KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Børnehuset Thunfisken (SDT)

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING 10 BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING 11 SPROGVURDERINGER 12 KULTUR OG KREATIVITET 14 NATUR OG MILJØ 15 TRIVSEL OG SUNDHED 16 BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED 17 OVERVÆGT BLANDT BØRNENE 18 FORÆLDRENES TILFREDSHED 19 RUMMELIGHED 20 BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER 21 FORÆLDRENES TILFREDSHED 22 SBESTYRELSENS UDTALELSE 24 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er 3. generation af Børn og Unges kvalitetsrapportering for dagtilbud i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd vedtog i 2007, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale i dagtilbuddet med deltagelse af dagtilbuddets ledelsesteam samt repræsentanter for forældre og medarbejdere. Ved kvalitetssamtalen vil rapportens oplysninger blive drøftet med henblik på at indkredse et eller flere udviklingspunkter, hvor der i dagtilbuddet vil blive iværksat en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne vil efterfølgende blive indskrevet i dagtilbuddets lokale udviklingsplan. Udover at danne afsæt for en drøftelse af kvaliteten i dagtilbuddet er kvalitetsrapporten ligeledes et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem dagtilbuddet og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra dagtilbuddets supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere i dagtilbuddet. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i en høj kvalitet i dagtilbuddet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for dagtilbuddet også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i dagtilbuddet. Baggrundsoplysninger om dagtilbuddet Børnehuset Thunfisken (SDT) ligger i det geografiske område, som i Børn og Unge går under navnet Område Randersvej. Børnehuset Thunfisken (SDT) består af 0 vuggestuer, 0 børnehaver og 1 integrerede institutioner samt 0 dagpleje. 14 Børn i alderen 0-2 år er indskrevet i dagtilbuddet. 41 Børn i alderen 3 år - skolestart er indskrevet i dagtilbuddet. 11,3% Af børnene i dagtilbuddet har en anden etnisk herkomst end dansk. 1,8% Af børnene i dagtilbuddet har et handicap. Børnehuset Thunfisken (SDT) Thunøgade 22 Tlf.: Dagtilbudsleder: Lisa Thordahl Wistoft liwis@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om dagtilbuddets ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 BESKRIVELSE AF DET Sådan er vi: Forside Velkommen til Børnehuset Thunfisken. Børnehuset Thunfisken et integreret dagtilbud i midtbyen, vi har børn i alderen 0 6 år fordelt på en vuggestue og to børnehavegrupper. Vi er 11 voksne, der samarbejder med forældrene om at give børnene en god hverdag. Vi har en fælles bestyrelse, og personalet kender hinanden godt og samarbejder omkring børnene, hvilket gør overgangen fra vuggestue til børnehave trygt og nemmere for barnet og forældre. I vores pædagogiske arbejde lægger vi vægt på tryghed, omsorg, udvikling og læring Vi værdsætter en respektfuld omgangstone.vores arbejde bygger på et humanistisk menneskesyn og de danske kristne traditioner, der ser mennesket som skabende og unikt.thunfisken er selvejende og har driftsaftale med Aarhus kommune. Vi har hjemtaget løn og administration og bliver administreret af Menighedernes Daginstitioner i København. Såvel i vuggestuen som i børnehaven er børnene glade for at komme i Thunfisken og deltager gerne i de planlagte aktiviteter og pædagogiske tiltag. Da mennesker spejler sig i hinanden, og børn spejler sig i voksne, er det vigtigt, at vi er gode eksempler for børnene, så de lærer at vise hensyn og at være gode ved hinanden. Børnehaven skal være en tryg base, så vi får glade og selvstændige børn, der får lov til at udvikle fantasien, sproget og styrke deres motoriske færdigheder. Børns læring knytter sig til kroppen, og det er gennem kroppen, at barnet bliver bevidst om sig selv og omverden. Vores legeplads giver mulighed for alsidig motorisk udfoldelse, og vi bruger den hver dag. Vi prioriterer udelivet højt, og i sommerhalvåret flytter vi de fleste aktiviteter udendørs. Sproget og fantasien bliver blandt andet stimuleret gennem sang, musik, eventyr, teater og dialogisk læsning. Hvert forår har vi en skoleklub for de kommende skolebørn. Her bliver der lavet skoleforberende aktiviteter, så børnene er godt forberedte til skolestart. Vi prioritere fællesskabet og i perioder af året arbejder vi med forbyggelse af mobning. Vi anvender Red Barnets mobbekuffert. I vuggestuen er det vigtigste for os at skabe en tryg hverdag for børnene. Omsorg, nærhed og glæde er derfor nøgleord for os.trygheden ser vi som en forudsætning for, at børnene kan trives, lære og udvikle sig, samtidig udvikler børnene deres sociale, intellektuelle følelsesmæssige kompetencer i et samspil med andre børn og voksne. Derfor skal barnet mødes med voksne der er omsorgsfulde, bevidste, nærværende og tydelige i deres kommunikation. 4 KVALITETSRAPPORT

