KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Åmoseskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Åmoseskolen"

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Åmoseskolen 1

2 Indholdsfortegnelse 1 ÅMOSESKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER Skolevæsnets rammebetingelser Nøgletal for skolen Klassekvotient Elevfravær IT og undervisningsmidler Gennemførelse af planlagte timer Specialuddannede lærere Økonomi Skolernes planlagte undervisningstimer 8 3 PÆDAGOGISKE PROCESSER Fælleskommunale indsatsområder og resultater % målsætning Antimobning Læsning i alle fag Entreprenørskab Inklusion Mentor Knæk Kurven Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse 15 4 RESULTATER Lærernes uddannelsesniveau Læseresultater 18 5 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE TIL DEN FAGLIGE KVALITET 19

3 1 ÅMOSESKOLEN Telefonnummer Hjemmeside Skoleinspektør Viceskoleinspektør Pædagogisk afdelingsleder SFO-leder Susanne Nielsen Henry Jørgensen Lone Raben Lene Pedersen Åmoseskolen er Herning Kommunes specialskole. Der er tilknyttet en SFO til skolen. Der ydes undervisning til elever, som kræver vidtgående hensyntagen og vedvarende specialpædagogisk bistand. Skolen har 115 elever fra 0-10 kl. Åmoseskolen er fysisk placeret i Holtbjergskolens bygningskompleks. Skolen er fysisk inddelt i 4 afdelinger - A elever med autismespektrum forstyrrelser, B elever med retardering og generelle indlæringsvanskeligheder, C elever med multiple funktions nedsættelser og D elever med adfærds- og følelsesmæssige vanskeligheder. Åmoseskolen modtager elever fra omliggende kommuner. Der udarbejdes årligt en individuel udviklings- og læringsplan. Planen er central i tilrettelæggelsen af en pædagogisk indsats, som tager udgangspunkt i barnets udviklingspotentialer. Der udarbejdes en skriftlig evaluering hvert år omkring eleven. Vi vægter et godt samarbejdsklima på skolen og et tæt samarbejde med forældre/døgninstitutioner, da dette er af afgørende betydning for elevernes udbytte af undervisningen og SFO-tilbudet. Det er et mål at skabe så megen helhed som muligt for børnene. Helheden bygger på et tæt og integreret samarbejde mellem skole og SFO. Åmoseskolens personale er fagligt højt kvalificeret og der er fokus på tværfagligt samarbejde. Der er en stor specialviden på en række særlige pædagogiske felter. Åmoseskolen tilbyder eleverne et kreativt stimulerende læringsmiljø, med vægt på udvikling af personlige kompetencer både fagligt, socialt og praktisk. Læringsmiljøet er præget af ligeværd og tolerence. Sprog og kommunikation er kerneydelser og med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger arbejdes der med totalkommunikation. Det er målet at eleverne opnår den størst mulige grad af selvhjulpethed. Med udgangspunkt i den enkelte elev og i samarbejde med familien/døgninstitutionen er målet at skabe helhed i dagligdagen, styrke glæden, livsmodet, selvværet og lysten til at lære. Helheden bygger på et tæt og integreret samarbejde mellem skole og SFO, de forskellige faggrupper, interne konsulenter og terapeuter. Åmoseskolen er stedet, hvor de ansatte i et åbent og tværfagligt velfunderet miljø er parate til: -at indgå i gensidigt forpligtende samarbejde, teamwork -at tænke nye tanker og prøve nye veje, være omstillingsparate -at engagere sig -at udnytte hinandens kompetencer, og acceptere og respektere personlige grænser -at man på trods af forskelligheder accepterer og respekterer fælles beslutninger Åmoseskolen prioriterer den personlige udvikling højt. Samarbejdsmiljøet skal være præget af åben, ærlig og nysgerrig dialog, hvor medarbejderne tager hånd om hinanden. Åmoseskolen prioriterer kurser og videreudvikling højt. Det er vigtigt at tilegne sig den nødvendige viden, og at man er parat til at formidle denne viden.

