Tværinstitutionelt samarbejde og didaktisk baserede samarbejdsformer med musik som eksempel
|
|
- Oscar Toft
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tværinstitutionelt samarbejde og didaktisk baserede samarbejdsformer med musik som eksempel Finn Holst, Ph.D. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Forskningsprogrammet Fagdidaktik Aarhus Universitet
2 Tværgående samarbejde mellem musikskolelærere og folkeskolemusiklærere kan berige arbejdet, når fokus flyttes fra det institutionelle fokus til den fælles musikpædagogiske praksis rettet mod eleverne med børnene i fokus. Når samarbejdet foregår på et højt undervisningsfagligt niveau og udnytter den specialisering, der er mellem forskellige professioner, er der et meget stort potentiale, med betydning for elevernes læring, for inklusion og for muligheden for undervisningsdifferentiering. Hvad og hvordan
3 Udvidet musikundervisning i samarbejde mellem folkeskole og musikskole på socialt stærkt belastede skoler i Horsens - skal styrke børnenes musikalske udvikling og bidrage til udviklingen af deres personlige, sociale og sproglige kompetencer. Start 2001: Udvidet musikundervisning, Musik Til Alle. - samarbejde mellem folkeskoler og musikskolen i Horsens Kommune : Indskolingsprojekt Søndermarkskolen, Horsens - Musik, Sprog og Integration
4
5
6
7 Evaluering 2008 En styrkelse af elevernes selvværd Udvikling af sociale kompetencer og inklusion Skaber en musikkultur på skolen Ændring af skolens image i det omliggende samfund Potentiale: udvikling af samarbejde Evaluering 2011 (tilføjelser til første forløb): Medvirker yderligere til elevernes sproglige udvikling Samarbejde og udvikling af samarbejdsformen har været afgørende
8 Samarbejde er afgørende Musikpædagog Folkeskole musiklærer
9 Genstandsfag : fag-fag Funktionsfag: pæd.-fag Institutionel differentiering Forskellige institutionelle positioner medfører forskellige perspektiver på referencefagene, og trækker på forskellige aspekter af referencefagene (genstandsfag og funktionsfag). (-> Ph.D.-afhandling 2013)
10 Folkeskolemusiklærer kompetenceprofil Nr. Musikskolelærer kompetenceprofil 4. vurdering af elevernes forudsætninger - socialt 3. vurdering af elevernes forudsætninger - fagligt 13. vurdering af elevernes udbytte på det pæd-faglige område I II III 8. undervisningens musikfaglige gennemførelse 5. undervisningens musikfaglige indholdsmæssige planlægning 6. undervisningens metodiske planlægning 16. refleksion over den pæd-faglige proces IV 10. vurdering af den musikfaglige gennemførelse 9. undervisningens pæd-faglige gennemførelse V 2. begrundelse og udvælgelse af undervisningens metode 11. vurdering af den pæd-faglige gennemførelse 12. vurdering af elevernes udbytte på det musikfaglige område VI VII 14. refleksion over den musikfaglige indholdsmæssige proces 1. begrundelse og udvælgelse af undervisningens indhold 7. undervisningens pæd-faglige planlægning VIII 15. refleksion over den metodiske proces 15. refleksion over den metodiske proces IX 12. vurdering af elevernes udbytte på det musikfaglige område 8. undervisningens musikfaglige gennemførelse 14. refleksion over den musikfaglige indholdsmæssige proces 1. begrundelse og udvælgelse af undervisningens indhold 2. begrundelse og udvælgelse af undervisningens metode X XI XII XIII 9. undervisningens pæd-faglige gennemførelse 16. refleksion over den pæd-faglige proces 7. undervisningens pæd-faglige planlægning 11. vurdering af den pæd-faglige gennemførelse 6. undervisningens metodiske planlægning XIV 13. vurdering af elevernes udbytte på det pæd-faglige område 10. vurdering af den musikfaglige gennemførelse 5. undervisningens musikfaglige indholdsmæssige planlægning XV 3. vurdering af elevernes forudsætninger - fagligt XVI 4. vurdering af elevernes forudsætninger - socialt Kilde: Evalueringsrapport Musik Til Alle (2008)
11 Måder at samarbejde på Indhold (musik) Analyse III Metode Vurdering II Undervisning &Læring proces model I Niveaue r
12 Dale (1989) opstiller en systematik af professionskompetencer: Det første kompetenceniveau (K1) drejer sig om at gennemføre ( i lærernes tilfælde) undervisning. Det andet kompetenceniveau (K2) handler om at overveje, planlægge og evaluere undervisning. Det tredje kompetenceniveau (K3) vedrører begrundelse, legitimering og udvikling af indhold for undervisning.