5 SIDEN SIDST UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi i dagtilbuddet følgende udviklingspunkter: 1. Kommunikation/formidling OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: Lavet en tydeligere kommunikation ved indkøb af nye store tavler til at skrive ugens aktiviteter, planlægning og dagens oplevelser. En fotoramme som visuelt giver forældrene en oplevelse af det levede liv.der laves en 4 ugers oversigt af de pædagogiske tiltag, som hænges op på tavlen. Samtidig er der en bogi børnehaven for hver aldersopdelt børnegruppe, hvor der bliver skrevet, hvilke tiltag, forløb og oplevelser gruppen har haft. I vuggestuen arbejdes der med ugeplan, hvor de 6 læreplanstemaer indgår, børnene bliver ofte delt op i mindre grupper. planen er forældrene bekendt med. Vi har en fotoramme i gangarealet. Der skrives på en tavle hver dag, hvad der er sket af stort og småt i vuggestuen RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: Overskuelighed og forudsigelighed for forældrene. Vi har fået positiv respons fra forældrene og det hjælper forældrene til at forberede børnene. Dagen starter med en samling ca. kl.9.15, hvor der tales med børnene om, hvad der skal ske i løbet af dagen, Dette giver forusigelighed for det enkelte barn. I vuggestuen giver det overskuelighed og forudsigelighed for forældrene. Forældrene er glade for at kunne tale med børnene om, hvad de skal lave i løbet af dagen. Forældrene læser gerne om, dagens aktiviteter. 5 KVALITETSRAPPORT

