KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

Transkript

1 Samsøgades Skole

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Samsøgades Skole 470 Elever 44,0% Af distriktets elever 0 Elever i specialklasser 0 Elever i modtagelsesklasser 28,5% Af skolens elever har dansk som andetsprog Samsøgades Skole Ny Munkegade Aarhus C Tlf.: Skoleleder: Martin Appel Loft maral@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Samsøgades Skole er skolen midt i Ø-gadekvarteret i Aarhus midtby. har ca.470 elever fordelt på 22 klasser. Undervisningen er opdelt i to faser indskolingen klasse og udskolingen klasse. Omkring 250 børn benytter dagligt skolens SFO. er bygget i Normer og holdninger ændres i takt med omgivende samfund. vægter fællesskabet højt samtidig med at der skal være højt til loftet med plads til alle. Der er blandt elever, forældre og personale et ønske om en åben dialog et mod og en vilje til at komme videre, til at udvikle og til at løse de udfordringer, som opstår i hverdagen. Samsøgade Skoles er en del af Område Randersvej i magistratsafdelingen Børn og Unge, som rummer alle daginstitutioner, fritidstilbud og skoler. har et særligt tæt samarbejde i lokalområdet sammen med dagtilbuddene Nørrebro og Ø-gaderne. s elever er sammensat af børn med 14 forskellige statsborgerskaber. Andelen af børn med dansk som andet sprog er 16,5% og andelen af to-sprogede børn er 28,5%. Kendetegnende for elevgruppen er, at de er glade og velfungerende. De har i stor udstrækning respekt for hinandens forskelligheder. har et meget aktivt elevråd. har en aktiv forældrekreds, som bakker op omkring skolen og deres børns skolegang. I skoleåret 12/13 blev Forældreskabet en realitet. Forældreskabet er en gruppe forældre, som hjælper med ad hoc opgaver på skolen. Forældreskabet står f.eks. for morgensangskaffe første fredag i hver måned. Forældreskabet skal være med til at støtte op omkring skolens sociale liv både i og uden for skoletiden. skal være Ø-gadernes forsamlingshus. 4 KVALITETSRAPPORT

5 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: Udarbejde en samlet udviklingsplan for skolen. Implementering af lokaldistriktssamarbejde i skoleår / Udskoling: I samarbejde med FU har man udbbudt et stort antal valgfag i skoleår / OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: Udarbejdet en samlet udviklingsplan for skolen, hvis indhold i skoleåret 12/13 i første omgang har været at skabe orden i skolens økonomi samt ordentlige arbejdsforhold for medarbejderne. En del af udviklingsplanen har også været at få nedbragt antallet af sygefraværsdage blandt skolens pædagogiske medarbejdere. I forhold til lokaldistriktssamarbejdet udarbejdet et årshjul for vores samarbejde. Lokaldistriktssamarbejdet rummer både repræsentanter fra de to dagtilbud, fra skolen, fra klubben - men også fra de tre selvejende daginstitutioner. Sammen med FU haft fokus på at udbyde en bred vifte af valg med udgangspunkt i mere praktisk/musiske fagområder. Valgfagene skal være med til at give eleverne en brede faglig dannelse. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: Udviklingsplanen har resulteret i at skolen har vendt et underskud til en robust og sund økonomi i balance. har ikke længere underskud. s systematiske arbejde med sygefravær har resultateret i et markant fald i sygefraværsdage. Lokaldistriktssamarbejdet har resulteret i et systematisk arbejde med overgangen fra børnehave til skole. DT-lederne er synlige til forskellige arrangementer på skolen og skoleledelsen er synlig i børnehaverne. Udskolingens valgfag, hvor eleverne fra klasses de seneste to år har haft en lang række valgfag at vælge i mellem. Der har været flere fag, hvor tilslutningen har været stor. 5 KVALITETSRAPPORT

