod roecystenematoder. Jo større rodmasse i efterafgrøden, jo større sanerende effekt mod roenematoder.
8 Tidlig såning af efterafgrøden og jordbehandling, der resulterer i høj fremspring og god rodudvikling, skal tilstræbes. For at få en god sanering mod roecystenematoder ved dyrkning af efterafgrøder er det nødvendigt at dyrke efterafgrøden med lige så stor umage som ved dyrkning af en hovedafgrøde. Opformering af roecystenematoder begrænses ved at anvende tidlig såning af resistente efterafgrøder, som gul sennep, året før roedyrkningen. Foto: Torkild S. Birkmose Vintersæd Vintersæd reducerer også kvælstofudvaskningen om efteråret, men ikke så effektivt som egentlige efterafgrøder. Vinterhvede, - byg og -rug har nemlig en lav optagelse af kvælstof i efterårsperioden, og de vil derfor generelt ikke reducere kvælstofudvaskningen ret meget. Optagelsen af kvælstof er imidlertid meget afhængig af såtidspunktet. Ved såning før 1. september kan optagelsen forøges med i alt kg N pr. ha i forhold til såning 3 uger efter. Derfor vil en tidligere såning også kunne reducere kvælstofudvaskningen. Der er dog ulemper ved for tidlig såning, som f.eks. større risiko for angreb af goldfodsyge og havrerødsot, øget risiko for lejesæd samt at der sker en opformering af især græsukrudt. Ompløjning Ved ompløjning af kløvergræsmarker frigives der betydelige kvælstofmængder, som er bundet i græsmarkens rødder. Tabet af kvælstof vil fortsætte i efteråret år to efter omlægningen, hvis jorden er ubevokset eller tilsået med en afgrøde med ringe kvælstofoptagelse. Har jorden en stor kvælstofpulje, kan der til kvælstofopsamling i efteråret udsås en af de bedst egnede efterafgrøder. I vårsæd anvendes sildig diploid alm. rajgræs eller ital. rajgræs udsået om foråret sammen med kornet. Efterafgrøden kan anvendes til slæt eller afgræsning. I vintersæd anvendes der normalt ingen efterafgrøde, men skal vinterhvede anvendes til helsæd, kan sildig diploid alm. rajgræs udlagt sammen med dæksæden anvendes. I svagtvoksende afgrøder af vinterhvede, -rug eller triticale kan der etableres græs i foråret. Også her anvendes sildig diploid alm. rajgræs. I vinterrug, der anvendes til grønkorn, kan der frit vælges en græsblanding, som passer til den efterfølgende benyttelse. Mineraliseringen af kvælstof ved omlægning af græsmarker er stor. Tidlig pløjning om efteråret i omlægningsåret vil øge tabet af kvælstof og en efterafgrøde er ekstra vigtig. Foto: Jens Tønnesen Planlægning af sædskifte For at der kan ske en løbende teknisk og økonomisk tilpasning af sædskiftet er det afgørende, at man har en sikker registrering af afgrødefordelingen i de foregående år og notater om eventuelle problemer i de enkelte marker/afgrøder. Ved sammensætning af sædskiftet skal man endvidere tage hensyn til muligheden for: at fordele den totale mængde husdyrgødning at opbevare husdyrgødningen med den aktuelle opbevaringskapacitet at etablere afgrøderne på de optimale tidspunkter at få bjærget afgrøderne med de tilgængelige maskiner at opfylde eventuelle kontrakter at forebygge opformering af især græsukrudt at forebygge sygdomsangreb, som kan forudses ved et godt kendskab til den enkelte marks historie at få gennemført alle arbejdsopgaver rettidigt at opnå et højt og stabilt økonomisk udbytte af driften Oversigterne nedenfor vurderer egnetheden af forskellige afgrøder efter forskellige forfrugter. Egnetheden er vurderet ud fra risikoen for opformering af skadegørere
