Klimanetværksmøde. >> side 10. Anmeld din jordflytning >> side 12. Undlad at lade bilen holde i tomgang >> side 3

Transkript

1 Kan cyklisterne i Ballerup gøre det igen? >> side 2 Undlad at lade bilen holde i tomgang >> side 3 NR. 1 - marts 11 I 9. årg. I miljø og teknik TIL VIRKSOMHEDER I ballerup KOMMUNE Klimanetværksmøde >> side 10 Anmeld din jordflytning >> side 12

2 2 3 Kan cyklisterne i Ballerup gøre det igen? Sidste år slog cyklisterne i Ballerup endnu en gang rekorderne i Danmarks største kampagne Vi Cykler Til Arbejde. Af Rasmus Lindharth, Kommunikation Cykling er sundt, det er godt for miljøet, og så kan det, at sætte sig op på cyklen være en god måde at tømme hovedet og nyde naturen efter en travl arbejdsdag. For nogle er det en kamp at komme i gang med at cykle i maj, for andre er det en selvfølge at cykle hele året rundt, og måske konkurrere med kollegerne om at cykle mest. Fælles for alle deltagere i Vi Cykler Til Arbejde - kampagnen er, at de har været med til at slå rekorder og gøre klimaet en tjeneste. Nu nærmer foråret sig igen, og fra den 14. februar var tilmeldingen åben til årets kampagne. København, Århus, Odense og... Ballerup I Ballerup Kommune slog ansatte i virksomheder og myndigheder sidste år igen deltagerrekorden, da i maj var med i årets Vi Cykler Til Arbejde (VCTA). De mange deltagere hjalp også hinanden med at slå en anden rekord, nemlig det samlede kilometertal, der kom op på Med over en halv million kørte kilometer landede Ballerup igen i 2010 på en flot 4. plads på landsplan lige efter København, Århus og Odense. Samtidig er deltagerne på Ballerups arbejdspladser blandt de sejeste til at køre langt. I gennemsnit kørte hver deltager i Ballerup 148 kilometer i løbet af maj. Det tal blev kun overgået af Gladsaxe (156 km), Lyngby- Taarbæk (156 km) og Hvidovre, hvor hver deltager i gennemsnit kørte 165 km. De bedste ben sidder på Leo De hold, der kører længst, ligger dog langt over det gennemsnit. I Ballerup sidder de sejeste ben på 8 medarbejdere på holdet Leo s landevejsryttere fra LEO Pharma, der i gennemsnit kørte 484 kilometer per deltager. Andenpladsen gik også til Leo, hvor holdet P-dal Yderne i gennemsnit ydede 464 km i løbet af maj måned. De 15 stærke sæt ben på P- dal-holdet kan dog prale af at være det hold i hele Ballerup Kommune, der kørte flest kilometer (6.965km). 3. pladsen gik til holdet MSAD fra Logica med 361 km i gennemsnit, 4. Pladsen til holdet Sturis Tours fra Novo Nordisk, Insulin Pharmacology 437 (351 km) og 5. pladsen: KMD A/S Hold1 (347km). LEO Pharma var også den virksomhed i Ballerup, der samlet kørte flest VCTA-kilometer i maj. Med km slog LEO Pharma Ballerup Kommune ( km) og Novo Nordisk ( km). Læs mere på og Fakta om Vi Cykler Til Arbejde Vi Cykler Til Arbejde er Danmarks største motionskampagne med over deltagere fra flere end arbejdspladser i hele landet. Tilmelding foregår på fra den 14. februar. Der er tilmeldingsfrist den 20. april. Alle tilmeldte hold får tilsendt et magasin til alle deltagere samt et køreskema til opslagstavlen. Hvert hold består af 4-16 deltagere. Deltagergebyret er 40 kr. pr. deltager. Vi Cykler Til Arbejde kører i 2011 fra 2. maj til 31. maj. Vi Cykler Til Arbejde arrangeres af Dansk Cyklist Forbund og Dansk Firmaidrætsforbund.

