A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet"

Transkript

1 A N A LYSE Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren i 212, herunder sammenhængen med tilknytning til arbejdsmarkedet og forbruget af sundhedsydelser i de foregående år. Analysens hovedkonklusioner Storforbrugere af sundhedsydelser i primærsektoren er i gennemsnit ældre end den øvrige befolkning, og flere er kvinder. Storforbrugere af vagtlæge og af psykolog/psykiater er dog yngre end gennemsnitsbefolkningen. Storforbrug af vagtlægekontakter er mere gange så udbredt blandt kontanthjælpsmodtagere sammenlignet med beskæftigede. Storforbrug af psykolog/psykiater er 9-1 gange mere udbredt blandt kontanthjælpsmodtagere og personer i revalidering eller ledighedsydelse end blandt beskæftigede. Storforbrug af fysioterapeuter/kiropraktorer er knap 1 gange så udbredt blandt personer i fleksjob end blandt beskæftigede. Storforbrugere af sundhedsydelser i 212 havde også et forhøjet forbrug af sundhedsydelser i de foregående år, og over halvdelen var også storforbrugere i pct. af storforbrugere uden for arbejdsmarkedet i 212 var også storforbrugere i 211 mod kun 42 pct. af beskæftigede storforbrugere. Storforbrug af almen praktiserende læger og fysioterapeuter m.m. varer oftere flere år end storforbrug af psykolog/psykiater, vagtlæge og speciallæge. Flerårige storforbrugere af sundhedsydelser er ældre, flere er kvinder og flere er uden for arbejdsmarkedet end blandt nye storforbrugere. Dog er der flere sygedagpengemodtagere blandt nye end blandt flerårige storforbrugere. Borgere, som har været i fleksjob eller revalidering har det samme høje forbrug af sundhedsydelser, uanset om de har været i fleksjob/revalidering i én eller alle uger i de foregående 3 år. Forbruget af sundhedsydelser stiger med antallet af uger på kontanthjælp eller sygedagpenge i løbet af de foregående tre år, dog kun op til en samlet periode på hhv. ½ og 2 år. Forbruget af sundhedsydelser er derimod nogenlunde samme, når perioden på disse ydelser er længere. Storforbrugere mister i højere grad deres tilknytning til arbejdsmarkedet i årene efter storforbruget end de øvrige forbrugere af sundhedsydelser. Den 14. august 214 Ref BHH bhh@kl.dk Dir 3876 Weidekampsgade 1 Postboks København S Tlf Fax Side 1/36

2 Indhold 1. Baggrund Analyse Data Resultater Karakteristik af storforbrugere af sundhedsydelser i Forbrug af sundhedsydelser før storforbrug Forbrug af sundhedsydelser før storforbrug blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Sammenligning af nye og flerårige storforbrugere af sundhedsydelser Sammenhæng mellem tidligere arbejdsmarkedstilknytning og storforbrug i Sammenhæng mellem storforbrug og efterfølgende arbejdsmarkeds-tilknytning... 18

3 1. Baggrund I KL s Analyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet blev forbruget af forskellige typer af sundhedsydelser kortlagt i befolkningen samlet og i forskellige grupper af borgere uden for arbejdsmarkedet. Analysen viste, at personer uden for arbejdsmarkedet har langt flere kontakter til primærsektoren end borgere i beskæftigelse. Det gælder især kontakter til psykiater, vagtlæge og fysioterapeuter, kiropraktorer m.m. Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere fx 14 gange så mange kontakter til psykiater og tre gange så mange vagtlægekontakter om året sammenlignet med beskæftigede. Personer i fleksjob har i gennemsnit fem gange så mange kontakter til fysioterapeuter, kiropraktorer m.m. sammenlignet med beskæftigede. Mens størstedelen af borgere har relativt få kontakter til primærsektoren i løbet af et år, har få personer ekstraordinært mange kontakter. Analysen viste, at forskellene i forbrug af sundhedsydelser blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet hænger sammen med en koncentration af borgere med et ekstraordinært højt forbrug af sundhedsydelser storforbrugere blandt borgere uden for arbejdsmarkedet. Denne analyse undersøger sammenhængen mellem storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren og tilknytning til arbejdsmarkedet nærmere. Mens den tidligere analyse kortlagde forbrug af sundhedsydelser i et år, 212, strækker tidshorisonten sig her længere bagud i tid og undersøger sammenhængen mellem storforbrug i 212 og tilknytning til arbejdsmarkedet og forbrug af sundhedsydelser i de tre foregående år. Følgende spørgsmål har motiveret denne ekstra analyse: Var storforbrugerne af sundhedsydelser i 212, hhv. på og uden for arbejdsmarkedet, også storforbrugere et og tre år før, eller er der tale om nye storforbrugere? Hvad adskiller storforbrugere, som også var storforbrugere tidligere, fra nye storforbrugere? Hænger graden af overførselsindkomster i de tre foregående år sammen med (stor)forbrug af sundhedsydelser i 212? Er der en sammenhæng mellem storforbrug og efterfølgende tilknytning til arbejdsmarkedet? Hypotesen er, at de borgere, som er uden for arbejdsmarkedet, i højere grad har et langvarigt storforbrug af sundhedsydelser, og at de borgere, som er langvarigt uden for arbejdsmarkedet, i højere grad har et storforbrug af sundhedsydelser. 2. Analyse I denne analyse undersøges storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren i 212, herunder sammenhængen med borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet og deres forbrug af sundhedsydelser i de foregående år (29-211). Sundhedsydelser i primærsektoren omfatter kontakter til almen praksis, vagtlæge, speciallæger, tandlæge, psykolog/psykiater og fysioterapeuter, kiropraktorer, fodterapeuter m.m. Storforbrugere af sundhedsydelser i primærsektoren er opgjort som borgere med mere end 24 kontakter om året til primærsektoren samlet. Storforbrugere af enkelte sundhedsydelser er opgjort som borgere med mere end følgende antal kontakter årligt: 16 kontakter til almen praksis, 3 kontakter til vagtlæge, kontakter til speciallæge, 2 kontakter til tandlæge, 13 kontakter

4 til psykolog/psykiater og 22 kontakter til øvrige i primærsektoren (fysioterapeuter, kiropraktorer m.m.). For beskrivelse af afgrænsning af storforbrugere se bilag 1. Storforbrugere af sundhedsydelser i 212 sammenlignes med den øvrige befolkning i forhold til deres køn, alder, arbejdsmarkedstilknytning og forbrug af sundhedsydelser i årene før (29-211). Forskellen mellem de nye storforbrugere, som ikke havde et storforbrug i , og de flerårige storforbrugere med storforbrug i hele perioden undersøges derefter. Alle analyser foretages for storforbrugere af sundhedsydelser i primærsektoren samlet og for storforbrugere af de enkelte ydelser i primærsektoren. Desuden er alle analyser opgjort både for hele befolkningen og inddelt i borgere på og uden for arbejdsmarkedet, herunder følgende specifikke grupper uden for arbejdsmarkedet: Ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, personer på ledighedsydelse, personer i fleksjob og personer i revalidering (se bilag 2 for definition af grupper uden for arbejdsmarkedet). Afslutningsvist undersøges sammenhængen mellem graden af overførselsindkomster i (antal uger på ovenstående ydelser) og forbruget af sundhedsydelser i 212 målt dels som antallet af kontakter og dels som andelen af borgere med et storforbrug af ydelser. Denne analyse kortlægger forskellige sammenhænge mellem tilknytning til arbejdsmarkedet og storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren, men fastlægger ingen kausale forhold (årsager og effekter). 3. Data Analysen foretages på registerdata fra DREAM og Sygesikringsregisteret fra perioden Populationen Populationen består af alle borgere på 18-6 år og bosiddende i Danmark pr. 1/1 212 og udgør personer. De fleste analyser vil dog være begrænset til borgere med storforbrug af sundhedsydelser i 212. For beskrivelse af afgrænsning af storforbrugere se bilag Resultater 4.1 Karakteristik af storforbrugere af sundhedsydelser i 212 Borgere med storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren i 212 fremgår af tabel 1. Som det ses, står storforbrugerne for en stor del af det samlede forbrug af sundhedsydelser, selvom de kun udgør en lille del af befolkningen. Den største koncentration af forbruget af sundhedsydelser findes ved kontakter til psykolog/psykiater, hvor de kun,4 pct. af befolkningen, som er storforbrugere, står for 3 pct. af det samlede antal kontakter i befolkningen. Tilsvarende står storforbrugere af vagtlæge, som udgør 1 pct. af befolkningen, for 3 pct. af alle kontakter til vagtlæge, mens storforbrugere af fysioterapi, kiropraktorer