13 Dale (1989) opstiller en systematik af professionskompetencer: Det første kompetenceniveau (K1) drejer sig om at gennemføre ( i lærernes tilfælde) undervisning. Det andet kompetenceniveau (K2) handler om at overveje, planlægge og evaluere undervisning. Det tredje kompetenceniveau (K3) vedrører begrundelse, legitimering og udvikling af indhold for undervisning.
14 Dale (1989) opstiller en systematik af professionskompetencer: Det første kompetenceniveau (K1) drejer sig om at gennemføre ( i lærernes tilfælde) undervisning. Det andet kompetenceniveau (K2) handler om at overveje, planlægge og evaluere undervisning. Det tredje kompetenceniveau (K3) vedrører begrundelse, legitimering og udvikling af indhold for undervisning.
15 Samarbejdsformer: Modus 0 kan karakteriseres som en arbejdsdeling med en asymmetrisk relation mellem de to lærere, hvor den ene lærer planlægger og leder undervisningen og den anden assisterer. Formen er periodisk asymmetrisk (overlærer/underlærer) evt. på skift. Modus 1 opretholder den asymmetriske rollefordeling fra arbejdsdelingen i Modus 0, men inddrager de forskellige kompetencer. Asymmetrisk rollefordeling baseret på den ene lærers forberedelse og instruktion af undervisningen.
16 Modus 2 adskiller sig fra modus 2 ved, at de to læreres forskellige kompetencer bringes i spil i forhold til de didaktiske valg. Den relative faste ledelsesrolle i undervisningen opretholdes, men gennem en fælles planlægning (K2), som inddrager didaktiske valg udfordres den enkelte lærers erfaring og viden og der er mulighed for at udvikle nye forståelser. Modus 3 bygger på en eksplicit og tydelig rollefordeling, baseret på de to læreres særlige kompetencer. Det betyder, at ledelsesrollen kan ændres på en for eleverne synlig måde, og rollefordelingen forbliver symmetrisk - dvs. skiftende og ikke statisk. Det fælles kompetenceområde og den fælles indholdsforståelse (K3), hvor man kan agere symmetrisk, bliver ikke presset af en stivnet rollefordeling, hvilket bidrager til større fleksibilitet.
17
18 Relation mellem samarbejdsmodus og læring Didaktisk parameter Realiseret potentiale 4 1 3,5 0,9 0,8 3 0,7 0,6 2,5 0,5 2 0,4 0,3 1,5 0,2 0,1 1 III II I IV 0 III II I IV Modus Læringsresultater i forhold til fælles mål
19 Det musikalske rum i daginstitutionen
20 Samarbejde musikpædagog pædagog Musikpædagogisk indsats i Børnehuset Blæksprutten, Silkeborg. Det Musikalske Rum - musikpædagog samarbejder med pædagoger Det Hverdagspædagogiske Rum - Rollefordeling - Samarbejde omkring musik og deltagelse. - To børnegrupper og pædagogteam - Forskellige handlemønstre i situationer med forskellig logik - Forståelse af forskellen mellem de to rum - affordance
21
22 Samarbejde Det Musikalske Rum Det Hverdagspædagogiske Rum Overførsel Rekontekstualisering
23 Udvikling af professionelle samarbejdsrelationer Faglig udvikling i musik og billedkunst med video som refleksionsværktøj (Rudersdal 2011) Brugen af video bidrager til at man ser noget andet. Der er en afgørende forskel mellem det læreren ser som deltager i interaktionen undervisning/læring, og det man ser fra en observerende position. Den deltagende position understøtter refleksion, som vedrører kompetence-niveauerne K1 og K2, og at den observerende position understøtter den type refleksion, som inddrager kompetenceniveauet K3. Oplevet praksis Observeret praksis
24 Refleksivt læringsfællesskab med video som refleksionsværktøj 1. det interne blik - (oplevet) plus: 2. det eksterne blik (observeret) plus: 3. det delte eksterne blik - video som refleksivt udviklingsværktøj Oplevet, observeret - og delt. Delt observeret, oplevet praksis
25 Refleksive læringsfællesskaber med video som refleksionsværktøj Udviklingsforløb med vejledere forår 2014, Rudersdal Kommune Alle i en sparringgruppe leverer selv en case (som lærer) og optræder overfor en andens case som sparringsperson (som vejleder) i processen med de syv trin. 1. Case-valg 2. Case-beskrivelse 3. Video-Observation 4. Episode-valg 5. Episode-beskrivelse 6. Didaktisering 7. Praksis- og vidensdeling Samarbejdet foregår som et professionelt læringsfællesskab, hvor læreren gennemfører undervisning med elever og vejleder er observatør. Video spiller en central rolle som fælles refleksionsværktøj som fælles tredje.
26 Refleksive læringsfællesskaber med video som refleksionsværktøj Professionalisering og professionelt samarbejde Udvikling af undervisning og samarbejdsformer i MusikUnik (2014) 1. Læringsfællesskab mellem musikpædagoger 2. Læringsfællesskaber mellem musikpædagoger og skolens lærere/pædagoger Det Musikalske Rum Det Hverdagspædagogiske Rum Et samarbejde af professionel karakter, der udnytter specialiseringen mellem forskellige professioner udgør et stort pædagogisk potentiale med afgørende betydning for elevernes læring. Udvikling heraf er et spørgsmål om 1) etablering og opretholdelse af et specifikt rum for undervisning og læring 2) professionalisering af undervisningen og 3) professionalisering af samarbejdet.
27 Et fremtids-eksempel på institutionalisering af det flerprofessionelle samarbejde.
28 Reference til omtalte rapporter og publikationer: - Holst, F. (2008): Ekstern evaluering af projektet: Musik til Alle et samarbejdsprojekt mellem folkeskole og musikskole i Horsens Kommune. Musikpædagogiske Studier - DPU. Bind 1. Institut for Didaktik, DPU - Holst, Finn (2010) Faglighed, interaktion og samarbejde: Evaluerings- og udviklingsrapport Dan-Mus projektet Rosenlundsskolen, Ballerup. København: Pædagogisk Central, Ballerup Kommune - Holst, F. (2011) Klasserumsstudier, Udvikling af professionskundskab i musik og billedkunst i folkeskole. Et professionsudviklingsprojekt i Rudersdal kommune. Faglig Enhed Musikpædagogik, Forskningsprogrammet i Fagdidaktik, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet - Holst, F. (2011) Evalueringsrapport af projektet Musik, Sprog og Integration Søndermarkskolen, Sønderbro, Horsens 2008 til Kulturhus Sønderbro, Horsens - Holst, F. (2012) Musikpædagogisk indsats, Blæksprutten-Det Kulturelle Børnehus i samarbejde med Den Kreative Skole Silkeborg. Evaluerings- og udviklingsrapport. Silkeborg: Blæksprutten. - Holst, F. (2013). Kortlægning af samarbejde musikskole - grundskole. Faglig Enhed Musikpædagogik. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). Aarhus Universitet - Holst, F. (2013). Phd-Afhandling. Professionel Musiklærerpraksis. Professionsviden og lærerkompetence med særligt henblik på musikundervisning i grundskole og musikskole samt læreruddannelse hertil. IUP (DPU), Aarhus Alle er tilgængelige på
(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat
(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske
Læs mereSkolereform) Om)samarbejde)) Musikskole)/)Folkeskole) Københavns)Musikskole)d.) ) ) )
Skolereform Omsamarbejde Musikskole/Folkeskole KøbenhavnsMusikskoled.9.11.14 FinnHolst,ph.d. InsCtutforUddannelseogPædagogik(DPU AarhusUniversitet CampusEmdrup Lovomændringaflovomfolkeskolenogforskelligeandrelove
Læs mereFinn Holst 2011. Institut for Didaktik, Faglig Enhed Musikpædagogik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) Aarhus Universitet
Evalueringsrapport af projektet Musik, sprog og integration Søndermarkskolen, Sønderbro, Horsens Et projekt med udvidet musikundervisning i et samarbejde mellem folkeskole og musikskole Udviklingsprojekt
Læs mereÅben Skole som Det Tredje Rum. Finn Holst. Musik Til Alle - Horsens Start 2001: Udvidet musikundervisning - samarbejde mellem folkeskole og musikskole
Åben Skole som Det Tredje Rum Finn Holst Musik Til Alle - Horsens Start 2001: Udvidet musikundervisning - samarbejde mellem folkeskole og musikskole Samarbejde er afgørende specialisering Musikpædagog
Læs mereEvalueringsrapport af projektet Musik, Sprog og Integration Søndermarkskolen, Sønderbro, Horsens 2008 til 2011
Evalueringsrapport af projektet Musik, Sprog og Integration Søndermarkskolen, Sønderbro, Horsens 2008 til 2011 Finn Holst Institut for Didaktik, Faglig Enhed Musikpædagogik DPU, Aarhus Universitet Kulturhus
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs merePaper ved NOFA 2 konferencen, Middelfart maj 2009.
Paper ved NOFA 2 konferencen, Middelfart maj 2009. Fagdidaktik i dobbeltperspektiv. Finn Holst, phd. stipendiat. DPU, Institut for Didaktik, Musikpædagogik. ABSTRACT: Den stærke institutionelle opdeling
Læs mereDette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.
Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik
Læs mereVideo i praktik. Video som læringsredskab i praktikken. VIA 15. september Rikke Juul Hornbøll. Video i praktik
Video i praktik Video som læringsredskab i praktikken VIA 15. september 2015 Video i praktik Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Program Video som læringsredskab Vejledning ved videoobservation
Læs mereKlasserumsstudier. Udvikling af professionskundskab i musik og billedkunst i folkeskolen. Et professionsudviklingsprojekt i Rudersdal kommune
Klasserumsstudier Udvikling af professionskundskab i musik og billedkunst i folkeskolen Et professionsudviklingsprojekt i Rudersdal kommune Finn Holst, 2011 Faglig Enhed Musikpædagogik Forskningsprogrammet
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereHVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL
HVAD SKABER KVALITET I FOLKESKOLEN? Lars Qvortrup NCS, DPU, Aarhus Universitet Rudersdal kommune 17. januar 2019 HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL 1 FORMÅL, MÅL OG RAMMEBETINGELSER Folkeskolens
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereSøgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.
UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret
Læs mereBramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE.
2017/2018 Bramsnæsvigskolen Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE. Præsentation af praktikskolen; Bramsnæsvigskolen www.bramsnaesvigskolen.dk 410 elever, 50 ansatte, 2 spor
Læs mereInklusion hvad skal vi, og hvad virker?