4 2 RAMMEBETINGELSER Tabel 2.1 Personaledata Personaledata Årsværk Lærere Børnehaveklasseledere 2.65 Pædagoger 1.62 Teknisk/administrative medarbejdere 1.89 Ledere 3.0 Undervisningsassistenter 0.0 Øvrige Åmoseskolen er karakteriseret ved høj faglighed og stor specialviden, men da skolens elever ud over høj faglig kvalitet, har brug for megen personlig pleje og omsorg. Dette betyder at der er et stort behov for "varme" hænder, hvorfor Åmoseskolen ud over faguddannet personale, også beskæftiger en del pædagogmedhjælpere. 2.1 Skolevæsnets rammebetingelser Åmoseskolen er en afdelingsopdelt skole med 4 afdelinger, som tager sig af hver sin handicapgruppe. A elever med autismespektrum forstyrrelser. B elever med retardering og generelle indlæringsvanskeligheder. C elever med multiple funktions nedsættelser. D elever med adfærds- og følelsesmæssige vanskeligheder. De 4 afdelinger er bygningsmæssgt adskilt, og personalet arbejder, bortset fra terapeuter og enkelte pædagogmedhjælpere, fortrinsvis i en afdeling, således at der opstår et højt specialiseret miljø. Åmoseskolen er karakteriseret ved en bred tværfaglighed, og et tæt og intenst samarbejde med kommunale konsulenter og psykologer. Der er således på skolen ansat 2 fysioterapeuter, en ergoterapeut, to talehøre lærere, en social- og sundhedsassistent og en social- og sundhedshjælper. Desuden er der blandt det uddannede personale interne konsulentfunktioner omkring visuel kommunikation, tegn til tale, assesment osv. Tabel Rammebetingelser: Elevtal Skole Elevtal i alt Elever i specialkl. Elever i modtagerkl. Antal klasser Antal spor Klassetrin SFO Åmoseskolen Specialskole Ja Antal spor beregnes som antal almenklasser delt med antal klassetrin Åmoseskolens elevtal forventes over de næste par år, bl.a. p.g.a. store afgangsårgange, samt vigende elevtilgang til specielt afdeling D, at være svagt faldende. Dette forventes dog ikke at påvirke antallet af klasser. Åmoseskolens klasser vil fortsat fortrinsvis være sammensat med udgangspunkt i elevernes kognitive niveau, frem for med udgangspunkt i alder.

5 Tabel Rammebetingelser: Elevtal (fortsat) Skole Elever med dansk som andetsprog Åmoseskolen 0 Tosprogsproblematikker er i Åmoseskolens sammenhæng af sekundær betydning. Hovedopgaven er, på trods af den enkelte elevs vanskeligheder, at etablere grundlaget for kommunikation, samt at udvikle denne. Vi tager med udgangspunkt i totalkommunikation og det enkelte barns forudsætninger fat i alle vinkler. Tabel SFO-andelen på skolen 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse Skole Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Åmoseskolen På Åmoseskolen er der, fordi der er tale om elever som ikke kan være uden opsyn, mulighed for at gå i SFO gennem hele skoleforløbet, d.v.s. fra børnehaveklasse til og med 10. kl. P.t. er der tilknyttet 62 elever til vores SFO, nogenlunde jævnt fordelt over samtlige klassetrin.

6 2.2 Nøgletal for skolen Da Åmoseskolen driver højt specialiseret specialundervisning for elever med massive vanskeligheder, er der tale om et elevtal på 3,16 pr lærer. Hertil kommer andre personalegrupper, da der er tale om stærkt specialiseret og individualiseret specialundervisning giver det ikke mening på dette felt at sammenligne Åmoseskolen med kommunesn øvrige skoler Klassekvotient Tabel Elevoplysninger for folkeskolen Skole Elevtal pr. klasse Elevtal pr. lærer Samlet fravær i dage pr. elev Åmoseskolen 0,0 Herning Kommune 20,0 11,9 8,9 Antallet af elever pr klasse på Åmoseskolen, er stærkt varierende, men ligger typisk mellem 4 og 8. Sammensætningen af klasserne er oftere betinget af funktionsniveau, end alder Elevfravær Figur Fraværsdage pr. elev Eleverne på Åmoseskolen vil, grundet fysiske og psykiske vanskeligheder, operationer, undersøgeser, psykiske og fysiske udredninger o.l., ofte have et stort fravær. Tabel Ulovligt fravær i dage pr. elev Skole 2010/ / /2013 Åmoseskolen 1,6 1,8 Herning Kommune - 0,53 0,85 Ulovligt fravær forekommer yderst sjældent, og det er aldrig noget eleverne selv aktivt vælger IT og undervisningsmidler Tabel Oplysninger om IT og undervisningsmidler Skole Elevtal pr. nyere pc (under 6 år) med internet opkobling Åmoseskolen 2,0 Herning Kommune 2,1 Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i kommunen i skoleåret Åmoseskolen satser massivt på IT, da det er meget motiverende for eleverne, der er både mulighed for fagfaglig læring, sociale aktiviteter, fritidsbeskæftigelse og sidst men absolut ikke mindst kommunikation. Åmoseskolen satser i disse år også meget på udbygning af anvendelse af Ipads og tablets i undervisningen, da disse medier har en intuitiv brugerflade, som giver store muligheder for selv elever med en meget lav udviklingsalder. Der er på grund af den rivende teknologiske udvikling et støt stigende behov for uddannelse og opkvalificering af personalet på IT-området, på Åmoseskolen forsøger vi at imødekomme behovet i det omfang der er midler hertil. Herudover satser vi på systematiseret intern vidensdeling.

