Naturplejeprojekt for løvfrø ved Tystrup-Bavelse Sø i Næstved Kommune

Transkript

1 Etablering af yngledamme for stor vandsalamander, løvfrø, springfrø og spidssnudet frø NERV j.nr L M-0099

2 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Næstved Kommune i samarbejde med Natur- Erhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og private lodsejere skabt en række nye paddesøer i den nordvestlige del af Næstved Kommune i området lige syd for Tystrup-Bavelse Sø. Formålet med projektet er at sikre den lille bestand af den sjældne løvfrø og den generelle biodiversitet. Indsatsarealerne vil samtidig kunne virke som en spredningskorridor, der forbinder paddebestande med paddebestandene i Slagelse og Sorø Kommuner for på denne måde skabe et større sammenhængende padde- og løvfrøbestande og formindske risikoen for indavl. Baggrund: I løbet af er forskellige forundersøgelser tilendebragt. Området ved Tystrup-Bavelse indeholder en meget spændende herpetofauna. Der er således bestande af løvfrø, springfrø, spidssnudet frø, butsnudet frø, grøn frø, stor og lille vandsalamander, almindeligt firben, snog, stålorm. Det er uvist om løgfrø stadig findes i området. Siden 1950 `erne har der været en isoleret, lille og sårbar bestand af løvfrø, Hyla arborea, på Rejnstrup Overdrev ved Tystrup Bavelse Sø. Denne bestand er den sidste bestand af en tidligere meget stor bestand i området. Men på trods af at der er anlagt enkelte nye padde-søer i området, af det nu hedengangne Vestsjællands Amt, har løvfrøbestanden ikke været i stand til at kolonisere de nye vandhuller. Det vurderes derfor at være af stor betydning af få etableret en række nye paddesøer på sydsiden af Tystrup-Bavelse Sø for at sikre løvfrøbestandens fortsatte eksistens. Nyere forskning og resultater viser at sydlige varmekrævende arter som løvfrø, udmærket kan klare sig i Danmark og kan opbygge livskraftige og talstærke bestande. Men for at opnå dette, er det er nødvendigt, at der i det givne område er et forholdsvist tæt net af lavvandede, varme, soleksponerede søer. En ekstensiv afgræsning af arealet og søerne er vigtig, da denne holder bredzonerne åbne og solbeskinnede samt medvirker til at der kan være et rigt insektliv, som tjener som fødegrundlag for padderne. Det er således lykkedes at opbygge en meget talstærk og ekspansiv sjællandsk bestand af løvfrø i forbindelse med et stort naturpleje- og genudsætningsprojekt på Antvorskov Øvelsesterræn i Slagelse Kommune. Denne bestand som også er opbygget med løvfrøer af sjællandsk oprindelse har efterhånden bredt sig til Lynge-Eskildstrup i Sorø Kommune lige op til Tystrup-Bavelse søens vestlige bredder. En spredningskorridor mellem de 2 løvfrøbestande formindsker risikoen for indavl og understøtter således gunstig bevaringsstatus. Stor vandsalamander, springfrø og spidssnudet frø vil også blive gavnet i forbindelse med etablering af denne type af biotoper.

3 Arealerne hvor naturplejeprojektet er blevet gennemført er privatejede. Størstedelen af de nye vandhuller er blevet etableret på afgræssede folde, da dette sikrer en gunstig plejesituation for de nye søer. Det forventes at løvfrø og de andre sårbare padder vil være i stand til at sprede sig til de nye vandhuller og at naturplejeprojektet dermed i løbet af 3-5 år vil kunne medvirke til at understøtte bestræbelserne på at arterne opnår gunstig bevaringsstatus. Finansiering: Naturplejeprojektet er blevet finansieret af Næstved Kommune, NaturErhvervstyrelsen og Den Europæiske Union. Tidshorisont: Projektets anlægsdel blev påbegyndt i 2013 og afsluttet i Følgende fauna- og floratyper er blevet begunstiget af naturplejeprojektet! Eng- og vadefugle, f.eks. vibe som nu yngler på arealet og på sigt måske også rødben og dobbeltbekkasin. Padder som løvfrø, stor vandsalamander, springfrø og spidssnudet frø, som alle er særligt beskyttede af EU Habitatdirektivets bilag II og IV derudover mere almindeligt forekommende paddearter som grøn frø, skrubtudse, butsnudet frø og lille vandsalamander, som allerede findes på arealerne. En lang række guldsmede og vandbiller som f.eks. den meget sjældne gul skivevandkalv og flora knyttet til småsøer.

4 Overblik over indsatsområde: Blå cirkler = Nye søer Lilla trekant = Informationsskilte Naturplejeindsats: -Der er etableret 16 nye ynglesøer for padder, hovedsageligt på afgræssede arealer, hvilket sikrer en længerevarende succes i forhold til at holde søernes bredzoner åbne og soleksponerede af hensyn til padderne. I alt 0,75 ha - Disse søer er allerede nu blevet leve- og ynglesteder for paddearterne løvfrø, stor vandsalamander, spidssnudet frø, springfrø, grøn frø, butsnudet frø, skrubtudse og lille vandsalamander ligesom gæs, ænder eng- og vadefugle som viber og dobbeltbekassin ses ved søerne. -Der er opstillet 4 informationsskilte.

5 Delområde Tystrup: Blå markering: nyetablerede søer Delområde Vinstrup: Blå markering: Nye søer

6 Delområde Rejnstrup: Blå markering: Ny sø

7 Eksempler på arter, som er blevet begunstiget af projektet: Kvækkende løvfrø Udseende Løvfrøen er en lille frø på op til 5 cm længde. Oversiden er ensfarvet skriggrøn i varierende grad alt efter temperatur, bugsiden er råhvid og uden pletter, mens en sort sidestreg strækker sig frem til øjet. Løvfrøen har sugekopper på sine tæer så den er godt tilpasset livet i træer og buske. Udbredelse før og nu Løvfrøen er en centraleuropæisk art som i Danmark når sin nordlige udbredelsesgrænse. Løvfrøen var tidligere vidt udbredt på Sjælland, men kun 3 små løvfrøbestande har overlevet på Sjælland og den ene forekommer i Næstved Kommune. Det er den lille, sårbare løvfrøbestand ved Rejnstrup Overdrev, som har overlevet strukturændringerne i landbrug og skovbrug. Nu er løvfrøen dog igen i fremgang og er ved at sprede sig til arealerne ved Tystrup Bavelse Sø i Næstved Kommune fra en genindført bestand i Slagelse Kommune.

8 For at understøtte denne udvikling og medvirke til at skabe spredningskorridorer og sammenhængskraft i paddebestandene har Næstved Kommune gennemført naturplejeprojektet, som også samtidig gavner anden flora og fauna og dermed den generelle biodiversitet. Således vil der igen være mulighed for at opleve den nærmest tropisk virkende løvfrøs karakteristiske kvækken ræk-ræk-ræk på lune forårsaftner og -nætter fra april til juni når hannerne i yngletiden kvækker for at tiltrække hunnerne til netop sin ynglesø. Oversigtskort over de midtsjællandske løvfrøbestande: De nye søer i naturplejeprojektet skaber en spredningskorridor som forbinder Næstveds løvfrø-bestand ved Rejnstrup (rund gul cirkel) med den store, genindførte slagelseanske løvfrøbestand. På sigt vil der blive skabt en sammenhængende løvfrø-bestand mellem Næstved og Slagelse. Levevis og ynglested Løvfrøen trives bedst i det halvåbne landskab med levende hegn, skovbryn, græs, blomster, lidt krat og spredte træer. Den foretrækker tornede vækster som brombær, roser, tjørn og slåen hvor blomster og bær tiltrækker insekter og hvor den samtidig er godt beskyttet mod rovdyr.

9 Gode yngle vandhuller og søer er solbeskinnede og lavvandede med store bred-zoner, der hurtigt varmes op. Sådanne søer og vandhuller er især beliggende på arealer der afgræsses ekstensivt af kreaturer og heste. Der må ikke være fisk i søerne, da fisk æder haletudserne. Løvfrøen lever af insekter og edderkopper som den fanger, mens den kravler rundt i buske og høje urter. Årscyklus Tidligt i april når hvidtjørnen er sprunget ud forlader løvfrøen vinterkvarteret og vandrer ned til et egnet ynglesø. Her tiltrækker de kvækkende og løvfrøhanner hunnerne og yngleperioden forsætter frem til slutningen af juni. Hunnen lægger æg i klumper lige under vandunderfladen i vandplanterne. Overvintringen sker især i musehuller, huller i stengærder og under trærødder. Når løvfrøen er 2 år gammel er den kønsmoden. Beskyttelse Løvfrøen og dens leve-og ynglesteder er særligt beskyttet af EU`s Habitatdirektiv og totalfredet i Danmark. Den må ikke slås ihjel og hverken voksne, haletudser eller æg må samles ind eller flyttes uden tilladelse fra Naturstyrelsen. Løvfrø i gammel hvidtjørn!

10 Stor vandsalamander, han i yngledragt. Foto: A. Blume Stor vandsalamander er en stor halepadde på op til 16 cm. Den klart orange bug er en advarsel om at den er giftig. Hannerne har en flot takket rygkam og en lysende gråhvid stribe yderst på halen som de bruger til at imponere andre hanner og hunner i forbindelse med rivalisering og parring! Stor vandsalamander trives bedst i søer og vandhuller i det halvåbne landskab med græs, blomster, krat og spredte træer, eller i fugtige løvskove. Stor vandsalamander er vidt udbredt og vil i løbet af få år sprede sig til næsten alle de nyanlagte søer. Stor vandsalamander er ikke kræsen i forhold til ynglevandhullet, bare der ikke er fisk, da fiskene æder haletudserne. Stor vandsalamander er nataktiv og lever af insekter, orme og snegle, som den fanger i søen eller på landjorden, typisk på fugtige og sumpede arealer. Stor vandsalamander og dens leve- og ynglesteder er særligt beskyttet af EU`s Habitatdirektiv og totalfredet i Danmark.

11 Springfrø Foto: H. Bringsøe Springfrøen har en meget stor bestand i løvskovområderne og de tilstødende åbne arealer syd for ved Tystrup-Bavelse. I løbet af ganske få år vil alle de nye søer fungere som ynglesteder for springfrø, som er den allertidligst ynglende danske paddeart. Allerede i februar-marts måned lægges de helt runde, knytnævestore æg klumper på vandplanter lige under vandoverfladen. Springfrøen er en relikt fra den varme periode for år siden, og har sin nordlige udbredelsesgrænse i Øst- Danmark på Sydfyn, Midtsjælland og Bornholm, mens de nærmeste forekomster ellers ligger helt nede i Midt-Tyskland. Efter yngleperioden opholder springfrøen sig i skovbunden, skovbryn, levende hegn, enge og moser i nærheden af løvskov, hvor den lever af insekter, snegle og orme. Springfrøens kvækken er meget lav og foregår ofte under vandet, hvilket betyder at man skal helt hen til ynglestedet for at høre den. Springfrøen og dens leve-og ynglesteder er særligt beskyttet af EU`s Habitatdirektiv og totalfredet i Danmark.

12 Spidssnudet frø. Spidssnudet frø findes spredt over hele Næstved Kommune, men er mest almindelig i moser på enge og på de lettere jorde. Spidssnudet frø er i tilbagegang i Danmark, men det er håbet at den vil kunne udnytte nogle af de nyetablerede søer som ynglesteder. Spidssnudet frø yngler i marts-april, samtidig med den nært beslægtede butsnudet frø. Spidssnudet frøs kvækken er en lavmælt wup-wup, som man skal være helt henne ved søen for at høre. Hannerne kan være lysende blå på ryggen i yngletiden. Spidssnudet frø er udbredt i over store dele af det centrale og nordlige Europa. Efter yngleperioden opholder spidssnudet frø på udyrkede åbne arealer som moser, enge, overdrev og sletter, hvor den lever af insekter, snegle og orme. Spidssnudet frø dens leve-og ynglesteder er særligt beskyttet af EU`s Habitatdirektiv og totalfredet i Danmark.

13 Fotos af naturplejede lokaliteter: Delområde Tystrup: Sø 1, Brunemosevej, før og efter etablering.

14 Delområde Tystrup: Sø 2, Brunemosevej, efter etablering.

15 Delområde Tystrup: Sø 3, Brunemosevej, efter etablering.

16 Delområde Tystrup, Brunemosevej, Sø 5 under etablering. Delområde Vinstrup, Lindekrogvej, Sø 8 og 9 under etablering.

17 Delområde Vinstrup, Lindekrogvej: Sø 8, juli 2015 Delområde Vinstrup, Lindekrogvej: Sø 9, juli 2015

18 Delområde Vinstrup, Lindekrogvej: Sø 10 før og efter etablering.

19 Delområde Vinstrup, Lindekrogvej. Sø 12, før og efter etablering. Søen var under udtørring ultimo juli, 2015.

20 Delområde Vinstrup, Lindekrogvej: Sø 11 før og efter etablering.

21 Delområde Vinstrup, Lindekrogvej: Sø 13 før og efter etablering.

22 Delområde Vinstrup, Hestehavevej, Sø 14 under og efter etablering.

23 Hestehavevej, Delområde Vinstrup, Sø 15 under og efter etablering.

24 Delområde Rejnstrup, Overdrevsvej, Sø 16, før og efter etablering. Det fine samarbejde med de lokale lodsejere har været afgørende for projektets gennemførelse.