U erne Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften Herning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "U erne Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften Herning"

Transkript

1 U erne 2010 Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften Herning Tlf: sinding-oerre_midtpunkt@herning.dk Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 1 af 7

2 U. Pædagogiske processer - skolens udviklingsplan Ungdomsuddannelse til alle Som et resultat af globaliseringen stilles der nu langt højere krav til medarbejdernes kvalifikationer. Det bliver vanskeligere for ufaglærte at få arbejde i virksomhederne, og også kravene til medarbejdernes almene og personlige kvalifikationer øges markant. Evner inden for problemløsning, innovation, IT, kreativitet og "tænkning ud af boksen" vil blive vægtet højt fremover. Indsatsen for at øge andelen af unge, som gennemfører en ungdomsuddannelse, begynder allerede i 0. klasse. Vi gennemfører således UEA-foløb gennem hele skoleforløbet, og vi har stor fokus på brugen af IT-støttet undervisning på alle klassetrin. - At 95 % af en årgang får en ungdomsuddannelse i At vores brug af IT i undervisningen også omfatter støtten til elever med læse/staveproblemer, så de ved hjælp af CD-ORD og indskannede materialer har mulighed for at følge klassens undervisning og derved bevarer lysten til at lære - At vi følger tæt op på vores antimobbestategi Succeskriterier/tegn - At glæden ved at gå i skole på Sinding Skole skal bestå og udvikles fra 0. klasse til 6. klasse - Vi har konstant fokus på elevernes forskellige måder at lære på, og undervisningen og de fysiske rammer skal indrettes, så den unges potentialer og kompetencer udnyttes bedst muligt. - Der er fokus på holddeling og differentiering både i indskolingen og mellemtrinnet - Den årlige termometerundersøgelse (DCUM)viser et sundt og godt undervisningsmiljø. - At undervisningen, fx med Young Enterprise materialer og vores projekttimer, er med til at stimulere børns kreativitet, initiativ og selvtillid gennem løsning af problemer, som de støder på i deres hverdag. - At "vores" elever klarer sig godt i det videre forløb - positive tilbagemeldinger fra overbygningsskolerne Handleplan / tiltag - Holddelingstimer (ekstra timer er tilført kl.) - Bevægelsesskoleprojektet - omtales andetsteds - 7 ugentlige projektimer i indskolingen og 4 i mellemtrinnet, hvor der arbejdes kreativt, undersøgende, og tværfagligt - 29 lektioner om ugen til klasse, hvor der i 6 lektioner samarbejdes med Hvepsereden - Klare enkle "spilleregler" på skolen på initiativ af elevrådet - En meget konsekvent holdning til mobning og ondsindet "fucksprog" som ikke accepteres - DCUM's termometerundersøgelse hvert år - Skolen er medlem af Young Enterprise som udarbejder krative og innovative undervisningsmidler for bl.a. grundskolen. - Pædagogisk dag for alle lærere om læringsstile ved Helle Fisker - Læsestrategi for skolen implementeres. Alle lærere har været på LIN-kursus med Aase Holmgård, hvor emnet bl.a. var læsning i alle fag. Løbende evaluering Foregår ved forældremøder/samtaler, elevplanen, i teamet, på PR og i Fællesbestyrelsen Rekruttering af lærere Succeskriterier / regn Lærerstillinger på Sinding Skole er besat med uddannede kvalificerede lærere. Vi har endnu ikke haft problemer med at ansætte kvalificerede lærere. Flere lærere vil gerne arbejde på en mindre skole med tæt kontakt til alle elever og kollegaer. Vi har i dette skoleår haft en mentorordning At Sinding Skole også fremover vil være i stand til at tiltrække uddannede kvalificerede lærere. Alle lærerstillinger skal fortsat besættes med uddannede kvalificerede lærere. Handleplan / tiltag Fortsat fokus på vores hjemmeside, som ofte er vores første møde med evt. ansøgere. Vigtigt at evt. ansøgere får et godt førstehåndsindtryk ved besøg på skolen. Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 2 af 7

