Afgifter og tilskud til energi Dansk energi konference 6. april Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet

Transkript

1 Afgifter og tilskud til energi Dansk energi konference 6. april 2016 Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet

2 Beregnet afgiftssats på energi. Provenu delt med forbrug af energi Euro per tons of Olieækvivalent Rang EU 28 Grundlags vægtet Danmark Italien UK Grækenland Sverige Tyskland Letland Slovakiet Rumænien

3 Provenu fra afgifter på energi 2015 I alt mio. kr Elafgift til staten PSO afgift på el Olieafgift Benzinafgift Naturgasafgift I alt mia. kr. 45,6 Biler 17,7 El 18,5 Brændsler 9,4 Kulafgift CO2 afgift Kvotesalg 532 NOx afgift 820 SO2 afgift 42

4 Hvorfor afgifter på energi? God skattepolitik: Alene punktafgifter på særlige varer hvis der er en særlig (god) grund God udgiftspolitik: Alene særlige tilskud til særlige varer, hvis der er en særlig (god) grund Mange grunde fremføres Nogle af de dårlige grunde: A. Skat på hestekræft I stedet for arbejdskraft øger arbejdsudbud dobbelt dividende B. Beskæftigelse bedre ved brug af dyre VE brændsler end ved billige fossile brændsler C. Afgifterne er gode til at finansiere offentlige udgifter D. Borgere og erhverv bruger mere energi end det, der er til eget bedste E. Forsyningssikkerhed Gode grunde: F. Kan Internalisere nationale eksterne (miljø) omkostninger G. Kan opfylde internationale forpligtigelser mest omkostningseffektivt H. Kan forbedre bytteforhold (Godt for nationen - dårligt for verden)

5 Afgifter på energi og arbejdsudbud. Alle skatter og afgifter belaster i sidste ende personer. CO2 kan ikke betale skat. Det er ligegyldigt for lønmodtagerne, der måtte bruge 10 pct. af lønindkomst på energi, om energien bliver 10 pct. dyrere, eller indkomsten efter skat reduceres med 1 pct. Så afgifter, der belaster lønmodtagernes energiforbrug har samme virkning på arbejdsudbuddet ved uændret energiadfærd som en indkomstskatteændring med samme fordelingsprofil. Men energiafgifterne fører til ændret energiadfærd. For at skaffe det samme nettoprovenu som ved en indkomstskat skal bruttoprovenuet fra afgifter være større end bruttoprovenu fra skatter. Derfor er der større virkninger af afgifter på arbejdsudbud end af indkomstskatter med samme fordelingsprofil. Men en del af afgifterne belaster erhverv?

6 Afgifter på energi i erhverv og arbejdsudbud Alle skatter belaster i sidste ende personer. Afgifter der i første omgang belaster erhvervenes energiforbrug, finder ud til personer. I visse tilfælde overvælter erhverv afgifterne på varepriserne. Købes varerne af lønmodtagere, er der igen større virkning på arbejdsudbud og velfærd end ved indkomstskat med samme fordelingsprofil. I andre tilfælde kan afgifterne ikke overvæltes uden fald i markedsandele fx når afgifterne belaster eksporterhverv. Men en sådan forværring af konkurrenceevnen, der i første omgang forringer overskuddet, er ikke varig. Ledigheden stiger. Beskæftigelsen og afkastet i erhverv genskabes ved, at lønningerne falder. Afgifter på erhvervenes energiforbrug ender derfor hovedsagligt med at belaste lønmodtagerne. Da der ikke alene sker en vis ændring i energiadfærd, men også i erhvervsstruktur, er afgifter på energi i erhverv mere belastende for lønmodtagere og arbejdsudbud end indkomstskat med samme fordelingsprofil og nettoprovenu. Men pensionisterne og andre der får overførsler belastes også af energiafgifter.

