U erne Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften Herning
|
|
- Alma Jespersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 U erne 2010 Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften Herning Tlf: sinding-oerre_midtpunkt@herning.dk Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 1 af 7
2 U. Pædagogiske processer - skolens udviklingsplan Ungdomsuddannelse til alle Som et resultat af globaliseringen stilles der nu langt højere krav til medarbejdernes kvalifikationer. Det bliver vanskeligere for ufaglærte at få arbejde i virksomhederne, og også kravene til medarbejdernes almene og personlige kvalifikationer øges markant. Evner inden for problemløsning, innovation, IT, kreativitet og "tænkning ud af boksen" vil blive vægtet højt fremover. Indsatsen for at øge andelen af unge, som gennemfører en ungdomsuddannelse, begynder allerede i 0. klasse. Vi gennemfører således UEA-foløb gennem hele skoleforløbet, og vi har stor fokus på brugen af IT-støttet undervisning på alle klassetrin. - At 95 % af en årgang får en ungdomsuddannelse i At vores brug af IT i undervisningen også omfatter støtten til elever med læse/staveproblemer, så de ved hjælp af CD-ORD og indskannede materialer har mulighed for at følge klassens undervisning og derved bevarer lysten til at lære - At vi følger tæt op på vores antimobbestategi Succeskriterier/tegn - At glæden ved at gå i skole på Sinding Skole skal bestå og udvikles fra 0. klasse til 6. klasse - Vi har konstant fokus på elevernes forskellige måder at lære på, og undervisningen og de fysiske rammer skal indrettes, så den unges potentialer og kompetencer udnyttes bedst muligt. - Der er fokus på holddeling og differentiering både i indskolingen og mellemtrinnet - Den årlige termometerundersøgelse (DCUM)viser et sundt og godt undervisningsmiljø. - At undervisningen, fx med Young Enterprise materialer og vores projekttimer, er med til at stimulere børns kreativitet, initiativ og selvtillid gennem løsning af problemer, som de støder på i deres hverdag. - At "vores" elever klarer sig godt i det videre forløb - positive tilbagemeldinger fra overbygningsskolerne Handleplan / tiltag - Holddelingstimer (ekstra timer er tilført kl.) - Bevægelsesskoleprojektet - omtales andetsteds - 7 ugentlige projektimer i indskolingen og 4 i mellemtrinnet, hvor der arbejdes kreativt, undersøgende, og tværfagligt - 29 lektioner om ugen til klasse, hvor der i 6 lektioner samarbejdes med Hvepsereden - Klare enkle "spilleregler" på skolen på initiativ af elevrådet - En meget konsekvent holdning til mobning og ondsindet "fucksprog" som ikke accepteres - DCUM's termometerundersøgelse hvert år - Skolen er medlem af Young Enterprise som udarbejder krative og innovative undervisningsmidler for bl.a. grundskolen. - Pædagogisk dag for alle lærere om læringsstile ved Helle Fisker - Læsestrategi for skolen implementeres. Alle lærere har været på LIN-kursus med Aase Holmgård, hvor emnet bl.a. var læsning i alle fag. Løbende evaluering Foregår ved forældremøder/samtaler, elevplanen, i teamet, på PR og i Fællesbestyrelsen Rekruttering af lærere Succeskriterier / regn Lærerstillinger på Sinding Skole er besat med uddannede kvalificerede lærere. Vi har endnu ikke haft problemer med at ansætte kvalificerede lærere. Flere lærere vil gerne arbejde på en mindre skole med tæt kontakt til alle elever og kollegaer. Vi har i dette skoleår haft en mentorordning At Sinding Skole også fremover vil være i stand til at tiltrække uddannede kvalificerede lærere. Alle lærerstillinger skal fortsat besættes med uddannede kvalificerede lærere. Handleplan / tiltag Fortsat fokus på vores hjemmeside, som ofte er vores første møde med evt. ansøgere. Vigtigt at evt. ansøgere får et godt førstehåndsindtryk ved besøg på skolen. Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 2 af 7
