Byg bro mellem aktiviteter og resultater
|
|
- Simon Sommer
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Byg bro mellem aktiviteter og resultater Introduktion til indsatsteori som værktøj til kvalificering af erhvervsskolernes handlingsplaner for øget gennemførelse
2 Byg bro mellem aktiviteter og resultater Introduktion til indsatsteori som værktøj til kvalificering af erhvervsskolernes handlingsplaner for øget gennemførelse 2009
3 Byg bro mellem aktiviteter og resultater 2009 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www)
4 Indhold 1 Indledning 5 2 Hvad er indsatsteori og hvilke fordele er der ved at bruge det? 6 3 Hvordan bruger man indsatsteori? 9
5 1 Indledning Dette er en introduktion til hvorfor og hvordan erhvervsskolerne kan bruge indsatsteori til at systematisere og tydeliggøre deres indsatser for at nedbringe elevfrafaldet på erhvervsuddannelserne. Introduktionen henvender sig til ledere, kvalitetsansvarlige og andre medarbejdere på erhvervsskolerne der arbejder med handlingsplaner for øget gennemførelse og med indsatser for at nedbringe frafald. Erhvervsskolerne skal hvert år udarbejde handlingsplaner for øget gennemførelse. Arbejdet med handlingsplanerne stiller krav til skolerne om at gennemføre en sammenhængende indsats mod frafald med en tydelig sammenhæng mellem skolens frafaldsproblemer, målsætninger, aktiviteter og resultater. Skolerne skal kunne analysere problemerne, argumentere for valg af indsatser og evaluere og følge op på resultaterne. Desuden skal skolerne kunne videreformidle information om indsatsen i handlingsplanen til potentielle interessenter. Indsatsteori er et værktøj der kan bruges til at systematisere og kvalificere dette arbejde. Denne introduktion fokuserer derfor på hvordan indsatsteori kan bruges til at styrke arbejdet med handlingsplaner for øget gennemførelse. Indsatsteori er et generelt værktøj der kan bruges til at planlægge og gennemføre forskellige pædagogiske indsatser, men her relateres det til indsatser for at nedbringe frafald på erhvervsuddannelserne og til handlingsplaner for øget gennemførelse. Denne introduktion er starten på en proces som skal munde ud i et endeligt inspirationsmateriale der kan give input til hvordan I på skolerne kan bruge indsatsteori konkret i forbindelse med udarbejdelse af handlingsplaner for øget gennemførelse. Processen går desuden ud på at erhvervsskolerne i foråret 2010 inviteres til at indgå i netværksgrupper og deltage i en række workshopper. Her får I mulighed for gennem fælles erfaringsudveksling og sparring med Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) at arbejde med indsatsteori i forhold til nogle udvalgte konkrete indsatser. I september 2010 udgiver EVA det færdige inspirationsmateriale med udgangspunkt i denne introduktion og de erfaringer og eksempler der kan udledes af workshopperne. EVA gennemfører projektet for Undervisningsministeriet. I denne introduktion beskriver vi først hvad indsatsteori er, og hvilke fordele der er forbundet med at bruge indsatsteori som værktøj til at styrke arbejdet med handlingsplanerne. Dernæst beskriver vi hvordan man kan bruge indsatsteori, og vi introducerer de væsentligste elementer af værktøjet. Byg bro mellem aktiviteter og 5
6 2 Hvad er indsatsteori, og hvilke fordele er der ved at bruge den? Når I på erhvervsskolerne udarbejder handlingsplaner for øget gennemførelse, kræver det mange analyser af og overvejelser om hvilke problemer I har i forhold til frafald og fastholdelse, og hvilke indsatser der kan bidrage til at fastholde flere elever på skolen. Indsatsteori er et værktøj der kan hjælpe med at strukturere de forestillinger man har om en indsats man sætter i værk. Denne strukturering kan være gavnlig både når man planlægger, gennemfører og evaluerer indsatsen. Man kan arbejde med indsatsteori i mange forskellige sammenhænge inden for vidt forskellige områder og typer af indsatser. Udgangspunktet er at man har en formodning om at de aktiviteter man sætter i gang, har en virkning på forhold som man gerne vil ændre, og at man ønsker at blive klogere på disse virkninger. Metoden kaldes også programteori eller logiske modeller og indgår i evalueringsmodeller som virkningsevaluering. Når man opstiller en indsatsteori for en indsats opstiller man en analytisk model der beskriver indsatsen med udgangspunkt i de forestillinger eller hypoteser der på forhånd findes om hvordan indsatsen virker. Man fremstiller med andre ord sin teori om hvordan indsatsen virker deraf ordet indsatsteori. Med indsatsteorien som værktøj bryder man sin indsats op i delelementer og beskriver dermed den kæde af sammenhænge der forventes at være mellem indsatsens aktiviteter og indsatsens resultater eller mål. Man beskriver de sammenhængende hypoteser man har fra aktivitet til resultat, i form af en konkret specificering af trin på vejen. På den måde kan man skabe et overblik over hvordan en indsats skal virke, og hvad man skal gøre for at indsatsen kan gennemføres og medføre de ønskede forandringer. Figur 1 nedenfor viser et eksempel på en simpel indsatsteori der viser hvordan aktiviteten Korte traveture i løbet af undervisningen ved uro skal føre til resultatet Flere elever gennemfører uddannelsen dvs. hvilken hypotese der ligger bag denne indsats. Figur 1 Eksempel på en simpel indsatsteori Korte traveture i løbet af undervisningen ved uro Mere ro i undervisningen Bedre indlæring Flere gennemfører uddannelsen Byg bro mellem aktiviteter og 6
7 Hvad kræver udarbejdelse af handlingsplaner for øget gennemførelse af skolerne? Handlingsplaner for øget gennemførelse er i høj grad opbygget efter en logik der kan understøttes ved at bruge indsatsteori som værktøj da man ved at opstille en indsatsteori sætter fokus på hvordan aktiviteter kan blive til resultater. Handlingsplanerne stiller følgende krav til skolerne: Skolerne skal identificere aktuelle problemer i forbindelse med frafald og årsager til disse. Skolerne skal foretage en analyse af hvordan deres frafald fordeler sig i forhold til forskellige målgrupper. Analysen skal desuden indeholde overvejelser om hvilke årsager der er til frafald. Skolerne skal definere mål for skolens arbejde med at nedbringe frafald. Målsætningen skal blandt andet baseres på de udfordringer skolen har identificeret. Skolerne skal udvælge og prioritere relevante indsatsområder og aktiviteter. Aktiviteterne skal udvælges så de bidrager til at skolerne kan nå deres målsætning i forhold til de udfordringer der er identificeret. Skolerne skal vurdere og evaluere indsatsområder og aktiviteter i forhold til om de medvirker til at nå skolens mål. Indsatsen på hvert enkelt indsatsområde skal følges op i forhold til resultater. Skolerne skal kunne formidle analyser og overvejelser klart i handlingsplanerne. Hovedopgaven for skolerne er altså med udgangspunkt i skolens aktuelle udfordringer at prioritere indsatsområder og aktiviteter ud fra en forestilling om at disse aktiviteter kan påvirke nogle af årsagerne til frafaldet så målet kan nås. Indsatsteorien er netop anvendelig når man arbejder med en logik der bygger på en forventning om årsag-virknings-forhold. Fordelen ved at bruge indsatsteori som værktøj er at man opnår et mere nuanceret billede af de sammenhænge der har betydning når man skal beskrive bevægelsen fra aktivitet til resultat. Man bryder billedet op og beskriver mellemregningerne. Når erhvervsskolerne skal udarbejde handlingsplanerne, støder de typisk på en række udfordringer. Det kan fx være: Hvordan man finder frem til hensigtsmæssige målsætninger der er ambitiøse, men samtidig realistiske i forhold til de aktiviteter man gennemfører Hvordan man får planlagt og gennemført de aktiviteter man tror har den største virkning på skolens aktuelle udfordringer, og som samtidig er realistiske at gennemføre Hvordan man vurderer virkningen af en enkelt indsats når flere indsatser virker samtidigt, og når udefrakommende faktorer også påvirker frafaldet Hvordan man opstiller relevante succeskriterier og indikatorer som man kan bruge når man skal vurdere de enkelte indsatsområder og aktiviteter, og hvilke dataindsamlingsmetoder man skal bruge Hvordan man fremstiller strategier og overvejelser klart i handlingsplanerne. I arbejdet med handlingsplanerne er erhvervsskolerne allerede nået langt med at finde gode løsninger på disse udfordringer. Det er håbet at skolerne ved hjælp af indsatsteori som værktøj kan nå endnu længere. Hvilke fordele er der ved at bruge indsatsteori? At opstille en indsatsteori kan først og fremmest bidrage til at strukturere de tanker og forestillinger man har om forskellige elementer i en indsats, og hvordan de hænger sammen indbyrdes. Dette kan være nyttigt både når man planlægger, gennemfører og evaluerer indsatsen. Nedenfor beskrives en række fordele ved at bruge indsatsteori nærmere. En indsatsteori kan systematisere sammenhænge En indsatsteori kan hjælpe med at systematisere og tydeliggøre sammenhænge mellem aktiviteter og mål i en given indsats. På den ene side tydeliggør indsatsteorien hvilke mål og resultater man ønsker for en indsats, og bidrager til overvejelser om om disse mål er opnåelige set i forhold til de aktiviteter man sætter i gang. På den anden side hjælper indsatsteorien med at tydeliggøre hvad der skal gøres for at nå de ønskede resultater. Den kan hjælpe med at prioritere og fokusere ind- Byg bro mellem aktiviteter og 7