5 m.m., som udgør knap 2 pct. af befolkningen, står for næsten halvdelen af alle disse kontakter. Koncentrationen af kontakt til psykolog/psykiater og fysioterapeuter m.m. er i en vis grad forventeligt pga. ydelsernes karakter, da borgere typisk henvis til et behandlingsforløb bestående af flere kontakter. Tabel 1. Borgere med storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren 212 Antal Andel af hele Andel af alle Antal storforbrugere Storforbrug af: kontakter i befolkningen kontakter gennemsnit (pct.) (pct.) Almen praksis (>16 kontakter) 2, ,8 34, Vagtlæge (>3 kontakter) 6, ,3 29,7 Speciallæge (> kontakter) 1, , 39,8 Tandlæge (>2 kontakter) 3, ,2 8,3 Psykolog/psykiater (>13 kontakter) 2, ,4 3,4 Øvrige i praksissektoren* (>22 kontakter) 48, ,7 46, Alle kontakttyper (>24 kontakter) 4, ,1 3,9 * Omfatter fysioterapi, kiropraktik, fodterapi, genoptræning m.m. Kilde: KL s egne analyser baseret på data fra Sygesikringsregisteret og DREAM. Storforbrugere er ældre, især kvinder og ofte uden for arbejdsmarkedet I dette afsnit beskrives demografi og tilknytning til arbejdsmarkedet blandt borgere med storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren. Borgere med et storforbrug af sundhedsydelser er gennemsnitligt ældre og i højere grad kvinder end den øvrige befolkning jf. tabel 2. Den demografiske profil er dog lidt forskellig blandt storforbrugere af forskellige typer af sundhedsydelser i primærsektoren. Storforbrugere af tandlæge og storforbrugere af fysioterapeuter, kiropraktorer m.m. er ældre end storforbrugere af øvrige ydelser, mens storforbrugere af vagtlæge og af psykolog/psykiater er yngre end gennemsnitsbefolkningen. Overvægten af kvinder er desuden mindre udtalt ved storforbrug af tandlæge end ved storforbrug af øvrige sundhedsydelser i primærsektoren. Tabel 2. Køns- og aldersfordeling blandt storforbrugere af sundhedsydelser Storforbrug af: Køn (pct. mænd) Alder (gennemsnit) Almen praksis (>16 kontakter) 29,8 4, Vagtlæge (>3 kontakter) 33,2 36,8 Speciallæge (> kontakter) 29, 43,8 Tandlæge (>2 kontakter) 4, 1,8 Psykolog/psykiater (>13 kontakter) 31, 38,2 Øvrige i praksissektoren* (>22 kontakter) 32,1 48, Alle kontakttyper (>24 kontakter) 29,4 4,9 Alle borgere,3 41,9 * Omfatter fysioterapi, kiropraktik, fodterapi, genoptræning m.m. Kilde: KL s egne analyser baseret på data fra Sygesikringsregisteret.

6 Storforbrug af de forskellige ydelser i primærsektoren stiger generelt med alderen (jf. figur 1). Storforbrug af vagtlæge er mest udbredt blandt de unge under 3 år, mens storforbrug af psykolog/psykiater er mest udbredt blandt de 26-3 årige. Figur 1. Andelen af storforbrugere af sundhedsydelser i primærsektoren fordelt efter alder Storforbrug af almen praksis Storforbrug af vagtlæge Storforbrug af speciallæge Storforbrug af tandlæge Psykolog/psykiater Storforbrug af fysioterapeuter m.m. 1 Kilde: KL s egne analyser baseret på data fra Sygesikringsregisteret. Storforbrugere af sundhedsydelser adskiller sig fra de øvrige forbrugere i deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Andelen af storforbrugere er generelt større blandt personer uden for arbejdsmarkedet end blandt beskæftigede jf. tabel 3. Storforbrugere er generelt særligt overrepræsenteret blandt sygedagpengemodtagere, hvilket ikke er overraskende. Storforbrug af vagtlægekontakter er dog særligt udbredt blandt kontanthjælpsmodtagere, som har fem gange så mange storforbrugere af vagtlæger sammenlignet med beskæftigede, og storforbrug af psykolog/psykiater er 9-1 gange mere udbredt blandt kontanthjælpsmodtagere og personer i revalidering eller ledighedsydelse sammenlignet med beskæftigede. Storforbrug af fysioterapeuter, kiropraktorer m.m. er næsten 1 gange så udbredt blandt personer i fleksjob sammenlignet med beskæftigede. Tabel 3. Andel af storforbrugere blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Beskæftigede Ledighedsydelse Fleksjob (pct.) (pct.) (pct.) Storforbrug af: 18-2 år 26-3 år 36-4 år 46- år 6-6 år Kontanthjælp (pct.) Sygedagpenge (pct.) Revalidering (pct.) Almen praksis,1 2,1 29,9 2,6 36,8 17,6 Vagtlæge,9 4,9 2, 1,2 3,2 2, Speciallæge 2,6 3,6,4 4, 6,4 4, Tandlæge 1,8,7 2,6 3,3 2,1 1,4 Psykolog/psykiater,2 1,7 2,,7 3,4 1,9 Øvrige i praksissektoren*,9,7 6,1 8,,3 3, Alle ydelser i primærsektoren,7 1,9 29,7 24,9 37,1 18,3 * Omfatter fysioterapi, kiropraktik, fodterapi, genoptræning m.m. Kilde: KL s egne analyser baseret på data fra Sygesikringsregisteret og DREAM.

7 % 4.2 Forbrug af sundhedsydelser før storforbrug I dette afsnit undersøges forbruget af sundhedsydelser i perioden 29 til 211 blandt borgere med et storforbrug af sundhedsydelser i 212. Med andre ord undersøges det, i hvor høj grad storforbrug i 212 også er forudgået af et forhøjet forbrug af sundhedsydelser i årene før, dvs. udtryk for et længerevarende stort behov for sundhedsydelser, eller om det er et nyopstået stort ydelsesbehov. Dette analyseres for alle typer sundhedsydelser i primærsektoren dels gennem det gennemsnitlige antal kontakter og dels gennem andelen af storforbrugere i Storforbrugere har også et højere forbrug i årene op til storforbruget I tabel 4 ses det, at storforbrugere af sundhedsydelser i 212 også havde et højere gennemsnitligt forbrug af sundhedsydelser i årene op til storforbruget sammenlignet med den øvrige befolkning. Borgere med et storforbrug i 212 havde i gennemsnit i 41 kontakter til primærsektoren om året i 212, 32 kontakter i 211, 28 kontakter i 21 og 27 kontakter i 29. De øvrige forbrugere af sundhedsydelser i 212 havde i gennemsnit 8-9 kontakter årligt i hele perioden Tabel 4. Storforbrugernes forbrug af sundhedsydelser under og før storforbruget i 212 Storforbrugere i 212 (>24 kontakter) Øvrige forbrugere i 212 (1-24 kontakter) Ikke-forbrugere i 212 ( kontakter) Antal kontakter (gnsn.) i 212 4,9 8,, , 8,7 1, ,4 8,6 2, ,6 8,6 2,4 Kilde: KL s egne analyser baseret på data fra Sygesikringsregisteret. Figur 2 viser andelen af storforbrugere i blandt borgere med et storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren i pct. af storforbrugerne i 212 var også storforbrugere i 211 (jf. figur 2), det vil sige, de har haft et længerevarende storforbrug. 36 pct. af storforbrugerene i 212 var storforbrugere i begge de foregående to år (21-211), mens 27 pct. af storforbrugerne var storforbrugere i hele perioden (fremgår af tabel 6 senere). Figur 2. Andel af storforbrugere i blandt storforbrugere i Ikke forbrugere Øvrige forbrugere Storforbrugere Kilde: KL s egne analyser baseret på data fra Sygesikringsregisteret.