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... At styrke forældreinddragelsen, så forældrene bidrager til og aktivt indgår i dialog og arbejdet med medarbejderne og andre forældre i forhold til at skabe et godt læringsmiljø. At forældrene fastholder interessen for og aktivt deltager i børnenes skolegang gennem hele forløbet. At skolen (læs alle medarbejde samt ledelse) er proaktive i forhold til kommunikationen med forældrene. Som resultat ser vi, at... Forældrene på skolen bidrager med stort engagement til skolens fællesskab - stor opbakning i den almindelige hverdag - både i klasserne og gennem Forældreskabet, som er en gruppe af forældre, som kan træde til, når ad hoc opgaver opstår. Forældreskabet står for morgensangskaffe sidste fredag hver måned. Forældrene engagerer sig også ved helt særlige lejligheder som vores forældreskoledage, julemarked, sommerfest m.m. Vi oplever, at vi ved at slå dørerne op til skolen og invitere forældrene inden for, får gavn af de mange ressourcer som forældrene ligger inde med. Det kommer både børnene og skolen som organisation til gavn. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 65,9% 66,9% 75,4% 78,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med kontakten til personalet i skolen 52,0% 55,8% 71,6% 75,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrene har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem. Det konkrete succeskriterium fastlægges senere. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser - 44,3% 53,2% 55,1% 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever tilfredshed med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen om børnenes og de unges hverdag skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen - 59,8% 76,3% 81,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set 64,5% 62,4% 78,4% 79,7%...SFO samlet set 67,2% 71,1% 73,4% 81,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... At skabe en balance mellem det at udvikle det enkelte barns faglige færdigheder og kompetencer samt det enkelte barns personlige og sociale udvikling. Vi vil de kommende år introducere og bruge Kvalificeret selvbestemmelse som dannelsesideal. At skabe gode læsere - da det er grundlaget for at blive dygtige i mange af de andre fag. At man på Samsøgades Skole skal gøre sig umage og blive dygtige. Som resultat ser vi, at... Flere elever på skolen bliver dygtigere - de bliver mere bevidste om deres egne styrker og svagheder. 9 KVALITETSRAPPORT

10 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference 2009/10- /12 Dansk skriftlig læsning 7,0 6,4 6,6 6,7 Dansk skriftlig retskrivning 6,4 6,-7 7,0 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling 6,2 5,0 8,4 6,6 Dansk skriftlig orden 6,3 5,9 - Dansk mundtlig 8,4 7,5 7,8 7,9 Matematik færdigheder 7,3 6,3 7,7 7,4 Matematik problemløsning 5,4 4,8 6,5 6,5 Engelsk mundtlig 7,1 6,9 8,2 7,8 Fysik/kemi praktisk mundtlig 6,5 5,0 8,1 6,7 10 KVALITETSRAPPORT

11 Prøvefag til udtræk gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference* 2009/10- /12 Engelsk skriftlig ,7 Tysk mundtlig ,2 Fransk mundtlig ,3 Historie mundtlig 5,6 6,7-7,5 Samfundsfag mundtlig 8,1-7,1 7,3 Kristendomskundskab mundtlig - 6,0 7,5 7,8 Biologi skriftlig 8,0 6,6 8,0 7,2 Geografi skriftlig 6,7 6,1 7,3 7,5 Mundtlig matematik - - 7,2 Tysk skriftlig - - 8,1 Fransk skriftlig - - 6,5 Samlet gennemsnit 6,8 6,1 7,5 7,1 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog 4,5 4,4 5,4 5,1 - Samlet gennemsnit for afgangselever, der har modtaget specialpædagogisk bistand i specialklasser u. 3 el. ingen data u. 3 el. ingen data u. 3 el. ingen data 3,9 - Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 3,3 3,0 4,3 3,3 - Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 9,5 9,4 10,6 10,3 - *Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk med afsæt i skolens elevgrundlag. Tallet tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med det, der ifølge beregningen kan forventes. Kun resultater der er statistisk signifikant under (negativ), eller signifikant over (positiv) den socioøkonomiske reference er medtaget. 11 KVALITETSRAPPORT

12 Nedenstående figur viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne I pct Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT

13 TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 90 %. I pct Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 5 % A. Gode og hurtige læsere B. Gode læsere C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater I pct D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere E. Meget langsomme noget usikre læsere F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker KVALITETSRAPPORT

14 Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (gruppe 5) skal være under 5 %. LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

15 LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

16 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at udfordre det enkelte barn Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 37,7% 34,8% 46,9% 56,4% Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der ikke eller kun sommetider keder sig i skolen 0. klassetrin 92,7% 92,3% 98,2% 92,5% 1. klassetrin 87,8% 88,1% 86,9% 91,1% 2. klassetrin 96,2% 95,7% 67,6% 93,0% 3. klassetrin 90,2% 100,0% 85,4% 94,5% 4. klassetrin 97,4% 86,0% 93,6% 92,7% 5. klassetrin 81,4% 89,4% 90,0% 91,9% 6. klassetrin 90,5% 92,1% 82,6% 90,8% 7. klassetrin 87,0% 93,3% 86,5% 88,4% 8. klassetrin 86,0% 88,6% 90,0% 87,5% 9. klassetrin 87,0% 82,9% 81,3% 87,2% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT

17 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i. Den endelige afrapportering på 95 % målsætningen vedrører årgang, dvs. de elever, som har forladt skolen i sommeren. Såvel 15 mdrs. tallet som profilmodellen for denne årgang foreligger først i foråret/sommeren Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang -årgang -årgang -årgang 25,0% 31,0% 26,8% 39,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter 64,6% 60,3% 65,9% 53,8% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 2010-årgang -årgang -årgang -årgang 83,0% 88,1% 80,4% 85,5% 17 KVALITETSRAPPORT

18 Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter ,1% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter ,4% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 49,5% 48,4% 56,5% 63,8% 18 KVALITETSRAPPORT

19 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... At gøre eleverne til robuste mennesker, som de kan være i et fællesskab med mangfoldighed. Eleverne skal lære at være sammen med børn, som er forskellige fra dem selv. De skal i ordentlige rammer lære at kunne håndtere konflikter, når de opstår. At begrænse forekomsten af mobning. har en trivselsstrategi, som danner grundlag for dette arbejde. Denne strategi står overfor en revidering, hvilket vil komme til at ske i løbet af året Trivselsstrategien sikrer også i sin nuværende form et stærkt fokus på at opdage mobning tidligt - og anviser konkrete tiltag til at atagere, hvis mobning observeres. Som resultat ser vi, at... Trivselsstrategien er med til at skærpe bevidstheden blandt både lærere, pædagoger, elever og forældre på skolen i arbejdet med at begrænse mobning. 19 KVALITETSRAPPORT

20 ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i skolen skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med Barnets trivsel i skolen - 79,1% 81,3% 84,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge, der udtrykker trivsel, skal være over 90 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad 0. klassetrin 95,1% 96,9% 100,0% 97,1% 1. klassetrin 98,0% 95,2% 98,4% 96,6% 2. klassetrin 100,0% 91,3% 91,9% 97,5% 3. klassetrin 100,0% 100,0% 97,9% 97,9% 20 KVALITETSRAPPORT

21 Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden 4. klassetrin 100,0% 97,7% 97,9% 98,1% 5. klassetrin 100,0% 97,9% 100,0% 98,3% 6. klassetrin 97,6% 97,4% 97,8% 99,0% 7. klassetrin 98,1% 93,3% 94,7% 98,2% 8. klassetrin 100,0% 95,5% 95,0% 98,3% 9. klassetrin 96,3% 94,3% 93,8% 98,0% 10. klassetrin ,8% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen 4. klassetrin 97,4% 88,4% 91,5% 94,0% 5. klassetrin 90,7% 85,1% 100,0% 92,9% 6. klassetrin 95,2% 97,4% 91,3% 93,8% 7. klassetrin 87,0% 93,3% 89,5% 93,1% 8. klassetrin 88,4% 75,0% 90,0% 91,4% 9. klassetrin 88,9% 94,3% 90,6% 91,6% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT

22 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der oplever at blive anerkendt i skolen, skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere 4. klassetrin 89,7% 86,0% 97,9% 93,6% 5. klassetrin 90,7% 89,1% 95,0% 93,3% 6. klassetrin 88,1% 94,9% 84,8% 94,2% 7. klassetrin 94,4% 88,9% 97,4% 92,8% 8. klassetrin 88,1% 90,9% 100,0% 93,9% 9. klassetrin 83,3% 94,3% 96,8% 92,8% 10. klassetrin ,7% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2010/11 /12 /13 /13 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 3,2 3,5 2,7 3,3 1,0 1,2 1,3 1,8 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 7,7 7,7 6,8 6,2 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 11,9 12,4 10,7 11,3 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede gennemsnitlige fravær skal være under 6 % om året. 2010/11 /12 /13 /13 Elevernes samlede gennemsnitlige fravær 6,0% 6,2% 5,4% 5,6% Andelen af elever med over 6 % samlet fravær 41% 39% 35% 35,7% Der skal løbende foretages en vurdering af, om en elevs fravær er opmærksomhedskrævende, så skolen tidligt kan forebygge, at fraværet får konksekvenser for den enkelte elevs trivsel, læring og udvikling. Andelen af elever med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår er et udtryk for et fraværsmønster af en sådan karakter, at der fra skolens side skal være opmærksomhed omkring det. Aarhus Kommunes målsætning er, at det opmærksomhedskrævende fraværsmønster skal falde med 1,5 % om året. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2010/11 /12 /13 /13 Andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster, dvs. med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår 24,5% 23,9% 16,3% 18,1% 23 KVALITETSRAPPORT