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september
Læs mereEffektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov
Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne
Læs mereVejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen
Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens
Læs mereINDLEDNING INDLEDNING
9 INDLEDNING Alle elever har brug for at være sammen med andre elever i idrætsundervisningen. Men vi oplever, at inklusion i idrætsundervisningen er en udfordring for mange lærere. De efterlyser gode råd
Læs mereVEJLEDNING DEN PÆDAGOGISKE BASISMODEL I UDVIKLINGSPROGRAMMET FREMTIDENS DAGTILBUD
VEJLEDNING DEN PÆDAGOGISKE BASISMODEL I UDVIKLINGSPROGRAMMET FREMTIDENS DAGTILBUD Indhold 3 Indledning 5 Fremtidens Dagtilbud kort fortalt 8 Det dynamiske læringsmiljø 17 En målrettet, systematisk pædagogisk
Læs mereVelkommen til Læringskaravane Startskuddet for medarbejdernes e-læringsforløb
Velkommen til Læringskaravane 2016 - Startskuddet for medarbejdernes e-læringsforløb 1 Aftenens program: Historisk tilbageblik fem spor samtidigt siden 1. januar 2011, ved Birgit Lindberg, Sekretariats-
Læs mereVirum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015
Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 1 Læreruddannelserne på Metropol og UCC. Virum Skoles praktikuddannelsesplan Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig): Pia Garde: pg@virumskole.dk Troels
Læs mereProfessionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog Niels Grønbæk Nielsen april 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Samarbejde mellem
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE Skole- og fritidspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Skole- og fritidspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan
Læs mereHøng Skoles uddannelsesplan
Høng Skoles uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereHvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene?
Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Praktikniveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af Hvordan
Læs mereFordybelsesmoduler 2015. Læreruddannelsen University College Lillebælt
Fordybelsesmoduler 2015 Læreruddannelsen University College Lillebælt 1 2 Indholdsfortegnelse Social inklusion at arbejde med udvikling af elevers sociale trivsel og kompetencer i folkeskolen... 4 Musical
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereS E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E
Baggrund F R A D E L E L E M E N T T I L S E LV S TÆ N D I G T M O D U L S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E P E R N I L L E L A D E G A A R D P E D
Læs mereFra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mereSAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE
SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE lægger op til et tværprofessionelt samarbejde mellem folkeskole og musikskole. Samarbejdet mellem folkeskolelærer og musikskolelærer går sjældent af sig selv. Det
Læs mere- et samarbejdsprojekt mellem folkeskole og musikskole i Horsens Kommune
MUSIK TIL ALLE - et samarbejdsprojekt mellem folkeskole og musikskole i Horsens Kommune Oversigt over analyser og resultater fra den eksterne evaluering af projektet Finn Holst, 2008 Denne publikation
Læs mereLedelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereMusik og læring. Det Jyske Musikkonservatorium, 4. januar, torbenwestergaard.com
Musik og læring Det Jyske Musikkonservatorium, 4. januar, 2019!1 torbenwestergaard.com Min baggrund musiker, komponist, underviser og formidler siden midt 70 erne. Info: torbenwestergaard.com længere ophold
Læs mereBørn og Unge Stærkere Læringsfællesskaber
Børn og Unge Målet med Stærkere Børne- og ungepolitikken er Aarhus byråds fælles vision for børn og unge, som vokser op i Aarhus og dermed også det fælles værdigrundlag for vores arbejde i Børn og Unge.
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs mereINKLUSION OG EKSKLUSION
INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik
Læs mereFavrskov læring for alle
Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereHVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018
HVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018 HVAD VED VI OM KVALITET? (EVA) Strukturel kvalitet Normering, gruppestørrelse og -organisering Fysiske
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereVision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Læs mereUglegårdsskolens Praktikuddannelsesplan Læreruddannelsen
s Praktikuddannelsesplan Læreruddannelsen Indhold Information om skolen:... 3 s forventninger til den studerende i praktik... 4 Praktik og vejledning... 4 Praktikniveau 1... 5 Praktikniveau 2... 7 Praktikniveau
Læs mereSamarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs mereNOTAT. Uddannelsesplan for lærerstuderende ved. Præsentation DATO 11. november 2016 SAGS NR.