7 2.2.4 Gennemførelse af planlagte timer Tabel Gennemførelse af planlagte timer på skolerne i kommunen Antal planlagte timer Gennemførte timer som planlagt Aflyste timer Timer Timer % Timer % Åmoseskolen Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i kommunen i skoleåret. Omlagte timer betragtes som gennemført som planlagt. Da der som udgangspunkt altid er mere end en medarbejder i klasserne, gennemføres alle planlagte timer. De elever som går på Åmoseskolen, er ikke i stand til at være uden opsyn og er særdeles følsomme over for forandringer. Man ville således kunne risikere at rutiner og tillid som er opbygget over lang tid, på et øjeblik ville blive ødelagt, med stor frustration og forvirring til følge for eleverne Specialuddannede lærere Tabel Oversigt over AKT og andre specialuddannede lærere Skole Antal lærere AKT Special pædagoger Anden Læsevejledere Skolebibliotekarer Medievejledere vejlederuddannelse Åmoseskolen Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i kommunen i skoleåret Ud over de i tabellen angivne specialuddannelser er der på en specialskole som Åmoseskolen, behov for en række interne specialkonsulentfunktioner. På Åmoseskolen er disse samlet i Åmoseskolens "Videnshus", og består af flg: Assesmentværksted - Et værksted opbygget af to medarbejdere efter et længere kursusforløb. I værkstedet findes et utal af opgaver på mange forskellige felter og mange forskellige niveauer, opgaverne er nedbrudt i delelementer, og man kan så via et iagttagelsesskema se hvornår motivationen falder, eller forståelsen ikke er til stede, man har så mulighed for at arbejde særdeles målrettet, med de elementer som gør at det ikke lykkes for eleven, og kan efter en passende træningsperiode evaluere ved at foretage prøven igen. Visuel kommunikation - En af vores medarbejdere har specialiseret sig i anvendelse af visuel kommunikation, og står til rådighed med råd og vejledning til kolleger. PODD- kommunikation - En af vores medarbejdere har specialiseret sig i denne specielle kommunikationsform, og bistår kolleger med opstart og udarbejdelse af en PODD-bog Social Network - To medarbejdere har specialiseret sig i denne metode til at skabe overblik omkring et barn og står til rådighed for kolleger, metoden er særdeles vigtig når man skal koordinere elevens kommunikation Tegn Til Tale - En af vores medarbejdere har dygtiggjort sig i denne kommunikationsform, og vejleder kolleger, samt afholder interne kurser. Sensory profile - Vores terapeuter har specialiseret sig i denne udredning, som er særdeles vigtig for kollegernes tilgang og håndtering af eleverne Økonomi