3 Løbende evaluering Vi bør som skole gøre mere for at få praktikanter (lærerstuderende)tilknyttet. I Fællesbestyrelsen Knæk kurven Der er gennem flere år sket en stigning af antallet af elever til de specialpædagogiske tilbud, og dermed er udgifterne til dette område steget betydeligt. Der er iværksat flere initiativer bl.a. PALS, LP, AKT- og læsevejlederuddannelse og ekstra midler til holddeling i indskolingen. På Sinding Skole har vi på grund af vores størrelse mulighed for at rumme elever, som ellers ville være at finde i en specialklasse. Desuden er der på skolen en enkelt integreret elev, og vores helhedstilbud "Huset" for børn med AKT problemer er en del af Sinding-Ørre Midtpunkt. En af skolens lærere deltager i øjeblikket på AKT uddannelsen - At kurven knækker, så antallet af elever i specialpædagogiske tilbud ikke fortsætter med at stige. - At Sinding Skole fortsat må være en skole med stor rummelighed og inklusion Succeskriterier/tegn - At eleverne hele tiden udvikler sig optimalt fagligt og socialt ud fra de forudsætninger de måtte have. - At eleverne er glade for at gå i skole og bevarer lysten til at lære at lære - At eleverne lærer at tage hensyn til hinanden og hjælper hinanden, så alle trives. - At eleverne vil huske Sinding Skole som en god skole Handleplan / tiltag - Der er tildelt fire holddelingstimer i indskolingen. Disse timer bruges til at danne hold på tværs af klasser for de elever, som trænger til ekstra støtte og hjælp. - Indskolingen har 29 lektioner om ugen med deltagelse af personale fra Hvepsereden i 6 af timerne - AKT uddannelse af lærer er påbegyndt - Fokus på læringsstile. Læringsstilsmateriale fra TRESS (læringspakker til dansk og matematik) er erhvervet som en del af idrætsskoleprojektet - Vigtigt med grundig information ved forældremødet i den nye børnhaveklasse inden skolestart. Her kunne forventniger til Skolen og til hjemmene drøftes Løbende evaluering - Vha DCUM's trivselsundersøgelser - I team og PR - Via elevrådet - I Fællesbestyrelsen Skolernes opfølgning af kvalitetsrapporten Bygninger og fysiske læringsmiljøer, herunder bygningsrenovering og indretning: Bygningerne fremtræder velholdte, og indvendigt forsøger vi os frem med forskellige former for alternative læringsmiljøer, som tilgodeser de forskellige læringsstile,og der er indkøbt nye møbler og læringsstilsmaterialer til tre klasser. Der er indrettet et lokale med lærerarbejdspladser, og en tidligere lærerbolig er indrettet til en kommunal specialklasse med 6 elever med AKT vanskeligheder. Der mangler depotplads ved hallen Kvalitetsudvikling og dokumentation - videndeling og læring: Undervisningen forsøges rettet ind efter den enkelte elevs faglige niveau, så der kan differentieres kvalificeret - også for de dygtige elever. Dette gøres på niveaubaserede hold på tværs af klasser. Skolen og daginstitutionen Hvepseredens indskolingsprojekt "Et godt liv", hvor klasserne har 29 lektioner om ugen hele året, og hvor der samarbejdes på tværs af klasser, har været lærerigt og hårdt for personalet og meget udviklende fagligt og socialt for eleverne. Arbejdet med elevplanen er baseret på egen elektronisk model. Disse planer udleveres ved skole/hjem Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 3 af 7