9 og ukrudt samt udnyttelse af næringsstoffer. Hvis det af tidsmæssige årsager ikke er muligt at etablere afgrøden rettidigt efter høst af forfrugten benævnes det "ikke mulig". Oversigten kan således bruges til at belyse, hvor velegnede afgrøderne er til at komme efter hinanden, hvis man fokuserer på hhv. ukrudt, sygdomme og skadedyr og næringsstoffer. Generelt gælder dog, at forfrugtsvirkningen af bredbladede afgrøder bedst udnyttes, når de efterfølges af korn. Næringsstoffer + = mulig, ++ = velegnet, +++ = meget god forfrugt () = Oftest ikke muligt at nå. Vinterraps efter græs/kløvergræs kan nås, hvis der kun tages 3 slæt. Afgrøde Forfrugt Vårsæd Vintersæd Ært Vinterraps Vårraps Roer Kartofler kløvergræsudlæg Rent græs Majs Vårsæd Vintersæd Ært Vinterraps Roer +++ (+++) +++ ikke mulig Kartofler + (+++) + ikke mulig Kløvergræs (+++) Rent græs (+++) Majs ++ (+++) + ikke mulig Plantebeskyttelse -= ikke egnet + = mulig, ++ = velegnet, +++ = meget god forfrugt () = Oftest ikke muligt at nå. Vinterraps efter græs/kløvergræs kan nås, hvis der kun tages 3 slæt. Afgrøde Forfrugt Vårsæd Vintersæd Ært Vinterraps Vårraps Roer Kartofler kløvergræsudlæg Rent græs Majs Vårsæd Vintersæd Ærter Vinterraps Roer +++ (+++) + ikke mulig Kartofler +++ (+++) ++ ikke mulig Kløvergræs (+++) Rent græs (+++) Majs + (-) +++ ikke mulig
Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde
Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereEfterafgrøder (økologi)
Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder
Læs mereEfterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?
Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,
Læs mereEfterafgrøder/mellemafgrøderpåvirker. skadedyr? Temadag 30. nov Ghita Cordsen Nielsen, Landscentret Planteproduktion
Efterafgrøder/mellemafgrøderpåvirker det sygdomme og skadedyr? Temadag 30. nov. 2009 Ghita Cordsen Nielsen, Planteproduktion Relevante efterafgrøder Olieræddike Sennep Raps Græsser Rug Korsblomstrede efterafgrøder
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereEfterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi
Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder er fremtiden! Men i hvilken form? Hvordan skal snitfladen være mellem de to hovedgrupper? De helt frivillige
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mere1. OLIERÆDDIKE. FOTO: GHITA C. NIELSEN
DYRKNINGSVEJLEDNING EFTERAFGRØDER Marts 2018 Indhold Indledning Lovgivning Hvor og hvornår Arter af efterafgrøder Jordtype og vinternedbør Sædskifte Såtidspunkt og etablering Blandinger af efterafgrødearter
Læs mereEfterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING
Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereØkologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereHØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.
Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse
Læs mereForenklet jordbearbejdning
Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan
Læs mereTEMADAG 23. JUNI 2010: EFTERAFGRØDER/MELLEMAFGRØDER- PÅVIRKER DET SYGDOMME OG SKADEDYR?
TEMADAG 23. JUNI 2010: EFTERAFGRØDER/MELLEMAFGRØDER- PÅVIRKER DET SYGDOMME OG SKADEDYR? Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret, Planteproduktion EFTERAFGRØDER SOM OMTALES: Olieræddike Sennep Græsser Rug/havre
Læs mereEfterafgrøder strategier
PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no
Læs mereEfterafgrøder - virkning og anvendelse
Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte Roddybde (meter) Rodudvikling hos efterafgrøder 0 0.2 0.4 0.6 Rug Havre Rajgræs Ræddike Raps Honningurt
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereMULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS
Webinar 5. november kl. 9.15 SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse
Læs mereEfterafgrøder - virkning og anvendelse
Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte 1 Rodudvikling hos efterafgrøder 0 Roddybde (meter) 0.2 0.4 0.6 0.8 1 Rug Havre Rajgræs Ræddike
Læs mereVinterhvede, reduceret jordbearbejdning
Sædskifte Sortsvalg Såsæd Stubbearbejdning Dyrk ikke hvede efter hvede på let sandjord. Overvej rug og triticale som alternativ på sandjord. Undgå at dyrke hvede efter majs. Vær opmærksom ved forfrugt
Læs mereEfterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse
Læs mereEfterafgrøder - praktiske erfaringer
Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...