8 satsen i forhold til de ønskede målsætninger. Opstillingen af en indsatsteori for en given indsats vil tydeliggøre hvis der er manglende sammenhæng mellem aktiviteter og mål, og det derfor ikke er sandsynligt at målet vil kunne nås med de valgte aktiviteter. Ideen er at tilpasse aktiviteter og mål til hinanden så der er en tydelig og sandsynlig kæde af sammenhænge. Indsatsteori kan dermed bruges i planlægningsfasen til at overveje indbyrdes sammenhænge når mål og aktiviteter i en indsats fastlægges. Værktøjet kan desuden bruges til at sikre opmærksomhed om indsatsens delelementer undervejs når indsatsen gennemføres. Med indsatsteori kan man udpege de vigtigste led i indsatsen som man skal følge op på løbende for at konstatere om indsatsen skrider frem som planlagt eller om den skal justeres. En indsatsteori kan klargøre ofte implicitte forestillinger På erhvervsskolerne eksisterer der blandt medarbejdere en mængde implicitte forestillinger og tavs viden om hvad der skal til for at øge antallet af elever der gennemfører uddannelserne, og om hvordan forskellige initiativer virker. Indsatsteori som værktøj har en vigtig funktion i forhold til at tydeliggøre disse implicitte forestillinger som man kan drage nytte af i indsatsen. Værktøjet kan bruges som grundlag for at skabe dialog og refleksion mellem fagfolk og på den måde sætte ord på den tavse viden om hvordan forskellige tiltag virker. Det kan være nyttigt i et forum bestående af medarbejdere på den enkelte skole, men også til mellem skoler at understøtte erfaringsudveksling om hvad der virker. En indsatsteori kan skabe fælles forståelse for prioriteringer og indsatser For at en indsats skal have gode betingelser for at lykkes, er det vigtigt at der er en fælles forståelse af mål, aktiviteter og prioriteringer i indsatsen blandt de medarbejdere og andre interessenter der skal bidrage til indsatsen. At opstille en indsatsteori kan være udgangspunkt for en dialog om indsatsen som understøtter den fælles forståelse på den enkelte skole. Desuden kan indsatsteorien være gavnligt når indsatsen skal formidles til andre interessenter. Ved at tydeliggøre indsatsteorierne bag indsatser i handlingsplanerne, bliver det nemmere for interessenter at forstå skolens overvejelser og bevæggrunde. En indsatsteori kan skabe grundlag for at evaluere og vurdere virkninger Når en indsats skal evalueres kan indsatsteorien bruges til at strukturere evalueringen. Dette sker ved at man gennemgår kæden fra aktivitet til resultat led for led og indsamler data der kan belyse om de vigtigste forventede sammenhænge ser ud til at være der i virkeligheden. Først studerer man aktiviteten og de trin på vejen der er tættest på aktiviteten, og dernæst går man videre til de næste trin på vejen. Til sidst kan man se på om det man ønskede at opnå med indsatsen, er opnået. Hvis man kan sandsynliggøre at de enkelte trin på vejen følger på hinanden, kan man sandsynliggøre at indsatsen er virkningsfuld. I stedet for kun at se på den endelige målsætning nedbringelsen af frafald er fordelen her at der foretages vurderinger af indsatsen på de forskellige mellemstationer eller trin på vejen. Indsatsteorien kan strukturere en evaluering og tydeliggøre hvad der skal evalueres. Den giver dog ikke svar på hvordan man skal evaluere dvs. hvilke indikatorer, succeskriterier og dataindsamlingsmetoder der er de rigtige. De skal opstilles inden for rammen. Selvom det kan være en fordel at opstille en indsatsteori for en given indsats allerede i planlægningsfasen, er dette ikke en forudsætning for at man kan bruge en indsatsteori til at strukturere en evaluering. Man kan opstille en indsatsteori retrospektivt og måske, idet man opstiller indsatsteorien få øje på justeringer der skal foretages i indsatsen. Byg bro mellem aktiviteter og 8
