Temadag om vand og natur. Forår 2007

Transkript

1 Temadag om vand og natur Forår 2007

2 Vær med fra starten I Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser samarbejde bliver nødvendigt

3 Vær med fra starten II Tæt sammenhæng til andre planer især kommuneplanen Afgørende for alle afgørelser og planer i det åbne land Stor politisk bevågenhed Mange modsatrettede interesser

4 Planoplande

5 KL s forslag til et oplandskort De nye kommuner står med implementeringen af vandramme- og habitatdirektivet over for en ny stor opgave Meget taler for, at kommunerne samarbejder på tværs af kommunegrænserne For bedre at gribe planprocessen an har KL udarbejdet sit eget forslag til et oplandskort Kortet skal identificere forslag til forskellige hensigtsmæssige samarbejdsrelationer

6 KL s forslag til oplandskort KL s kort er tænkt som et vejledende dokument der først og fremmest skal tjene som inspiration i denne opstartsfase Viser det sig efter KL s rejseholdstur, at andre grupperinger er mere fordelagtige, kan den enkelte kommune selv træffe afgørelse om hvor et samarbejde giver størst mening Fem vigtige overvejelser har været centrale for KL s udkast: - samarbejdskommunerne skal have klare fælles interesser - der er næppe ressourcer til flere store samarbejder i én kommune - eksisterende samarbejder bør prioriteres og udvikles - der er behov for en samlende faktor for oplandet såsom et stort vandløb / en fælles recipient - der skal være er en vis overensstemmelse med den statslige planlægning

7 Hvilke parametre skal gælde? Implementeringen af vandramme- og habitatdirektivet nødvendiggør, at der finder en tværkommunal koordinering sted indenfor primært tre centrale fagområder: 1. Det samlede vandløbssystem og de modtagende recipienter 2. Natura2000-områder 3. Grundvand KL s kort tager udgangspunkt i den hydrologiske afstrømning, fordi det er mest logisk, men også natura2000-områderne har spillet ind på det endelige udkast

8 Statens udkast til planlægning? Staten har omsider offentliggjort sit oplandskort KL s kort tager udgangspunkt i statens kort Da der ikke er overensstemmelse med kommunegrænser bliver KL s kort noget anderledes udformet

9 Kort 1: Statens bud på planoplande Kort 1 Planoplande Århus Bugt Bornholm Det Sydfynske Øhav Djursland Fyn Horsens Fjord Kalundborg Køge Bugt Kruså/Vidå Lillebælt Limfjorden Mariager Fjord Nissum Bredning Nordjylland Odense Fjord Øresund Østersøen Randers Fjord Ringkøbing Fjord Roskilde Fjord Smålandsfarvandet Storebælt Vadehavet 0 25 kilometers 50

10 Kort 2: De nye kommunegrænser påført kort 1 Kort 2 Planoplande Århus Bugt Bornholm Det Sydfynske Øhav Djursland Fyn Horsens Fjord Kalundborg Køge Bugt Kruså/Vidå Lillebælt Limfjorden Mariager Fjord Nissum Bredning Nordjylland Odense Fjord Øresund Østersøen Randers Fjord Ringkøbing Fjord Roskilde Fjord Smålandsfarvandet Storebælt Vadehavet 0 25 kilometers 50

11 Kort 3. KL s forslag Kort 3 til oplande KL s udkast til oplande Planoplande Århus Bugt Bornholm Christiansø Det Sydfynske Øhav Femer Bælt/Fakse Bugt Horsens Fjord Ise Fjord Køge Bugt Lillebælt Limfjorden Mariager Fjord Nissum Fjord Nordjylland Odense Fjord Øresund Randers Fjord Ringkøbing Fjord Roskilde Fjord Sejrø Bugt Smålandsfarvandet Vadehavet/Fanø Bugt 0 25 kilometers 50

12 Miljømålsloven Ny vand- og naturplanlægning

13 Ny vand- og naturplanlægning Kommunerne skal med fra start for at sikre et råderum Indflydelse også på de store linier såsom: Målene Byrdefordelingen imellem brancherne og imellem kommunerne Sikre de miljø- og naturprojekter, vi ønsker os

14 Ny vand- og naturplanlægning Basisanalyser Idéfase Juni 2007 december 2007 Vandplaner/naturplaner: Mål og indsatsprogram Kommunale handleplaner Projekter etableres og virke 2012 Mål for vandkvalitet nået 2015

15 Statens natur- og vandplanlægning Basisanalyser Planudspil Indsatsprogram& finansiering Forudgående vand planlægning Strukturreform Forudgående natur planlægning Kommunens samlede planlægningsindsats Vand Idéfase Dialog&Høring Handlingsplan Natur Idéfase Dialog&Høring Handlingsplan Planstrategi Kommuneplan Fortid Nutid

16 Målsætninger -vand God økologisk tilstand og god kemisk tilstand i 2015 i fjorde/kystvande, vandløb og søer God tilstand i grundvand EU fastlægger kriterier, målemetoder og parametre Målbekendtgørelse Mulighed for lempet/skærpet målsætning Mulighed for fristforlængelse

17 Målet er bedre vandkvalitet Generelt viser risikoanalysen: mere end 50% af vandløbene 66 % af søerne og 90% af fjorde/kystvande når ikke målsætningerne i 2015 uden en særlig indsats En indsats på omkring mio kr i hver kommune frem til 2015 (gennemsnit)

18 Vandplan, indsatsprogram Fastsættes et indsatsprogram med de foranstaltninger, der skal gennemføres, for at målene nås Konkrete projekter Retningslinier for tilladelser, påbud mv. Fokus på omkostningseffektivitet

19 Vandplan, indsatsprogram - truslerne Grundvand Nitrat Pesticider Kvantitative forhold Vandløb Ringe fysiske forhold N, P og MFS Lav vandføring Søer Næringsstoffer (især fosfor) Kystnært overfladevand Næringsstoffer (kvælstof og fosfor)

20 Vandplan, indsatsprogram -belastningskilderne Spildevand Diffus udledning (landbruget) Forurenede grunde Vandindvinding Fysiske forhold Etc.

21 Vandplan, indsatsprogrammet - virkemidler Spildevandsrensning Overløbsbassiner Opkøb af jord Ændret arealanvendelse Vandløbsrestaurering Naturgenopretningsprojekter Skovrejsning Etc.

22 Vandplan, indsatsprogram - brancher Spildevandsforsyningen Vandforsyningen Landbrug, jordbrug, gartneri Industrien Dambrug Vandløbsafdelingen Etc.

23 Indsatsprogrammer, vand og natur -økonomi Finansieringen er ikke lagt fast To principper: Omkostningseffektivitet og kompensation Mulighederne: Erhvervene betaler selv Vandsforsyningerne (takster vedr. spildevand og drikkevand) Statskasse, kommunekasse, EU-kasse, Miljømlliarden

24 Vandplaner:Statens bud på oplande Vandplaner Planoplande Århus Bugt Bornholm Det Sydfynske Øhav Djursland Fyn Horsens Fjord Kalundborg Køge Bugt Kruså/Vidå Lillebælt Limfjorden Mariager Fjord Nissum Bredning Nordjylland Odense Fjord Øresund Østersøen Randers Fjord Ringkøbing Fjord Roskilde Fjord Smålandsfarvandet Storebælt Vadehavet 0 25 kilometers 50

25 Vandplan, indsatsprogram - kommuneopslaget Reduktionskrav for kommunen Branche for branche Opstilling af scenarier Dikterer indholdet af den kommunale handleplan Et samlet opslag for hver kommune fra kommunens miljøcenter

26 Vandplanlægning - kommunal handleplan Kommunen skal følge indsatsprogrammet Kun valgfrihed når indsatsprogrammet lægger op til det Kun indenfor et meget begrænset felt: F.eks. Efterafgrøder, mindre gødskning eller våde enge Kommunerne kan ikke vælge: Kommunens reduktionskrav Fordelingen imellem brancherne (spildevand, landbrug, industri)

27 Vandplanlægning kommunernes udfordringer Sikre et kommunalt råderum Indflydelse også på de store linier såsom: Målene Byrdefordelingen imellem brancherne og imellem kommunerne Sikre de miljø- og naturprojekter, der passer ind i vores planstrategi

28 Vandplanlægning - kommunernes udfordringer Det tidlige in put har størst chancer Hold jer til i miljøcenteret! Jo bedre argumenter, jo større indflydelse Fokus på det lokale: Lokale ønsker og lokale argumenter/data ift mål og indsatser Opgaverne lægger op til tværgående arbejde i kommunen og samarbejde på tværs af kommunegrænser

29 Vandplanlægning -opsummering Vigtigt at komme i gang nu Mange penge og meget politik på spil Kommunens fremtidige vand og natur lægges fast Brug idéfasen til at skabe et kommunalt råderum Vær bevidste om organiseringen

30 Natura 2000-planer

31 Natura 2000 planer - geografi 8,3 pct. af Danmarks landareal (3591 km 2 ) 254 habitatområder og 113 fuglebeskyttelsesområder Stort geografisk overlap Kommuner: land- og kystnære

32 Overordnede mål Natura 2000 At sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus. I udpegede habitat- og fuglebeskyttelsesomrder Mål for de enkelte Natura 2000 naturtyper i et område Ingen konkret tidsfrist Pligt til at iværksætte tiltag for at opnå målet over tid Pligt til at undgå forringelser af områderne RETSPRAKSIS restriktiv fortolkning

33 Natura 2000 (indsats)plan (MC) Laves af MC og SNS-landsdelscentrene Skov- og Naturstyrelsen laver handleplaner for fredskovpligtige skove (12-årig planperiode) Indeholder: Basisanalyse: naturtilstand og trusler Mål for naturtilstand i områderne Indsatsprogram beskriver naturforvaltningsog plejeindsats (dvs. retningslinjer for komm. handleplaner)

34 Målsætninger Natura 2000 Mål udformes jf. bekendtgørelse til MC 2007? MC kan fastsættes forskellige mål for delområder indenfor et Natura 2000-område MC skal prioritere modsatrettede interesser Målet kan være andel af et område som skal nå god naturtilstand Målsætningerne vil fremgå af indsatsprogram 5 kvalitetsklasser høj og god opfylder mål

35 Natura 2000 handleplaner (Komm.) Skal følge Natura 2000-planen (MC) Skal give et klart billede af indsatsen for at beskytte/genoprette naturtyper og levesteder Skal konkret indeholde: Prioritering af forvaltningsindsatsen Angivelse af mål, metoder og forventet effekt af de enkelte aktiviteter offentligt ejede arealer hvis plan for forvaltningsindsats som er i overensstemmelse med fastsatte mål

36 Natura 2000 kommuneopslag/koordinering Forventning integreret kommuneopslag vand og Natura 2000 én kommune ét MC MC koordinering med Landsdelscentrenes skovplaner MC koordinering med Skov- og Naturstyrelsen om ikke-kystnær indsats MC rådgive kommunerne vedr. handleplaner

37 Natura truslerne 60 int. naturtyper i DK, heraf 36 lysåbne Truet af: tilgroning driftsændringer gødskning ændret afvanding invasive arter, ammoniakdeposition m.v.

38 De våde naturtyper Våde naturtyper - via tiltag i vandplanerne MC pligt til at koordinere/integrere indsats Behov for individuel vurdering Strandenge, ferske enge, rigkær, moser Hensyn ved bl.a. ændring af: vandstand, vandstømning, næringsstoffer VMP II og III vådområder = kvælstof

39 Eks. på indsatsen Eksempel Åmosen 2006: Sikring og udvidelse af eksisterende højmose Forbedre spredningsmuligheder for odder og pigsmerling Græsning og høslet af enge og everdrev Flere våde enge Bekæmpelse af invasive arter

40 Natura 2000 virkemidler/muligheder Naturplejeforanstaltninger Naturgenopretning Fredningssager Habitatbekendtgørelse Anmeldeordning aktiviteter i Natura 2000 områder Landdistriktsprogram Miljømilliard 11 indsatsområder Kommunal naturplanlægning

41 Vand vs. Natura 2000 Vand Hele landet Tidskrav målopfyldelse Øko. konsekvensanalyser (virkemidler) Basisanalyser foreligger Ingen retspraksis Natur Kun 8,3 pct. af DK Ikke bestemte tidskrav Ikke økonomisk vurdering af virkemidl. Basisanalyser sporadiske Betydelig retspraksis

42 Idéfase Rammer Muligheder

43 Idéfase rammerne (vand og natur) Starter 22/6-07 og varer 6 måneder Kort tid! Forslag og idéer Resumé af basisanalyser og oversigt over vandforvaltningsmæssige opgaver Indspil afleveres til miljøcenteret Miljøministeriet laver en hvidbog Vand- og naturråd interesseorganisationer m.fl.

44 Idéfasen - hvordan griber vi den an Formålet: At præge det endelige udspil Udgangspunktet: Staten kender kun basisanalyser og regionplaner Sæt fokus på det lokale: Lokale ønsker til udviklingen i det åbne land Lokale oplysninger om brancher, forurening, planlagte projekter, der understøtter jeres ønsker

45 Idéfasen - eksempel på indspil Et eksempel: Vi ønsker en våd eng og noget skov og kan pege på bræmmer langs vandløbene, i stedet for nogle meget dyre forbedring af det kommunale renseanlæg og rensning vedr. 10 spredte ejendomme i det åbne land, som vi har en anden plan for Fordi: Vi har en strategi, og fordi det godt kan hænge sammen, dvs. vi har gode lokale argumenter

46 Idéfase A og B-natur Overordnede kommunale visioner og strategier i forhold til Natura2000 områderne Prioritering mellem vand og Natura 2000 Prioritering af natur udenfor Natura2000 områderne (naturkvalitetsplanlægning)

47 Idéfasen Hvor tager man fat? 1. Tag udgangspunkt i regiononplanretningslinierne for kommunens udvikling i det åbne land (vand og natur) Er det den retning vi vil? 2. Opstil de væsentligste vand- og naturopgaver (risikoanalyserne) Hvilke forureningsproblemer står vi overfor? Hvilke belastningskilder? Hvilke indsatser må vi forvente? Er det de projekter vi ønsker?

48 Idéfase -Hvor tager man fat? 3. Status i de relevante brancher i kommunen (spildevand, drikkevand, landbrug, vandløb etc.) 4. Lokale mål og indsatsmuligheder: Hvad vil konsekvenserne være (omkostninger), behov for lempede målsætninger? 5. Oversigt over eksisterende/planlagte projekter (spildevandsplaner, vandløbsregulativer etc.) 5. Afvejning og prioritering bl.a. i lyset af vores planstrategi 8. Vores liste over projekter, som vi ønsker, understøttet med argumenter

49 Idéfasen -brug kommuneplanprocessen Regional udviklingsplan Kommuneplanstrategi Kommuneplan Idéfase Statslig vandplan Høringsfase Kommunal handleplan Idéfase Statslig naturplan Høringsfase Kommunal handleplan Statslig skovplan

50 Samarbejde

51 Samarbejde om hvad? Miljømålslovens fire kommunale opgaver Idefase Indsigelser til statens planudkast Kommunale handleplaner Projekter Måske forskelligt behov for samarbejde under forskellige opgaver

52 Samarbejde hvorfor? Faktorer der normalt motiverer kommunalt samarbejde: Geografi: Opgaver skal løses over kommunegrænserne Vi kan hjælpe hinanden med en svær opgave Vi kan evt. opnå nogle stordriftfordele

53 Samarbejde i idéfasen Udover de gængse faktorer: Samarbejdet kan have en politisk koordinerende funktion: Vi fastlægger vores prioriteringer af mål og indsatser, og vi ser om vi kan samles om koordinerede forslag/idéer for at få gennemslagskraft

54 Samarbejde i idéfasen Koordinerede forslag giver størst indflydelse (råderum) Det giver større ejerskab i forhold til de konkrete vand- og naturprojekter Mindre risiko for at nogen bliver kørt over i processen skulle en sag ende i twister MC Vand & Naturråd Alle interessenter inviteret; DN, DL, Kommuner MC lægger op til at kommunerne sender repræsentanter

55 Samarbejde - lovgivningens rammer 1) Der må ikke overlades myndighedsopgaver (træffe afgørelse, vedtage planer mv. ) - Alle former for drift, OK! Samarbejde om idéfase, indsigelser og konkrete projekter OK! Der må ikke vedtage fælles handleplaner Hjælp i sagsforberedelsen op til handleplanen er OK 2) Hvis fællesskabet skal handle med bindende virkning for alle kommuner (købe, sælge, låne i stort omfang) kræves 60-tilladelse

56 Samarbejdsmodeller ERFA/netværk Projektmodellen Foreningsmodellen - Stigende grad af formalitet - Husk forskel på politisk og fagligt samarebejde

57 Model Karakteristik Grad af samarbejde Aftalegrundlag / binding NETVÆRK/ ERFA Mødes regelmæssigt og udveksler synspunkter og råd Fast mødestruktur, men ellers uformelt Ingen PROJEKT Kollegialt samarbejde - Åben form Udnytte hinandens ekspertiser, udveksle viden og give hinanden adgang til data Løbende gensidig hjælp, kan understøttes af samme IT-struktur og ESDH Projekt/aftale - Fast form Hjælp til løsning af sagsbehandlingsopgaver, WEBbaseret Kræver samme IT-struktur mv. Projekt/aftale Fælles forvaltning Fælles enhed med udstationerede medarbejdere, hvor sagsbehandlingen foregår Ny fysisk samlet afdeling Projekt/aftale Selvstændig juridisk Enhed Forening/selvejende institution Virksomheden udfører opgaver for kommunerne, men kommunerne bestemmer, og kommunerne kan ikke forpligtes. Tæt på 60, men kommunerne afgiver ikke kompetence Selvstændig juridisk enhed Kommunalt fællesskab Virksomheden kan forpligte de deltagende kommune Bestyrelse hvor kommunerne sidder Kommunalt fællesskab efter 60

58

59 Kommunernes dialog med borgere og organisationer

60 Strategi for inddragelse Sikrer en god proces for borgere, politikere og forvaltning Giver klare spilleregler og større gennemsigtighed over for borgere og organisationer og signalerer politikernes forståelse Kan hjælpe til en politisk prioritering

61 Nærdemokratipolitik

62 Inddragelse hvornår? Fordele ved at inddrage aktører før og i idéfasen til de statslige vand- og naturplaner Oplagt med inddragelse i forbindelse med udarbejdelsen af planstrategien

63 Planstrategien som politisk Planstrategien er et politisk dokument Kan sætte natur og miljø på den politiske dagsorden og forebygge eventuelle konflikter redskab

64 Nærdemokrati og nye planprincipper i storbyens landområder Århus Kommune udarbejder planstrategi med fokus på det åbne land og nærdemokrati: Elektronisk borgerpanel, der kan afdække brug og ønsker Opdeling af landområder i lokalområder

65 Et utraditionelt samarbejde om natur og turisme Skal øge politikernes viden og ruste dem til at træffe kvalificerede beslutninger Jammerbugt Kommune har indledt et samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og LandboNord

66 Det grønne råd i Syddjurs Kommune Skal sikre, at den fysiske planlægning, naturforvaltningen og Agenda 21-arbejdet i kommunen sker i tæt dialog med borgere og interesseorganisationer Et dialogforum, der kan anvendes til forudgående debat, inspiration og intern sparring med forvaltningen

67 AquaRank et system til prioritering af miljøindsats i vandløbsoplande

68 Hvad er AquaRank og hvad er det ikke? AquaRank er et beslutningsstøttesystem Prioritering af indsatsmuligheder Der sættes penge på omkostningseffektivitet Der arbejdes med data, der er til at få fat i Det er ikke et system til videnskabelige beregninger

69 Hvad kan AquaRank? Oprettelse af tiltag på: Renseanlæg Spildevandsoverløb Regnvandsbetingede udløb Vandindvindinger Markblokke Beregning af stof-transport/-koncentration I Valgt vandløbspunkt Gennemstrømning af søer Ved udløb til fjorden

70 AquaRank startbillede

71 Oprettelse at tiltag på markblok

72 Tiltagsguide beregner omkostninger og effekter af tiltag

73 Valg af tiltag til scenario

74 Oversigt over aktive tiltag

75 Resultatet af vandløbsberegning

76 Omkostningseffektiviteskurve over tiltag

77 Fordeling af markblok tiltag vist på de enkelte markblokke Fordelingen af tiltagen er vist i forskellige farver for at tydeliggøre hvordan de forskellige tiltag fordeler sig

78 Fordele ved AquaRank Samarbejde om mulige indsatser Opstilling af scenarier på baggrund af flere typer tiltag Prioritering af tiltag ud fra omkostningseffektivitet Dokumenteret beslutningsgrundlag

79 Beslutningskalender 2007 AKTIVITET TIDSPUNKT (2007) 1. Beslutning om organiseringen internt i kommunen Maj Kommuneplanprocessen Tværgående samarbejde 2. Beslutning om samarbejde med andre. Hvem vil vi samarbejde med og om hvad? Mødeoplæg Projektskitse 3. Forbered og afhold et møde med miljøcenteret Emner: se næste powerpoint 4. Kom i gang med (sam-)arbejdet Lav en projektbeskrivelse (Formål, mål, indsatsområder, organisering, økonomi) April/maj Maj Maj/juni 5. Dialog med borgere, organisationer mv. Juni 6. Udarbejd en rapport - Internt (ønsker til udviklingen) - Eksternt (faglig hjælp og koordinering) Juni-november 7. Brug evt. kommunekontaktrådene August 8. Træf endelig politisk beslutning Senest december

80 Emner til møde med miljøcenter Hvad vil centeret foretage sig som optakt til idéfase? Kommer der et inspirationsmateriale? Hvilken proces vil centeret køre frem efter, når de statslige planer udarbejdes (mål og indsatsprogrammer)? Hvornår og hvordan vil kommunerne blive inddraget? Hvad er efter miljøcenterets opfattelse en fornuftigt måde at gribe idefasen an på for kommunerne?