8 I tabel ses det gennemsnitlige antal kontakter i blandt borgere med et storforbrug af de enkelte ydelser i primærsektoren i 212. Resultaterne viser, at alle former for storforbrug er forudgået af et højere forbrug i årene før storforbruget end gennemsnitsforbruget i befolkningen, dog i varierende grad. Tabel. Gennemsnitligt antal kontakter blandt storforbrugere i 212 Blandt storforbrugere I hele befolkningen Antal kontakter i Antal kontakter i Antal kontakter i Antal kontakter i Antal kontakter i Almen praksis 2,3 19,4 17,6 16,7 6, Vagtlæge 6,3 3,2 2,7 2,3,3 Speciallæge 1,2 4,9 3,6 3,,8 Tandlæge 3,2 2,2 2,2 2,,9 Psykolog/psykiater 2, 9,6 6,3 4,8,2 Øvrige i praksissektoren* 48, 36, 3,1 26, 1,7 Alle kontakttyper 4,9 32, 28,4 26,6 1,4 * Omfatter fysioterapi, kiropraktik, fodterapi, genoptræning m.m. Kilde: KL s egne analyser baseret på data fra Sygesikringsregisteret. I figur 3 illustreres andelen af storforbrugere i blandt storforbrugere af de enkelte sundhedsydelser i primærsektoren i 212. Blandt storforbrugere af almen praksis og fysioterapeuter m.m. var over halvdelen gengangere, som også havde et storforbrug af ydelserne i året før, mens storforbrugere af psykolog/psykiater, vagtlæge og speciallæge i 212 i højere grad var nye storforbrugere ( kun 29-3 pct. var også storforbrugere i 211). Disse forskelle giver mening i lyset af typen af ydelser og karakteren af de behandlede helbredsproblemer. Brug af fysioterapeuter og kiropraktorer er fx udbredt blandt borgere med langvarige eller kroniske muskelskeletlidelser, mens vagtlægen pr. definition kun bør bruges i akutte tilfælde og ikke til langvarig behandling. Flerårigt storforbrug af psykolog/psykiater vil bl.a. være begrænset af grænserne i tilskudsordningen til psykolog (som udgangspunkt max 12 konsultationer pr. tilskudsberettiget hændelse). Desuden er storforbrugere af fysioterapeuter m.m. generelt ældre, mens storforbrugere af vagtlæge og psykolog/psykiater gennemsnitligt er yngre (jf. tabel 2), hvilket sandsynligvis også påvirker varigheden af (behov for) storforbrug.

9 1 % Figur 3. Andel af storforbrugere i blandt storforbrugere i 212 Ikke forbrugere Øvrige forbrugere Storforbrugere Storforbrug af almen praksis 1 Storforbrug af vagtlæge Storforbrug af speciallæge Storforbrug af psykolog/psykiater Storforbrug af tandlæge Storforbrug af fysioterapeuter m.m Kilde: Kilde: KL s egne analyser baseret på data fra Sygesikringsregisteret. 4.3 Forbrug af sundhedsydelser før storforbrug blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet I det følgende nuanceres analyserne af forbruget af sundhedsydelser i blandt storforbrugere i 212 ved at opgøre forbruget for de enkelte grupper af borgere uden for arbejdsmarkedet (kontanthjælpsmodtagere, personer i revalidering, fleksjob, på ledighedsydelse eller sygedagpenge). Først undersøges det gennemsnitlige årlige antal kontakter i , og bagefter undersøges andelen af storforbrugere i

10 1 % Storforbrugere uden for arbejdsmarkedet har oftere flerårigt storforbrug Af figur 4 fremgår det, at der både blandt storforbrugere på og uden for arbejdsmarkedet sker en stor stigning i antallet af kontakter i storforbrugsåret (212). Stigningen i antallet af kontakter til primærsektoren fra 211 til 212 var dog lidt mindre blandt storforbrugere uden for arbejdsmarkedet, da denne gruppe allerede havde et højere forbrug i årene før storforbruget. Figur 4. Antal kontakter til primærsektoren blandt storforbrugere i 212 på og uden for arbejdsmarkedet Beskæftigede storforbrugere i 212 Storforbrugere uden for arbejdsmarkedet i 212 Kilde: KL s egne analyser baseret på data fra Sygesikringsregisteret og DREAM. Tilsvarende var en større del af storforbrugere uden for arbejdsmarkedet også storforbrugere året før (7 pct.) sammenlignet med beskæftigede storforbrugere (42 pct.) (se figur ). Figur. Andel af storforbrugere i blandt storforbrugere i 212 på og uden for arbejdsmarkedet Beskæftigede storforbrugere i 212 Storforbrugere uden for arbejdsmarkedet* i Ikke forbrugere Øvrige forbrugere Storforbrugere * Personer uden for arbejdsmarkedet omfatter her ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, personer i fleksjob, i revalidering eller på ledighedsydelse (ikke førtidspensionister, efterlønsmodtagere m.m.). Kilde: KL s egne analyser baseret på data fra Sygesikringsregisteret og DREAM. I figur 6 opdeles analysen på forskellige grupper af borgere uden for arbejdsmarkedet. Her ses det, at stigningen i forbrug fra 211 til 212 blandt borgere uden for arbejdsmarkedet

11 generelt er størst blandt sygedagpengemodtagere. Det indikerer, at disse storforbrugere i højere grad er nye storforbrugere i 212, mens de øvrige grupper uden for arbejdsmarkedet i højere grad også var præget af et højt forbrug i de foregående år (kontanthjælpsmodtagere, personer i fleksjob, på ledighedsydelser eller i revalidering). Sygedagpengemodtageres forbrug i årene før storforbruget ligner således mere de beskæftigedes forbrug, hvilket giver mening i lyset af, at sygedagpengemodtagere tilgår sygedagpenge fra beskæftigelse (eller ledighed). Figur 6. Gennemsnitslig antal kontakter til primærsektoren fra blandt storforbrugere i Kilde: KL s egne analyser baseret på data fra Sygesikringsregisteret og DREAM. I bilag 3 er figur 6 inddelt i de forskellige typer af ydelser i primærsektoren. Her ses det, at især storforbrug af almen praktiserende læger og fysioterapeuter m.m. blandt personer i fleksjob eller på ledighedsydelse er præget af et mere langvarigt højt forbrug. Storforbrug af tandlæge, psykolog/psykiater og fysioterapeuter blandt kontanthjælpsmodtagere er desuden karakteriseret ved i højere grad at være udtryk for mere kortvarigt højt forbrug (flere nye storforbrugere) end blandt de øvrige grupper uden for arbejdsmarkedet. Disse forskelle i det forudgående forbrug af sundhedsydelser blandt borgere uden for arbejdsmarkedet understøttes af tilsvarende forskelle i andelen af storforbrugere, som også var storforbrugere året før jf. bilag 4.