4 Succeskriterier/tegn Se punkt 7 og 8 Handleplan / tiltag Se punkt 7 og 8 samtalerne om efteråret. Vi er meget tilfredse med vores egen JPCK handleplan, hvor det meget tydeligt er beskevet, hvad de enkelte klasser skal arbejde med hvornår. IT-satsning med IT som et aktivt redskab til videndeling og læring: IT er en ganske naturlig del af børnenes og lærernes hverdag, og vi har stor fokus på brugen af IT i specialundervisningen. Skolens hjemmeside kunne fungere bedre, da det er svært at få den opdateret dagligt. Skolens sekretær vil fremover opdatere siden. Dog foregår al skriftlig kommunikation med forældrene via - lige fra madbestilling til nyhedsbreve. Samarbejdet i LIN-regi er en stor gevinst indenfor IT, videndeling og læring, idet studiekredsene, fælles emneuge og workshopdagen genrelt vurderes positivt af lærerne. Organisations- og ledelsesudvikling med sikring af faglighed, vidensdeling og efteruddannelse: Sinding Skole har selvstyrende team, en helhedsaftale, holddeling, emnetimer og en positiv samarbejdskultur. De ansatte er ligeledes positive over for efteruddannelse og yder det bedste for at nå de opstillede mål. Stort set alle lærere har deltaget på kurser, og en er tilmeldt læsevejlderuddannelsen og en anden AKT uddannelsen. Skolelederen deltager i et diplommodul i ledelse. Samarbejde mellem institutioner og skoler: På grund af strukturen i Midtpunktet har vi altid følt os godt på forkant i forhold til diverse kommunale målsætinger om samarbejdet(se beskrivelse andetsteds). Med baggrund i kvalitetsrapporten udarbejdes der egne indsatsområder for: Idrætsskoleprojektet TA' PULSEN og model for indskolingen Løbende evaluering Kvalitetsrapporten og udviklingsplanens indsatsområder evalueres ved forældremøder, i PR og i Fællesbesyrelsen Plan for implementering af det fælles værdigrundlag - Vejledningen af forældre til muligt kommende børnehaveklassebørn, som er indskrevet i Hvepsereden, sker i et koordineret samarbejde mellem Hvepsereden og Skolen (børnehaveklasselederen) - Via et tæt samarbejde mellem personalet i Skolen og Hvepsereden, skabes der mest mulig helhed i børnenes hverdag og i de daglige overgange fra Skolen til Hvepsereden og omvendt - Der er et tæt samarbejde mellem børnehaveklasse og de ældste førskolebørn (2 lektioner pr. uge) - Før skolestarten er der fælles møder mellem Hvepsereden, Skolen, PPR og forældre med børn, som vurderes som værende sårbare - Idet Skolen og Hvepsereden er en del af Midtpunktet med en fælles bestyrelse er der ikke tavshedspligt mellem dagtilbud og skole - Der er på en fælles pædagogisk dag i november 2009 for hele Midtpunktet udarbejdet et revideret fælles værdigrundlag for Midtpunktets arbejde. Vi arbejder pt med materialerne, og grundlaget kommer på hjemmesiden, når det er godkendt af Fællesbestyrelsen - At fagpersoner arbejder sammen på tværs af faggrænser for at skabe de bedste vilkår for det enkelte barn (eks. klasselærer, pædagog skolesundhedsplejerske, sagsbehandler, ledere i Midtpunktet). - At relevant viden formidles videre til rette vedkommende - Det vedtagne værdigrundlag danner udgangspunkt for en samarbejdsaftale omhandlende indsatsen overfor sårbare børn ved overgangen fra daginstitution og skole Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 4 af 7

