Lys, luft og bevægelighed
|
|
- Gabriel Ravn
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det sted, vi bor og lever Hvis der er pænt og trygt, hvor vi bor. Hvis der er cykelstier og kort til grønne områder. Hvis der er butikker, skoler og børnehaver i nærheden. Ja, så er der større muligheder for, at vi får lyst til at bruge de områder, der omgiver os, både til at bevæge os i og være sammen i. Lys, luft og bevægelighed Anbefalinger til sund byplanlægning Helse og Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Denne pjece giver anbefalinger til, hvordan de bolignære områder kan indrettes, så de indbyder til fysisk aktivitet. I en tid, hvor mangel på fysisk aktivitet er et stort og stigende problem for folkesundheden, kan den rigtige indretning af omgivelserne få stor betydning for vores fysiske, psykiske og sociale sundhed. Måske oven i købet medvirke til at mindske den sociale ulighed i sundhed. Pjecen er til planlæggere, bygherrer, beslutningstagere, beboere og andre, der interesserer sig for omgivelsernes betydning for sundheden. Læs mere»de bolignære områders betydning for sundhed«. Syddansk Universitet, Institut for Idræt og Biomekanik Kan downloades på helse.dk»fysisk aktivitet og aktiv livsstil i byer. Kommunernes rolle«. Sund By Netværket, sund-by-net.dk»fysisk aktivitet og sundhed I Europa. Evidens og handling«. Sund By netværket, sund-by-net.dk REALDANIA LOGO MANGLER
2 Lys, luft og bevægelighed Lys, luft og bevægelighed Helse 2008 Denne pjece er udarbejdet på baggrund af rapporten»de bolignære områders betydning for sundhed«. Rapporten er udarbejdet af Jens Troelsen, Kirsten Kaya Roessler, Gert Nielsen og Mette Toftager, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet i samarbejde med Helse og med økonomisk støtte fra Realdania. Tekst: Annie Hagel Foto: Claus Boesen Layout: Michael Lundholm Tryk: Grafisk Center Langeskov A/S Oplag: Pjecen kan downloades på luft og renlighed«var devisen, da byforvaltninger i det 19. og 20. århundrede indlagde kloakering, rør til rent drikkevand og siden gennemførte boligsaneringer og byfornyelse. Det er ikke en ny erkendelse, at de boliger og omgivelser, vi bor og lever i, har betydning for sundheden. Men det er relativt nyt, at forskere og planlæggere beskæftiger sig med de bolignære områders betydning for fysisk aktivitet. Det hænger sammen med, at det ikke længere er hygiejne og infektionssygdomme, der er de store sundhedsproblemer. I dag er det mangel på fysisk aktivitet, der er et stort og stigende samfundsproblem. Stillesiddende arbejde eller arbejde, der belaster kroppen på en uhensigtsmæssig måde betyder, at den bevægelse, som fremmer sundhed overvejende må foregå i fritiden. Og det er her de bolignære områder kommer ind i billedet. Hvis de appellerer til, at vi går, løber, cykler og finder sammen, så er det sandsynligt, at vi også gør det. Men hvad er det, mere konkret, der skal til? Det har by- og trafikplanlæggere, landskabsarkitekter, sundhedsprofessionelle, læger, psykologer, sociologer og antropologer sammen søgt større viden om i de senere år. Væsentlige resultater af dette arbejde præsenteres i rapporten»de bolignære områders betydning for sundhed«. Rapporten indeholder desuden anbefalinger til videre forskning og forankring af viden på området. Ligesom den indeholder anbefalinger til fysisk planlægning. De drejer sig kort sagt om at skabe»lys, luft og bevægelighed«. Denne pjece er tænkt som inspiration til planlæggere, arkitekter, bygherrer, beboere og andre, der arbejder og interesserer sig for, hvordan vores bolignære områder skal udformes. Den indeholder en kort opsummering af den viden, der er samlet i rapporten og de anbefalinger, det fører til. Hele rapporten kan downloades på www. helse.dk
3 Sundhed Sundhed er både fysisk, psykisk og social Der er masser af dokumentation for, at fysisk aktivitet gavner menneskers sundhed såvel fysisk, psykisk og socialt. Hvis vi går, leger, dyrker idræt og i det hele taget bruger kroppen, får vi en bedre kondition, større mentalt overskud og trives bedre socialt. Der er sundhedsmæssige gevinster ved selv let til moderat fysisk aktivitet. Det er den viden, der ligger bag Sundhedsstyrelsens anbefaling om 30 minutters motion om dagen og 60 minutter om dagen for børn. Fysisk Fysisk sundhed defineres her både som fravær af sygdom og som at have fysisk kapacitet til at gøre det, man gerne vil i hverdagen. Psykisk Psykisk sundhed forstås som det at have tilstrækkeligt overskud til at nå sine personlige mål og indgå relationer til andre. Social Social sundhed vil sige at kunne omgås andre og være sammen med andre om at gøre det man vil, både som individ og i fællesskab. Arv og miljø Hvor meget og hvordan vi bevæger os afhænger af, hvem vi er som individer, genetisk, psykisk og familiemæssigt. Og af det kulturelle, politiske, sociale og fysiske miljø, vi lever i. Det bolignære område Det sted, vi bor og lever Det bolignære område er det, vi træder ud i, når vi forlader vores hjem. Det er de bygninger, vi ser, de områder der er mellem husene, fx grønne arealer eller asfalt. Det er de stier, fortov, gader og veje, vi færdes på, når vi skal på arbejde, til institutioner, idrætsanlæg og indkøb. Mere end en fysisk ramme Det bolignære område er ikke bare en fysisk ramme om vores aktiviteter. Det indeholder også en geografisk, en funktionel, en kulturel og en identitetsmæssig dimension. Alle dimensioner har betydning for, hvordan vi oplever området, og hvordan vi bruger det. Geografi Det har betydning for os, om vi bor tæt på fx et naturområde, om området har sit eget særpræg og hvor stort et område, vi betragter som vores. Funktioner Det betyder noget, om vi har langt eller kort til fx arbejdspladser, institutioner, indkøbssteder, rekreative områder og idrætsanlæg. Kultur Vi kan føle tilhørsforhold til vores område, fordi vi har fælles traditioner for arrangementer, grupper af lokale initiativtagere, måder at løse problemer på og fælles uskrevne regler for, hvordan vi omgås. Identitet Vi kan identificere os med vores område i kraft af de kendetegn, vi selv forbinder med det og de karakteristika, udenforstående forbinder med området.
4 Fysisk sundhed Tætte byer giver bevægelse Den fysiske sundhed, forstået som hvor fysisk aktive beboerne er, er bedre i byer end på landet. Mennesker i byerne bevæger sig mere i dagligdagen. De går og cykler mere, bl.a. fordi afstandene er kortere. Bedst går det i områder, der er tæt bebyggede, så forretninger, skoler, arbejdspladser og rekreative områder ligger i gå- og cykelafstand fra boligerne. det gør spredte byer ikke Byer med opdelte områder, sådan at beboelse, handel og service, industri, uddannelser og offentlig forvaltning ligger i hver sit område fremmer ikke fysisk aktivitet. Her er der flere, der tager bilen, motortrafikken bliver tæt, vejsystemerne komplicerede. Det bliver både usundt og farligt at færdes som fodgænger eller cyklist. Psykisk sundhed Sanserne spiller med Den psykiske sundhed, forstået som følelsen af velvære, påvirkes af de sanseindtryk, vi får fra de omgivelser, vi færdes i. Vi har brug for farver, lyde og lys, der stimulerer vores sanser. Vi har et basalt behov for sikkerhed. Vi har behov for overskuelighed og privathed, men også for at være sammen med andre. Ligesom vi har brug for at føle, at vi hører til. Jo bedre det bolignære område opfylder disse behov, des større bliver vores lyst til at gå ud i det og bruge det til fysisk aktivitet. Mindre stress Det er individuelt, hvordan vi opfatter vores omgivelser, men hvis vi umiddelbart oplever området som rart at være i, kan det påvirke vores psykiske sundhed og gøre os mindre stressede, udbrændte og depressive.
5 Social sundhed Naboer mødes og danner netværk Den sociale sundhed er udtryk for evnen til at tage del i og bidrage til et netværk. Og sociale relationer er afgørende for den fysiske og psykiske sundhed. Herunder hvor fysisk aktive vi er. De bolignære områder kan invitere til, at naboer mødes og danner netværk. På den måde kan de bolignære områder indirekte påvirke den sociale sundhed og lysten til at bevæge sig. Venner og leg Sundhed og velvære er forbundet med social tryghed, netværk og muligheder. Spørger man børn, hvorfor de synes godt om et område, svarer de, at vennerne bor tæt på, der er plads til leg, mulighed for at gå steder hen uden voksne, der er natur, dyr eller planter, andre mennesker i nærheden, området er kendt og fri for farer. Social ulighed i sundhed De fysiske rammer i de bolignære områder kan få en vigtig betydning, når det gælder at udligne social ulighed i sundhed. Områder der gør det let og lige til at vælge at gå, løbe, lege eller cykle kan gøre det nemmere for alle at skifte vaner i sundere retning, uanset sociale forskelle.
6 Anbefalinger Nærhed Anbefalinger Stimulation Der skal være mulighed for fysisk aktivitet lige uden for døren. Børn, voksne og ældre skal have mulighed for at udfolde sig på betingelser, de selv er herre over. Der skal være grønne områder, som appellerer til at blive brugt let adgang til leg, idræt og motion plads til at gå og cykle. Blandede områder Byer skal planlægges med en blandet bebyggelse. Boliger skal ligge sammen med virksomheder, forretninger, institutioner og offentlige institutioner. Vej- og stisystemer skal være let tilgængelige, sikre og smukke. De bolignære områder skal stimulere lysten til at komme uden for hjemmet og bevæge sig. De skal give tryghed overskuelighed mulighed for både at være privat og social. Plads til oplevelse Bygninger, faciliteter og pladser skal udformes, så det er en oplevelse for sanserne at bruge dem. Farver, lys, lyd og dufte skal understøtte stemning og oplevelse. Hyggekroge til afslapning skal veksle med pladser der opfordrer til bevægelse. Anbefalinger Trivsel For at kunne danne og udbygge sociale netværk har beboerne brug for steder, hvor de kan mødes på forskellige måder. Derfor skal der i de bolignære områder være plads til både spontane og planlagte, formelle og uformelle møder. Der skal være væresteder fx borde og bænke og bålsteder, hvor beboerne tilfældigt kan møde dem, de kender. mødesteder fx legepladser, boldbaner og udekøkkener, hvor beboerne møder naboernes venner og andre, de endnu ikke kender. samlingssteder parker, torvepladser og idrætsanlæg, hvor beboerne mødes om interesser på tværs af sociale, etniske og kulturelle forskelle.
De bolignære områders betydning for sundhed
De bolignære områders betydning for sundhed Idrættens rum og rammer Spor 3: Natur, byrum og grønne områder Idrættens Analyseinstitut 25. februar 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d. Institut for Idræt og
Læs mereHvor bevægelsesvenlig er din by?
Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.
Læs mereBevægende rammer viden om hvordan byer fremmer og hæmmer fysisk aktivitet i dagligdagen
Bevægende rammer viden om hvordan byer fremmer og hæmmer fysisk aktivitet i dagligdagen Danske Fysioterapeuters Fagfestival Fredericia Idrætscenter 11. september 2010 Jens Troelsen, lektor, ph.d. Institut
Læs mereSundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan
Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse
Læs mereAKTIVE & LEVENDE BYLANDSKABER
AKTIVE & LEVENDE BYLANDSKABER BIANCA MARIA HERMANSEN Byarkitekt MAA, Urban Designer urban livability, urban kropskultur, demokratisk byudvikling PhD Center for Idræt & Arkitektur, Arkitekskolen Projekt:
Læs mereUdendørs opholdsarealer
Udendørs opholdsarealer Denne DCUM-vejledning handler om udendørs opholdsarealer på uddannelsessteder. en beskriver, hvorfor udendørs opholdsarealer er vigtige, hvordan de bør udformes og hvilken fordel
Læs mereSlagelse Næstvedbanen
Fodsporet Slagelse Næstvedbanen Thomas B. Randrup Afdelingschef Mette G. Bahrenscheer Chefkonsulent Fokus Slagelse Fokus Næstved Vandet, naturen i det åbne land og de grønne områder i byerne Næstved er
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave
BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt,
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereSundhedspolitik
Sundhedspolitik 2015-2018 Borgmesterens forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum
Læs mereOmgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed
Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed Jasper Schipperijn Adjunkt, Ph.d. TrygFondens Forebyggelsescenter Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Min baggrund Forstkandidat
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE
Læs mereDet aktiverende byrum
1 INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK Det aktiverende byrum Aarhus d. 31. maj 2018 Jens Troelsen Professor, forskningsleder Forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet
Læs mereBørnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå
Vuggestuen Himmelblå Udarbejdet april 2010 Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar understreges af, at der ved børnemiljøvurderingsarbejdet
Læs mereBYEN SOM AKTIVITETSLANDSKAB
BYEN SOM AKTIVITETSLANDSKAB BYEN SOM AKTIVITETSLANDSKAB BIANCA MARIA HERMANSEN Byplanarkitekt MAA, Urban Designer PhD hos Center for Idræt & Arkitektur, Arkitekskolen Projekt: Fysisk aktiverende byplanlægning
Læs mereSunde Børn i en Sund By
Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for børn i dagtilbud børn og unge Indhold - Forord - Mad og måltidspolitikken - Bemærkninger - Links og litteratur 1.udgave oktober 2008 Kan downloades på
Læs mereForord. Borgmester Torben Hansen
1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereJuni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler
Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning
Læs mereForklaringer til opsætning og layout
0 Forklaringer til opsætning og layout For at gøre politikken indbydende at læse og for at visualisere centrale pointer, begreber mm. vil dette foreløbige udkast bliver sat korrekt op og illustreret af
Læs mereSundhedspolitik 2015-2018
Sundhedspolitik 2015-2018 Borgmesterens forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum
Læs mereTrends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse
Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de
Læs mereStrateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune
Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500
Læs mereSammen skaber vi sundhed
Sammen skaber vi sundhed Sundhedspolitik for Favrskov Kommune 2016-2019 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Vision...5 Sundhedspolitikkens fem temaer: Sunde børn og unge i trivsel...6 Mere sundhed for alle...7
Læs mereStrategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013
Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereSUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD
Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor
Læs mereSundhedspolitik 2015-2018
Sundhedspolitik 2015-2018 Forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum Borgernes forudsætninger,
Læs mereIshøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune
s børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune Dette er et uddrag af den samlede Børnepolitik indeholdende de fem temaer, der er opstillet mål for: Tema: Sundhed... 3 Tema: Fysiske rammer... 4 Tema:
Læs mereNye mødesteder i naturen NatureMoves Idan konference den april 2018 i Vejen Idrætscenter
Nye mødesteder i naturen NatureMoves Idan konference den 10. 11. april 2018 i Vejen Idrætscenter Søren Andkjær, Ph.D. Forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet
Læs mereSundhed og friluftsliv i det lokale arbejde Oplæg til Kredsbestyrelsesseminaret, 30. Marts 2019
Sundhed og friluftsliv i det lokale arbejde Oplæg til Kredsbestyrelsesseminaret, 30. Marts 2019 Friluftsliv og Folkesundhed Friluftspolitiske overvejelser Hvorfor vil vi ind på sundhedsdagsordenen? Hvordan
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave
BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mere2012-2018. Sammen om sundhed
2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.
Læs mereKost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune
Kost- og bevægelsespolitik for børn og unge i gribskov kommune april 2009 Formålet med kost- og bevægelsespolitikken er at fremme alle børn og unges sundhed. Forældre har hovedansvaret for deres børns
Læs mereODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK
SUND SAMMEN ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Kolofon Udgivet: Udarbejdet af Odense Kommune Fotografer: VisitOdense Odense Kommune Colourbox INDHOLDSFORTEGNELSE Sund Sammen - forord... 4 Et sundere arbejdsmarked...
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereNaturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012
Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 PLAN Natur, friluftsliv og sundhed LOA-projektet rum og rammer for aktivt udeliv Fysiske
Læs mereVelkommen til Sofiendalskolen årgang/børnehaveklasse
Velkommen til Sofiendalskolen - 0. årgang/børnehaveklasse Velkommen til Sofiendalskolen - din skole i Aalborg SV! En ny og spændende verden åbner sig, når jeres barn skal begynde i skole. Det betyder et
Læs mereVejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 T S A K UD Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed
Læs mereVejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden
Læs mereRanders Kommune. Sundhedspolitik
Randers Kommune Sundhedspolitik Forord Randers Kommune skal gå forrest og rage op også på sundhedsområdet! Derfor har byrådet forud for denne sundhedspolitik vedtaget en række visioner for sundheden i
Læs mere(LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg
(LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg Hvordan skal Den lokale udviklingsplan bruges: et fælles arbejdsdokument i forhold til udvikling af lokalområdet frem mod visionen
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereIdræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution
Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt
Læs merePædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.
Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe
Læs mereKonklusioner på borgerpanelundersøgelse om forholdene i Indre By
Borgerpanelundersøgelse Forholdene i Indre By Gennemført 24-27. februar 2017 Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om forholdene i Indre By Sammenfatning: Indre By som helhed Prioriteringer med hensyn
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe
Læs mereHvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus?
Temamøde om sundhed i udfordrede boligområder Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Finn Breinholt Larsen Martin Mejlby Jensen CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Læs mereForord. Indholdsfortegnelse
Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring
Læs mereBørnemiljørapport for Kridthuset Indledning. Børnemiljøvurdering
Børnemiljørapport for Kridthuset Indledning. Vores fokus i forbindelse med indretningen i børnehaven har været at forsøge at skabe muligheder og rammer for læring, ved at etablere forskellige læringsmiljøer.
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereSunde kontorer. arbejdsmiljø og livsstil. Arbejdstilsynet
Sunde kontorer arbejdsmiljø og livsstil Arbejdstilsynet Sunde kontorer arbejdsmiljø og livsstil Vores sundhed afhænger af mange ting arbejdsmiljø, livsstil og levevilkår i det hele taget. Arbejdspladsen
Læs mereEGEDAL KOMMUNE 29. JANUAR 2014 SEMINAR OM ARKITEKTUR & LINDRING // 26. NOVEMBER 2014 PER FELDTHAUS SIGNAL ARKITEKTER
NÅR ATTRAKTIVE ARKITEKTUREN ARBEJDSPLADSER GIVER EN HJÆLPENDE HÅND I FOLKESKOLEN EGEDAL KOMMUNE 29. JANUAR 2014 SEMINAR OM ARKITEKTUR & LINDRING // 26. NOVEMBER 2014 PER FELDTHAUS SIGNAL ARKITEKTER RUM
Læs mereRegion Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse
Læs mereLoven om de pædagogiske læreplaner blev vedtaget i Folketinget i Den foreskriver bl.a.:
Pædagogiske læreplaner for Rødkilde Børnehus Loven om de pædagogiske læreplaner blev vedtaget i Folketinget i 2004. Den foreskriver bl.a.: Børn i dagtilbud skal have et børnemiljø, som fremmer trivsel,
Læs mereLæreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007
Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,
Læs mereForside og illustration: Helle Poulsen Sol, måne og stjerner bøjer sig for Josef, akvarel og tusch på papir, 2009, Kunstnergruppen Snurretoppen
Handicappolitik 2018 Forside og illustration: Helle Poulsen Sol, måne og stjerner bøjer sig for Josef, akvarel og tusch på papir, 2009, Kunstnergruppen Snurretoppen INDHOLD Forord Formålet med handicappolitikken
Læs mereRETNINGSLINJER FOR INDRETNING AF LEGEAREALER
RETNINGSLINJER FOR INDRETNING AF LEGEAREALER Fysiske udfordringer Fordybelse Risiko Leg Naturoplevelser Mangfoldighed Rumlig variation KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Rev. 2018 RETNINGSLINJER
Læs mereINDHOLD. Nyttige links. Vedtaget i Horsens Byråd den. 23. april 2018
Handicappolitik 2018 INDHOLD Forord Formålet med handicappolitikken i Horsens Kommune Målgrupper Handicapbegrebet Handicapkonventionen fra De Forenede Nationer Vision, værdier og menneskesyn Fokus o Børn,
Læs mereTemaplan for Sundhed, Kultur og Fritid
Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid Handleplan for Udvikling af gode rammer for fysisk aktivitet Indledning: Denne handleplan for udvikling af rammer for fysisk aktivitet bygger på den politisk godkendte
Læs mereHøje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15
Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et
Læs mereAftenskolen. En sund samfundsøkonomisk investering. Fakta om aftenskolen
Aftenskolen En sund samfundsøkonomisk investering Fakta om aftenskolen Hvis man som læge kunne skrive venskab på recept, så skulle man gøre det. Et socialt netværk betyder meget for den generelle sundhedstilstand.
Læs mereForslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik
Punkt 2. Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik 2015-2018. 2014-2390. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at Sunde rammer, Lighed i sundhed, Mental
Læs mereSOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik
SOLRØD KOMMUNE Sundhedspolitik Titel: Sundhedspolitik 2019 X Udgivet af: Solrød Kommune, Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand. Tiltrådt på Byrådsmøde den X. Skriv til Solrød Kommune på e-mail: forebyggelse@solrod.dk
Læs mereSTRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG I Sundhedspolitikken 2014-2018 har Byrådet opsat seks overordnede målsætninger. Målsætningen for bevægelse
Læs mereOplæg: Fællesareal & Sti-systemer til Grundejerforeningen Bæveren, Støvring Ådale
Situationen i dag Fordelingen af grønne arealer, som Bæveren kan benytte til fællesarealer, er i dag meget usammenhængende og giver ikke mulighed for at danne et godt offentligt rum, hvor folk kan mødes.
Læs mereGRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN. Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne
GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne Tryg fritid i en gammel gård med sjæl De rette fysiske rammer til personer med specielle behov Skovridergården ligger midt i
Læs merePædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.
Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,
Læs mereSammen Om Sundhed
Sammen Om Sundhed 2019-2022 FOR DET GODE OG SUNDE LIV 2 Sammen Om Sundhed 2019-2022 Forord Sundhed betyder noget forskelligt for forskellige mennesker. Sundhed kan både handle om fysisk og mental sundhed,
Læs mereLouisegårdens bevægelsespolitik
Louisegårdens bevægelsespolitik Med denne politik ønsker vi at øge fokus på vores bevægelsestilbud i Louisegården og styrke indsatsen ved at gøre fysiske aktiviteter til en prioteret og integreret del
Læs mereDet gode liv på landet i Norddjurs Kommune
NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde
Læs mereTag vare på dine vælgere. Få inspiration til dit sundhedspolitiske arbejde
Tag vare på dine vælgere Få inspiration til dit sundhedspolitiske arbejde Forord Det gode, sunde liv handler ikke bare om at motionere og at holde sig fra røg og alkohol. Det handler også om at have et
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereMotion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til lægen Motion og Kost i dit SundhedsHus Motion- og sundhedsvejledning til borgere med type- 2 diabetes, prædiabetes, hypertension eller dyslipidæmi Motion og
Læs mereVision om Legeplads. i De Gamles By på Indre Nørrebro. & Bevægelsesrum
Vision om Legeplads i De Gamles By på Indre Nørrebro & Bevægelsesrum Legeplads Motion Motorisk og sjov natur legeplads i Møllegade på Indre Nørrebro Det er påvist, at børn, der har mulighed for at udfolde
Læs merePædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering
Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering I Børnehaven Landsbyhaven er de pædagogiske læreplaner en ganske naturlig del af vores dagligdag. Vi arbejder meget målrettet med at synliggøre de overordnede
Læs mereURBANT FRILUFTSLIV BYNATUR & KROPSKULTUR
URBANT FRILUFTSLIV BYNATUR & KROPSKULTUR BIANCA MARIA HERMANSEN Byarkitekt MAA, Urban Designer urban livability, urban kropskultur, demokratisk byudvikling PhD Center for Idræt & Arkitektur, Arkitekskolen
Læs mereGræsrødder i bevægelse Program
Græsrødder i bevægelse Program Velkomst Oplæg (Om fysisk aktivitet i vores hverdag og om Varde) Gruppearbejde del I Oplæg (Om græsrødder i Baltimore og Danmark) Gruppearbejde del II Gruppearbejde del III
Læs mereLejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.
Lejre Bevægelsesanlæg Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Inde- og udendørs Cafe Styrketræning/ spinning Fitness Motorikbane/Crossfit Ankomstplads Projektoplæg til styrkelse
Læs merePædagogisk læreplan
2012-2014 Pædagogisk læreplan Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring 2012-2014 Indholdsfortegnelse Pædagogisk læreplan... 1 De 6 læreplanstemaer... 1 Tema: Alsidig personlige udvikling... 1 Tema: Sociale kompetencer...
Læs mereRyk med relationerne!
Ryk med relationerne! Hvordan fremmer bostederne et sundt og aktivt liv? v. Bo Mollerup direktør Socialt Lederforum Om Socialt Lederforum - Socialt Lederforum er en landsdækkende interesseorganisation
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen
BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen Aktive børn lærer bedre og trives bedst Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt, at de hos os oplever glæden
Læs mereBYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte
BYRÅDET sundhedspolitik kost fysisk aktivitet socialt udsatte netværksdannelse og social kapital sundhed på arbejdspladsen Forord Det er en stor glæde at præsentere Sundhedspolitik for Odsherred Kommune.
Læs mereSOCIAL ULIGHED I SUNDHED
KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,
Læs mereFolkesundhed i et kommunalt perspektiv. Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet
Folkesundhed i et kommunalt perspektiv Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet Hvorfor sundhed og forebyggelse? Sundhed er at have det godt, være rask,
Læs mereMotivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,
Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue
BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt,
Læs mereHVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK
S Indhold Forord 3 Politikkens indhold 4 Et positivt menneskesyn 6 Værdierne 8 Kommunikation klar og tydelig 10 Aktiviteter samvær og fællesskab 11 Sundhed fælles ansvar 12 Boliger fleksibilitet og muligheder
Læs mereBorgernes ønsker til Struer Kommunes Sundhedspolitik 2011-2014
Borgermøde i Asp d. 7. februar 2011 2011 Borgernes ønsker til Struer Kommunes Sundhedspolitik 2011-2014 Ved borgermødet i Asp d. 7. februar 2011 fik borgerne mulighed for at fremsætte deres ønsker til
Læs mereSkulpturer i Hyldespjældet
3 Et ægtepar fra den københavnske Vestegn er drivkræfter bag en skulpturbank i deres boligområde. De vil bringe kunsten ud til folket og give deres naboer kunstoplevelser i hverdagen. Afdelingen huser
Læs merePlanstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs mereSundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014
Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014 Hjørring blandt de sundeste kommuner i Danmark Med kommunalreformen fik kommunerne ansvaret for en lang række opgaver på sundhedsområdet.
Læs mereALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mere