3 Løbende evaluering Vi bør som skole gøre mere for at få praktikanter (lærerstuderende)tilknyttet. I Fællesbestyrelsen Knæk kurven Der er gennem flere år sket en stigning af antallet af elever til de specialpædagogiske tilbud, og dermed er udgifterne til dette område steget betydeligt. Der er iværksat flere initiativer bl.a. PALS, LP, AKT- og læsevejlederuddannelse og ekstra midler til holddeling i indskolingen. På Sinding Skole har vi på grund af vores størrelse mulighed for at rumme elever, som ellers ville være at finde i en specialklasse. Desuden er der på skolen en enkelt integreret elev, og vores helhedstilbud "Huset" for børn med AKT problemer er en del af Sinding-Ørre Midtpunkt. En af skolens lærere deltager i øjeblikket på AKT uddannelsen - At kurven knækker, så antallet af elever i specialpædagogiske tilbud ikke fortsætter med at stige. - At Sinding Skole fortsat må være en skole med stor rummelighed og inklusion Succeskriterier/tegn - At eleverne hele tiden udvikler sig optimalt fagligt og socialt ud fra de forudsætninger de måtte have. - At eleverne er glade for at gå i skole og bevarer lysten til at lære at lære - At eleverne lærer at tage hensyn til hinanden og hjælper hinanden, så alle trives. - At eleverne vil huske Sinding Skole som en god skole Handleplan / tiltag - Der er tildelt fire holddelingstimer i indskolingen. Disse timer bruges til at danne hold på tværs af klasser for de elever, som trænger til ekstra støtte og hjælp. - Indskolingen har 29 lektioner om ugen med deltagelse af personale fra Hvepsereden i 6 af timerne - AKT uddannelse af lærer er påbegyndt - Fokus på læringsstile. Læringsstilsmateriale fra TRESS (læringspakker til dansk og matematik) er erhvervet som en del af idrætsskoleprojektet - Vigtigt med grundig information ved forældremødet i den nye børnhaveklasse inden skolestart. Her kunne forventniger til Skolen og til hjemmene drøftes Løbende evaluering - Vha DCUM's trivselsundersøgelser - I team og PR - Via elevrådet - I Fællesbestyrelsen Skolernes opfølgning af kvalitetsrapporten Bygninger og fysiske læringsmiljøer, herunder bygningsrenovering og indretning: Bygningerne fremtræder velholdte, og indvendigt forsøger vi os frem med forskellige former for alternative læringsmiljøer, som tilgodeser de forskellige læringsstile,og der er indkøbt nye møbler og læringsstilsmaterialer til tre klasser. Der er indrettet et lokale med lærerarbejdspladser, og en tidligere lærerbolig er indrettet til en kommunal specialklasse med 6 elever med AKT vanskeligheder. Der mangler depotplads ved hallen Kvalitetsudvikling og dokumentation - videndeling og læring: Undervisningen forsøges rettet ind efter den enkelte elevs faglige niveau, så der kan differentieres kvalificeret - også for de dygtige elever. Dette gøres på niveaubaserede hold på tværs af klasser. Skolen og daginstitutionen Hvepseredens indskolingsprojekt "Et godt liv", hvor klasserne har 29 lektioner om ugen hele året, og hvor der samarbejdes på tværs af klasser, har været lærerigt og hårdt for personalet og meget udviklende fagligt og socialt for eleverne. Arbejdet med elevplanen er baseret på egen elektronisk model. Disse planer udleveres ved skole/hjem Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 3 af 7
4 Succeskriterier/tegn Se punkt 7 og 8 Handleplan / tiltag Se punkt 7 og 8 samtalerne om efteråret. Vi er meget tilfredse med vores egen JPCK handleplan, hvor det meget tydeligt er beskevet, hvad de enkelte klasser skal arbejde med hvornår. IT-satsning med IT som et aktivt redskab til videndeling og læring: IT er en ganske naturlig del af børnenes og lærernes hverdag, og vi har stor fokus på brugen af IT i specialundervisningen. Skolens hjemmeside kunne fungere bedre, da det er svært at få den opdateret dagligt. Skolens sekretær vil fremover opdatere siden. Dog foregår al skriftlig kommunikation med forældrene via - lige fra madbestilling til nyhedsbreve. Samarbejdet i LIN-regi er en stor gevinst indenfor IT, videndeling og læring, idet studiekredsene, fælles emneuge og workshopdagen genrelt vurderes positivt af lærerne. Organisations- og ledelsesudvikling med sikring af faglighed, vidensdeling og efteruddannelse: Sinding Skole har selvstyrende team, en helhedsaftale, holddeling, emnetimer og en positiv samarbejdskultur. De ansatte er ligeledes positive over for