Velkommen til KKR Sjælland

Transkript

1 1

2 Velkommen til KKR Sjælland Kommunekontaktråd Sjælland (KKR Sjælland) er den organisatoriske ramme for samarbejdet mellem de 17 kommuner i Region Sjælland. KKR Sjælland Kort fortalt KKR Sjælland består af alle borgmestre i regionen og 17 kommunalbestyrelsesmedlemmer. Sammensætning afspejler samlet set stemmefordelingen ved kommunalvalget i november På det konstituerende møde i januar 2014 har KKR Sjælland valgt borgmester Niels Hörup, Solrød, som formand og borgmester Knud Erik Hansen, Faxe, som næstformand. KKR Sjælland er en del af KL s politiske organisation. Der er i alt fem KKR, ét i hver region. Der er en arbejdsdeling mellem KL s bestyrelse og de fem KKR, hvor KL s bestyrelse varetager alle 98 kommuners interesser over for staten og andre landsdækkende aktører, mens KKR varetager kommunernes interesser på en række regionale kerneområder. 1. KKR kommunernes samarbejde i regionen KKR beskæftiger sig med de opgaver, hvor det er en fordel for kommunerne at koordinere den kommunale opgaveløsning. KKR arbejder for, at den enkelte kommunalbestyrelses rammer og betingelser er så gode som mulige, så den enkelte kommunalbestyrelse effektivt kan levere den bedst mulige service til sine borgere. Nogle af de områder, hvor opgaverne tilrettelægges bedst og mest effektivt i et fællesskab mellem kommunerne, er fx: sundhedsområdet, det specialiserede socialområde, regional udvikling, erhverv og beskæftigelse, den kollektive trafik, uddannelsesområdet samt miljø- og planlægningsområdet. Det er opgaver, hvor den enkelte kommunalbestyrelse har fordel af at drøfte og koordinere sin indsats med de andre kommuner i regionen eller hvor samarbejdet direkte er forudsat i lovgivningen. Fx på sundhedsområdet, som repræsenterer en betydelig økonomi. Samarbejdet mellem kommunerne i regionen skal bl.a. bidrage til, at der er sammenhængende patientforløb mellem den kommunale sektor, de praktiserende læger og sygehusene. Sagt med andre ord er kommunerne, de praktiserende læger og sygehusene afhængige af hinanden. Et andet eksempel er erhvervsområdet, hvor samarbejdet skal skabe gode vækstmuligheder, der kommer alle kommuner til gode, og Vækstforum og de kommunalt ejede Væksthuse har forudsætningerne for at bringe relevante virksomheder, rådgivere og forskningsmiljøer sammen på tværs af kommunerne og støtte projekter, der giver vækst. 2

3 Et tredje eksempel er samarbejdet på det specialiserede socialområde og specialundervisningen. Her er der en stor indbyrdes afhængighed kommunerne imellem, da alle kan ikke have tilbud til alle typer af behov. Der er et betydelig køb og salg af pladser på tværs af kommunerne og der er løbende udvikling i, om kommunerne ønsker at udvikle lokale tilbud eller købe tilbud i andre kommuner. Samarbejde giver den mest hensigtsmæssige og effektive struktur på området. KKR Sjællands hjemmeside Følg KKR Sjællands drøftelser på Her finder du bl.a. se dagsordner og referater fra KKR s fem årlige møder, mødeplaner, medlemmer, udpegninger samt kontaktoplysninger til formandskab og sekretariat. 2. KKR s arbejdsform og organisering Samarbejdet mellem kommunerne i regi af KKR er en anden måde at samarbejde på i kommunestyret. Der er grundlæggende tale om et samarbejde, hvor alle er ligeværdige, og hvor der er ikke er noget hierarki. Der er heller ikke noget hierarki mellem KKR og kommunalbestyrelserne. KKR er ikke et overorgan til kommunalbestyrelserne, men samarbejdet er baseret på dialog, og arbejdsformen er i høj grad netværksbaseret. KKR kan således alene skabe fælles retning gennem dialog og i erkendelse af kommunalbestyrelsernes forskellige vilkår, udfordringer og holdninger. Det er muligt at komme langt i fællesskab, hvis kommunerne er enige. Kommunernes evne og vilje til at finde fælles fodslag og fælles retning er derfor en helt afgørende forudsætning for, om det er muligt for kommunerne i fællesskab at skabe resultater gennem samarbejdet i KKR. Den administrative organisering af samarbejdet De kommunale administrationer og KL s sekretariat bistår de fem KKR med oplæg, analyser, rådgivning, overblik m.v. KL stiller derudover et KKR-sekretariat på to personer til rådighed til hvert KKR. Det er KKR, der i samråd med kommunaldirektørkredsen planlægger og prioriterer samarbejdet mellem de kommunale administrationer. Den konkrete indsats løftes af kommunale ledere og medarbejdere. 3. KKR s fem kerneområder Ambitionen for KKR er ikke, at kommunerne skal samarbejde om alt, eller at så meget som muligt skal ske i fællesskab. Ambitionen er at samarbejde der, hvor det giver mening, og hvor det gør en forskel for kommunerne. 3

4 Samarbejdet i KKR er koncentreret om følgende fem regionale kerneområder: Sundhed Det specialiserede undervisnings- og socialområde Regional udvikling, erhverv og beskæftigelse Uddannelse Kollektiv trafik KKR tager også emner op, som ikke er indeholdt i de fem kerneområder. Det er fx oplæg til staten om trafikinvesteringer, klimastrategier og fælles løsninger af opgaver på det tekniske område. Nedenfor er der en kort beskrivelse af de kerneopgaver, som KKR Sjælland arbejder med. Nogle af udfordringerne er fælles for arbejdet i alle fem KKR (indsat i boksene), mens de specifikke opmærksomhedspunkter, indsatser, strategier mv. for KKR Sjælland er nævnt i teksten under boksene. Sundhed KKR spiller en central rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen: Der skal indgås én sundhedsaftale pr. region. KKR og de kommunale medlemmer af sundhedskoordinationsudvalget har til opgave at udarbejde sundhedsaftalen og følge op på den. Alle fem KKR har vedtaget fælleskommunale målsætninger for det nære sundhedsvæsen. Arbejdet med at implementere målene i kommunerne bliver vigtigt i de kommende år. Arbejdet i praksisplanudvalget bliver tilsvarende vigtigt, da udvalget skal beskæftige sig med lægedækning, udmøntning af sundhedsaftalen og den decentrale udmøntning af overenskomsten for almen praksis. KKR Sjælland har sat den strategiske retning for det nære sundhedsvæsen bl.a. ved vedtagelsen af fem fælles målsætninger og en samarbejds- og opfølgningsmodel, der blandt andet skal dokumentere indsatserne. De 5 fælles målsætninger for sundhedsområdet (Det nære sundhedsvæsen): 1. Kommunerne skal forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser. 2. Alle kommuner skal have tilbud til kronisk syge. 3. Alle kommuner skal implementere en fælles kvalitetsmodel for det tværfaglige samarbejde om komplekse genoptræningsopgaver. 4. Alle kommuner skal arbejde med systematisk ledelsesinformation på sundhedsområdet. 5. Alle kommuner skal indgå i det tværsektorielle samarbejde med Region Sjælland og almen praksis om optimering af indsatsen på psykiatriområdet. 4

5 Aktuelt arbejdes der med implementeringen af den sundhedsaftale, der i hver valgperiode skal indgås mellem regionen og kommunerne. Sundhedsaftalen regulerer de overordnede rammer for det tværsektorielle samarbejde om patienters/borgeres forløb (altså samarbejde mellem sygehuse, almen praksis og kommunernes sundhedstilbud). Endvidere arbejdes der med den praksisplan, der specielt omhandler forholdene for almen praksis (lægedækning, sygebesøg, samtale terapi, mv.). Herudover har KKR Sjælland sikret koordinering og implementering af en række større projekter og tværsektorielle indsatser inden for sundhedsområder sammen med Region Sjælland. Det specialiserede undervisnings- og socialområde KKR har til opgave at koordinere kommunernes indsats på det specialiserede undervisnings- og socialområde, således at der findes en tilbudsvifte, som tilgodeser borgernes behov. Der indgås en rammeaftale hvert år. KKR har til opgave løbende at udvikle og følge op på aftalen, herunder sikre ejerskab til aftalen i de enkelte kommuner. Der er etableret en national koordinationsstruktur, der har til formål at sikre en mere tværregional koordination af tilbud på det specialiserede socialområde. Der er udpeget fem tilsynskommuner, som har overtaget tilsynet med sociale tilbud fra den 1. januar KKR vil være forum for drøftelser af samarbejdet mellem tilsynskommunen og de øvrige kommuner. KKR Sjælland drøfter løbende koordinering mellem kommunerne af tilbuddene på det specialiserede undervisnings- og socialområde. Det sker bl.a. i forbindelse med udarbejdelsen af udviklingsstrategien og styringsaftalen, der tilsammen udgør den årlige rammeaftale. Rammeaftalen drøftes årligt i KKR Sjælland i juni måned inden den sendes til godkendelse i kommunerne og regionen. Der afholdes i løbet af foråret et temamøde for udvalgspolitkere på tværs af kommunerne og regionen, hvor blandt andet fokusområder drøftes.. Udfordringerne på området på tværs af de 17 kommuner håndteres i rammeaftalen og i arbejdet med de årlige fokusområder i udviklingsstrategien. KKR Sjælland har senest haft særlig fokus på samarbejde om senhjerneskade-området og de mest specialiserede tilbud. KKR Sjælland har løbende fulgt takst- og udgiftsudviklingen tæt, med halvårlige analyser, og anbefalinger til takstudviklingen på området. Regional udvikling, erhverv og beskæftigelse Gode rammer for vækst og jobskabelse i kommunerne er et meget centralt tema på KKR s dagsorden. 5

6 KKR indgår hvert år en resultatkontrakt med Væksthuset, hvor Væksthusets indsats aftales. KKR har en central rolle i forhold til at sikre et tæt samarbejde mellem den lokale erhvervsservice og den specialiserede indsats for vækstiværksættere i Væksthuset. Med beskæftigelsesreformen har KKR fået nye opgaver på beskæftigelsesområdet: Dels skal kommunerne drøfte tværkommunale samarbejder i KKR, og dels udpeger KKR de fem kommunale medlemmer til det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). Det er vigtigt, at KKR sætter en offensiv tværkommunale dagsorden, der også er grundlag for samarbejdet med parterne i RAR. Erhvervsudviklingsstrategien og den regionale udviklingsplan er fra denne valgperiode samlet i en ny regional vækst- og udviklingsstrategi. KKR og de kommunale medlemmer af Vækstforum opgave er at arbejde for, at kommunernes interesser i strategien tilgodeses bedst muligt. KKR Sjælland har i Vækstforum via erhvervsudviklingsstrategien sammen med regionen sat retningen for erhvervsudviklingen på Sjælland. Der arbejdes på at videreføre dette i den nye regionale vækst- og udviklingsstrategi, der er under udarbejdelse. Herudover forsøger kommuner og region at påvirke udviklingen for de videregående og erhvervskompetencegivende uddannelser samt infrastrukturområder i første omgang ved at etablere et fælles billede af Fremtidens region Sjælland. Aftalen med regionen om Fremtidens Erhvervsservice sætter den strategiske retning for at opnå en effektiv og enstrenget erhvervsservice. I den forbindelse arbejdes der også på at styrke Væksthus Sjællands rolle dels som operatør på projekter finansieret af Vækstforum og dels i forhold til at få bedre fat i vækstvirksomheder og -iværksættere. KKR Sjælland er desuden gået sammen med KKR Hovedstaden, Region Hovedstaden og Region Sjælland i samarbejdet Greater Copenhagen om at skabe vækst i hele hovedstadsmetropolen, Hovedstaden, Sjælland og Skåne. Grundtanken er, at vi sammen står stærkere end hver for sig. Og sammen kan vi stå stærkere i den globale konkurrence. Fokuseret Vækst-dagsorden er en samlende dagsorden. Den skal sikre en fælles udvikling, der bygger på opbakning, ejerskab og engagement i hele det østlige Danmark og Skåne. De forskellige styrker der er i hele metropolen, skal bruges, anerkendes og bringes sammen. Den bygger på, at alle parter anerkender den indbyrdes afhængighed og en fælles anerkendelse af et behov for at samle vores ressourcer og satsninger. Indtil videre har samarbejdet udmøntet sig i en række konkrete projekter, læs mere på: Visionen er at Greater Copenhagen i 2020 er et internationalt knudepunkt for investeringer og viden på niveau med de mest succesfulde metropoler i Europa. Samarbejdet om en fokuseret vækstdagsorden har i 2020 skabt en betydelig økonomisk vækst og øget beskæftigelse i Sydskandinaviens internationale Metropol Greater Copenhagen. 6

7 På beskæftigelsesområdet arbejder KKR Sjælland på at sætte en offensiv tværkommunal dagsorden for arbejdet i RAR og i kommunerne og på tværs i KKR. Ansvaret for beskæftigelsesområdet er nu med beskæftigelsesreformen entydig placeret i kommunerne, og derfor er det vigtigt, at der også bliver arbejdet på tværs af kommunegrænserne. Uddannelse Kommunerne har som arbejdsgiver en fælles interesse i at få uddannet kvalificerede medarbejdere til kommunen, og veluddannede borgere som kan være med til at sikre væksten i kommunerne. Kommunernes krav til uddannelsesinstitutionerne kræver større opmærksomhed, således at der bliver bedre match mellem uddannelserne og kommunernes efterspørgsel efter kompetencer. KKR s og de kommunale medlemmer af uddannelsesinstitutionernes bestyrelsers opgave er at arbejde herfor. KKR har til opgave at dimensionere social- og sundhedsuddannelserne, pædagogog pædagogiske assistentuddannelse. KKR spiller en rolle i forhold til at sikre, at dimensioneringen afspejler kommunernes behov, og at der stilles det aftalte antal praktikpladser til rådighed. Kommunerne har en fælles interesse i få veluddannede borgere, som kan være med til at sikre væksten i kommunerne. I KKR kan kommunerne i fællesskab aftale indsatser, der understøtter dette. KKR Sjælland har med Kompetenceparat 2020 sat en strategisk dagsorden på uddannelsesområdet. Der er generelt fokus på et løft af uddannelsesområdet i kommunerne. Der samarbejdes med de regionale uddannelsesinstitutioner blandt andet om fremskaffelse af praktikpladser m.v. Kompetenceparat 2020 (KP 2020) målsætninger: Ud af komfort-zonen, kompetenceløft på alle niveauer. Flere af regionens unge skal have en kompetencegivende uddannelse. Regionen skal leve op til de nationale målsætninger om 95 pct. af en ungdomsårgang med en ungdomsuddannelse og 60 pct. med en videregående uddannelse. Der skal være fokus på nye læringsformer m.v. Uddannelsesskift skal være let og uproblematisk. Uddannelser på Sjælland skal styres fra Sjælland. Veluddannet arbejdskraft til fremtidens vækstsektorer. Slip internationaliseringen løs. 7

8 Kollektiv trafik Kommunerne ejer og driver i fællesskab med regionerne de trafikselskaber, som står for udbud og drift af kollektiv bustrafik. En af de væsentligste udfordringer er at sikre sammenhængen i kollektiv trafik. I evalueringen af trafikselskaberne lægges der op til en bedre koordinering mellem kommune, region og stat på trafikområdet. KKR Sjælland og Region Sjælland har siden 2007 arbejdet tæt sammen om interessevaretagelsen på trafikområdet. Det har blandt andet resulteret i trafikudspillet "Sjælland baner vejen frem" vedtaget i 2011 og senest Vision for banetrafikken i Region Sjælland vedtaget i Endvidere har de 17 kommuner, Region Sjælland, Movia og ministerierne arbejdet sammen om Sjællandsprojektet, der skaber grobund for en gunstig udvikling for regionen, herunder udviklingen af den kollektive trafikbetjening, skabelsen af tiltrækkende byer og flere arbejdspladser. KKR har gennem de fælles trafikoplæg med succes bidraget til, at der er vedtaget store anlægsprojekter, der væsentligt forbedrer infrastrukturen på Sjælland. Ligesom der er sat en fremadrettet fælles dagsorden for banetrafikken. Regionale råd, nævn KKR står for udpegelser, indstillinger eller koordinering af valg af fælleskommunale repræsentanter for kommunerne til en række regionale råd, nævn, udvalg, bestyrelser m.v. Som udgangspunkt udpeger KKR kun fælleskommunale repræsentanter til regionsdækkende organer altså politiske organer, der dækker hele regionen og dermed vedrører alle kommuner i regionen mens udpegelserne til mere lokale organer forestås af de direkte involverede kommuner. KKR Sjælland udpeger til forskellige regionale fora. Nogle eksempler er: Sundhedskoordinationsudvalget Praksisplanudvalget Vækstforum Væksthusets bestyrelse Det regionale arbejdsmarkedsråd Professionshøjskolers bestyrelse Samarbejdsudvalg på sundhedsområdet. Samarbejdsudvalg med regionen (fx vedr. regional udvikling, uddannelse og på sundhedsområdet) De udpegede i de forskellige fora repræsenterer ikke deres egen kommunes interesser, men kommunernes fælles interesser på det pågældende område. Der er derfor et tæt samspil mellem de kommunale repræsentanter og KKR. 8