BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

Transkript

1 BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først fremgår antallet af nydanskere og udviklingen i antallet siden I forlængelse heraf ses der på de unge nydanskeres aldersfordeling og antal samt den fremtidige udvikling i denne gruppe. Endvidere vises udviklingen i indvandrere og efterkommeres beskæftigelse (herunder antal selvforsørgende) og uddannelse. Slutteligt fokuseres på de nyankomne. Yderligere oplysninger om indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsesniveau kan ses i i Integrationsministeriets Tal og fakta om integration fra september 2010 på Integrationsministeriets hjemmeside: 1) Status og udvikling generelt vedrørende nydanskeres integration Der var i alt indvandrere og efterkommere i Danmark. Det svarer til knap 10 pct. af hele befolkningen. Størstedelen af de indvandrere og efterkommere, der bor i Danmark, har en ikke-vestlig baggrund. Indvandrergruppen (7,5 pct.) udgør en væsentligt større andel af befolkningen end efterkommergruppen (2,3 pct.). Fordelingen af indvandrere og efterkommere på oprindelseslande fremgår af figur 1. Figur 1: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelseslandegrupper, pr. 1. januar ,3% EU15 9,7% Nye EU-Lande 66,9% 7,1% Andre vestlige lande Ikke-vestlige lande 16 pct. af indvandrere og efterkommere i Danmark har oprindelse i EU15-lande, mens 10 pct. har oprindelse i de nye EU-lande. I alt er 33 pct. fra vestlige lande, mens 67 pct. har oprindelse i ikke-vestlige lande.

2 Siden 1980 er det især antallet af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der er steget, jf. figur 2. Inden for de seneste år er det dog stigningstakten i antallet af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse, som har været størst. I 2009 steg antallet af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse således med godt personer, svarende til 4,1 pct., mens antallet af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse steg med ca personer, hvilket svarer til 2,7 pct. Figur 2: Udvikling i antallet af indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelse, Indvandrere, vestlige lande Efterkommere, vestlig oprindelse Indvandrere og efterkommere i alt Indvandrere, ikke-vestlige lande Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse De unge nydanskere Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og personer med dansk oprindelse har vidt forskellige aldersprofiler, som illustreret i figur 3. Efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har en markant yngre aldersprofil end personer med dansk oprindelse, og en større andel af indvandrere fra ikke-vestlige lande sammenlignet med personer med dansk oprindelse er i den erhvervsaktive alder. Figur 3: Aldersfordeling i befolkningen fordelt på herkomst og oprindelse, pr. 1. januar % 5% 4% 3% 2% 1% 0% 0 år 5 år 10 år 15 år 20 år 25 år 30 år 35 år 40 år 45 år 50 år 55 år 60 år 65 år 70 år Dansk oprindelse Indvandrere, ikke-vestlige lande Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse Side 2

3 Unge indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse udgør 9 pct. af alle unge i alderen år og 10 pct. af alle unge i alderen år. Det er således ca. hver tiende ung i Danmark, som har en ikke vestlig oprindelse (se også tabel 1). Tabel 1: Befolkningen fordelt på herkomst, oprindelse og aldersgrupper, pr. 1. januar Vestlige lande Ikke-vestlige lande Dansk oprindelse I alt Antal Indvandrere Efterkommere Indvandrere Efterkommere 0-15 år år år år eller derover I alt Procent 0-15 år 0,8 % 0,7 % 1,3 % 7,2 % 90,0 % 100 % år 1,4 % 0,4 % 3,9 % 4,9 % 89,3 % 100 % år 5,8 % 0,4 % 7,4 % 2,9 % 83,5 % 100 % 25 år eller derover 3,4 % 0,2 % 5,3 % 0,3 % 90,9 % 100 % I alt 2,9 % 0,3 % 4,6 % 2,0 % 90,2 % 100 % Kilde: Danmarks Statistik, FOLK1. De kommende 10 år vil antallet af årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlige baggrund stige (se figur 4). Især efterkommere med ikke-vestlig oprindelse stiger markant, og de unge årige efterkommere, som i dag udgør 4 pct. af alle unge, vil i 2020 udgøre 7 pct. af alle unge. Figur 4: Den forventede udvikling i befolkningssammensætningen blandt de årige fordelt på herkomst og oprindelse % 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Indvandrere med vestlig oprindelse Efterkommere med vestlig oprindelse Indvandrere med ikke-vestlig oprindelse Kilde: Danmarks Statistik, FRDK 110 Side 3