8 Tabel Budgetoplysninger for skolen Skole Almenområdet Almenomr. pr. elev Specialkl. Modtagerkl. I alt Åmoseskolen Åmoseskolen er en takstfinansieret enhed. 2.3 Skolernes planlagte undervisningstimer På Åmoseskolen ligger hovedvægten på kommunikation, livsduelighed og lysten til at lære. Disse elementer er grundlæggende og gennemsyrer alle fag. Undervisning sker med udgangspunkt i den individuelle udviklings- og læringsplan, som i samarbejde med forældre / døgninstitution udarbejdes af kontaktlærer og kontaktpædagog, udarbejdes for den enkelte elev. der tages altid udgangspunkt i de potentialer som ligger i nærmeste udviklingszone. Tabel Årlige undervisningstimer fordelt på klassens tid, dansk og matematik Dansk Matematik Historie Klassens tid kl kl kl kl kl. Minimumstimetal Skolernes planlagte undervisningstid i kommunen Åmoseskolen Rent fagligt ligger hovedvægten for Åmoseskolens vedkommende på dansk og matematik, hvor kommunikation er det grundliggende element. Tabel Årlige undervisningstimer fordelt på fagblokke Humanistiske fag Naturfag Praktisk/musiske fag Minimumstimetal Skolernes planlagte undervisningstid i kommunen Åmoseskolen Med udgangspunkt i kommunikation og social træning, tilbydes de øvrige fag i det omfang eleverne har udbytte heraf, og altid med det hovedformål for øje at eleverne skal blive så selvhjulpne og livsduelige som muligt, blive så dygtige som de kan.

9 3 PÆDAGOGISKE PROCESSER 3.1 Fælleskommunale indsatsområder og resultater Den individuelle udviklings- og læringsplan er det helt centrale element i den løbende evaluering, ligesom den danner grundlag for den målrettede individuelle undervisning og socialpædagogiske læring. Det er målet at vedligeholde og udvikle den enkelte elevs kompetencer, med udgangspunkt i udviklings- og læringsplanen. Det er envidere målet at potentialer i nærmeste udviklingszone gøres til kompetencer. Vi ønsker at skabe livsduelige børn, som på deres niveau kan udfylde en plads i samfundet. Udvikling af kommunikation og sociale kompetencer er helt centrale og generelle mål. For at opnå ovenstående, forsøger vi med afsæt i mål og midler, som er beskrevet i udviklings- og læringsplanen, og i samarbejde med eksterne konsulenter, at tilrettelægge en pædagogik, som matcher det enkelte barn præcist. I denne sammenhæng er den interne vidensdeling på skolen, kurser og faglig opkvalificering meget vigtig. Vi ønsker at se glade børn som udstråler selvsikkerhed og gåpå-mod, og som tør give sig i kast med opgaverne. Børn som kommunikerer og søger sociale fællesskaber. Det er komplekst at undervise så mange forskellige handicapgrupper, og derfor er det hele tiden nødvendigt at evaluere, udvikle og tilegne sig ny viden.det er vores håb, at kommunens øvrige skoler på sigt vil kunne få glæde af den specialviden, som er på Åmoseskolen.

10 95% målsætning Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse Antimobning Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner Læsning i alle fag Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen samt inddragelse i tilrettelæggelsen heraf Entreprenørskab Knæk Kurven Inklusion Mentor {%computation text(668235/1/1/ )%} Herning Kommune

11 % målsætning Figur Målsætning 1: 95%-målsætning 95% målsætning 4,5 Er der elever, som bliver mobbet? Er eleverne glade for at gå i skole? 4,0 Er der gode lærer-elev relationer? Har eleverne generelt et godt indtryk af skolen? 4,0 Da Åmoseskolen, i kraft af elevernes vanskeligheder, har en meget tæt personaledækning, hvor det enkelte barn aldrig er uden voksenopsyn, forekommer mobning i tradionel forstand ikke. Lang de fleste af Åmoseskolens elever er glade for deres skole, enkelte elever har vanskeligheder som gør at de er ude af stand til selv at vurdere tilbudet. Hele Åmoseskolens virke bygger på gode relationer mellem lærer/pædagoger/pædagogmedhjælpere og elever, det er i relationen grundlaget for kommunikation og social interaktion skabes Antimobning Figur Målsætning 2: Antimobning Antimobning Har skolen udarbejdet en antimobbe strategi Har skolen en handleplan for håndtering af mobning? Det ligger dybt i hele Åmoseskolens organisering og tilgang til børnene, de tætte relationer, ligevær og plads til forskellighed osv., at der ikke forekommer mobning. Almindelig social omgang er et særdeles vigtigt element i den intensive sociale træning. Så antimobbe strategien består fortrinsvis i guidning og vejledning fra de voksne, som på Åmoseskolen har den tid det kræver, at sætte effektivt ind mod mobning. Dette medfører at der øjeblikligt bliver handlet på ethvert tilløb til mobning Læsning i alle fag