5 Succeskriterier/tegn - At børn/elever ikke bliver udskilt, men bliver i deres nære miljø - At videndelingen mellem Hvepsereden og Skolen fungerer - At forældrene oplever en kvalificeret vejledning vedrørende overgangen fra Hvepsereden til Skolen Handleplan / tiltag - Der holdes to årlige møder mellem klasselærere og ansatte i Hvepsereden - der holdes to årlige fælles personalemøder for det pædagogiske personale i Midtpunktet. - Hvepsereden inviteres med til netværksmøder i skolen og omvendt, når der er tale om sårbare børn indskrevet i både Skolen og i Hvepsereden. - Lærere og pædagoger samarbejder om projektimerne i indskolingen - Tæt samarbejde mellem skolen og Hvepsereden om Trin for Trin undervisningen - Revideret værdigrundlag implementeres og gøres synligt på Skolens og Hvepseredens hjemmeside Løbende evaluering - At indsatsen bliver dokumenteret, at der bliver fulgt op på indsatsen, og at der bliver evalueret i forhold til indsatsen. - Dette sker på fælles ledermøder, i Fællesbestyrelsen og på møder i Skolen og i Hvepsereden Succeskriterier / tegn Handleplan / tiltag TA` PULSEN et bevægelses og sundhedsprojekt for klasser på 7 skoler i Herning Kommune med undertitlen: Børn lærer gennem kroppen Sinding Skole har gennem flere år i samarbejde med Hvepsereden haft fokus på kost og motion. Vi har nu i 2½ år alle løbet 1 km hver dag og der har gennem flere år været en god og afholdt frugt- og madordning. For at fastholde den gode udvikling har både Skolen og Hvepsereden tilmeldt sig idrætsprojekter. - At aktiviteter og undervisning tilrettelægges i forhold til børn og unges parathed. - At få flere og mere idrætsaktive børn, der får mange og gode sundheds- og bevægelsesoplevelser - At gavne den enkeltes personlige, sundheds- og læringsudvikling i form af bedre velvære, udholdenhed og koncentration - At alle børn får lyst til og glæde af at bevæge sig mindst en halv time hver dag - At give børn større selvtillid ved beherskelse af de motoriske færdigheder - At idrætslærerne opkvalificeres indenfor aldersrelateret træning - Bevægelse er en integreret del af undervisningen og en naturlig del af børn og unges hverdag. - Alle har lyst til og glæde ved at bevæge sig og bliver på den måde bevidste om egne evner og muligheder for udvikling. - Læringsmiljøet er kendetegnet ved højt engagement, øget selvværd og trivsel. Ældre børn inddrages i undervisningen som rollemodeller for de yngre årgange og for hinanden. - Bevægelse og sund livsstil går hånd i hånd. Skolen bidrager til, at eleverne rører sig mere og samtidig udvikler livslange sunde vaner. - Skolens inde- og udendørsfaciliteter udfordrer elevernes lyst til at bevæge sig. - Nærmiljøet og de lokale foreninger inddrages og deler viden og erfaringer i forhold til børns trivsel og læring i relation til bevægelse og sund livsstil. - Forældrene er medspillere og samarbejdspartnere og deltager aktivt i implementeringen af bevægelsesog sundhedsinitiativer i og uden for skolen. - Skolen er proaktiv i forhold til indsamling af ny viden i relation til bevægelse/sundhed og læring. - Trivselsmiljøer Skolemiljøet klasseværelser, gangarealer samt udearealer udvikles til bevægelsesklare områder, der appellerer til bevægelse og samvær. - Aktivitetsmuligheder. Skolegårdene og udearealerne ses som bevægelseszoner. Skolevejen gøres aktiv. Børn skal opleve, ha det sjovt og ha lyst til at bevæge sig. Tarzanbaner, boldbaner, sprog og matematik læring i skolegården med farvede arealer med tal og bogstaver. Skolens 6. klasser er legepatrulje for de små klasser. Legepatruljen er til stede både inde og ude i 10 og 12 frikvartererne. - Projekter Skolerne udarbejder: Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 5 af 7