efteruddannelse og yder det bedste for at nå de opstillede mål. Stort set alle lærere har deltaget på kurser, og en er tilmeldt læsevejlderuddannelsen og en anden AKT uddannelsen. Skolelederen deltager i et diplommodul i ledelse. Samarbejde mellem institutioner og skoler: På grund af strukturen i Midtpunktet har vi altid følt os godt på forkant i forhold til diverse kommunale målsætinger om samarbejdet(se beskrivelse andetsteds). Med baggrund i kvalitetsrapporten udarbejdes der egne indsatsområder for: Idrætsskoleprojektet TA' PULSEN og model for indskolingen Løbende evaluering Kvalitetsrapporten og udviklingsplanens indsatsområder evalueres ved forældremøder, i PR og i Fællesbesyrelsen Plan for implementering af det fælles værdigrundlag - Vejledningen af forældre til muligt kommende børnehaveklassebørn, som er indskrevet i Hvepsereden, sker i et koordineret samarbejde mellem Hvepsereden og Skolen (børnehaveklasselederen) - Via et tæt samarbejde mellem personalet i Skolen og Hvepsereden, skabes der mest mulig helhed i børnenes hverdag og i de daglige overgange fra Skolen til Hvepsereden og omvendt - Der er et tæt samarbejde mellem børnehaveklasse og de ældste førskolebørn (2 lektioner pr. uge) - Før skolestarten er der fælles møder mellem Hvepsereden, Skolen, PPR og forældre med børn, som vurderes som værende sårbare - Idet Skolen og Hvepsereden er en del af Midtpunktet med en fælles bestyrelse er der ikke tavshedspligt mellem dagtilbud og skole - Der er på en fælles pædagogisk dag i november 2009 for hele Midtpunktet udarbejdet et revideret fælles værdigrundlag for Midtpunktets arbejde. Vi arbejder pt med materialerne, og grundlaget kommer på hjemmesiden, når det er godkendt af Fællesbestyrelsen - At fagpersoner arbejder sammen på tværs af faggrænser for at skabe de bedste vilkår for det enkelte barn (eks. klasselærer, pædagog skolesundhedsplejerske, sagsbehandler, ledere i Midtpunktet). - At relevant viden formidles videre til rette vedkommende - Det vedtagne værdigrundlag danner udgangspunkt for en samarbejdsaftale omhandlende indsatsen overfor sårbare børn ved overgangen fra daginstitution og skole Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 4 af 7
5 Succeskriterier/tegn - At børn/elever ikke bliver udskilt, men bliver i deres nære miljø - At videndelingen mellem Hvepsereden og Skolen fungerer - At forældrene oplever en kvalificeret vejledning vedrørende overgangen fra Hvepsereden til Skolen Handleplan / tiltag - Der holdes to årlige møder mellem klasselærere og ansatte i Hvepsereden - der holdes to årlige fælles personalemøder for det pædagogiske personale i Midtpunktet. - Hvepsereden inviteres med til netværksmøder i skolen og omvendt, når der er tale om sårbare børn indskrevet i både Skolen og i Hvepsereden. - Lærere og pædagoger samarbejder om projektimerne i indskolingen - Tæt samarbejde mellem skolen og Hvepsereden om Trin for Trin undervisningen - Revideret værdigrundlag implementeres og gøres synligt på Skolens og Hvepseredens hjemmeside Løbende evaluering - At indsatsen bliver dokumenteret, at der bliver fulgt op på indsatsen, og at der bliver evalueret i forhold til indsatsen. - Dette sker på fælles ledermøder, i Fællesbestyrelsen og på møder i Skolen og i Hvepsereden Succeskriterier / tegn Handleplan / tiltag TA` PULSEN et bevægelses og sundhedsprojekt for klasser på 7 skoler i Herning Kommune med undertitlen: Børn lærer gennem kroppen Sinding Skole har gennem flere år i samarbejde med Hvepsereden haft fokus på kost og motion. Vi har nu i 2½ år alle løbet 1 km hver dag og der har gennem flere år været en god og afholdt frugt- og madordning. For at fastholde den gode udvikling har både Skolen og Hvepsereden tilmeldt sig idrætsprojekter. - At aktiviteter og undervisning tilrettelægges i forhold til børn og unges parathed. - At få flere og mere idrætsaktive børn, der får mange og gode sundheds- og bevægelsesoplevelser - At gavne den enkeltes personlige, sundheds- og læringsudvikling i form af bedre velvære, udholdenhed og koncentration - At alle børn får lyst til og glæde af at bevæge sig mindst en halv time hver dag - At give børn større selvtillid ved beherskelse af de motoriske færdigheder - At idrætslærerne opkvalificeres indenfor aldersrelateret træning - Bevægelse er en integreret del af undervisningen og en naturlig del af børn og unges hverdag. - Alle har lyst til og glæde ved at bevæge sig og bliver på den måde bevidste om egne evner og muligheder for udvikling. - Læringsmiljøet er kendetegnet ved højt engagement, øget selvværd og trivsel. Ældre børn inddrages i undervisningen som rollemodeller for de yngre årgange og for hinanden. - Bevægelse og sund livsstil går hånd i hånd. Skolen bidrager til, at eleverne rører sig mere og samtidig udvikler livslange sunde vaner. - Skolens inde- og udendørsfaciliteter udfordrer elevernes lyst til at bevæge sig. - Nærmiljøet og de lokale foreninger inddrages og deler viden og erfaringer i forhold til børns trivsel og læring i relation til bevægelse og sund livsstil. - Forældrene er medspillere og samarbejdspartnere og deltager aktivt i implementeringen af bevægelsesog sundhedsinitiativer i og uden for skolen. - Skolen er proaktiv i forhold til indsamling af ny viden i relation til bevægelse/sundhed og læring. - Trivselsmiljøer Skolemiljøet klasseværelser, gangarealer samt udearealer udvikles til bevægelsesklare områder, der appellerer til bevægelse og samvær. - Aktivitetsmuligheder. Skolegårdene og udearealerne ses som bevægelseszoner. Skolevejen gøres aktiv. Børn skal opleve, ha det sjovt og ha lyst til at bevæge sig. Tarzanbaner, boldbaner, sprog og matematik læring i skolegården med farvede arealer med tal og bogstaver. Skolens 6. klasser er legepatrulje for de små klasser. Legepatruljen er til stede både inde og ude i 10 og 12 frikvartererne. - Projekter Skolerne udarbejder: Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 5 af 7
6 - Overordnet sundhedspolitik indeholdende som minimum områderne kost og bevægelse Skolerne underviser i: - Kostens betydning for velvære, vægt og fysisk udfoldelse - Bevægelsens betydning for fysisk duelighed og indlæring - Sammenhængen mellem kost og bevægelse Skolerne deltager i: - Alle Børn Cykler i uge 37 og 38 - Motions- og sundhedsuge i uge 41 - Mad eller hvad? i foråret mad og fagprojekt - Bevægelse og fag opstart i uge 10 eller 11 Løbende evaluering Undervisningsdifferentiering - Alle børn udvikler sig, de gør det bare på forskellige måder og tidspunkter i deres liv. Vi skal motivere dem til et spændende læringsforløb, så vi kan vække deres lyst og motivere dem. Gennem eks. bevægelse i fagene (læs: får børnene andre inputs end de til dagligt er vant til. Vi har her en god mulighed for at motivere til læring. Alle lærer ikke ens, men ved at dele op og lave forskellige miljøer, sikrer man forskellige indlæringsmuligheder og tilgodeser også de bevægelsessvage elever. Læringsmaterialer Lærende og legende dansk og matematik materialer giver børnene udfordringer og motiverer dem i et sjovt og lærende klassemiljø. Materialerne skal være let tilgængelige, så hver afdeling har skabe med materialer. De 7 skoler har endvidere en turnusordning med diverse andre aktivitetskasser og bevægelsesmaterialer. Sundhedsfokus Kostens betydning kræver en vane- og livsstilsændring. Forældre og lærere involveres og skal efterleve skolens kostpolitik. Endvidere inddrages skolesundhedsplejersken. Emneuger/dage Bevægelse og sundhed implementeres i hverdagen, og der tilbydes emneuger og dage, hvor der er speciel fokus på netop bevægelse i fagene og ændring af madvaner. Lokalområdet kan indbydes til åbent hus arrangementer. Nærvær og holddeling Der er mulighed for arbejde på tværs af klassetrin, at få lærere der kender til undervisningen, og eleverne vil få relationer med elever fra andre klasser. Man kan således niveaudele og stille de krav som den enkelte netop har brug for. Endvidere vil man lykkes, og man får anerkendelse fra både lærere og kammerater. Større nærvær og selvværd opnås! Både i styregruppen og på skolerne Overskrift: Indskolingen som en gruppe med tilhørende holddelt undervisning - Holddelingstimer (ekstra timer er tilført