12 Figur Målsætning 3: Læsning i alle fag Læsning i alle fag 4,5 I hvor høj grad arbejdes der med læsning i alle fag? 4,0 Har skolen udarbejdet en handleplan for arbejdet med sprog og læsning? Har skolen udarbejdet en handleplan for overgang fra børnehaveklasse til indskoling? Har skolen udarbejdet en handleplan for overgangen mellem indskoling og mellemtrin? Har skolen udarbejdet en handleplan for overgangen fra mellemtrin til udskoling? Da kommunikation er det vigtigste element i arbejdet på Åmoseskolen, arbejdes der på alle niveauer og i alle fag med kommunikation, og i det omfang læsning er et element i det enkelte barns kommunikation, også med læsning, det er dog sådan at mange elever på Åmoseskolen, ikke har kognitiv kapasitet til at læse, derfor vil vi hellere tale om kommunikation i alle fag. Relationen er central og er forudsætningen for en god og relevant kommunikation. Læsning indgår som et vigtigt element, hvis læsning er en mulighed. Der arbejdes på Åmoseskolen meget med dialogisk læsning, hvor relationen igen er central Entreprenørskab Figur Målsætning 4: Entreprenørskab Entreprenørskab 1,0 Har skolen en beskrivelse af arbejdet med entreprenørskab? 1,0 Har skolen et samarbejde med virksomheder m.m. i lokalområdet? 1,0 Da Åmoseskolens elever alle har store fysiske eller psykiske vanskeligheder, giver entreprenørskab ikke rigtig mening, det der giver mening er træning i almindelig social omgang, og opbygningen af stabile relationer Inklusion Figur Målsætning 5: Inklusion

13 Inklusion I hvor høj grad arbejdes der med undervisningsdifferentiering? Det er et klart mål for Åmoseskolen at alle børn skal blive så dygtige de kan med de forudsætninger de har. Det er ydermere et klart mål at der ikke skal gå elever på Åmoseskolen som ville kunne klare et mindre indgribende tilbud. Der visiteres hvert år elever videre til mindre indgribende tilbud. Hele grundlaget for undervisningen på Åmoseskolen er den individuelle udviklings- og læringsplan som er præcist tilpasset den enkelte elev, og som målsætter ud fra nærmeste udviklingszone Mentor Figur Målsætning 6: Mentor Mentor 1,0 Skolen har en beskrivelse af mentorordning 1,0 Mentorordningen opleves som velfungerende Alle elever på Åmoseskolen har en kontaktlærer (man er typisk kontaktlærer for 3 elever), og hvis man er tilknyttet SFO-en har man også en kontaktpædagog. Kontaktlærer og kontaktpædagog er barnets primære voksne, kontaktpersonerne er ansvarlige for det tætte og nære forældresamarbejde, som er karakteristisk for Åmoseskolen. Kontaktpersonerne varetager mentorrollen i forhold til eleverne Knæk Kurven Figur Målsætning 7: Knæk Kurven

14 Knæk kurven 3,5 Skolen har en AKT-medarbejder AKT-medarbejderens arbejdsområder er velkendte for alle medarbejdere 2,0 Områdets forebyggelsesorganisationer arbejder målrettet med inklusion 2,0 I hvor høj grad opfyldes skolens målsætning om inklusion? Åmoseskolen arbejder aktivt for at de elever som kan klare et mindre indgribende tilbud bliver visiteret til et sådant. De børn som går på Åmoseskolen har som udgangspunkt ikke forudsætninger for at blive includeret i den almindelige folkeskole. AKT-medarbejderen på Åmoseskolen har en vejlederfunktion i forhold til det øvrige personale. Inklusion for Åmoseskolen består i at eleverne, skal være en del af fællesskabet på Åmoseskolen, at de skal trænes i at danne relationer til både børn og voksne Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Figur Målsætning 8: Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen samt inddragelse i tilrettelæggelsen heraf 3,5 I hvor høj grad bruges nationale tests i forhold til tilrettelæggelse af kommende undervisning? 2,0 I hvor høj grad anvendes elevplaner som en integreret del af undervisningen? Åmoseskolen tager udgangspunkt i den individuelle udviklings- og læringsplan, hvor mål og delmål evalueres hvert forår, denne evaluering skaber sammen med interne test og afprøvninger grundlaget for den nye udviklings- og læringsplan. Det er målet at skabe en levende, spændende og engagerende undervisning, hvor børnene med udgangspunkt i relationerne, nærmeste udviklingszone og det enkelte barns forudsætninger, deltager og kommer med indput, i det omfang det kan lade sig gøre. De nationale test anvendes kun i begrænset omfang på Åmoseskolen, da de fleste elever af psykiske eller fysiske årsager ikke er i stand til at gennemføre testene, når vi alligevel ind imellem anvender de nationale test, er det dels fordi, det øger selvtilliden hos de elever som er i stand til det, at gennemføre en test, dels fordi det giver en god indikation af om vi "rammer" niveauet for undervisning på det aktuelle klassetrin. Al undervisning og samvær med eleverne tager udgangspunkt i den individuelle udviklings- og læringsplan.