6 - Overordnet sundhedspolitik indeholdende som minimum områderne kost og bevægelse Skolerne underviser i: - Kostens betydning for velvære, vægt og fysisk udfoldelse - Bevægelsens betydning for fysisk duelighed og indlæring - Sammenhængen mellem kost og bevægelse Skolerne deltager i: - Alle Børn Cykler i uge 37 og 38 - Motions- og sundhedsuge i uge 41 - Mad eller hvad? i foråret mad og fagprojekt - Bevægelse og fag opstart i uge 10 eller 11 Løbende evaluering Undervisningsdifferentiering - Alle børn udvikler sig, de gør det bare på forskellige måder og tidspunkter i deres liv. Vi skal motivere dem til et spændende læringsforløb, så vi kan vække deres lyst og motivere dem. Gennem eks. bevægelse i fagene (læs: får børnene andre inputs end de til dagligt er vant til. Vi har her en god mulighed for at motivere til læring. Alle lærer ikke ens, men ved at dele op og lave forskellige miljøer, sikrer man forskellige indlæringsmuligheder og tilgodeser også de bevægelsessvage elever. Læringsmaterialer Lærende og legende dansk og matematik materialer giver børnene udfordringer og motiverer dem i et sjovt og lærende klassemiljø. Materialerne skal være let tilgængelige, så hver afdeling har skabe med materialer. De 7 skoler har endvidere en turnusordning med diverse andre aktivitetskasser og bevægelsesmaterialer. Sundhedsfokus Kostens betydning kræver en vane- og livsstilsændring. Forældre og lærere involveres og skal efterleve skolens kostpolitik. Endvidere inddrages skolesundhedsplejersken. Emneuger/dage Bevægelse og sundhed implementeres i hverdagen, og der tilbydes emneuger og dage, hvor der er speciel fokus på netop bevægelse i fagene og ændring af madvaner. Lokalområdet kan indbydes til åbent hus arrangementer. Nærvær og holddeling Der er mulighed for arbejde på tværs af klassetrin, at få lærere der kender til undervisningen, og eleverne vil få relationer med elever fra andre klasser. Man kan således niveaudele og stille de krav som den enkelte netop har brug for. Endvidere vil man lykkes, og man får anerkendelse fra både lærere og kammerater. Større nærvær og selvværd opnås! Både i styregruppen og på skolerne Overskrift: Indskolingen som en gruppe med tilhørende holddelt undervisning - Holddelingstimer (ekstra timer er tilført kl.) - Bevægelsesskoleprojektet - omtales andetsteds - 7 ugentlige projektimer i indskolingen og 4 i mellemtrinnet, hvor der arbejdes kreativt, undersøgende, og tværfagligt - 29 lektioner om ugen til klasse, hvor der i 6 lektioner samarbejdes med Hvepsereden - Færre og færre elever i klasserne. Næste skoleår bliver der 24 elever i indskolingen Succeskriterier / tegn Næste skoleår er det vores mål at lave samlæsning for klasse i indskolingen i alle fag og i alle timer, så indskolingen bliver en klasse. Indskolingen vil få 29 lektioner om ugen, og der vil deltage personale fra Hvepsereden i "fællestiden". Dagen vil blive en blanding af holddelt undervisning på tværs af alder, projektimer og basistimer for de yngste, de mellemste og de ældste. Hvis dette tiltag bliver en succes, vil vi søge om en rullende skolestart til skoleåret At skabe rammer der udfordrer og stimulerer og udvikler det enkelte barns fantasi, kreativitet, faglige og sociale egenskaber. Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 6 af 7

7 Handleplan / tiltag Løbende evaluering Grundet det lave elevtal er vi nødt til at tænke nyt og anderledes. Derfor disse tiltag - Besøg på Isenvad Skole for at se en ordning med rullende skolestart og samlæsning - Forældremøde foråret 2010, hvor modellen lægges frem, og der inviteres til samarbejde om modellen - Indskolingen planlægges som en gruppe - Holddeling efter niveau - Basistimer for de yngste, de mellemste og de ældste - Projekttimer/emnetimer i samarbejde med Hvepsereden - Ja, i høj grad af alle involverede Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 7 af 7

Udviklingsplan Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften Herning

Udviklingsplan Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften Herning Udviklingsplan 2011 Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning Tlf: 96287940 E-mail: sinding@herning.dk http://www.sinding-oerre-midtpunkt.dk Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt,

Læs mere

Udviklingsplan 2012. Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning

Udviklingsplan 2012. Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning Udviklingsplan 2012 Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning Tlf: 96287940 E-mail: sinding@herning.dk http://www.sinding-oerre-midtpunkt.dk Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt,

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling Fælles skolebeskrivelse Skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse har arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse ved at finde eksempler fra praksis inden for de enkelte temaer. Desuden har man i nogle af temaerne

Læs mere

Udviklingsplan Skarrild Skole Skolevejen Kibæk. Tlf:

Udviklingsplan Skarrild Skole Skolevejen Kibæk. Tlf: Udviklingsplan 2012 Skarrild Skole Skolevejen 6 6933 Kibæk Tlf: 96287636 E-mail: skarrildskole@herning.dk http://www.skarrild-skole.dk Kvalitetsrapport for Skarrild Skole - Herning Kommune, Børn og Unge