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i dagtilbuddet arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... Den direkte kontakt med forældrene, som vi mener har stor værdi, den daglig kontakt, hvor der er fokus på det enkelte barns trivsel, dagens oplevelser om stort og småt omkring barnet. Derudover er der altid en mulighed for at få en samtale udover den årlig forældresamtale, hvor vi anvender SUS til de aldersgrupper der passer til materialet, tilrettet vores børne/forældregrupper. Til de øvrige aldergrupper anvender vi TRAS som baggrund til samtalerne. Som resultat ser vi, at... At forædrene føler sig trygge ved at spørge ind til deres børns oplevelser og adfærd. Forældrne spørger gerne efter ekstra samtaler, hvis de føler, dette er nødvendigt. Børnene udvikles i positiv retning, da de oplever sammenhæng mellem hjem og idagtilbud i forhold til forskellige tiltag og handleplaner. Ved forældresamtalerne får vi positiv respons på såvel det pædagogiske arbejde som på børnenes trivsel og adfærd. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde Eftersom forældresamarbejdet har så stor betydning for børn og unges trivsel, læring og udvikling, er det vigtigt at forholde sig til forældrenes oplevelse af kontakten til dagtilbuddet. Men det er ligeledes væsentligt, at spørge til deres oplevelse af at blive inddraget og ikke mindst hørt i spørgsmål og beslutninger vedrørende deres barn og forholdene i institutionen. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med...: Kommunen...den daglige kontakt til personalet/dagplejeren 62,0% 73,0% 76,9% 80,0%...inddragelsen af forældre i beslutninger vedr. pasningstilbuddet Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 77,0% 63,0% 73,5% 66,7% Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med i inddragelsen i spørgsmål vedr...: Kommunen...deres barns læring og udvikling ,4% 84,9%...deres barns trivsel ,2% 77,4%...pladsen til forskellighed ,0% 58,8% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for dagtilbud Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med...:...deres eget bidrag til samarbejdet med pasningstilbuddet 2007 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen ,8% 83,2% Et godt samarbejde bygger på en ligeværdig og gensidig dialog imellem forældre og institution. Det er derfor, at Aarhus Kommune har som mål, at såvel forældre som institutioner bidrager til samarbejdet, hvor hver part påtager sig et ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældrenes tilfredshed med eget bidrag til samarbejdet er med til at belyse denne gensidige forpligtelse. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet,der er tilfredse eller meget tilfredse med...: samarbejdet mellem pasningstilbud og hjem alt i alt Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen ,4% 84,9% 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på Tryghed, værdsettelse og anerkendelse. For at kunne lære og udvikle sig, skal børn føle sig trygge og værdsatte.tryghed er en forudsætning for at børn kan lære og udvikle sig. Vi voksne må skabe sådanne rammer, så børnene føler sig trygge og værdsatte, og vi må give dem mulighed for at udvikle selvværd. Det betyder, at vi først og fremmest skal have fokus på at indgå i anerkendende relationer med børnene- Når vi indgår i anerkendende relationer med børnene, giver vi dem mulighed for at opbygge selvværd og ikke kun selvtillid.på denne baggrund kan læring og udvikling finde sted. Læreplanstemaerne indgår bevidst og ubevidst i vores hverdag. I vuggestuen beskæftiger vi os med et lærerplanstema for hver ugedag. I børnehaven fordyber vi os i 3 af temaerne pr. år. Der arbejdes med hvert tema i en måned af gangen. En dag hver uge er børnehavebørnene aldersopdelt, hvormed vi kan arbejde mere målrettet med læringen i forhold til den enkelte aldersgruppe. Skoleklub for de ældste finder sted en gang om ugen i et halvt år. FRI for mobberi arbejdes der ligeledes med en gang om ugen i et halvt år. Det er gennem leg, børn har den bedste mulighed for udvikling både personligt, socialt og på alle andre områder. I vuggestuen ligger vi vægt på at udfordre barnet ved planlagte aktiviteter og ved at følge barnet og anerkende barnets udforskning af omgivelserne og de andre børn. Det pædagogiske arbejde er tilrettelagt efter det enkelte barns udvikling. Som resultat ser vi, at... Børnene har lyst til at lære. De delatger aktivt i aktiviteter, samtaler og lege. De forsøger at lytte til hinanden, også i konfliktsituationer lytter de til hinandens forklaring- Dog med voksenhjælp. Børnene har mod på at udforske nye områder og nye aktiviteter. At børnene oplever at være en del af et fællesskab, hvor de behandler hinanden respektfuldt, ikke overskrider grænser, udviser empati, overholder spilleregler for samvær og inddrager andre i lege og aktiviteter. De store hjælpevenner har omsorg for de mindre og er opmærksomme på hinanden. I pæd.planlagte temaer deltager alle over tid meget gerne og udtrykker at de glæder sig til næste dag. 9 KVALITETSRAPPORT Når børnene får tid og rum til leg, udvikles den, nye lege sættes i gang. Børnene er gode til at inddrage andre børn i legen, lave nye roller og de største kan fortsætte en leg over flere dage. Lege kan gentages over lang tid, inden den åbner op for nye, en fortløbenden proces.