7 Afgifter på energi brugt af pensionister og arbejdsudbud Pensionister og andre, der får overførsler, belastes af højere energiafgifter. Det påvirker ikke umiddelbart arbejdsudbuddet. Men pensionister belastes også af højere indkomstskat. Der har været gjort forsøg på, at bruge provenu fra højere afgifter på skattelettelser, der ikke kom pensionister mv. i samme omfang til gode. Men ved politiske aftaler er pensionisterne ofte blevet rigeligt kompenseret ved stærkt forvridende grønne check varmehjælp og lignende. Samlet set. Energiafgifter belaster skatteyderne mere i forhold til provenu end indkomstskatter med samme fordelingsprofil. Derfor vil arbejdsudbud normalt falde, hvis energiafgifterne forhøjes i forhold til, at samme provenu var skabt til veje via indkomstskat med samme fordelingsprofil.

8 God afgiftspolitik Afgiftsats bør være det højeste af: -Miljøomkostninger mv. for danskere ved danske udledninger -Den mindste ensartede sats, der er nødvendig for at nå internationale forpligtigelser. Miljøargumenter kan begrunde afgifter på NOx, SO2 og partikler fra fx brændeovne. Satsene på NOx og SO2 er måske I underkanten af de eksterne omkostninger for danskerne. Der var ingen politisk opbakning til energiafgift på VE, da lovudkast (Forsyningssikkerhedsafgift) hertil blev præsenteret Der er internationale forpligtigelser vedrørende klimagasser uden for kvotesektoren. Idealt bør CO2 afgift og - kvotepris være identisk man bør kunne opfylde forpligtigelse uden for kvotesektoren ved at staten opkøber og destruerer kvoter. Men hvis det ikke er muligt, kan det begrunde en højere CO2 afgift på udledninger uden for kvotesektoren. Hovedparten af afgifterne energiafgifterne og tilskud til VE kan vanskeligere miljøbegrundes.

9 Forbillede eller skræmmeeksempel Der er en velfærdsomkostning og der kan endog være en miljøomkostning for danskerne ved energiafgifterne (dem der ligger udover de egentlige miljøafgifter). Globalt er miljøomkostningerne for fossilt brændsel formentlig større end for mange VE brændsler. Reduktion I danske udledninger fører dog langtfra til tilsvarende fald I globale udledninger. Indenfor kvotesektoren er effekten efter systemets logik 0. Energiintensive virksomheder tenderer mod at lokalisere sig I lande med lave energipriser. Mindre forbrug af fossilt brændsel I et land fører til prisfald. Det fører til større forbrug I andre lande, med mindre der er en næsten global aftale. Et motiv til at have afgifter udover dem på lokal luftforurening mv. og det der skal til for at nå EU regler er, at Danmark ved sit eksempel kan vise resten af verden, at det er muligt at kombinere et lavt forbrug af fossil energi med god beskæftigelse og høje indkomster. Det kan eventuelt inspirere resten af verden til at blive mere ambitiøs I klimapolitikken. Men politikken bør da være omkostningseffektiv. Ellers virker Danmark ikke som et forbillede.

10 Hvordan omkostningseffektiv? Der opnås omkostningseffektivitet ved en afbalanceret struktur af satser og tilskud. Den omkostningseffektive struktur kan fastsættes sagligt. Niveauet afhænger af politiske prioriteringer. Udlandet vurderer virkningerne af særlige nationale danske tiltag på, om forbrug af fossil energi falder i Danmark. Det sker mest omkostningseffektivt ved: En sats på alt forbrug af fossil energi ovenpå de egentlige miljøafgifter. Og intet andet. Det kan have store virkninger særligt på fremstilling af el og andre varer med højt indhold af fossilt brændsel. Kræfter vil arbejde for særlige lempelser, men det er ikke omkostningseffektivt. Hvis man ikke kan skabe det ideale system på en gang, bør man satse på, at reducere de højeste satser og forhøje de laveste.