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Sinding-Ørre Midtpunkt

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Sinding-Ørre Midtpunkt KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Sinding-Ørre Midtpunkt 1 Indholdsfortegnelse 1 SINDING-ØRRE MIDTPUNKT 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Udviklingsplan for Skarrild Skole

Udviklingsplan for Skarrild Skole Udviklingsplan for Skarrild Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status

Læs mere

for Sinding-Ørre Midtpunkt,

for Sinding-Ørre Midtpunkt, 2014-2015 Udviklingsplan for Sinding-Ørre Midtpunkt, skolen Center for Børn og Læring Herning Kommune Indhold Skabelon til udviklingsplanen 2014-2015... 2 Oversigt over målsætninger... 2 Oversigt over

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning

Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning 2009 Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning Tlf: 96287940 E-mail: sinding-oerre_midtpunkt@herning.dk http://www.sinding-oerre-midtpunkt.dk Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt,

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Nordvestskolens værdigrundlag

Nordvestskolens værdigrundlag Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Skarrild Skoles Udviklingsplan Skolens navn

Skarrild Skoles Udviklingsplan Skolens navn Sort skrift = gentagelse fra sidste år! Gul = flyttes eller væk! Grøn = nyt forslag til indskrivning! Skarrild Skoles Udviklingsplan Skolens navn U1 Pædagogiske processer skolens udviklingsplan. Titel

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Inklusionens 10 bærende elementer Strategi for inklusion Skanderborg Kommune

Inklusionens 10 bærende elementer Strategi for inklusion Skanderborg Kommune Principper og handleplan for inklusionsarbejdet i Landsbyordningen i Voerladegård Med udgangspunkt i Skanderborg Kommunes Strategi for inklusion og Skolebestyrelsens principper for inklusion, har landsbyordningens

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

MAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010

MAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010 Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010 Den Røde tråd Med følgende Røde tråd ønsker vi at beskrive skolens struktur og nogle af de elementer som går igen fra hjemområde til hjemområde. Værdier Læringsgrundlag

Læs mere

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION PEER-EDUCATION DCUM anbefaler peereducation, fordi det kan løfte både de ældste og de yngste elever fagligt, socialt og personligt. Peer-education giver de ældre elever et mindre medansvar for de yngre

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament

Læs mere

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Baggrund Herning Kommune fik i 2009 lov til at dispensere fra folkeskolelovens 40 a, stk. 1 og kvalitetsrapportbekendtgørelsens 1, stk. 1 og 3, stk. 1. Derfor udarbejdes

Læs mere

Principper for den løbende evaluering

Principper for den løbende evaluering Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som

Læs mere

Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen. Sundhed generelt

Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen. Sundhed generelt Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen Sundhed generelt Forventninger at institutionslederen har ansvaret for, at institutionen opsamler og formidler

Læs mere

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Specialklasse på Fryndesholm Skole Regnbuen Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Overordnet i Regnbuen Elevgruppen i Regnbuen er elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Det betyder, at

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.

Læs mere

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Sunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole

Sunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole Sunde unger hele vejen - Kolding s børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole MAD MÅL 1 MÅL 2 MÅL 3 MÅL 4 BEVÆGELSE TRIVSEL ruster vi børnene og de unge til selv at træffe sunde valg har vi en rød

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Handleplan for inklusion jan 2018

Handleplan for inklusion jan 2018 Handleplan for inklusion jan 2018 1. Baggrund 2. Værdigrundlag for inklusion 3. Mål 4. Handletrin i forhold til det pædagogiske arbejde 5. Handleplan - redskaber 6. Handleplan aktører 1. Baggrund Børn

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for

Læs mere

Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole

Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August 2017 1 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi - fremme elevernes læring, sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt

Læs mere

1. Princip om skolen som et fælles projekt

1. Princip om skolen som et fælles projekt 1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del

Læs mere

Idræts- og Sundhedsprofil 2008

Idræts- og Sundhedsprofil 2008 Idræts- og Sundhedsprofil 2008 Børne- og ungepolitik for Ikast-Brande Kommune Vision 2012 Af Børne- og ungepolitik for Ikast-Brande Kommune Vision 2012 fremgår det: Sundhed - fysisk, ernæringsmæssigt og

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...

