Vejledning til Bekendtgørelse nr. xx af xx.xx.xxxx om den klageansvarlige og oplysninger om antal klager behandlet af den klageansvarlige

Transkript

1 Vejledning til Bekendtgørelse nr. xx af xx.xx.xxxx om den klageansvarlige og oplysninger om antal klager behandlet af den klageansvarlige Finanstilsynet 9. februar 2016 J.nr /SSC Indledning Bekendtgørelsen indeholder regler om, at virksomheder indenfor den finansielle sektor skal have en klageansvarlig, og at virksomhederne skal opgøre antallet af klager, som har været behandlet af den klageansvarlige samt udfaldet af klagebehandlingen. Bekendtgørelsen er en videreførelse og udvidelse af reglerne fra Bekendtgørelsen træder i kraft 1. juli Formålet med reglerne er at sikre kunderne en nem og let adgang til at klage over virksomhedens produkter, ydelser eller sagsbehandling, og at sikre at klager håndteres sagligt og indenfor rimelig tid. De fælles europæiske tilsynsmyndigheder offentliggjorde i hhv og 2013 retningslinjer for klagebehandling for henholdsvis penge- og realkreditinstitutter (EBA), værdipapirsektoren (ESMA) 2 og forsikringsselskaber og forsikringsformidlere (EIOPA) 3. Retningslinjerne omhandler finansielle virksomheders klagebehandling, og har til formål at sikre en tilstrækkelig og hensigtsmæssig beskyttelse af forbrugerne i forhold til en effektiv klagesagshåndtering i den finansielle sektor i EU. Retningslinjerne er offentligt tilgængelige på de europæiske tilsynsmyndigheders hjemmesider. Ved denne bekendtgørelse er retningslinjer fra de europæiske tilsynsmyndigheder implementeret i dansk lovgivning. Anvendelsesområde De virksomheder, som er nævnt i 1, stk.1, er omfattet af bekendtgørelsen. Det gælder for danske virksomheder såvel som for udenlandske virksomheder, der agerer på det danske finansielle marked gennem filialetablering. Fælles for de danske og udenlandske virksomheder er, at bekendtgørelsen kun finder anvendelse på privatkundeforhold. 1 Bekendtgørelsen om en klageansvarlig i finansielle virksomheder, bekendtgørelse nr af 8. december JC maj EiOPA-BoS-13/164 og EiOPA-BoS-12/069

2 2/5 Omfattet af bekendtgørelsen er også erhvervsmæssige kundeforhold, såfremt disse ikke adskiller sig væsentligt fra et privat kundeforhold, jf. bekendtgørelsens 1, stk. 2. Et eksempel på et erhvervsmæssigt kundeforhold, der ikke adskiller sig væsentligt fra et privat kundeforhold, kan være en andelsboligforening eller en enkeltmandsvirksomhed, der har karakter af bibeskæftigelse m.v. Der henvises til 1, stk. 2 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder 4 og vejledning til bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder 5. Virksomheder med fem ansatte eller derunder er undtaget fra bekendtgørelsens 3 og 4, 2. pkt. Definitioner Efter 2, stk. 1, forstås ved den klageansvarlige forstås en person eller en organisatorisk enhed, der er ansvarlig for klagebehandlingen i virksomheden. Det er op til virksomheden selv at afgøre, om den klageansvarlige skal være en person eller en afdeling i virksomheden, eller om den klageansvarliges funktion skal outsources til en tredjepart. Bekendtgørelsen stiller ikke krav om, at den klageansvarlige skal være uafhængig i forhold til resten af virksomheden. Ved en klage forstås en henvendelse til den klageansvarlige i virksomheden, eller en henvendelse til virksomheden, der bliver behandlet af den klageansvarlige, fra en kunde, der udtrykker utilfredshed med den leverede tjenesteydelse eller et produkt. Kerneområdet for en klage er en henvendelse fra en kunde, der er utilfreds med et leveret produkt eller en tjenesteydelse, og hvor kundens klage ikke forinden har kunnet løses af vedkommendes sagsbehandler eller kontaktperson i virksomheden. Det afgørende er ikke om klagen sendes til den klageansvarlige, men at det er den klageansvarlige, som står for selve behandlingen af klagen. Klager, der eksempelvis er sendt til virksomhedens direktion eller ledelse, men som bliver behandlet af den klageansvarlige i virksomheden, anses også for at være en klage omfattet af bekendtgørelsen. Omvendt vil en henvendelse, der alene behandles i andre dele af virksomheden ikke blive anset for at være en klage i bekendtgørelsens forstand. 4 Bekendtgørelse nr. 729 af 12. maj Vejledning nr af 20. maj 2015.

3 3/5 Generelle bestemmelser om klagehåndteringspolitik og den klageansvarlige De virksomheder der er omfattet af bekendtgørelsens 1, stk. 1, har pligt til at have en klageansvarlig, jf. bekendtgørelsens 4. Den klageansvarlige er defineret i bekendtgørelsens 2, stk. 1. Af bekendtgørelsens 3, stk.1, fremgår, at virksomhederne også har pligt til at udarbejde en klagehåndteringspolitik for den klageansvarliges håndtering af klager. En klagehåndteringspolitik kan fx indeholde bestemmelser om tidsfrister og sagsgange, herunder hvem der er kompetent til at træffe beslutninger i forhold til klager. Det er direktionens ansvar, at klagehåndteringspolitikken bliver udarbejdet og gennemført og at sikre, at klagehåndteringspolitikken bliver overholdt af den klageansvarlige. Det er også direktionens ansvar at sikre, at alle relevante medarbejder i virksomheden informeres om klagehåndteringspolitikken og klagevejledningspligten, jf. 5, stk. 2. Det fremgår af bekendtgørelsens 3 stk. 2, at der af klagehåndteringspolitikken udover klagevejledningspligten skal fremgå virksomhedens procedure for den klageansvarliges klagehåndtering, og at alle klager skal behandles sagligt, at modtagelsen af en klage skal anerkendes indenfor tre arbejdsdage, og at klager i øvrigt skal behandles indenfor rimelig tid. Med begrebet sagligt menes, at alle klager, der bliver forelagt for den klageansvarlige i virksomheden, skal behandles seriøst og efter samme klagehåndteringsprocedure. Ved indenfor rimelig tid menes, at virksomheden skal sørge for, at modtagelsen af en klage bliver anerkendt indenfor tre arbejdsdage, og at kunden samtidig modtager oplysninger om det videre forløb af klagebehandlingen. Der skal i den forbindelse tages hensyn til klagens kompleksitet og sværhedsgrad. Oplysningspligt I henhold til 5, stk. 1, skal oplysninger om hvem der er den klageansvarlige, eller den klageansvarlige afdeling i virksomheden, skal være let tilgængelige, så kunderne nemt kan finde oplysninger om, hvor i virksomheden de skal henvende sig, hvis de er utilfredse med den leverede tjenesteydelse eller et produkt. Ligeledes skal oplysningerne om hvem, der er den klageansvarlige i virksomheden og hvordan man kommer i kontakt med den klageansvarlige være let tilgængelig på virksomhedens hjemmeside. I de tilfælde, hvor en virksomhed ikke har en hjemmeside, skal oplysningerne om virksomhedens

4 4/5 klageansvarlige og adgangen til denne kunne udleveres til kunden efter anmodning herom. Med let tilgængelig menes, at man som kunde ikke skal lede efter, hvordan man kan klage til en virksomhed ved at skulle klikke sig igennem flere lag på en hjemmeside. Som kunde må man som minimum kunne forvente, at man enten under kundeservice, kontakt eller lignende på virksomhedens hjemmeside vil kunne finde oplysninger om den klageansvarlige i virksomheden. Dette kan fx gøres ved, at der under kundeservice eller kontaktinformation indgår ordet klageansvarlig eller Hvis du som kunde ønsker at klage. En kunde skal ikke først kunne få adgang til oplysninger om den klageansvarlige ved at skulle bruge søgefunktionen på virksomhedens hjemmeside. Det fremgår af bekendtgørelsens 5, stk. 2, at virksomhederne, der er omfattet af bekendtgørelsen, har en vejledningspligt til, at vejlede sine kunder om klageadgangen til virksomhedens klageansvarlige, når omstændighederne tilsiger dette. Dette vil fx være tilfældet, hvor en kunde tilkendegiver, at vedkommende er utilfreds med udfaldet af henvendelse til en filial. Oplysninger om antal klager Finanstilsynet har som led i sin tilsynsvirksomhed mulighed for at kræve alle oplysninger, der er nødvendige for at udøve tilsyn. Dette følger af 347, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, 47, stk. 1, i lov om forsikringsformidling, 66, stk. 1, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, 164, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., 12, i lov nr. 599 af 12. juni 2013 om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, 17, i lov nr. 697 af 25. juni 2010 om ejendomskreditselskaber, 161, stk. 1, i lov nr. 598 af 12. juni 2013 om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. 87, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge. De virksomheder, der er omfattet af bekendtgørelsens 1, stk. 1, skal, såfremt Finanstilsynet anmoder herom, kunne afgive oplysninger om, hvor mange klager den klageansvarlige i virksomheden har behandlet, og oplyse om udfaldet af disse klager, jf. 6, stk. 1. Oplysningerne om antal behandlede klager, skal ske ud fra de kategoriseringer som fremgår af bilagene 1-7, jf. 6, stk. 2. Oplysningerne fra virksomhederne vil skulle tilgå Finanstilsynets indberetningssystem FIONA, og oplyses i skemaer fastlagt af Finanstilsynet, jf. bilagene 1-7. Udfaldet af klagesagerne skal kategoriseres, så det fremgår, hvor mange klager, der er afsluttet ved forlig, i hvor mange sager kunden har fået helt el-

5 5/5 ler delvist medhold, og hvor mange sager der er blevet afvist, jf. bekendtgørelsens 6, stk. 1. Løses en klage ved et forlig kan dette f.eks. være i situationer, hvor en virksomhed, for at bevare et godt kundeforhold, kulancemæssigt vælger at efterkomme en kundes klage, selvom kunden ikke nødvendigvis ville have fået medhold i sin klage. Det samme gør sig gældende, hvis en kunde kun delvist får medhold i en klage. Skulle en klage, mens klagebehandlingen pågår hos den klageansvarlige, blive løst i en lokal afdeling eller lignende, vil sådanne klager også være omfattet af bekendtgørelsens 6. Udgangspunktet er, at klagen har været behandlet hos den klageansvarlige. At den klageansvarlige har sendt klagen til en lokal afdeling eller lignende for at få en udtalelse eller oplysninger om forløbet inden klagen blev forelagt den klageansvarlige, må opfattes som en del af den klageansvarliges sagsbehandling af klagen, og derved omfattet af bekendtgørelsens 6. Hvis en klage indeholder flere klagepunkter, skal klagen kategoriseres og indberettes under den kategori klagen primært vedrører. Er der i en klage flere ligeværdige klagepunkter, skal klagen kategoriseres og indberettes under hver kategori.. Under punktet Samlet antal klager i alt skal en klage derimod kun tælles med én gang, uanset om denne vedrører flere klagepunkter.