Multilens 8-sid. DK Sida 1 VIL DU VIDE MERE OM. Maculadegeneration. [forandringer i den gule plet]

Transkript

1 Multilens 8-sid. DK Sida 1 VIL DU VIDE MERE OM Maculadegeneration [forandringer i den gule plet]

2 Multilens 8-sid. DK Sida 2 Hvad betyder macula og degeneration? Macula kaldes på dansk for den gule plet og er et kvadratmillimeter stort område i den centrale del af nethinden. Nethinden er øjets film placeret i den bageste del af øjet. Den indeholder sanseceller, stave og tappe. Tappene er næsten kun koncentreret til den gule plet, og de anvendes til detaljesynet og farvesynet i god belysning eller sollys. Stavene findes udenfor den gule plet. De anvendes i svag belysning og ved skumring. Man plejer at sige: i mørke er alle katte grå. Stavene anvendes ikke til farvesynet. Sansecellerne reagerer på lys i et meget kompliceret kemisk og fysisk hændelsesforløb. Nervesignaler fra tappe og stave sendes via nervetråde gennem synsnerven til synsbanekrydset midt i hjernen og derfra via synsbanerne til synscentret i hjernebarken i baghovedet. Der omdannes billederne og sendes til flere andre centre i hjernen for tolkning. Det er først her vi forstår, hvad vi ser. Men for at kunne se godt må nethinden og først og fremmest den gule plet fungere optimalt. Den gule plet eller macula er altså det område på nethinden, hvor billedet falder, når vi fokuserer på noget. Billedet, der falder 2. Alderdom og arvelighed er de hyppigste årsager i den gule plet, bliver skarpt, hvis øjet har et normalt optisk system, eller når lysstrålerne samles til et skarpt billede ved hjælp af briller eller kontaktlinser. Et antal sygdomme kan føre til macula degeneration. Den hyppigst forekomne er aldersforandringer i den gule plet. Aldersrelateret macula degeneration er den mest almindelige årsag til udtalt synsnedsættelse hos personer over 60 år i hele den vestlige verden. Sygdommen bliver mere almindelig, jo ældre vi bliver. Ca. 10% af personer i aldersgruppen år har aldersforandringer i den gule plet og ca. 30% i aldersgruppen år. Aldersforandringer i den gule plet inddeles i to former. En tør form, som er den meste almindelige, rammer ca. 85% af dem, der får sygdommen, og en våd form som rammer 10-15%. Normal nethinde hvor man ser hvordan blodkarrene kommer ud ved synsnerven. Pilen peger på den friske gule plet eller macula. Ved den våde form optræder symptomerne ofte relativt pludseligt. Rette linier bliver skæve, billeder forvrænges, læsevanskelighederne er mærkbare, og man kan se en plet i sit synsfelt. Det er vigtigt at blive undersøgt af en øjenlæge. Den våde type fører ofte til en udtalt synsnedsættelse. Årsagen til de alvorlige synsforandringer ved den våde form er, at nydannede kar optræder under den gule plet. De nydannede kar er skøre. De brister og bløder let og forårsager en hævelse i den gule plet. Dette medfører senere, at der opstår et ar i den gule plet, og et stort antal sanseceller går til. En nethinde med våd aldersforandring i den gule plet hvor man ser, at den gule plet er grågul med blødning. Detalje synet forsvinder helt eller delvist. Arvelighed De arvelige macula sygdomme bør udredes på sygehuse eller øjenklinikker med elektrofysiologisk udstyr og med rådgivning af øjenlæger med specielkendskab til arvelighed, genetik. Ved at udrede hvordan arvegangen er ved en sygdom, kan man - hvis man vil - komme til at vide mere om sygdommens forløb, og om man kan føre sygdommen videre. AKTUEL FORSKNING SER LYS I TUNNELEN Til en mindre gruppe af patienter med våd macula degeneration kan der i dag tilbydes behandling. Ligger de nydannede blodkar et lille stykke fra den gule plets centrum, kan karrene lukkes med laserbehandling. Der fremkommer dog et ar efter behandlingen. Risikoen for, at nye kar dannes efter behandlingen, er dog relativt stor. Takket være ny forskning kan nydannede kar under centrum af den gule plet behandles med en mindre ødelæggende metode - såkaldt fotodynamisk behandling. Et farvestof sprøjtes ind i kroppen. Dette opsamles i de nydannede kar, som derefter belyses med et svagt laserlys, som aktiverer farvestoffet. En proces sættes i gang, der fører til, at de nydannede kar lukkes. Behandlingen må næsten altid gentages. Med denne metode kan man i mange tilfælde bevare synet og forhindre en fortsat forværring. Forskningen fortsætter for at forbedre forståelsen af, hvordan sygdommen opstår. Man leder efter årsager til sygdommen, og flere forskellige risikofaktorer studeres. Forskning og udvikling af optik, forstørrende tvsystemer og synstræning har fra dansk og svensk side været fremgangsrig og ført til, at synsrehabilitering udøves i mange lande. 3.