10 inden den åbner op for nye, en fortløbenden proces. Delmål: "Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau." BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING Læreplanstema: Alsidig personlig udvikling For at kunne udvikle personlighed er det vigtigt, at børn mødes anerkendende og medlevende af deres omverden. Det betyder, at de skal udfordres og støttes i deres personlige udvikling samtidig med, at de oplever sig værdsat som dem, de er. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes personlige udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes alsidige personlige udvikling er 1. At barnet udv.selvstændighed og kan indgå i et fællesskab At børnene øver sig i selvhjulpenhed, at de øver sig i at give udtryk for egne meninger og holdninger,er i stand til at udtrykke deres følelser.de forsøger at overholde sociale spilleregler, hvortil de har erhvervet redskaber gennem arbejdet med Fri for mobberi. 2. At blive bevidst om hvem de selv er. Hvad kan jeg lide, hvad er jeg god til, hvor går mine At børnene prøver at sætte ord på egne interesser. De øver sig i at sige fra, når der er noget de ikke vil eller ikke kan lide. Dette ofte ved hjælp af stoptegnet, som de har fra fri for mobberi. 3. at barnet udvikler psykisk robusthed At børnene bliver i stand til at håndtere konflikter, og henter hjælp når der er behov. Lære at acceptere andres mening og lære at noget andre har sagt skal i pytkassen. 10 KVALITETSRAPPORT

11 Forældrenes tilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets. : Kommunen...evne til at udfordre det enkelte barn - 53,0% 76,9% 70,2%...indsats for at stimulere deres barns lyst til at lære Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 65,0% 59,0% 82,1% 78,8% BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING Læreplanstema: Sproglig udvikling Barnets sprog bliver udviklet ved, at barnet bruger det. Sproget spiller en vigtig rolle i det moderne samfund. Det er derfor af afgørende betydning, at barnet i dagligdagen har rige muligheder for at bruge og udvikle sproget. Sproget er et vigtigt fundament for barnets læring, udvikling og sociale samvær. Barnet kan udtrykke sig gennem mange sprog: talesprog, skriftsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem disse forskellige sprog kan barnet dels udtrykke sine egne tanker og følelser, formulere sin undren og gennem sin egen forståelse af sproget lære at forstå andre mennesker. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes sproglige udvikling er 1. at børnene får mod, lyst og mulighed til at udtrykke sig sprogligt og eksperimenter med At børnene får lyst til selv at fortælle videre efter en oplæst eller mundtlig fortælling. De fleste børn er ivrige efter at fortælle til samlinger. At børnene selv digter historier, gerne leger med ord og remser. At børnene brugersproget i argumentationer. I vuggestuen ser vi, at børnene deltager verbalt og nonverbalt ved samling, sang og forløb med fortællekuffert. Har interesse for bøger. 2. Nysgerrighed overfor bogstaver, tal og symboler At børnene er nysgerrige og har lyst til at lytte sig frem til hvad navne, genstande begynder med. At børnene legeskriver, at børnene udviser interesse for symboler i bøger, at de gerne vil tælle børn og genstande. Vi har alle bogstaver hængende med symboler, hvilke de ofter anvender, når de tegner.i vuggestuen viser børnene interesse for former og farver. Kan genkende bogstaver i deres eget navn 3. omgangstone gennem sproget At børnene forstår vigtigheden af at man taler ordentligt til hinanden. at børnene øver sig i at løse konflikter gennem sproget. De øver sig i at udtrykke følelser som glæde, vrede, tristhed og frustrationer. I vuggestuen ser vi glade børn der får en god sprogforståelse. I vuggestuen er børnene opmærksomme på nuancerne i sproget og leger med ordene. 11 KVALITETSRAPPORT