kl.) - Bevægelsesskoleprojektet - omtales andetsteds - 7 ugentlige projektimer i indskolingen og 4 i mellemtrinnet, hvor der arbejdes kreativt, undersøgende, og tværfagligt - 29 lektioner om ugen til klasse, hvor der i 6 lektioner samarbejdes med Hvepsereden - Færre og færre elever i klasserne. Næste skoleår bliver der 24 elever i indskolingen Succeskriterier / tegn Næste skoleår er det vores mål at lave samlæsning for klasse i indskolingen i alle fag og i alle timer, så indskolingen bliver en klasse. Indskolingen vil få 29 lektioner om ugen, og der vil deltage personale fra Hvepsereden i "fællestiden". Dagen vil blive en blanding af holddelt undervisning på tværs af alder, projektimer og basistimer for de yngste, de mellemste og de ældste. Hvis dette tiltag bliver en succes, vil vi søge om en rullende skolestart til skoleåret At skabe rammer der udfordrer og stimulerer og udvikler det enkelte barns fantasi, kreativitet, faglige og sociale egenskaber. Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 6 af 7
7 Handleplan / tiltag Løbende evaluering Grundet det lave elevtal er vi nødt til at tænke nyt og anderledes. Derfor disse tiltag - Besøg på Isenvad Skole for at se en ordning med rullende skolestart og samlæsning - Forældremøde foråret 2010, hvor modellen lægges frem, og der inviteres til samarbejde om modellen - Indskolingen planlægges som en gruppe - Holddeling efter niveau - Basistimer for de yngste, de mellemste og de ældste - Projekttimer/emnetimer i samarbejde med Hvepsereden - Ja, i høj grad af alle involverede Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 7 af 7
Udviklingsplan Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften Herning
Udviklingsplan 2011 Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning Tlf: 96287940 E-mail: sinding@herning.dk http://www.sinding-oerre-midtpunkt.dk Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt,
Læs mereUdviklingsplan 2012. Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning
Udviklingsplan 2012 Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning Tlf: 96287940 E-mail: sinding@herning.dk http://www.sinding-oerre-midtpunkt.dk Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt,
Læs mereUdviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger
Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme
Læs mereUdviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:
Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende
Læs mereFælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling
Fælles skolebeskrivelse Skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse har arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse ved at finde eksempler fra praksis inden for de enkelte temaer. Desuden har man i nogle af temaerne
Læs mereUdviklingsplan Skarrild Skole Skolevejen Kibæk. Tlf:
Udviklingsplan 2012 Skarrild Skole Skolevejen 6 6933 Kibæk Tlf: 96287636 E-mail: skarrildskole@herning.dk http://www.skarrild-skole.dk Kvalitetsrapport for Skarrild Skole - Herning Kommune, Børn og Unge
Læs mereMålet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereUdviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Sinding-Ørre Midtpunkt
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Sinding-Ørre Midtpunkt 1 Indholdsfortegnelse 1 SINDING-ØRRE MIDTPUNKT 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereUdviklingsplan for Skarrild Skole
Udviklingsplan for Skarrild Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs merefor Sinding-Ørre Midtpunkt,
2014-2015 Udviklingsplan for Sinding-Ørre Midtpunkt, skolen Center for Børn og Læring Herning Kommune Indhold Skabelon til udviklingsplanen 2014-2015... 2 Oversigt over målsætninger... 2 Oversigt over
Læs mereKvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Læs mereSinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning
2009 Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning Tlf: 96287940 E-mail: sinding-oerre_midtpunkt@herning.dk http://www.sinding-oerre-midtpunkt.dk Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt,