12 4.4 Sammenligning af nye og flerårige storforbrugere af sundhedsydelser I dette afsnit undersøges forskellene mellem nye storforbrugere, dvs. borgere, som har et storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren i 212 men ikke i perioden før (29-211), og flerårige storforbrugere, som har haft et storforbrug af sundhedsydelser i flere år i perioden Grupperne sammenlignes mht. deres køn, alder og arbejdsmarkedstilknytning. Flerårige storforbrugere er ældre, især kvinder og oftere uden for arbejdsmarkedet Tabel 6 viser andelen af nye og flerårige storforbrugere. Blandt storforbrugere af alle ydelser i primærsektoren samlet er 33 pct. nye storforbrugere i 212, 3 pct. var også storforbrugere i 211, 36 pct. har været storforbrugere siden 21 og 27 pct. har været storforbrugere lige siden 29. Udskiftningen i hvem, der er storforbrugere, fra år til år, varierer med typen af storforbrug. Den største udskiftning sker blandt storforbrugere af speciallæge, vagtlæge og psykolog/psykiatere. I disse grupper af storforbrugere er omkring seks ud af ti storforbrugere i 212 nye storforbrugere, og under en tiendedel har været storforbrugere siden 29. Blandt storforbrugere af almen praksis og af fysioterapeuter m.m. er det derimod kun omkring tre ud af ti storforbrugere i 212, som er nye storforbrugere, mens hhv. en fjerdedel og en tredjedel har været storforbrugere siden 29. Tabel 6. Antallet af nye og flerårige storforbrugere af sundhedsydelser i primærsektoren Storforbrugere af: Almen praksis Vagtlæge Speciallæge Tandlæge Psykolog/psykiater Øvrige i primærsektoren* Alle storforbrugere i Alle ydelser samlet Nye storforbruger e (kun i 212) (pct.*) (33,) (6,3) 6.3 (8,3) (41,) 8.33 (63,1) (34,3) (32,9) * Procentandel af alle storforbrugere i 212 Kilde: KL s egne analyser baseret på data fra Sygesikringsregisteret. Storforbruger e i 211 og 212 (pct.*) (1,1) (28,6) (29,6) (41,3) (29,8) 34. (9,7) (3,2) Storforbruger e i (pct.*) (33,6) 6.84 (13,9) 13.7 (13,1) (2,1) (14,6) (44,6) (3,8) Storforbruger e i (pct.*) 7.86 (24,8) 3.49 (8,) (7,1) (16,9) 1.34 (8,1) (36,) (27,) Der er flere kvinder end mænd blandt både nye og flerårige storforbrugere af sundhedsydelser, men kønsforskellen er generelt størst blandt de flerårige storforbrugere. Dvs. der sker en yderligere koncentration af kvinder med flere års storforbrug. I figur 7 ses det, at der er en større andel af kvinder blandt flerårige storforbrugere af vagtlæge, almen praksis og psykolog/psykiater end blandt de nye storforbrugere Blandt storforbrugere af

13 speciallæge og fysioterapeuter m.m. sker der dog ikke en yderligere koncentration af kvinder blandt de flerårige forbrugere. Figur 7. Kønsfordeling blandt nye og flerårige storforbrugere (andel mænd) Pct Alle storforbrugere Nye storforbrugere Storforbrugere i Storforbrug af Kilde: KL s egne analyser baseret på data fra Sygesikringsregisteret. Flerårige storforbrugere er generelt ældre end nye storforbrugere jf. figur 8. Det gælder især flerårige storforbrugere af psykolog/psykiater, tandlæge og almen praksis, som er gennemsnitligt hhv. 9, 6½ og 6 år ældre end de nye storforbrugere. Alderen blandt nye og flerårige storforbrugere af vagtlæge og speciallæge adskiller sig derimod ikke væsentligt fra hinanden. Figur 8. Gennemsnitsalder blandt nye og flerårige storforbrugere af sundhedsydelser Pct Alle storforbrugere i 212 Nye storforbrugere i 212 Storforbrugere i Storforbrug af Kilde: KL s egne analyser baseret på data fra Sygesikringsregisteret.

14 Flerårige storforbrugere af sundhedsydelser er i højere grad uden for arbejdsmarkedet end nye storforbrugere. Andelen af borgere på kontanthjælp, ledighedsydelse, i revalidering eller fleksjob er højere blandt flerårige storforbrugere end nye storforbrugere (jf. figur 9), mens andelen af borgere i beskæftigelse eller ledige er større blandt nye storforbrugere i 212. Forskellen på tilknytningen til arbejdsmarkedet mellem nye og flerårige storforbrugere er mindre, hvad angår storforbrug af tandlæge og speciallæge end storforbrug af øvrige ydelser i primærsektoren (se bilag ). Andelen af borgere på sygedagpenge er som den eneste gruppe uden for arbejdsmarkedet større blandt nye storforbrugere end blandt flerårige storforbrugere. Sygedagpengemodtagere er typisk ikke på denne ydelse i flere år i træk, hvilket kan forklare hvorfor, de i højere grad er at finde blandt de nye storforbrugere. Den største forskel i arbejdsmarkedstilknytning mellem nye og flerårige storforbrugere er andelen af borgere i kategorien øvrige. Der er flere borgere i kategorien øvrige, især flere førtidspensionister, blandt flerårige end blandt nye storforbrugere. Det gælder især flerårige storforbrugere af almen praksis, psykolog/psykiater og fysioterapeuter, kiropraktorer m.m. (jf. bilag ). Figur 9. Tilknytning til arbejdsmarkedet blandt nye og flerårige storforbrugere Alle storforbrugere Nye storforbrugere Flerårige storforbrugere Øvrige* Sygedagpenge Ledighedsydelse Fleksjob Revalidering Kontanthjælp Ledige Beskæftigede * Øvrige omfatter personer på førtidspension, efterløn og personer som er blevet pensioneret eller som døde i løbet af 212. Kilde: KL s egne analyser baseret på data fra Sygesikringsregisteret og DREAM.

15 uger Sammenhæng mellem tidligere arbejdsmarkedstilknytning og storforbrug i 212 I dette afsnit undersøges sammenhængen mellem tilknytning til arbejdsmarkedet målt som det samlede antal af uger i beskæftigelse eller på overførselsindkomster i perioden og forbruget af sundhedsydelser i primærsektoren målt som hhv. antallet af kontakter og andelen af storforbrugere i 212. Forbruget af sundhedsydelser stiger med antallet af uger uden for arbejdsmarkedet Af figur 1 fremgår det, at forbruget af sundhedsydelser i primærsektoren i 212 (både antallet af kontakter og andelen af storforbrugere) generelt stiger med antallet af uger uden for arbejdsmarkedet i perioden Forbruget af sundhedsydelser stiger dog især med perioder uden for arbejdsmarkedet på op til et år mellem Forbruget af sundhedsydelser er derimod relativt konstant, uanset om man har været uden for arbejdsmarkedet 1 år eller alle 4 år i perioden. Forbruget af sundhedsydelser er højere end gennemsnittet, hvis man har været i beskæftigelse (lønmodtager) under et halvt år i løbet af Forbruget af sundhedsydelser er derimod det samme, uanset om man har været i beskæftigelse ½ eller 3½ år i løbet af perioden. Personer, som har været i beskæftigelse uafbrudt i hele den 4 årige periode (28 uger), har derimod et lavere forbrug af sundhedsydelser end personer, som ikke har været i beskæftigelse i hele perioden (<28 uger). Figur 1. Forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren i 212 efter antallet af uger i beskæftigelse eller uden for arbejdsmarkedet i perioden Antal kontakter i Andel storforbrugere i Uger uden for arbejdsmarkedet * Uger som lønmodtager Uger som selvforsørgende Gennemsnit * Uger uden for arbejdsmarkedet omfatter uger på kontanthjælp (ikke arbejdsmarkedsparate), ledighedsydelse, revalidering, forrevalidering, sygedagpenge og i fleksjob. Kilde: KL s egne analyser baseret på data fra Sygesikringsregisteret og DREAM.