12 SPROGVURDERINGER Mulighederne for at nå et højt fagligt niveau grundlægges tidligt i livet. En af de bedste indikatorer for barnets læring og mulighed for at deltage i samvær og undervisning er sproglig udvikling. Et af redskaberne til at tydeliggøre barnets sproglige udvikling er sprogvurderingen. Sprogvurderingen blev indført i 2008 som et tilbud til alle 3-årige børn, og i forbindelse med en lovændring fra 2010 er det nu lovpligtigt at sprogvurdere alle 3-årige børn, hvor der er en formodning om, at barnet har behov for sprogstimulering. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af 3-årige børn med dansk som modersmål, der vurderes at have et alderssvarende sprog, skal være over 85 %. Manglende danskkundskaber er for mange børn med dansk som andetsprog en væsentlig barriere for at gennemføre en uddannelse, ligesom det er en barriere for at deltage ligeværdigt på arbejdsmarkedet og i det øvrige danske samfund. Aarhus Kommune sprogvurderer alle børn med dansk som andetsprog, inden de starter i 0. klasse. Dette gøres for at afdække behovet for støtte til at lære dansk. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening ved skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal være over 35 %. Det er i Aarhus Kommune besluttet, at muligheden for en sprogvurdering skal være et tilbud til alle forældre. Med dette tilbud er det hensigten at sikre, at så mange børn som muligt får den sproglige støtte, som de måtte have brug for. I nogle dagtilbud anvendes sprogvurderingerne som et grundlæggende redskab i det pædagogiske arbejde med børnene. 0 Antal obligatoriske sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som modersmål Opgjort for perioden 1/1-31/12. 0 Antal sprogvurderinger i alt af 3-årige børn med dansk som modersmål Opgjort for perioden 1/1-31/12. 0 Antal gennemførte sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/12. 2 Antal gennemførte sprogscreeninger af 5-årige børn med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/ KVALITETSRAPPORT

13 Kvalitetsrapport for dagtilbud Andel af 3-årige børn med dansk som modersmål, der er blevet vurderet til at have behov for :...en generel indsats...en fokuseret indsats...en særlig indsats DET KOMMUNEN 89.7% Andel af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der er blevet vurderet til at have behov for : DET KOMMUNEN...en generel indsats...en fokuseret indsats...en særlig indsats 37.4% 60.8% Andel af 5-årige børn med dansk som andetsprog, der ved sprogvurdering før skolestart er blevet vurderet til at have : DET KOMMUNEN...et uvæsentligt behov for støtte til at lære dansk...et særligt behov for støtte til at lære dansk 100% 68% 27.1%...behov for basisundervisning i dansk Opgjort for perioden 1/1-31/12 13 KVALITETSRAPPORT

14 KULTUR OG KREATIVITET Læreplanstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets kompetencer indenfor kulturelle udtryksformer og værdier bliver udviklet gennem udfordrende kulturelle aktiviteter. Viden om forskellige kulturelle udtryksformer er vigtige forudsætninger for et rigt og nuanceret liv. Kulturelle oplevelser medvirker ved udvikling af personlig og social identitet. Det er netop i mødet med det anderledes og i anerkendelsen af andre, at vi får mulighed for at erkende vores eget ståsted og udviklingsmuligheder. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med kulturelle udtryksformer og værdier er At give kendskab til forskellige kulturer og de danske traditioner At børnene fortæller lytter gerne til de få børn vi har børn der kan fortælle om andre kulturer, og det er vigtigt for det enkelte barn at være en del af den kultur, som deres familie står for.vi er et dagtilbud med traditioner som bliver fejret også sammen med forældrene. 2. At børnene får kendskab til litteratur og musik og teater At børnene med glæde deltager i samling med sang, sanglege og musik, gerne selv digter sange. Ved lucia og juleafslutning i Domkirken synger børnene både sammen og solo. Vi har et nyindrettet fortællerum med mulighed for at lave hatteteater og fortællehule. I vuggestuen anvendes fortællekuffert med eventyurfigurer. 3. At give børnene en billedforståelse At børnene ex. fortæller om kunsten i bybilledet. stor glæde i processen med form og farver og viser glæde ved at deltage i vores kunstprojekt, hvor der blev lavet billeder/skulpturer af ex. stole, gummistøvler og lavet billede med form og farver Forældrenes tilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at : Kommunen...stimulere deres barns kreativitet og fantasi - 64,0% 89,7% 81,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 14 KVALITETSRAPPORT