3 Undlad at lade bilen holde i tomgang Din bil forurener mere i tomgang end ved kørsel. Hvorfor Ballerup Kommune af hensyn til bl.a. miljø, klima og energiforbrug har udarbejdet et Tomgangsregulativ. Af Kasper Ullum Af Tomgangsregulativet fremgår bl.a., at det ikke er tilladt at lade et køretøj holde i tomgang i mere end 1 minut. Derved kan bilisterne i Ballerup Kommune medvirke til at mindske luftforureningen og støjbelastningen til gavn for miljø, klima og energiforbrug. Hvorfor højst 1 minuts tomgang? Du forurener mere med bilen i tomgang end i fart. Det skyldes, at en motor er bygget til at forbrænde optimalt under kørsel. Når bilen holder i tomgang, kan motoren ikke udnytte brændstoffet på samme måde, og der bliver ledt giftige gasser og flere partikler ud i luften via udstødningen. Tomgang koster en liter brændstof i timen Det koster masser af brændstof og dermed penge at lade motoren være tændt, når bilen, bussen eller lastbilen holder stille. Undersøgelser viser, at en moderne bil, der holder stille, bruger mellem en halv og en hel liter benzin i timen. Det svarer til at køre mellem 9-15 kilometer. En taxa, der har motoren i ulovlig tomgang en time pr. døgn, koster nemt kr. ekstra om året i brændstof. Sluk din bil: - når du læsser varer eller passagerer af eller på - når du holder ind til siden for at ringe, tjekke kort eller lignende - når du som taxachauffør venter foran gadedøre, ved taxaholdeplads, på stationen mv. - når du holder pause - når du venter på en ledig parkeringsplads Følg rådene her og bryd en gammel vane med at lade motoren gå. Der er meget at vinde for alle parter. Der bliver renere luft til mennesker og dyr, støjpåvirkningen reduceres, og der er sund økonomi i det for både transportbranchen og privatbilister. Reglen Reglen gælder alle motordrevne køretøjer - personbiler, taxaer, busser, varevogne, lastvogne, motorcyklister på alle offentlige områder, og hver gang man standser. Det gælder også busser, som holder pause på ruten eller holder ved endestationen. Undtagelsen Eneste undtagelser er ved trafikkøer, eller hvis man holder for rødt lys. Køretøjer, der til helt specielle formål har brug for motorkraften, mens de holder stille - renovationsbiler, udrykningskøretøjer og enkelte andre arbejdskøretøjer - er også undtaget tomgangsregulativet. Hjælp miljø, klima og reducer energiforbruget! Du risikerer at få en bøde på 500 kr., hvis du ignorerer forbuddet mod at lade motoren gå i tomgang i mere end et minut. Anmeldelse af overtrædelse af Tomgangsregulativet skal ske til Politiet.

4 4 5

5 Miljøstyrelsens udlægning af lovgivningen om PCB affald Miljøstyrelsen er kommet med en vejledende udtalelse om håndtering af PCB-holdigt byggeog anlægsaffald, da der - som Miljøstyrelsen udtrykker det - har været behov for en præcisering af, hvordan håndtering af sådant affald bør ske. Af Ole Lützen Der har gennem flere år rådet stor usikkerhed om behandlingen af PCB-holdigt bygningsaffald i Danmark. Kommuner og affaldsselskaber har haft forskellige måder at gribe problemet an på. Mange har slet ikke grebet det an, og Miljøstyrelsen har i modsætning til myndighederne i Norge og Sverige - gennem flere år været yderst tilbageholdende med at melde ud, hvordan problemerne konkret skulle løses. Der er derfor igennem lang tid blevet bortskaffet PCBholdigt affald i uoverensstemmelse med gældende regler. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse bringer ikke fuldstændig klarhed over, hvordan PCB-holdigt affald skal håndteres og bortskaffes. Men den indeholder et antal anbefalinger af, hvordan Miljøstyrelsen mener, håndteringen af PCB-holdigt bygningsaffald bør foregå. Miljøstyrelsen redegør for visse modsætninger mellem de regelsæt, der regulerer håndteringen herunder bortskaffelsen af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald. På baggrund af disse modsætninger og på baggrund af blandt andet en række spørgsmål til Europakommissionen, har Miljøstyrelsen formuleret sine anbefalinger. Anbefalingerne er i nogle tilfælde væsentligt mindre strikse end EU-lovgivningen foreskriver, og det må forventes, at Miljøstyrelsen søger at få afklaret, hvordan lovgivningen helt præcist skal tolkes. De gældende regler i Danmark er først og fremmest den såkaldte POP-forordning - Nr. 850/2004 af 29. april 2004 om persistente organiske miljøgifte og om ændring af direktiv 79/117/EØF, og deponeringsbekendtgørelsen - Bekendtgørelse nr. 650 af 29. juni 2001 om deponeringsanlæg. Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om håndtering af bygge- og anlægsaffald kan findes på: w w.mst.dk/common/soeg.htm?searchterm =Vejledende+udtalelse+fra +Milj%C3%B8styrelsen+Jor d+og+affald,+nr.+1/2011 PCB i bygningsmaterialer PCB er en syntetisk fremstillet organisk forbindelse, der ikke forekommer naturligt. PCB er en forkortelse for det engelske polychlorinated biphenyls. På dansk: polyklorerede bifenyler. PCB er fra omkring 1960 erne til slutningen af 1970 erne blevet anvendt til en lang række tekniske formål. PCB er imidlertid også blevet anvendt i en række byggematerialer, herunder som bestanddel af fugemasse til at tætne mellem betonelementer og til at tætne åbninger mellem karme og murværk. PCB er blevet anvendt til dette formål, fordi stoffet giver fugemassen større elasticitet og lang levetid. PCB er også blevet anvendt i den lim og tætningsmasse, der er blevet brugt i termoruder. Termoruder med PCB i limen/tætningsmassen skal specialbehandles, og må ikke deponeres. Ved udskiftning af fuger, skal de udtagne fuger bortskaffes som farligt affald og destrueres ved forbrænding. PCB i fugemasse og lim kan trænge ind i de omgivende materialer. Således vil den beton eller det murværk, der sidder op til fugemasse, ofte være blevet forurenet med PCB. PCBs giftighed og miljøskadelighed betyder, at en række miljømæssige og arbejdsmiljømæssige foranstaltninger skal træffes ved nedrivning og renovering af PCB-holdige bygninger, så der ikke sker spredning af stoffet, eller bygningsarbejdere og andre udsættes for stoffet. PCB er til en vis grad flygtigt, og PCB i fuger særligt på indersiden af murene, kan trænge ind i bygningen på dampform, og udsætte de personer, der befinder sig i bygningerne, for sundhedsskade.

6 6 7 Key2Green Key2Green har udviklet en række værktøjer til foreningens medlemmer og andre interesserede. Enkelte værktøjer er begrænset til brug for medlemmer, men langt de fleste kan bruges af alle interesserede. Værktøjerne kan gøre det lettere at få overblik over virksomhedens miljøbelastning, så det bliver nemmere kan komme i gang med miljøarbejdet. De udviklede værktøjer er: Miljøredegørelse, Miljønøgletal, Beregningsværktøj CO 2, Klimatjek, Klimakassen, KEMIguiden, Miljøtilsyn og godkendelse samt Fakta om miljø. Læs mere om de enkelte værktøjer på: Carbon 20 Projektet Carbon 20 er netop skudt i gang. Målet er, at 100 virksomheder skal reducere deres CO 2 udslip med 20 % inden Bag projektet står kommunerne i Green Cities, samt Kommunernes Landsforening, DTU og Aalborg Universitet. Signe Munch-Pedersen, kommunikationskonsulent i Gate 21 Carbon 20 er et projekt, hvor partnerne skal arbejde med partnerskabsmodeller, klimatilpasning og CO2 reduktion på lokalt niveau. Således skal Green Cities kommunerne i projektet samarbejde med 100 virksomheder, som hver især skal reducere deres CO2 udledning med 20 %. Projektet giver virksomheder i de involverede kommuner adgang til værktøjer, viden eller inspiration til at komme i gang med energibesparelser. Samtidig kommer virksomhederne til at dele viden og erfaringer med andre virksomheder i et lokalt klimanetværk. Energigennemgang, viden og værktøjer Carbon 20-projektet tilbyder en bred vifte af tilbud, der kan understøtte en virksomheds klimaarbejde, blandt andet en energigennemgang, gratis værktøjer og hjælp til at opgøre en virksomheds såkaldte carbon footprint. En energigennemgang giver et rigtig godt overblik over energiforbruget og over muligheden for at spare på el og varme. Energigennemgangen viser oftest, at en virksomhed kan spare procent energi ved at gennemføre simple ændringer, så hvorfor takke nej til et besøg, fortæller Kasper Ullum fra Teknik- og Miljøafdelingen i Ballerup Kommune, der er en af de deltagende kommuner. Carbon 20-virksomheder i Ballerup Kommune vil foruden energigennemgange blive inviteret med i Ballerup Kommunes KlimaNetværk, hvor de kan dele erfaringer med andre virksomheder om energibesparelser og organisering af klimaarbejdet. 40 virksomheder er i dag med i KlimaNetværket, hvor de får information og inspiration til klimavenlige tiltag både gennem oplæggene og ved at lytte til hinanden. CSR kompasset CSR Kompasset er et gratis online værktøj, der kan hjælpe virksomheder i gang med ansvarlig leverandørstyring. Værktøjet er målrettet små og mellemstore virksomheder inden for produktion, handel og service. Virksomheder får hjælp til at håndtere sociale og miljømæssige udfordringer i leverandørkæden og til at efterleve forventninger fra regeringen, erhvervs- og interesseorganisationer. Værktøjet blev oprindeligt udviklet i 2005, og i efteråret 2010 har det gennemgået en omfattende revision. Værktøjet indeholder gode råd, cases, skabeloner, nyttige links m.v. Se mere på: Carbon 20 projektet blev skudt i gang den 1. januar 2011 og løber over 3 år. Projektet er støttet af EU Life+ programmet. Erfaringerne fra projektet vil blive givet videre til kommuner og erhvervsorganisationer i de øvrige EU lande. Green Cities-kommunerne: Albertslund, Ballerup, Allerød, København, Herning, Kolding er initiativtagere til projektet, hvori Næstved Kommune også deltager. Du kan læse mere om Green Cities-projektet på

7 Ny litteratur Rekreativt brug af regnvand I og med at der med klimaændringerne forventes stigende vandmængder, som skal håndteres i byen på nye og innovative metoder, kunne brug af regnvand til rekreative formål være en af løsningerne. Der findes talrige eksempler på byer, hvor regnvand anvendes som et forskønnende element samtidig med, at det også anvendes til leg. En undersøgelse fra Naturstyrelsen viser, at regnvand fra byens tage indeholder så små mængder af skadelige stoffer, at der ud fra en sundhedsmæssig vurdering ikke vil være problemer ved at bruge vandet til soppebassiner og springvand. Undtagelsen er vand fra steder, hvor tagene er blybelagte, eller hvor der opholder sig særligt mange fugle. Forskere fra både Danmarks Tekniske Universitet og Aalborg Universitet København glæder sig til fortælle virksomheder om medarbejderdreven innovation og om metoder til at opgøre en virksomheds carbon foot print. Foto: Signe Munch-Pedersen Formålet med projektet har været at analysere og udvikle metoder til at vurdere sygdomsrisici, når afstrømmet regnvand anvendes rekreativt i byområder. Undersøgelsen gennemgår danske og internationale erfaringer med at bruge regnvand rekreativt i byen. Rapporten: Sundhedsaspekter ved regnbaseret rekreativt vand i større byer. Naturstyrelsen, De bedste klimavalg Dansk BiblioteksCenter med 160 ansatte har netop tilmeldt sig Carbon 20. Virksomheden ønsker blandt andet hjælp til at organisere klimaarbejdet og til at opgøre virksomhedens samlede klimabelastning. Klimaspørgsmålet optager os meget, men vi mangler viden og værktøjer, der kan hjælpe os med at tage de bedste klimavalg. For eksempel mangler vi viden om, hvor meget fjernvarme og grøn el baseret på vandkraft egentligt belaster klimaet. Og om det tæller i regnskabet, at vi har mange træer på vores grund. Hvordan vi skal opgøre det, og hvordan vi kan sammenligne os med andre virksomheder det vil vi bruge Carbon 20 til at finde ud af, fortæller miljømedarbejder Sune Nielsen fra Dansk BiblioteksCenter. Medarbejderinnovation Carbon 20-projektet tilbyder også nye værktøjer og kompetencer til virksomheder, der ønsker at involvere deres medarbejdere i klimainnovation. I samarbejde med medarbejdere fra Danmarks Tekniske Universitet og Aalborg Universitet vil Carbon 20 inspirere virksomheder til at engagere deres medarbejdere i udviklingen af alt lige fra mere klimavenlige processer, produkter og services til en mere klimavenlig adfærd når kantinen laver mad, og når medarbejderne transporterer sig til og fra arbejde. Svømmehaller får egen vejledning Svømmehaller er typisk de kommunale bygninger, som bruger mest energi. Eksempelvis har halvdelen af de danske svømmehaller med et 25 gange 15 meter-bassin et årligt energiforbrug på kroner. Der kan ofte spares meget på energiudgifterne bl.a. ved at standse unødvendigt energiforbrug uden for åbningstiden. Mange svømmehaller bruger op til en tredjedel af energien, når bygningen står tom mellem kl. 22 og 07. Det er især ventilation i svømmehallerne og opvarmning og cirkulation af vand, der sluger meget energi. Center for energibesparelser står bag den nye vejledning. Se vejledningen: Energieffektiv drift af svømmehaller på

8 8 9 Et eksempel på PCB-sanering i bygninger De 37 år gamle vinduer på Solrød Rådhus var efterhånden blevet så utætte, at det regnede ind, når vinden kom fra vest. Nu skulle det være vinduerne skulle skiftes men der var jo lige det med PCB en. Af Anne-Mette Jansen, Solrød Kommune I efteråret 2010 blev alle vinduer på Solrød Rådhus udskiftet. I starten tænkte kommunen ikke på PCB, men entreprenøren, Helmer Christiansen A/S, gjorde kommunen opmærksom på, at der kunne være farlige stoffer i byggematerialerne, og at det var bygherrens ansvar. Helt konkret kunne der være PCB i fugen mellem betonelementer og karmen. En analyse blev straks bestilt hos Teknologisk Institut og det viste sig, at der var mellem 3,0 og 9,0 mg PCB/kg i de udvalgte prøver. Der var to typer vinduer på rådhuset, dem der kunne åbnes, og dem der var faste. De gående rammer - Dem der kunne åbnes - indeholdt ikke PCB og kunne derfor afleveres som almindeligt brændbart byggeaffald. Tilbage var karme og fuger, der som PCB-holdigt affald blev anmeldt til team miljø. Team miljø anviste affaldet til behandling på Kommunekemi, selvom PCB-indholdet i karmene var under 10 mg/ kg, og det dermed ikke var at betragte som farligt affald. Det var i teorien muligt at aflevere PCB-affaldet på en deponeringsplads, men da deponeringspladserne ikke ville modtage PCB-holdigt affald, endte det på Kommunekemi. I alt blev der afleveret 16,56 ton byggematerialer. Heraf blev 8,96 ton afleveret til Kommunekemi, hvilket løb op i en sum af ,00 kr. eksklusive moms. Af den samlede mængde byggemateriale, der blev kørt til Kommunekemi, er det et skøn, at omkring 2 % af byggematerialerne indeholdt PCB. Ved isætningen af de nye vinduer er der brugt fugemasse uden PCB anvendelsen af PCB blev forbudt i midten af 1970 erne - men formentlig sidder der stadig PCB tilbage i betonen, da PCB indholdet i den gamle fugemasse kan være trængt ind. Men der kan den komme til at ligge i mange år endnu. Ny klassificeringsbekendtgørelse er trådt i kraft Den 1. februar trådte den nye klassificeringsbekendtgørelse i kraft. Bekendtgørelsen indeholder ændrede regler, der er en konsekvens af EU s nye klassificerings og mærkningsregler i CLP-forordningen (EU forordning nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger). CLP-reglerne er baseret på det globale klassificerings og mærkningssystem GHS. Pr. 1. december 2010 skulle stoffer klassificeres, mærkes og emballeres efter de nye CLP-regler. Stoffer skal imidlertid i en overgangsperiode frem til 2015 sideløbende klassificeres efter de hidtidige regler, for at muliggøre klassificering af kemiske produkter. Bekendtgørelsen indeholder desuden bidrag til Regeringens terrorhandlingsplan i form af krav, der skal modvirke, at giftige stoffer og produkter anvendes til terrorformål. Det indebærer krav til opbevaring og tyverianmeldelse for giftige og meget giftige stoffer og produkter. Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at ved en beklagelig fejl er sidste linie i bekendtgørelsens bilag 1, del 3, pkt vedrørende produkter indeholdende et eller flere R67-stoffer, ikke blevet fjernet. Miljøstyrelsen vil hurtigst muligt udstede en ændringsbekendtgørelse, der retter fejlen. Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 50 om klassificering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter af 12. januar 2011.

9 Klimanetværksmøde om energibesparelser og -afgifter Der blev den 4. november 2010 afholdt klimanetværksmøde på kommunens kursusejendom Villa Blide. Temaet for mødet var energibesparelser og energiafgifter (regeringens forårspakke 2.0). Af Lill Dueholm Ved mødet deltog virksomhederne: NeuroSearch A/S, Danish Aerotech A/S, Topdanmark, BASF A/S, Jørgen Andersen A/S, Cool Gray A/S, Clorius Controls A/S, Formula A/S, DBC A/S, Schneider-Electric A/S, FDC samt YIT A/S. Viegand & Maagøe Peter Maagøe fra Viegand & Maagøe holdt et oplæg om energibesparelser. Virksomheden er en konsulentvirksomhed på bl.a. klimaområdet. Oplægget omhandlede bl.a. - Typiske indsatsområder kontor: Ventilation, fjernvarme/varmeforsyning, trykluft, køling belysning, IT/kontorudstyr - Udvalgte indsatsområder industry: løgdiagram, ventilation, overskudsvarme, laboratorier - Energiledelse - Mulige samarbejdspartnere, tilbud og ordninger - Kort case: IDA-huset på Kalvebod Brygge En vigtig del af oplægget omhandlede salg af energibesparelser. Peter Maagøe oplyste, at det er muligt at sælge sine energibesparelser, som fx konvertering til fjernvarme. Tilskuddet samt energibesparelser medvirkede i flere tilfælde til en tilbagebetalingstid på mindre end 1 år. Det blev oplyst, at det ikke var ligegyldigt, hvem man solgte energibesparelserne til, således gav nogle energivirksomheder 0,20 øre pr. kwh/år samt gratis energirådgivning, mens andre rådgivere m.m. gav 0,40 øre pr. kwh/år, men tog betaling for rådgivning, så det var vigtigt at regne på tilbuddet for at sikre mest/bedst mulig rådgivning for pengene. Deloitte Seniorkonsulent Pernille Blicher Madsen fra Deloitte holdt et oplæg om regeringens forårspakke 2.0 Energiafgifter. Hovedbudskabet i oplægget var, at der i fremtiden kommer stigende energiafgifter, hvorfor det for såvel produktions- som servicevirksomheder bliver endnu vigtigere at spare på energien. Fra den 1. januar 2010 er følgende afgifter indført: - afgiften på brændsler forhøjet med 15 % - elafgiften forhøjet med 5 % - der kan ikke opnås godtgørelse for energi anvendt til komfortkøling - der er af miljøhensyn indført en NOX-afgift (kvælstof-oxider). - viderefakturering af energiforbrug kan kun ske, hvis forbruget er opgjort ved måling det er ikke tilstrækkeligt at anvende en fordelingsnøgle til beregningsgrundlaget. Ballerup Kommune Kasper Ullum oplyste kort om EU projektet Carbon20, der er opstartet i Yderligere detaljer om Carbon20 kan ses på side 6 og 7. Ballerup Kommune er i gang med at opdatere hjemmesiden for klima. Den nye hjemmeside hedder Klima & Erhverv, og den kommer bl.a. til at have fokus på lokale succeshistorier, klimaprojekter. Man kan dog stadig se mødereferater og præsentationer. Hjemmesiden kan findes på Ballerup.dk Natur, Miljø & Affald Klima & Bæredygtighed Klima & Erhverv. Vi modtager gerne idéer, forslag og gode klimahistorier. Næste møde Den 20. januar 2010 er der afholdt et møde om energiledelse hos Formula A/S. (se artikel på side 10). Næste møde vil blive afholdt den 28. april 2011 i Ballerup Superarena. Temaet er transport; herunder Mobility Management. For oplysninger om klimanetværket: kontakt Kasper Ullum på telefon eller mail ull@balk.dk.

10 10 11 Klimanetværksmøde om energiledelse og Carbon20 Der blev den 20. januar 2011 afholdt klimanetværksmøde hos Formula A/S, Måløv. Temaet for mødet var energiledelse og Carbon20 (EU-Lifeprojekt). Af Lill Dueholm Ved mødet deltog virksomhederne: Formula A/S, NeuroSearch A/S, Conceptware ApS, Danish Aerotech A/S, ABB A/S, Aalborg Universitet Ballerup, UL International Demko, BASF A/S, Leo Pharma, Post Danmark Frimærker, DBC A/S, Schneider-Electric A/S, Ambu A/S, Novo Nordisk samt FDC. Energiledelse i Formula A/S Peter Eskesen holdt et oplæg om energiledelse i virksomheden samt beregningsmetoder anvendt for deres CO 2 regnskab (indeholder også klimabelastningen fra de øvrige drivhusgasser (CH4, NOx m.m.). De anvender GA klimaberegner (klimaberegner/-værktøj udviklet af den Grafiske Branche), der udregner klimabelastningen fra skovning over papirproduktion til Formula s drift, herunder klimabelastningen ved transport mellem de forskellige led. Der blev fremvist eksempler på forskellige tryksagers klimabelastning. Man kan heraf se, at de største klimabelastninger kommer fra papirproduktionen og transport. Ønsker kunden at gøre sine tryksager CO 2 -neutrale, kan kunden købe kvoter, der modsvarer klimabelastningen for tryksagen. For yderligere information w w.ballerup.dk/ data/850615/29619/formula_ Energiledelse_Ballerup.pdf Efter oplægget blev virksomhedens digtialtryk-afdeling samt kuverteringsafdeling i Måløv fremvist. De har bl.a. investeret i to topmoderne Xerox digitaltrykmaskiner. Henrik Lund Bencke afsluttede Formula s præsentation med et oplæg om miljømæssige fordele ved fremstilling af genbrugspapir. Papir kan genbruges op til fem gange, før der ikke er flere fibre tilbage. I dag findes der genbrugspapir i en rigtig god kvalitet; det er meget svært at se forskel. For at få papiret hvidt, bleges det ved en miljøvenlig behandling. Flere eksempler på genbrugspapir blev rundsendt ved mødet; og det var ikke til at se, at det ikke var jomfrueligt papir. Markedsføringsværdi for anvendelse af genbrugspapir: Når man køber genbrugspapir signalerer det, at virksomheden tænker på miljø og klima. For yderligere information w w.ballerup.dk / data/850625/29620/formula_ og_miljoeet.pdf Ballerup Kommune Kasper Ullum holdt et oplæg om EU Life-projektet Carbon20, der er opstartet i januar 2011 og løber over de næste tre år. Projektet handler om at vise, hvordan I som virksomheder kan reducere jeres CO 2 -udledning med 20 % inden udgangen af år Projektet tager sin endelige form her i foråret 2011, og de virksomheder, der ønsker at deltage, involveres sommer/ efterår Projektledelsen varetages af Gate 21. For nærmere oplysninger kontakt Kasper Ullum på eller ull@balk.dk. Se endvidere dk og for carbon20 Du kan se hele præsentationen på dk/data/850428/29608/praesentation_af_carbon20.pdf. Vi modtager stadig gerne idéer, forslag og gode klimahistorier til bl.a. Ballerups klimahjemmeside: get/56191.html Næste møde Næste møde vil blive afholdt den 28. april 2011 i Ballerup Superarena. Temaet er transport; herunder Mobility Management.

11 Er I en Carbon 20-virksomhed? Ballerup Kommune inviterer virksomheder til, sammen med kommunens miljøfolk, energikonsulenter og forskere, at arbejde med at reducere CO 2 -udledningen med 20 procent. Projektet hedder Carbon 20. Signe Munch-Pedersen, kommunikationskonsulent i Gate 21 Har I lyst til at arbejde med energibesparelser, men mangler værktøjer, viden eller inspiration til at komme i gang? Kan I se en fordel i at dele viden og erfaringer med andre virksomheder i et lokalt miljønetværk? Eller kunne det være interessant for jer at blive undervist i at arbejde med medarbejderdreven klimainnovation. Så er projektet Carbon 20 måske noget for jer. Vil I være med? Ballerup Kommune har sammen med seks andre Green Cities-kommuner, Aalborg Universitet København, Danmarks Tekniske Universitet og Kommunernes Landsforening opnået EU-støtte til et treårigt partnerskabsprojekt, der skal vise, hvordan 100 ambitiøse virksomheder igennem partnerskab med kommune og universiteter kan reducere CO 2 -udledningen med 20 procent inden udgangen af år Projektet er netop skudt i gang, og Ballerup Kommune indbyder nu flere virksomheder til at deltage. Erhvervsaffaldsgebyr klager over gebyret mv. Ballerup Kommune modtager en del klager fra mindre virksomheder, der med de nye regler skal betale erhvervsaffaldsgebyr. Virksomhederne hævder, at de ikke frembringer affald, og derfor finder det uretfærdigt, at de skal betale gebyr. Af Nina Visborg Thune Argumenterne for, at netop disse virksomheder ikke skal betale gebyrer, kan synes fornuftige og rimelige, men kommunen er imidlertid sat til at administrere en lovgivning med ret klare retningslinjer for, hvem der skal deltage i finansieringen af genbrugspladsen og dermed betale gebyrer. Kommunen har i lighed med landets øvrige kommuner opkrævet erhvervsaffaldsgebyrer efter nye regler i Det er de samme udgifter som hidtil, der skal dækkes. Man har fra lovgivers side blot ønsket, at de fordeles efter brancher i stedet for efter, hvor stort et areal virksomheden har. Det er nøje beskrevet i lovgivningen, hvilke branchekoder i CVR-registret, der skal udløse gebyrer. Som udgangspunkt forudsættes det, at alle virksomheder i et eller andet omfang frembringer affald. Det være sig i form af papiraffald, udtjent it-udstyr, udtjent rengøringsmateriel eller andet. Kommunen kan dog i visse særlige tilfælde give fritagelse, og det gør vi også efter konkrete undersøgelser og vurderinger af den enkelte virksomheds forhold. Fra kommunens side har vi forståelse for de mindre virksomheders trængte økonomi, men vi er nødt til at administrere sådan, som loven pålægger os det. Miljøministeren er klar over, at lovgivningen har nogle uhensigtsmæssigheder, og der arbejdes på at forbedre opkrævningen fra 2012.

12 Husk at anmelde din jordflytning Ballerup Kommune gør opmærksom på, at det er vigtigt at anmelde det til kommunen, hvis du bor i byzonen eller på forurenet ejendom og skal have flyttet/bortskaffet noget jord. Af Kasper Ullum Kommunen blev i 2010 opmærksom på, at der uden tilladelse fra kommunen var transporteret jord fra en af de mest forurenede ejendomme. Forureningen stammer fra den tidligere Cheminovagrund og består eventuelt af plantegifte m.m. Ballerup Kommune har på den baggrund politianmeldt såvel entreprenør som rådgiver på projektet. Begge har erkendt sig skyldige i retten i Glostrup, og de har på den baggrund fået en bøde. Miljøet kan dog stadig have lidt skade, og sagen kunne have været undgået, hvis de havde husket at anmelde jorden og udtaget de fornødne prøver. Jorden var desværre også blevet bortskaffet og deponeret uden de fornødne analyser af jorden, hvorfor den blev deponeret som ren jord. Dette skete til trods for, at der var fundet kraftig forurening i forbindelse med jordarbejderne på ejendommen. Konsekvensen af dette kan være, at jorden bliver udlagt som ren jord til skade for mennesker, natur og grundvand. Ballerup Kommunes Miljøavis Miljøavisen udgives 4 gange årligt - Redaktion: Ballerup Kommune, Miljø og Teknik, - Ansvarshavende redaktør: Lill Dueholm - lid@balk.dk Miljøavisens indhold tilrettelægges i et samarbejde mellem Ballerup Kommune og Brøndby, Frederiksberg, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Roskilde og Solrød Kommuner. Tryk: Kailow Graphic, miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS Opsætning: Mette Holm. Oplag: 500 stk. - svanemærket og FSC-mærket papir