9 3 Hvordan bruger man indsatsteori? Der er forskellige måder at opstille en indsatsteori på. Man kan begynde med at definere en aktivitet og ræsonnere fremad til man når de forventede resultater, eller man kan begynde med at definere de ønskede resultater og ræsonnere baglæns til aktiviteterne. Hvis man allerede har fastlagt både aktiviteter og ønskede resultater for indsatsen, kan man gennemføre mellemregningerne og se om der også er den nødvendige sammenhæng. Det vigtige er at man får opstillet alle væsentlige forestillinger om kæden fra aktivitet til resultat så eksplicit og konkret som muligt. Dette giver mulighed for at bruge indsatsteorien til at opstille en evaluering. Arbejdet med indsatsteorien indeholder to faser: Første fase hvor man opstiller indsatsteorien Anden fase hvor man gør indsatsteorien klar til brug for evaluering At opstille indsatsteorien Når man opstiller indsatsteorien beskriver man indsatsens virkningskæde led for led. Figur 2 viser en model for en indsatsteori. Figur 2 Model for indsatsteori I det følgende gennemgår vi de forskellige led i kæden ved hjælp af et eksempel. Eksemplet vises først i sin helhed i figur 3 for at give et samlet overblik. Eksemplet bruges kun til at illustrere modellen. Hvis eksemplet skulle fungere som en god indsatsteori i praksis, ville det fx kræve en mere præcis uddybning af aktiviteternes indehold. I praksis vil man kunne kvalificere den anvendte indsatsteori ved at inddrage læreres og andre fagfolks specifikke viden om området. Byg bro mellem aktiviteter og 9
10 Figur 3 Eksempel på en indsatsteori: nedbringelse af frafald gennem praksisrelateret undervisning At fastholde flere elever med behov for mere praksisnær undervisning. Problemer: - En gruppe elever er passive og deltager ikke i under-visningen. De har vanskeligt ved at blive motiveret af det boglige som de synes er for teoretisk. - En stigende andel af elever falder fra i starten af praktikken pga. praksischok. Anvendelse af praksisorienterede opgaver i undervisningen Korte praktikperioder på grundforløbet Elever får positive oplevelser med at løse opgaver Elever oplever at undervisningen er vedkommende Elever tilegner sig viden om praktisk opgaveløsning Elever lærer at begå sig på praktiksteder Elever gennemgår en faglig udvikling og får øget motivation Færre falder fra i praktikken på hovedforløbet Elever gennemfører uddannelsen I det følgende beskriver vi de enkelte led i indsatsteorien. Formål Udgangspunktet for at opstille en indsatsteori er at man har et problem man ønsker at løse, og dermed et formål med sin indsats. Problemet skal være defineret med klare årsager som er områder der kan sættes ind over for. Det er vigtigt at man har gjort sig overvejelser om hvilke årsager til problemet der realistisk kan påvirkes. Eksempel på formål En skole har identificeret et problem med en gruppe elever som er passive i timerne og har meget fravær. Skolen vurderer at det skyldes at eleverne har svært ved at følge med i og se meningen med den mere teoretiske del af undervisningen. Skolen vurderer at disse elever er frafaldstruede. Skolens frafaldsanalyse viser desuden et andet problem. Et stigende antal elever falder fra i den første del af praktikken, og skolen har en fornemmelse af at det skyldes at nogle elever får et praksischok når de i praktikken møder virkelighedens krav. Skolen har derfor besluttet at gennemføre en indsats der har til formål gennem øget fokus på praksisnær undervisning og kendskab til erhvervets praktiske opgaver at forbedre elevernes motivation og kompetencer så de kan fastholdes på grundforløbet og i praktikken. Aktiviteter Aktiviteter er de konkrete tiltag man sætter i gang. Ofte har man en bestemt mængde ressourcer til rådighed som omformes til aktiviteter. Et antal lærertimer omsættes til en bestemt undervisningsaktivitet, eller et bestemt beløb og et antal lærertimer omsættes til en kursusaktivitet for en gruppe lærere. En indsats vil ofte indeholde flere aktiviteter som kan bringes ind i indsatsteorien og hver aktivitet har sin egen virkningskæde. Når man skal vælge aktiviteter, kan man fx spørge hvilke aktiviteter indsatsen kræver, og hvilke aktiviteter det er realistisk at gennemføre. Byg bro mellem aktiviteter og 10
11 Eksempel på aktiviteter Skolen vælger at sætte to aktiviteter i gang. Skolen vil for det første til den identificerede gruppe af elever udvikle og bruge en anden og mere praksisorienteret type opgaver i en del af undervisningen på grundforløbet. Skolen vil for det andet arrangere at denne gruppe af elever kommer i kortere praktikophold på et tidligt tidspunkt af uddannelsen hvor de kan få en forestilling om krav til praktisk opgaveløsning. Trin på vejen Med trin på vejen menes mellemstationerne mellem indsatsens aktiviteter og resultater, og som muliggør at resultaterne indtræffer. Det er her man udfolder kæden. Når man skal finde trinene på vejen, er det en god ide at stille spørgsmål som: Hvad sker der når den enkelte aktivitet er sat i gang, og hvad er nødvendigt for at nå de ønskede resultater? Eksempler på trin på vejen Skolen forestiller sig at den første aktivitet, praksisorienterede