Læs mereAgrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK
Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning
Læs mereEfterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet
Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem
Læs mereNr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES
Nr. 8 - uge 32 Foto: SEGES I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs GrovfoderNyt 5. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk)
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33 Så er der endelig fuld gang i høsten Heldigvis hører vi nu også om gode udbytter, især vårbyggen overrasker mange steder positivt. Der er stadig
Læs mereUkrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen
Ukrudt i vintersæd Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Gode beslutninger er baseret på erfaringer, erfaringer er baseret på dårlige
Læs mereTEMADAG 26. OKTOBER 2010: EFTERAFGRØDER/MELLEMAFGRØDER/ PÅVIRKER DET SKADEGØRERE?
TEMADAG 26. OKTOBER 2010: EFTERAFGRØDER/MELLEMAFGRØDER/ - PÅVIRKER DET SKADEGØRERE? Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret, Planteproduktion EFTERAFGRØDER SOM OMTALES: Olieræddike Sennep Græsser Rug/havre
Læs mereNye afgrøder fra mark til stald?
Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi
Læs mereEfterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner
Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,
Læs mereFosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.
Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer
Læs mereHellere forebygge, end helbrede!
Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32 Vi må stadig snyde os til høst indimellem regnbygerne. Der er lidt gang i flere afgrøder, og meldingerne er mange steder skuffende udbytter. Skal
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereVINTERHVEDE (MED PLØJNING)
IPM VINTERHVEDE (MED PLØJNING) REV. MAJ JUNI 2016 2016 Dyrk ikke hvede efter hvede på let sandjord. Risikoen for angreb af goldfodsyge er stor ved kontinuerlig dyrkning af vinterhvede på de lettere jordtyper.
Læs mereMARK. Indhold. Svampesygdomme i korn. TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 16, 20. juni Af planterådgiver Marie Uth
TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 16, 20. juni 2019 Indhold MARK Aktuelt i marken Aflugning af flyvehavre De problematiske græsser VANDING Vandbalancen MARK Aktuelt i marken Af planterådgiver Marie Uth Svampesygdomme
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Læs mereØget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereDyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion
Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage
Læs mereFokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater
9. januar 2018 Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater Solvejg K. Mathiassen, Institut for Agroøkologi Jubilæumskonference for frøavlerforeningerne, januar 2018 Mål for ukrudtsbekæmpelse
Læs mereEfterafgrøder i praksis
Efterafgrøder i praksis Sådan anvender du efterafgrøder på lerjord Chefrådgiver Erik Sandal LMO Hvor marken bølged nys som guld med aks og vipper bolde, der ser man nu kun sorten muld og stubbene de golde
Læs mereGrøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r
Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar
Læs mereREGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015
REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto
Læs mereAfgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Læs mereAktuelt om vinterraps til 2017
Aktuelt om vinterraps til 2017 Erfaringer fra 2016 Hvad var årsager til det lavere udbytte Erfaringer med skadedyr og svampe 2016 Sædskifte er vigtigt Kålbrok i fremmarch Strategi 2017 Hvad gik der galt
Læs mereKan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i
Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i spannmålsdominerade odlingssystem Organisk stof i kornsædskifter Lange
Læs mereIPM i frøgræssædskifter
IPM i frøgræssædskifter Frøgræs dyrkes ofte på rene planteavlsbedrifter, men kan også indgå i sædskifter på svine eller kvægbrug. Uanset sædskiftet er det vigtigt at optimere anvendelsen af næringsstoffer