4 2) Status og udvikling i nydanskeres beskæftigelse 54 pct. af de årige indvandrere fra ikke-vestlige lande er i beskæftigelse i 2009, jf. figur 5. Det er knap ni procentpoint færre end indvandrere fra vestlige lande (63 pct.) og ca. 24 procentpoint færre end personer med dansk oprindelse (78 pct.). Fra 2001 til 2008 steg beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande markant (fra 44 pct. i 2001 til 56 pct. i 2008) en stigning på knap 12 procentpoint. 1 Figur 5: Beskæftigelsesfrekvensen blandt årige indvandrere fra hhv. vestlige og ikke-vestlige lande samt personer med dansk oprindelse, % 75% 70% 65% 60% 55% 50% 45% 40% 78,2% 78,5% 77,2% 76,3% 76,4% 77,3% 78,8% 79,3% 77,8% 63,0% 63,2% 64,0% 64,9% 62,0% 60,7% 61,5% 62,5% 62,9% 55,9% 53,4% 54,1% 44,2% 45,5% 45,2% 45,1% 49,1% 46,3% Dansk oprindelse Indvandrere, vestlige lande Indvandrere, ikke-vestlige lande 1 Den stiplede linje indikerer databrud i Tal for 2009 er ikke fuldt sammenlignelige med tidligere år. De selvforsøgende Blandt årige indvandrerkvinder med ikke-vestlig baggrund med minimum to års ophold i Danmark er der i personer, der er uden for arbejdsstyrken. Af tabel 2 fremgår det, at størstedelen af disse kvinder er mellem 20 og 29 år. Det er vigtig at understrege, at især gruppe under 30 år kan indeholde unge internationale studerende. Tabel 2: Gruppen af årige indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande med minimum 2 års opholdstid i DK som er uden for arbejdsstyrken, opdelt på aldersgrupper, 2009 Alder Antal Procent årige ,7 % årige ,7 % årige ,3 % årige ,6 % årige 271 2,6 % Alle % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD56 De seneste år er der kommet en ny gruppe af selvforsørgende indvandrere til Danmark i form af ægtefælleforsørgede kvinder fra vestlige lande. 1 Idet Danmarks Statistik har ændret deres metode til opgørelse af beskæftigelsesstatistikken fra og med 2009, kan udviklingen mellem 2009 og andre år ikke med sikkerhed vurderes. Side 4

5 Der er i årige indvandrerkvinder med vestlig baggrund med minimum to års ophold i Danmark, der er uden for arbejdsstyrken. Af tabel 3 fremgår det, at en stor andel af kvinderne med vestlig baggrund med ophold i minimum 2 år er under 30 år. Det er vigtig at understrege, at især gruppen under 30 år kan indeholde unge internationale studerende. Tabel 3: Gruppen af årige indvandrerkvinder fra vestlige lande med minimum 2 års opholdstid i DK uden for arbejdsstyrken, opdelt på aldersgrupper, 2009 Alder Antal Procent årige ,2 % årige ,4 % årige ,1 % årige ,7 % årige 446 6,6 % Alle % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD56 3) Status og udvikling i unge nydanskeres uddannelse 49 pct. af indvandrere fra ikke-vestlige lande i alderen år er i skoleåret 2009/2010 i gang med en ungdomsuddannelse (se tabel 4). Blandt efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i samme aldersgruppe er 57 pct. i gang med en ungdomsuddannelse, mens det blandt personer med dansk oprindelse er 62 pct., som er i gang med en ungdomsuddannelse. Forskellen mellem indvandrere og personer med dansk oprindelse er mindsket siden skoleåret 2000/2001. Tabel 4: årige indvandrere 1 og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med en ungdomsuddannelse, skoleårene 2000/2001, 2008/2009 og 2009/2010. Indvandrere 2000/ / /2010 Ungdomsuddannelse 2 44 % 48 % 49 % Anden uddannelse 3 29 % 26 % 27 % Ikke under uddannelse 28 % 26 % 24 % Antal Efterkommere Ungdomsuddannelse 2 56 % 55 % 57 % Anden uddannelse 3 21 % 22 % 22 % Ikke under uddannelse 23 % 23 % 21 % Antal Dansk oprindelse Ungdomsuddannelse 2 60 % 60 % 62 % Anden uddannelse 3 20 % 18 % 19 % Ikke under uddannelse 19 % 21 % 20 % Antal Kun indvandrere, som har opholdt sig i Danmark i mindst to år er inkluderet. 2 Ungdomsuddannelse henviser til almengymnasial, erhvervsgymnasial og erhvervsfaglig uddannelse. 3 Anden uddannelse henviser til grundskole og videregående uddannelser. Side 5

6 Andelen af årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og personer med dansk oprindelse, som var i gang med en videregående uddannelse 2 i skoleåret 2009/2010, er 30 pct. (se tabel 5). Blandt indvandrere er 21 pct. i gang med en videregående uddannelse. Tabel 5: årige indvandrere 1 og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med en videregående uddannelse, skoleårene 2000/2001, 2008/2009 og 2009/ / / /2010 Indvandrere Videregående uddannelse 2 10 % 20 % 21 % Anden uddannelse 3 16 % 17 % 17 % Ikke under uddannelse 74 % 63 % 62 % Antal Efterkommere Videregående uddannelse 2 19 % 27 % 30 % Anden uddannelse 3 18 % 16 % 16 % Ikke under uddannelse 63 % 57 % 54 % Antal Dansk oprindelse Videregående uddannelse 2 25 % 29 % 30 % Anden uddannelse 3 18 % 16 % 16 % Ikke under uddannelse 57 % 55 % 54 % Antal Kun indvandrere, som har opholdt sig i Danmark i min. 2 år er inkluderet. 2 Videregående uddannelse henviser til korte, mellemlange, bachelor og lange videregående uddannelser. 3 Anden uddannelse henviser til grundskole og ungdomsuddannelser. I skoleåret 2009/2010 er 38 pct. af de årige efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse i gang med en videregående uddannelse. Blandt danske kvinder i samme aldersgruppe lå tallet på 37 pct. For efterkommerkvinder er der tale om en stigning i andelen, der er i gang med en videregående uddannelse, på 15 procentpoint siden skoleåret 2000/2001, hvor 23 pct. var i gang med en videregående uddannelse. I skoleåret 2000/2001 var det tilsvarende tal 29 pct. for danske kvinder. Det er dog endnu for tidligt at konkludere på, hvor mange der gennemfører uddannelsen. Nydanske drenges uddannelsesniveau Ved 9. klasses afgangseksamen er det indvandrerdrengene, der har de største udfordringer i skriftlig dansk. Beståelsesprocenten på knap 82 pct. svarer til, at knap hver femte indvandrerdreng fra et ikke-vestligt land ikke kunne bestå 9. klasses afgangsprøve i skriftlig dansk i skoleåret 2008/2009 (se tabel 6). 2 Det er vigtigt at understrege, at personer i kategorien ikke under uddannelse, som for visse grupper fremstår relativt stor, allerede kan have gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse og kan være i beskæftigelse. Side 6

7 Tabel 6: Resultater ved 9. klasses afgangsprøve i skriftlig dansk blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt unge med dansk oprindelse, skoleåret 2008/2009. Indvandrere Efterkommere Dansk oprindelse Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Bestået 81,8 % 88,8 % 86,5 % 93,4 % 94,9 % 98,3 % Ikke bestået 18,2 % 11,2 % 13,5 % 6,6 % 5,1 % 1,7 % 100 % 100 % 100 % Antal i alt Note: Elever, der har fået karakteren 2 eller derover, tæller som bestået, mens elever, som har fået under 2, tæller som ikke bestået. I matematik klarer de nydanske drenge sig lidt bedre end pigerne, jf. tabel 7, men mere end 15 pct. af eleverne med ikke-vestlig oprindelse, piger såvel som drenge, bestod ikke afgangsprøven i matematisk problemløsning i skoleåret 2008/2009. Blandt elever med dansk oprindelse var det knap 4 pct., som ikke bestod. Dvs. mere end fire gange så mange unge med indvandrerbaggrund som danske unge består ikke afgangsprøven i matematisk problemløsning. Tabel 7: Resultater ved 9. klasses afgangsprøve i matematisk problemløsning blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt unge med dansk oprindelse, skoleåret 2008/2009. Indvandrere Efterkommere Dansk oprindelse Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Bestået 82,2 % 81,9 % 84,4 % 83,8 % 96,1 % 96,3 % Ikke bestået 17,8 % 18,1 % 15,6 % 16,2 % 3,9 % 3,7 % 100 % 100 % 100 % Antal i alt Note: Elever, der har fået karakteren 2 eller derover, tæller som bestået, mens elever, som har fået under 2, tæller som ikke bestået. De lavere kvalifikationer fra grundskolen er en vigtig årsag til, at færre unge med ikkevestlige oprindelse, særligt unge mænd, forlader det danske skolesystem uden en erhvervskompetencegivende uddannelse3. Af tabel 8 fremgår det, at en betydelig mindre andel af de årige personer med ikke-vestlig oprindelse havde en erhvervskompetencegivende uddannelse som højest fuldførte danske uddannelse i 2009 end årige personer med dansk oprindelse. Det skal dog bemærkes, at der i gruppen af årige indvandrere kan indgå personer, der har en udenlandsk uddannelse, hvilket kan forklare den store andel i gruppen, som har uoplyst/ingen uddannelse. 3 Erhvervskompetencegivende uddannelse dækker over erhvervsfaglige uddannelser samt alle videregående uddannelser. Side 7

8 Tabel 8: Højest fuldførte danske uddannelse blandt de årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, pr. 1. januar Kvinder Mænd Alle Indvandrere Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 70 % 64 % 67 % Grundskole 9 % 16 % 12 % Gymnasial uddannelse 2 3 % 4 % 3 % Erhvervsfaglig uddannelse 9 % 8 % 9 % Videregående uddannelse 9 % 9 % 9 % Antal Efterkommere Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 6 % 6 % 6 % Grundskole 28 % 42 % 35 % Gymnasial uddannelse 2 14 % 13 % 13 % Erhvervsfaglig uddannelse 25 % 19 % 22 % Videregående uddannelse 26 % 20 % 23 % Antal Dansk oprindelse Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 0 % 1 % 1 % Grundskole 14 % 20 % 17 % Gymnasial uddannelse 2 9 % 9 % 9 % Erhvervsfaglig uddannelse 32 % 39 % 36 % Videregående uddannelse 43 % 32 % 37 % Antal Personer i denne kategori kan have en udenlandsk uddannelse. 2 Gymnasial uddannelse indeholder både almengymnasiale uddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD4. Der er et særligt stort problem blandt årige mandlige efterkommere, hvor 42 pct. kun har en grundskole som højeste fuldførte uddannelse, mod 20 pct. blandt mænd med dansk oprindelse. 4) De nyankomne I 2009 er der givet opholdstilladelser til familiesammenføring (voksne) og 850 til asyl (voksne), dvs. at der potentielt er ankommet nyankomne personer under integrationsloven. I 2009 er der i alt personer, der har modtaget introduktionsydelse, heraf er kvinder og mænd (ifølge jobindsats.dk). Af tabel 9 fremgår antal personer i første halvår 2010, der har modtaget introduktionsydelse og andelen, der har været i aktive tilbud. Side 8

9 Tabel 9: Antal og andel introduktionsydelsesmodtagere, der modtager aktive tilbud i perioden januar til juli 2010 fordelt på tilbud. Jan. Feb. Marts April Maj Juni Juli Antal på introduktionsydelse Vejledning og opkvalificering Ansættelse med løntilskud Virksomhedspraktik Antal i aktive tilbud i alt Andel introduktionsydelsesmodtagere i aktive tilbud 77 % 77 % 77 % 77 % 80 % 80 % 71 % Anm. I vejledning og opkvalificering indgår i denne opgørelse også personer, der modtager danskuddannelse. Note 1: Opgør antal forløb. Summerer ikke til det samlede antal i aktive tilbud, idet nogle personer kan have flere forløb. Kilde: (14. september 2010). I første halvår 2010 modtager mellem og personer introduktionsydelse, heraf er mellem pct. i aktive tilbud. Personer, der ikke er i aktive tilbud, kan være undtaget herfor på grund af barsel, sydom eller andet. En analyse gennemført af Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at blandt de introduktionsydelsesmodtagere, som ankom for 3 år siden, er der 59 pct., der inden for perioden er kommet i selvforsørgelse. 41 pct. af de introduktionsydelsesmodtagere, der ankom for tre år siden, har gennem de seneste tre år deltaget i vejledning og opkvalificeringsforløb, 28 pct. har været i virksomhedspraktik, og 3 pct. har været ansat med løntilskud. Den seneste effektmåling viser, at kommunernes integrationsindsats er blevet mere effektiv. Således kommer flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsprogrammet i dag meget hurtigere i beskæftigelse eller uddannelse end tidligere. Af tabel 10 nedenfor fremgår andelen af flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsprogrammet, der har påbegyndt beskæftigelse eller uddannelse i mindst 6 måneder inden for de første otte år efter opholdstilladelse i Danmark (uden korrektioner for kommunernes og de nyankomnes forskellige vilkår). Side 9

10 Tabel 10: Andelen (observeret) af flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsprogrammet, der har påbegyndt et beskæftigelses- eller uddannelsesforløb på mindst 6 måneder i perioden , fordelt på året for opholdstilladelse og opholdstiden. År for opholdstilladelse Opholdstiden 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år ,7 30,2 39,5 47,2 52,0 56,0 60,0 64, ,2 26,4 36,7 43,8 50,4 55,3 60, ,7 26,4 38,0 46,4 53,3 59, ,7 30,6 42,7 52,3 59, ,4 35,0 48,7 59, ,1 41,0 55, ,4 44, ,0 Kilde: AKF, Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse, , januar Det fremgår, at andelen af flygtninge og familiesammenførte ankommet i 2000, der efter et år i Danmark er kommet i beskæftigelse eller uddannelse, er på 15,2 pct., mens den tilsvarende andel for dem, der ankom i 2006 er på 29,0 pct. Dvs. andelen af flygtninge og familiesammenførte ankommet i 2006, der efter et år er kommet i beskæftigelse eller uddannelse, er fordoblet sammenlignet med andelen for de flygtninge og familiesammenførte, der ankom i Fremgangen er også markant, når man ser på andelene i beskæftigelse eller uddannelse efter 2,3,4,5 og 6 års ophold. Andelen af flygtninge og familiesammenførte ankommet i 2000, der efter tre års ophold er kommet i beskæftigelse eller uddannelse, er f.eks. på 36,7 pct., mens den tilsvarende andel af flygtninge og familiesammenførte ankommet i 2004 er på 55,5 pct. Dvs. efter tre års ophold er over halvdelen af de nyankomne kommet i beskæftigelse eller uddannelse. Generelt viser resultaterne i tabel 10, at der har været en positiv udvikling, og at personer under integrationsloven i dag kommer hurtigere i beskæftigelse eller uddannelse end tidligere. Side 10