Læs mere

Børnene søger en eller flere kammerater og navnsætter kammeraten. Alle børn kan lege med andre børn i en gruppe

Børnene søger en eller flere kammerater og navnsætter kammeraten. Alle børn kan lege med andre børn i en gruppe Ressourcer Indsats Indikatorer Effektmål Strategiske pejlemærker Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi holder samling

Læs mere

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag

Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag Lundergårdskolens værdigrundlag. Skolens værdigrundlag fungerer som pædagogisk fundament for skolens virke. Værdigrundlaget er blevet til i et tæt og konstruktivt

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning Tlf: 96287940 E-mail: sinding@herning.dk http://www.sinding-oerre-midtpunkt.dk Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt,

Læs mere

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner. 28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere

Læs mere

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er, at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

At lege er at lære..at lære er at lege

At lege er at lære..at lære er at lege At lege er at lære..at lære er at lege Vi tilstræber i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, at skabe en

Læs mere

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7 Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers Skole og Undervisning - januar 2017

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers Skole og Undervisning - januar 2017 Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2017 1 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa

Læs mere

INKLUSION Strategiske pejlemærker

INKLUSION Strategiske pejlemærker Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi inddeler børnene i forskellige grupper for at børnene lærer hinanden at kende.

Læs mere

VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE

VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE Side 2 VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE Børn er forskellige og de skal udfordres på forskellig måde. Det gør vi i s indskoling. Her er plads til alle, både når det gælder læring, og når det handler om at have

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

På 4- og 8- årgang tages der fortsat pædagogisk, psykologisk trivselsprøve (PVSK), som efterfølgende drøftes med AKT, klasseteam og eleverne.

På 4- og 8- årgang tages der fortsat pædagogisk, psykologisk trivselsprøve (PVSK), som efterfølgende drøftes med AKT, klasseteam og eleverne. Elevernes undervisningsmiljø Skoleåret 2010/2011 Det indgående kendskab til elevernes trivsel på Højby Skole skyldes den måde lærernes frikvarterer afholdes på. Lærerne er i næsten alle frikvarterer i

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning: Trivselscenter Ulvedals pædagogik Pædagogisk grundholdning Nystartede elever på Trivselscenter Ulvedal kæmper erfaringsmæssigt med et lavt selvværd med manglende tro på egne evner i både sociale og faglige

Læs mere

Beders Skoles værdier og værdigrundlag

Beders Skoles værdier og værdigrundlag Beders Skoles værdier og værdigrundlag Udvikling, læring, trivsel, engagement og forpligtende fællesskaber Vi skaber rammer så børn og unge kan udvikle sig med henblik på at være fagligt og socialt kompetente,

Læs mere

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI Ørnhøj Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

RAPPORT. Indhold. Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen

RAPPORT. Indhold. Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen Indhold Indledning og præsentation... 2 Kvalitetsudvikling... 2 Kvalitetsrapporten 2013/14... 2 Strategi- og Handleplan 2014/15... 4 Folkeskolereformen...

Læs mere

Når dit barn starter i børnehaveklasse starter vi med sen klassedannelse. Med sen klassedannelse får vi. Faglige tiltag

Når dit barn starter i børnehaveklasse starter vi med sen klassedannelse. Med sen klassedannelse får vi. Faglige tiltag BAVNEHØJ SKOLE Bavnehøj Skoles profil er: Læring i bevægelse kundskaber, krop og kreativitet Vi kobler faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Det gør vi, fordi vi lærer mere og trives

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Politikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op på et eller flere af de 4 mål MÅL 2

Politikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op på et eller flere af de 4 mål MÅL 2 Sunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skoles sundhedsplan Politikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed. Antimobbestrategi for Boesagerskolen Gældende fra den 1. oktober 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med udarbejdelsen af denne antimobbestrategi ønsker vi at fremme trivsel og modvirke

Læs mere