Uddannelsesplan for lærerstuderende ved Skolen på Herredsåsen DATO 11. november 2016 SAGS NR. Præsentation http://herredsaasen.skoleporten.dk/sp Vision; alle skal lære mere. Vores mål er at skabe en inkluderende
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs merePRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING
PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING FORELØBIG BESKRIVELSE AF ANSØGNINGSFORLØBET FREM MOD ANSØGNINGSFRISTEN MAJ/JUNI 2019 Københavns
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN I FOKUS
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Lis Pøhler Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Indhold 5 Forord 9 Dansk i læreruddannelsen 32 Hvad er læring
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen
Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen, og her er mange praktiklærere, som gerne
Læs mereDEN GODE OVERLEVERING
DEN GODE OVERLEVERING - V. LISA GOTH, TEAMLEDER FOR FGU LÆRINGSKONSULENTTEAMET SAMT BFAU 27. NOVEMBER 2018 HVAD VED VI OM GODE OVERGANGE Undervisningsministeriet har udarbejdet Viden Om Overgange. Fokus
Læs mereGrønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk
Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret
Læs mereDYNAMISK DIDAKTIK BiC afslutningskonference 2014
DYNAMISK DIDAKTIK BiC afslutningskonference 2014 Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet OVERMODIG DIDAKTIK Den fuldstændige kunst at lære
Læs mereUddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole
En skole for livet Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan vi på KLS arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 593
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereHvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft
Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft Lars Qvortrup LSP, AAU/UCN Roskilde Kommune 10. februar 2014 FOLKESKOLEREFORMEN Kompetenceløft
Læs mereMUSIKUNDERVISNING. Katalog til skoler og institutioner
2018-2019 MUSIKUNDERVISNING Katalog til skoler og institutioner 1 2 Fotos: Rasmus Bukholt, Torben Mougaard, Birgitte Foged Kristensen og Troels Aarøe Nissen Layout: Troels Aarøe Nissen For os er musikken
Læs mereMosedeskolen. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Teresa Højgaard Kavalaris, tlf
Mosedeskolen Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Teresa Højgaard Kavalaris, Teresa.kavalaris@gmail.com, tlf. 29826890 Skolen som uddannelsessted I Mosedeskolens pædagogiske platform vægtes
Læs mereA. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereWORKSHOP. Daginstitution og sundhedspleje på 0-6 årsområdet samarbejde om inklusion på tværs af institutioner
WORKSHOP Daginstitution og sundhedspleje på 0-6 årsområdet samarbejde om inklusion på tværs af institutioner KIRSTEN ELISA PETERSEN, LEKTOR, PH.D. LARS LADEFOGED, PH.D.-STIPENDIAT KORNELIA KRAGLUND, VIDENSKABELIG
Læs mereLedelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til?
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Ledelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til? Niels Grønbæk Nielsen Februar 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Ledelse og samarbejde mellem forskellige
Læs mereSamarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen
Idékatalog Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen Slagelse Musikskole og folkeskolerne har igennem mange år haft et godt samarbejde, som nu udvides gennem folkeskolereformen. Dette katalog kan bruges
Læs mereInklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk
Inklusion og læreplaner Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk Hvilke krav stiller inklusion til læringsmiljøet? Hvordan kan læreplansarbejdet fremme inklusion? Workshoppen sigter på at sætte fokus
Læs merePraktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde
Praktik Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis.
Læs merePraktik. Generelt om din praktik
Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes
Læs mereDen studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev
Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev. 05.05.16 Praktiksted Skolen i Sydhavnen Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 3. praktikperiode Skole- og fritidspædagogik Pædagoger
Læs mereA. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:
PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Læs mereInklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU
Inklusion i nationalt perspektiv Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Inklusion: hvorvidt, hvordan og hvorfor Inklusion er blevet et politisk besluttet anliggende
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere
Vejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere Indhold Forord... 1 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen... 2 Kompetencemålsprøve
Læs mereJamen, hvorfor nu det?
Jamen, hvorfor nu det? Hvem har dog fundet på sådan noget? Er det den tilbagevendende snak om den musikalske fødekæde? Er det, fordi der et eller andet sted står, at det er noget, vi skal? Og har vi for
Læs mereDYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag
DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue
Læs mereStudieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...
