NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014

Transkript

1 INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status på resultaterne fra folkeskolens afsluttende prøver aflagt i Tallene, der ligger til grund for notatet, er baseret på et udtræk af prøveresultaterne fra karakterdatabasen pr. 10. oktober I forlængelse af årets prøvekarakterer er der også udtrukket overordnede tendenser, som præsenteres i notatet. Folkeskolens afsluttende evaluering omfatter elever, der afgår fra 10. klasse. Da folkeskolen omfatter elever i alderen 6-16-år, indgår tallene fra friskolerne i Sisimiut og i Nuuk i notatet. Elever, der af en eller andet grund er fritaget eller som ikke deltog i prøven, er ikke indregnet i karakterdatabasen. Folkeskolens afgangsprøver anvendes også i forbindelse med afslutningen af voksen-skoler: Piareersarfik, efterskoler og højskole. Prøveresultaterne herfra indgår ikke i tallene bag dette notat. I dette notat fokuseres der kun på de landsdækkende prøvediscipliner indenfor grønlandsk, dansk, engelsk og matematik i færdighedsprøve og den skriftlige prøve samt fremlæggelse af projektopgaven. Afgangseleverne fra 2013 var den første årgang, der har været undervist i alle 10 år under Atuarfitsialak. Skriftlige afgangsprøver i deres nuværende anvendte form og indhold anvendes fra og med I dette notat vises, foruden en præsentation af det aktuelle års præstationer også en tendens for perioden Her skal der dog gøres opmærksom på, at afgangsprøverne ikke er standardiserede, hvilket betyder at prøveresultaterne kan variere noget fra år til år, blandt andet som følge af en varierende sværhedsgrad i opgavesættene. De skriftlige prøver i de forskellige fag har dog samme overordnede elementer fra samtlige kategorier i læringsmålene for faget. Over adskillige år tegnes der således en tendens over den faglige udvikling hos eleverne. Postboks 1610 DK-3900 Nuuk Tlf Fax inerisaavik@inerisaavik.gl

2 Karakter i følge prøvebekendtgørelsen , GGS-skalaen: A: Gives for en fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. B: Gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. C: Gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. D: Gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. E: Gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Fx: Gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. F: Gives for den helt uacceptable præstation. For at skabe overblik i forbindelse med analysen over perioden , opererer notatet med en opdeling af eleverne i fire grupper: Andelen af stærke elever, der opnår karakteren A eller B Andelen af gode elever, der opnår karakterer C eller D Andelene af svage elever, der opnår en netop acceptabel karakter på E Andelen af meget svage elever, der opnår karakteren Fx eller F Denne opdeling i karaktergrupper svarer til opdelingen af de notater, der udarbejdes i forbindelse med Folkeskolen i Grønland. Hermed sættes der fokus på landsresultaterne i landsdækkende prøver. Opnåede resultater Ved en vurdering af resultaterne for afgangsprøverne lægges der vægt på følgende forhold. For det første ses der på, hvor tyngdepunktet i fordelingen af karaktererne ligger. Hvad der kan anses som et tilfredsstillende tyngdepunkt kan diskuteres, men det er ønskværdigt, at karakterne fordeler sig nogenlunde jævnt omkring tallenes gennemsnit - med en statistisk term, kaldes det for en normalfordeling af tallene. Hvis tallene fx er fordelt med hovedvægten på de gode karakterer må det give anledning til tilfredshed og omvendt, hvis tallene fx er fordelt med hovedvægten på de dårligere karakterer må det give anledning til en vis bekymring. Notat om folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver

3 Grønlandsk, skriftlig Tyngdepunktet i denne prøvedisciplin falder på karakteren C. 77 % af eleverne opnår bedste eller gode resultater. Der synes at være tale om en forholdsvis normal fordeling af karaktererne. Andelen af de gode elever ses at være forholdsvis stabil, dog med en vis svingende tendens mellem karaktererne A-B og C-D. Trods svingninger i mellemliggende periode er andelen af stærke steget fra 11 % i 2010 til 22 % i Alt i alt må karakterfordelingen i denne siges at være udtryk for et tilfredsstillende resultat, hvor knap 6 % af eleverne opnår et utilfredsstillende resultat med karakterer på Fx eller F. Dog noteres det dog med en vis bekymring, at 18 % eleverne kun lige netop opnår et acceptabelt resultatet på E. Tendensen er således den, at omkring ¼ af afgangselever klarer sig halv dårligt og dårligt til prøve. Som i færdighedsprøven ses samme mønster, med et tyngdepunkt på C. 53 % af eleverne opnår enten C eller D, og derved karakteres som gode elever, og i øvrigt med en rimelig normal fordeling af karakterne. Det noteres samtidig med tilfredshed, at en stor gruppe af eleverne i 2014 opnåede karakterne B eller A, nemlig ca. 18 % af alle elever. Andelen af gode resultater i C eller D er i opsving på bekostning af de svage elever, der opnåede karakter E. Notat om folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver

4 Igen noteres det dog med en vis bekymring, at 17 % af alle elever opnår en karakter på E, hvilket lige kun kan ses som en acceptabel præstation. Der ses en meget svag tendens til, at andelen af de svageste elever stiger en smule på bekostning af de middelgode elever. Således er tendensen for mindre svage og absolut svage elever omkring 30 % for hvert år. Dansk, skriftlig Tyngdepunktet i denne prøvedisciplin falder på karakteren C. Her ses der et tilfredsstillende billede. Ca. 26 % af eleverne opnår således karakteren A eller B. Ligeledes noteres det med tilfredshed, at knap 51 % af elevgruppen opnår karakteren C eller D. Andelen af både stærke og gode elever var i støt vækst fra 2010 til 2013, men faldt i sidste prøvetermin fra 84 % i 2013 til 77 % i Ses der på udviklingen over hele perioden tegnes der et meget positivt billede. Gruppen af de meget svage elever med karakterer på Fx eller F var faldende fra 20 % til kun 5 %, mens gruppen af de stærke elever er gået markant op, fra 21 % til 28 %. Ligesom andelen af gode elever faldt lidt, steg andelen af de svage elever fra 16 % til 24 % ved sidste prøvetermin. Tyngdepunktet i denne prøvedisciplin falder fladt på karakterne fra D til Fx. De stærke og gode elever udgør tilsammen omkring 52 %. Notat om folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver

5 Ses der på prøven i skriftlig fremstilling tegnes der både opsving og fald. I denne disciplin har karaktererne ligget stabilt fordelt i % med betydelig udsving i 2012, hvor de svage elever steg på bekostning af de gode elever. Desværre må det erkendes, at 26 % i 2014 mod 23 % i 2013 kun opnåede karakteren F eller F X i 2013 i denne prøvedisciplin. Samtidig noteres det, at 22 % i 2014 opnåede karakteren E. Alt i alt et utilfredsstillende resultat. Engelsk, skriftlig Tyngdepunktet i denne prøvedisciplin falder på karakteren D. Grafen har en normalfordeling. Stærke elever udgør 14 % og gode elever udgør 47 % og tilsammen udgør de 62 %. Over perioden ses en tendens til en reduktion af gruppen af stærke og gode elever. Under halvdelen af eleverne har opnået enten netop acceptable eller uacceptable karakterer. Tendensen for andelen af meget svage elever er stigende, hvor den steg fra 5 % i 2010 til 17 % i Ligeledes er andelen af svage elever med karakteren E stigende - fra 14 % til 22 % i nævnte periode. Tilsammen steg andelen af svage og meget svage elever fra 19 % til 38 %. Notat om folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver

6 Tyngdepunktet i denne prøvedisciplin falder på karakteren Fx. Denne prøvedisciplin er præget af, at andelen af svage og meget svage elever er stor. De stærke og gode elever udgør ret stabil andel af eleverne, og ligger henholdsvis omkring 10 % (karaktererne A og B) og 30 % (karaktererne C og D) i perioden De svage elever udgør 21 % og 35 % udgøres med uacceptable resultater. På trods af, at tallene for karaktergrupper er ret stabilt siden 2010, kan det siges, at det meget lidt og langsomt går den rette vej. Andelen af stærke elever er meget lidt i vækst og andelen af gode elever reduceres. Andelen af acceptable resultater også meget lidt i vækst, hvor andelen af meget svage elever stagnerende med mindre udsving. Over halvdelen af eleverne klarer sig halvdårligt eller helt dårligt i denne fagdisciplin. Alt i alt et bekymrende resultat. Matematik, skriftlig Tyngdepunktet i denne prøvedisciplin falder på karakteren D. Færdighedsprøven viser et nogenlunde stabilt billede, med positiv udsving i 2013, for igen af reduceres i Knap 55 % af eleverne opnåede karakterer på C eller D. Andelen af stærke og gode elever er trods faldende og opsving i vækst med 67 % i 2014 mod 59 % i Samtidig er der over perioden sket en støt stigning af meget svage elever fra 14 % til 20 %. Stigningen er brudt med drastisk fald fra 20 % til 6 %, hvorfra tendensen til stigning synes synlig. Tilsammen falder andelen af svage og meget svage elever fra 42 % i 2010 til 32 % i Notat om folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver

7 Der tegner sig et mere dystert billede i problemregning. Tyngdepunktet i denne prøvedisciplin falder på karakterne D-Fx. Det samlede billede af resultater i årrækken fra er ret broget; der er både vækst og reduktion. Det skal således noteres, at antallet af gode elever steg markant i 2013, men faldt igen i Andelen af stærke og gode elever udgør tilsammen 47 % af samtlige elever. På trods af svingninger fra år til år, er tendensen for gode resultater i vækst. De stærke elever steget fra 3 % i 2010 til 9 % i Ligeledes er de gode elever steget fra 31 % til 39 % i samme periode. Når resultater er i vækst, må de dårlige resultater jo være faldende. I perioden er gruppen af svage og meget svage elever reduceret henholdsvis med 5 % og 9 %. Tilsammen udgør de svage og meget elever mere end halvdelen af det samlede elevtal. Trods flere kraftige svingninger af de opnåede resultater i perioden , må det samtidigt med tilfredshed konstateres, at udviklingen går den rette vej. Projektopgaven Projektopgaven er udtryk for elevens mere individuelle og kreative sider. Notat om folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver

8 Tyngdepunktet i denne prøvedisciplin falder på karakteren E. Fordelingen af karaktererne ikke normalfordelt og er forholdsvis flad, hvor der også er mange forekomster af karakter A. Andelen af stærke elever i denne fagdisciplin er i vækst fra 21 % i 2010 til 33 % i Det samlede billede af gode elever er reduceret med 6 % fra 2010 til Der er udsving men stabilt liggende omkring de 20 % i andelen af svage elever med netop acceptable resultater. Til fordel for væksten af de stærke elever er andelen af meget svage elever faldet fra 19 % i 2010 til 13 % i Alt i alt udgør de stærke og gode elever 68 % af det samlede elevtal mod 62 % i Konklusion Grafer er vist som landsdækkende overordnede tal. Det må siges, at tendensen for det samlede billede af resultater fra de afsluttende prøver fra 2010 til og med 2014 ligger ret stabilt på de niveau, som de enkelte fagdiscipliner befinder sig på. 5 ud af 9 ovennævnte fagdiscipliner viser normalfordeling af karakterer. I underliggende tabeller findes flere anormale karakterfordelinger i enkelte fagdiscipliner samlet samt i fordelingen mellem drenge og pigers opnåede resultater. Projektopgaven Opnåede resultater fra projektopgaven går tydeligvis den rette vej. Dette kan meget vel skyldes, at skoler efterhånden er ved at være bekendt med afviklingen af prøven. Matematik Resultater fra prøverne i matematik viser, at mere end halvdelen af elever klarer sig godt til færdighedsprøven, hvor regnefærdigheder afprøves. Mere end halvdelen af eleverne opnår netop tilstrækkelige eller ikke acceptable resultater i problemregning, hvor matematiske redskaber anvendes for at løse opgaver. Det sidstnævnte viser, at hovedparten af elever ikke opnår læringsmål i problemregning problemregning, som anvendes i samfundet. Sprogfag Der er en naturlig progression i fagene pga. deres placering som modersmål, andet- og fremmedsprog. Der er således progression i prøvematerialet og i karakterbeskrivelserne mellem grønlandsk, dansk og engelsk. I alle færdighedsprøverne opnår de fleste elever tilfredsstillende resultater. Færdighedsprøven indeholder elementer, som både direkte og indirekte indikerer til Notat om folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver

9 det skriftligt kommunikative aspekt i sproget. Derfor er det klart ønskeligt, at andelen af svage og meget svage elever minimineres. Skriftligheden skal helt klart have øget fokus. Selv om mere end halvdelen klarer grønlandsk skriftlig fremstilling fint og godt, er det bekymrende, at så stor andel af eleverne opnår netop tilstrækkelige eller uacceptable resultater. Det må give anledning til overvejelser, hvorfor så en stor andel af eleverne opnår netop tilstrækkelige og ikke acceptable resultater i modersmålsprøven. De manglende kommunikative redskaber i færdigheder og kundskaber i faget sætter deres præg i andet- og fremmedsprogsprøven. Det skal også pointeres, at opnåede resultater i skriftlig prøve i modersmål - i skriftlig fremstilling - ofte har indflydelse på de andre skriftlige prøvefag. Det må anses at værende tendens til at samme svage elever også opnår dårlige karakterer i dansk og engelsk. Selv om at modersmålsundervisning sætter sine spor i andet- og fremmedsprog, skal overvægten af svage og meget svage elever i dansk og engelsk påpeges. Disse elever er ofte dem, der stopper i begyndelsen eller i midten af deres videreuddannelser, netop til dels pga. manglende kommunikationssprog og/eller manglende redskaber i de sproglige aspekter. For mere information om opnåede resultater, henvises til andre filer/tabeller på samme side på hjemmesiden og til karakterdatabasen samt til evalueringsrapporter. Notat om folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver