Analyse af strukturen på skole-, SFOog klubområdet i Næstved Kommune

Transkript

1 Analyse af strukturen på skole-, SFOog klubområdet i Næstved Kommune Rapport 31. august 2014

2 Indholdsfortegnelse 1 Resumé Evaluering af skolestruktur Analysens fundament Scenario 1: Bæredygtige skoler Scenario 2: Udskolingsskoler og basisskoler Scenario 3: Skole på flere matrikler Sammenfatning af nøgletal på tværs af scenarier Indledning Forudsætninger, antagelser og afgrænsninger Evaluering af struktur Vurdering af skolestruktur 2011 udsagn fra fokusgrupper Skolestruktur og trivsel Faldende børnetal og økonomisk bæredygtighed Foreningsliv og skolestrukturændringer Fagligt fællesskab og sparring Skolestruktur og folkeskolereform Opsummering Analysens fundament Prognose for udvikling i skolernes elev- og klassetal Elevtalsudviklingen set i forhold til de fysiske rammer Geografi og skoleveje Skolernes andel af distriktets børn Økonomiske konsekvensberegninger Perspektivering og udfordringer Scenario 1: Bæredygtige skoler Version 1: Bæredygtige skoler Version 2: Bæredygtige skoler Version 3: Bæredygtige skoler Version 4: Bæredygtige skoler Version 5: Bæredygtige skoler Sammenfatning Scenario 2: Udskolingsskoler og basisskoler Version 1: Udskolingsskoler og basisskoler Version 2: Udskolingsskoler og basisskoler Version 3: Udskolingsskoler og basisskoler Version 4: Udskolingsskoler og basisskoler Sammenfatning Scenario 3: Skole på flere matrikler Version 1: Skole på flere matrikler Version 2: Skole på flere matrikler Version 3: Skole på flere matrikler Version 4: Skole på flere matrikler Sammenfatning I

3 1 Resumé Denne rapport analyserer skole-, SFO- og klubstrukturen i Næstved Kommune. Analysen beskriver forskellige muligheder for en ændret struktur og de heraf afledte, forventede konsekvenser. Målet med analysen og strukturtilpasningerne er, at der som minimum frigøres midler svarende til den manglende finansiering på 7 mio. kr. af folkeskolereformen. Analysen rummer desuden en evaluering af strukturen fra 2011 som status på den eksisterende struktur og baggrund for justeringer. Strukturanalysen skal forholde sig til en række kerneudfordringer: At skabe en grundskole, der har økonomi og faglighed til at tilbyde eleverne et højt fagligt niveau og social robusthed, så de efterfølgende evner at tage en ungdomsuddannelse At skabe en grundskole, der består af bæredygtige skoler med - i videst mulige omfang - minimum 3 spor Muligheden for lukning af skoler med vigende elevantal og/eller hvor skolen i mindre udstrækning rummer distriktets børn En klassedannelse, der øger antallet af elever i den enkelte klasse op til 28 elever i hver klasse En grundskole, der i videst muligt omfang sikrer, at den enkelte skole på balanceret vis afspejler såvel elevernes socioøkonomiske baggrund i skoledistriktet som i Næstved Kommune En ny struktur, som på forskellig vis kan medføre en forventet årlig driftsbesparelse på minimum 7 mio. kr. I tillæg hertil skal en ny struktur understøtte folkeskolereformen, som implementeres fra skoleåret 2014/2015. Kerneudfordringerne håndteres via scenarier, som skal bidrage til at belyse, hvad ændringer i strukturen betyder for de enkelte skoler. Målet med scenarierne er at belyse, hvordan ændringer i strukturen kan skabe driftsmæssige besparelser på ledelse og bygningsdrift m.m. Scenarierne lægger vægt på, at folkeskolerne i Næstved Kommune skal afspejle mangfoldigheden af børn og unge i kommunen, idet skolen er en væsentlig træningsbane for at opbygge sociale og faglige fællesskaber på tværs af social baggrund, køn, etnicitet, handicap og religiøs overbevisning. 1.1 Evaluering af skolestruktur 2011 Evalueringen af struktur 2011 viser i hovedtræk følgende: Skoleledelserne støtter generelt strukturændringerne i 2011, idet synspunktet er, at det i 2011 var nødvendigt at gennemføre en ny skolestruktur for at kunne skabe økonomisk bæredygtige skoler og få råd til den kvalitet i undervisningen, som ønskedes for eleverne. I forhold til en kommende skolestrukturændring er den generelle holdning i skolelederforeningen, at skolestrukturændringerne skal undgå lappeløsninger. Økonomien hænger ikke sammen i den nuværende struktur Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 1

4 Medarbejderrepræsentanter i MED (både lærere og pædagoger) og skolebestyrelser finder generelt, at skolestrukturændringerne i 2011 har påvirket trivslen på den enkelte arbejdsplads negativt. Det er især i den første tid efter beslutning om strukturændringer, at der er en negativ effekt. Selve processen med garantier til både lærere og pædagogerne i SFO om ansættelse, uanset om skolen lukkes, har været en vigtig, positiv forudsætning for processen Det er ikke muligt endnu at dokumentere den faglige effekt, herunder effekt for SFO, af sidste strukturændring, idet tidshorisonten er for kort; i stedet baseres evalueringen på en selvevaluering fra skolerne og øvrige aktører Strukturændringerne i 2011 har skabt store frustrationer og har krævet store implementeringsomkostninger for både lærere, SFO og ledere. Læren er, at målet med skolestrukturændringer skal være klar og velbelyst Organisationerne anfører et generelt tema om, at det ved strukturændringer er afgørende at sikre, at strukturændringerne fremmer den attraktive arbejdsplads for både lærerne og pædagogerne i SFO. Det er centralt at der ikke udvikles A- og B-skoler, henholdsvis A- og B-SFO er, men at strukturen skaber arbejdspladser, som både kan fastholde og tiltrække medarbejdere Struktur 2011 med etablering af Sjølundsskolen som en udskolingsskole med fire basisskoler (Rønnebæk Skole, Sydbyskolen, Hyllinge Skole og Karrebæk Skole) har alt i alt været et positivt strukturtiltag. Der har været betydelige implementeringsfrustrationer og det har påvirket trivslen negativt på skolen for specielt lærerne. Efterhånden opfattes resultaterne som positive fra elevside, fra skolebestyrelsen og fra skoleledelsen. Indfrielsen af visionen bag udskolingsskolen er stadig udfordret. Det er centralt at få både medarbejdere og elever til at tage ejerskab til udskolingens faglige indhold, herunder linjer på Sjølundsskolen Lokalråd ønsker, at den nuværende struktur bevares uændret, indtil effekterne af skolestruktur 2011 kendes til bunds. Lokalrådene finder, at det vil have en meget negativ betydning for lokalområdet, hvis der lukkes skoler eller afdelinger Flertallet af lederne af klubberne ønsker status quo og dermed uændrede vilkår for klubberne Der er behov for en kritisk vurdering af 10. klasses tilhørsforhold til udskolingen på Sjølundsskolen. Som alternativ kan 10. klasse lægges i tillæg til en ungdomsuddannelse eller i et tæt samspil med Ungdomsskolen 1.2 Analysens fundament Samlet set forventes elevtallet i normalklasser at falde fra i 2015/2016 til i 2022/2023. Dette svarer til et fald på 8 %. Den samlede udvikling i elevtallet dækker over en række væsentlige forskelle skolerne/skoledistrikterne imellem. Der prognosticeres med et væsentligt fald i elevtallet på Herlufmagle Skole (-21 %), Holmegaardskolen (-21 %), Lundebakkeskolen (-18 %), Susålandets Skole (-16 %), Fladsåskolen (-16 %) og Korskildeskolen (-13 %), mens elevtallet forventes at stige mest på Kildemarkskolen (+7 %). Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 2

5 På længere sigt er der således ubalancer på nogle af skolerne; ubalancer, som vil blive stadig vanskeligere at håndtere. Status quo er således ikke er en løsning i sig selv, dvs. manglende beslutninger om den fremtidige struktur er uhensigtsmæssig, da den hæmmer udviklingen i primært skolernes kerneydelse. Der vil være skæve klassestørrelser og fyldte klasseværelser på nogle skoler, mens andre skoler vil have skæve klassestørrelser og få elever pr. klasse. Både fagligt og økonomisk vil dette være utilfredsstillende. Uden strukturelle ændringer vil der genereres øgede udgifter til bygninger og flere skoler vil blive omfattet af garantiordningen. Økonomien vil blive presset, blandt andet som følge af, at der anvendes relativt flere ressourcer på mursten og færre ressourcer på kerneydelsen. En effektiv bæredygtig struktur vil understøttes af en elevtalsafhængig tildelingsmodel og muliggør således samtidig, at færre skoler vil komme under garantiordningen. Behovet for strukturelle forandringer skyldes både strukturens økonomiske udfordringer og de tilhørende faglige udfordringer. De faglige udfordringer kommer til udryk ved, at skolerne skal leve op til dels målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse, dels til målsætningen om at indfri folkeskolereformen. Indfrielsen af 95 %-målsætningen kan blandt andet understøttes af en anderledes udskoling, dvs. hvor toning, valgfag og linjer indgår som elementer. En anderledes udskoling kræver typisk flere spor pr. årgang for at sikre tilstrækkelig volumen og fleksibilitet. Derfor er strukturforandringer, som fokuserer på strukturelle forandringer gennem sammenlægninger en central problemstilling. I forhold til prognosen vil en række skoler møde - overskuelige - kapacitetsudfordringer: Kildemarkskolen og Korskildeskolen vil hver komme til at mangle 3 lokaler i løbet af perioden, mens Sct. Jørgens Skole vil komme til at mangle 4 lokaler. Denne mangel på lokaler vil udløse et behov for etablering af 10 flere klasselokaler svarende til en anlægsudgift på i alt 17 mio. kr. Analysen understreger samtidig, at Næstved Kommune ikke overordnet set udnytter kapaciteten på skoleområdet. Analysen dokumenterer, at der alt andet lige er over ledige pladser på Næstved Kommunes folkeskoler. Spændet mellem skolerne vil således øges og det betyder, at ressourcerne ikke anvendes hensigtsmæssigt. På baggrund af ovenstående kan det konstateres, at der hvis strukturen ikke ændres vil være ubalancer, som ikke på faglig forsvarlig vis vil kunne opfylde kravet om driftsmæssige besparelser på minimum 7 mio. kr. årligt. Hertil kommer et samlet investeringsbehov over de næste år i størrelsesordenen 17 mio. kr. (forudsat at der ikke anvendes vandreklasser). I scenarierne vil der følgelig blive fokuseret på etableringen af bæredygtige skoler. For at dette kan lade sig gøre er det nødvendigt, at der i scenarierne foreslås nedlagt skoler. Frem for at Næstved Kommune skal binde betydelige anlægskroner i nye lokaler og vedligeholdelse i den kommende periode foreslås gennem scenarierne, at de økonomiske midler i stedet anvendes til skolernes primære kerneydelse: Læring. Der lægges i scenarierne vægt på at anvise flere muligheder for lukning af skoler, herunder at lukke skoler i både Næstved by og i øvrige områder. Styringen i valg af lukning af skoler er udviklingen i elevtallet både på skolen selv og i forhold til skolernes elevtal samlet set. Udgangspunktet for scenarierne er ikke en faglig vurdering af de enkelte skoler. For så vidt angår klubberne i Næstved Kommune - Frit Kilden, Skallegården, Supernova, Smakken (privat) og HG Klubben (privat) har strukturanalysen vurderet, hvorvidt klubbernes aktiviteter kan integreres i SFO erne, dvs. i en SFO 2. Dette betyder, at klubberne foreslås nedlagt, hvis der kan findes en bæredygtig løsning i SFO 2. Det vurderes i analysen, at det kan der. Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 3

6 Hvis klubberne nedlægges, og der i stedet etableres SFO 2 på alle skoler, vil der kunne frigøres ressourcer. Beregningen baserer sig på, at andelen af børn i de nyoprettede SFO 2 er er det samme, som er gældende ved de skoler, der allerede har SFO 2 og at alle klubber kommunale som private - nedlægges. Dette betyder, at der er der behov for finansiering af normeringsmæssigt 221 pladser i SFO 2. På den baggrund vil en eventuel nedlæggelse af klubberne kunne indbringe 6,3 mio. kr. i frigjorte ressourcer. 1.3 Scenario 1: Bæredygtige skoler I dette scenario fokuseres på at etablere så mange skoler som muligt med højest mulige klassekvotienter (op til elever pr. klasse) og - i videst mulige udstrækning - minimum 3 spor. Fælles for løsningerne i dette scenario er at skabe et bedre ressourcemæssigt udgangspunkt for at opnå gode faglige resultater for eleverne. Målet med scenariet kan sammenfattes til følgende: At skabe et bedre ressourcemæssigt udgangspunkt for at skabe gode faglige resultater gennem et varieret udbud af valgfag, linjer og toninger af fag At imødegå, at eleverne i skoler med mange socioøkonomisk svage elever isoleres i små klasser og dermed i høj grad risikerer ikke at nyde gavn af at udvikle sig sammen med socioøkonomisk stærke elever Udnytte mulighederne for at sammensætte og forny læringsgrupper i den enkelte klasse Sikre gode rammer for 2. fremmedsprog fra 5. klasse At fremme mulighederne for holddannelse på tværs af klasser og årgangene gennem i videst mulige omfang - minimum 3 spor Sikre gode rammer for faglig sparring blandt lærere og pædagoger ved i videst mulige omfang - minimum 3 spor (volumen i antal medarbejdere) Bedre udnyttelse af medarbejderkompetencer, specielt lærernes undervisningsfagskompetencer Scenariets fokus betyder, at der foreslås lukket en række skoler. I de forskellige versioner af scenariet foreslås følgende skoler lukket: Hyllinge Skole, Karrebæk Skole, Rønnebæk Skole, Kalbyrisskolen og Sjølundsskolen samt afdeling Grønbro (Borup Ris Skolen), afdeling Holme- Olstrup (Lundebakkeskolen) og afdeling Nygårdsvej (Sydbyskolen). De forskellige versioner under scenario 1 indebærer muligheder for en reduktion i det samlede klassetal på op til 9, mens den gennemsnitlige klassekvotient kan øges fra 22,8 til 23,4. Scenariet medfører muligheder for årlige driftsbesparelser på det korte sigt (i 2015/2016) på mellem ca. 2 og 6,5 mio. kr. De årlige driftsbesparelser på sigt (fra og med 2016/2017) udgør mellem ca. 4 og ca. 16 mio. kr. De maksimale anlægsinvesteringer udgør mellem ca. 15 og ca. 58 mio. kr. Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 4

7 1.4 Scenario 2: Udskolingsskoler og basisskoler Det andet scenario fokuserer på, hvorvidt det fagligt og økonomisk er muligt at skabe bæredygtige skoler, der er specialiseret i at undervise elever enten i udskolingen eller i indskoling hhv. på mellemtrinnet. Scenariet fokuserer således på forskellige løsningsmuligheder, der eksisterer i forhold til at flytte udskolingseleverne til færre skoler (med elever fra enten 5. klasse eller 7. klasse og til og med 9./10. klasse), og samtidig på de resterende basisskoler rumme børn fra 0. til maksimalt 6. klasse. En række skoler vil endvidere fortsat rumme elever i, men med flere spor. Denne struktur skaber øgede muligheder for at udvikle stærke faglige og pædagogiske miljøer for medarbejderne. Deres faglige kompetencer vil i højere grad kunne udnyttes ved at flere lærere underviser i relativt få fag (linjefag) med de fordele, det medfører omkring forbedrede undervisningsvilkår mv. Etablering af basisskoler skal fremme samspillet med daginstitutionerne i Næstved Kommune og skabe rum for en fleksibel indskolingsmodel. Større udskolingsenheder åbner for, at skolerne i højere grad kan sikre en fastholdelse af motivationen for læring hos de ældste elever. Målet for scenariet kan sammenfattes således: I størst mulige omfang at udbrede antallet af basisskoler og udskolingsskoler med henblik på at opbygge økonomisk og fagligt bæredygtige klassestørrelser Styrke skolernes specialisering og muligheder for udvikling af egne profiler Opbygge økonomisk bæredygtige klassestørrelser Nye ungdomsmiljøer for elever i udskolingen og et tilsvarende miljø for eleverne i indskoling/mellemtrin. Hermed skabes gode økonomiske rammer til etablering af eksempelvis tidssvarende, attraktive og nye faglokaler At udskolingen med mange spor tilbyder flere valgmuligheder til eleverne i de enkelte fag, end muligt p.t. med den nuværende skolestruktur Sikre, at undervisning sker med lærere, der har undervisningskompetencer i faget samt at undervisning gennem holddannelse på tværs af årgangene bliver mere udbredt Udbygge samarbejde på basisskolerne og italesætte mulighederne for fysisk integration med dagsinstitutioner på skolens matrikel Scenariets fokus betyder, at der foreslås lukket en række skoler. I de forskellige versioner af scenariet foreslås følgende skoler lukket: Hyllinge Skole, Karrebæk Skole, Rønnebæk Skole og Sydbyskolen samt afdeling Grønbro (Borup Ris Skolen), afdeling Holme-Olstrup (Lundebakkeskolen) og afdeling Nygårdsvej (Sydbyskolen). De forskellige versioner indebærer muligheder for en reduktion i det samlede klassetal på op til 15 klasser, mens klassekvotienten kan øges fra 22,8 til 23,8. Scenariet medfører muligheder for årlige driftsbesparelser på det korte sigt (i 2015/2016) på mellem ca. 1 og ca. 10 mio. kr. De årlige driftsbesparelser på sigt (fra og med 2016/2017) udgør mellem ca. 2 og ca. 22 mio. kr. De maksimale anlægsinvesteringer udgør mellem ca. 3 og 67 mio. kr. Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 5

8 1.5 Scenario 3: Skole på flere matrikler Dette scenario fokuserer på at slå Næstved Kommunes skoledistrikter sammen i færre, større distrikter under én ledelse og én skolebestyrelse. Scenariet indeholder en løsningsmodel, hvor princippet med bæredygtige skoler - basis- og overbygningsskoler - kombineres med 5 skoler på flere matrikler. Denne struktur muliggør bl.a. styrkelse af en mere rationel og bæredygtig drift med én ledelse, én skolebestyrelse og én administration. De nye skoleledelser får en markant større organisation at lede, og skal tilmed løfte den store opgave det er, at skabe enhed og en fælles ny kultur mellem skolens enheder. Skolernes ledelser skal være opmærksomme på at delegere og inddrage medarbejderne i skolens pædagogiske udvikling. Ledelsen skal arbejde for at opbygge kollegiale fora og praksisfællesskaber, som befordrer videndeling, udvikling og samarbejde. Scenariet vurderes at bidrage til at løse fremtidens pædagogiske udfordringer sammenholdt med, at det er et forslag med et stort driftsøkonomisk potentiale og med lave anlægsudgifter. Målet for scenariet er følgende: Understøtte en mere rationel og bæredygtig drift samt skabe de bedst mulige rammer for større faglighed At der skabes bedre mulighed for at inkludere alle elever, uanset behov, blandt andet gennem opbygning af særlige læringsmiljøer, holddannelse samt specialundervisningsforløb, to-lærerordning mv. At der etableres mulighed for at anvende faglokaler mere effektivt (højere belægning) samt bedre økonomiske rammer for at sikre løbende modernisering af faglokalerne At skolernes økonomiske sårbarhed bliver mindre, idet skolerne får større fleksibilitet gennem eksempelvis videre rammer for klassedannelsen At hver enkelt skole på flere matrikler kan udvikle særlige faglige og pædagogiske profiler (profilskoler) Større ungdomsmiljøer, hvilket er særligt vigtigt i udskolingen Bedre udnyttelse af medarbejderkompetencer, specielt lærernes undervisningsfagskompetencer (linjefag) Scenariets fokus betyder, at der foreslås lukket en række skoler. I de forskellige versioner af scenariet foreslås følgende skoler lukket: Hyllinge Skole, Karrebæk Skole, Rønnebæk Skole og Sjølundsskolen samt afdeling Grønbro (Borup Ris Skolen), afdeling Holme-Olstrup (Lundebakkeskolen) og afdeling Nygårdsvej (Sydbyskolen). De forskellige versioner indebærer muligheder for en reduktion i det samlede klassetal ud fra en klassedannelsesregel på 26 1 elever pr. klasse - på op til 14 klasser, mens klassekvotienten kan øges fra 22,8 til 23,7. 1 I dette scenarie etableres der 5 nye skoledistrikter i kommunen og hvert distrikt består af en række matrikler (hvor enkelte dog foreslås lukket på tværs af de forskellige versioner). Scenariet indebærer muligheden for markant færre klasser. For ikke at overvurdere mulighederne for rationel klassedannelse i scenariet er der derfor anvendt en klassedannelsesregel på 26. Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 6

9 Scenariet medfører muligheder for årlige driftsbesparelser på det korte sigt (i 2015/2016) på mellem ca. 6 og ca. 14 mio. kr. De årlige driftsbesparelser på sigt (fra og med 2016/2017) udgør mellem ca. 15 og ca. 35 mio. kr. De maksimale anlægsinvesteringer udgør mellem ca. 7 og ca. 17 mio. kr. 1.6 Sammenfatning af nøgletal på tværs af scenarier I de efterfølgende tre tabeller fremgår de respektive skolers rolle i de forskellige scenarier. For hver skole er der for hver scenarieversion angivet følgende oplysninger: 1. Hvilken type skolen er i dag (fx en skole med ) 2. Antal elever og antal spor i 2015/ Antal elever og antal spor i 2022/2023 Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 7

10 Tabel 1 Oversigt over scenario 1: Bæredygtige skoler Skole Borup Ris Skolen Fladsåskolen Herlufmagle Skole Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge Skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lundebakkeskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole Sjølundsskolen Susålandets Skole Sydbyskolen Før ændring /2 356/2 556/2 468/2 380/2 302/2 577/2 457/2 728/2 675/2 154/1 145/1 470/2 473/2 124/1 116/1 520/2 555/2 391/2 339/ / /4 388/2 320/2 169/1 158/1 773/3 778/ klasse 541/5 517/5 484/2 408/2 452/ /2-3 Scenario 1 Version * 392/2 356/2 556/2 468/2 380/2 302/2 577/2 457/2 728/2 675/2 154/1 145/1 470/2 473/2 124/1 116/1 520/2 555/2 391/2 339/ / /4 ** 388/2 320/2 169/1 158/1 773/3 778/ klasse 541/5 517/5 484/2 408/2 *** 452/ /2-3 Scenario 1 Version * 392/2 356/2 656/2 568/2 380/2 302/2 577/2 457/2 728/2 675/2 Scenario 1 Version /2 356/2 656/2 568/2 380/2 302/2 577/2 457/2 728/2 675/2 Scenario 1 Version /2 356/2 656/2 568/2 380/2 302/2 577/2 457/2 728/2 675/2 Scenario 1 Version * 392/2 356/2 656/2 568/2 380/2 302/2 577/2 457/2 728/2 675/2 Foreslås lukket Foreslås lukket Foreslås lukket Foreslås lukket 470/2 473/2 470/2 473/2 Foreslås lukket klasse 816/ /2-5 Foreslås lukket Foreslås lukket Foreslås lukket Foreslås lukket 520/2 555/2 291/2 238/ / /5 ** 388/2 320/2 520/2 555/2 291/2 238/ / /5 388/2 320/2 849/ / /2 238/ / /5 388/2 320/2 650/ / /2 238/ / /5 ** 388/2 320/2 Foreslås lukket Foreslås lukket Foreslås lukket Foreslås lukket 1.007/4 997/ klasse **** 475/5 456/4 484/2 408/2 ***(*) 452/ / /4 997/ klasse **** 475/5 456/4 484/2 408/2 **** 452/ / /4 997/ klasse **** 616/6 614/6 484/2 408/2 **** 452/ / /4 997/4 Foreslås lukket 484/2 408/2 *** 452/ /2-3 Note: *: Afdeling Grønbro foreslås lukket. ** Afdeling Holme-Olstrup foreslås lukket. *** Afdeling Nygårdsvej foreslås lukket. ****Indgår i denne version som en matrikel under Lille Næstved Skole. Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 8

11 Tabel 2 Oversigt over scenario 2: Basis-/udskolingsskoler Skole Borup Ris Skolen Fladsåskolen Herlufmagle Skole Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge Skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lundebakkeskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole Sjølundsskolen Susålandets Skole Sydbyskolen Før ændring /2 356/2 556/2 468/2 380/2 302/2 577/2 457/2 728/2 675/2 154/1 145/1 470/2 473/2 124/1 116/1 520/2 555/2 391/2 339/ / /4 388/2 320/2 169/1 158/1 773/3 778/ klasse 541/5 517/5 484/2 408/2 452/ /2-3 Scenario 2 Version /2 260/2 656/2 568/2 263/2 205/2 693/3 554/ /2 675/2 154/1 145/1 470/2 473/2 124/1 116/1 520/2 555/2 291/2 238/ / / /2 320/2 169/1 158/1 773/3 778/ klasse 541/5 517/5 484/2 408/2 452/ /2-3 Scenario 2 Version * 298/2 260/2 656/2 568/2 263/2 205/2 693/3 554/ /3 809/3 154/1 145/1 470/2 473/2 124/1 116/1 520/2 555/2 291/2 238/ / /4-6 ** 388/2 320/2 169/1 158/1 773/3 778/ klasse 541/5 517/5 343/2 275/2 *** 452/ /2-3 Scenario 2 Version klasse * 215/2 198/2 742/ / klasse 187/2 142/2 770/ / / / klasse 111/1 99/1 656/ / klasse 84/1 86/1 520/2 555/ klasse 205/2 168/ / /4-7 ** 388/2 320/ klasse 123/1 111/1 773/3 778/ klasse 541/5 517/ klasse 240/2 193/ klasse *** 312/3 303/3 Scenario 2 Version * 298/2 260/2 656/2 568/2 263/2 205/2 693/3 554/ /3 809/3 Foreslås lukket 1.091/ /5-2 Foreslås lukket 387/2 402/2 291/2 238/ / /6 ** 388/2 320/2 Foreslås lukket 838/ / klasse **** 608/6 609/6 343/2 275/2 Foreslås lukket Note: *: Afdeling Grønbro foreslås lukket. ** Afdeling Holme-Olstrup foreslås lukket. *** Afdeling Nygårdsvej foreslås lukket. ****Indgår i denne version som en matrikel under Lille Næstved Skole. Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 9

12 Tabel 3 Oversigt over scenario 3: Skole på flere matrikler Skole Borup Ris Skolen Fladsåskolen Herlufmagle Skole Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge Skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lundebakkeskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole Sjølundsskolen Susålandets Skole Sydbyskolen Før ændring /2 356/2 556/2 468/2 380/2 302/2 577/2 457/2 728/2 675/2 154/1 145/1 470/2 473/2 124/1 116/1 520/2 555/2 391/2 339/ / /4 388/2 320/2 169/1 158/1 773/3 778/ klasse 541/5 517/5 484/2 408/2 452/ /2-3 Scenarie 3 Version Distrikt 1 * Distrikt Distrikt Distrikt Distrikt Distrikt 1 Foreslås lukket Distrikt Distrikt 1 Foreslås lukket Distrikt Distrikt Distrikt Distrikt 4 ** Distrikt 5 Foreslås lukket Distrikt Distrikt 5 Foreslås lukket Distrikt Distrikt 5 *** Scenarie 3 Version Distrikt 1 * Distrikt Distrikt Distrikt Distrikt Distrikt Distrikt Distrikt 1 Foreslås lukket Distrikt Distrikt Distrikt Distrikt 3 ** Distrikt 4 Foreslås lukket Distrikt Distrikt 4 Foreslås lukket Distrikt Distrikt 4 *** Note: *: Afdeling Grønbro foreslås lukket. ** Afdeling Holme-Olstrup foreslås lukket. *** Afdeling Nygårdsvej foreslås lukket. Scenarie 3 Version Distrikt 1 * Distrikt Distrikt Distrikt Distrikt Distrikt Distrikt Distrikt 1 Foreslås lukket Distrikt Distrikt Distrikt Distrikt 3 ** Distrikt 5 Foreslås lukket Distrikt Distrikt Distrikt Distrikt 4 *** Scenarie 3 Version Distrikt 1 * Distrikt Distrikt Distrikt Distrikt Distrikt 1 Foreslås lukket Distrikt Distrikt 1 Foreslås lukket Distrikt Distrikt Distrikt Distrikt 4 ** Distrikt 5 Foreslås lukket Distrikt Distrikt Distrikt Distrikt 5 *** Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 10

13 I nedenstående tabel fremgår nøgletallene for alle scenarier og underliggende versioner. Følgende oplysninger fremgår: Antal klasser Klassekvotient Samlede årlige driftsmæssige konsekvenser på kort sigt (2015/2016) Samlede årlige driftsmæssige konsekvenser på længere sigt (fra og med 2016/2017) Samlede anlægsmæssige konsekvenser. Tabel 4 Sammenfatning af nøgletal på tværs af scenarier Scenario Antal klasser 2015/ 2016 (efter ændring) Klassekvotient 2015/ 2016 (efter ændring) Samlede årlige driftsmæssige konsekvenser på kort sigt (2015/2016) (mio. kr.) Samlede årlige driftsmæssige konsekvenser på længere sigt (fra og med 2016/2017) Samlede maksimale anlægsmæssige konsekvenser Nuværende struktur ,8 / / / Scenario 1: Bæredygtige skoler Version ,8-1,9-4,4 15,3 Scenario 1: Bæredygtige skoler Version ,2-5,2-12,5 36,1 Scenario 1: Bæredygtige skoler Version ,2-3,4-8,1 20,8 Scenario 1: Bæredygtige skoler Version ,4-6,5-15,7 36,1 Scenario 1: Bæredygtige skoler Version ,1-6,3-15,0 58,0 Scenario 2: Basis/udskoling Version ,2-1,0-2,4 3,4 Scenario 2: Basis/udskoling Version ,2-2,9-7,0 25,5 Scenario 2: Basis/udskoling Version ,8-4,5-10,7 47,6 Scenario 2: Basis/udskoling Version ,8-9,8-22,3 66,7 Scenario 3: Skole på flere matrikler Version ,7-8,7-21,0 17,0 Scenario 3: Skole på flere matrikler Version ,6-7,7-18,4 6,8 Scenario 3: Skole på flere matrikler Version ,6-6,3-15,2 6,8 Scenario 3: Skole på flere matrikler Version ,7-14,4-34,6 17,0 Note: Negativt fortegn svarer til en besparelse. Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 11

14 Forudsætninger, antagelser og afgrænsninger Strukturanalysen beror på en række centrale forudsætninger: Der anvendes en klassedannelsesregel med 26 hhv. 28 elever pr. klasse Kapacitetsopgørelserne for skolernes undervisningslokaler omfatter generelt set de lokaler, hvori der kan gennemføres undervisning af klasser. Klasselokalerne er opdelt efter areal, således at det i denne analyse antages, at der kan være op til 24 elever i lokaler under 50 m2, 26 elever i klasselokaler over 50 m2 og under 60 m2 samt op til 28 elever i lokaler over 60 m2 2 Der er i udgangspunktet ikke medregnet/medtaget tålte vandreklasser. Hvis principper om tålte vandreklasser bringes i spil, vil anlægsinvesteringer til nye lokaler i scenarierne falde betragteligt Beregningerne af de økonomiske konsekvenser baseres på budgetbeløb, elevtalsprognoser, Næstved Kommunes tildelingsmodel m.m. Der er ikke taget højde for implementeringsomkostninger På kort sigt (2015/2016) beregnes de driftsmæssige konsekvenser i 5 ud af årets 12 måneder, mens de driftsmæssige konsekvenser på længere sigt (fra og med 2016/2017) beregnes med fuldt, årligt gennemslag De økonomiske konsekvenser bestemmes for følgende: Der beregnes driftsøkonomiske konsekvenser som følge af besparelser til skoleledelser og SFO-ledelser De økonomiske konsekvenser som følge af et øget/ændret behov for befordring forårsaget af en ændret struktur beregnes. Der regnes således på de skolemæssige transportudgifter, og ikke på forhold vedrørende busser, buslinjer, anlægsmæssige etableringer af sikre overgange over veje mv. De anlægsøkonomiske konsekvenser beregnes i relation til behovet for etablering af nye klasselokaler, nye SFO-lokaler og nye faglokaler. Der beregnes ikke anlægsøkonomiske konsekvenser for øvrige typer lokaler og rum, herunder eksempelvis supplerende forberedelseslokaler til personale, personalerum mv. De anlægsøkonomiske omkostninger forbundet med nye klasselokaler hhv. nye SFOlokaler gennemføres ud fra antagelsen om, at der etableres et lokale på 100 m2 til i alt 1,7 mio. kr. De anlægsøkonomiske omkostninger forbundet med nye faglokaler er baseret på forventede omkostninger til kloak-, murer-, tømrer- og malerarbejde, VVS, ventilation og el-arbejde, inventararbejde, projektering og tilsyn samt øvrige omkostninger. I analysen indgår omkostninger forbundet med etablering af nye faglokaler til sløjd, håndarbejde, billedkunst, hjemkundskab, musik, fysik/kemi, natur/teknik og biologi 2 Den fremtidige struktur og kapacitet skal være i overensstemmelse med de arbejdsmiljømæssige regler, herunder krav til arealanvendelsen i det enkelte klasselokale. Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 12

15 De driftsøkonomiske konsekvenser som følge af færre klasser og dermed færre medarbejderressourcer (udelukkende lærere) er bestemt ud fra forskellen mellem det samlede antal klasser før ændringen og det samlede antal klasser efter en given ændring. I beregningsmodellen er der taget udgangspunkt i, at såfremt der er én klasse færre sker der en besparelse på 1,362 lærerressource. De 1,362 lærerressourcer er et gennemsnit af tildelingsmodellens værdier for de forskellige årgange i klasse (mellem ca. 1,2 på de mindre årgange til ca. 1,5 på de ældre årgange) I beregningen af de økonomiske konsekvenser indgår ikke en opgørelse af et forventet provenu ved salg af ejendom Trafiksikkerhed er der overordnet set taget højde for i scenarierne Øvrige forudsætninger Det elevtalsmæssige udgangspunkt for denne analyse er Næstved Kommunes elevtalsprognose, som på skoledistriktsniveau prognosticerer antallet af elever på normalområdet frem til 2022/2023 Antallet af elever i specialklasser og dermed også antallet af specialklasser antages uændret frem til 2022/2023 (i alt 64 klasser) Specialklasser vil i lighed med normalklasserne - blive flyttet i de forskellige forslag til og scenarier for ny skolestruktur. Dette sker af kapacitetsmæssige årsager og for at der kan opnås driftsmæssige besparelser på bygningsdrift, rengøring og energi Beregninger af lokalebehovet i scenarierne er bestemt som behov for undervisningslokaler, SFO-lokaler og/eller faglokaler Søgningen, herunder den historiske udvikling i søgemønstret, til privatskolerne forudsættes uændret i perioden frem til 2022/2023 Søgningen, herunder den historiske udvikling i søgemønstret, til andre folkeskoler end distriktsskolen (anvendelse af det frie skolevalg) forudsættes uændret i perioden frem til 2022/2023 Den administrative praksis i forhold til udmøntningen af det frie skolevalg er forudsat uændret Flyttemønstret for eleverne hen over skoleåret forudsættes uændret over tid for den enkelte skole Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 13

16 2 Indledning Denne rapport analyserer skole-, SFO- og klubstrukturen i Næstved Kommune. Analysen beskriver forskellige muligheder for en ændret struktur og de heraf afledte, forventede konsekvenser. Målet med analysen og strukturtilpasningerne er, at der som minimum frigøres midler svarende til den manglende finansiering på 7 mio. kr. i folkeskolereformen. Analysen rummer desuden en evaluering af strukturen fra 2011 som status på eksisterende struktur og baggrund for justeringer. Strukturanalysen skal forholde sig til en række kerneudfordringer: At skabe en grundskole, der har økonomi og faglighed til at tilbyde eleverne et højt fagligt niveau og social robusthed, så de efterfølgende evner at få en ungdomsuddannelse At skabe en grundskole, der består af bæredygtige skoler med - i videst mulige omfang - minimum 3 spor Muligheden for lukning af skoler med vigende elevantal og/eller hvor skolen i mindre udstrækning rummer distriktets børn En klassedannelse, der øger antallet af elever i den enkelte klasse med op til 28 elever i hver klasse En grundskole, der i videst muligt omfang sikrer, at den enkelte skole på balanceret vis afspejler såvel elevernes socioøkonomiske baggrund i skoledistriktet som i Næstved Kommune En ny struktur, som på forskellig vis kan medføre en forventet årlig driftsbesparelse på minimum 7 mio. kr. I tillæg hertil skal en ny struktur understøtte folkeskolereformen, som implementeres fra skoleåret 2014/2015. Næstved Kommunes skoler skal i en ny struktur arbejde hen imod de tre overordnede mål for folkeskolen: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Konkret skal en ny struktur understøtte reformens krav om: Længere og mere varieret skoledag med nye og mere varierede undervisningsformer Flere fagopdelte timer fx i dansk, matematik, natur/teknik og fremmedsprog (herunder 2. fremmedsprog fra 5. klasse) Understøttende undervisning, herunder lektiehjælp og faglig fordybelse samt motion og bevægelse Øget inddragelse af pædagogisk personale i skoledagen Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 14

17 Fokus på læringsmål, feedback og evaluering Forbedret udskoling, herunder valgfag Den åbne skole samt styrket forældresamarbejde og elevinddragelse Faglighed og kompetenceudvikling (efteruddannelsesindsats styrkes) Teamsamarbejde og struktur (organisering, planlægning, sparring, teamsamarbejde, fælles forberedelse mv.) Den fremtidige struktur skal således sammenfattende: 1. Understøtte opfyldelse af folkeskolereformens overordnede formål 2. Sikre en robust økonomi, der sætter skoler og fritidstilbud i stand til at løfte deres opgave med høj kvalitet og stor borgertilfredshed Kerneudfordringerne håndteres via scenarier, som skal bidrage til at belyse, hvad ændringer i strukturen betyder for de enkelte skoler. Målet med scenarierne er at belyse, hvordan ændringer i strukturen kan skabe driftsmæssige besparelser på ledelse og bygningsdrift m.m. Scenarierne lægger vægt på, at folkeskolerne i Næstved Kommune skal afspejle mangfoldigheden af børn og unge i kommunen, idet skolen er en væsentlig træningsbane for at opbygge sociale og faglige fællesskaber på tværs af køn, etnicitet, handicap og religiøs overbevisning. I analysen gennemføres indledningsvist en kortlægning, der udgør analysens fundament. Målet er at kommunikere en pointe ud om, at ingen strukturelle ændringer vil have konsekvenser i forhold til de forventninger, der er til kvaliteten i undervisningen og elevers læringsprocesser i skolen. Der udarbejdes scenarier, som efterfølgende tager udgangspunkt i dette fundament. Der tages udgangspunkt i elev- og klassetalsprognosen og det (gennem hele skoleanalysen), at: Søgningen, herunder den historiske udvikling i søgemønsteret, til privatskolerne er uændret i perioden frem til 2022/2023 Søgningen til andre folkeskoler end distriktsskolen (anvendelse af det frie skolevalg) er uændret i perioden frem til 2022/2023 Den administrative praksis i forhold til udmøntningen af det frie skolevalg er forudsat uændret Flyttemønstret for eleverne hen over skoleåret er uændret over tid for den enkelte skole Analysen fokuserer på, hvordan en ændret struktur kan skabe bæredygtige rammer, og analysen skal medvirke til at skabe forudsætningerne for en bedre balance mellem på den ene side kravene til primært folkeskolerne i Næstved Kommune og på den anden side økonomien. Målet er her at skabe hensigtsmæssige rammer for udvikling og drift. Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 15

18 Denne analyse bygges op om følgende scenarier: Scenario 1: Bæredygtige skoler fokuserer på at etablere så mange skoler som muligt med højest mulige klassekvotienter (op til elever pr. klasse) og - i videst mulige udstrækning - minimum 3 spor Scenario 2: Udskolingsskoler og basisskoler fokuserer på, hvorvidt det fagligt og økonomisk er muligt at skabe bæredygtige skoler, der er specialiseret i at undervise elever enten i udskolingen eller i indskoling hhv. på mellemtrinnet Scenario 3: Skole på flere matrikler fokuserer på at slå Næstved Kommunes skoledistrikter sammen i færre, større distrikter under én ledelse og én skolebestyrelse De fremadrettede analyser i strukturdelen fokuserer således på scenarier, og i forhold til det indledende fundament ændres forudsætningerne gradvist i de enkelte scenarier. Scenarierne vedrørende bæredygtige skoler, basis- og udskolingsskoler samt skole på flere matrikler fokuserer via at foretage reduktion i antallet af skoler, foretage sammenlægning af skoler, så der er flere undervisningssteder i samme skoledistrikt og/eller foretage ændringer i skoledistriktet med henblik på at få en bedre udnyttelse af kapaciteten at skabe et fundament for at kunne: sikre kontinuerlig faglig og pædagogisk udvikling på skolerne sikre stærke faglige miljøer for lærere, pædagoger og elever skabe forudsætninger for en mere ligelig fordeling af elever med forskellige forudsætninger bidrage til årlige driftsbesparelser, idet en sådan driftsbesparelse ellers vil skulle findes på anden vis på skoleområdet sikre en lokal besparelse ved en reduktion i antallet af klasser grundet en højere klassekvotient Målet med scenarierne er dermed at bidrage til at belyse, hvad ændringer i strukturen betyder for de enkelte skoler, de enkelte SFO er og klubberne og hvad der er argumenterne bag sådanne ændringer. Det skal understreges, at der er tale om scenarier i et fremadrettet perspektiv og ikke en egentlig analyse af, hvordan implementeringen af ny struktur konkret skal gribes an. Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 16

19 2.1 Forudsætninger, antagelser og afgrænsninger Strukturanalysen beror på en række forudsætninger, som efterfølgende belyses kort: Klassedannelse Der anvendes en klassedannelsesregel med 26 hhv. 28 elever pr. klasse. I de to første scenarier scenarie 1 om bæredygtige skoler og scenarie 2 om basis-/udskolingsskoler - anvendes en klassedannelsesregel med op til 28 elever i alle klasser. I praksis betyder dette, at der i udgangspunktet - rent matematisk - regnes med op til 28 elever pr. klasse, men at det for hvert konkrete tilfælde sikres, at der er den fornødne fleksibilitet i forhold til fx at modtage et ekstra antal elever. Reelt er der på trods af denne matematiske klassedannelsesregel kun i få tilfælde 28 elever i den enkelte klasse. I scenarie 3 om skole på flere matrikler etableres der 5 nye skoledistrikter i kommunen og hvert distrikt består af en række matrikler (hvor enkelte dog foreslås lukket på tværs af de forskellige versioner). I scenariet er der mulighed for markant færre klasser. For ikke at overvurdere mulighederne for rationel klassedannelse i scenariet er der derfor anvendt en klassedannelsesregel på Kapacitet Kapacitetsopgørelserne for skolerne omfatter generelt set de lokaler, hvori der kan gennemføres undervisning af klasser samt øvrige opgørelser om grupperum, faglokaler, SFO-lokaler mv. For så vidt angår klasselokalerne er de opdelt efter areal, således at det i denne analyse antages, at der kan være op til 24 elever i lokaler under 50 m2, 26 elever i klasselokaler over 50 m2 og under 60 m2 samt op til 28 elever i lokaler over 60 m2. Den fremtidige struktur og kapacitet skal være i overensstemmelse med de arbejdsmiljømæssige regler, herunder krav til arealanvendelsen i det enkelte klasselokale Vandreklasser Der er i udgangspunktet ikke medregnet/medtaget tålte vandreklasser i denne analyse. Hvis principper om tålte vandreklasser bringes i spil, vil anlægsinvesteringer til nye lokaler i scenarierne falde betragteligt. Særligt i forhold til udskolingen er der megen undervisning, som er erlagt i faglokaler og dermed ikke i selve hjemklassen. Derfor vil vandreklasser i udskolingen ikke være særlig problematisk. Derimod bruges der traditionelt mange ressourcer på i indskolingen at skabe et klasselokale med oplevelser og plads til, at eleverne præger klasselokalet Beregning af økonomiske konsekvenser Beregningerne af de økonomiske konsekvenser baseres på budgetbeløb, elevtalsprognoser, Næstved Kommunes tildelingsmodel m.m. De økonomiske konsekvenser beror på et omkostningsmæssigt skøn, og i en eventuel efterfølgende fase skal de økonomiske konsekvenser beregnes på et mere detaljeret grundlag. Der er ikke taget højde for implementeringsomkostninger. De driftsøkonomiske konsekvenser opgøres dels på kort sigt (2015/2016), dels på længere sigt (fra og med 2016/2017). På kort sigt (2015/2016) beregnes de driftsmæssige konsekvenser i 5 ud af årets 12 måneder, mens de driftsmæssige konsekvenser på længere sigt (fra og med 2016/2017) beregnes med fuldt, årligt gennemslag. Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 17

20 De økonomiske konsekvenser som gennemgås uddybende i afsnit bestemmes for følgende: Ledelse, inkl. SFO-ledelse Der beregnes driftsøkonomiske konsekvenser som følge af besparelser til skoleledelser og SFO-ledelser. De driftsøkonomiske konsekvenser som følge af en anden skolestruktur beregnes som forskellen mellem økonomien efter en ændring (2015/2016) og økonomien før en ændring 2015/2016). Såfremt en ændret struktur medfører skolelukninger opnås en 100% besparelse til skoleledelser for de skoler, der foreslås lukket - dog udelukkende grundbeløbet til ledelse (ligger mellem kr. og kr. pr. skole). For så vidt angår SFO-ledelsen betyder et forslag om lukning af en skole eller en matrikel med SFO, at lederlønnen spares (lønnen består af den konkrete løn, som den var i 2009 (fremskrevet) plus tillæg for afdelingsopdeling mv.). Bygningsdrift, rengøring og energi Der beregnes driftsøkonomiske konsekvenser på tre områder vedrørende bygninger: 1) For så vidt angår bygningsdrift gennemføres beregningerne som forskellen mellem udgifterne til øvrig bygningsdrift 2015/2016 (efter ændring) og udgifterne til øvrig bygningsdrift 2015/2016 (før ændring). Udgifter til bygningsdrift (øvrig bygningsdrift) er inkl. løn til teknisk serviceleder/pedel pr. skole (antaget gennemsnitsløn: Brutto kr. årligt). 2) For så vidt angår rengøringsbudgettet gennemføres beregningerne som forskellen mellem rengøringsbudget 2015/2016 (efter ændring) og rengøringsbudget 2015/2016 (før ændring). 3) For så vidt angår energibudgettet gennemføres beregningerne ud fra udgifterne til varme hhv. el og vand. Der henvises til afsnit 4.6 for en nærmere gennemgang af forudsætningerne. Skolemæssige transportudgifter I denne analyse beregnes de økonomiske konsekvenser som følge af et øget/ændret behov for befordring forårsaget af en ændret struktur. Der regnes således på de skolemæssige transportudgifter, og ikke på forhold vedrørende busser, buslinjer, anlægsmæssige etableringer af sikre overgange over veje mv. Beregningen af et ændret befordringsbehov beregnes med udgangspunkt i bestemmelsen i Folkeskolelovens 26, hvor det står anført, at Kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem skolen og hjemmet (eller dettes nærhed) for børn, der har længere skolevej end 2½ km i klassetrin, 6 km på klassetrin og 7 km på klassetrin. Det skal dog bemærkes, at Næstved Kommune sørger for befordring mellem opsamlingsstedet og skolen for børn, der har længere skolevej end 1½ km i klassetrin. De driftsøkonomiske udgifter til befordring/transport er fastsat ud fra udgifterne til årskort for såvel lukkede som åbne ruter. Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 18

21 Økonomiske konsekvenser: Klubberne Nedenfor er beregnet, hvor mange ressourcer, der kan frigives, hvis klubberne nedlægges, og der i stedet etableres SFO 2 ved alle skoler. Beregningen baserer sig på følgende grundforudsætninger: Andelen af børn i de nyoprettede SFO 2 er det samme, som er gældende ved de skoler, der allerede har SFO 2 Alle klubber nedlægges - kommunale såvel som private Ud fra disse forudsætninger er der behov for finansiering af normeringsmæssigt 221 pladser i SFO 2. På den baggrund vil en eventuel nedlæggelse af klubberne indbringe 6,3 mio. kr. i frigjorte ressourcer: Tabel 5 Besparelse ved nedlæggelse af klubber inkl. søskenderabat og friplads Udgift til 245 nye SFO 2 pladser (normeringsmæssigt er det 221 pladser) 2013 priser Udgift til 245 nye SFO 2 pladser (normeringsmæssigt er det 221 pladser) (kroner) Løn Vikar Ramme Forældrebetaling Friplads og søskenderabat Udgift i alt Besparelse ved nedlæggelse af klubber inkl. søskenderabat og friplads 25 af Kildens børn er SFO 1 børn Netto pr. år Fastholdelse af ungdomsklubtilbud til årige: Udgift til ungdomsklub Skallegården, Supernova Ungdomsklub Smakken Nettobesparelse Besparelse i skoleår 2014/ Besparelsespotentiale Besparelser ved eventuelle lukninger af klubber (kroner) Anlægsøkonomiske konsekvenser: Lokaleudbygninger De anlægsøkonomiske konsekvenser beregnes i relation til behovet for etablering af nye klasselokaler, nye SFO-lokaler og/eller nye faglokaler. Der beregnes ikke anlægsøkonomiske konsekvenser for øvrige typer lokaler og rum, herunder eksempelvis supplerende forberedelseslokaler til personale, personalerum mv. De anlægsøkonomiske omkostninger forbundet med nye klasselokaler hhv. nye SFO-lokaler gennemføres ud fra antagelsen om, at der etableres et lokale på 100 m2 til i alt 1,7 mio. kr. De anlægsøkonomiske omkostninger er beregnet for følgende faglokaler: Sløjd, håndarbejde, billedkunst, hjemkundskab, musik, fysik/kemi, natur/teknik og biologi. Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 19

22 Generelt er der i analysen vist tilbageholdenhed med at investere i nye faglokaler. Dette skyldes, at det forventes, at skolerne generelt har en høj kapacitetsudnyttelse af faglokalerne, også i ydertimerne. Endvidere forventes, at en del af den tid, som traditionelt er lagt i faglokalerne kan gennemføres i lokaler, som ikke har status af at være et faglokale. Der er dog bevilget faglokaler (fysik/kemi), hvis der er mange spor. Det skal understreges, at de anlægsøkonomiske konsekvenser beror på et omkostningsmæssigt skøn, og i en eventuel efterfølgende fase skal omkostningerne beregnes på et mere detaljeret grundlag. Rationel klassedannelse: De driftsøkonomiske konsekvenser som følge af færre klasser og dermed færre medarbejderressourcer (udelukkende lærere) er bestemt ud fra forskellen mellem det samlede antal klasser før ændringen og det samlede antal klasser efter en given ændring. I denne beregningsmodel er der taget udgangspunkt i, at såfremt der er én klasse færre sker der en besparelse på 1,362 lærerressource (5/12 i 2015/2016 og fuldt gennemslag fra og med 2016/2016). De 1,362 lærerressourcer er et gennemsnit af tildelingsmodellens værdier for de forskellige årgange fra klasse (mellem ca. 1,2 på de mindre årgange til ca. 1,5 på de ældre årgange) Provenu ved salg af ejendomme I beregningen af de økonomiske konsekvenser indgår ikke en opgørelse af et forventet provenu ved salg af ejendom Geografi og trafiksikkerhed I analysen indgår overordnede vurderinger af afstande til distriktsskolen. Kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem opsamlingssted og hjemmet (eller dettes nærhed) for børn, der har længere skolevej end 1½ km i klassetrin (politisk vedtaget i Næstved Kommune), 6 km på klassetrin og 7 km på klassetrin. Herudover skal børn, der har kortere skolevej, også befordres, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særlig påkrævet. Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter om skolevejen er trafikfarlig efter at have indhentet udtalelse fra politiet og de lokale trafikmyndigheder. Afgørelsen afhænger ikke kun af skolevejen - den afhænger også af barnets alder og modenhed. Trafiksikkerhed er der overordnet set taget højde for i scenarierne Prognoser Det elevtalsmæssige udgangspunkt for denne analyse er Næstved Kommunes elevtalsprognose, som på skoledistriktsniveau prognosticerer antallet af elever på normalområdet frem til 2022/2023. Skoleprognosen udarbejdes ud fra den årlige befolkningsprognose og forudsætningerne heri. Forud for befolkningsprognosen fastlægges en 10-årig boligudbygningsplan som indarbejdes i befolkningsprognosen. Her ses også på, hvordan udviklingen gik i det forgangne år. Der skelnes mellem parcelhuse, rækkehuse (leje/ejebolig) og etagebyggeri samt institutionsbyggeri. Antallet, der flytter ind i disse eller bor i disse er af varierende størrelse og alderssammensætning. Befolkningsprognosen ser på statistisk materiale for døde og fødte (herunder fertilitet på forskellige aldersgrupperinger), interne flytninger inden for kommunegrænsen samt eksterne flytninger ved bl.a. nybyggeri, men også en vurdering af om der sker en udtynding eller fortætning i den eksisterende boligmasse. Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 20

23 Prognosen bygger på en vægtning af de historiske år Specialklasser Elever i specialklasser indgår ikke i Næstved Kommunes elevtalsprognose. I denne analyse er det antaget, at antallet af elever i specialklasser og dermed også antallet af specialklasser er uændret frem til 2022/2023 (i alt 64 klasser). Specialklasser vil i lighed med normalklasserne - blive flyttet i de forskellige forslag til og scenarier for ny skolestruktur. Dette sker af kapacitetsmæssige årsager og for at der kan opnås driftsmæssige besparelser på bygningsdrift, rengøring og energi Beregning af lokalebehov Beregninger af lokalebehovet i scenarierne i denne rapport er bestemt som behov for undervisningslokaler, SFO-lokaler og/eller faglokaler. Der henvises til afsnit 4.6 for en nærmere gennemgang af forudsætningerne Søgning til privatskoler Søgningen, herunder den historiske udvikling i søgemønstret, til privatskolerne forudsættes uændret i perioden frem til 2022/2023. Det er ikke muligt at beregne de økonomiske konsekvenser ved etablering af en privatskole. Dette skyldes blandt andet, at effekterne for økonomien i folkeskolen kan gå begge veje, alt afhængig af, hvor mange klasser i folkeskolen, der bliver dannet efter etableringen af privatskolen og hvilken klassekvotient, der er i de dannede klasser i folkeskolen, som konsekvens af etablering af en ny privatskole Søgning til andre folkeskoler Søgningen, herunder den historiske udvikling i søgemønstret, til andre folkeskoler end distriktsskolen (anvendelse af det frie skolevalg) forudsættes uændret i perioden frem til 2022/ Administrativ praksis i forhold til udmøntningen af det frie skolevalg Den administrative praksis i forhold til udmøntningen af det frie skolevalg er forudsat uændret Flyttemønstre Flyttemønstret for eleverne hen over skoleåret forudsættes uændret over tid for den enkelte skole Effekt af distriktsændringer Det er vurderet, at distriktsændringer ikke rummer det fornødne økonomiske potentiale. Det skyldes, at distriktsændringer slår langsomt igennem i forhold til elevtallet på de berørte skoler, idet distriktsændringen kun har konsekvenser for søgningen hos eleverne i børnehaveklasserne. Øvrige elever bliver på de skoler, som de går på, selv om de tilhører et andet distrikt. Søskendehensyn gør også, at det formentlig vil tage tid at ændre på søgningen til den nye distriktsskole, idet forældre fortrinsvis vil foretrække at have alle børn på samme skole på trods af regulering af skoledistrikt. Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 21

24 Læsevejledning og analysens opbygning Det efterfølgende afsnit 3 omfatter en evaluering af strukturen gennemført i I afsnit 4 gennemgås fundamentet for analysen. Indledningsvis beskrives analysens faglige overvejelser baseret på nationale og internationale erfaringer vedrørende de faktorer, der skaber gode faglige resultater. Efterfølgende inddrages Næstved Kommunes elev- og klassetalsprognose (og afledte klassekvotienter) for de kommende 10 år, skolernes lokalekapacitet mv. Afslutningsvis gennemgås grundlaget for de økonomiske konsekvensberegninger. I afsnit 5 gennemgås det første scenario om bæredygtige skoler, mens afsnit 6 omhandler scenariet om udskolingsskoler og basisskoler. Scenariet vedrørende skoler på flere matrikler gennemgås derefter i afsnit 7. Der er udarbejdet en separat bilagsrapport (del I: Analysens fundament og scenario 1 samt del II: Scenario 2 og 3) med baggrundsdata for denne analyse. Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 22

25 3 Evaluering af struktur 2011 En evaluering af effekterne af den hidtidige skolestruktur fra 2011 indgår i strukturanalysen som inspiration og med opmærksomhedspunkter. De enkelte skolers skolebestyrelser, skoleledelse samt medarbejderrepræsentanter er interviewet enten gennem et fokusgruppemøde og/eller gennem besvarelse af et spørgeskema. Evalueringen har karakter af at være en selvevaluering, hvor skolernes ledelse, medarbejdere, elever og skolebestyrelsesmedlemmers vurderinger danner fundamentet i datagrundlaget. Desuden indgår øvrige aktørers vurderinger af erfaringerne fra skolestrukturændringen, dvs. både organisationer, klubber og lokalråd. Fokusgrupperne er gennemført på skoler, som i særlig grad blev påvirket af strukturændringen i 2011, eksempelvis ved at afgive udskoling, ved at modtage elever og medarbejdere fra skoler, som blev lukket eller gennem distriktsændringer. Disse otte skoler er Borup Ris Skolen, Herlufmagle Skole, Hyllinge Skole, Karrebæk Skole, Lundebakkeskolen, Rønnebæk Skole, Sjølundsskolen og Sydbyskolen. Som afslutning på fokusgruppeinterview har deltagerne afleveret spørgeskema med deltagernes individuelle besvarelser. De resterende skoler, som indgår via spørgeskemaundersøgelsen er Fladsåskolen, Holmegaardskolen, Holsted Skole, Kalbyrisskolen, Kildemarkskolen, Korskildeskolen, Lille Næstved Skole og Sct. Jørgens Skole. Desuden er der gennemført interview med repræsentanter for klubberne, for lokalråd samt for organisationerne (DLF, BUPL, FOA og skolelederforeningen). I alt 16 skoler ud af 17 skoler har deltaget enten i fokusgruppeinterview og de 16 skoler har efterfølgende deltaget spørgeskemaundersøgelsen. Samlet set baserer undersøgelsen sig på udsagn fra 125 informanter. En del af disse informanter har ud over at deltage i fokusgruppeinterview også deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Fokusgruppeinterview rapporteres særskilt efterfølgende, mens resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen indgår med data under de forskellige afsnits temaer. Antallet af besvarelser er i alt 67, som fordeler sig således: Medarbejderrepræsentanter i MED eller skolebestyrelse: 23 informanter Skolebestyrelsesmedlemmer (forældre eller elever): 19 informanter Repræsentanter for skoleledelse (skoleleder, pædagogisk leder og SFO-leder): 25 informanter Mål med skolestruktur 2011 Målene med sidste skolestrukturændring i 2011 var formuleret således: Udvikle og forbedre undervisningstilbuddet i Næstved Kommune, så den gode skole skabes for alle. Både de små elever, de lidt ældre, dem med særlige behov, og dem som er ekstra begavet. Hvis dette skal lykkes, så kræver det en moderne skole med moderne faciliteter og måske allervigtigst, kræver det dygtige lærere, som løbende bliver inspireret, videreuddanner og specialiserer sig Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 23

26 Stabile rammebetingelser for skolevæsenet i en række år fremover. Ved at skabe et økonomisk råderum bliver der mulighed for at udvikle initiativer, der fremmer inklusion og tilgodeser alle elevers behov for undervisningstilbud. Det kan fx være en bredere vifte af valgfag eller særlige undervisningstilbud, der fremmer innovation og brobygning til ungdomsuddannelserne, og giver talenter inden for fx idræt, naturfag eller praktisk/musiske fag mulighed for at udvikle sig optimalt. En sådan bredde i undervisningstilbuddene forudsætter en vis skolestørrelse, der kan sikre økonomisk frirum, tilstrækkeligt elevgrundlag og en personalesammensætning med tilstrækkelig bredde i kvalifikationer på linjefagsniveau Skabe nytænkning af 10. klasse, herunder anden fysisk placering af 10. klasse, fx delvis på en erhvervsskole i samarbejde med en udskolingsskole Give bedre mulighed for at etablere pædagogisk holddannelse, valgfag og tilbudsfag Give bedre mulighed for at etablere nye undervisningstilbud til elever med særlige undervisningsbehov, herunder både vidtgående specialundervisning og undervisning for særligt talentfulde elever Give mulighed for at arbejde med innovation og udvikling af undervisningen i et bredere perspektiv Give bedre mulighed for at etablere brobygningsforløb for både de yngste og de ældste elever Give større mulighed for at skabe sammenhæng mellem praktisk og teoretisk læring Give større muligheder for pædagogisk og faglig sparring samt videndeling Sikre optimal sammensætning af personalets faglige kompetencer Udvikling af særlige undervisningsfaciliteter vedrørende praktisk/musisk undervisning, science, eksperimenterende og undersøgende undervisningsformer I forhold til kompetenceudvikling, var målet at skabe: Bedre muligheder for at holde personalets kompetencer ved lige Uddannelse af særlige ressourcepersoner fx med diplomuddannelse i læsning, matematik, naturfag, sprogfag, praktik mv. Struktur og økonomisk bæredygtighed Målet med ny skolestruktur var som anført ovenfor blandt andet at sikre moderne faciliteter og bredde i undervisningstilbuddene. Dette antages i visionen bag skolestrukturændringen at forudsætte en vis skolestørrelse, der kan sikre økonomisk frirum, tilstrækkeligt elevgrundlag og en personalesammensætning med tilstrækkelig bredde i kvalifikationer på linjefagsniveau. I evalueringen af, om de interviewede finder, at skolestrukturen i 2011 har været en nødvendighed for at skabe økonomisk bæredygtighed er der forskellige vurderinger: Det store flertal af repræsentanter for skoleledelserne (72 %) anfører, at det i 2011 var nødvendigt at gennemføre en ny skolestruktur for at kunne skabe mere økonomisk bæredygtige skoler og få råd til den kvalitet i undervisningen, som ønskedes for eleverne. Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 24

27 Hvis medarbejderrepræsentanter i MED og skolebestyrelse spørges, er svaret et andet. 15 % svarer bekræftende på, at skolestrukturændringen var en nødvendighed, mens 38 % er uenige. Resten kan ikke forholde sig til spørgsmålet, og svarer ved ikke. Hvad angår forældre- og elevrepræsentanter i skolebestyrelserne svarer ca. halvdelen (45 %), at de ikke kan vurdere nødvendigheden af skolestrukturændringen i % er enige i, at skolestrukturændringen var nødvendig af økonomiske årsager, mens 27 % er uenige. Resten indtager en midterposition. Behovet for skolestrukturændringer anerkendes således af skoleledelserne, medarbejderne er overvejende imod, mens forældrene i skolebestyrelserne i høj grad er i tvivl. 3.1 Vurdering af skolestruktur 2011 udsagn fra fokusgrupper Sjølundsskolen Fokusgruppedialogen med både Sjølundsskolen og hovedparten af basisskolerne understreger, at den nye struktur i 2011 med etablering af Sjølundsskolen som en udskolingsskole og 4 basisskoler (Rønnebæk Skole, Hyllinge Skole, Karrebæk Skole og Sydbyskolen) alt i alt har været et positivt strukturtiltag. Der har været betydelige implementeringsfrustrationer på Sjølundsskolen, og det har påvirket trivslen, men resultaterne har været positive. Dette fremhæves både fra elevside, fra skolebestyrelser og fra skoleledelsen. Den faglige indfrielse af visionen bag udskolingsskolen er stadig udfordret. Blandt lærerne er der eksempelvis fagligt betingede reservationer i forhold til skolens satsning på at tilbyde eleverne linjer, som ønsket af skolebestyrelsen. Dette skyldes at linjerne i nogen udstrækning ses som et alternativ til en fagopdelt undervisning og ikke et supplement. Linjerne er mulige og fagligt relevante på grund af Sjølundsskolens mange spor pr. årgang, men ressourcerne til linjerne trækkes naturligvis fra andre aktiviteter. Det vurderes at være meget centralt for udviklingen af Sjølundsskolen, at der sikres et bredt ejerskab til linjerne hos alle grupper på skolen. Der er generel enighed om, at samarbejdet mellem Sjølundsskolen og de fire basisskoler skal udvikles. Vidensoverførslen om børnene fra 6. klasse til 7. klasse er blevet bedre i takt med at erfaringerne om, hvordan en sådan vidensoverførsel skal etableres er blevet opbygget. Der er enighed om, at der fortsat er forbedringspotentialer. I forhold til processen er det generelt holdningen, at de løsninger, som vælges fra politisk side i videst mulig udstrækning bør være belyste i beslutningsgrundlaget. Således kom valget af Sjølundsskolen som udskolingsskole relativt sent ind i processen og var ikke en del af høringsmaterialet. I forhold til 10. klasse, som Sjølundsskolen rummer på vegne af alle skoler i Næstved Kommune, er læren, at de ledelsesmæssige kompetencer mellem skoleledere og ledelse af 10. klasse skal være afstemt klart fra start af. Hele 10. klasses placering på Sjølundsskolen er endvidere en problemstilling, der skal overvejes. Et alternativ, som også blev anført i forbindelse med målsætningerne for ny struktur i 2011 er, at 10. klasse placeres tættere på og integreret med ungdomsuddannelserne, fx på en erhvervsskole. Der er generel enighed, at denne problemstilling fortsat er relevant. Vedrørende transport fra basisskoler til Sjølundsskolen er der eksempler på, at nogle elever har en time i skole med offentlig transport. Der er dog tale om relativt få. Generelt set er det følgelig vurderingen, at transporten i dag ikke er en større udfordring for eleverne, på nær for de elever, som bor meget langt fra Sjølundsskolen. Disse elever kommer blandt andet fra Hyllinge Skoles distrikt. Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 25

28 De faglige resultater ved dannelsen af Sjølundsskolen kan ikke evalueres endnu. Der er for kort tid til at vurdere den faglige progression, idet det vurderes at der skal bruges 1-2 år mere for at have et vurderingsgrundlag for elever, som tager 9. klasses prøve på Sjølundsskolen. Den nye folkeskolereform betyder også, at det bliver vanskeligt at vurdere, hvad den ændrede struktur har betydet for elevernes faglige progression. Det bliver således endnu sværere efter reformen at isolere den faglige effekt, der kommet fra strukturen, set i forhold til reform, øvrige indsatser mv. Under alle omstændigheder er det for tidligt at evaluere ud fra eksempelvis karakterer i 9. klasses prøve. Til kompleksiteten i den faglige evaluering af Sjølundsskolen hører, at disse afhænger af elevernes læring i basisskolerne fra. Erfaringen fra Sjølundsskolen er, at der er svingninger i elevernes faglige niveau fra basisskole til basisskole og fra år til år. Der er ikke systematik således, at elever fra én basisskole er markant bedre fagligt end fra andre skoler. Derimod er der udsving, som naturligvis er en udfordring for læringen fra 7. klasse. Sjølundsskolen satser på at teste eleverne tidligt i 7. klasse med henblik på at opnå udbygget viden om elevernes faglige niveau. Der er endvidere et ønske om at fokusere på udviklingen i faglig progression for den enkelte elev. På den baggrund kan eleven følges fra 2. klasse med udgangspunkt i de nationale testresultater og dermed får Sjølundsskolen udbygget sin viden om elevens faglige progression. Skole på flere matrikler Der er gennemført fokusgrupper med 3 skoler, der hver har 2 matrikler. Både Lundebakkeskolen, Sydbyskolen og Borup Ris Skolen driver skolen på to matrikler. Der er i fokusgruppeinterview ikke enighed om hensigtsmæssigheden i at have to matrikler. Nogle anfører, at flere matrikler giver et dårligt arbejdsmiljø og en forskel i virksomhedskultur, som ikke er hensigtsmæssig. Andre anfører, at det er de ikke enige i og at et samarbejde på tværs af matriklerne er en mulighed. Alternativet er en lukning af den ene matrikel, og det ses fra nogle som en ulempe. Der er således ikke en fælles holdning på dette punkt. Det fremhæves, at matrikelløsningen er en udfordring, hvis medarbejderne ikke rystes sammen. Man skal blande hele bøtten fra dag 1, fremhæves af nogle. Det anføres, at bindingerne på matriklerne i form af fx krav om, at der skal være en leder på hver matrikel samt en selvstændig SFO, er en barriere for at anvende ressourcerne på en hensigtsmæssig måde. Nogle ledere og medarbejdere fra de mindre matrikler anfører, at matriklerne er for små til at sikre kollegial sparring og feedback. Dette kan kun skabes på den store skole, anføres det. Andre lærere er ikke enige i denne vurdering, idet de kan sparre med kolleger, eksempelvis med kolleger med undervisningskompetence fra andre fag. Der er således forskellige holdninger til og vurderinger af, hvad de skal til for at realisere en succesfuld sparring hos medarbejderne. Erfaringer med fusionsprocesser En række skoler har været igennem fusionsprocesser efter skolestruktur 2011: Det gælder Herlufmagle Skole, Hyllinge Skole, Karrebæk Skole, Sydbyskolen og Sjølundsskolen. Alle skoler har erfaret, at fusionsprocesser tager tid og kræfter fra medarbejderne. Det gælder både de medarbejdere, som er flyttet fra andre skoler, der er lukket, men det gælder også for de medarbejdere, som modtager nye kolleger og skal sikre en god involvering. Eksempelvis modtog Hyllinge Skole en stor gruppe af medarbejdere fra Margretheskolen. Skoleledelserne har derfor brugt mange ledelsesressourcer på at sikre en god fusion blandt den nye medarbejdergruppe. Generelt fremhæves det både fra medarbejdere, skolebestyrelser og ledelse, at det er lykkes på meget positiv vis at integrere nye medarbejdere og skabe en ny kultur, hvor det ikke er de gamle mod de nye medarbejdere. Skoleledelsen og medarbejdere har således løftet opgaven på en positiv og engageret måde, og dermed sikret at trivslen på de nye arbejdspladser ikke er faldet så meget, som der potentielt er risiko for ved en strukturændring. Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 26

29 For nogle af basisskolerne kom den vedtagne skolestruktur som en overraskelse, eksempelvis Karrebæk Skole, som ikke havde forventet, at udskolingen blev flyttet til Sjølundsskolen. Erfaringen er endvidere, at det er vigtigt med støtte fra center-/forvaltningsniveau, således at der muliggøres forløb med rådgivning og sparring. Nogle kunne godt have ønsket sig mere HRstøtte i fusionsprocessen, mens andre er tilfredse med støtten. Dette er en vigtig erfaring at tage med i planlægningen af nye processer med strukturændringer. En anden vigtig erfaring er, at hvis der besluttes ændringer i strukturen fremadrettet, er det centralt, at det er en bæredygtig løsning, som vælges. Den sidste strukturændring har som bekendt kun virket i 3 år og det betyder at både elever og medarbejdere potentielt kan blive involveret i en ny ændring, som betyder, at de igen kan komme til at skifte matrikel. Derfor er synspunktet dels, at en ny skolestrukturændring skal være en langsigtet løsning, og ikke en lappeløsning. Endvidere er det synspunktet fra nogle informanter, at der skal tages specielle hensyn til elever og medarbejdere, som er blevet flyttet én gang. Andre finder, at der skal sikres en bæredygtig struktur, og at de ændringer, som en sådan ny struktur måtte medføre, skal besluttes og implementeres, dvs. der tages ikke hensyn til tidligere strukturændringers flytning af medarbejdere og elever. Basisskolernes vurdering af de faglige udviklingsmuligheder efter strukturen er meget forskelligartet: De går lige fra, at basisskolen kan levere meget gode faglige resultater til, at der er betydelige udfordringer med at sikre økonomi og faglighed på en basisskole. Meget afhænger således af, om det lykkes at etablere klasser med en relativ høj klassekvotient dvs. minimum 22 elever i hver klasse. Vilkårene for at sikre dette er forskellige for de enkelte basisskoler. For de basisskoler, der har en del elever uden for skoledistriktet, gælder, at de har nemmere ved at sikre den ønskede klassekvotient. For basisskoler, der i al væsentlighed baserer sig på distriktets børn er mulighederne mere fastlåste; der er de børn i distriktet, som der nu engang er. For basisskoler, der tiltrækker elever uden for distriktet er det alt andet lige lettere at nå en ønsket klassekvotient. Det betyder, at klassekvotienten påvirkes negativt for de skoler, der afgiver elever til basisskolen. Enkelte basisskoler har anført, at det ved strukturændringen kunne have været positivt at tænke børnehaverne ind i strukturændringen. Det anføres, at der på basisskoler på flere matrikler kunne skabes koblinger mellem indskoling og børnehaver for dermed at sikre en rød tråd fra før-indskolingen. Klubberne På et dialogmøde med klubberne - Frit Kilden, Smakken, Skallegården, HG Klubben og Supernova - drøftedes erfaringer fra strukturændringer i To af klubberne er private, nemlig Smakken og HG Klubben. Klubberne i Næstved Kommune har forskellige profiler og driftes af ildsjæle, som ønsker at fange en børnegruppe, som ikke traditionelt opfanges af foreninger eller det nuværende SFO-tilbud. Klubbernes force er, at de henvender sig bredt til børnegruppen og ikke kun til børnene i et distrikt; der etableres venskaber på tværs. Klubbernes spidskompetence er at modtage og håndtere gråzonebørn. Kulturen i klubberne er, at alle ikke behøver at være ens, men i stedet at det enkelte barn trives i en mangfoldighed af børn og aktiviteter. Klubberne er endvidere forskellige alt efter hvilket område de ligger i og alt efter hvilken børnegruppe de har. Det fremhæves, at en sammenlægning af klubledelser kunne være relevant at overveje i en strukturændring, med henblik på at mindske klubbernes sårbarhed. Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 27

30 Klubbernes placering og overlevelse opleves at have været - og er et tema både i forbindelse med struktur og i forbindelse med de årlige fastlæggelser af budgettet. Der peges derfor på behovet for afklaring og der efterlyses en indplacering af klubberne i de aktiviteter, som foregår på skolerne og i SFO. Klubberne ønsker at samarbejde, eksempelvis med bidrag til den åbne skole. Erfaringer med skolerne er meget forskelligartede. Nogle klubber har et tæt samarbejde med skolerne; andre klubber ønsker et udbygget samarbejde, og enkelte klubber har et samarbejde, som kan forbedres. Klubberne efterlyser at få en bæredygtig placering i et fremtidigt samarbejde. Klubberne finder, at de har meget at byde på både som lokal samarbejdspartner, og som aktiv samarbejdspartner i forhold til realisering af understøttende undervisning og som en aktør i den åbne skole. Skolerne tænker på forskellig vis klubberne ind i deres aktiviteter. Nogle skoler har et godt samarbejde med klubberne; andre skoler finder, at de kan tilbyde klubbernes aktiviteter i et eget SFO2-regi. Drøftelsen med klubberne understreger, at der er behov for at finde en politisk afklaring i forhold til klubberne. DLF, BUPL og FOA Der er gennemført interview med Danmarks Lærerforening, BUPL og FOA. Der er generelt enighed om, at overflytning af medarbejdere i 2011 forløb meget tilfredsstillende. Endvidere er det en klar melding, at erfaringen fra skolestrukturændringen i 2011 er, at der fra politisk side skal være en klar dagsorden: Ønskes der at spares penge via strukturændringen, så skal det meldes ud. Eller er det et spørgsmål om at understøtte den faglige udvikling, så bliver dét grundlaget. Det anføres som eksempel, at klubberne lever i en uvished, som er problematisk for medarbejderne. Der er behov for en stillingtagen til klubbernes fremtidige eksistens, og hvis der fra politisk side ikke ønskes at opretholde et klubtilbud, så er synspunktet, at der fra politisk side skal melde dette ud. Det fremhæves, at klubberne har fat i en målgruppe, som ikke nødvendigvis er identisk med SFO ernes målgruppe. Det er endvidere fremhævet fra nogle organisationer, at det bør evalueres, hvordan skolernes organisation fungerer efter skolestrukturændringerne, herunder hvorvidt skoler på flere matrikler er en god løsning. 10. klasses fremtidige placering, eksempelvis i forhold til at lade 10. klasserne komme tættere på erhvervsuddannelserne, er en målsætning, som stadig er aktuel. Organisationerne anfører endvidere som et generelt tema, at ved overvejelser om strukturændringer er det afgørende at overveje, hvordan strukturændringerne fremmer den attraktive arbejdsplads. Det er centralt at der ikke udvikles A- og B-skoler, men at strukturen skaber arbejdspladser, som både kan fastholde og tiltrække medarbejdere. Organisationerne peger endvidere på, at hvis der etableres store skoler er det en mulighed, at flere ressourcer decentraliseres fra centerniveau og til skolerne. Snitfladen mellem center og skoler er relevant at inddrage ved enhver strukturændring. Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 28

31 Lokalrådene Lokalråd ønsker, at den nuværende struktur bevares uændret, indtil effekterne af skolestruktur 2011 kendes til bunds. Lokalrådene er bekymrede for udviklingen i lokalområdet, hvis der lukkes skoler eller afdelinger. Lokalrådene finder generelt, at en lukning af en matrikel eller skole vil få negativ betydning for lokalområdet. Det vil betyde, at borgerne, og ikke mindst børnefamilierne, vil søge væk fra området, og butikkerne vil få endnu sværere ved at klare sig. Det vil tillige have en negativ betydning for foreningslivet, som vil mangle skolen som et kulturelt frirum og centrum for aktiviteter. Lokalrådene finder, at hvis der skal lukkes skoler, er erfaringen fra skolestruktur 2011, at det vil være mindst skadeligt, hvis der lukkes en byskole i Næstved. Det skyldes, at en sådan lukning ikke vil have samme negative betydning for lokalområdet, idet der er andre skoler, som forældre og børn kan søge til. Lokalrådene finder endvidere, at skolestruktur 2011 skal evalueres grundigt og også diskuteres med alle interessenter, førend nye strukturændringer bør overvejes. En lukning af en skole vil påvirke muligheden for at få tilflyttere til området negativt. Skolelederforeningen Evaluering af skolestruktur 2011 skal fokusere på, om det er lykkedes at etablere et grundlag for opfyldelse af reformens krav om øget faglighed og varierede krav til undervisningen. Dette opleves i nogen grad som vanskeligt, hvis skolen har mindre end 3 spor. Det er vigtigt, at skolestrukturen evalueres fremadrettet da lovgivning, økonomi og i særdeleshed demografiprognoserne har ændret sig væsentligt siden seneste struktursag. Skolelederforeningen mener, at der bør reduceres i antallet af matrikler, for at bevare kvaliteten i skolevæsenet. Det er centralt at fokusere på arbejdsmiljø (både ledelse og medarbejdere), som er kommet under pres siden skolestrukturændringen i Ved en kommende skolestrukturændring vil skoleledelsen arbejde for en sikring af arbejdsmiljøet, således at fusionsprocesser og overflytninger af personaler får de rette rammer. Skolelederen er selvfølgelig meget central i forhold til at sikre en god proces. Den gode proces med minimal usikkerhed (så få lærere og ledere som muligt flyttes) skal også benyttes fremadrettet. En vurdering af skolestruktur 2011 s holdbarhed skal vurderes ud fra følgende parametre: Har vi råd til den nuværende struktur? Hvad betyder demografiprognoserne for ressourceforbruget på dels mursten og dels læring? Er det muligt at dække alle fag med lærere, der har den relevante undervisningskompetence? Kan den lille skole undvære lærere, som efter-/(videre)uddannes? Der er en problemstilling om vikarer og også en økonomisk problemstilling Kan der oprettes et varieret udbud af valgfag? Hvad er mulighederne for holddeling? De er utilstrækkelige på de små skoler, hvor der i stedet fokuseres på tværs af årgange Hvilke muligheder er der for inklusion på den lille skole? Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 29

32 Læreroverflytninger forløb som en god proces, idet lærerne fik lejlighed til at vælge nyt arbejdssted. Endvidere positivt, at der hurtigt blev fundet en løsning for tiloversblevne ledere. Det er en central erfaring, at en ny skolestruktur landes så hurtigt som muligt, så der skabes en proces med så lille en usikkerhed som muligt. 3.2 Skolestruktur og trivsel En skolestrukturændring påvirker trivslen på den enkelte arbejdsplads i betydelig grad. Det gælder både for den skole, der lukkes og for den skole, der modtager nye kolleger og nye elever. Ganske vist svarer i alt 49 % af de adspurgte, at ændring i skolestruktur ikke har påvirket trivslen, men samtidig anfører 29 %, at trivslen blev påvirket negativt. Relativt få (6 %) finder, at strukturændringen har påvirket trivslen positivt. I fokusgruppeinterview er det uddybende beskrevet således, at det især er i den første tid efter beslutning om lukning, at der er en negativ effekt. Det er fremhævet fra alle sider, at selve processen med garantier til både lærere og SFO ere om ansættelse, uanset om skolen lukkes, har været en vigtig forudsætning, som har virket positivt på trivslen og lysten til at indgå i den nye struktur. Figur 1 Oplever du, at skolestrukturen fra 2011 har påvirket trivslen på arbejdspladsen? (alle) Det kan jeg ikke vurdere 16% Trivslen er ikke påvirket af ny skolestruktur 49% Trivslen er blevet dårligere 29% Trivslen er blevet bedre 6% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% N= Faldende børnetal og økonomisk bæredygtighed Der er bred enighed om, at det faldende børnetal i Næstved Kommune har gjort det nødvendigt at forholde sig kritisk til om skolerne er økonomisk bæredygtige. Der er, som det fremgår af ovenstående gennemgang, ikke samme grad af enighed om, hvorvidt ændret struktur er en del af en sådan løsning. Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 30

33 Figur 2 Det faldende børnetal i Næstved Kommune har gjort det nødvendigt at forholde sig kritisk til om skolerne er økonomisk bæredygtige (alle) Ved ikke 6% Uenig 6% Hverken eller 14% Enig 73% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% N= Foreningsliv og skolestrukturændringer Der er ikke enighed om, hvordan en skolenedlæggelse vil påvirke det lokale foreningsliv: 35 % finder, at det lokale foreningsliv ikke kan overleve, mens 27 % ikke er enig i dette udsagn. Figur 3 Det lokale foreningsliv kan ikke overleve uden en skole i lokalområdet (alle) Ved ikke 21% Uenig 27% Hverken eller 17% Enig 35% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% N= Fagligt fællesskab og sparring Målsætningen bag struktur 2011 var at understøtte de dygtige lærere, så de løbende blev inspireret, videreuddannet og specialiserede. Som det fremgår af den efterfølgende figur finder flertallet af medarbejderne, at den store skole i højere grad end den lille skole muliggør faglig sparring med kolleger. Denne holdning deles af skoleledelserne. Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 31

34 Figur 4 Der er et større fagligt fællesskab, herunder muligheder for sparring, ved at være på en større skole (medarbejdere) Ved ikke 8% Uenig 15% Hverken eller 15% Enig 62% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% N=23. Figur 5 Der er et større fagligt fællesskab, herunder muligheder for sparring, ved at være på en større skole (skoleledelse) Ved ikke 12% Uenig 4% Hverken eller 8% Enig 76% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% N= Skolestruktur og folkeskolereform Der er bred enighed om, at folkeskolereformens indhold udfordrer den nuværende skolestruktur. Det anføres af et flertal af medarbejderrepræsentanter (70 %), skolebestyrelsesmedlemmer (52 %) og repræsentanter for skoleledelsen (72 %). Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 32

35 Figur 6 Finder du, at folkeskolereformens indhold udfordrer den nuværende skolestruktur? (besvaret af medarbejdere) Ved ikke 23% I meget ringe grad 8% I ringe grad 0% Hverken eller 0% I høj grad 62% I meget høj grad 8% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% N=23. Figur 7 Finder du, at folkeskolereformens indhold udfordrer den nuværende skolestruktur? (besvaret af forældre og elever i skolebestyrelser) Ved ikke 0% I meget ringe grad 9% I ringe grad 18% Hverken eller 18% I høj grad 27% I meget høj grad 27% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% N=19. Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 33

36 Figur 8 Finder du, at folkeskolereformens indhold udfordrer den nuværende skolestruktur? (besvaret af skoleledelse) Ved ikke 4% I meget ringe grad 8% I ringe grad 0% Hverken eller 16% I høj grad 44% I meget høj grad 28% 0% 10% 20% 30% 40% 50% N=25. Figur 9 Finder du, at folkeskolereformens indhold udfordrer den nuværende skolestruktur? (alle) Ved ikke 8% I meget ringe grad 8% I ringe grad 4% Hverken eller 12% I høj grad 45% I meget høj grad 22% 0% 10% 20% 30% 40% 50% N=67. Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 34

37 3.7 Opsummering Evalueringen af struktur 2011 viser i hovedtræk følgende: Skoleledelserne støtter generelt strukturændringerne i 2011, idet synspunktet er, at det i 2011 var nødvendigt at gennemføre en ny skolestruktur for at kunne skabe økonomisk bæredygtige skoler og få råd til den kvalitet i undervisningen, som ønskedes for eleverne. I forhold til en kommende skolestrukturændring er den generelle holdning i skolelederforeningen, at skolestrukturændringerne skal undgå lappeløsninger (dvs. der er behov for at nedlægge små skoler og afdelinger). Økonomien hænger ikke sammen i den nuværende struktur Medarbejderrepræsentanter i MED (både lærere og pædagoger) og skolebestyrelser finder generelt, at skolestrukturændringerne i 2011 har påvirket trivslen på den enkelte arbejdsplads negativt. Det er især i den første tid efter beslutning om strukturændringer, at der er en negativ effekt. Selve processen med garantier til både lærere og pædagogerne i SFO om ansættelse, uanset om skolen lukkes, har været en vigtig, positiv forudsætning for processen Det er ikke muligt endnu at dokumentere den faglige effekt, herunder effekt for SFO, af sidste strukturændring, idet tidshorisonten er for kort; i stedet baseres evalueringen på en selvevaluering fra skolerne og øvrige aktører Strukturændringerne i 2011 har skabt store frustrationer og har krævet store implementeringsomkostninger for både lærere, SFO og ledere. Læren er, at målet med skolestrukturændringer skal være klare og velbelyste Organisationerne anfører et generelt tema om, at ved strukturændringer er det afgørende at sikre, at strukturændringerne fremmer den attraktive arbejdsplads for både lærerne og pædagogerne i SFO. Det er centralt at der ikke udvikles A- og B-skoler, henholdsvis A- eller B-SFO er, men at strukturen skaber arbejdspladser, som både kan fastholde og tiltrække medarbejdere Den nye struktur 2011 med etablering af Sjølundsskolen som en udskolingsskole med fire basisskoler (Rønnebæk Skole, Sydbyskolen, Hyllinge Skole, Karrebæk Skole) har alt i alt været et positivt strukturtiltag. Der har været betydelige implementeringsfrustrationer og det har påvirket trivslen negativt på skolen, men efterhånden opfattes resultaterne som positive. Dette fremhæves både fra elevside, fra skolebestyrelsen og fra skoleledelsen. Indfrielsen af visionen bag udskolingsskolen er stadig udfordret. Det er centralt, at få både medarbejdere og elever til at tage ejerskab til udskolingens faglige indhold, herunder linjer på Sjølundsskolen Lokalråd ønsker, at den nuværende struktur bevares uændret, indtil effekterne af skolestruktur 2011 kendes til bunds. Lokalrådene finder, at det vil have en meget negativ betydning for lokalområdet, hvis der lukkes skoler eller afdelinger Flertallet af lederne af klubberne ønsker status quo og dermed uændrede vilkår for klubberne Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 35

38 Evalueringen af SFO i forhold til både strukturændringen 2011 og SFO s placering i en ny skolestruktur tager udgangspunkt i udsagn fra fokusgruppeinterview og fra det gennemførte survey. Der viser sig et sammenfald i vurderingerne fra SFO-lederne og den øvrige skoleledelse. I forhold til de pædagogiske medarbejdere er der generelt de samme holdninger til strukturændringer: Dels skal processen styres med klare udmeldinger og en klar implementeringsplan, dels er det centralt i strukturændringerne at fremme den attraktive arbejdsplads for alle medarbejdergrupper, dels er det centralt at skabe en ny skolestruktur, som er langtidsholdbar. SFO får en ny rolle som konsekvens af folkeskolereformen. Denne nye rolle fylder på mange måder meget mere, end skolestrukturændringerne. Dette skyldes, at da børnene skal gå længere tid i skole, kan det få betydning for antallet af børn i SFO, og vil få betydning for de aktiviteter, som fremover skal være i SFO. Medarbejdere og ledelse i SFO står derfor over en betydelig udviklingsopgave. Fokusgruppeinterview og den gennemførte surveyundersøgelse understreger, at både ledere og medarbejdere i SFO har både lyst og vilje til at indgå i det fremtidige samarbejde om implementering af folkeskolereformen. Tilmed er pædagogerne forventningsfulde og rede til at arbejde sammen om at løfte læringsopgaven, fx gennem den understøttende undervisning. Samme problemstilling står klubberne overfor i forhold til folkeskolereformen. De skal også nyorientere sig, idet børnene får senere fri og endvidere har andre behov. Ydermere kan klubberne tilbyde aktiviteter i regi af den åbne skole gennem et samarbejde med skolerne. Folkeskolereformen aktualiserer, hvordan SFO, skoler og klubber strukturelt skal hænge sammen fremover. Målene med sidste skolestrukturændring i 2011 er neden for evalueret via trafiklys med udgangspunkt i informanternes udsagn, hvor: Grøn farve betyder, at målet er indfriet, hvis skolerne samlet set er på vej i forhold til målet, uden at være helt i mål, idet målopfyldelse i relation til strukturændringer erfaringsmæssigt tager tid Gul farve betyder, at målet delvist er indfriet Rød farve betyder, at målet ikke er indfriet Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 36

39 Tabel 6 Målindfrielse Mål 1. Stabile rammebetingelser for skolevæsenet i en række år fremover. Ved at skabe et økonomisk råderum bliver der mulighed for at udvikle initiativer, der fremmer inklusion og tilgodeser alle elevers behov for undervisningstilbud. En sådan bredde i undervisningstilbuddene forudsætter en vis skolestørrelse, der kan sikre økonomisk frirum, tilstrækkeligt elevgrundlag og en personalesammensætning med tilstrækkelig bredde i kvalifikationer på linjefagsniveau 2. Skabe nytænkning af 10. klasse, herunder anden fysisk placering af 10. klasse, fx delvis på en erhvervsskole i samarbejde med en udskolingsskole. 3. Give bedre mulighed for at etablere pædagogisk holddannelse, valgfag og tilbudsfag. Målet indfriet (med kommentar) Målet delvis indfriet (med kommentar) Det er gennem Sjølundskolens etablering skabt mulighed for holddannelse, valgfag m.v. For de små skoler betyder tilbagegang i antal elever, at dette er blevet vanskeligere. Målet ikke indfriet (med kommentar) Skolestrukturen er ikke strukturelt på plads. Der er store forskelle i vilkårene for at indfri skolereform og endvidere store forskelle i mulighederne for at kompetenceudvikle lærere og pædagoger. De små skoler er sårbare i forhold til kompetenceudvikling og tillige sårbare i forhold til udgifter til specialundervisning. Der er tilmed ubalancer i strukturen på almenundervisningens område, hvor nogle skoler har behov for udbygning af antal klasser, men andre får overskydende kapacitet. Der er behov for at vurdere, hvorledes 10. center kan komme tættere på ungdomsuddannelserne. Endvidere skal det overvejes, hvorvidt 10. klasse skal være en del af udskolingen på Sjølundsskolen Målopfyldelse kan ikke vurderes (med kommentar) Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 37

40 Tabel 6 Målindfrielse (fortsat) Mål 4. Give bedre mulighed for at etablere nye undervisningstilbud til elever med særlige undervisningsbehov, herunder både vidtgående specialundervisning og undervisning for særligt talentfulde elever. 5. Give mulighed for at arbejde med innovation og udvikling af undervisningen i et bredere perspektiv. 6. Give bedre mulighed for at etablere brobygningsforløb for både de yngste og de ældste elever. 7. Give større mulighed for at skabe sammenhæng mellem praktisk og teoretisk læring. Målet indfriet (med kommentar) Strukturen vurderes som minimum på skolerne at være neutral i forhold til innovation og udvikling af undervisningen. I forhold til de store skoler, herunder udskolingsskolen har strukturændringen enten være neutral eller positiv. Alene dannelsen af Sjølundskolen giver mulighed for varieret undervisning med fokus på læringsforhold, der både praktisk og teoretisk tager udgangspunkt i den enkelte elevs læringsbehov. Der er stadig udviklingsmuligheder. Målet delvis indfriet (med kommentar) Brobygningen er et fokusområde og løbende blevet udviklet. Der peges fortsat på, at brobygningen kan udvikles. Målet ikke indfriet (med kommentar) Målopfyldelse kan ikke vurderes (med kommentar) Det kan ikke vurderes i forhold til strukturændring Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 38

41 Tabel 6 Målindfrielse (fortsat) Mål 8. Give større muligheder for pædagogisk og faglig sparring og videndeling. 9. Sikre optimal sammensætning af personalets faglige kompetencer. 10. Udvikling af særlige undervisningsfaciliteter vedr. praktisk/musisk undervisning, science, eksperimenterende og undersøgende undervisningsformer. 11. Bedre muligheder for at holde personalets kompetencer ved lige. 12. Uddannelse af særlige resursepersoner fx med diplomuddannelse i læsning, matematik, naturfag, sprogfag, praktik mv. Målet indfriet (med kommentar) Målet delvis indfriet (med kommentar) Erfaringerne er forskellige for skolerne. Nogle skoler anfører, at strukturændringen betød sværere vilkår for sparring og videndeling, grundet eksempelvis undervisning på flere matrikler. Andre skoler har erfaret, at strukturændringen betød nye muligheder for sparring og videndeling, eksempelvis via de fusionsprocesser, hvor medarbejdere fra forskellige skoler kunne inspirere hinanden. Nogle skoler finder ikke, at strukturændringen har skabt bedre muligheder for at holde medarbejdernes kompetencer ved lige. Andre skoler finder, at flere spor giver økonomisk råderum for at udvikle kompetencerne hos medarbejderne. Målet ikke indfriet (med kommentar) Målopfyldelse kan ikke vurderes (med kommentar) Det kan ikke vurderes i forhold til strukturændring Det kan ikke vurderes i forhold til strukturændring Det kan ikke vurderes i forhold til strukturændring Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 39

42 4 Analysens fundament Dette afsnit indeholder en gennemgang af analysens fundament. Analysen tager udgangspunkt i en uændret skolestruktur og kapacitet frem til og med 2022/2023. Udgangspunktet er Næstved Kommunes seneste befolkningsprognose fra maj Befolkningsprognosen danner grundlaget for elevtalsprognosen 3. Med udgangspunkt i elevtalsprognosen vurderes det, hvordan elevtal og skolekapacitet vil udvikle sig fra frem til 2022/2023. Målet er at vurdere, hvorvidt skolekapaciteten kan rumme elevudviklingen på hver af skolerne. Der fokuseres på eventuelle ubalancer mellem kapacitet og forventet elevtal. Med udgangspunkt i elevtalsprognosen vurderes, hvor mange elever, der vil være på skolerne alt andet lige frem til 2022/2023. Herefter analyseres de kapacitetsmæssige effekter af denne udvikling. Målet med gennemgangen af analysens fundament er at vurdere, hvorvidt en fremskrivning af status quo indeholder ubalancer fagligt og økonomisk, set i forhold til den fremtidige skolekapacitet og -struktur. Hvis fremskrivning af status quo resulterer i ubalancer, er det en central konklusion, at status quo ikke er en løsning i sig selv, dvs. manglende beslutninger om den fremtidige skolekapacitet og -struktur er uhensigtsmæssig, da den hæmmer udviklingen i skolernes kerneydelse. Målet er følgelig med udgangspunkt i de forskellige scenarier at basere den videre dialog om skoleudviklingen på ressourcemæssige, faglige og pædagogiske argumenter vedrørende ændringer i skolekapacitet og -struktur Skole-/klassestørrelse og elevresultater De faglige overvejelser i både analysens fundament og i de efterfølgende scenarier baseres på nationale og internationale erfaringer vedrørende de faktorer, der skaber gode faglige resultater. Endvidere fokuseres i særlig grad på sammenhængen mellem skolestørrelse /klassestørrelse og elevresultater. Danske data om sammenhængen mellem skole- og eller klassestørrelse stammer primært fra PISA-undersøgelserne Pointer fra PISA-undersøgelserne PISA-undersøgelsen fra 2009 viser, at socioøkonomisk svage elever klarer sig bedre i læsning i skoler med socioøkonomisk stærkt elevindtag, mens der ikke er forskel på de stærke elevers læseresultater, uanset hvilken type skole de går på. Tilmed påpeges i PISA, at store skoler med minimum 800 elever kan fremvise signifikant bedre læseresultater end skoler med elever. Endvidere viser PISA, at elever i store klasser læser bedre end eleverne i klasser med 15 eller færre elever. 3 På baggrund af elevtalsprognosen beregnes den afledte klassetalsprognose ud fra en klassedannelsesregel på 28 elever per klasse. Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 40

43 Når PISA læses i et internationalt perspektiv fremhæves det, at de såkaldte succesfulde skolesystemer har en række fællestræk: Blandt andet høj grad af skoleindflydelse på læseplaner og brug af elevevalueringer samt begrænsede muligheder for forældrenes skolevalg til deres børn. Disse internationale erfaringer kan ikke uden videre omsættes til en dansk virkelighed som facit, men kan inddrages til inspiration i udformningen af scenarier Internationale erfaringer En central evalueringskilde, der skaber et overblik over de internationale erfaringer med, hvad der skaber den gode skole og de gode skoleresultater er John Hatties metaevaluering 4. Hattie analyserer blandt andet sammenhængen mellem skole- og klassestørrelse og faglige resultater. I Hatties metaevaluering indgår en syntese af 800 metaanalyser. Alle 800 metaanalyser skønnes tilsammen at omhandle data for 236 millioner elever (en del af eleverne går igen i flere af analyserne, så der er tale om færre hoveder blandt de 236 millioner elever). På tværs af de 800 metaanalyser kan konkluderes følgende til inspiration for udformningen af scenarier: Flere ressourcer fører ikke nødvendigvis til bedre præstationer hos eleverne. Derimod er der behov for bedre udnyttelse af de eksisterende ressourcer. Det sociale miljø i klassen er afgørende for elevernes præstationer Den optimale skolestørrelse er typisk ca. 800 elever. Hvis skolerne har flere end 800 elever, falder den økonomiske effektivitet i mange af analyserne. Skoler med markant mindre elever end 800 er typisk ineffektive i forhold til mål og ressourceanvendelse Effekten på elevernes præstationer ved en reduktion i klassestørrelsen er stort set nul. Når effekten typisk ikke kan registreres, skyldes dette blandt andet, at undervisningen ofte ikke ændrer sig i større omfang, i takt med mindre klasser Ét af de mest effektive, enkeltstående tiltag til at øge elevernes præstationer er tilbagemeldinger (feedback). Dette gælder både feedback fra klassekammerater (peers influences) og fra læreren Den gode lærer er ifølge eleverne den relationsopbyggende lærer: Eleverne karakteriserer den gode lærer, som den lærer, der giver feedback, som påvirker elevens læringsproces, og som coacher eleven til at vælge den optimale proces for læring Når eleverne bliver deres egne lærere, bliver det muligt for dem at fremme egne præstationer markant. De bruger i deres egen læring både self-monitoring, self-evaluation, self-assesment og self-teaching 4 John Hattie, professor ved Auckland Universitetet i New Zealand: Visible learning A synthesis of over 800 Meta- Analyses relating to Achievement. Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 41

44 Internationale data 5 om sammenhængen mellem skole- og/eller klassestørrelse og elevresultater stammer fra en række forskellige forskningsarbejder, hvoraf nogle eksempler er anført i det følgende: Gustafsson/Myrbergs omfattende forskningsrapport viser blandt andet, at der kan påvises en positiv samvariation mellem lærernes kompetence- og uddannelsesniveau og elevernes faglige resultater. En tese om, at lærernes kompetenceudvikling i særlig grad understøttes i teams og i et læringsmiljø med en kritisk størrelse i form af flere kolleger med samme linjefag og mulighed for sparring på tværs af klassetrin og spor, taler til fordel for større skoler. I Norge er der gennemført en kortlægning af læsefærdigheder og læsevaner på hhv. 9. og 2. klassetrin. Disse kortlægninger viste ingen sammenhæng mellem klassestørrelse eller skolestørrelse og elevernes læsefærdigheder. I Finland viste en IEA-test, at finske klasser var væsentligt større end i fx Danmark, mens Finland også i denne (ligesom i PISA) havde bedre resultater. Der kan naturligvis være nogle specifikke forhold, der muliggør dette finske resultat. I USA er der gennemført en række store forskningsprojekter om forholdet mellem klasse-størrelse og elevresultater. Der ses en tendens til at betydningen af klassestørrelse er vigtigere i indskolingen (og her først og fremmest de to første år) end på senere klassetrin. Effekten af de mindre klasser ses altså først og fremmest i klasser med yngre elever. Der konstateres ikke en sammenhæng om elevudbytte ved fx større klasser med tolærerordninger. Opsummerende kan det konstateres at for lande der ligner Danmark, ser det ud til at klasseeller skolestørrelse ikke har en entydig effekt. En vigtig forklaringsfaktor kan i denne sammenhæng være relateret til den praksis som fx lande som Danmark og andre nordiske lande har, hvor man anbringer fagligt svage elever i mindre klasser. Denne praksis vil udjævne en evt. positiv effekt af små klasser. Endvidere er der en tendens til at skoler med mange elever med en svag social baggrund er mindre pga. tendensen til fravalg blandt socialt stærke familier. Denne tendens vil ligeledes udjævne en evt. positiv effekt af små skoler på elevernes resultater Læren af de danske og internationale erfaringer Ovenstående nationale og internationale erfaringer kan anvendes som inspiration til scenarierne følgende områder: Resultaterne tyder på, at specielt efter indskolingen er betydningen af klassestørrelse mindre, idet der er sket en social og læringsmæssig tilpasning til undervisningssituationen. Derfor bliver (flere) skoler med skoleforløb fra fx interessante med henblik på at skabe nye klasser, evt. ved skift til ny skole fra fx 7. klasse og opad. Dette kan eksempelvis gøres ved, at en basisskole leverer elever til en skole med klasser ved at 6. klasserne slås sammen og nyorganiseres fra 7. klasse og frem. Et ønske om at skabe økonomisk mere effektive skoler gennem et større elevtal pr. skole har ifølge både danske og internationale erfaringer en positiv effekt på skolernes kerneydelse. Større enheder, fx på mellemtrin og i udskolingen letter styringen af klassestørrelse og understøtter samtidigt et bæredygtigt ungdomsmiljø ved, at det bliver lettere at fastholde en bæredygtig klassestørrelse gennem hele skoleforløbet. 5 Education at a Glance: OECD Indicators 2006 Edition. Se også Ekonomiska resursers betydelse för pedagogiska resultat en kunskapsöversikt, af Jan-Eric Gustafsson & Eva Myrberg, Skolverket, Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 42

45 Med andre ord: Der skal i scenarierne satses på at sikre gode rammer for den bedst mulige undervisning og læring, og samtidig arbejde for de blødere sammenhænge, herunder at skolerne tilbyder eleverne et inspirerende ungdomsmiljø med valgmuligheder og differentiering. Denne balance skal tænkes ind i scenarierne, så den politiske stillingtagen efterfølgende kan have alle facetter med. 4.2 Prognose for udvikling i skolernes elev- og klassetal Næstved Kommunes befolkningsprognose danner det overordnede grundlag for elevtalsprognoserne fordelt på skoledistrikterne. Neden for fremgår samlede oversigter over Næstved Kommunes elevtalsprognose (for normalklasseelever fra klasse) samt afledt klassetalsprognose og klassekvotienter (op til 28 elever pr. klasse) frem til 2022/2023: Tabel 7 Elevtalsprognose for Næstved Kommune frem til 2022/2023 Elevtal 2013/ / / / / / / / / / 2023 Bh.kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl I alt Kilde: Næstved Kommune. Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 43

46 Tabel 8 Klassetalsprognose for Næstved Kommune frem til 2022/2023 Klassetal 2013/ / / / / / / / / / 2023 Bh.kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl I alt Kilde: Næstved Kommune. Note: Beregnet med en klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse (ekskl. 2013/2014). Med en klassedannelsesregel på op til 28 elever pr. klasse (ekskl. 2013/2014) vil antallet af klasser falde med i alt 11 fra 2015/2016 frem til 2022/2023. Tabel 9 Klassekvotienter for Næstved Kommune frem til 2022/2023 Kvotient 2013/ / / / / / / / / / 2023 Bh.kl. 22,3 23,6 21,9 21,8 21,2 20,7 21,0 21,4 20,9 20,8 1. kl. 24,2 22,0 23,2 21,7 21,6 21,0 21,1 20,8 21,8 20,7 2. kl. 23,2 23,4 22,6 22,5 21,7 22,2 21,0 20,5 20,8 20,5 3. kl. 22,4 23,1 23,2 22,4 22,3 22,2 22,1 21,0 20,5 20,7 4. kl. 22,1 22,5 23,1 22,6 22,5 21,7 23,0 22,1 21,7 21,9 5. kl. 22,4 22,9 22,7 23,3 22,1 22,1 22,4 23,1 22,9 22,5 6. kl. 22,7 22,3 22,9 23,2 22,7 22,6 22,6 22,9 22,4 21,6 7. kl. 22,4 23,4 23,1 23,8 23,4 22,9 22,7 22,9 23,1 21,9 8. kl. 23,0 23,1 23,5 22,5 23,3 22,9 22,4 23,4 23,0 22,4 9. kl. 22,2 21,1 21,9 22,3 21,4 20,9 23,0 21,3 20,9 23,2 10. kl. 24,8 27,4 25,0 23,4 24,3 23,3 23,7 25,5 23,6 25,2 I alt 22,7 22,8 22,8 22,6 22,3 22,0 22,2 22,0 21,8 21,7 Kilde: Næstved Kommune. Note: Beregnet med en klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse (ekskl. 2013/2014). Ovenstående elevtalsudvikling og en klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse indebærer, at den gennemsnitlige klassekvotient falder fra 22,8 i 2015/2016 til 21,7 i 2022/2023. Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 44

47 Næstved Kommunes folkeskoler har i et 10-årigt perspektiv følgende størrelser: 12 skoler fra, heraf 8 skoler med 2 spor, 1 skole med 2-3 spor, 1 skole med 3 spor, 1 skole med 3-4 spor og 1 skole med 4-5 spor 4 skoler fra, heraf 3 skoler med 1 spor og 1 skole med 2-3 spor 1 skole med klasse med 5-6 spor Den nuværende struktur er således kendetegnet ved i alt 17 skoler, hvoraf 3 skoler har 1 spor, 8 skoler med 2 spor, 2 skoler med 2-3 spor, 1 skole med 3 spor, 1 skole med 3-4 spor, 1 skole med 4-5 spor samt 1 skole med 5-6 spor. 4.3 Elevtalsudviklingen set i forhold til de fysiske rammer Skolernes lokalekapacitet fremgår af nedenstående tabel, som viser antallet af klasse-/undervisningslokaler på den enkelte skole, det jævnfør prognoserne maksimale antal normalklasser i ét af årene frem til 2022/2023 (ved en klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse) samt antallet af specialklasser 6. Tabel 10 Lokalekapacitet Skole Antal lokaler (almenområdet) Max antal klasser frem til 2022/2023 Ledige undervisningslokaler (positivt tal: Overskydende kapacitet) Antal lokaler til specialklasser Antal specialklasser* Ledige lokaler til specialundervisning (positivt tal: Overskydende kapacitet) Borup Ris Skolen Fladsåskolen Herlufmagle Skole Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge Skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lundebakkeskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole Sjølundsskolen Susålandets Skole Sydbyskolen I alt Kilde/note: Næstved Kommunes folkeskoler. * Disse lokaler kan være af varierende størrelse. 6 Der antages over den næste 10-årige periode - samme antal specialklasser som p.t. Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 45

48 Der skal knyttes følgende bemærkninger til ovenstående tabel: Samlet set råder Næstved Kommunes skoler over 403 lokaler, hvor der kan gennemføres undervisning (almenområdet) hertil kommer grupperum mv. Hvad angår det maksimale antal normalklasser frem til 2022/2023 skal det bemærkes, at opgørelserne pr. skole ikke nødvendigvis er for samme år. Tallet pr. skole er således at betragte som et peak i forhold til den 10-årige periode Det reelle, maksimale antal normalklasser 7 er 362 i 2017/2018, hvilket er ensbetydende med en ledig lokalekapacitet (almenområdet) på minimum 41 lokaler. Det forventede, maksimale antal specialklasser er 64, hvilket er ensbetydende med en ledig lokalekapacitet (specialområdet) på op til 64 lokaler Der opereres ikke med tålte vandreklasser Alt i alt kan det kan konstateres, at kapaciteten samlet set ikke udnyttes i den nuværende skolestruktur. En række skoler vil dog alt andet lige - møde overskuelige kapacitetsudfordringer, såfremt der tages udgangspunkt i prognosen. Kildemarkskolen og Korskildeskolen vil hver komme til at mangle 3 lokaler i løbet af en 10-årig periode, mens Sct. Jørgens Skole vil komme til at mangle 4 lokaler. Ovenstående mangel på klasselokaler vil udløse et behov for etablering af 10 flere klasselokaler svarende til en anlægsudgift på i alt 17 mio. kr. I den efterfølgende oversigt fremgår en vurdering af, hvor mange elever (på almenområdet), der alt andet lige og ud fra en ren matematisk betragtning kan være på den enkelte skole: 7 Med en klassedannelsesregel på op til 28 elever pr. klasse. Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 46

49 Tabel 11 Mulig elevkapacitet (almenområdet) Skole Maksimalt antal elever ift. skolens kapacitet Max antal elever fra 2015/2016 frem til 2022/2023 Mulighed for flere elever ift. max Borup Ris Skolen Fladsåskolen Herlufmagle Skole Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge Skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lundebakkeskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole Sjølundsskolen Susålandets Skole Sydbyskolen I alt Tabellen viser en ren matematisk vurdering af, hvor mange elever på normalområdet der kan være på den pågældende skole. Hertil kommer elever i specialklasser. Dette er gjort under følgende forudsætninger: Der kan gennemføres undervisning på normalområdet med op til 24 elever pr. klasse i lokaler under 50 m2 Der kan gennemføres undervisning på normalområdet med op til 26 elever pr. klasse i l lokaler over 50 m2 og under 60 m2 Der kan gennemføres undervisning på normalområdet med op til 28 elever pr. klasse i lokaler fra 60 m2 og opad Ud fra denne (rent matematiske) antagelse er der for hver skole beregnet, hvor mange flere elever den enkelte skole alt andet lige kan rumme ud fra forskellen mellem det maksimale antal elever i forhold til skolens kapacitet og det maksimale antal elever frem til 2022/2023. Betragtes forskellen mellem det samlede antal lokaler (403) og det maksimale antal klasser i ét af årene frem til 2022/2023 (362) - og det forhold, at der kan være op til 28 elever pr. klasse er der ca ledige pladser på Næstved Kommunes 17 folkeskoler. Spændet mellem skolerne vil således øges og det betyder, at ressourcerne ikke anvendes hensigtsmæssigt. Der en række skoler, som vil kunne rumme et ikke uvæsentligt antal yderligere elever 8 (udelukkende elever på normalområdet) set i forhold til det maksimale antal elever i en 10-årig periode. Dette drejer sig hovedsageligt om Borup Ris Skolen, Holmegaardskolen, Kalbyrisskolen, Sjølundsskolen og Sydbyskolen. Også Fladsåskolen, Herlufmagle Skole, Holsted Skole, Lundebakkeskolen og Susålandets Skole vil med ovenstående matematiske beregning hver kunne rumme flere end 100 yderligere elever i perioden. 8 Den fremtidige struktur og kapacitet skal være i overensstemmelse med de arbejdsmiljømæssige regler, herunder krav til arealanvendelsen i det enkelte klasselokale. Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 47

50 Samlet set kan det konstateres, at kapaciteten ikke udnyttes i den nuværende skolestruktur, og at der i forhold til Næstved Kommunes elevtalsprognose vil opstå ikke uvæsentlige forskelle skolerne imellem. 4.4 Geografi og skoleveje Skolerne i Næstved Kommune strækker sig over et stort geografisk område, og folkeskolernes placering i kommunen er således samlet set kendetegnet ved en relativ stor geografisk distance skolerne imellem. Dette tages der højde for i denne analyse også i forhold til transport/befordring. Reglerne omkring transport er formuleret i Folkeskolelovens 26 om befordring mellem hjem og skole. Her står det anført, at: Kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem skolen og hjemmet (eller dettes nærhed) for børn, der har længere skolevej end 2½ km i klassetrin, 6 km på klassetrin og 7 km på klassetrin. Herudover skal børn, der har kortere skolevej, også befordres, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særlig påkrævet. Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter om skolevejen er trafikfarlig efter at have indhentet udtalelse fra politiet og de lokale trafikmyndigheder. Afgørelsen afhænger ikke kun af skolevejen - den afhænger også af barnets alder og modenhed. Det skal dog bemærkes, at Næstved Kommune sørger for befordring mellem opsamlingsstedet og skolen for børn, der har længere skolevej end 1½ km i klassetrin. De driftsøkonomiske konsekvenser bestemmes ud fra, hvor mange elever, der skal befordres de ovenstående kilometer. I bilagsrapporten fremgår afstandene skolerne imellem. 4.5 Skolernes andel af distriktets børn Den enkelte skoles egne distriktselever i procent af det samlede elevtal i distriktet er analyseret. Der er relativ stor forskel skolerne imellem, hvilket skyldes en række forhold, herunder at skolerne er påvirkede af forældres valg af privatskole og anden folkeskole end distriktsskolen. Korskildeskolen, Fladsåskolen, Holsted Skole, Susålandets Skole, Lundebakkeskolen og Lille Næstved Skole har alle en betydelig andel af distriktets børn på skolen, hvorimod Sydbyskolen har en lavere andel. Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 48

51 4.6 Økonomiske konsekvensberegninger I denne analyse beregnes de økonomiske konsekvenser ved forskellige scenarier. Dette gøres på såvel kort sigt som længere sigt. Beregningerne baseres på budgetbeløb, elevtalsprognoser m.m., og de samlede økonomiske konsekvenser bestemmes for følgende faktorer: 1. Ledelse, inkl. SFO-ledelse 2. Rationel klassedannelse 3. Bygningsdrift, rengøring og energi 4. Skolemæssige transportudgifter 5. Anlægsøkonomiske konsekvenser: Lokaleudbygninger 6. Anlægsøkonomiske konsekvenser: SFO-lokaleudbygninger 7. Anlægsøkonomiske konsekvenser: Nye faglokaler Det skal generelt set understreges, at de økonomiske konsekvenser beror på et omkostningsmæssigt skøn og ikke indeholder implementeringsomkostninger. I en eventuel efterfølgende fase skal de økonomiske konsekvenser beregnes på et mere detaljeret grundlag. De driftsøkonomiske konsekvenser opgøres dels på kort sigt (2015/2016), dels på længere sigt (fra og med 2016/2017). På kort sigt (2015/2016) beregnes de driftsmæssige konsekvenser i 5 ud af årets 12 måneder, mens de driftsmæssige konsekvenser på længere sigt (fra og med 2016/2017) beregnes med fuldt, årligt gennemslag. Neden for gennemgås forudsætningerne bag beregningen af de økonomiske konsekvenser Økonomiske konsekvenser pga. besparelser på ledelse, inkl. SFO-ledelse Der beregnes driftsøkonomiske konsekvenser som følge af besparelser til skoleledelser og SFO-ledelser. De driftsøkonomiske konsekvenser som følge af en anden skolestruktur beregnes som forskellen mellem økonomien efter en ændring (2015/2016) og økonomien før en ændring 2015/2016). Såfremt en ændret struktur medfører skolelukninger opnås en 100% besparelse vedrørende skoleledelsesgrundbeløbet for de skoler der foreslås lukket - (ligger mellem kr. og kr. pr. skole). Øvrige omkostninger til skoleledelse (ledelse og administration) følger eleven. Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 49

52 Tabel 12 Årlige lønudgifter (grundbeløb) til skoleledelser Skole Grundbeløb til ledelse Borup Ris Skolen Fladsåskolen Herlufmagle Skole Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge Skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lundebakkeskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole Sjølundsskolen Susålandets Skole Sydbyskolen I alt Kilde: Næstved Kommune. For så vidt angår SFO-ledelser gennemføres beregningerne ud fra udgifterne til SFO-lederlønnen, som består af den konkrete løn, som den var i 2009 (fremskrevet) plus tillæg for afdelingsopdeling mv. Såfremt en ændret struktur medfører skolelukninger for skoler med SFO opnås en 100% besparelse vedrørende SFO-ledelseslønnen for de lukkede skoler: Tabel 13 Årlige lønudgifter til SFO-ledelser Skole SFO-ledelsesløn Borup Ris Skolen Fladsåskolen Herlufmagle Skole Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge Skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lundebakkeskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole Sjølundsskolen 0 Susålandets Skole Sydbyskolen I alt Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 50

53 4.6.2 Økonomiske konsekvenser som følge af rationel klassedannelse De driftsøkonomiske konsekvenser af rationel klassedannelse dvs. lokale besparelser ved en reduktion i antallet af klasser grundet en højere klassekvotient beregnes ligeledes i denne analyse. De driftsøkonomiske konsekvenser som følge af rationel klassedannelse - færre klasser og dermed færre medarbejderressourcer (her udelukkende lærere) - er bestemt ud fra forskellen mellem det samlede antal klasser før ændringen og det samlede antal klasser efter en given ændring: Kort sigt (2015/2016): Den årlige besparelse udgør antallet af færre klasser multipliceret med en brutto gennemsnitsløn på kr. for en lærer (Kilde: Næstved Kommune) multipliceret med 5/12 (idet besparelsen i det skoleår ikke slår helt igennem, men kun i 5 ud af 12 måneder) Længere sigt (2016/2017 og frem): Den årlige besparelse udgør antallet af færre klasser multipliceret med en brutto gennemsnitsløn på kr. for en lærer I denne beregningsmodel er der taget udgangspunkt i, at såfremt der er én klasse færre sker der en besparelse på 1,362 lærerressource, idet der reelt anvendes mere end 1 lærer til drift af en klasse. Faktoren er bestemt som et simpelt gennemsnit af de faktorer, som Næstved Kommunes tildelingsmodel opererer med på de respektive årgange (1,222 på 0. årgange, 1,234 på 1. og 2. årgange, 1,246 på 3. årgange, 1,386 på 4. årgange, 1,397 på 5. og 6. årgange, 1,473 på 7. og 8. årgange og 1,461 på 9. og 10. årgange - kilde: Næstved Kommune) Økonomiske konsekvenser relateret til bygningsdrift, rengøring og energi Der beregnes driftsøkonomiske konsekvenser på tre områder vedrørende bygninger: Bygningsdrift, rengøring og energi (el, vand og varme). For så vidt angår bygningsdrift gennemføres beregningerne som forskellen mellem udgifterne til øvrig bygningsdrift 2015/2016 (efter ændring) og udgifterne til øvrig bygningsdrift 2015/2016 (før ændring). Udgiftsposterne til øvrig bygningsdrift består af følgende elementer: Udgifter til teknisk serviceleder (efter tværgående besparelser) Udgifter til indvendig vedligeholdelse Eventuelle udgifter vedrørende hærværk og tyveri Udgifter til vedligeholdelse af udendørsarealer Udgifter til renovation/containerleje Hvis et forslag til ny struktur indebærer skolelukninger opnås en 100% besparelse på øvrig bygningsdrift. Omvendt vil en ændring af en skoles struktur betyde, at udgifterne til øvrig bygningsdrift følger det nye elevtal på den pågældende skole. For så vidt angår rengøringsbudgettet gennemføres beregningerne som forskellen mellem rengøringsbudget 2015/2016 (efter ændring) og rengøringsbudget 2015/2016 (før ændring). Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 51

54 Rengøringsbudgettet 2015/2016 (efter ændring) beregnes således: Hvis det nye elevtal er 0 er der fortsat udgifter på 10 % af det gamle budget Hvis andelen af elever er mellem 0% og 50% af det tidligere elevtal på skolen spares 25 % af rengøringsbudgettet Hvis andelen af elever er mellem 50% til 100% stiger budgettet fra 75% af det gamle budget til 100 %. Derfra stiger det til et loft på 110% af budgettet, når det nye elevtal er øget med en faktor 1,5 Beregningsmetoden er illustreret neden for: Figur 10 Beregning af rengøringsbudget For så vidt angår energibudgettet gennemføres beregningerne ud fra udgifterne til varme hhv. el og vand. Konsekvenserne for varmebudgettet beregnes således: Hvis det nye elevtal er 0 er der fortsat udgifter på 35 % af det gamle budget Hvis andelen af elever er mellem 0% og 50% af det tidligere elevtal på skolen spares 10 % af budgettet Hvis andelen af elever er mellem 50% til 100% stiger varmebudgettet fra 90% af det gamle budget til 100 %. Derfra stiger det til et loft på 110% af budgettet, når det nye elevtal er øget med en faktor 1,5 Beregningsmetoden er illustreret neden for: Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 52

55 Figur 11 Beregning af varmebudget Konsekvenserne for el-/vandbudgettet beregnes således: Hvis det nye elevtal er 0 er der fortsat udgifter på 50 % af det gamle budget Hvis andelen af elever er mellem 0% og 50% af det tidligere elevtal på skolen spares 10 % af budgettet Hvis andelen af elever er mellem 50% til 100% stiger budgettet fra 90% af det gamle budget til 100 %. Derfra stiger det til et loft på 110% af budgettet, når det nye elevtal er øget med en faktor 1,5 Beregningsmetoden er illustreret neden for: Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 53

56 Figur 12 Beregning af el-/vandbudget Økonomiske konsekvenser pga. skolemæssige transportudgifter Reglerne omkring transport er formuleret i Folkeskolelovens 26 om befordring mellem hjem og skole. Her står det anført, at: Kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem skolen og hjemmet (15) for børn, der har længere skolevej end 2½ km i klassetrin, 6 km på klassetrin og 7 km på klassetrin. Herudover skal børn, der har kortere skolevej, også befordres, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særlig påkrævet. Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter om skolevejen er trafikfarlig efter at have indhentet udtalelse fra politiet og de lokale trafikmyndigheder. Afgørelsen afhænger ikke kun af skolevejen - den afhænger også af barnets alder og modenhed. Det skal dog bemærkes, at Næstved Kommune sørger for befordring mellem opsamlingsstedet og skolen for børn, der har længere skolevej end 1½ km i klassetrin. De driftsøkonomiske konsekvenser (5/12 i 2015/2016 og fuldt gennemslag fra og med 2016/2017) som følge af skolemæssige transportudgifter bestemmes i denne rapport som antallet af børn, der har ret til et bus(års)kort (til åbne og lukkede ruter) til kr årligt. Analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet i Næstved Kommune 54