16 Sammenhængen mellem antallet af uger uden for arbejdsmarkedet og forbruget af sundhedsydelser varierer med typen af overførselsindkomst. Forbruget af sundhedsydelser i primærsektoren stiger med antallet af uger på sygedagpenge i perioden op til en samlet periode på omkring to år, dog mest op til ét år på sygedagpenge (jf. figur 11). En undtagelse er forbrug af sundhedsydelser hos psykolog/psykiater, som stiger med stigende sygedagpengeperiode på helt op til tre år, og antallet af kontakter til vagtlæge, som kun stiger med stigende sygedagpengeperiode på op til ét år (jf. bilag 6 og 7). Personer, som har været i fleksjob i løbet af perioden har det samme høje forbrug af sundhedsydelser, uanset om de har været i fleksjob 1 uge eller alle ugerne i perioden (jf. figur 11). Det samme gælder for personer i revalidering. Her er der altså ikke en sammenhæng mellem længden af perioden uden for arbejdsmarkedet og sundhedsforbruget. Derimod spiller det en stor rolle, om man har været i fleksjob eller revalidering eller ej. Det giver mening i lyset af, at personer i fleksjob eller revalidering pr. definition har en nedsat arbejdsevne, som sandsynligvis er relateret til forbrug af sundhedsydelser. Antallet af vagtlægekontakter er som den eneste type kontakt ikke relateret til det at have været i fleksjob (jf. bilag 6 og 7). Personer på kontanthjælp (ikke arbejdsmarkedsparate) i et halvt år i perioden har et større forbrug af sundhedsydelser og en større andel af storforbrugere end personer på kontanthjælp i en kortere periode, men forbruget af sundhedsydelser stiger stort set ikke med længden af kontanthjælpsperioden over et halvt år (jf. figur 11). Forbrug af speciallæger er som en undtagelse ikke relateret til antallet af uger på kontakthjælp og forbrug af ydelser hos fysioterapeuter, kiropraktorer m.m. er lavere blandt kontanthjælpsmodtagere end personer som ikke har været på kontanthjælp (jf. bilag 6 og 7).

17 Figur 11. Forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren i 212 efter antallet af uger på forskellige overførselsindkomster i Antal kontakter i Andel storforbrugere i Uger på kontanthjælp (ikke ledige) Uger i fleksjob Gennemsnit Uger på revalidering Uger på sygedagpenge * Uger uden for arbejdsmarkedet omfatter uger på kontanthjælp (ikke arbejdsmarkedsparate), ledighedsydelse, revalidering, forrevalidering, sygedagpenge og i fleksjob. Kilde: KL s egne analyser baseret på data fra Sygesikringsregisteret og DREAM. Forbrug af sundhedsydelser hos tandlæge er ikke relateret til eller direkte omvendt associeret med antallet af uger uden for arbejdsmarkedet i modsætning til de øvrige ydelser i primærsektoren (jf. bilag 6 og 7). En undtagelse er dog antallet af uger på fleksjob, som er positivt associeret med forbrug af tandlægeydelser.

18 4.6 Sammenhæng mellem storforbrug og efterfølgende arbejdsmarkedstilknytning I dette afsnit undersøges arbejdsmarkedstilknytningen i blandt beskæftigede borgere med og uden et storforbrug af sundhedsydelser i 29. Storforbrugere mister i højere grad deres tilknytning til arbejdsmarkedet i årene efter storforbruget end de øvrige forbrugere af sundhedsydelser. Figur 12 sammenligner tilknytningen til arbejdsmarkedet i blandt borgere i beskæftigelse i 29, som hhv. har eller ikke har haft et storforbrug af sundhedsydelser i 29. Beskæftigelsesgraden blandt de beskæftigede, som havde et storforbrug af sundhedsydelser i 29, er faldet til 79 pct. i 212, mens beskæftigelsesgraden blandt de øvrige beskæftigede kun faldt til 88 pct. i samme periode. De storforbrugere i 29, som mister deres beskæftigelse, overgår især til sygedagpengemodtagere, men der er også en større stigning i andelen i de andre grupper uden for arbejdsmarkedet over tid, end blandt de beskæftigede uden storforbrug i 29. Figur 12. Arbejdsmarkedstilknytning i blandt beskæftigede storforbrugere og øvrige forbrugere i 29 Beskæftigede storforbrugere i 29 Øvrige beskæftigede forbrugere i % 9 8% 8 1 9% 9 8% 8 Øvrige Efterløn Førtidspension Sygedagpenge Ledighedsydelse Fleksjob Revalidering Kontanthjælp Ledige Beskæftigelse 7% 7% 7 7 Varigheden af storforbruget har stor betydning for den efterfølgende beskæftigelsesgrad (jf. figur 13). Blandt de borgere, som har et storforbrug i både 29 og 21, daler beskæftigelsesgraden væsentligt mere (74 pct. i 212) end blandt borgere, som kun har et storforbrug i 29 (82 pct. i 212). Disse analyser kan ikke fastlægge, i hvilken udstrækning den mistede arbejdsmarkedstilknytning efter storforbrug er forårsaget af storforbruget af sundhedsydelser eller de bagvedlæggende helbredsproblemer.

19 Figur 13. Arbejdsmarkedstilknytning i blandt beskæftigede storforbrugere i 29 (og 21) Beskæftigede i 29 med storforbrug i 29 og 212 Beskæftigede i 29 med storforbrug kun i % 9 8% 8 7% 9% 9 8% 8 7% Øvrige Efterløn Førtidspension Sygedagpenge Ledighedsydelse Fleksjob Revalidering Kontanthjælp Ledige Beskæftigelse 7 7

20 Bilag 1. Storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren Forbruget af sundhedsydelser i primærsektoren opgøres som årligt antal kontakter til forskellige ydere i primærsektoren defineret ud fra ydelseskoder og specialekoder i Sygesikringsregisteret. Storforbrugere af de enkelte sundhedsydelser er defineret som de 1 pct. borgere med det største antal kontakter årligt. Grænsen for storforbrug (antallet af kontakter) varierer afhængig af hvilken ydelse, der er tale om. Desuden er det ikke i alle tilfælde muligt at afgrænse præcist 1 pct. pga. minimal variation i antallet af kontakter i befolkningen (fx tandlæge og psykolog/psykiater). De 1 pct. er afgrænset blandt borgere, som har et forbrug af den pågældende sundhedsydelse i løbet af året (borgere uden pågældende kontakt er ekskluderet). Det betyder, at andelen af storforbrugere i hele befolkningen er under 1 pct. Kontakt til: Speciale-/ ydelseskoder i Sygesikringsregisteret Grænse for storforbrug (antal kontakter årligt) Andel storforbrugere blandt forbrugere (pct.) Andel storforbrugere i hele befolkningen (pct.) Almen praksis 8 >16 1, 8,8 Vagtlæge 82, 83 >3 8,6 1,3 Speciallæge 1, 4, 6, 7, 8, 9, 18, 19, 2, 21, 23 > 11,4 3, Tandlæge 49, >2 3,8 2,2 Psykolog/psykiater 24, 63 >13 1,4,4 Øvrige i praksissektoren (fysioterapi, kiropraktik, fodterapi m.m.) 1, 3, 4, 7, 8, 9, 6, 62, 64, 6 >22 1,1 1,7 Alle sygesikringsydelser Alle ovenstående >24 9,9 9,1

21 Bilag 2. Klassificering af borgere efter dominerende DREAM-ydelse i 212 (DREAM-version dream1312c ) Antal % Antal % Ydelseskoder Beskæftigede og uddannelsessøgende ,32 Lønmodtagere1 (betaler arbejdsmarkedsbidrag af lønindtægt) ,9 Andre selvforsørgede 2 (inkl. selvstændige, medarbejdende ægtefæller m.m.) , , 11, 22, blanke Uddannelsessøgende ,19 61, 62, 661, 21 Orlov (barsel, uddannelsesorlov, ,1 børnepasning) 412, 413, 881 Ledige ,64 Dagpengemodtagere , , 211, , , 231, 232, 299 Kontanthjælp, ledige 29.91,86 (arbejdsmarkedsparate) 13, 131, Kontanthjælp, ikke ledige (inkl Kontanthjælp, ikke ledige (ikke ,99 forrevalidering) ,4 arbejdsmarkedsparate) Forrevalidering 1.918,6 7, 73-78, Ledighedsydelse 1.618,4 Ledighedsydelse 1.618,4 74, 741, Fleksjob ,48 Fleksjob , Sygedagpenge ,88 Sygedagpenge ,88 89, Revalidering 9.717,28 Revalidering 9.717,28 76, Øvrige ,91 Førtidspension , Efterløn ,44 611, 621, 622, Øvrig (udvandret, død eller pensioneret i løbet af året) ,68 I alt , , Lønmodtagere identificeres i DREAM ud fra oplysning om branche-kode 2 Selvstændige/selvforsørgende identificeres ud fra blanke i DREAM, dvs. personer uden nogen ydelseskode eller branchekode.

22 Bilag 3 Gennemsnitligt antal kontakter i blandt storforbrugere i 212 efter tilknytning til arbejdsmarkedet i 212 Storforbrugere af almen praksis Storforbrugere af vagtlæge Storforbrugere af speciallæge

23 Storforbrugere af tandlæge 3, 3 2, 2 1, 1, Storforbrugere af psykolog/psykiater Storforbrugere af fysioterapeuter, kiropraktorer m.m Kilde: KL s egne analyser baseret på data fra Sygesikringsregisteret og DREAM. 23

24 1 % Bilag 4 Storforbrug i blandt storforbrugere i 212 på og uden for arbejdsmarkedet Almen praksis Beskæftigede Kontanthjælp Fleksjob Revalidering Ledighedsydelse Sygedagpenge Ikke forbrugere Øvrige forbrugere Storforbrugere 24

25 1 % Storforbrug af vagtlæge Beskæftigede Kontanthjælp Fleksjob Ledighedsydelse Revalidering Sygedagpenge Ikke forbrugere Øvrige forbrugere Storforbrugere 2

26 1 % Storforbrug af speciallæge Beskæftigede Kontanthjælp Fleksjob Ledighedsydelse Revalidering Sygedagpenge Ikke forbrugere Øvrige forbrugere Storforbrugere 26

27 1 % Storforbrug af tandlæge Beskæftigede Kontanthjælp Fleksjob Ledighedsydelse Revalidering Sygedagpenge Ikke forbrugere Øvrige forbrugere Storforbrugere 27

28 1 % Storforbrug af psykolog/psykiater Beskæftigede Kontanthjælp Fleksjob Ledighedsydelse Revalidering Sygedagpenge Ikke forbrugere Øvrige forbrugere Storforbrugere 28

29 1 % Storforbrug af fysioterapeuter, kiropraktorer m.m. Beskæftigede Kontanthjælp Fleksjob Ledighedsydelse Revalidering Sygedagpenge Ikke forbrugere Øvrige forbrugere Storforbrugere Kilde: KL s egne analyser baseret på data fra Sygesikringsregisteret og DREAM. 29

30 Bilag Tilknytning til arbejdsmarkedet i 212 blandt nye og flerårige storforbrugere Storforbrug af almen praksis Alle storforbrugere Nye storforbrugere Storforbrug af speciallæge Alle storforbrugere Nye storforbrugere Storforbrug af psykolog/psykiater Alle storforbrugere Nye storforbrugere Flerårige storforbrugere Flerårige storforbrugere Flerårige storforbrugere Storforbrug af vagtlæge Alle Nye Flerårige storforbrugere storforbrugere storforbrugere Storforbrug af tandlæge Alle storforbrugere Nye Flerårige storforbrugere storforbrugere Storforbrug af øvrige i primærsektoren Alle storforbrugere Nye storforbrugere Øvrige* Sygedagpenge Ledighedsydelse Fleksjob Revalidering Kontanthjælp Ledige Beskæftigede Flerårige storforbrugere * Øvrige omfatter personer på førtidspension, efterløn og personer, som er blevet pensioneret, eller som døde i løbet af 212. Kilde: KL s egne analyser baseret på data fra Sygesikringsregisteret og DREAM. 3

31 uger 1-9 uger 1-19 uger 2-29 uger 3-39 uger 4-49 uger -9 uger 6-69 uger 7-79 uger 8-89 uger 9-99 uger 1-19 uger uger uger uger uger 1-19 uger uger uger uger uger 2-28 uger Bilag 6 Sammenhæng mellem uger uden for arbejdsmarkedet og forbrug af sundhedsydelser Antal kontakter til almen praksis i Antal kontakter til vagtlæge i 212,8,7,6,,4,3,2 Antal kontakter til speciallæge i 212 1, 1,4 1,3 1,2 1,1 1,9,8,7,6, Uger uden for arbejdsmarkedet * Uger på revalidering Uger på sygedagpenge Uger på kontanthjælp (ikke ledige) Uger i fleksjob Gennemsnitsantal kontakter * Uger uden for arbejdsmarkedet omfatter uger på kontanthjælp (ikke arbejdsmarkedsparate), ledighedsydelse, revalidering, forrevalidering, sygedagpenge og i fleksjob. 31

32 uger 1-9 uger 1-19 uger 2-29 uger 3-39 uger 4-49 uger -9 uger 6-69 uger 7-79 uger 8-89 uger 9-99 uger 1-19 uger uger uger uger uger 1-19 uger uger uger uger uger 2-28 uger Antal kontakter til tandlæge i 212 1,2 1,8,6,4,2 Antal kontakter til psykolog/psykiater i , 1, Antal kontakter til fysioterapeuter, kiropraktorer m.m. i Uger uden for arbejdsmarkedet * Uger på revalidering Uger på sygedagpenge Uger på kontanthjælp (ikke ledige) Uger i fleksjob Gennemsnitsantal kontakter * Uger uden for arbejdsmarkedet omfatter uger på kontanthjælp (ikke arbejdsmarkedsparate), ledighedsydelse, revalidering, forrevalidering, sygedagpenge og i fleksjob. Kilde: KL s egne analyser baseret på data fra Sygesikringsregisteret og DREAM. 32

33 Bilag 7 Sammenhæng mellem uger uden for arbejdsmarkedet og storforbrug af sundhedsydelser Andel storforbrugere af almen praksis i Andel storforbrugere af vagtlæge i Andel storforbrugere af speciallæge i Uger uden for arbejdsmarkedet * Uger på revalidering Uger på sygedagpenge Uger på kontanthjælp (ikke ledige) Uger i fleksjob Gennemsnitsantal kontakter * Uger uden for arbejdsmarkedet omfatter uger på kontanthjælp (ikke arbejdsmarkedsparate), ledighedsydelse, revalidering, forrevalidering, sygedagpenge og i fleksjob. 33

34 uger 1-9 uger 1-19 uger 2-29 uger 3-39 uger 4-49 uger -9 uger 6-69 uger 7-79 uger 8-89 uger 9-99 uger 1-19 uger uger uger uger uger 1-19 uger uger uger uger uger 2-28 uger Andel storforbrugere af tandlæge i 212 4, 4 3, 3 2, 2 1, 1, Andel storforbrugere af psykolog/psykiater i Andel storforbrugere af fysioterapeuter, kiropraktorer m.m. i Uger uden for arbejdsmarkedet * Uger på revalidering Uger på sygedagpenge Uger på kontanthjælp (ikke ledige) Uger i fleksjob Gennemsnitsantal kontakter * Uger uden for arbejdsmarkedet omfatter uger på kontanthjælp (ikke arbejdsmarkedsparate), ledighedsydelse, revalidering, forrevalidering, sygedagpenge og i fleksjob. Kilde: KL s egne analyser baseret på data fra Sygesikringsregisteret og DREAM. 34

35 Bilag 8 Robusthedsanalyse andre grænsen for storforbrug Storforbrug af vagtlæge: Mere end 3 eller kontakter om året Storforbrug af speciallæge: Mere end eller 7 kontakter om året Storforbrug af tandlæge: Mere end 2 eller 4 kontakter om året Tabel 1. Borgere med storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren 212 Antal Andel af hele Andel af alle Antal storforbrugere Storforbrug af: kontakter i befolkningen kontakter gennemsnit (pct.) (pct.) Vagtlæge (>3 kontakter) 6, ,3 29,7 Vagtlæge (> kontakter) 9, ,46 16,6 Speciallæge (> kontakter) 1, , 39,8 Speciallæge (>7 kontakter) 13, ,62 28,4 Tandlæge (>2 kontakter) 3, ,2 8,3 Tandlæge (>4 kontakter), 1.229,4,2 Tabel 2. Køns- og aldersfordeling blandt storforbrugere af sundhedsydelser Storforbrug af: Køn (pct. mænd) Alder (gennemsnit) Vagtlæge (>3 kontakter) 33,2 36,8 Vagtlæge (> kontakter) 32, 37,1 Speciallæge (> kontakter) 29, 43,8 Speciallæge (>7 kontakter) 29,4 43,3 Tandlæge (>2 kontakter) 4, 1,8 Tandlæge (>4 kontakter) 37,3 2, Alle borgere,3 41,9 Tabel 3. Andel af storforbrugere blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Beskæftigede (pct.) Kontanthjælp Ledighedsydelse (pct.) Fleksjob (pct.) Sygedagpenge Storforbrug af: (pct.) (pct.) Revalidering (pct.) Vagtlæge (>3 kontakter),9 4,9 2, 1,2 3,2 2, Vagtlæge (> kontakter),2 2,16,81,36 1,23,82 Speciallæge (> kontakter) 2,6 3,6,4 4, 6,4 4, Speciallæge (>7 kontakter) 1,42 1,93 3,2 2,4 3,62 2,2 Tandlæge (>2 kontakter) 1,8,7 2,6 3,3 2,1 1,4 Tandlæge (>4 kontakter),2,2,3,6,3,3 3

36 1 % Storforbrug af vagtlæge (>3) (>) Storforbrug af speciallæge (>) (>7) Storforbrug af tandlæge (>2) (>4) Ikke forbrugere Øvrige forbrugere Storforbrugere 36

Analyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet

Analyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet A N A LYSE Analyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse forbrug af sundhedsydelser

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Analyse af indlæggelser og ambulante besøg på somatiske sygehusafdelinger i 2012 blandt borgere uden for arbejdsmarkedet

Analyse af indlæggelser og ambulante besøg på somatiske sygehusafdelinger i 2012 blandt borgere uden for arbejdsmarkedet ANALYSE Analyse af indlæggelser og ambulante besøg på somatiske sygehusafdelinger i 01 blandt borgere uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse forbruget

Læs mere

Analyse af indlæggelser, skadestuebesøg og ambulante besøg på somatiske sygehusafdelinger i 2012 blandt borgere uden for arbejdsmarkedet

Analyse af indlæggelser, skadestuebesøg og ambulante besøg på somatiske sygehusafdelinger i 2012 blandt borgere uden for arbejdsmarkedet A NALYSE Analyse af indlæggelser, skadestuebesøg og ambulante besøg på somatiske sygehusafdelinger i 1 blandt borgere uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse

Læs mere

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper A NALYSE Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse hvor stor en del af de almen praktiserende

Læs mere

Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter

Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge udviklingen i psykiatriske patienters tilknytning til arbejdsmarkedet

Læs mere

Juni Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet

Juni Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet Juni 2018 Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet 1. Resumé Analysen ser på danskere i den arbejdsdygtige alder med udvalgte kroniske sygdomme. Den har særlig fokus på multisyge, dvs. personer, som

Læs mere

Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 I denne analyse ses på danskere med udvalgte kroniske sygdomme, som lever med flere af disse kroniske sygdomme

Læs mere

Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre

Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre A NALYSE Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse almen praktiserende lægers brug af sygebesøg i borgernes hjem blandt

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Udvikling i lægers brug af besøg i hjemmet blandt ældre

Udvikling i lægers brug af besøg i hjemmet blandt ældre A N A LYSE Udvikling i lægers brug af besøg i hjemmet blandt ældre Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse almen praktiserende lægers brug af besøg i hjemmet blandt ældre patienter,

Læs mere

Forløbsanalyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob

Forløbsanalyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob Forløbsanalyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob Deskriptiv analyse Kvantitativ analyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob for personer visiteret til fleksjobordningen før

Læs mere

Førtidspensionisters helbred

Førtidspensionisters helbred s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Personer under 30 år på offentlig forsørgelse

Personer under 30 år på offentlig forsørgelse Personer under 30 år på offentlig forsørgelse 1. Baggrund Ét af beskæftigelsesministerens mål for 2011 og 2012 var, at antallet af unge på offentlig forsørgelse skal begrænses mest muligt. Tal for dette

Læs mere

Profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter

Profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter 11. december 2018 Profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i 2017 Fire patientprofiler identificeret ud fra kontakter til det regionale sundhedsvæsen i 2010-2016 Resumé Langt

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

N OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse

N OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse N OTAT Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse I dette notat belyses beboersammensætningen i de særligt udsatte boligområder, øvrige almene boligområder og den resterende boligmasse.

Læs mere

September Patienterne med de højeste udgifter i psykiatrien

September Patienterne med de højeste udgifter i psykiatrien September 2018 Patienterne med de højeste udgifter i psykiatrien 1. Resume Formålet med analysen er at belyse psykiatriske patienters kontaktmønster i sundhedsvæsnet. Analysen er afgrænset til at omhandle

Læs mere

Incitamenter til beskæftigelse

Incitamenter til beskæftigelse Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som

Læs mere

Effekt og Analyse Analyseteam

Effekt og Analyse Analyseteam Relativt fattige i Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s bæredygtighedsmål om at reducere fattigdommen i 2018 udviklet et nyt mål for relativ økonomisk fattigdom. På baggrund af dette mål opgøres

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Velfærdspolitisk Analyse

Velfærdspolitisk Analyse Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer

Læs mere

Analyse af forhold blandt forældre til anbragte børn ved og forud for anbringelsen Af Bodil Helbech Hansen

Analyse af forhold blandt forældre til anbragte børn ved og forud for anbringelsen Af Bodil Helbech Hansen A NALYSE Analyse af forhold blandt forældre til anbragte børn ved og forud for anbringelsen Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse den sociale og helbredsmæssige situation for

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

Bilag 1 - Opgørelse af udviklingen i antallet af personer udenfor arbejdsstyrken

Bilag 1 - Opgørelse af udviklingen i antallet af personer udenfor arbejdsstyrken Bilag 1 - Opgørelse af udviklingen i antallet af personer udenfor arbejdsstyrken Sammenfatning Tidligere analyser har påvist, at Odense Kommune generelt klarer sig dårlig ift. at få flere udenfor arbejdsstyrken

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år Resultat af ressourceforløb afsluttet i 2013-2015 for personer under 40 år Af Kim Madsen Copyright 2016 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma, der beskæftiger sig med praksisnær dokumentation

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

Krisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet

Krisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet Krisen har nu sendt 30.500 flere på kanten af arbejdsmarkedet Antallet af marginaliserede steg fra 3. til. kvartal 011 med.750 personer. Det betyder, at der nu er godt 118.500 personer, der har været på

Læs mere

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set

Læs mere

Grupper af fleksjobbere før og efter reformen 2013

Grupper af fleksjobbere før og efter reformen 2013 Grupper af fleksjobbere før og efter reformen 2013 Klyngeanalyse Kvantitativ analyse til gruppering af fleksjobbere og ledighedsydelsesmodtagere 02. januar 2018 Viden og Analyse/CCFC 0 Sammenfatning I

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere

Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,

Læs mere

Mindre tilknytning til arbejdsmarkedet før førtidspensionen

Mindre tilknytning til arbejdsmarkedet før førtidspensionen 09-0504 - 13.05.09 Kontakt Mette Langager - Tlf: 33 36 88 00 Mindre tilknytning til arbejdsmarkedet før førtidspensionen Antallet af nytilkendelser til førtidspension har ligget på samme niveau i en årrække

Læs mere

Sygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet

Sygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet Oktober 218 Sygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet En sammenligning af sygelighed og kontaktmønster for tre udvalgte grupper af borgere, fordelt på regioner 1. Resumé Analysen er en del af et samlet

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

F A K T A A R K. Fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse Hvad sker der efter overgangen?

F A K T A A R K. Fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse Hvad sker der efter overgangen? F A K T A A R K Fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse Hvad sker der efter overgangen? 11. december 2015 J.nr. VOA/MAM/CHF Baggrund Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering laver i forskellige

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER BILLUND BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER BILLUND BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER BILLUND BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning

Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 1. Introduktion og sammenfatning Formålet med nærværende analyse er at belyse offentligt

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden 1. Indledning Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet en deskriptiv analyse, der ser på løn- og timeudviklingen for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Sammenligning på revalideringsområdet

Sammenligning på revalideringsområdet Økonomidirektøren Juni 2014 Sammenligning på revalideringsområdet Spørgsmål fra Mads Nikolaisen: 6/6 2014 modtog Kommunalbestyrelsen en statistik, der sammenligner arbejdsmarkedsindsats i Norddjurs og

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning

Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere AE har for IDA undersøgt lønindkomsten for personer med relevante IDA-uddannelser på tværs af køn og herkomst. Generelt er indkomsten

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

N O T A T. Ikke-vestlige indvandreres afgang fra kontanthjælpssystemet

N O T A T. Ikke-vestlige indvandreres afgang fra kontanthjælpssystemet N O T A T Ikke-vestlige indvandreres afgang fra kontanthjælpssystemet September 1 Beskæftigelsesministeriet har undersøgt udviklingen i ikke-vestlige indvandreres afgang fra kontanthjælpssystemet og deres

Læs mere

Krisen har sendt flere på offentlig forsørgelse

Krisen har sendt flere på offentlig forsørgelse Krisen har sendt 120.000 flere på offentlig forsørgelse I de gode år fra 2004 til 2008 faldt antallet af overførelsesmodtagere i den arbejdsdygtige alder med ca. 111.000 personer. Der kom ikke blot færre

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. Maj 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. Maj 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted Maj 2010 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for 1. UDGAVE Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 3. kvartal 2007 Side 1 af 32 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:

Læs mere

AMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 22. august 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

Nøgletalspakken Maj 2014

Nøgletalspakken Maj 2014 Nøgletalspakken Maj 1 Oversigt over udviklingen i de største ydelsesgrupper i Hvidovre Kommune Antal personer - Ledighed og aktivering (bruttoledighed) A-dagpenge Kontanthjælp Uddannelseshjælp Sygedagpenge

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Lille og faldende andel på førtidspension med revision

Lille og faldende andel på førtidspension med revision 09-0504 - 13.05.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lille og faldende andel på førtidspension med revision Tilkendelse af førtidspension med revision udgør i dag kun 3,3 pct.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Sundhedsydelser blandt borgere i misbrugsbehandling

Sundhedsydelser blandt borgere i misbrugsbehandling Sundhedsydelser blandt borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge mønsteret i misbrugeres behandling i det somatiske sundhedsvæsen.

Læs mere

NNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader

NNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader AE har undersøgt hyppigheden af arbejdsskader blandt medlemmer af NNF s a-kasse. Analysen viser, at NNF ere har flere arbejdsskader end andre, både når det gælder arbejdsulykker og erhvervssygdomme. NNF

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...

Læs mere

Herunder ses der på andelen af sygedagpengemodtagere, som når til revurderingstidspunktet, og som derefter overgår til et jobafklaringsforløb.

Herunder ses der på andelen af sygedagpengemodtagere, som når til revurderingstidspunktet, og som derefter overgår til et jobafklaringsforløb. Notat Delanalyse 1 Kommunernes anvendelse af forlængelsesregler 14-09-2017 J. Nr. VOA SEBP Indhold Delanalysen skal afdække, hvordan forlængelsesreglerne anvendes i forbindelse med revurderingstidspunktet,

Læs mere

A Working Future. Atypiske ansættelser

A Working Future. Atypiske ansættelser A Working Future Atypiske ansættelser Baggrundsanalyse af atypiske ansættelser En kvantitativ registerbaseret analyse Introduktion I Djøfs strategi Form Fremtiden som løber frem til 2020 arbejder Djøf

Læs mere

Nøgletalspakken Maj 2014

Nøgletalspakken Maj 2014 BilagARU_11_pkt.9.1 Nøgletalspakken Maj 1 Oversigt over udviklingen i de største ydelsesgrupper i Hvidovre Kommune Antal personer - Ledighed og aktivering (bruttoledighed) A-dagpenge Kontanthjælp Uddannelseshjælp

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse små og mellemstore virksomheder tager et særligt socialt ansvar

Den Sociale Kapitalfond Analyse små og mellemstore virksomheder tager et særligt socialt ansvar Den Sociale Kapitalfond Analyse 1.800 små og mellemstore virksomheder tager et særligt socialt ansvar Maj 2018 Af Kristian Thor Jakobsen og Julie Birkedal Haumand Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen

Læs mere

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Marts 2013

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Marts 2013 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild Marts 2013 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne

Læs mere

Inklusion eller udstødning fra arbejdsmarkedet? Afdelingschef Lisbeth Pedersen, Beskæftigelse og Integration, SFI

Inklusion eller udstødning fra arbejdsmarkedet? Afdelingschef Lisbeth Pedersen, Beskæftigelse og Integration, SFI Inklusion eller udstødning fra arbejdsmarkedet? Afdelingschef Lisbeth Pedersen, Beskæftigelse og Integration, SFI De egnede - en konstant andel af danskerne? 100% 80% 60% 40% 20% Familieforsørgede Andel

Læs mere

Kontanthjælpsmodtagere med mere end 10 år på ydelsen

Kontanthjælpsmodtagere med mere end 10 år på ydelsen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 13. januar 2012 Jnr. /CFR Kontanthjælpsmodtagere med mere end 10 år på ydelsen I dette notat beskrives andelen af kontanthjælpsmodtagere i kommunerne i,

Læs mere

Notat Sygedagpenge og jobafklaring Midtjylland

Notat Sygedagpenge og jobafklaring Midtjylland Notat Sygedagpenge og jobafklaring Midtjylland Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord Juli 2018 Indledning Sygedagpengereformen trådte i kraft i sommeren 2014. Intentionerne med sygedagpengereformen er at sikre

Læs mere

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Maj 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Maj 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord Maj Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges

Læs mere

Hver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter

Hver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter Hver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter Ca. 420.000 lønmodtagere mellem 18 og 60 år havde et hårdt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø i 2012. Fire år senere i 2016 modtog hver

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2013 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 1.1 Resumé... 3 2.0 Resultatoversigt... 5 2.1 Ministerens mål... 5 2.1.1 Unge i uddannelse... 5 2.1.2 Tilgang til førtidspension... 5

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted november Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser

Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser 2009-2015 Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at kortlægge udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte ydelser under

Læs mere

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Det lange sygefravær har bidt sig fast Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,

Læs mere

og beskæftigelse BESKRIVENDE ANALYSE December 2018 Viden og Analyse /CCFC og LPN

og beskæftigelse BESKRIVENDE ANALYSE December 2018 Viden og Analyse /CCFC og LPN Unges vej fra uddannelseshjælp til uddannelse og beskæftigelse BESKRIVENDE ANALYSE Kvantitativ analyse som beskriver gruppen af uddannelseshjælpsmodtagere i 2016, deres overgange fra uddannelseshjælp,

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Morsø Juni 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Morsø Juni 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Morsø Juni Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Det gøres kvartalsvist. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne

Læs mere

Notat. I maj 2016 var ledigheden i Ballerup Kommune: 4,1 pct. (jf. faktaside 4). BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE. Dato: 10.

Notat. I maj 2016 var ledigheden i Ballerup Kommune: 4,1 pct. (jf. faktaside 4). BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE. Dato: 10. BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: 1. august 216 Tlf. dir.: 4178 E-mail: jakb@balk.dk Kontakt: Jakob Holtoug Bjældager (jakb) Notat På de følgende syv faktasider findes de seneste nøgletal, som opdateres

Læs mere

Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser

Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser 2009-2015 Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at kortlægge udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte ydelser under

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER ODENSE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER ODENSE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER ODENSE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...

Læs mere

Andel fleksjobvisiterede

Andel fleksjobvisiterede Sagsnr. 15.00.00-A00-2-18 Dato: 6.8.2018 Statusnotat: Fleksjobvisiterede i Kommune Fleksjobvisiterede omfatter såvel personer ansat i fleksjob som personer på ledighedsydelse, der er visiteret til fleksjob,

Læs mere