15 NATUR OG MILJØ Læreplanstema: Natur og naturfænomener Barnets kompetence indenfor natur og naturfænomener bliver udviklet gennem aktiv involvering i naturen. Barnet skal opleve naturen. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturen giver æstetiske oplevelser, erfaring med naturkræfter og motorisk træning. Naturen udfordrer barnet og stiller krav til barnet om at acceptere naturens balance. Naturen vil, som afsæt for aktiviteter om årstider, arter og livscyklus, styrke barnets vigtige evne til at systematisere og kategorisere deres omverden. Mangeartede naturoplevelser udvikler barnets forståelse og ansvarsfølelse for den verden, de er en del af. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med natur og naturfænomener er 1. at lærer at udvise respekt og forståelse og glæde ved naturen At børnene har fået kendskab til at vi kan anvende naturens ressourser til at andet end bare at se på, ex. at lave mad, lave dekorationer. Fokus er at være i naturen. At børnene har stor glæde af at vi tager naturen med ind i midtbyen og lærer alle årstiderne at kende. Vuggestuen har glæde af naturen på legepladsen, undersøger og viser begrejstring. 2. at lære naturen at kende med alle sanser At børnene er blevet bevidste om lydene ex. ved vand og regntema. Ved samling blev det et tema at tale om hvordan vejret er lige nu. Der blev bygget drager, regnvandsmålere så børnene har fået en bevidsthed om vejret og deres sanseapperat.vi har deltaget bevægelse i dagtilbud, med aktiviteter på legepladsen. 3. at børnene lærer om naturfænomener og miljø At børnene bliver mere bevidste om, at vi skal passe på naturen, ex. kun bruge et stk. papir efter håndvask. De ældste børn er opmærksomme på, når der sker voldsomme naturfænomener og i Danmark at der er forskel på styrtregn og stilleregn. I vuggestuen bliver børnene opmærksomme på ex. at man bliver våd når det regner. 15 KVALITETSRAPPORT

16 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børns sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på Vi mener tryghed er en forudsærning for trivsel og sundhed. At det enekelte barn har en værdi med dets individualitet og forskellighed. Børnene mødes med anerkendelse og respekt. Da børn er forskellige mødes de med forskellige krav til deres udvikling.vi arbejder med at gøre børnene psykisk robuste, så de er i stand til at tage udfordringer op og samtidig vedgå sig egne grænser..vi har valgt at ansætte en køkkenmedarbejder, der laver en madplan som dækker barnet behov for ernæring. Ved vores fælles måltider bliver der talt om, hvad der er sundt og hvad kroppen har brug for, for at man kan trives og udvikle sig bedst muligt. Vi har deltaget i projektet bevægelse i dagtilbud som børnene har stor glæde.i perioder har en gruppe børn der deltager Red barnets i Fri for mobberi.vi har en sukker politik, hvor vi ikke servere kage eller andet sødt i hverdag. Når vi bager med børnene er det altid sunde boller. Til børnenes fødselsdage må der kun serveres et stk. kage eller et stk is. I vuggestuen er børnene motorisk aktive, leger, øver og lære. Der serveres aldring sødt, til fødselsdage serveres frugt og grønt på en sjov måde. Som resultat ser vi, at... I forhold til fri for mobberi ser vi at børnene anvender handlemulighederne ex. ved at række hånden op med stop. og i de konfliktsituationer der opstår løses de bedre og med større forståelse mellem børnene. Alle børn har en hjælpeven og opstår noget som kræver hjælp ex. i garderoben hjælper de hinanden. Efter vi har indført en sukkerpolitik, og det er implementeret bliver der ikke talt om slik og andet i forbindelse med fester/fødselsdage. I vuggestuen ser vi glade børn der gerne deltager i alle aktiviteter. Børnene glæder sig til ex. formiddagsmad med samling, hvor de deltager og de ekelte børn oplever at deres eget bidrag er vigtigt tilfælesskabet. 16 KVALITETSRAPPORT