Læs mereHavre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg
Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Læs mereGødskning af vinterspelt og vårsæd
Økologisk dyrkning gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt Med forfrugt kløvergræs gødskes med 40 til 60 kg ammoniumkvælstof pr. ha. Med forfrugt
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Side 1 af 9 Det er forår! YES!!! Endelig kan vi se frem til en periode med tørvejr
Læs mere72 metoder mod græsukrudt testes A-Z// ALLE METODER MOD GRÆSUKRUDT TESTES. Målet: er at finde den bedste kombination af behandlinger
Al henvendelse: Vesterbrogade 6 D 2, 1620 København V Tlf:33394700 MARK / NR. 2 / 2016 Jó napot fra Ungarn. Nr. 2 // December // 2016 Økonomi No Till 60 Overblik Kornvogne med tip SIDER MED ALT NYT OM
Læs mereBillednøgle for ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder
Billednøgle for ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder Plantebeskyttelse - med omtanke Bliv dus med markens skadegørere At kende ukrudtet fra det spirer frem og vide, hvordan svampe og skadedyr
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereC12 Klimavenlig planteproduktion
C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning
Læs mereForskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen
Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg
Læs mereSådan styres kvælstofressourcen
Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante
Læs mereSædskiftet i centrum. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen. IPM-kursus 2013
Sædskiftet i centrum Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen IPM-kursus 2013 Indhold Sædskifte nødvendig del af løsning på problem med færre pesticider Sædskifte et vigtigt element i risikostyring Særlige
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mereDYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY
DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY TM BELFRY STØRRE UDBYTTE, MINDRE STRESS Hyvido hybrid vinterbygsorter adskiller sig på en række områder rent dyrkningsteknisk fra linjesorter. Det drejer sig specielt om såtid,
Læs mereØkologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen
Økologisk planteproduktion ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk Planteproduktion Proteinafgrøder og blandsæd Grøngødning og efterafgrøder Husdyrgødning til vår- og vintersæd
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11 Trods en lidt kølig weekend i vente, ser det alligevel ud til at vi har en tørvejrsperiode
Læs mereEfterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereDyrkningsstrategier. rodfiltsvamp i kartofler. Sabine Ravnskov. Aarhus University
Dyrkningsstrategier AARHUS mod UNIVERSITET rodfiltsvamp i kartofler Sabine Ravnskov Aarhus University Faculty of Agricultural Sciences, Department of Integrated Pest Management, Dk-4200 Slagelse, Denmark
Læs mereØkologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter
P Økologisk dyrkning Konklusioner Økologisk dyrkning Artsvalg Artsvalg i korn og bælgsæd Vinterrug, hybridrug og triticale har givet de største udbytter i årets artsforsøg. Forsøget er i år udvidet med
Læs mereA1: Driftmæssige reguleringer Foto: Elly Møller Hansen.
Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A1: Driftmæssige reguleringer Efterafgrøder er et effektivt middel til at begrænse kvælstofudvaskningen fra landbrugsjord. Efterafgrøder kan samtidigt reducere
Læs mereEFTERAFGRØDER SORTIMENT 2019
EFTERAFGRØDER SORTIMENT 2019 Forord Lovgivningen indenfor efterafgrøder er gennem de senere år løbende blevet udbygget. På de følgende sider gives en kort beskrivelse af reglerne på området samt konkrete
Læs mereBro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter
2-0 Sikker sejr over ukrudt i foråret Stefan Fick Caspersen 5078 0720 Hans Raun 2271 7020 2-0 ukrudt Træfsikker løsning mod græs- og alt bredbladet o Broadway bekæmper en lang række græs- og bredbladede
Læs mereEfterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?
Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen 21 2 oktober 21 Lektor Lars Stoumann Jensen Laboratoriet for
Læs mereFå pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen
Læs mereFakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha
Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster
Læs mereMARK. Indhold. Etablering af vintersæd. TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 23, 5. september Af planterådgiver Marie Uth
TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 23, 5. september 2019 Indhold MARK Aktuelt i marken Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd om efteråret REGLER OG TILSKUD Regler om jordbearbejdning MARK Aktuelt i marken Af planterådgiver
Læs mereHjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11
Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereØkologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg
Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel
Læs mereDer har endnu ikke været den helt store indflyvning af rapsjordlopper til vinterrapsmarkerne. I registreringsnettet
AfgrødeNyt NR. 23-16. september 2015 INDHOLD Aktuelt Havrerødsot i vintersæd Vigtige datoer Aktuelt i marken Der er meget stor forskel på vinterrapsmarkerne. I øjeblikket ser vi marker på kimbladstadiet
Læs mereEfterafgrøder. Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning. Forfattere:
Efterafgrøder Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning Forfattere: Hans S. Østergaard og Michael Tersbøl Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for planteavl og Kristian Thorup-Kristensen Danmarks
Læs mereRisikovurdering af goldfodsyge i hvede
Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for
Læs mereKorndyrkningsdag DLG/DLS
Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt
Læs mereAfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD
AfgrødeNyt NR. 24-11. oktober 2017 INDHOLD Aktuelt i marken Bønnefrøbiller i hestebønner Dyser til afdriftsreduktion Dispensation til anvendelse af Kerb i vinterraps Vigtige datoer Aktuelt i marken Selvom
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 32
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 32 Side 1 af 12 Så kom vi lidt i gang med den høst! Så kom mejetærskerne i gang til
Læs merePrincipper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion
Principper om nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard, Planteproduktion Afgrøde Sommer/vinter Relativ udvaskning Udvaskning, kg N pr. ha Lolland-Falster og Djursland Sjælland, Fyn og Østjylland Vest-
Læs mereA1: Driftmæssige reguleringer
Udkast Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A1: Driftmæssige reguleringer Efterafgrøder er et effektivt middel til at begrænse kvælstofudvaskningen fra landbrugsjord. Efterafgrøder kan samtidigt
Læs mereKamme et alternativ til pløjning?
et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,
Læs mereStrategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund
Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen 2017 Sagro Plantedag Billund Efterafgrøder som tema i markplanen Efterafgrøder bidrager til jordens frugtbarhed Typer af efterafgrøder Merudbyttekurven fra
Læs mereSå har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps
Læs mereAfgrøders rodvækst og Conservation Agriculture
Afgrøders rodvækst og Conservation Agriculture Hvad ved vi, og hvad arbejder vi med Kristian Thorup-Kristensen KU-PLEN Agrovi 27. november 2017 01/12/2017 2 Emner Rødder, efterafgrøder og kvælstof Sædskifte
Læs mereGræsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive
Læs mereHvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO
Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO Vigtigste budskab Det er forholdene i jorden, og det du gør
Læs mereStatus på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker
Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder
Læs mereSe stald og mark som en helhed. Svineproducent Hans Henrik Hyltoft & Svinekonsulent Peter Mark Nielsen
Se stald og mark som en helhed Svineproducent Hans Henrik Hyltoft & Svinekonsulent Peter Mark Nielsen Disposition Hvorfor nu det? Ejendommen Hvad er ændret Resultat (forventet) Fremtidige muligheder Hvorfor
Læs mereSVAG VINTERSÆD 2018 SÅDAN KOMMER DEN GODT I GANG I ÅR. v/lars Skovgaard Larsen,
SVAG VINTERSÆD 2018 SÅDAN KOMMER DEN GODT I GANG I ÅR v/lars Skovgaard Larsen, lsl@vkst.dk Såning i for våd jord? Dårlig rodudvikling efterår -især lerjord er følsom Især problemer med en efterfølgende
Læs mere1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.
Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen
Læs mere