At-VEJLEDNING. F.0.5 December Forebyggelse af arbejdsulykker i store og mellemstore

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At-VEJLEDNING. F.0.5 December Forebyggelse af arbejdsulykker i store og mellemstore"

Transkript

1 At-VEJLEDNING F.0.5 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i store og mellemstore virksomheder

2 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at uddybe og forklare ord og formuleringer i reglerne (lov og bekendtgørelser) forklare, hvordan kravene i reglerne kan efterkommes efter Arbejdstilsynets praksis oplyse om Arbejdstilsynets praksis i øvrigt på baggrund af bl.a. afgørelser og domme forklare arbejdsmiljølovgivningens områder og sammenhæng mv. Tal i parentes henviser til listen over relevante At-vejledninger/ -anvisninger/-meddelelser på bagsiden af At-vejledningen. Er en At-vejledning bindende? At-vejledninger er ikke bindende for virksomhederne, sikkerhedsorganisationerne eller andre, men vejledninger bygger på regler (lov og bekendtgørelser), der er bindende. Arbejdstilsynet vil ikke foretage sig mere i de situationer, hvor fx en virksomhed har fulgt en At-vejledning. Virksomhederne kan vælge andre fremgangsmåder mv., men Arbejdstilsynet vil i så fald vurdere, om den valgte fremgangsmåde er lige så god og i overensstemmelse med reglerne. Når en At-vejledning gengiver bindende metodekrav mv. fra lov eller bekendtgørelser, skal virksomhederne følge de pågældende metoder. Det vil altid fremgå tydeligt af en At-vejledning, når der gengives bindende metodekrav mv. Hvor findes information om At-vejledningerne? Et emne kan være beskrevet i mere end én At-vejledning. Derfor er det en god idé at orientere sig på Arbejdstilsynets hjemmeside på Internettet på adressen I en overgangsperiode vil der stadig findes gamle At-meddelelser og At-anvisninger, der ligesom At-vejledningerne beskriver, hvordan arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes. Med tiden vil alle At-meddelelser og At-anvisninger udgå, efterhånden som de afløses af Atvejledninger. Også her kan der hentes hjælp på Arbejdstilsynets hjemmeside.

3 3 Indhold 1. Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedsledelse Sikkerhedspolitik Inddragelse af medarbejderne Kendskab til love, regler og risici Love og regler Risici, normer og værdier Organisering og ansvar Ansvar og pligter Kommunikation Planlægning og gennemførelse Identifikation af farekilder Plan for forandringer Sikkerhedsstandarder og -procedurer Krav til nye tekniske hjælpemidler, installationer, bygninger mv Sikkerhedstræning, egenkontrol og toolbox-møder Motivation, belønning og anerkendelse Krav til eksterne tjenesteydere Beredskab Sikkerhedsorganisationen Kontrol, evaluering og revurdering Evaluering, opfølgning og feedback Rapportering af arbejdsulykker og nærved-ulykker Undersøgelse af arbejdsulykker og nærved-ulykker Virksomhedsstatistik over arbejdsulykker og nærved-ulykker Årlige check (audits)

4 4 At-vejledningen beskriver de generelle retningslinjer for, hvordan en virksomhed kan forebygge arbejdsulykker ved hjælp af et højt sikkerhedsniveau. Vejledningen er målrettet store og mellemstore virksomheder, der har en formaliseret sikkerhedsorganisation og en struktureret organisering af virksomhedens opgaver. 1. Forebyggelse af arbejdsulykker Et højt fysisk og organisatorisk sikkerhedsniveau og en god sikkerhedskultur er forudsætninger for, at virksomheden kan forebygge arbejdsulykker. Samtidig er det en forudsætning, at der er et stærkt ledelsesengagement, og at medarbejderne involveres i alle former for aktiviteter, der vedrører sikkerhed. Mange virksomheder lever med risici, som kunne fjernes, men som accepteres, fordi de ikke opfattes som særligt farlige før der sker en ulykke. De unødvendige risici i det daglige arbejde bør fjernes ved hjælp af gode tekniske hjælpemidler, gode arbejdsgange og en veltilrettelagt organisering af arbejdet. De risici, som fortsat er til stede, må sikres med gode forholdsregler, så de ikke kan resultere i ulykker. Det forudsætter, at der indøves sikre handlinger hos alle medarbejdere og hos de ledere, der har indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og udførelse. Samtidig bør der arbejdes på at udvikle en positiv holdning til at opretholde sikkerheden på et højt niveau. Kun ved at prioritere forebyggelsen højt i virksomheden og gøre denne prioritering synlig for alle medarbejdere kan man opnå den form for god holdning til sikkerhed, der er nødvendig i dagligdagen. De vigtigste aktiviteter, en virksomhed bør gennemføre for at opnå et højt sikkerhedsniveau, er at formulere en sikkerhedspolitik, der er operationel at integrere sikkerheden i hele organisationen at planlægge målrettede sikkerhedsaktiviteter og deres gennemførelse at gennemføre løbende evalueringer af sikkerheden og nye initiativer til udvikling og forbedringer. 2. Sikkerhedsledelse Sikkerhed i en virksomhed forudsætter et klart engagement og en høj prioritering fra virksomhedens ledelse. Et højt sikkerhedsniveau forudsætter samti-

5 5 dig, at ledelsen er afklaret i forhold til, hvad den vil med sikkerheden på virksomheden, og at den er parat til at afsætte de nødvendige ressourcer i form af tid, penge og energi. Til gengæld vil en god indsats kunne resultere i færre arbejdsulykker og dermed mindre fravær. Sidegevinsten er færre fejl i produktionen/den leverede service og dermed øget kvalitet og mindre tab. Det er vigtigt, at ledelsen gør sig klart, at der er tale om en løbende proces, hvor resultaterne først kommer efter et stykke tid. Samtidig er det vigtigt, at ledelsen viser sin gennemslagskraft i forhold til sikkerhedsarbejdet og sætter sig for bordenden, når der skal træffes og følges op på beslutninger om virksomhedens sikkerhed. Et godt råd er at gennemføre forbedringerne lidt ad gangen i en fortløbende proces, hvor det sikres, at beslutningerne følges til dørs. Det giver ledelsen synlighed og troværdighed i forhold til medarbejderne og sikrer dermed deres positive medvirken Sikkerhedspolitik Udgangspunktet for sikkerhedsledelse er, at virksomheden har formuleret en sikkerhedspolitik og sat et mål for det sikkerhedsniveau, man ønsker at opnå. Samtidig bør ledelsen have besluttet, hvordan den vil nå de fastsatte mål, samt have afsat de ressourcer, der kan bruges til formålet. Det er hensigtsmæssigt at opdele den overordnede målsætning i en række delmål, som kan realiseres inden for en kortere periode Inddragelse af medarbejderne Det er den øverste ledelses ansvar at udarbejde sikkerhedspolitikken og planerne for dens gennemførelse. Sikkerhedsorganisationen vil være det naturlige sted at få opgaven udført og at inddrage medarbejderne, jf. SIO-bekendtgørelsens 35. Det er vigtigt at inddrage både medarbejdere og ledelsesgruppe i formuleringen af sikkerhedspolitikken og at give dem indflydelse i så høj grad, at de føler sig ansvarlige for sikkerhedspolitikkens gennemførelse og succes. 3. Kendskab til love, regler og risici Kendskab til gældende love og regler på arbejdsmiljøområdet samt de aktuelle risici på virksomheden er en forudsætning for, at ledelsen kan lægge en plan for udviklingen af virksomhedens sikkerhedsniveau. Desuden er det vigtigt, at ledelsen kender medarbejdernes normer og værdier i forhold til sikkerhed og sikker adfærd på arbejdspladsen.