17 BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED Delmål: Børn og unge udvikler sunde vaner. Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Det er derfor vigtigt, at der i børnenes hverdag i dagtilbuddene skabes rum for at bruge sin krop og bevæge sig. Læreplanstema: Krop og bevægelse Barnets krop og sanser bliver udviklet gennem udfordring. Barnet skal sikres trygge, udfordrende og aktive miljøer. Barnets krop og sansesystem udgør fundamentet for erfaringer, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Barnets sansesystem skal have rige udviklingsmuligheder. Et vigtigt fundament for barnets udvikling og selvforståelse er tillige dets kropsbevidsthed. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes krop og bevægelse er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med krop og bevægelse er 1. at lære børnene kropsbevidsthed at børnene taler om, hvad der er godt for kroppen. Hvilke muskler bruger man i forskellige situationer. Der er stor forskel på om man løber på legepladsen eller i ex. skoven. Børnene nyder de forandrede arenaer med ex. forskellige forhindringer og underlag. De lege vi har lært ved dagtilbud i bevægelse er alle børn glade for at deltage i. Tumlerum på 2. sal Været en del af projektet Daqgtilbud i bevægelse 2. lære børnene glæde ved at bevæge sig At børnene selv efterspørger bevægelseslege og gerne selv tager initiativ til at bevæge sig og sætter lege i gang. Børnene bevæger sig frit rundt i huset som er i flere etager. 3. at blive selvhjulpen og derved større selvtillid. At med lidt hjælp fra de voksne kan gruppen sammen finde frem til, hvilken påklædning der passer til vejret i dag. Initiativet kommer ofte fra børnene selv. Alle børn skal aktivt deltage i at tage tøj på. Over tid bliver børnene gode til selv at se hvad tøj de skal have på og selv klare påklædningen. I vuggestuen øver de på at blive sellvhjulpen mht. tøj og ex. kravle op på stole, selv kravle op i krybben mm 17 KVALITETSRAPPORT

18 OVERVÆGT BLANDT BØRNENE Overvægt blandt børn og unge er et stigende problem i hele den vestlige verden og er en stor trussel mod børn og unges sundhed og trivsel. Derfor er det vigtigt, at der allerede i tidligt i barnets opvækst bliver stillet skarpt på, om der er en bekymrende udvikling i barnets vægt. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn i 0. klasse skal være under 15 %. Andel drenge fra dagtilbud som (ved start) i 0. klasse... DET KOMMUNEN 0,0% 10,0% er overvægtige (på baggrund af BMI) er overvægtige (på baggrund af BMI) Andel piger fra dagtilbud som (ved start) i 0. klasse... DET KOMMUNEN 0,0% 13,5% er overvægtige (på baggrund af BMI) er overvægtige (på baggrund af BMI) 18 KVALITETSRAPPORT

19 Delmål: Børn og unge trives, er robuste og har selvværd. FORÆLDRENES TILFREDSHED At blive anerkendt for sit værd er en væsentlig forudsætning for at børn og unge udvikler sig til glade og robuste voksne. En vigtig indikator er derfor forældrenes oplevelse af dagtilbuddets evne til at skabe trivsel for barnet. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddenes evne til at skabe trivsel for jeres barn skal være over 85 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: Kommunen... deres barns trivsel i dagtilbuddet ,3% 92,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 19 KVALITETSRAPPORT