15 3.1.9 Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner Figur Målsætning 9: Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner I hvor høj grad er forældrene tilfredse med skolen? 4,0 4,0 Der er et særdeles tæt og godt samarbejde mellem Åmoseskolen og forældrerne. Åmoseskolens succes bygger på et tæt og åbent samarbejde med forældrerne. Den individuelle udviklings- og læringsplan udarbejdes i tæt samarbejde med forældrerne, kontaktlærer og kontaktpædagog tilbyder ud fra et oplæg et hjemmebesøg, hvor man gennemgår udviklings- og læringsplanen, og forældrerne har lejlighed til at komme med indput, den endelige plan skal underskrives af forældrerne, og danner herefter grundlaget for arbejdet i det næste år. Der er blandt forældrerne generelt stor tilfredshed med Åmoseskolen Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse Figur Målsætning 10: Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse 1,0 I hvor høj grad arbejdes der med holddannelse på skolen? 1,0 Er undervisningsdifferentiering en parameter ift. arbejdet med holddannelse? Er evalueringen af elevernes og årgangens udbytte af holddannelse, via elevplaner mm., tilfredsstillende? I hvor høj grad prioriteres skolens specialundervisningsressourcer til holddannelse? Fungerer holddannelse i forhold til inkluderede elever tilfredsstillende? I hvor høj grad inddrages forældrene i skolens arbejde med holddannelse? Er holddannelse knyttet sammen med skolens specialpædagogiske bistand til udvalgte elever?

16 Al undervisning på Åmoseskolen er stærkt individualiseret, med udgangspunkt i den enkelte elevs udviklings- og læringsplan, hold- eller klasseundervisning forekommer yderst sjældent på Åmoseskolen.

17 4 RESULTATER Åmoseskolen 91,3 8, årige i gang med anden aktivitet årige i gang med eller har fuldført uddannelse Figur Overgangsfrekvenser efter 5 år - Specialklasser Åmoseskolen 8,0 92, årige i gang med anden aktivitet årige i gang med eller har fuldført uddannelse 4.1 Lærernes uddannelsesniveau Tabel Lærernes uddannelsesniveau for undervisning på skolen Antal klasser på skolen Liniefagsuddannede i faget Andre kompetencer Dansk 0 0,0% 0,0% Matematik 0 0,0% 0,0% Engelsk 0 0,0% 0,0% Natur/teknik 0 0,0% 0,0% Geografi 0 0,0% 0,0% Biologi 0 0,0% 0,0% Fysik/kemi 0 0,0% 0,0% Kristendom 0 0,0% 0,0% Historie 0 0,0% 0,0% Samfundsfag 0 0,0% 0,0% Idræt 0 0,0% 0,0% Musik 0 0,0% 0,0% Sløjd 0 0,0% 0,0% Hjemkundskab 0 0,0% 0,0% Tysk 0 0,0% 0,0% Fransk 0 0,0% 0,0% Specialpædagogik 0 0,0% 0,0% Dansk som andetsprog Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i kommunen i skoleåret Da der, i kraft af elevernes vanskeligheder, er stort behov for stærkt specialiseret pædagogisk specialviden, er det ikke lærernes liniefag som er det væsentlige, men deres pædagogiske specialviden, som er opnået gennem vidreuddannelse ( PD-moduler osv ), interne kurser, herunder fælleskurser for hele skolen. Der er gennem årene oparbejdet en stor specialviden på Åmoseskolen omkring arbejdet med børn med særlige behov. Denne specialviden er knyttet til Åmoseskolens Videnshus, som er det sted hvor man som ansat kan hente råd og vejledning vedrørende pædagogiske problemstillinger, Videnshuset udbyder også interne kurser. Videnshuset arbejder med: PODD-kommunikation