24 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der mindst fire timer om ugen dyrker motion eller sport skal være over 60 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe 0. klassetrin 65,9% 76,2% 85,5% 82,2% 1. klassetrin 81,3% 81,0% 63,3% 80,8% 2. klassetrin 88,7% 87,0% 73,0% 85,7% 3. klassetrin 78,0% 87,5% 85,4% 85,9% Andelen af elever, der uden for skolen i 4 timer om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder 4. klassetrin 87,2% 46,5% 21,3% 40,2% 5. klassetrin 93,0% 48,9% 50,0% 46,6% 6. klassetrin 92,9% 61,5% 45,7% 57,4% 7. klassetrin 94,0% 40,0% 52,6% 54,7% 8. klassetrin 95,3% 25,6% 25,0% 53,9% 9. klassetrin 90,7% 48,6% 31,3% 54,3% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT

25 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 0. klassetrin 14,3 15,9 11,3 11,7 6. klassetrin 27,9 11,4 18,2 17,2 9. klassetrin 38,1 20,6 6,3 15,5 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt 7. klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 0,7% 8. klassetrin 0,0% 2,3% 0,0% 1,9% 9. klassetrin 11,1% 5,7% 3,1% 3,6% 10. klassetrin ,9% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT

26 Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange 7. klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 0,4% 8. klassetrin 20,9% 4,5% 0,0% 1,6% 9. klassetrin 16,7% 28,6% 9,4% 10,2% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige......uden fyldninger i tænderne 48,0% 59,2% 69,0% 62,5%...med mange huller (mere end 6 huller) 4,0% 4,1% 5,5% 6,1% 26 KVALITETSRAPPORT

27 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... At styrke inklusionen på Samsøgades Skole, så skolen organisatorisk og pædagogisk/didaktisk kan inkludere skolens distriktsbørn. At styrke medarbejdernes kompetencer, så de kan kvalificere og udvikle rummelige og robuste læringsmiljøer, som kan understøtte inklusionsindsatsen. At kvalificere forældrene til at støtte op omkring skolens inklusionsarbejde, så de kan bidrage til og aktivt indgå i dialogen omkring børn med særlige behov. Som resultat ser vi, at... Flere børn får særligt tilrettelagte forløb som en del af den daglige differentiering. Der er større overlap mellem det almene og det specielle end for bare to år siden. Til at støtte op omkring lærerne og pædagogerne har vi fået skabt et kompetenceteam - som både rummer den faglige støtte og den adfærdsmæssige støtte. Kompetenceteamet består både af KC-lærere samt skolens vejledere. Vejlederne kommer mere og mere i spil på skolen. 27 KVALITETSRAPPORT

28 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven 0. klassetrin 100,0% 96,9% 96,3% 97,7% 1. klassetrin 100,0% 100,0% 98,3% 97,7% 2. klassetrin 100,0% 97,8% 97,3% 98,4% 3. klassetrin 100,0% 100,0% 93,8% 98,8% 4. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,3% 5. klassetrin 97,7% 97,8% 100,0% 98,5% 6. klassetrin 97,6% 97,4% 97,8% 99,2% 7. klassetrin 100,0% 100,0% 97,4% 98,8% 8. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 99,1% 9. klassetrin 96,3% 91,4% 96,9% 98,0% 10. klassetrin - 0,0% 0,0% 97,6% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT

29 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr - 73,2% 75,0% 73,6% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der finder, at skolen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 70 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle - 38,3% 52,7% 49,8% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT

30 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen 4. klassetrin 74,4% 51,2% 78,7% 73,1% 5. klassetrin 53,5% 72,3% 65,0% 70,9% 6. klassetrin 68,3% 69,2% 60,9% 71,2% 7. klassetrin 65,4% 84,4% 60,5% 69,3% 8. klassetrin 88,4% 61,4% 67,5% 71,9% 9. klassetrin 74,1% 74,3% 75,0% 72,0% 10. klassetrin ,5% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen 0. klassetrin 92,7% 92,2% 100,0% 96,5% 1. klassetrin 98,0% 97,6% 96,7% 95,0% 2. klassetrin 100,0% 95,7% 97,3% 96,4% 3. klassetrin 90,2% 100,0% 97,9% 95,6% 30 KVALITETSRAPPORT

