Multimediebeskatning hvad skal en advokatvirksomhed være opmærksom på?

Transkript

1 Multimediebeskatning hvad skal en advokatvirksomhed være opmærksom på? Folketinget vedtog den 28. maj 2009 lovforslag nr. L 199 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (beskatning af personalegoder, befordringsfradrag, gavefradrag, dagplejefradrag og rejsefradrag m.v.). Med lovforslaget indføres der regler om beskatning af multimedier, der af en arbejdsgiver stilles til rådighed for en arbejdstagers private benyttelse. Reglerne har virkning fra indkomståret Reglerne medfører dels en udvidelse af beskatningsområdet, dels at der fortsat er ganske gunstige muligheder for, at en arbejdsgiver kan afholde en arbejdstagers private udgifter til multimedier, uden at arbejdstageren derved beskattes af den reelle værdi. Udvidelsen af beskatningsområdet har været omtalt meget i medierne, hvorimod muligheden for at stille multimedier til rådighed for privat benyttelse med en lempelig beskatning har været mindre omtalt. Dette notat er ment som en introduktion til multimediebeskatningen og indeholder en kort gennemgang af reglerne. Advokatvirksomheder bør være opmærksomme på multimediebeskatningen, da mange ansatte i advokatvirksomheder har rådighed over multimedier til privat benyttelse. Som et led i finanslovsaftalen for 2011 vedtog Folketinget den 17. december 2010 lovforslag nr. L 78 Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Ægtefællerabat for multimediebeskatning). Med lovforslaget lempes multimediebeskatningen for ægtefæller, der begge er omfattet af multimediebeskatning. Reglerne har virkning fra og med indkomståret Hvad er et multimedie? Multimedier omfatter computer med sædvanligt tilbehør, telefon samt adgang til datakommunikation via en internetforbindelse. Ved sædvanligt tilbehør til en computer forstås almindeligt forekommende tilbehør til en computer. Det vil f.eks. sige computerskærm, software og printer af almindelig størrelse og standard. Bemærkningerne til lovforslaget nævner, at en meget stor fladskærm med indbygget tv tuner eller en avanceret fotoprinter ikke kan anses som sædvanligt tilbehør. Samtidig følger det af bemærkningerne, at begrebet sædvanligt tilbehør er et fleksibelt begreb, der vil ændre sig i takt med den teknologiske udvikling. Arbejdsgiverens betaling af medielicens er ikke omfattet af multimediebeskatningen. Telefon omfatter både mobiltelefon og fastnettelefon. Ud over selve telefonen omfattes også oprettelses, abonnements og forbrugsafgifter. Herudover omfattes sædvanlige telefonserviceydelser. Bemærkningerne til lovforslaget nævner som eksempler herpå telefonvækning, telefonsvarer og vis nr. funktion. Derimod er indsamlingsbidrag, der opkræves via telefonregningen, ikke en sædvanlig telefonydelse. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget er begrebet sædvanlige telefonydelser et fleksibelt begreb, der kan ændre sig over tid.

2 Adgang til datakommunikation via en internetforbindelse omfatter ud over den løbende abonnementsudgift også engangsudgiften til etablering. Bemærkningerne til lovforslaget nævner, at et internetabonnement, der indeholder andre ydelser end selve internetadgangen f.eks. adgang til vederlagsfrit at downloade musik eller film anses for omfattet af multimediebeskatningen, hvis de nævnte ydelser er en integreret del af abonnementet og ikke kan udskilles og må anses som sædvanlige. Beskatningsgrundlaget Hvis et eller flere multimedier stilles til arbejdstagerens private rådighed, skal arbejdstageren årligt beskattes af kr. Det vil sige, at en topskatteyder i 2010 vil opleve en skattebetaling på ca kr. (140 kr./måned). En bundskatteyder vil opleve en skattebetaling på ca kr. (100 kr./måned). Det er således underordnet for beskatningen, om arbejdsgiveren stiller en computer til rådighed eller om der stilles computer, telefon og internet til rådighed. Efter de gældende regler om fri telefon kan egne udgifter til telefon modregnes i grundlaget for fri telefon. Denne regel videreføres ikke. Den ansatte beskattes således af kr., uanset hvor meget den ansatte selv betaler til arbejdsgiveren for at få stillet multimediet til rådighed. Hvis multimedier kun er til rådighed en del af året, hvilket f.eks. er relevant i forbindelse med nyansættelser, nedsættes skattepligten forholdsmæssigt. En medarbejder, der bliver ansat 1. juli, og fra første arbejdsdag har fri internetopkobling, er således skattepligtig af kr. det pågældende år. For ægtefæller, der begge får stillet multimedier til rådighed af deres arbejdsgivere, gælder der særlige regler, jf. punktet nedenfor om ægtefæller. Ugifte samlevende, der begge får stillet multimedier til rådighed af deres arbejdsgivere, beskattes hver især af kr. Rådighed Multimediebeskatning forudsætter, at et eller flere multimedier stilles til rådighed for en arbejdstagers private benyttelse. Om arbejdstageren rent faktisk benytter multimedierne privat er uden betydning. Det er derfor væsentligt at få fastlagt, hvornår der foreligger rådighed for arbejdstageren. Privat brug af multimedier på arbejdspladsen udløser som udgangspunkt ikke multimediebeskatning. Hvis en arbejdstager blot én gang tager et multimedie med hjem, er det bragt ind i arbejdstagerens privatsfære, og der er en formodning for privat rådighed over godet. Denne formodning vil kun vanskeligt kunne afkræftes. Hvis en arbejdstager har en bærbar computer på sin arbejdsplads og har mulighed for at tage den med hjem, vil det ikke i sig selv udløse beskatning. Tager arbejdstageren computeren med hjem, er der imidlertid en stærk formodning for privat rådighed over computeren. I forbindelse med lovforslagets behandling i Folketinget besvarede skatteministeren en række spørgsmål fra Folketingets Skatteudvalg om rådighedsbegrebet i forskellige situationer. Endvidere kommenterede

