Status for energiselskabernes energispareindsats 2014
|
|
|
- Tina Østergaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i Dette svarer til 88 pct. af selskabernes samlede sparemål i Realiserede energi i 2014 Indberetningerne for 2014, der er sammenfattet i tabel 1, viser, at net- og distributionsselskaberne samlet har realiseret svarende til 88 pct. af deres gennemsnitlige årlige sparemål for Fordelt på brancher kan det ses, at olie- og fjernvarmeselskaberne i 2014 har realiseret henholdsvis 93 pct. og 101 pct. af deres respektive sparemål. Naturgasselskaberne har opnået 98 pct., mens elnetselskaberne har realiseret 71 pct. af deres sparemål. (TJ) Årligt sparemål Målopfyldelse 2014 Elselskaber % Naturgasselskaber % Fjernvarmeselskaber % Olieselskaber % I alt % Tabel 1 - Energiselskabernes målopfyldelse i 2014 Akkumulering af opnåede i perioden Net- og distributionsselskaberne har siden 2006 haft en forpligtelse til at sikre energi i slutforbruget. De årlige sparemål har været fastsat i aftaler med net- og distributionsselskaberne. I aftaleperioden og har net- og distributionsselskaberne samlet set overopfyldt deres sparemål (se tabel 2). Overopfyldelsen de tidligere år betyder, at selskaberne på trods af underdækning i 2014 stadig opfylder deres samlede sparemål. Naturgas-, fjernvarme-, og olieselskaberne har fortsat 1 Jf. aftalen af 13. november 2012, pkt. 4.7 reguleres olieselskabernes sparemål årligt i forhold til udviklingen i salget af fyringsolie. Udgangspunktet for sparemålet på 500 TJ i 2013 er salget af fyringsolie i På baggrund af en opgørelse af fyringsoliesalget i 2013, blev olieselskabernes sparemål reguleret til 280 TJ. Da der endnu ikke foreligger en opgørelse af salget af fyringsolie for 2014, er sparemålet for 2013 anvendt i dette notat. Side 1
2 Samlet målopfyldelse pr 1. januar 2015 total total en overdækning ved udgangen af 2014, hvorimod elnetselskaberne pr. 1. januar 2015 har opbrugt de opsparede fra tidligere år. På tværs af alle brancherne er der ved udgangen af 2014 en samlet overopfyldelse i forhold til det fastsatte sparemål på 6 pct Total (TJ) Elselskaber % Naturgasselskaber % Fjernvarmeselskaber % Olieselskaber % I alt % Tabel 2 Energiselskabernes målopfyldelse over perioden Besparelserne fordelt på sektorer Over halvdelen af selskabernes indberettede i 2014 har fundet sted i erhvervssektoren, heraf 47 pct. i produktionserhverv og 11 pct. i handel og service. Dette ses af figur 1. Husholdningerne og den offentlige sektor har bidraget med henholdsvis 26 pct. og 8 pct. af årets energi. Energi ved netoptimering (hovedsagelig i forbindelse med fjernvarme) og kollektive solvarmeanlæg udgjorde henholdsvis 4 pct. og 2 pct., mens transport udgjorde 1 pct. af de realiserede energi. Figur 1- Selskabernes fordelt på sektorer Side 2
3 Fordeling af på sektorer sammenlignet med forbrugsfordelingen Figur 2 illustrerer fordelingen af energiforbruget i samt fordelingen af realiserede i 2014 på sektorerne handel og service, produktionserhverv, offentlig og husholdninger. Sammenlignes andelen af med andelen af forbruget i sektorerne, er der en tendens til, at andelen af, der er realiseret i produktionserhvervene, er noget større end andelen af energiforbruget i sektoren. Omvendt er andelen ne fundet i husholdningerne mindre end forbrugsandelen på området. For handel og service samt den offentlige sektor ligger andelene af energiforbrug og forholdsvist tæt. Fordelingen af energispareindsatsen i forhold til andelen af energiforbrug i de enkelte slutforbrug er i tråd med den tendens, der har været de sidste år. Det er vurderingen, at årsagen til, at der realiseres forholdsvist flere indenfor produktionserhverv i forhold til andelen af energiforbrug indenfor produktionserhverv, er, at net- og distributionsselskaberne finder det lettere og mere omkostningseffektivt at finde energine i produktionserhvervene. Dette skyldes blandt andet, at besparelsespotentialerne for de enkelte tiltag ofte er større end fx i husholdningerne. Figur 2 - Fordelingen af Danmarks energiforbrug i 2013 samt selskabernes indberettede i 2014 fordelt på sektorer. Energi opnået i forbindelse med netoptimering, kollektive solvarmeanlæg samt transport er ikke medtaget, ligesom energiforbrug til transport ikke er medtaget i forbrugsfordelingen. Fordeling af energi opdelt på teknologier I forhold til fordelingen af besparelsesindsatsen på teknologier ses det af figur 3, at over halvdelen af energine er blevet realiseret ved tiltag på enten klimaskærme, kedler eller procesudstyr. 2 Baseret på tal fra Energistatistikken 2013 Side 3
4 Figur 3 - Fordeling af net- og distributionsselskabernes indberettede energi på teknologier. Data for konverteringer er ikke medtaget på figuren. Fordeling af energi ud fra energiarter I 2014 er der realiseret flest indenfor naturgasområdet. Således er28 pct. af energine blevet realiseret indenfor naturgas. Fjernvarme udgør 24 pct., el udgør 17 pct. og olie udgør 12 pct. Besparelser indenfor øvrige brændsler, herunder vedvarende energi samt kul, koks, mv. har samlet set udgjort 18 pct. af de indberettede. Figur 4 - Selskabernes fordelt på energiarter for 2014 Side 4