opgaver, vil betyde at eleverne får nogle positive oplevelser med at løse opgaver i undervisningen. Desuden vil det føre til at eleverne oplever undervisningen som vedkommende. De korte praktikforløb på grundforløbet vil ifølge skolens hypotese ligeledes medføre at eleverne vil opleve undervisningen som mere vedkommende fordi de får mulighed for at relatere den til praksis. Desuden vil praktikforløbene føre til at eleverne tilegner sig viden om praktisk opgaveløsning, og at de lærer at begå sig på praktiksteder. Dette er de første trin på vejen som de igangsatte aktiviteter medfører. Det er skolens hypotese at når eleverne får nogle positive oplevelser med at løse opgaver, oplever at undervisningen er mere vedkommende og tilegner sig viden om praktisk opgaveløsning, vil det medvirke til at eleverne gennemgår en positiv faglig udvikling og får en øget motivation, hvilket er endnu et trin på vejen. At eleverne desuden lærer at begå sig på praktiksteder i grundforløbet, medfører at de er bedre rustede til at gennemføre praktikken senere i løbet af uddannelsen. Resultater Det er vigtigt at definere hvilke resultater man ønsker i forbindelse med en indsats. De ønskede resultater vil ofte hænge tæt sammen med formålet for indsatsen. Her bør man stille spørgsmål som: Hvad skal indsatsen i sidste ende føre til, og hvilken målgruppe vil indsatsen være til gavn for? I forbindelse med handlingsplaner for øget gennemførelse vil det ønskede resultat ofte være defineret som et mindre frafald for en bestemt gruppe elever. Det kan være motiverende også at overveje virkningerne af en indsats på længere sigt, nemlig hvad det betyder for målgruppen senere hen at de fastholdes på uddannelsen. Virkninger på længere sigt er dog ikke medtaget i denne model eller i eksemplet. Når man definerer ønskede resultater af en indsats, må man overveje inden for hvilken tidshorisont resultaterne skal realiseres. Eksempler på resultater Skolen forestiller sig at en udvikling af elevernes faglige kompetencer og motivation vil have en positiv virkning på elevernes gennemførelse af uddannelsen så flere elever vil gennemføre uddannelsen, hvilket er det ønskede resultat af indsatsen. Desuden vil et mindre frafald i løbet af praktikken bidrage til at flere elever gennemfører den samlede uddannelse. Byg bro mellem aktiviteter og 11
12 Tjekliste: hvornår har vi en god indsatsteori? Når indsatsteorien på en enkel og overskuelig måde beskriver den grundlæggende ide med indsatsen Når indsatsteorien beskriver hvordan indsatsens aktiviteter forventes at føre til de ønskede resultater Når indsatsteorien beskriver det mest positive mulige udfald af indsatsen Når indsatsteorien er sandsynlig At gøre indsatsteorien klar til brug for evaluering Når man skal bruge en indsatsteori til at opstille en evaluering, ser man på om indsatsen er gennemført, og om resultaterne er indtruffet. Det er vigtigt at man kan følge de enkelte led. Man skal derfor spørge: Kan det vurderes om aktiviteterne er gennemført tilfredsstillende? Kan det vurderes om de enkelte trin på vejen er nået? Kan det vurderes om de ønskede resultater er opnået? Ved at vurdere hvert led i indsatsteorien kan man blive opmærksomme på om der er dele af processen som volder problemer. Hvis en indsats ikke fungerer som man havde forventetm, er det væsentligt at finde ud af om det skyldes fejl i gennemførelsen af aktiviteten som kan justeres eller om aktiviteten er gennemført som planlagt, men uden at de forventede virkninger er indtruffet. Det vil så være relevant at overveje hvorfor aktiviteten ikke virkede som man havde forventet. For at kunne besvare de tre spørgsmål ovenfor er der brug for nogle hjælpemidler. Disse hjælpemidler kaldes indikatorer, dataindsamlingsmetoder og succeskriterier, og det er vigtigt at de så vidt muligt opstilles for alle vigtige led i indsatsen. Begreberne forklares i det følgende. Indikatorer Indikatorer er tegn man kan bruge til at identificere om der er sket en forandring. Det kan være forhold, omstændigheder, holdninger eller adfærd man iagttager for at finde ud af om indsatsen gennemføres og virker som forventet. For at definere indikatorer kan man fx spørge: Hvad skal man se efter for at vurdere om aktiviteterne gennemføres, om trinene på vejen sker, og om resultaterne opnås? Eksempler på indikatorer En indikator på at aktiviteten anvendelse af praksisorienterede opgaver i undervisningen har fundet sted, kan være at en del af undervisningstiden er anvendt til disse opgaver. Det er dog ikke tilstrækkeligt at opgaverne har været tilgængelige i undervisningen hvis eleverne ikke har arbejdet aktivt med dem. En anden indikator kan derfor være tegn på at eleverne arbejder aktivt med opgaverne, fx at de beder læreren om hjælp når de går i stå. Dataindsamlingsmetoder Dernæst skal man vælge metoder til at indsamle data om hvordan indsatsen fungerer i de forskellige led. Dataindsamlingen skal føre til at man kan belyse indikatorerne. Dataindsamling kan foregå på mange forskellige måder og ved at bruge både kvalitative og kvantitative metoder. Byg bro mellem aktiviteter og 12