11 Danske afgiftssatser for el og brændsler 2016 Kr./GJ Energiafgift CO2 afgift NOx afgift (3) SO2 afgift (3) Rates kr./t CO2 5 kr./kg Nox fra 1. juli 11,6 kr./kg SO2 Fyringsolie opvarmning 54,9 12,7 0,3 0 -Proces uden for kvotesektor 4,5 (1) 12,7 0,3 0 -Proces inden for kvotesektor 4,5 (1) 0- (2,8)* 0,3 0 Naturgas opvarmning 54,9 9,8 0,2 0 - Proces uden for kvotesektor 4,5 (1) 9,8 0,2 0 - Proces inden for kvotesektor 4,5 (1) 0- (2,1)* 0,2 0 Kul opvarmning 54,9 16,2 0,5 1,6 - Proces uden for kvotesektor 4,5 (1) 16,2 0,5 1,6 - Proces indenfor kvotesektor 4,5 (1) 0 -(3,5)* 0,5 1,6 Halm og træ mv ,5 0-1,8 El husholdninger mv. 245,8+68,6 (2) El opvarmning 106,4+68,6 (2) El proces 1,4+68,6 (2) (1) For metallurgiske processer mv.0, (2)PSO sats 2. kvartal 24,7 øre/kwh lempelser for ca. 20 pct. Af el til proces (3) For dem der ikke måler For dem, der måler afhængig af forurening * Kvoteomkostning ved kvotepris ca. 5 Euro/t

12 Nuværende satsstruktur og niveau udover egentlige miljøafgifter Kr./GJ Øre/kWh Kr./GJ* Øre/kWh* Brændsel til rumvarme indenfor kvotesektor Brændsel til rumvarme udenfor kvotesektoren 54,9 19,8 54,9 19,8 Brændsel til proces ej særligt lempet 4,5 1,6 4,5 1,6 Brændsel til fremstilling af el samt proces særligt lempet Elektricitet El afgift + PSO Husholdninger mv. 314,4 113, ,2 Elvarmeafgift + PSO ,9 26,2 Elafgift og PSO proces ej særligt lempet 69,7 25,1 29,1 10,5 Landvindmøller og biomasse el og solel til net ca ,4 6,2 Havvindmøller 97, ,5 14,6 Solel til eget brug hos dem, der betaler fuld afgift 314,4 113, ,2 Under forudsætning af at 1 GJ el = 1 GJ brændsel * Under forudsætning af at 1 GJ el = 2,4 GJ brændsel

13 Omkostningseffektiv satsstruktur Afgifter på NOx, SO2, partikler og CO2 udenfor kvotesektoren + 1. Hvis Danmark vil være forbillede og det vises ved mindre fossilt forbrug i Danmark omkostningseffektivt: - Ensartet afgift på alt fossilt brændsel, ingen elafgift intet tilskud til VE el.= Højere afgifter på brændsel til proces og brændsel til elfremstilling + 2. Hvis Danmark vil være forbillede og det vises ved mindre fossilt forbrug i Danmark med strukturel udenrigshandels korrektion - Ensartet afgift på alt fossilt brændsel til varme og proces, lavere sats for brændsel til el mv. og en vis elafgift på samme niveau som tilskud til VE el

14 Eksterne omkostninger fra forbrænding af brændsler i 2013 Fra ikkemoble energikilder National omkostninger husholdninger I alt nationale miljø omkostninger Globale miljøomkostninger Luftforurening % Million DKr. Million DKr. Million DKr. NOx SO PM(2.5) NH3,NMVOC,CO I alt luftforurening Drivhusgasser (Pris EU CO2 kvoter i 2013) CO CH4, N2O I alt drivhusgasser 176 1,

15 Luftforurening og klimagasser fra stationær forbrænding i husholdninger og fjernvarmekedler højst 50 MW g/gj Brænde Halm Olie Gas Træ fjernvarme Gas fjernvarme SO NOx NMVOC CH , CO CO2 (112) (100) (112) 57 N2O NH TSP ,1 19 0,1 PM ,1 13 0,1 PM ,

16 Bruttoenergiforbrug i forhold til BNP Kg oil equivalent per EUR Andel VE pct. EU , Danmark Belgien Nederlandene Tyskland Sverige Finland Polen UK Bulgarien Irland