3 skatteministeren en række henvendelser rettet til Folketingets Skatteudvalg. Generelt har ministeren udtalt, at der ikke er mulighed for at fastsætte håndfaste regler for rådighedsbegrebet. Arbejdstagerens private rådighed over multimedier dækker også den situation, at øvrige personer i husstanden også har mulighed for at anvende multimedierne. Den situation hvor arbejdsgiveren direkte stiller multimedier til rådighed for arbejdstagerens ægtefælle, børn m.v. er dog ikke omfattet. Det vil bero på en konkret vurdering, om der er en reel begrundelse for at arbejdstageren får stillet flere af de samme goder til rådighed for privat benyttelse, eller om der reelt er tale om, at goderne stilles til rådighed direkte for den øvrige husstand. Hvis en arbejdstager tager en telefon med hjem til bopælen, er der en stærk formodning for privat rådighed over en telefon. Denne formodning vil imidlertid kunne afkræftes, hvor brugen af telefonen er nødvendig for at udføre arbejdet, og der er indgået en tro og love erklæring mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at telefonen alene må anvendes erhvervsmæssigt, og telefonen rent faktisk alene anvendes erhvervsmæssigt. Arbejdsgiveren skal føre kontrol med, at telefonen alene anvendes erhvervsmæssigt. Hvis der er en arbejdsmæssig begrundelse for, at en arbejdstager får stillet en mobiltelefon til rådighed, fordi arbejdsgiveren eller klienter m.v. skal kunne komme i kontakt med arbejdstageren i og uden for almindelig arbejdstid, er betingelsen om nødvendighed opfyldt. Hvis en computer tages med hjem til bopælen, er der tilsvarende en stærk formodning for privat rådighed over computeren. Den mulighed der er for at afkræfte formodningen for en telefon, der tages med hjem til bopælen, gælder ikke tilsvarende for en computer, der tages med hjem til bopælen, eller internetadgang fra bopælen. Baggrunden herfor er et dokumentationssynspunkt, idet der ikke er samme mulighed som for telefoner for at dokumentere, at computeren eller internetadgangen alene anvendes erhvervsmæssigt. Det beror på en konkret vurdering, om en bærbar computer er stillet til rådighed for privat benyttelse. Hvis en arbejdstager er på tjenesterejse og samtidig har et arbejdsbetinget behov for at få stillet en bærbar computer til rådighed, som alene må anvendes erhvervsmæssigt og rent faktisk alene anvender denne erhvervsmæssigt, vil formodningen for privat rådighed kunne afkræftes, hvis arbejdstageren ikke uden unødigt besvær har mulighed for at aflevere den på sin arbejdsplads. Det medfører ikke i sig selv beskatning, at en arbejdstager har en bærbar computer på sin arbejdsplads. Arbejdsgiveren skal imidlertid føre kontrol med, at arbejdstageren ikke tager en bærbar computer med hjem til bopælen. Omfanget af nødvendige kontrolforanstaltninger, som en arbejdsgiver skal foretage sig i den forbindelse, er i vid udstrækning overladt til den enkelte virksomhed. Skatteministeren har i en kommentar til en henvendelse udtalt, at virksomheden er nærmest til at vurdere kontrolbehovet i den konkrete situation. Lovforslaget nævner, at en lærer kan låne en af skolens computere med særligt programmel til forberedelse og efterbehandling af undervisning, uden at det udløser multimediebeskatning. Det er en forudsætning, at læreren alene anvender computeren erhvervsmæssig, at der er tale om et arbejdsmæssigt behov samt at udlånet alene sker i ny og næ. Hvis en computer ofte befinder sig på en lærers bopæl, vil det pege i retning af, at computeren reelt er stillet til rådighed for privat benyttelse med følgende multimediebeskatning. Dette eksempel kan næppe overføres til ansatte i advokatvirksomheder og lejlighedsvis hjemlån af en computer vil derfor udløse multimediebeskatning.

4 Ægtefæller Fra og med indkomståret 2011 er der indført regler om ægtefællerabat for multimediebeskatning. Reglerne medfører, at multimediebeskatningen halveres for den ene ægtefælle i de husstande, hvor begge ægtefæller har arbejdsgiverbetalte multimedier. Skatterabatten er udformet på den måde, at det skattepligtige multimediebeløb reduceres med 25 pct. for begge ægtefæller, når begge ægtefæller multimediebeskattes. Dvs., at beskatningsgrundlaget for hver ægtefælle, der har multimedier til rådighed hele året, reduceres til kr. Det er en betingelse for at opnå nedsættelsen, at ægtefællernes samlede skattepligtige værdi af multimedier udgør kr. pr. år. Denne betingelse sikrer, at der ikke kan spekuleres i, at den ene ægtefælle f.eks. har private multimedier til rådighed i 1 måned, for at den anden ægtefælle, der har multimedier til rådighed hele året, kan opnå nedsættelsen på 25 pct. Beløbsgrænsen på kr. medfører, at hver ægtefælle skal være multimediebeskattet i mindst 8 måneder for at opnå rabatten. Rabatten gives ikke løbende, men først i forbindelse med årsopgørelsen, der foreligger i foråret efter indkomståret. Det er yderligere en betingelse for nedsættelse af multimediebeskatningen, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. Indberetning og indeholdelse Skatteministeren har hjemmel til at fastsætte, at værdien af multimedier skal gøres til A indkomst. Ifølge lovforslagets bemærkninger er det tanken, at denne hjemmel skal udnyttes. Det må derfor forventes, at kildeskattebekendtgørelsen inden for kort tid ændres i overensstemmelse hermed. Denne ændring medfører, at privat rådighed over multimedier skal indberettes med værdien, således at beløbet på kr. fortrykkes på årsopgørelsen for personer, der modtager en fortrykt årsopgørelse, og at arbejdsgiveren skal indeholde skatten på samme måde som med løn. Dette er (hvis det gennemføres) en ændring i forhold til i dag, hvor arbejdsgiveren ikke skal indeholde skat af f.eks. fri telefon. Virkning Reglerne om beskatning af multimedier har virkning fra og med indkomståret Reglerne om lempelse for ægtefæller har virkning fra og med indkomståret Er arbejdsgiverbetalte multimedier et favorabelt personalegode? Efter de gældende regler beskattes privat rådighed over en computer, adgang til internet og/eller fri telefon lempeligt eller er under visse betingelser helt skattefrit. Efter de nye regler vil rådighed over multimedier til

5 privat benyttelse udløse en skattebetaling på ca kr. årligt for en topskatteyder og ca kr. for en bundskatteyder. I medierne har der været særligt fokus på udvidelsen af beskatningsområdet, hvorimod der ikke har været så stort fokus på, at en arbejdsgiver kan stille en række goder af relativ stor økonomisk værdi til rådighed for arbejdstagerens private benyttelse uden de helt store skattemæssige konsekvenser for arbejdstageren. Også i fremtiden må det antages, at arbejdsgiverbetalte multimedier vil kunne være et favorabelt personalegode, som advokatvirksomheder vil kunne tilbyde ansatte, da medarbejderen langt fra beskattes af godernes reelle værdi, hvis der både tilbydes computer, telefon og internetadgang som en del af en fleksibel lønpakke. Multimediebeskatningen er et fast beløb på kr., uanset om medarbejderen har ét eller flere multimedier stillet til rådighed. Skattemæssigt er det derfor en fordel at stille så mange multimedieydelser til rådighed som muligt, hvis blot der stilles én multimedieydelse til rådighed for medarbejderen, idet de efterfølgende så at sige er skattefrie. Skattemæssigt er det altså en fordel at vælge et alt eller intet princip (i det omfang, medarbejderen ønsker multimedieydelser, hvilket nok oftest vil være tilfældet). Dette kan kombineres med kontantlønsnedgang.