13 Eksempel på dataindsamlingsmetode For at belyse indikatoren en del af undervisningstiden bruges på de praksisorienterede opgaver kan læreren observere og registrere hvor stor en del af undervisningen der anvendes på forskellige læringsaktiviteter og opgavetyper. For at belyse om eleverne løser opgaverne aktivt, kan læreren observere og registrere elevernes opgaveløsning og aktivitetsniveau, fx hvor ofte de henvender sig for at få hjælp. Succeskriterier Succeskriterier udtrykker hvornår man er tilfreds med indsatsen, og hvornår man regner den for succesfuld. Der sættes dermed en værdi på hvad man forventer at se i forhold til indikatorerne. Det er vigtigt at opstille succeskriterier undervejs i forhold til flere led i indsatsteorien og ikke kun for det endelige resultat så man kan samle op på om der er fremdrift i de forskellige led af indsatsen. Eksempel på succeskriterium Et succeskriterium for brugen af de nye praksisorienterede opgaver kunne være at målgruppen arbejder med dem i minimum halvdelen af undervisningstiden. Figur 4 giver et eksempel på hvordan indikatorer, dataindsamlingsmetoder og succeskriterier kan knyttes til indsatsteorien ved brug af det allerede nævnte eksempel. Figur 4 Eksempel på indsatsteori klar til evaluering Anvendelse af praksisorienterede opgaver i undervisningen Elever får positive oplevelser med at løse opgaver Elever gennemgår en faglig udvikling og får øget motivation Elever gennemfører uddannelsen Indikator: Frafaldsprocent for gruppen der deltager i projektet Dataindsamlingsmetode: Frafaldsregistrering Succeskriterium: 70% af eleverne i gruppen gennemfører uddannelsen Indikator: - Elever bruger tid på opgaverne - Elever er aktive, fx ved at bede om hjælp når de går i stå Dataindsamlingsmetode: - Lærer registrerer tidsforbrug - Lærer observerer aktivitetsniveau Succeskriterium: Der arbejdes med de nye opgaver i 50% af undervisningstiden Indikator: Elever synes opgaverne var: - Interessante - Relevante - Mulige at løse Dataindsamlingsmetode: Kort dialog med elever om hvordan de vurderer opgaverne Succeskriterium: 75% af opgaverne vurderes positivt af eleverne Indikator: - Flere opgaver løst tilfredsstillende - Gode resultater ved prøver og i projekter - Mindre fravær Dataindsamlingsmetode: - Registrering af opgaveløsning -Registrering af karakterer -Fraværsregistrering Succeskriterium: Gennemsnitligt fravær på maks 10% Byg bro mellem aktiviteter og 13
14 Hvad skal man overveje når man opstiller en indsatsteori for en indsats? Til sidst vil vi nævne nogle forhold som man skal tænke over når man bruger en indsatsteori til at tydeliggøre og systematisere sin indsats: Indsatsteori er et værktøj der hjælper med systematisk at overveje, drøfte og fremstille indsatser og forestillinger om hvordan de skal virke. Når man arbejder med indsatsteori, er der tale om en analytisk tilgang der giver en klarere forståelse af den indsats man sætter i gang, og et fokus på de vigtigste elementer i indsatsen. En indsatsteori kan i princippet indeholde uendeligt mange dele og virkningsforhold afhængigt af hvor detaljeret den opstilles, og hvor bred en indsats den dækker. For at indsatsteorien skal kunne bidrage til at skabe enkelhed og overblik, er det vigtigt for det første at afgrænse og definere indsatsen og de enkelte aktiviteter ret præcist, for det andet at prioritere og fokusere på de led i kæden der er de vigtigste, så indsatsteorien ikke bliver for kompleks. Når man opstiller trin på vejen og ønskede resultater, er det vigtigt at overveje hvilken tidshorisont de forskellige delresultater skal optræde indenfor. Som grundlag for en evaluering af indsatsen kan indsatsteorien bidrage til at man får øje på de vigtige dele af processen som man bør følge op på i forhold til om indsatsen fungerer som forventet. Ved at følge hele kæden fra aktivitet til resultat kan man få nogle indikationer på om indsatsen virker som forventet. Når man evaluerer ved brug af indsatsteori kan man altså belyse nogle vigtige sammenhænge mellem aktiviteter og resultater. Man vil dog ikke kunne belyse alle sammenhænge og forhold der virker ind på resultaterne. Når man arbejder med indsatsteori, må man løbende inddrage konteksten i sine overvejelser og drøftelser. Det er vigtigt at overveje om der er vigtige forhold som man ikke selv er herre over, som vil have betydning for indsatsens virkning, eller om der er særlige betingelser i konteksten der skal være opfyldt for at indsatsen virker. Det kan også dreje sig om at indsatsen vil have forskellig virkning i forhold til forskellige målgrupper, fx drenge og piger. Forslag til videre læsning Dahler-Larsen, Peter og Hanne Katrine Krogstrup (2003): Nye veje i evaluering. Systime Academic Danmarks Evalueringsinstitut (2008): Handlingsplaner for øget gennemførelse på erhvervsuddannelserne. Analyse af første generation af handlingsplaner for øget gennemførelse. Danmarks Evalueringsinstitut (2008): Virkningsevaluering af læsevejlederen som fagligt fyrtårn. Danmarks Evalueringsinstitut (2009): En lærerig vej til resultater. Håndbog i evaluering ved hjælp af indsatsteori Danmarks Evalueringsinstitut (2009): Handlingsplaner for øget gennemførelse på erhvervsuddannelserne. Analyse af erhvervsskolernes handlingsplaner Kellogg Foundation (2004): Logic Model Development Guide. KREVI (2008): Den logiske model. Byg bro mellem aktiviteter og 14
Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013
Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny
Læs mereSkabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning
Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereUdvikling af evalueringskultur - tilgange og metoder
Udvikling af evalueringskultur - tilgange og metoder ESB-netværket og UddannelsesBenchmark Temadag den 2. april 2014 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) rs@eva.dk Slagplan Refleksioner over
Læs mereBilag 1 - Projektbeskrivelse
Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,
Læs mereSkole med vilje En højtpræsterende og skabende skole
Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole SMTTE-Modellen SMTTE - modellen har sit udgangspunkt i Pædagogisk Center i Kristiansand i Norge, og er i Danmark bl.a. beskrevet af Frode Boye Andersen
Læs mereIndsatsteori for øget gennemførelse på erhvervsskolerne
Indsatsteori for øget gennemførelse på erhvervsskolerne - Workshop 2 af 3 Frederik Kiørboe og Sanya Pedersen Workshop 1 indsatsteori Bedre kendskab til indsatsteori blandt deltagere på workshop Deltagerne
Læs mereGØR FORANDRINGSTEORIEN KLAR TIL EVALUERING
GØR FORANDRINGSTEORIEN KLAR TIL EVALUERING Er vi klar til evaluering? MÅLGRUPPE INDSATSEN PRÆSTATIO-NER (output) - kort sigt mellemlang sigt - lang sigt Den målgruppe som projektets aktiviteter direkte
Læs mereVirkningsevaluering i praksis Erfaringer og udfordringer
Virkningsevaluering i praksis Erfaringer og udfordringer Specialkonsulent Eva Pallesen Metodekonsulent Niels M. Søndergaard Danmarks Evalueringsinstitut Parallelsession 2,3. DES-konference 11. september
Læs mereVEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE
VEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE Indledning Formålet med effektkæden er at have et værktøj til at planlægge og styre vores indsatser efter, hvad der giver effekt for borgerne. Samtidig kan effektkæden bruges
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereHvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering?
Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering? 13.09.2014 Af Maria Rye Dahl, Chefkonsulent i DAMVAD Sessionens program 1) Værktøjet og dets brugbarhed 2) Gruppesummen med udg.pkt.
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereOm at sætte mål for og måle resultater af en kommunal naturfagstrategi
Om at sætte mål for og måle resultater af en kommunal naturfagstrategi Olga Trolle, cand.pæd. i pædagogisk sociologi, konsulent, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU & NEUC 12-06-2018 2 Formål: At øve
Læs mereSamarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring
Læs mereHvordan kan man evaluere effekt?
Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle
Læs mereFokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger
Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at
Læs mereUndervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen
www.eva.dk Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen Sparringsmøder, oktober 2015 Program for dagen 10.00-10.15: Velkomst og gennemgang af dagens program/ v. EVA 10.15 12.00 Præsentation
Læs mereSMITTE_modellen. SMTTE-modellen er aktivitetsbetonet og har således fodfæste i praksis.