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereSkarrild Skoles Udviklingsplan Skolens navn
Sort skrift = gentagelse fra sidste år! Gul = flyttes eller væk! Grøn = nyt forslag til indskrivning! Skarrild Skoles Udviklingsplan Skolens navn U1 Pædagogiske processer skolens udviklingsplan. Titel
Læs mereIkast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011
Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme
Læs mereInklusionens 10 bærende elementer Strategi for inklusion Skanderborg Kommune
Principper og handleplan for inklusionsarbejdet i Landsbyordningen i Voerladegård Med udgangspunkt i Skanderborg Kommunes Strategi for inklusion og Skolebestyrelsens principper for inklusion, har landsbyordningens
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereMAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010
Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010 Den Røde tråd Med følgende Røde tråd ønsker vi at beskrive skolens struktur og nogle af de elementer som går igen fra hjemområde til hjemområde. Værdier Læringsgrundlag
Læs merePEER-EDUCATION. n INTRODUKTION
PEER-EDUCATION DCUM anbefaler peereducation, fordi det kan løfte både de ældste og de yngste elever fagligt, socialt og personligt. Peer-education giver de ældre elever et mindre medansvar for de yngre
Læs mereIndholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder
Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament
Læs mereUdviklingsplan for Lind Skole 2013-2014
Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Baggrund Herning Kommune fik i 2009 lov til at dispensere fra folkeskolelovens 40 a, stk. 1 og kvalitetsrapportbekendtgørelsens 1, stk. 1 og 3, stk. 1. Derfor udarbejdes
Læs merePrincipper for den løbende evaluering
Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som
Læs mereSundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen. Sundhed generelt
Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen Sundhed generelt Forventninger at institutionslederen har ansvaret for, at institutionen opsamler og formidler
Læs mereSpecialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder
Specialklasse på Fryndesholm Skole Regnbuen Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Overordnet i Regnbuen Elevgruppen i Regnbuen er elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Det betyder, at
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereHandleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015
1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne
Læs mereSunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole
Sunde unger hele vejen - Kolding s børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole MAD MÅL 1 MÅL 2 MÅL 3 MÅL 4 BEVÆGELSE TRIVSEL ruster vi børnene og de unge til selv at træffe sunde valg har vi en rød
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereHandleplan for inklusion jan 2018
Handleplan for inklusion jan 2018 1. Baggrund 2. Værdigrundlag for inklusion 3. Mål 4. Handletrin i forhold til det pædagogiske arbejde 5. Handleplan - redskaber 6. Handleplan aktører 1. Baggrund Børn
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereVARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for
VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores
Læs mereAntimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
Læs mereUdviklingsplan/indsatsområder 2017/18
Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for
Læs mereAlle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August 2017 1 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi - fremme elevernes læring, sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt
Læs mere1. Princip om skolen som et fælles projekt
1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del
Læs mereIdræts- og Sundhedsprofil 2008
Idræts- og Sundhedsprofil 2008 Børne- og ungepolitik for Ikast-Brande Kommune Vision 2012 Af Børne- og ungepolitik for Ikast-Brande Kommune Vision 2012 fremgår det: Sundhed - fysisk, ernæringsmæssigt og
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv
2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...