6 Love og regler Det er naturligvis en forudsætning, at ledelsen har kendskab til de arbejdsmiljølove og -regler, den skal overholde. Arbejdstilsynets hjemmeside på adressen indeholder alle gældende arbejdsmiljøregler. Desuden kan virksomheden selv have formuleret regler for en række lokale forhold. Det er vigtigt, at alle relevante regler er samlet og tilgængelige, ligesom det er vigtigt, at medarbejderne har et godt kendskab til de regler, der gælder for deres arbejde Risici, normer og værdier Endvidere er det vigtigt, at ledelsen har tilstrækkelig kendskab til tre væsentlige sikkerhedsforhold: De aktuelle fysiske risici på alle arbejdspladser og i alle job i virksomheden De aktuelle normer og værdier hos alle personalegrupper i forhold til sikkerheden Den aktuelle organisering og ansvaret for varetagelse af sikkerheden. Arbejdsulykker i virksomheden i de seneste tre-fem år og eventuelle nærvedulykker kan fortælle noget om de risici, der er i virksomheden. Endvidere kan virksomhedens arbejdspladsvurdering indeholde relevante oplysninger om de risici, der er til stede. Ledelsen må imidlertid i samarbejde med sikkerhedsorganisationen overveje, om kortlægningen af risici er tilstrækkelig og omfatter alle arbejdsopgaver både de rutinemæssige opgaver og de opgaver, der udføres ad hoc. Se også afsnit 5.1 om identifikation af farekilder. Ledelsesgruppens og medarbejdernes normer og værdier i forhold til sikkerhed har afgørende betydning for deres handlinger i det daglige arbejde. Ledelsen må derfor sætte sig ind i, hvordan sikkerheden bliver opfattet i virksomheden, og hvordan den bliver prioriteret af medarbejderne i deres daglige arbejde. Det er vigtigt at gøre sig klart, at opfattelsen kan variere meget fra person til person og fra gruppe til gruppe, ligesom der ofte er meget forskellige opfattelser i ledelsesgruppen og hos medarbejderne. For at kunne målrette nye aktiviteter er det vigtigt, at få belyst, hvordan ledelsen og medarbejderne ser på sikkerhed og forebyggelse af ulykker og derved få skabt en dialog. Den aktuelle organisering og placering af ansvaret for sikkerheden må kortlægges, så ledelsen og sikkerhedsorganisationen kan vurdere, om den er tilstrækkelig. Ansvar for sikkerhed er ikke noget, man kan overlade til en enkelt eller få personer. Alle både ledelsesgruppen og medarbejderne har et ansvar inden for det område, som de varetager.

7 7 Kortlægningen kan foretages af sikkerhedsorganisationen eventuelt i samarbejde med eksterne rådgivere. 4. Organisering og ansvar Sikkerhed bør indgå som en naturlig del i alle funktioner. Det er vigtigt, at sikkerheden integreres i alle beslutninger og handlinger, der varetages i det daglige arbejde på alle niveauer på linje med økonomi, miljø og kvalitet Ansvar og pligter For at sikre, at alle kender til eget ansvar, er det vigtigt, at hele organisationen ved, hvordan sikkerheden bør integreres i alle opgaver, samt hvor ansvaret ligger både i planlægning og i udførelse. Samtidig er det vigtigt, at man tænker sikkerhed på tværs af organisationen, fordi det, man foretager sig i én afdeling, kan have sikkerhedsmæssige konsekvenser i en anden. Sikkerhed er et klart ansvarsområde for linjeledelsen. Linjeledelsen har således ansvar for, at næste led kender til og tager ansvar for, at sikkerheden bliver varetaget i netop de opgaver, som hører under den enkeltes område. Det er vigtigt, at ansvarsplaceringen er tydelig og engagerende. Sikkerhedsorganisationen, sikkerhedslederen og sikkerhedsrepræsentanterne skal understøtte ledelsen i dette arbejde. Det er således dem, der ofte udfører en del af de praktiske opgaver og således i højere grad har en understøttende, kontrollerende og rådgivende funktion Kommunikation Det er vigtigt, at virksomhedens sikkerhedspolitik, -mål og organisering af sikkerhedsarbejdet bliver kendt i hele organisationen. Troværdighed i budskaberne, gennemførelse af og opfølgning på planer samt ledelsens synlighed og engagement i alle sikkerhedsspørgsmål er afgørende herfor. 5. Planlægning og gennemførelse Når ledelsen kender sine mål og det aktuelle sikkerhedsniveau, har den grundlaget for at planlægge, hvordan man kan nå målene, og hvordan gennemførelsen skal ske.

8 8 Det er vigtigt, at denne planlægning og tilrettelæggelse af initiativer sker i et nært samarbejde med medarbejderne og deres repræsentanter i sikkerhedsorganisationen. Apv-værktøjet er en metode, der kan være formålstjenlig at tage i anvendelse Identifikation af farekilder Risici i arbejdet, der kan føre til arbejdsulykker, kan have udgangspunkt i virksomhedens teknologi, de råstoffer, der bruges, arbejdets tilrettelæggelse, den faktiske udførelse af arbejdet og de omgivelser, arbejdet udføres i. Desuden varierer risiciene over tid afhængigt af den sammenhæng og de omgivelser, som opgaverne udføres i. Virksomheden kan gennemføre en vurdering af sine risici ved at foretage: En gennemgang af det teknologiske udstyr for tekniske risici og samspillet imellem menneske og teknologi En arbejdssikkerhedsanalyse, hvor man følger den enkelte opgaves udførelse fra start til slut En samtale med medarbejderne for at høre deres erfaring med daglige risici og behov for sikkerhedsforbedringer. Den enkelte medarbejders egen erfaring er en vigtig kilde, når man skal kortlægge de daglige sikkerhedsproblemer, fordi medarbejderne er dem, der bedst ved, hvornår og hvor der opstår små og store risici. Det behøver ikke være noget, man normalt taler om det kan være noget, som man har lært at leve med. Det er hensigtsmæssigt at gennemføre jævnlige sikkerhedsrunderinger for løbende at opfange risici, som opstår ad hoc, eller som kun forekommer ved særlige arbejdsopgaver. Sikkerhedsrunderinger kan med fordel gennemføres med forskellige deltagere. Det naturlige vil være, at sikkerhedsgruppen gennemgår de enkelte arbejdssteder sammen med den eller de medarbejdere, der arbejder der. Ofte er det imidlertid en god idé at invitere repræsentanter fra andre enheder til at medvirke ved en sikkerhedsrundering, fordi de ofte kan identificere risici, som man selv er blevet blind over for. Endelig har det vist sig, at en sikkerhedsrundering, hvori den øverste ledelse deltager, har en ganske stor effekt, fordi den viser, at ledelsen tager sikkerheden alvorligt, og at den prioriteres Plan for forandringer Identificeringen af farekilder er et nødvendigt redskab for efterfølgende at kunne udarbejde arbejdspladsvurderinger og planer. Åbenlyse risici ved tekniske hjælpemidler og arbejdets tilrettelæggelse skal ændres med det samme. Hvis der er tale om omfattende og omkostningstunge ændringer, må der udarbejdes en mere langsigtet plan, idet ledelsen samti-

9 9 dig må sørge for, at arbejdet tilrettelægges sikkert, indtil forandringen er gennemført. Hvis forskellige former for hjælpemidler kan understøtte sikkerheden, bør de fremskaffes og tages i brug. Det kan fx være sikkerhedsskilte, sikkerhedsudstyr og andre beskyttelsesanordninger. Hvis de identificerede risici skyldes uorden, dårlig vedligeholdelse eller dårlig rengøring, må man iværksætte initiativer, der får bragt forholdene i orden. Desuden må man være særligt opmærksom på trafiksikkerhed og transportarealer både uden for og inde på virksomhedens område. Uhensigtsmæssige arbejdsrutiner og manglende overholdelse af fastsatte regler bør ændres. Det sker bedst, ved at man bliver enig med medarbejderne om at skabe forandringer og at formulere nye rutiner og at man derefter understøtter medarbejderne i at indarbejde de nye rutiner og at huske egne beslutninger. Det er vigtigt, at man engagerer medarbejderne i at tage ansvar for egen sikkerhed, og at de forstår, hvorfor de skal overholde de aftaler, der træffes. Det er et vigtigt led heri, at ledelsen viser, at den bakker planerne op, og at de bliver gennemført hurtigt og til tiden. Det handler om, at ledelsen afsætter de nødvendige ressourcer og sin opmærksomhed. Det vil vise medarbejderne, at ledelsens engagement er troværdigt. Ligeledes bør medarbejderne engageres i at tage ansvaret for såvel deres egen som kollegers sikkerhed Sikkerhedsstandarder og -procedurer Selv om medarbejderne er gamle i gårde eller uddannet i faget, er det ikke nogen garanti for, at de altid udfører arbejdet efter de sikkerhedsmæssige rammer, som virksomheden har opstillet. Det kan derfor være en god idé at fastlægge sikkerhedsstandarder for en række områder, hvor der kan opstå risici, hvis arbejdet ikke udføres hensigtsmæssigt. Det kan fx være fastlæggelse af, hvor tunge ting man må bære uden at bruge et hjælpemiddel, hvordan man omgås kemiske stoffer, hvordan man rengør en maskine, hvornår der skal ryddes op, eller hvor man placerer sit værktøj og andre hjælpemidler. Her skal man sikre, at standarderne ikke er i modstrid med Arbejdstilsynets regler og vejledninger. Det skal være tydeligt for medarbejderne, hvor og hvornår virksomhedens sikkerhedsstandarder skal følges. Det kan fx ske ved skiltning på de steder, hvor standarderne gælder. Tilsvarende gælder for arbejdsopgaver og -procedurer, som man ønsker gennemført på en mere sikker måde. Her kan det være en god idé at hente hjælp hos de medarbejdere, der har erfaring i at udføre arbejdet sikkert, og lade deres arbejdserfaringer blive standard. Sådanne nøglemedarbejdere kan også træne andre i at udføre arbejdsopgaverne, eller man kan skrive arbejdsprocedurerne ned, så de kan indgå i et mere varigt træningsprogram.

10 10 Det er imidlertid vigtigt, at virksomheden kun udarbejder sikkerhedsstandarder og -procedurer, som man vil sikre overholdt i praksis. Det betyder, at ledelsen skal være parat til at skride ind, hvis standarder og procedurer ikke overholdes. Også dette vil være med til at styrke troværdigheden i ledelsens engagement over for medarbejderne Krav til nye tekniske hjælpemidler, installationer, bygninger mv. Det er ofte vanskeligt at rette op på sikkerhedsmæssige mangler ved eksisterende udstyr og omgivelser. Det er derfor en god idé at indtænke sikkerhed ved alle former for nyanskaffelser og nyetableringer på lige fod med tekniske, kvalitetsmæssige og økonomiske krav. Det er vigtigt, at de medarbejdere, der senere skal bruge udstyret eller arbejde i lokalerne, bliver inddraget, når kravene skal fastsættes. Dels fordi det er nyttigt at inddrage den daglige ledelses og medarbejdernes erfaringer i beslutningerne, dels fordi man dermed sikrer deres engagement i at styrke sikkerheden i virksomheden Sikkerhedstræning, egenkontrol og toolbox-møder For at sikre, at ledelsesgruppen og alle medarbejdere er klar over mål, ansvar og pligter herunder standarder og procedurer må man gennemføre en form for træning eller formidling heraf. Ledelsen må samtidig sikre, at sikkerhedsorganisationens medlemmer får en træning, der giver dem faglig kompetence til at udføre deres arbejde for at højne sikkerheden i virksomheden. Endvidere kan det være nødvendigt med yderligere jobtræning af medarbejdere, som udfører særligt risikofyldte opgaver, eller som har særligt vanskeligt ved at forstå de fastsatte sikkerhedskrav. Nye medarbejdere skal have en god introduktion til virksomhedens krav til sikkerhed. Det er vigtigt, at nye medarbejdere straks bliver gjort bekendt med de forventninger, det ansvar og den forpligtigelse, der påhviler alle i forhold til sikker holdning og sikker adfærd. Det gælder både for ledere og øvrige medarbejdere. Det er ligeledes vigtigt, at nye medarbejdere fra starten får kendskab til specifikke krav og hensyn, som gælder for de enkelte opgaver, hvis de skal udføres på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde. Det er en god idé at give medarbejderne mulighed for egenkontrol, så de kan følge med i, om de lever op til ledelsens ønsker og krav. Det kan ske ved simple checkskemaer eller ved en løbende tilbagemelding om det opnåede niveau. Målet er at holde medarbejdernes bevidsthed om sikkerhed og de aftalte procedurer på et højt niveau. Endelig kan jævnlige toolbox -møder være en egnet metode til at holde sikkerhedsbevidstheden oppe. Toolbox-møder er korte møder, hvor den gruppe af medarbejdere og den daglige ledelse, der skal i gang med en ny opgave, mødes for at overveje de sikkerhedsmæssige problemer ved opgaven og for at aftale, hvordan eventuelle risici skal afhjælpes. Metoden er især eg-

11 11 net på arbejdssteder, hvor der løbende sker forandringer i opgaver og omgivelser Motivation, belønning og anerkendelse Positive initiativer har størst gennemslagskraft. Det er langt lettere at skabe motivation ved hjælp af positive midler før det går galt frem for ved den mere negative reaktion, der let kommer til udtryk, når det først er gået galt. Man bør derfor satse på at motivere både ledelsesgruppen og medarbejderne i positiv retning, når sikkerheden skal opretholdes, og der skal opnås gode resultater. Det er vigtigt at gøre sikkerhed til en del af virksomhedens værdigrundlag som noget, der bliver højt anerkendt og belønnet. Anerkendelsen skal være synlig, og succes er skal fortælles og fremhæves som eksempel til efterfølgelse for andre. Det opfattes af nogle som tidskrævende og besværligt at overholde sikkerhedsregler. Derfor er det vigtigt at sørge for, at det kan betale sig at overholde reglerne. Det kan fx gøres, ved at sikkerhedsreglerne tilrettelægges på en sådan måde, at arbejdsopgaverne kan udføres lettere, eller at der indlægges andre former for fordele, som opnås, når reglerne overholdes Krav til eksterne tjenesteydere Hvis der er opgaver på virksomheden, der udføres af andre virksomheder, er det vigtigt, at de eksterne medarbejdere som minimum overholder de samme sikkerhedsregler, som gælder for virksomhedens egne medarbejdere. Det kan man sikre, allerede når man indgår aftale om opgavernes udførelse, ved at stille krav om sikkerhed og sikker adfærd. Hvis man tillader eksterne medarbejdere at overtræde sikkerhedsreglerne, er det vanskeligt at få virksomhedens egne medarbejdere til at respektere dem Beredskab Hvis uheldet alligevel skulle ske, er det vigtigt, at der er en plan for, hvad man skal gøre, og hvordan det skal gøres. Beredskabet bør både omfatte brand og eksplosion, kemiske uheld og ulykker med personskade i øvrigt. Ved at identificere, hvor disse risici især kan forekomme, samt ved at fremskaffe udstyr og etablere procedurer for handling er man med til at skabe fokus og opmærksomhed på disse risici. Brandslukningsudstyr, førstehjælpskasser samt telefon til redningskorps og lægehjælp bør være tilgængelige og vedligeholdt. Desuden bør alle medarbejdere vide, hvordan de skal forholde sig. De medarbejdere, der skal tage særlig aktion, bør udpeges og trænes hertil.

12 Sikkerhedsorganisationen Sikkerhedsorganisationens opgaver er fastlagt i arbejdsmiljøloven og det sted, hvor det regelfastsatte samarbejde skal foregå. Dens formål er at støtte virksomheden i alle spørgsmål om sikkerhed og sundhed. Sikkerhedsorganisationen har ofte et stort overblik og ekspertise i at løse sikkerhedsproblemer. Sikkerhedsorganisationen består af ledelses- og medarbejderrepræsentanter og er derfor det naturlige sted at varetage de særlige opgaver, der er forbundet med sikkerhedspolitik, planlægning af initiativer, kortlægning af sikkerhedsniveauet, identificering af risici, sikkerhedstræning, overvågning og evaluering samt undersøgelse af ulykker og nærved-ulykker. Nye initiativer bør aftales i sikkerhedsorganisationen, og det kan også være herfra, man vælger de personer, der skal sætte initiativerne i gang. Det vil ligeledes være naturligt, at man bruger den viden, der opbygges hos medlemmerne af sikkerhedsorganisationen, hvis man rundt om i virksomheden støder på sikkerhedsproblemer. Det er imidlertid vigtigt, at ledere og medarbejdere, der ikke deltager i sikkerhedsorganisationen, ikke derved fralægger sig ansvaret for sikkerheden i det daglige arbejde. Ansvar for og pligt til opretholdelse af sikkerheden er integreret hos alle parter og indbygget i de opgaver, man udfører, og i de beslutninger og handlinger, man foretager. 6. Kontrol, evaluering og revurdering Opretholdelse af sikkerheden og dermed forebyggelse af arbejdsulykker hører aldrig op. Det er en konstant, fortløbende proces, som skal holdes ved lige og udvikles hele tiden Evaluering, opfølgning og feedback Det er vigtigt, at man løbende evaluerer de gennemførte initiativer for at se, om de virker efter hensigten, og for at fortsætte en positiv udvikling. For at kunne gennemføre evalueringen må man have fastlagt en række målepunkter. Det kan både være kvantitative og kvalitative mål, der fx beskriver, hvordan organisering og planlægning fungerer med hensyn til sikkerhed, på hvilket niveau de tekniske risici er, samt om adfærd og holdninger hos lederne og medarbejderne udvikler sig. Det er et godt råd at fastsætte så klare mål som muligt både på ledelses- og på medarbejderniveau. Ledelsen bør herefter følge op på eventuelle mangler og på de områder, hvor der er behov for yderligere fokus. Endelig er det vigtigt løbende at give ledelsesgruppen og medarbejderne en tilbagemelding om, hvordan det går med at overholde de aftalte mål.

13 13 Virksomhedsledelsens prioritering af, at målene nås, er med til at styrke ledelsens troværdighed. Det er først, når ledelsen viser, at den mener noget med de mål, den har sat sig, at der er skabt grundlag for, at sikkerhedskulturen i virksomheden kan forbedres og udvikles Rapportering af arbejdsulykker og nærved-ulykker Sikkerhed handler om at undgå arbejdsulykker, men hvis de alligevel sker, er det vigtigt, at man lærer af dem. En ulykke er tegn på, at der fortsat er sikkerhedsforhold, der skal rettes op. Derfor er det vigtigt, at arbejdsulykker og nærved-ulykker bliver rapporteret så hurtigt og fyldestgørende som muligt. Arbejdsulykker med mere end én dags uarbejdsdygtighed skal anmeldes til Arbejdstilsynet. Der er flere bud på forholdet mellem antallet af arbejdsulykker, nærved-ulykker og farlige situationer. Men det vigtigste er, at det grundlæggende er de samme årsager, der ligger til grund for de farlige handlinger/situationer og de anmeldepligtige ulykker. Man kan derfor lære meget af både nærved-ulykker og farlige handlinger/situationer og på den måde forebygge de anmeldepligtige ulykker. Det er ikke ualmindeligt, at medarbejdere, der kommer ud for en ulykke, ikke bryder sig om at fortælle om den, fordi de føler en stor egenskyld. Der ligger imidlertid en meget stor læring i både ulykker og nærved-ulykker, som i høj grad kan hjælpe til at øge sikkerheden i virksomheden. Derfor må man gøre det klart for både ledelse og medarbejdere, hvor vigtigt det er for virksomhedens sikkerhedsarbejde, at man får undersøgt disse hændelser, og at man får kortlagt de bagvedliggende årsager. Målet bør aldrig være at finde skyldige personer, men derimod at finde de forklaringer og forhold, som man fortsat må arbejde med for at styrke sikkerheden. Der kan henvises til Arbejdstilsynets værktøj til undersøgelse af arbejdsulykker Undersøgelse af arbejdsulykker og nærved-ulykker Alle ulykker og nærved-ulykker skal undersøges for årsager. I første omgang gælder det om at sikre hjælp til den, der er kommet til skade, og sikre, at man får kortlagt omstændighederne ved ulykken så godt som muligt. Dernæst gælder det om at få kortlagt de umiddelbare årsager og skabe forebyggelse for netop denne type af hændelse, så det ikke kan ske igen. Endelig må man se dybere i ulykkens baggrund for at analysere de mere grundlæggende forhold, der bør rettes op, og for at vurdere, om disse forhold også er med til at skabe risici i andre dele af virksomheden. Sikkerhedsorganisationens medlemmer er naturlige aktører til at gennemføre sådanne undersøgelser, der kræver en vis erfaring. Men det er vigtigt, at også skadelidte og hans daglige ledelse medvirker.

14 Virksomhedsstatistik over ulykker og nærved-ulykker Som en del af vurderingen af, hvordan virksomheden ligger rent sikkerhedsmæssigt, er en årlig statistik over ulykker og nærved-ulykker en meget kontant informationskilde. Det er ikke ualmindeligt, at virksomheder oplever en stigning i antallet af rapporterede ulykker, når man starter en forandring med større fokus på sikkerhed. Det kan blot skyldes, at man får synliggjort de ulykker, der faktisk sker hvilket er et positivt tegn. Det er først, når man kender det reelle billede, at man kan begynde at vurdere, om der sker en positiv forandring. Det er også et positivt træk, hvis antallet af rapporterede nærved-ulykker stiger især hvis man samtidig kan se en nedgang i antallet af alvorligere ulykker. En stigning i de rapporterede nærved-ulykker er tegn på, at medarbejderne har taget et eget ansvar for sikkerheden og ønsker at medvirke til den informationsindsamling om virksomhedens risici, som er så vigtig Årlige check (audits) Årlige check eller egentlige audits på sikkerhed er normalt forbundet med en certificering og foretages af eksterne. Man kan imidlertid selv tilrettelægge og gennemføre årlige check af, hvordan det går med sikkerheden. Det indebærer, at man selv gennemgår virksomheden for at checke, om de fastsatte regler og procedurer bliver efterlevet om planerne bliver fulgt om der gennemføres evaluering og opfølgning om der sker den forandring og udvikling, man har sat som mål. Herved får man et godt grundlag for den videre planlægning og udvikling. Jens Jensen

15 15 Vedrørende anmeldelse af arbejdsulykker Arbejdstilsynet har i samarbejde med Arbejdsskadestyrelsen udviklet EASY til elektronisk anmeldelse af arbejdsskader. I EASY kan ulykker anmeldes til både Arbejdstilsynet og forsikringsselskabet på samme måde som med papirblanketten. Det er kun de anmeldepligtige arbejdsulykker, jf. ovenfor, som videresendes til Arbejdstilsynet, men det er også muligt at registrere ulykker uden fravær og det bliver muligt at registrere nærved-ulykker. Anmeldte og registrerede ulykker i EASY kommer til at indgå i oversigter og dataudtræk, som virksomheden kan foretage til brug for egne opgørelser og statistikker. Læs mere om EASY på Arbejdstilsynets hjemmeside på adressen

16 16 Læs også Metoder til forebyggelse af arbejdsulykker Arbejdstilsynet har sammen med Industriens Branchearbejdsmiljøråd udarbejdet 30 rapporter og to resumeer om forebyggelse af arbejdsulykker. Både rapporter og resumeer kan læses på Arbejdstilsynets hjemmeside Resumeer Forebyggelse af arbejdsulykker Overblik Forebyggelse af arbejdsulykker Resumé til mindre virksomheder Rapporter 1. Sikkerhedsledelse og -politik 1.1. Sikkerhedsledelse og sikkerhedspolitik 1.2. Sikkerhedsledelse elementer og arbejdsformer 1.3. Forandringsledelse og orkestrering 1.4. Målstyring og måldialog 2. Intern sikkerhedsdokumentation og -gennemgang 2.1. Intern sikkerhedsdokumentation 2.2. Virksomhedens anvendelse og vedligeholdelse af sikkerhedsdokumentation 2.3. ISOBAR intern sikkerhedsgennemgang 2.4. Mønsterarbejdspladsen metode til intern sikkerhedsdokumentation 3. Økonomisk vurdering af sikkerhed 3.1&2. Økonomisk vurdering af arbejdsulykker 4. Sikkerhedskultur 4.1 Ændring af sikkerhedskulturer 4.2 Analyse af sikkerhedskulturer 5. Læring af ulykker 5.1 Tabsårsagsmodellen 5.2 Tripod metode til læring af ulykker 5.3 Sikkerhedsorganisationens værktøj til læring af ulykker 6. Medarbejderinvolvering 6.1 Sikkerheds Element Metoden 6.2 ERFO inddragelse af medarbejderne i forebyggelse af ulykker 6.3 RIV inddragelse af medarbejderne i forebyggelse af ulykker 6.4 Systematisk orden og ryddelighed 5*S

17 17 7. Sikkerhedstræning 7.1 Sikkerhedstræning for ledere 7.2 Systematisk sikkerhedstræning i virksomheden 7.3 Sikkerhedstræning med fokus på organisatorisk adfærd 8. Identificering af risici 8.1 Arbejdssikkerhedsanalyse 8.2 Risikovurdering af maskiner og tekniske hjælpemidler 8.3 Vejledning i risikoanalyse 8.4 Identificering af farekilder og vurdering af ulykkesrisici 9. Krav til leverandører 9.1&2. Virksomhedens arbejdsmiljøkrav til maskiner og tekniske hjælpemidler 9.3. Kundekrav til tjenesteyderens sikkerhedsarbejde 10. Beredskab Planlægning af beredskab herunder beredskabsplan for krisehjælp

18 18

19 19

20 Læs også Arbejdstilsynets vejledning om: (1) pligter og ansvar efter arbejdsmiljøloven (2) maskiner og maskinanlæg (3) indretning af arbejdssteder (4) rengøring og vedligeholdelse (5) arbejde med stoffer og materialer (6) brand og eksplosionsfare ved arbejde med brandfarlige væsker (7) nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser m.v. (8) voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse (9) faldrisiko på gulv (10) løft, træk, skub og andre former for manuel håndtering (11) planlægning af faste arbejdssteders indretning (12) førstehjælp (13) kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (14) arbejdspladsvurering. Læs også branchearbejdsmiljørådenes vejledninger mv.: Branchearbejdsmiljørådenes vejledninger kan findes på de enkelte branchearbejdsmiljøråds hjemmesider. Der er link til disse hjemmesider på Arbejdstilsynets hjemmeside Arbejdstilsynet Landskronagade København Ø Tlf.: Fax: E-post: at@at.dk Prepress: HellasGrafisk A/S Tryk: Phønix-Trykkeriet A/S

F.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder

F.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder At-VEJLEDNING F.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

Læs mere

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste At-VEJLEDNING F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

At-VEJLEDNING. Nedstyrtningsfare på forbrændingsanlæg. D.2.2 Maj 2001

At-VEJLEDNING. Nedstyrtningsfare på forbrændingsanlæg. D.2.2 Maj 2001 At-VEJLEDNING D.2.2 Maj 2001 Nedstyrtningsfare på forbrændingsanlæg Vejledning om forebyggelse af risiko for nedstyrtning i skakter på forbrændingsanlæg 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6-1 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde,

Læs mere

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.3. Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægspladser

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.3. Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægspladser At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.3 Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægspladser Vejledning om indhold, omfang og deltagere samt tilmelding og gennemførelse

Læs mere

At-VEJLEDNING. Sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved ombygning mv. af ukompliceret erhvervsbyggeri, herunder daginstitutioner og skoler

At-VEJLEDNING. Sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved ombygning mv. af ukompliceret erhvervsbyggeri, herunder daginstitutioner og skoler At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.9 Sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved ombygning mv. af ukompliceret erhvervsbyggeri, herunder daginstitutioner og skoler Maj 2006 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet At-vejledning F.3.

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet At-vejledning F.3. At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet At-vejledning F.3.4 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.7 Sikkerheds- og sundhedsarbejde

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.14 Planlægning af faste arbejdssteders indretning August 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.13 af december 1996 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

At-VEJLEDNING. Organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte på særlige vilkår. At-vejledning F.3.8-1

At-VEJLEDNING. Organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte på særlige vilkår. At-vejledning F.3.8-1 At-VEJLEDNING Organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte på særlige vilkår At-vejledning F.3.8-1 Marts 2012 - Opdateret januar 2016 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsulykker Intern sikkerhedsdokumentation og -gennemgang

Forebyggelse af arbejdsulykker Intern sikkerhedsdokumentation og -gennemgang 2 Forebyggelse af arbejdsulykker Intern sikkerhedsdokumentation og -gennemgang 2.3 ISOBAR intern sikkerhedsgennemgang NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet

Læs mere

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder, bortset fra bygge- og anlægsarbejde At-vejledning F.3.

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder, bortset fra bygge- og anlægsarbejde At-vejledning F.3. At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder, bortset fra bygge- og anlægsarbejde At-vejledning F.3.5-1 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.7 Sikkerheds- og sundhedsarbejde

Læs mere

Opfølgning på arbejdsulykker og tilløb til arbejdsulykker

Opfølgning på arbejdsulykker og tilløb til arbejdsulykker DET HUMANISTISKE FAKULTET ARBEJDSMILJØUDVALGET SAGSNOTAT Vedr.: Opfølgning på arbejdsulykker og tilløb til arbejdsulykker 8. NOVEMBER 2004 FAMU Sagsbehandler: Nina Qvistgaard NJALSGADE 80 2300 KØBENHAVN

Læs mere

D.2.10 Oktober 2003 Tømning, vedligeholdelse og reparation af spånsiloer

D.2.10 Oktober 2003 Tømning, vedligeholdelse og reparation af spånsiloer At-VEJLEDNING D.2.10 Oktober 2003 Tømning, vedligeholdelse og reparation af spånsiloer 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

Læs mere

At-VEJLEDNING. Faldrisiko på gulv. A.1.6 Februar Vejledning om forebyggelse af fald på gulv

At-VEJLEDNING. Faldrisiko på gulv. A.1.6 Februar Vejledning om forebyggelse af fald på gulv At-VEJLEDNING A.1.6 Februar 2002 Faldrisiko på gulv Vejledning om forebyggelse af fald på gulv 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal

Læs mere

At-VEJLEDNING. D.2.9-2 Oktober 2003 - Opdateret oktober 2014. Hjemmearbejde

At-VEJLEDNING. D.2.9-2 Oktober 2003 - Opdateret oktober 2014. Hjemmearbejde At-VEJLEDNING D.2.9-2 Oktober 2003 - Opdateret oktober 2014 Hjemmearbejde Vejledningen handler om arbejdsmiljølovgivningens krav, når den ansatte arbejder hjemme 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.3. Periodepåbud

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.3. Periodepåbud At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.3 Periodepåbud November 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges

Læs mere

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5

Læs mere

Landbrugets arbejdsskader og deres forebyggelse Lektor Kirsten Jørgensen DTU

Landbrugets arbejdsskader og deres forebyggelse Lektor Kirsten Jørgensen DTU NytLandbrug 2007 - Konference Landbrugets arbejdsskader og deres forebyggelse Lektor DTU NytLandbrug 2007 - Konference Udviklingen Hvad er problemet Risici og farekilder Hvordan forebygge Sikkerhed og

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsudvalg GRØNLAND. September 2006

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsudvalg GRØNLAND. September 2006 At-VEJLEDNING GL.6.3 Sikkerhedsudvalg September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om sikkerhedsudvalgets opgaver, funktion og oprettelse. Vejledningen informerer desuden om den daglige leder af sikkerheds

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Arbejde med flyveaske

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Arbejde med flyveaske At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.21 Arbejde med flyveaske Februar 2007 - Erstatter At-meddelelse nr. 4.04.17 af oktober 1990 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne

Læs mere

Sikkerhed og arbejdsmiljø

Sikkerhed og arbejdsmiljø Taastrup Hovedgade 28 2630 Taastrup Tlf.: 43 71 58 33 Fax: 43 71 58 65 E-mail: john@jpk.dk www.jpk.dk Sikkerhed og arbejdsmiljø Taastrup Hovedgade 28 2630 Taastrup Tlf.: 43 71 58 33 Fax: 43 71 58 65 E-mail:

Læs mere

At-VEJLEDNING. Indretning af arbejdssteder. A.0.2 April Erstatter At-meddelelse nr af juni 1994

At-VEJLEDNING. Indretning af arbejdssteder. A.0.2 April Erstatter At-meddelelse nr af juni 1994 At-VEJLEDNING A.0.2 April 2003 Erstatter At-meddelelse nr. 1.00.1 af juni 1994 Indretning af arbejdssteder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6. Arbejde med brandfarlige væsker

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6. Arbejde med brandfarlige væsker At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6 Arbejde med brandfarlige væsker Vejledning om forebyggelse af brandfare ved arbejde med organiske opløsningsmidler og andre brandfarlige væsker August 2005 Erstatter

Læs mere

At-VEJLEDNING. Regelgrundlag for indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr

At-VEJLEDNING. Regelgrundlag for indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.4.6 Regelgrundlag for indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr April 2007 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne

Læs mere

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.15 af april 1998. Rengøring og vedligeholdelse

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.15 af april 1998. Rengøring og vedligeholdelse At-VEJLEDNING A.1.4 December 2001 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.15 af april 1998 Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar

Læs mere

Aktiv ulykkesanalyse

Aktiv ulykkesanalyse Version: 3 Niveau: 3 Dato 25.03.2011 Side 1 af 6 Sådan undersøger vi ulykker og I tilfælde af arbejdsulykker udfyldes skadesanmeldelsen ( se dokument nr. 4.12.1. Sådan anmelder vi arbejdsulykker ). I forbindelse

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.14-1. Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.14-1. Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.14-1 Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand Januar 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 4.02.1 af marts 1992 - Opdateret april 2015 2

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-VEJLEDNING Arbejdspladsvurdering Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-vejledning D.1.1 Juli 2009 2. udgave 2010 Erstatter januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

At-VEJLEDNING. Faldsikring

At-VEJLEDNING. Faldsikring At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.5 Faldsikring Juli 2007 - Erstatter At-meddelelse nr. 4.09.2 af oktober 1985 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

D.7.4 Marts 2003 Måling af støj på arbejdspladsen

D.7.4 Marts 2003 Måling af støj på arbejdspladsen At-VEJLEDNING D.7.4 Marts 03 Måling af støj på arbejdspladsen 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsulykker Medarbejderinvolvering

Forebyggelse af arbejdsulykker Medarbejderinvolvering Forebyggelse af arbejdsulykker Medarbejderinvolvering 6 6.1 Sikkerheds Element Metoden NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-VEJLEDNING Arbejdspladsvurdering Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-vejledning D.1.1-3 Juli 2009 Opdateret april 2016 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder

Læs mere

At-VEJLEDNING. Cromat i cement

At-VEJLEDNING. Cromat i cement At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.1.4 Cromat i cement Maj 2006 Erstatter At-meddelelse nr. 3.01.1 af februar 1986 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

At-VEJLEDNING. Recirkulation. A.1.7 Februar 2002. Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler

At-VEJLEDNING. Recirkulation. A.1.7 Februar 2002. Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler At-VEJLEDNING A.1.7 Februar 2002 Recirkulation Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan

Læs mere

Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87

Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87 Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS 18001 og bek. 87 Punkt Emne Bemærkninger Handlingsplan 4.1 Generelle krav Organisationen skal etablere og vedligeholde et arbejdsmiljøledelses-system

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Nedrivning

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Nedrivning At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.15 Nedrivning Februar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Få alle med i forebyggelse af arbejdsulykker. v/leif Pugé, Orbicon 27. oktober 2016

Få alle med i forebyggelse af arbejdsulykker. v/leif Pugé, Orbicon 27. oktober 2016 Få alle med i forebyggelse af arbejdsulykker v/leif Pugé, Orbicon 27. oktober 2016 1 Regler & vejledninger Forebyggelse af ulykkesrisici ved intern færdsel på virksomheder At-vejledning F.0.7 Maj 2005

Læs mere

Forebyggelse og undersøgelse af ulykker og nærvedulykker Peter Sunesen Orbicon,

Forebyggelse og undersøgelse af ulykker og nærvedulykker Peter Sunesen Orbicon, Forebyggelse og undersøgelse af ulykker og nærvedulykker Peter Sunesen Orbicon, pesu@orbicon.dk Forebyggelse gennem sikkerhedsrundering Indførelse af sikkerhedsrundering Forbedret sikkerhedsniveau Udpegning

Læs mere

At-VEJLEDNING. D Maj Opdateret januar Ioniserende stråling

At-VEJLEDNING. D Maj Opdateret januar Ioniserende stråling At-VEJLEDNING D.7.3-1 Maj 2002 - Opdateret januar 2019 Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997 Ioniserende stråling Vejledning om lægeundersøgelser ved arbejde, der kan medføre udsættelse for ioniserende

Læs mere

At-VEJLEDNING. D Maj Opdateret april Erstatter At-meddelelse nr af april Arbejdshygiejniske målinger

At-VEJLEDNING. D Maj Opdateret april Erstatter At-meddelelse nr af april Arbejdshygiejniske målinger At-VEJLEDNING D.7.1-2 Maj 2001 - Opdateret april 2015 Erstatter At-meddelelse nr. 4.30.1 af april 1993 Arbejdshygiejniske målinger Vejledning om målingstyper, brug af målinger samt vurdering af måleresultater

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.13. Gravearbejde

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.13. Gravearbejde At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.13 Gravearbejde Januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7-2

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7-2 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7-2 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse,

Læs mere

ARBEJDSMILJØ STRATEGI

ARBEJDSMILJØ STRATEGI ARBEJDSMILJØ STRATEGI 2017-2020 1 BAGGRUND OG FORMÅL ARBEJDSMILJØARBEJDET MOD 2020 Arbejdsmiljøområdet har de seneste år haft stor bevågenhed, både lokalt og nationalt, blandt andet med en national strategi

Læs mere

At-VEJLEDNING. Røgudvikling og røgklasser ved svejsning

At-VEJLEDNING. Røgudvikling og røgklasser ved svejsning At-VEJLEDNING C.1.2 April 2001 Røgudvikling og røgklasser ved svejsning Vejledning om vurdering af røgudvikling og røgklasser ved valg af beklædte elektroder, rørtråde og massive tråde (tilsatsmateriale)

Læs mere

Forebyg arbejdsulykker!

Forebyg arbejdsulykker! Forebyg arbejdsulykker! INDLEDNING Arbejdsulykker kan medføre alvorlige konsekvenser som sygefravær, tab af erhvervsevne, varige mén og tab af livskvalitet for dem, ulykken rammer. Heldigvis er antallet

Læs mere

At-VEJLEDNING. Helbredskontrol ved natarbejde. At-vejledning D.7.5

At-VEJLEDNING. Helbredskontrol ved natarbejde. At-vejledning D.7.5 At-VEJLEDNING Helbredskontrol ved natarbejde At-vejledning D.7.5 August 2010 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.5. Infralyd

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.5. Infralyd At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.5 Infralyd November 2004 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.4 af februar 1998 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedsledelse og -politik

Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedsledelse og -politik Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedsledelse og -politik 1 1.2 Sikkerhedsledelse elementer og arbejdsformer NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.6. Brug af ultralyd

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.6. Brug af ultralyd At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.6 Brug af ultralyd December 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.3 af september 1987 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

At-VEJLEDNING. Anerkendelse som elevatorsagkyndig og uddannelse af montører

At-VEJLEDNING. Anerkendelse som elevatorsagkyndig og uddannelse af montører At-VEJLEDNING B.2.2 December 2001 Anerkendelse som elevatorsagkyndig og uddannelse af montører Vejledning om de krav, virksomheden skal leve op til, og de procedurer, den skal følge, for at blive anerkendt

Læs mere

Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling

Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling 2 Et godt arbejdsmiljø er et fælles ansvar - derfor er det vigtigt: At du har kendskab til vores arbejdsmiljøpolitik og handleplaner på området

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsulykker Krav til leverandører

Forebyggelse af arbejdsulykker Krav til leverandører Forebyggelse af arbejdsulykker Krav til leverandører 9 9.3 Kundekrav til tjenesteyderes sikkerhedsarbejde NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens

Læs mere

Tips til færre ulykker på arbejdspladsen

Tips til færre ulykker på arbejdspladsen Tips til færre ulykker på arbejdspladsen Indledning Ulykker kan have store konsekvenser. Det gælder ikke mindst for dem, der bliver ramt, men også for familien, virksomheden og hele samfundet. I værste

Læs mere

At-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997. Ioniserende stråling

At-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997. Ioniserende stråling At-VEJLEDNING D.7.3 Maj 2002 Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997 Ioniserende stråling Vejledning om lægelig kontrol med arbejde med ioniserende stråling 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsulykker Overblik

Forebyggelse af arbejdsulykker Overblik Forebyggelse af arbejdsulykker Overblik Sikkerhedsarbejdet og 30 gode metoder NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Det Nye Universitetshospital

Arbejdsmiljøpolitik for Det Nye Universitetshospital Arbejdsmiljøpolitik for Det Nye Universitetshospital Overordnede målsætninger Vi vil planlægge, projektere og opføre Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU) under hensyntagen til hvad der er bæredygtigt,

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Vejledning Dette auditskema er udviklet til, at vurdere hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. Auditeringsskemaet kan udfyldes

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Disse midlertidige vejledningstekster redegør for, hvilke pligter og opgaver virksomheder og rådgiver har i forhold til følgende typer af rådgivningspåbud:

Læs mere

Sikkerhedskassen. Odense, Arbejdsmiljø Topmøde Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Sikkerhedskassen. Odense, Arbejdsmiljø Topmøde Industriens Branchearbejdsmiljøråd Sikkerhedskassen Odense, 26-10-2016 Arbejdsmiljø Topmøde Industriens Branchearbejdsmiljøråd Pete Kines, Seniorforsker Psykolog og civilingeniør Arbejdsulykker og sikkerhed 5 emner og værktøjer Sikkerhedskultur

Læs mere

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr. 3.01.7 af januar 1990. Trykimprægneret træ

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr. 3.01.7 af januar 1990. Trykimprægneret træ At-VEJLEDNING C.1.1 Juli 2000 Erstatter At-meddelelse nr. 3.01.7 af januar 1990 Trykimprægneret træ Vejledning om beskyttelse mod sundhedsfarer ved arbejde med trykimprægneret træ 2 Hvad er en At-vejledning?

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.0.8. Aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.0.8. Aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.0.8 Aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler August 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan

Læs mere

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Arbejdsmiljøet et fælles ansvar I socialforvaltningen har vi hver især et ansvar for at tage vare på egen trivsel og arbejdsmiljø. Derudover er det et fælles ansvar for

Læs mere

Ballerup Kommune Politik for databeskyttelse

Ballerup Kommune Politik for databeskyttelse BALLERUP KOMMUNE Dato: 31. maj 2018 Ballerup Kommune Politik for databeskyttelse 85.15.00-P30-1-18 Politik for databeskyttelse i Ballerup Kommune Denne databeskyttelsespolitik er den overordnede ramme

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2. Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2. Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2 Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser Juli 2005 Erstatter At-anvisning nr. 1.2.0.2 af august 1995 2 Hvad er

Læs mere

Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart

Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart Søfartsstyrelsen 2010 Indledning Dansk fiskeri og søfart skal være kendetegnet ved kvalitetsskibsfart. Sikkerhed, sundhed og miljø skal være

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsulykker Læring af ulykker

Forebyggelse af arbejdsulykker Læring af ulykker Forebyggelse af arbejdsulykker Læring af ulykker 5 5.3 Sikkerhedsorganisationens værktøj til læring af ulykker NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedstræning

Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedstræning Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedstræning 7 7.2 Systematisk sikkerhedstræning i virksomheden NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens

Læs mere

AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET

AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET E T S I L J T K E 1 Forord Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord udgiver en vejledning om automatiske maskiner. Den giver anvisning på, hvordan arbejdsmiljøet

Læs mere

Opstartsfase. 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen

Opstartsfase. 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen Opstartsfasen Det er i denne fase, at sikkerhedsarbejdet på byggepladsen bliver planlagt.

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering 1.udgave - 213 Den 8. september 214 Indhold Ledelsens og Arbejdsmiljøudvalgets forord... 3 Arbejdsmiljøsystemet... 4 Arbejdsmiljøpolitik... 4 Nye arbejdsmiljømål

Læs mere

Assens Kommune Sikkerhedspolitik for it, data og information

Assens Kommune Sikkerhedspolitik for it, data og information Assens Kommune Sikkerhedspolitik for it, data og information Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Formål... 3 3. Holdninger og principper... 4 4. Omfang... 4 5. Sikkerhedsbevidsthed,

Læs mere

Politik for informationssikkerheddatabeskyttelse

Politik for informationssikkerheddatabeskyttelse BALLERUP KOMMUNE Dato: 31. maj 2018 Ballerup Kommune Politik for informationssikkerheddatabeskyttelse Politik for databeskyttelse i Ballerup Kommune Denne informationssikkerhedspolitikdatabeskyttelsespolitik

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsulykker Identificering af risici

Forebyggelse af arbejdsulykker Identificering af risici Forebyggelse af arbejdsulykker Identificering af risici 8 8.1 Arbejdssikkerhedsanalyse NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5 Sikkerhedsgrupper

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedsledelse og -politik

Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedsledelse og -politik Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedsledelse og -politik 1 1.4 Målstyring og måldialog NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Læs mere

Arbejdsulykker Værktøjer til undersøgelse af arbejdsulykker

Arbejdsulykker Værktøjer til undersøgelse af arbejdsulykker Arbejdsulykker Værktøjer til undersøgelse af arbejdsulykker 1. Beskrivelse af ulykken Udfyldes af sikkerhedsgruppen sammen med den medarbejder, der kom til skade. I mindre virksomheder uden sikkerhedsgruppe

Læs mere

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros en nem og direkte vej til et bedre arbejdsmiljø Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Sådan etablerer I en arbejdsmiljøorganisation Er I 10 eller

Læs mere

Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget

Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget Denne tjekliste er et praktisk værktøj til landmænd, der planlægger at indkøbe nye maskiner. Tjeklisten er fortrinsvist rettet mod lanmænd inden for kvægbruget,

Læs mere

Bilag 1. Lokale aftaler om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet

Bilag 1. Lokale aftaler om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet Bilag 1. Lokale aftaler om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde med senere ændringer

Læs mere

At-VEJLEDNING. Pulverlakering. D.2.4 August 2001. Vejledning om beskyttelse mod sundhedsfarer ved arbejde med pulverlakering

At-VEJLEDNING. Pulverlakering. D.2.4 August 2001. Vejledning om beskyttelse mod sundhedsfarer ved arbejde med pulverlakering At-VEJLEDNING D.2.4 August 2001 Pulverlakering Vejledning om beskyttelse mod sundhedsfarer ved arbejde med pulverlakering 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune. Informationssikkerhedspolitik

Ringkøbing-Skjern Kommune. Informationssikkerhedspolitik Ringkøbing-Skjern Kommune Informationssikkerhedspolitik Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 2 2. Formål... 2 3. Holdninger og principper... 3 4. Omfang... 3 5. Sikkerhedsniveau...

Læs mere

Forflytningspolitik. For ansatte på omsorgscentre og hjemmeplejedistrikter. Frederikssund kommune Sundhed og forebyggelse

Forflytningspolitik. For ansatte på omsorgscentre og hjemmeplejedistrikter. Frederikssund kommune Sundhed og forebyggelse Forflytningspolitik For ansatte på omsorgscentre og hjemmeplejedistrikter Frederikssund kommune Sundhed og forebyggelse Indhold Indledning...2 Mål...2 Struktur og organisering...3 Ansvarsfordeling...3

Læs mere

Styrk det strategiske arbejdsmiljøarbejde i Hoved-MED

Styrk det strategiske arbejdsmiljøarbejde i Hoved-MED Styrk det strategiske arbejdsmiljøarbejde i Hoved-MED Temadag for medlemmer af Hoved-MED 20. september 2018 Hvem er vi? AMR? TR? Medarbejderrepræsentant? Andet? Hvad er strategisk arbejdsmiljøarbejde?

Læs mere

Værdien af arbejdsmiljøcertificering

Værdien af arbejdsmiljøcertificering Værdien af arbejdsmiljøcertificering Workshop på AM2010 tirsdag d. 9/11 kl. 13.00 Sektorchef Lars Vestergaard Jensen Program Præsentation Kort om arbejdsmiljøledelse/arbejdsmiljøcertificering Erfaringer

Læs mere

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune ARBEJDSMILJØAFTALE FOR Aarhus Kommune Indhold Forord... 3 1 Aftalens område... 3 2 Struktur og opbygning... 3 3 Formål, aktiviteter og metode... 4 4 Procedure for gennemførelse og opfølgning af virksomhedsaftalen

Læs mere

CHECKLISTE FOR ARBEJDSMILJØCERTIFICERING

CHECKLISTE FOR ARBEJDSMILJØCERTIFICERING CHECKLISTE FOR ARBEJDSMILJØCERTIFICERING DS/OHSAS 18001:2008 og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 87 af 31. januar 2005 Nr. Emne Bemærkninger Handlingsplan 4.1 Generelle krav Organisationen skal have

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø

Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006. Denne At-vejledning

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013

Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013 Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed Arbejdstilsynet, maj/juni 2013 Fra: Til: Alle er enige! Der skal tænkes og forberedes arbejdsmiljøforhold i hele processen - og derefter! Sund fornuft!!

Læs mere