3 Multilens 8-sid. DK Sida 4 Man bliver ikke helt blind på grund af aldersforandringer Første stadie: Når små øer i den gule plet forstyrrer i forskellige situationer, kan tal forsvinde i en talrække, et bogstav i et ord eller i en linie kan mangle. En dørkarm eller en billedramme får et hul midt i eller ser brudt ud. Man kan fortsat se langt ned på synsprøvetavlen hos øjenlægen og optikeren. På dette stadie er det godt at anvende et forstørrelsesglas, men frem for alt er det vigtigt med god belysning for at hullet i billedet skal forstyrre mindst muligt. Forstørrelsesglasset kan også monteres i et brillestel. De tidligere ordinerede læsebriller skiftes ganske enkelt ud med et par stærkere læsebriller, som giver et forstørret billede på nethinden. Konsekvensen bliver, at man må holde teksten tættere end før, måske i cm afstand i stedet for de tidligere cm afstand. flere tappe taget skade eller er døde (atrofieret, som øjenlægen siger). Patienter med den våde form af aldersforandringer klager over billedforvrængning, rette linier bliver skæve, hvilket kan være meget forstyrrende. Nu skal man sætte sig tættere på sit TV. Det er ikke skadeligt for øjnene at sidde en meter fra TV-apparatets skærm. Andre ting, man ønsker at se bedre, må man også holde tættere på. Man må så anvende et par endnu stærkere læsebriller, som måske forstørrer billedet et par gange, og som kan give en læseafstand på 8-12 cm. Det er egentlig den korte afstand, der giver forstørrelsen, og de stærkere glas der giver skarpheden på nethinden. Man kan tit anvende begge øjne til læsningen, men stille og roligt kan man begynde at læse med et øje, oftest det bedste øje. Specialudmålte læsebriller, forstørrelsesglas, god belysning og kikkerter til afstand er nødvendige på dette stadie. En god besked til mennesker med aldersforandringer i den gule plet er, at man næsten altid beholder det perifere syn og dermed det syn, man færdes med. Der findes flere sygdomme, som kan ramme macula, f.eks. arvelige og betændelsesbetingede sygdomme. Disse kan også medføre forandringer i centralsynet. Selv sygdomme i synsnerven kan føre til centrale forstyrrelser, et såkaldt centralt scotom. Alle har de det til fælles, at de forårsager forringelse af detalje synet, men ved aldersforandringer og ved mange andre tilstande er der synsrester tilbage i siderne (det perifere syn). Hvordan kan man få hjælp? Når begge øjne rammes af forandringer i den gule plet, opstår der ofte problemer i det praktiske liv. Da er det vigtigt at få hjælp af optiker, øjenlæge og synskonsulent/blindekonsulent. Andet stadie: Det kan stadigt lade sig gøre at se flere rækker ned ad synsprøvetavlen, men det er nu meget vanskeligere at læse avisen, se teksten på TV eller andre ting på længere afstande. Nu har mange Tredje stadie: Når det ikke længere er muligt at se øverste række på synsprøvetavlen, er så godt som hele maculaområdet ude af funktion. Man har da noget, man kalder et centralt scotom. Ofte indtræder dette stadie, når der opstår et ar i den gule plet, og tappene ikke længere sender signaler op til hjernen. Nu må man holde teksten meget tæt, helt op til næsen. Eller bruge et forstørrende TV system