Læs mereBørnene søger en eller flere kammerater og navnsætter kammeraten. Alle børn kan lege med andre børn i en gruppe
Ressourcer Indsats Indikatorer Effektmål Strategiske pejlemærker Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi holder samling
Læs mereUdviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014
Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe
Læs mereSYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.
SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereBrædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?
GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes
Læs mereLundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag
Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag Lundergårdskolens værdigrundlag. Skolens værdigrundlag fungerer som pædagogisk fundament for skolens virke. Værdigrundlaget er blevet til i et tæt og konstruktivt
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011
Kvalitetsrapport 2010/2011 Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning Tlf: 96287940 E-mail: sinding@herning.dk http://www.sinding-oerre-midtpunkt.dk Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt,
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereSankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling
Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er, at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for
Læs mereAt lege er at lære..at lære er at lege
At lege er at lære..at lære er at lege Vi tilstræber i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, at skabe en
Læs mereAftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7
Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers Skole og Undervisning - januar 2017
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2017 1 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa
Læs mereINKLUSION Strategiske pejlemærker
Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi inddeler børnene i forskellige grupper for at børnene lærer hinanden at kende.
Læs mereVELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE
Side 2 VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE Børn er forskellige og de skal udfordres på forskellig måde. Det gør vi i s indskoling. Her er plads til alle, både når det gælder læring, og når det handler om at have
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Læs mereTrivselspolitik. Kjellerup Skole
Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.
Læs mereVærdiregelsæt og antimobbestrategi for
Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden
Læs merePrincipper for trivsel
Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,
Læs merePå 4- og 8- årgang tages der fortsat pædagogisk, psykologisk trivselsprøve (PVSK), som efterfølgende drøftes med AKT, klasseteam og eleverne.
Elevernes undervisningsmiljø Skoleåret 2010/2011 Det indgående kendskab til elevernes trivsel på Højby Skole skyldes den måde lærernes frikvarterer afholdes på. Lærerne er i næsten alle frikvarterer i
Læs mereStrategier for inklusion på Højagerskolen
Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereFor at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:
Trivselscenter Ulvedals pædagogik Pædagogisk grundholdning Nystartede elever på Trivselscenter Ulvedal kæmper erfaringsmæssigt med et lavt selvværd med manglende tro på egne evner i både sociale og faglige
Læs mereBeders Skoles værdier og værdigrundlag
Beders Skoles værdier og værdigrundlag Udvikling, læring, trivsel, engagement og forpligtende fællesskaber Vi skaber rammer så børn og unge kan udvikle sig med henblik på at være fagligt og socialt kompetente,
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Ørnhøj Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereRAPPORT. Indhold. Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen
Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen Indhold Indledning og præsentation... 2 Kvalitetsudvikling... 2 Kvalitetsrapporten 2013/14... 2 Strategi- og Handleplan 2014/15... 4 Folkeskolereformen...
Læs mereNår dit barn starter i børnehaveklasse starter vi med sen klassedannelse. Med sen klassedannelse får vi. Faglige tiltag
BAVNEHØJ SKOLE Bavnehøj Skoles profil er: Læring i bevægelse kundskaber, krop og kreativitet Vi kobler faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Det gør vi, fordi vi lærer mere og trives
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole
Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs mereLæring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg
Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i
Læs mereKvalitetsrapport - indholdsfortegnelse
1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs merePolitikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op på et eller flere af de 4 mål MÅL 2
Sunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skoles sundhedsplan Politikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op
Læs mereMANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6
MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt
Læs mereStarttrinnet - et sted med hjerterum
Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt
Læs mereTrivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.
Antimobbestrategi for Boesagerskolen Gældende fra den 1. oktober 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med udarbejdelsen af denne antimobbestrategi ønsker vi at fremme trivsel og modvirke
Læs mere