18 Tegn til tale Visuel støtte Assesment Tale-høre problematikker Forflytning og ergonomi 4.2 Læseresultater Tabel Læseresultater for 1. klasse Antal i % Sikre og hurtige læsere Sikre, men langsomme læsere Usikre og langsomme læsere _ Da der er tale om undervisning af børn med store psykiske eller fysiske vanskelighedder giver det ikke mening at se på læseresultater for 1. klasse.

19 5 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE TIL DEN FAGLIGE KVALITET Skolebestyrelsen bakker fuldt op om skolens prioriteringer omkring den kommende skolereform, som skolens personale, og skolebestyrelsen er meget positive over for. Skolebestyrelsen ser frem til en god og konstruktiv debat, og et godt samarbejde omkring de ændringer som kommer i fremtiden. Skolebestyrelsen ser frem til den styrkelse af det faglige niveau, som vi forventer det øgede timetal vil medføre. De påbud arbejdstilsynet har givet vedr. det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, har efter skolebestyrelsens opfattelse, medført store forbedringer på såvel det psykiske som det fysiske arbejdsmiljø. Det er særligt i afdeling C, hvor der er lavet helt nye toiletter, og lavet nye tiltag vedr. forflytninger, at det fysiske arbejdsmiljø er blevet væsentlig forbedret. Den kulturanalyse som Åmoseskolen i samarbejde med Etikos har iværksat, har givet et godt arbejdsredskab i det fremadrettede arbejde på tværs af skolens fire afdelinger. Der er bl.a. i form af fælleskurser, kulturundersøgelse osv. blevet arbejdet på at styrke det i forvejen gode samarbejde mellem lærere og pædagoger. Alt sammen tiltag som styrker fagligheden og er til gavn for eleverne.

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Lundgårdskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Lundgårdskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Lundgårdskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 LUNDGÅRDSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Sinding-Ørre Midtpunkt

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Sinding-Ørre Midtpunkt KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Sinding-Ørre Midtpunkt 1 Indholdsfortegnelse 1 SINDING-ØRRE MIDTPUNKT 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Skalmejeskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Skalmejeskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Skalmejeskolen Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal

Læs mere

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at : kolens navn: Dybkær pecialskole Pædagogiske processer: kolens værdigrundlag/målsætning: Vision og mål Kvalitetsrapport $ kolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Dybkær pecialskole giver et individuelt

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Albertslund Kommune Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Skolens navn: Udfyldt af: BRØNDAGERSKOLEN NIELS HENRIK JUUL Udskrevet den 27-04-2007 side 1 af 8 1. Ressourceanvendelse, skoleåret 2006/2007 UNDERVISNINGSDEL

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Åmoseskolen Valdemarsvej 347 7400 Herning Tlf: 96287730 E-mail: aamoseskolen@herning.dk www.aamoseskolen.dk Kvalitetsrapport for Åmoseskolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen DATO: 190508 (GJ) Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De resterende felter er udfyldt af forvaltningen på forhånd - eller beregnes

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 21/211 Peder Syv Skolen 2632 Sagsnummer: 194 397 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde.

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11 BØRN OG UNGE Lundagerskolen... 3 Organisering... 4 0. klasse... 4 0.-6. klasse... 4 Ungdomsafdelingen... 5 Samlet vurdering af skolen... 6 Rammebetingelser...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2009/2010 Østervangsskolen Brevid: 919272 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007 Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT Byhaveskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 TRIVSEL... 10 INKLUSION... 16 KVALITETSOPLYSNINGER...