20 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i vores Børn og unge-politik arbejder vi i Aarhus Kommune for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i dagtilbuddet arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på Det er vigtigt at alle føler sig som en del at vores fællesskab, hvor vi behandler hinananden respektfuldt. Vi behandler børnene forskelligt for at kunne behandle dem ens. Vi ligger vægt på, at det den enkelte familie står for er vigtig for barnet, og det bliver mødt med respekt fra personalets side. Vi mener, det er vigtigt at alle føler sig som en del af et fællesskab. Vi arbejder med at barnet ser sig som en del af hele børnegruppen og en del af egen aldersgruppe. Alle børn skal ses, høres og røres ved hver dag, som gør at det føler sig værdifuld i fællesskabet. Ved samling bliver der talt om hvem der mangler og hvorfor. Alle har et medansvar for at hjælpe, hvis et barn er ked af det. Og et medansvar for ex. oprydning. I vuggestuen arbejder vi med fællesskabet særligt omkring måltiderne. Som afslutning på måltidet holder alle børn hinanden i hånden og siger tak for mad. Det er sjovt for børnene og de vender sig til at holde alle børn i hånden. Som resultat ser vi, at... Børnene acceptere at vi behandler børnene forskelligt, de bliver mere tolerante og forstår at vi har forskellige grænser. Børnene tager ansvar og henter hjælp hvis der er behov. I samling og ved måltiderne, vil børnene gerne samtale og lytte til hinanden. Børnene har et tilhørsforhold til deres egen gruppe og deres egen aldersgruppe på tværs. Vi oplever, at børnene bliver tolerante overfor andre som har særlige behov, og måske har anden hudfarve. 20 KVALITETSRAPPORT

21 Kvalitetsrapport for dagtilbud BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER Læreplanstema: Sociale kompetencer Sociale kompetencer udvikler sig i fællesskaber og gennem relationer til andre for eksempel i venskaber, i leg og i gruppesammenhænge. Sociale relationer er en forudsætning for barnets trivsel og udvikling. Anerkendelse fra andre er en forudsætning for barnets eksistens som socialt individ. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes sociale kompetencer er beskrevet i dagtilbuddet pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes sociale kompetencer er 1. at være en del at et fællesskab At flere børn er begyndt at indgå i flere forskellige relationer ved hjælp af legevenner. At de øver sig i at lytte til hinanden. At børnene er glade for at høre til i fællesskabet i egen gruppe og aldersgruppe. At børnene inddrager nye børn i deres lege, kommer og fortæller hvis de oplever egne eller andres grænser der bliver overskredet. I vuggestuen ser vi børnenes glæde at mødes og være sammen i hverdagen 2. at børnene kan være en god ven børnene tager sig af deres hjælpeven. Når vi taler om, hvem der har oplevet nogen være en god ven for dem, altid kan finde eksempler på nogen, der har været en god ven. Når et barn er i den gode stol er børnene gode til at udtrykke de positive sider af ved lige netop det barn. I vuggestuen ser vi, at børnene er opmærksomme på hiandens signaler. 3. empati og være gode rollemodeller for hinanden At de især som hjælpeven tager opgaven som rollemodel alvorligt. Der er større forståelse overfor andre med anden hudfarve og særlige behov, lytter gerne til fortællinger fra børn med anden kultur. 21 KVALITETSRAPPORT

22 FORÆLDRENES TILFREDSHED Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn er en del af et fællesskab skal være over 85%. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj grad eller meget høj grad mener, at...:...deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i pasningstilbuddet Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen ,1% 79,2% Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at...:...udvikle deres barns sociale kompetencer(fx vise hensyn, forståelse for andre og hjælpsomhed) Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen 78,0% 83,0% 92,1% 85,3% Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj grad eller meget høj grad mener, at...:...deres barns pasningstilbud fremmer lige muligheder for alle Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen ,9% 73,0% 22 KVALITETSRAPPORT

23 Det er en del af livet, at have konflikter, også småbørn har konflikter. Men mobning er ikke bare en enkeltstående konflikt, men negative handlinger eller overgreb. Børn kan blive syge, stressede og have svært ved at koncentrere sig. De kan også udvikle lavt selvværd og blive socialt isoleret. Det er derfor vigtigt, at voksne griber ind, hvis det registreres, at der i børnegruppe er ved at udvikle sig sociale normer og relationer, som er fordrejet i negativ eller ekskluderende retning. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med indsatsen for at begrænse mobning skal være over 85 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets...: Kommunen...indsats for at begrænse mobning 77,0% 70,0% 91,7% 74,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse 23 KVALITETSRAPPORT

24 SBESTYRELSENS UDTALELSE Det er ikke lykkedes at samle bestyrelsen og få lavet en fyldestgørende kommentar på rapporten, hvilket er grunden til der ikke er beskrevet noget.