Læs mereDen studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev
Den studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev. 05.05.16 Praktiksted Fritidscenter Ydre Valby Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 2. praktikperiode Skole- og fritidspædagogik
Læs mereFælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen
rev. d. 10.2.2016 Pædagogisk Råd Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen udvikler sig kontinuerligt
Læs mereDet pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje
Det pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje Redigeret efterår 2016 Pædagogisk tilsyn i dagplejen I dette hæfte kan du læse om; Kommunens tilsynsforpligtelse, hvilken pædagogisk tilgang vi lægger
Læs mereJyllinge skoles praktik uddannelsesplan
Jyllinge skoles praktik uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr. 231 af 08/03/2013: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereTeamsamarbejde og vejledning. SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC
Teamsamarbejde og vejledning SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC Skoleudvikling kræver fælles læreprocesser Som fx kan bestå af strukturerede samtaler i professionelle fællesskaber
Læs mereUddannelsesplan for Strøbyskolen
Uddannelsesplan for Strøbyskolen Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af praktikskolen og hvordan der arbejdes med at uddanne den lærerstuderende. Præsentation af Strøbyskolen Strøbyskolen er en
Læs mereBring ideas to life VIA University College. Velkommen til dialogmøde om praktik i ny pædagoguddannelse.
Bring ideas to life VIA University College Velkommen til dialogmøde om praktik i ny pædagoguddannelse. 1 Bring ideas to life VIA University College Dagsorden 15.30 17.30 - Velkomst og præsentation - Ny
Læs mereDen studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev. 17/4 2018
Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev. 17/4 2018 Praktiksted Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 3. praktikperiode Social- og specialpædagogik Pædagoger med denne
Læs merePædagogisk tilsyn 2018
Pædagogisk tilsyn 2018 Tilsynsrapport Krudtuglen Det pædagogiske tilsyn er foretaget i perioden 10.4.-12.4. 2018 og består af forskellige elementer; observationer, tilsynsdialog, spørgeskema og afsluttes
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereBroskolens uddannelsesplan for lærerstuderende
Broskolens uddannelsesplan for lærerstuderende Skolen er på 420 elever fordelt på børnehaveklasse til og med 9.klasse i 2 spor. Desuden har vi en SFO samt en Junior- og Ungdomsklub. Alle enheder kender
Læs mereAnbefalinger til indsatser til professionalisering af studiegruppearbejdet i læreruddannelsen (Bilag 1)
Anbefalinger til indsatser til professionalisering af studiegruppearbejdet i læreruddannelsen (Bilag 1) Formålet med dette notat er at sætte retning og rammer for arbejdet på national og lokal plan med
Læs mereSejergaardsskolen Privatskole uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik. Sejergaardsskolens forventninger til den studerende i praktik
Sejergaardsskolen Privatskole uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik Sejergaardsskolen kort http://www.sejergaardsskolen.dk Facebook: Sejergaardsskolens Privatskole Sejergaardsskolen er beliggende
Læs mereSpecifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.
Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets
Læs mereUddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau
Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Kultur og særkende Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler, 1 privat byskole samt 4 landskoler tilkoblet praktikken. Det er en lille kommune,
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereRoskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet
En sammenhængende overgang og vellykket brobygning for fremtidens børn og unge i Roskilde Kommune i forhold til skift mellem dagtilbud, skole i lyset af skolereformen Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereMaxMusik en faglig udviklingsskole med musik
MaxMusik en faglig udviklingsskole med musik Projektbeskrivelse 1) Indledning MaxMusik er på samme tid et musikprojekt, et pædagogisk projekt og et kulturprojekt, som i et unikt samarbejde mellem kultur-
Læs mereHvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM
Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Didaktikkens forandring og nye elevroller Eksempler
Læs mereStig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner
Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitet Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner DLO konference om Pædagogiske læreplaner i praksis 7. September 2004
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Modul 1: Praktik... 1 Modul 2: Praktik... 3 Modul 3: Praktik... 4 Prøver i praktik... 6 Praktik BEK, 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling
Læs mere