4 Multilens 8-sid. DK Sida 6 Når synet bliver dårligere, behøver man forstørrelse, i visse tilfælde prismer for at kunne anvende begge øjne samtidigt på tæt afstand. Når den gule plet ikke fungerer, behøver man en kraftig forstørrelse, så man kan læse eksentrisk med øjet udenfor den gule plet. Udmåling og træning med avanceret optik På det tidlige stadie er det ofte nok at gøre læsebrillerne lidt stærkere, så teksten forstørres.. Man behøver blot at lære at holde teksten lidt nærmere øjnene. Samtidig bør belysningen forbedres. Det føles lidt uvant i begyndelsen da man igennem mange år har vænnet sig til en læseafstand på cm afstand. Når man skal holde en læseafstand på cm afstand tilrådes det, at man anvender specialoptik med både forstørrende effekt og prismer. Det giver mulighed for at holde 6. Gulfilter forbedrer ofte synskomforten og kontrasterne, og risikoen for at det blå lys skader nethinden formindskes. Forstørrelsesglas med lys hjælper, når man skal læse meget små tekster, eller når man skal se priser i butikker. teksten tæt og man kan se med begge øjne samtidig. Når man har behov for at holde en endnu kortere læseafstand, kan man bare anvende det bedste øje til læsningen. Man lukker af for det dårligste øje så billedet ikke går ind og generer læsningen med det bedste øje. Når hele macula er væk, må man træne på, at anvende nethinden uden for den gule plet. Herved får man mulighed for, at kunne læse. For at kunne placere billedet udenfor den gule plet må man bestemme sig for om man vil se over, under eller ved siden af det man vil betragte. Det kaldes eksentrisk fixation og det kan man lære som noget ganske naturligt. Udenfor den gule plet er nethinden frisk, men der sidder tappene ikke så tæt. Derfor er synet der ikke så skarpt. Man kompenserer for den ringere skarphed ved at forstørrre billedet. Man skal altså træne med at se ved siden af og forstørre ved at anvende stærke læsebriller. Når man læser, bør man vende sig til at bevæge teksten i stedet for hovedet uden at miste den givne læseafstand. For at kunne klare at læse på denne nye måde kræves der synstræning, helst ved hjælp af professionelle. Mange, både ældre og yngre, kan bringes til at læse ganske godt med den beskrevne metode, hvis de får et antal timers træning sammen med en professionel. Hvis det bliver for anstrengende eller trættende at læse med specialoptikken, kan man forstørre billedet med et forstørrende TV-system (CCTV), hvor man lægger teksten eller billedet på et bevægeligt læsebord og forstørrer via et videokamera op på TV-skærmen. Når man vil læse tekst og se billeder uden brug af stærke læsebriller, kan man forstørre ved hjælp af et forstørrende TV-system (CCTV). Amternes rådgivningscentre eller samarbejdspartnere foretager oftest afprøvningen. 10 GODE TIPS I HVERDAGEN 1. Anvend altid god belysning. Anvend gerne rør, der ikke blænder. 2. Der findes telefoner, vægte og lommeregnere med ekstra store tal. 3. Skam dig ikke over din korte læseafstand. Det er din ret at være anderledes. 4. En lille kikkert til et eller begge øjne hjælper dig til at kunne se gadeskilte. 5. Sæt dig tættere til TV- apparatet hjemme. Sæt det evt. på et højere bord så du kan sidde bekvemt. 6. Det er ikke skadeligt at bruge øjnene, selv om man ser dårligt. 7. Hvis du skal læse en bog, eksisterer der storskrift bøger (magnaprint) og lydbøger, der kan lånes på biblioteker eller købes. Und dig selv at høre en bog. 8. Hav altid et forstørrelsesglas eller de stærke læsebriller i lommen, hvis du kommer ud for at skulle se en pris i en butik eller for at kunne kontrollere nummeret på en billet. 9. Vej dig ved hjælp af en vægt med syntetisk tale. 10. I stærkt sollys anbefales solbriller, eventuelt specielt farvede filterglas som filtrerer specifikt i spektret. Mange synes at kontrastoplevelsen bliver forstærket ved gulfiltre, der bortfiltrerer det blå og ultraviolette lys. 7.

5 Multilens 8-sid. DK Sida 8 Test din gule plet! Placer rudemønstret i en afstand på ca. 30 cm. Anvend de sædvanlige læsebriller. Se på den sorte plet i midten. Anvend først højre øje derefter det venstre. Se at linjerne ikke bugter sig, om der mangler kvadrater eller der er grå områder. Hvis noget af dette opleves, er det en ide at bestille tid hos en øjenlæge eller optiker. Optikeren vil videre henvise til øjenlægen hvis han eller hun finder, at der er behov for medicinsk vurdering. Mere Information Når din macula degeneration er diagnostiseret, kan du kontakte din optiker eller din kommune for yderligere rådgivning og information. Det er vigtigt med organiseret optisk og synspædagogiske hjælpe-foranstaltninger. På landsplan er Statens Øjenklinik, Kennedy Instituttet, en optisk, medicinsk øjenklinik, der er højt specialiseret, som tager imod henviste patienter. Denne informationsskrivelse er skrevet og udgivet i samarbejde mellem: Krister Inde, synspædagog og redaktør. Birgitte Bauer, øjenlæge. Jørgen Gustafsson, leg. optiker samt Multilens i Mølnlycke. Oversættelse: Kirsten Holde, optiker, On Sight Vision.