31 Andelen af elever, der ikke eller kun en til to gange er blevet mobbet 4. klassetrin 84,6% 86,0% 93,6% 88,1% 5. klassetrin 93,0% 83,0% 90,0% 91,2% 6. klassetrin 97,6% 94,9% 87,0% 94,8% 7. klassetrin 90,7% 97,8% 100,0% 95,7% 8. klassetrin 100,0% 90,9% 95,0% 96,6% 9. klassetrin 98,1% 94,3% 100,0% 97,0% 10. klassetrin ,6% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at begrænse mobning 47,7% 55,0% 68,4% 68,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at der foregår mobning i barnets klasse - 11,2% 9,4% 9,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT

32 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Stærkt på vej Kritisk skal man altid være, men det er svært at være pessimistisk efter gennemlæsning af kvalitetsrapporten for. Flere glade børn. Højere fagligt niveau. Mere tilfredse forældre. Større medarbejdertilfredshed. Mindre fravær. Dette er sket samtidig med, at skolen har genoprettet en meget dårlig økonomi. I samme periode har store dele af skolen været under ombygning. Skolebestyrelsen vil i denne udtalelse opsummere fremgangen i konkrete tal, og derefter påpege væsentlige indsatsområder, der bør have særligt fokus de næste par år. Forbedringer -Det er lykkedes at løfte forældretilfredsheden markant over de seneste to år. Andelen af forældrene, der enten er tilfredse eller meget tilfredse, er steget med 16 %. -Det faglige niveau ved de såkaldte bundne prøvefag er steget med 1½ karakterpoint. Samsøgades Skole ligger hermed ½ karakterpoint over det kommunale gennemsnit. -Samsøgades Skole har højere trivsel og rummelighed end andre kommunale skoler og lavere fravær. -De ældre elevers alkoholforbrug er mere end halveret. Rygning er formentlig (og heldigvis) på vej til helt at forsvinde: 3,1 % i 9. klasse udelukkende. Indsatsområder -Forældretilfredsheden er for lav. Her kan Skolebestyrelsen spille en rolle i forhold til at skabe synlighed og bidrage med kommunikation over for forældrekredsen af alle de positive historier og gode initiativer, der er i gang -Kun 53 % af forældre har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem. Skolebestyrelsen kan bidrage til, at denne kommunikation sker målrettet, samt sikre rammerne for en dialog mellem forældre, ledelse og bestyrelse om skolens værdier og gensidige forventninger -Det faglige niveau har et højt gennemsnit, men der skal dog fortsat være fokus på de 10 % i toppen og bunden. For mange elever (ca. 15 %) savner indimellem udfordring i skolen. Hos forældrene er kun 47 % tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats i forhold til faglige udfordringer. Skolebestyrelsen har en vigtig rolle i forhold til at udfordre og bruge de centralt fastsatte rammer for at tilbyde udfordringer til individer eller til grupper af elever -Overgang til ungdomsuddannelse ligger under det nationale ambitionsniveau. Kun 80 % efter 15 måneder. Skolebestyrelsen har en ambition om at forstå og arbejde med de faktorer, der kan bidrage til at forbedre dette resultat -Motion og sundhed er et område, hvor skolen klarer sig dårligt. Skolebestyrelsen er bekendt med, at rammerne for elevernes aktive skole- og fritidsliv er udfordret af en ringe understøttende infrastruktur. Tilgængelige faciliteter til sportsaktiviteter er således i væsentlig grad bortlovet til andre grupper af borgere end eleverne. Det er Skolebestyrelsens ambition at arbejde for at forbedre de givne vilkår og i øvrigt understøtte eleverne med information om værdien af en aktiv og sund tilgang til livet for både skolegang og fritid Ønske til støtte til en fortsat positiv udvikling Det er Skolebestyrelsens opfattelse, at skolens udvikling er i en overordentlig positiv gænge qua en bred vifte af initiativer, som bl.a. udmærker sig ved at have haft effekt ganske hurtigt. Imidlertid er det beklageligt, at ånden på skolen, hvad angår særligt motion og sundhed, ikke understøttes af de reelle lokale muligheder. Uanset en fantasifuld udnyttelse af de aktuelle motionsfaciliteter og ikke mindst manglende tilgængelighed til disse synes det vanskeligt at iværksætte en indsats med en ambitiøs effekt under de givne vilkår. Det ligger derfor Skolebestyrelsen meget på sinde, at vi sammen med forvaltningen undersøger mulighederne for at ændre på vilkårene. Der er i høj grad behov for, at der etableres idrætsfaciliteter i nærområdet, som i øvrigt vil være til glæde for både lokalområdets beboer og øvrige institutioner. Skolebestyrelsen vil med glæde indgå i en 32 dialog om oplagte muligheder og behov. KVALITETSRAPPORT