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Sjørslev Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lynghøjskolen. Sagsnr

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lynghøjskolen. Sagsnr Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013 Lynghøjskolen Sagsnr. 226314 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De resterende

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gødvadskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-6 0-6 0 6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Absalons Skole. Sagsnr

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Absalons Skole. Sagsnr Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013 Absalons Skole Sagsnr. 226314 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De resterende

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Vestsalling Skole- og Dagtilbud A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Vestsalling skole og Dagtilbud blev 1. august 2008 en realitet som led i

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Trekronerskolen. For skoleåret 2011/2012. Sagsnr

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Trekronerskolen. For skoleåret 2011/2012. Sagsnr Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2011/2012 Trekronerskolen Sagsnr. 207352 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2017/18. Lokalrapport for: Åmoseskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2017/18. Lokalrapport for: Åmoseskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2017/18 Lokalrapport for: Åmoseskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Nordvestskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Læs skolens målsætning her: Skolens elevtal er her maj elever og det samlede antal lærere er 22.

Læs skolens målsætning her:   Skolens elevtal er her maj elever og det samlede antal lærere er 22. SKOLENS PROFIL Skolen: Sct. Joseph Søstrenes Skole er en katolsk skole, og dermed adskiller den sig fra de fleste andre skoler. Der undervises i de samme fag som i folkeskolen, men en katolsk skole bygger

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lindebjergskolen. Indholdsfortegnelse. Sagsnr Vejledning til udfyldelse af skemaerne:

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lindebjergskolen. Indholdsfortegnelse. Sagsnr Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013 Lindebjergskolen Sagsnr. 226314 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De resterende

Læs mere

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning: Trivselscenter Ulvedals pædagogik Pædagogisk grundholdning Nystartede elever på Trivselscenter Ulvedal kæmper erfaringsmæssigt med et lavt selvværd med manglende tro på egne evner i både sociale og faglige

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE Special Center Roskilde. Fjordskolen, Lysholm. Navn: CPR.: Individuel Undervisningsplan skole og SFO

ROSKILDE KOMMUNE Special Center Roskilde. Fjordskolen, Lysholm. Navn: CPR.: Individuel Undervisningsplan skole og SFO ROSKILDE KOMMUNE Special Center Roskilde Fjordskolen, Lysholm Navn: CPR.: Individuel Undervisningsplan skole og SFO Skoleåret 2012/2013 1 Forord Lovgrundlag Lovgrundlaget for specialundervisning 1 foreskriver,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 FORORD Igennem de sidste fire år har vi arbejdet ihærdigt og intenst med Reerslev Skoles landsbyordning som en organisation bestående af daginstitution,

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

FORÆLDREMØDE 11. marts marts marts 2013

FORÆLDREMØDE 11. marts marts marts 2013 FORÆLDREMØDE 11. marts 2013 12. marts 2013 13. marts 2013 BAGGRUND FOR STRUKTURÆNDRINGEN Økonomi nu og her- og fremadrettet Lave klassekvotienter, elevtal, mulighed for klassesammenlægninger nu og her

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Ådalskolen A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Ådalskolen er en rummelig skole bestående af undervisningssteder i Rønbjerg og Skive/ Dalgas.

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Særslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009. Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt

Læs mere

Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011

Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011 Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011 Udgangspunkt Folkeskoleloven 3. Stk. 2 Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1 Skolens profil

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1 Skolens profil Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Skolens ledelse bestående af skoleleder Jeppe Møller Tobberup, viceinspektør Alice Bach Andersen, SFO-leder Pernille Hossy, afdelingsleder Helle Lindgaard, afdelingsleder

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af Søgårdsskolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Antimobbestrategi Gedved Skole

Antimobbestrategi Gedved Skole Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi

Læs mere

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 20 FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten. LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Her har du

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.

Læs mere

Princip for undervisningens organisering på Herningvej Skole Indhold

Princip for undervisningens organisering på Herningvej Skole Indhold Princip for undervisningens organisering på Herningvej Skole Indhold Formål... 1 Elevernes placering i klasser... 2 Holddannelse... 2 Elevernes undervisningstimetal... 3 Skoledagens længde... 3 Skemalægning...

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Specialtillbuddet Kridthuset. Assens Skole

Specialtillbuddet Kridthuset. Assens Skole Specialtillbuddet Kridthuset Assens Skole 1 Målgruppebeskrivelse Kridthuset er et specialpædagogisk og tidsbegrænset skole- og fritidstilbud med en fælles pædagogisk målsætning til elever i den undervisningspligtige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Havrehedskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere