Muligheder for optimering på kvægejendommen. Christian Friis Børsting Kvægchef, LMO

Transkript

1 Muligheder for optimering på kvægejendommen Christian Friis Børsting Kvægchef, LMO

2 Udviklingen i dækningsbidrag for køer der bliver behov for optimering! R2013 R2014 S2015 B2016 P2017..?? Mælkeydelse, kg EKM/ko Mælk, øre/kg EKM DB/ko

3 Hvad skal der til for at vi flytter os? Ønske/fremtidsbillede Drømmer sig hen mod noget Drømmen om?? Brændende platform/øde ø Man flytter sig væk fra noget Erkendelse af problemet Forandring er nødvendig Fx: Lav mælkepris forandring er nødvendig

4 Forandringsparat Hvad ønsker du? Hvordan vil du opnå det? Er du villig til at betale prisen? Hvornår går du i gang? kg kg?

5 Handling Hvad gør vi og hvad hjælper? Nemt Svært Afdragsfrihed, bank Maskinomkostninger Afdragsfrihed, kreditforening Sælge frie aktiver Energibesparelse (tilskud) Privatforbrug Udlicitering Bedre mælkekvalitet Likviditetsstyring Lønomkostningerne Reducer foderprisen Foderforbrug Mælkeydelse/årsko Markudbytte/ha. Omstilling til økologi Lille Udbytte, hvis det lykkes Stort

6 Årets udfordring mht. fodring for lidt og for dårlig majsensilage. Gns. for 2014 og Antal prøver Slætdato Tørstof, % 29,8 36,3 Stivelse; % i TS 24,1 35,4 Org. Stof fordøjelighed, % 76,4 78,7 NDF, % 40,7 32,2 NDF fordøjelighed, % 65,4 60,9 NEL, MJ/ kg TS 6,15 6,34 Kg tørstof pr. FE (gl.) 1,15 1,07

7 Eksempler på foderplaner i 2014 og 2015 Kg tørstof Hvede, NaOH ludet 4,1 2,1 Rapskager 3,1 3,0 Sojaskråfoder 3,1 3,0 Kløvergræsensilage 7,0 6,0 Majsensilage 7,0 9,5 Mineraler 0,3 0,3

8 Eksempler på foderplaner i 2014 og Kg tørstof pr. dag 24,6 23,9 Kg tørstof i kraftfoder pr. dag 10,5 8,3 MJ pr. dag AAT til mælk g/mj 18,3 17,8 Stivelse, g/kg tørstof NDF, g kg tørstof Vombelastning 0,40 0,53 Forventet ydelse, kg EKM pr. dag 38,4 38,4 Pris, kr. pr. dag 37,7 35,3

9 Få taget majs-analyser i tide! Vi kan fortsat lave en foderplan, køerne kan give mælk af! Send bud så kommer vi og tager prøverne og laver en plan

10 Mulige tiltage for at gøre rationen billigere eller ydelsen højere Billigere ration Andre stivelseskilder Rug Kartoffelpulp Valset korn i stedet for lud-korn. Pas på vommen! Lavere proteinindhold Andre proteinkilder Bærme Solsikkeskrå Soja frem for raps, hvis rapspris for høj Højere ydelse Mættet fedt Ca. sæber

11 Kartoffelpulp er et billigt alternativt fodermiddel kan det erstatte noget af majsen? Kartoffelpulp Kolbemajs Vinterbyg Rug øre/kg 13,0-14,5 55,3 123,0 119 øre/mj 9,0-10,0 15,9 19,7 18,6 Prisen pr. energienhed på kartoffelpulp udgør ca. 50 % af fodermidler med høj stivelse.

12 Men pulp er ikke bare pulp Fabrik AKM, Brande AKK, Karup Tørstof, % 22,3 13,6 Råaske, g/kg ts 31,8 74,0 Råprotein, g/kg ts 45,3 107,0 NDF, g/kg ts 269,2 302,0 Stivelse, g/kg ts 324,74 ~270 NEL, MJ/kg ts 6,50 6,20 * * Baseret på standard stivelsesniveau, 287 g/kg ts

13 Sammenligning med andre stivelseskilder Kartoffelpulp, Karup Kolbemajs Vinterbyg NDF, g/kg ts Stivelse, g/kg ts Kalium, g/kg ts 29,0 6,3 5,9 CAB værdi, meq/kg ts Høj K risiko for tynd gødning K i kartoffelpulp er dog på niveau med græsafgrøder Maks 4 kg tørstof fra kartoffelpulp Pas på til goldkøer pga. høj CAB værdi

14 Reserve-majs 67% pulp/ 33% byghelsæd på tsbasis 50% pulp/50% hvedehelsæd på tsbasis Majsensilage Tørstof, % 25,8 31,0 34,0 NDF, g/kg ts Stivelse, g/kg ts AAT, g/kg ts NEL, g/kg ts 6,11 6,19 6,28 Pris pr. FE 0,79 0,92 1,01 Vi kan lave en billigere blanding, der ligner god majs

15 Udfordringer ved brug af kartoffelpulp Rationen kan blive våd og tung Forsyningssikkerhed Levering og opbevaring 14 dage af gangen fx 1. september-31. januar Nye leverancer må ikke lægges med overlap til gamle Ensilering? Ja men ikke i høje stakke Hold styr på saftafløb

16 Mere mælk med mere fedt i rationen Ca-sæber: samme effekt på EKM som mættet fedt, men mindre effekt på fedt pct.

17 Økonomi i fodring med fedt til malkekøer få beregnet for din besætning Foderration Basis ration Ration med alt. fedtsyreniveau Forskel Fedtsyrer, gram pr. kg TS (18-58) Mælkeproduktion Fedt % 4,10 4,13 0,03 Protein % 3,25 3,22-0,03 Mælkeydelse, kg/ko/dag 33,60 34,02 0,42 EKM-ydelse, kg/ko/dag 33,60 34,09 0,49 Økonomi Mælkeindtægt, kr./ko/dag 75,47 76,36 0,90 Foderudgift, kr./ko/dag 27,54 28,07 0,53 Mælk minus foder, kr./ko/dag 47,93 48,29 0,37

18 Effekt af fedtpris på gevinst ved tilskudsfedt Mælkepris ca. 2,20 kr Op til 25 g fedtsyrer er fedt fra rapskager

19 Effekt af mælkepris på gevinst ved tilskudsfedt Fedtpris 750 kr. pr. 100 kg Op til 25 g fedtsyrer er fedt fra rapskager

20 Spare-ideer vedr. foder Licitation på indkøbt foder Særlig vigtigt i år pga. større mængder Især på mineralblanding og sækkevarer giver det reduceret pris Mineralblandinger er det nødvendigt med? Gær Organsik Se og naturlig E-vit Kun til goldkøer! Biotin Andre dyre ting

21 Mange penge at tjene på høj mælkekvalitet 2 mio. kg. mælk: kr. ved + 3 øre kr. ved + 6 øre

22 Der er mange penge i reduceret celletal 16 Ydelsestab, % Celletal

23 Der er mange penge i reduceret celletal. Eksempel 204 køer celler til Y-kontrol. Pris 2,09 kr Ønsket celletal, X Ydelsespotentiale kg pr. ko pr. år Potentiale for indtjening kr. pr. ko pr. år Potentiale for indtjening, kr. i alt pr. år

24 Resultat ved tre gange malkning få lavet en beregning Fra to til tre daglige malkninger i besætning med 200 køer Pr. år Pr. dag Dækningsbidrag Forøget dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger Arbejdsomkostning Energi, kemikalier Vedligehold malkeanlæg Resultat

25 Resultat, kr. pr. år Følsomhed på ydelsesstigning pr. ko Kg EKM pr. dag

26 Resultat, kr. pr. år Følsomhed på Mælk minus foder ,5 1 1,5 2 2, Kr. pr. kg EKM

27 Resultat, kr. pr. år Følsomhed på timeløn ved 3 timer ekstra pr. dag Kr. pr. arbejdstime

28 Potentiale i økologi omlægningstjek. Eksempel 180 køer, 87 ha og øko-tillæg 80 øre pr. kg Konventionel Økologi Mælkepris 2,64 3,44 EKM pr. ko Mælkesalg, kr. pr ko DB pr. ko Resultat efter finansiering pr ko Resultat efter finansiering bedrift /- 10 øre i tillæg ændrer med kr. pr. ko og kr. for bedriften

29 Vigtige forhold ved omlægning til økologi Mind set - har du lyst til økologi Forventning til prisforhold økologi/konventionel Jordtilliggende > 1 ha pr. ko Eller tænk i nabosamarbejde. Win - win Arrondering/bonitet/arealer til afgræsning Dyrkningssikkerhed mængde og kvalitet Investeringer Renter og afskrivning Små investeringer men tab hvis stop med økologisk kvæg Kan det finansieres nu? Skrappere krav i stalden. Foderbord. Gangarealer. Veterinære forhold Er du en god håndværker så kan det blive godt

30 Kig på din egen bedrift Få ny inspiration på 2 dages kvægkurser i januar-februar 2016 Anmeldeordning til + 20 køer i eksisterende stald Nykælverhold Goldkohold i laden Omkostningsjagt Ydelse kg EKM Reproduktionsstrategi besætningsudvidelse og reduceret opdræt Tilpasning af foderforsyning Omlægningstjek 2017 Min grovfoderpris Maskinanalyse Samarbejde med maskinstationen Investeringsplan 5 år Vedligeholdelsesplan Tavlemøder i stalden med fokus på produktion og rationelle arbejdsrutiner Skitseforslag til udvidelse af stald Miljøansøgning til + 50 køer 2018 Udvidelse af stald Ansættelse af fodermester med ansvar for kostald Besætningsudvidelse ved eget tillæg Indkøring af ny stald Tilpasning af reproduktionsstrategi 2019 Revurdering af investeringsplan 5 år Leanprojekt Skiferie + 1 uge i sommerhus Daglig drift Gennemføre grovfoderstrategi Revurdering af strategiplan 2020 Daglig drift Nye mål Mål: kr. res. før skat Nulpunkt < 2,45 Moderniseringsstøtte Refinansieringsplan Etablering af gårdråd Min grovfoderpris og fremad rettet strategi Maskinstrategi Forpagtningsaftaler Gylleopbevaring Ledelseskursus Vi kommer med input du laver en plan for hvad du vil satse på

31 Handlinger og forandringer, der er til at forstå Ud på staldgangen, i maskinhuset og på marken Hvad er målet? Hvilke handlinger og forandringer skal der til? Hvem skal gøre det? Hvornår skal det ske? Hvordan følger du op? Styr på cellerne Start så snart du kommer hjem Det SKAL lykkes

32 Bevar det gode humør og husk på drømmen

33 Maskinøkonomi på kvægbedriften - transportomkostninger i grovfodersædskiftet - hvad koster det og hvad kan der gøres v/ Lars Jørgensen, LMO Planteavl

34 Store forskelle på grovfoderets fremstillingspris Eksempel fra driftsgrensanalyser 2012 på 20 testejendomme. * Jordleje er en kombination af forrentning af egen jord + forpagtningsafgifter

35 Fremstillingsprisen kan også opgøres pr. ha: 2012-tal for de samme 20 bedrifter

36 Mange faktorer påvirker fremstillingsprisen De tre væsentligste faktorer der påvirker fremstillingsprisen er: Udbyttet Jordlejen Maskinomkostningerne Maskinomkostningerne påvirkes væsentligt af: Afstand Tidsforbrug Logistik v. lagre Driftsform

37 Transportomkostningerne fokusér på: Afstanden Kørevejene (tilstand, trafik, oversigtsforhold) Adgangsforhold ved tanke og lagre Samling af afgrøderne i klynger - 3 minutter sparet pr. læs bliver til mange penge på et år!

38 Nye muligheder for at indsamle data Mange nye datakilder kan hjælpe med at få styr på både tidsforbruget og de høstede udbytter i den enkelte mark: GPS-tracking i marken ved gylleudkørsel kan fortælle os præcis, hvor meget gylle der er kørt ud, og hvor lang tid det tog = kr./ton for den enkelte mark! GPS-tracking kan også bruges til at beregne den optimale gylletilførsel til de enkelte marker med en given arbejdsbredde og effektiv lasteevne for gyllevognen! Udbyttemålere på finsnitterne ved høst fortæller os også om tidsforbruget i den enkelte mark og pauserne mellem registreringerne fortæller os om køretiden på vejen!

39 Stordriftsfordelene kommer ikke af sig selv Store enheder kan give rationaliseringsgevinster omkring dyrene, men i markdriften skal gevinsterne opsøges aktivt ellers bliver afstandene og transportomkostningerne i grovfoderproduktionen blot en klods om benet! WORK SMARTER NOT HARDER!

40 Afstanden betyder meget, når gyllen skal køres den ene vej, og hele den høstede afgrøde skal køres den anden vej!! Tommelfingerregel: 2 øre pr. km.

41 Vær kritisk når du forpagter jord! Tommelfingerregel: jordlejen skal falde med 200 kr. pr. km kr. lavere jordleje for jord med samme udbyttepotentiale der ligger 5 km længere væk!

42 Arrondering og markstørrelse Betyder noget for antallet af vendinger og for udnyttelsen af maskiner og tid. Mange halvfulde frakørselsvogne på et år, hvis der er mange små stykker der ligger langt væk Er der mulighed for sammenlægning af marker eller for bedre adgang via ændret markplan eller jordbytte? HUSK LÆBÆLTERNE og NATURELEMENTERNE!

43 Kender du din fremstillingspris? Driftsgrensanalysen kan være et af værktøjerne til at få overblik over hvor der kan sættes ind! Vær kritisk og gå tallene efter for fejlkilder og husk at fejl kan vende begge veje læssetraktoren og traktoren for blandevognen omkostninger til gylleaftaler leje af arbejdskraft og maskiner

44 Lidt om majshøsten hvad lærte vi? - hvad kan vi bruge det til? v/ Lars Jørgensen, LMO Planteavl

45 Behov for behandling når kløvergræs er forfrugt! Led A: Kun pløjning, medio juni

46 Behov for behandling når kløvergræs er forfrugt! Led B: Harvning + pløjning, medio juni

47 Behov for behandling når kløvergræs er forfrugt! Led C og D: Nedvisning efterår + harvning + pløjning, medio juni

48 Analyser af majshelsæd 2015 (foreløbig) Østlige Syd- Vest- Øst- Nordøer Jylland Jylland Jylland Fyn 2015 Jylland Antal prøver Slætdato 07-okt 15-okt 13-okt 19-okt 20-okt 15-okt 15-okt 22-sep 04-okt Tørstofindhold (g/kg) Organisk stof fordøjelighed (%) 77,2 76,2 76,1 76,1 76,7 76,8 76,4 78,7 77,2 NDF (g/kg TS) FK NDF (%) ,5 66,2 65,8 68,5 65,4 60,9 61,2 Ufordøjelig NDF (g/kg NDF) Stivelse (g/kg TS) Sukker (g/kg TS) NEL20 (MJ/kg TS) 6,21 6,08 6,14 6,13 6,15 6,19 6,15 6,34 6,27 Kg tørstof pr. FEN 1,2 1,22 1,21 1,21 1,21 1,2 1,21 1,17 1,19 Kg pr. FEN 3,72 3,92 3,98 4,39 4,2 4,5 4,16 3,26 3,51 Tidligere fodervurderingssystem Kg tørstof pr. FE 1,12 1,16 1,15 1,16 1,14 1,15 1,15 1,07 1,12 Kg pr. FE 3,48 3,72 3,78 4,19 3,97 4,31 3,96 2,98 3,32 Lav stivelse - foderværdien reddes af høj NDF og høj FK NDF OBS!! overraskende lille variation mellem landsdele! 2014 ( )

49 Sortsvalg 2016 foreløbig anbefaling Vælg på baggrund af samme kriterier som i 2015 (som udgangspunkt er det de samme sorter der er relevante) Vælg 2-3 tidlige middeltidlige sorter med højt udbytte af både stivelse og NDF og høj FK NDF Er der behov for tidlig høst af majs i 2016 pga manglende udbytte ser det ud til at sorter med høj FK NDF kan konkurrere med de ekstra-tidlige sorter, hvis vi kan undgå saftafløb og supplere med anden stivelseskilde (pulp eller korn).

50 Fokuspunkter i majsmarken til foråret 2016 Læg en samlet strategi for jordbehandlingen OBS! på kløvergræs og de kraftige efterafgrøder. Giver 2015 behov for at du skal sanere nogle marker med stor rodukrudtsbestand (Agermynte)? Kortlæg ukrudtsproblemerne og læg en strategi for bekæmpelsen i 2016 (fx falsk såbed + Glyfosat mod Storkenæb, Pileurt og Ærenpris). Overvej om der skal justeres på gødningstildelingen. Læg en (holdbar) strategi i forhold til efterafgrøder og MFO.

51