5 Generelt er der tendens til, at selskaberne realiserer flest indenfor egen energiart. Således gælder det for naturgasselskaberne, fjernvarmeselskaberne og oliebranchen, at en stor andel af deres indberettede har fundet sted indenfor egen energiart. Elselskaberne har en mere ligelig fordeling af indsatsen overfor alle energiarterne. Fordelingen af indsatsen på energiarter har ikke ændret sig i 2014 i forhold til Fordeling af bespareler på energiarter sammenlignet med forbrugsfordelingen I figur 5 sammenlignes det endelige energiforbrug i 2013 fordelt på energiformer med andelen af, der er blevet realiseret i 2014 indenfor de tilsvarende energiformer. Figuren illustrerer, at der gennemføres flere i forhold til andelen af forbrug indenfor naturgas, hvorimod andelen af, der realiseres indenfor el, er relativt mindre end andelen af det samlede elforbrug. Andelen af, der er realiseret i slutforbruget af olie, fjernvarme og biomasse, svarer i store træk til andelen af forbrug for de tilsvarende energiarter. Besparelserne inden for energiformerne andet ligger omtrent 5 pct. point højere end forbruget. Figur 5 - Fordelingen af Danmarks energiforbrug i 2013 samt selskabernes realiserede energi i 2014, fordelt på energiarter. Energiforbrug og i forbindelse med transport er ikke medtaget. Kategorien andet omfatter kul og vedvarende energi anvendt direkte i slutforbruget. Side 5
Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015
Nyt fra Energistyrelsen Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Opfyldelse af sparemålet Omkostninger Hvad viser evalueringen? Aktiviteter og
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,
Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015
Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater
Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel
N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug
Energiselskabernes energispareindsats
. Aftale af 13. november 2012 om Energiselskabernes energispareindsats mellem klima-, energi- og bygningsministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie repræsenteret
Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg
Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Energicenter Aalborg Byrådet traf i 1992 beslutning om etablering af Energicenter Aalborg
Meddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne for energispareforpligtelser
I MP LE ME NTERING AF E NE RG I - E FFEKTIVITE TSDI RE K TIVET 27. november 2013 J..nr. 2532/1650-0001 Ref. PB/ Byggeri og energieffektivitet Meddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne
Aftalen mellem dansk fjernvarme og energiministeren
Aftalen mellem dansk fjernvarme og energiministeren Hovedindhold af aftalen om energibesparelser nedskrevet til "kort format". Med baggrund i det energipolitiske forlig af 21. februar 2008 indgås der aftale
Tilskud til energioptimering
Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger
Energiselskabernes energispareindsats
Aftale af 16. december 2016 om Energiselskabernes energispareindsats mellem energi-, forsynings- og klimaministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie repræsenteret
Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby. Udgivelse: April Sagsnr.: Dokumentnr.
Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2015 Sagsnr.: 2014-190737 Dokumentnr.: 2014-190737-2 Titel: Status for ressource- og energispareindsats
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen [email protected]
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen [email protected] Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance
Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder 1
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 79 Offentligt Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder 1 I medfør af 2 a, 22, stk. 4, 70, stk. 2, 88 og 90,
Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen
Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige
Danmarks nationale handlingsplan for energieffektivitet
28. april 2014 Ref. jwh Byggeri og energieffektivitet Danmarks nationale handlingsplan for energieffektivitet (NEEAP) Indhold 1. Indledning... 2 2. Overblik over nationale mål for energieffektivitet og
Gasprisstatistik første halvår 2017
Notat med resultater af pilotprojekt om ny gasprisstatistik Gasprisstatistik første halvår 2017 Nærværende notat er en del af et pilotprojekt, der er startet i 2017 med henblik på en forbedret opgørelse
Evaluering af energiselskabernes energispareindsats
Evaluering af energiselskabernes energispareindsats Oplæg den 26. marts Anbefalinger Deloitte Business Consulting A/S 26. marts 2015 Indholdet af præsentationen 1. Evaluering overblik over omfang, formål
Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på
Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1
Energi og klimaregnskab for Randers Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder
VARMEPLAN Hovedstaden
VARMEPLAN Hovedstaden Varmemarkedets udvikling Baggrundsrapport til Varmeplan Hovedstaden 3 1. maj 2014 2 Varmeplan Hovedstaden 3 1. maj 2014 Indholdsfortegnelse Scenarier for varmemarkedsudvikling...
Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug
Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.
Beregning af energibesparelser
Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt
Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Energiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale
Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilaget beskriver den dokumentation, som sælger er forpligtet til at levere til køber. Dette bilag er med direkte relation til
