In INKLUSIONSPOLITIK

Transkript

1 In INKLUSIONSPOLITIK

2 Vision I Vesthimmerlands Kommune vil vi samarbejde om, at alle børn kan inkluderes i de almindelige børnemiljøer. Nogle børn vil dog stadig have brug for et specialtilbud. Mission Alle børn skal forblive motiverede og nysgerrige overfor omverdenen, således lyder visionen i den sammenhængende børnepolitik for Vesthimmerlands Kommune. Inklusionspolitikken gælder for børn fra 0 til 18 år. Den er en underpolitik til den sammenhængende børnepolitik og derfor skal værdierne herfra kunne spejles i inklusionspolitikken. For at gøre inklusionspolitikken brugbar i praksis skal institutionerne og afdelingerne udarbejde handleplaner, der skal styrke deres arbejde med inklusion. Inklusionspolitikken forventes godkendt i Børne- og Skoleudvalget foråret 2012, den kan ses på Der kan man også læse Den sammenhængende børnepolitik for Vesthimmerlands Kommune.

3 Børn skal opleve fællesskab og værdier I Vesthimmerlands Kommune er det værdifuldt, at alle børn har det godt og at de udvikler sig både socialt, fagligt, sundhedsmæssig og ikke mindst som en del af fællesskabet. Det er et mål, at alle børn 0-18 år, kan tage en uddannelse, når de bliver voksne. På den måde underbygger vi, at børnene i voksenlivet kan få et selvstændigt liv med et arbejde, ansvar for egen familie og lyst til at deltage i aktiviteter i samfundslivet. Vesthimmerlands Kommunes arbejde med inklusion af børn går derfor i retning af, at alle føler sig som værdifulde medlemmer af de fællesskaber, der er i dagtilbud, på skoler, i SFO og i de tværfaglige indsatser, der er knyttet hertil. Det vil sige, at børnene har nære venner, at de både bidrager og får noget ud af at være med i fællesskabet. Skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse har stor betydning for børns selvtillid og mulighed for at klare sig godt senere i livet.

4 Faglig, social og fysisk inklusion Alle børn skal være fagligt, socialt og fysisk inkluderet i det fællesskab, de er en del af. At være fagligt inkluderet betyder, at barnet indgår og får noget ud af de faglige forløb, der finder sted i skolen eller i dagtilbuddet. Den sociale inklusion handler om at have evnen til at være en ven og til at få venner. Det handler om at føle sig værdsat og at føle indlevelse, når andre er glade eller kede af det. Det handler om tillid til andre og om lyst til at deltage og præge forskellige gruppesammenhænge. Den fysiske inklusion handler både om tilstedeværelse, men også om indretning af rummene både ude og inde. I børnemiljøerne handler inklusion derfor om at tilrettelægge arbejdet således, at børnene er en del af det faglige, det sociale og det fysiske fællesskab. Carsten sad i 3. klasse og havde ikke rigtig gang i læsning endnu. Carsten var en god kammerat, altid med et smil på læben, han spillede fodbold, som hele klassen gik op i. Men læsningen pinte ham og lektielæsning begyndte at blive rigtig træls. Til skolefesten skulle klassen lave en musical. Dansk- og musiklæreren styrede processen således, at børnene lavede hele musicalen selv lige fra historien om Silikone Simone til tekster og sange. Det var her, i en lille tekstgruppe med tre elever, at Carsten fik den første succes med læsning. Der var en herlig udstråling fra den 9.-årige Carsten, da han fejlfrit og uden hjælp kunne tage ansvar for at læse gruppens sangtekster op. Denne positive udvikling fortsatte i de almindelige dansktimer.

5 Inklusion Alle er unikke Når vi taler om inklusion, ophæver vi først og fremmest begreberne normalt og specielt. I inklusionsarbejdet skal medarbejderne arbejde med og udvide opfattelsen af hvad, der er almindeligt således, at der hele tiden er fokus på, at børne- og undervisningsmiljøerne er dynamiske og imødekommende for alle børn. Medarbejderne skal bygge på børnenes ressourcer og styrker og tage hensyn til det enkelte barns lyst, behov og evner til at indgå i fællesskabet. Det er den voksnes ansvar at lære barnet de kompetencer, der skal til for at indgå i et fællesskab. De kompetencer, der er opbygget i specialpædagogikken, skal sammen med den almene pædagogik og didaktik udbredes til gavn for alle elever. Alle mennesker betragtes som unikke, hvorfor nogen ikke kan være mere normale, rigtige eller specielle end andre Hvordan ser idealtypen for en inkluderende skole så ud? ( ) Den møder den enkelte elev, der hvor vedkommende er, og sætter fokus på, at eleverne har forskellige behov, - mens den afviser tanken om at nogle, har særlige behov, mens andre har de rigtige behov.

6 Inklusion lykkes med forældrene på banen Forældrene har et stort ansvar for at styrke de fællesskaber, som børnene indgår i. Forældrenes holdning præger børnenes holdning. Forældrene kan igennem deres voksne blik og erfaring hjælpe børnene til at forstå, at alle mennesker har forskellige forudsætninger og at alle har ressourcer. Et godt forældresamarbejde kan understøtte det inkluderende arbejde, derfor skal dette betones igennem sundhedsplejens besøg i hjemmene, forældrebestyrelsesarbejde og ved forældremøder og samtaler. Inklusion skal debatteres på personalemøder, og det vil være relevant at diskutere konkrete retningslinjer for det inkluderende samarbejde med forældrene i praksis. Dette kan skrives ned i de handleplaner dagtilbud og skoler skal udarbejde med henblik på at gøre inklusionspolitikken brugbar i praksis. Man skal ikke opdrage sine børn til at dømme andre hele tiden. Jo mere anerkendende tilgang vi har til hinanden, jo nemmere er det at omgås. Det lærer børnene jo heldigvis også af. Mit bedste råd til forældre er ikke at have så mange meninger om hinanden hele tiden. Lars Bom Sille gik i første klasse, hun havde gået 1 år i specialklasse. Sille ville så gerne lege med Marie. Men Marie havde masser af veninder. Sille blev afvist og kunne ikke håndtere det, og derfor kom de to ofte op at skændes. En psykolog fra PPR anbefalede forældrene at lave legeaftaler mellem de to piger. Pigerne legede og forældrene fik en snak over en kop kaffe. Nu skændes pigerne ikke så ofte og der er mere ro i klassen.

7 Bilag Implementeringstiltag foråret 2012 Udarbejdelse af handleplaner i dagtilbuddene, på skolerne og i de tværgående indsatser. Implementering af fælles mål og værdier hos ledere, medarbejdere, forældre og elever og hos forvaltningssamarbejdsparter. Kompetenceudvikling af dagtilbud og distriktsskolernes personale. PPR og børne- og skoleområdet udvikler nye inkluderende indsatser og samarbejdsformer. Udvikle og styrke arbejdsmetoder i den tidlige forebyggende indsats. Styrkelse af skolehjemsamarbejdet hvor inklusionen bliver praktisk. Italesættelse af, at vi har forskellige forudsætninger, og at det er en fælles styrke. Distriktsskolerne styrker deres arbejde med læringsmiljøer, organisering, inddeling, indretning mv. Der arbejdes med inkluderende kulturer i overgange og i samarbejdet mellem dagtilbud, skole og fritidstilbud. Dagtilbuddenes og skolernes ledere, medarbejdere og bestyrelser er ambassadører for inklusion i forhold til skolens elever og forældre. Inklusion er et fælles ansvar hos kommunale myndigheder og rådgivere, skoler, forældre. Citerede kilder: Formålsbestemmelsens betydning for indsatsen. Temahæfte 1, Servicestyrelsen, KL og Socialministeriet (Den inkluderende skole, Frydenlund Den inkluderende skole, s. 24, Alenkær R, Frydenlund 2008 Den inkluderende skole, Niels Plough i Alenkær, fra Indsatser i folkeskolen 2011, Danmarks Evalueringsinstitut.