SMITTE_modellen Inden for de seneste år er der i stigende grad kommet fokus på vigtigheden af at kvalitetssikre det pædagogiske arbejde i de danske dagtilbud. Kvalitetssikringen kan foregå på mange måder,
Læs mereAT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11
AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER 11.03.2015 DE KRITISKE ANTAGELSER ER AFGØRENDE FORMÅL MED OPLÆG Introduktion til forandringsteori: Hvad er en forandringsteori? Og hvad skal den bruges til? Hvordan udarbejder
Læs mereEffekt og dokumentation af indsatser
NOTAT Effekt og dokumentation af indsatser Introduktion og konceptbeskrivelse 2 Indholdsfortegnelse Figurfortegnelse...3 Effekt og dokumentation af indsatser er vi på rette vej?...4 Baggrund...5 Strategisk
Læs mereNy Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer
Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den
Læs mereOm evaluering af projekter og programteori
Om evaluering af projekter og programteori Søren Andkjær, Lektor Ph.d. Trine Top Thagaard Wengel, Videnskabelig Ass. Forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet
Læs mereFORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING
AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det
Læs mereHandlingsplaner for øget gennemførelse på erhvervsuddannelserne. Analyse af erhvervsskolernes handlingsplaner 2009
Handlingsplaner for øget gennemførelse på erhvervsuddannelserne Analyse af erhvervsskolernes handlingsplaner 2009 Handlingsplaner for øget gennemførelse på erhvervsuddannelserne Analyse af erhvervsskolernes
Læs mereEn lærerig vej til resultater. Håndbog i evaluering ved hjælp af indsatsteori
En lærerig vej til resultater Håndbog i evaluering ved hjælp af indsatsteori En lærerig vej til resultater 2009 Danmarks Evalueringsinstitut Design BGRAPHIC Trykt DeFacto Foto Mette Bendixsen, side 25,
Læs mereResultatdokumentation. Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015
Resultatdokumentation Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015 Dagens oplæg roller, tilsyn og produkter Opgaven er klar men der er mange veje til målet Resultatdokumentation en væsentlig del af socialtilsynets
Læs mereEVALUERING AF PROJEKTER
EVALUERING AF PROJEKTER TIL EVALUERINGEN SKAL I LAVE EN FORANDRINGSTEORI En forandringsteori er et projektstyringsredskab, som skal vise hvilke resultater, man ønsker at skabe for en given målgruppe og
Læs mereBRUG AF FORANDRINGSTEORI
BRUG AF FORANDRINGSTEORI PLAN Forandringsteori Virkningsevaluering Gruppearbejde med case Lidt om: Moderatorer Indikatorer og deres kvalitet 21-04-2016 2 HVORFOR BRUGE FORANDRINGSTEORI? Som supplement
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereaf det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide
fokus på udvikling, dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde SMTTe-modellen - en praksis guide Forord I Odense kommune finder vi det væsentligt at sikre en høj kvalitet i de forskellige pædagogiske
Læs mereEvaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik
Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere
Læs mereSÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING
SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereBilag til pkt. 13. Oplæg til evalueringspolitik for Bornholms Vækstforum. Hvad skal evalueres? 4. juni 2012
Oplæg til evalueringspolitik for Bornholms Vækstforum 4. juni 2012 Evalueringspolitikkens formål er kort sagt at sikre bedst mulig udnyttelse af de ressourcer, der anvendes til at skabe vækst i det bornholmske
Læs mereBeskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole
Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereTæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde
Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Indhold FoU-program om betydning af tæt kobling mellem skole og praktik 3 Dialog med praktiksteder 5 Redskaber til dialog 7 Opgaver
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereRESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne Denne rapport afdækker, hvordan korte uddannelsesaftaler påvirker kvaliteten af praktikoplæringen på erhvervsuddannelserne. Danmarks
Læs mereMetaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007
Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Danmarks
Læs mereEffektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)
Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereEvaluering af studievejledningen 2011 TRIN FOR TRIN
Evaluering af studievejledningen 2011 TRIN FOR TRIN Denne trin-for-trin-guide er tænkt som en hjælp til medarbejderne i University College Lillebælts studievejledninger til at komme i gang med at evaluere
Læs mereGuide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning
Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,
Læs mereKlar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag
Klar til selvevaluering Hæfte til lærerne Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Inspirationsmateriale til gymnasier 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Tekst Pernille
Læs mereFRA IDE TIL AFTALE. 1. Gør jeres formål klart
FRA IDE TIL AFTALE Her finder I inspiration til, hvordan I med udgangspunkt i en løs idé kan arbejde jer hen imod en aftale om resultatløn. I skal blive klar på jeres formål. I skal formulere mål og målemetoder.
Læs mereHjemmeopgave. Oplæg ved Elvi Weinreich. Afleveres af de enkelte ledelsesteam mundtligt d. 9 februar Ledelse & Organisation/KLEO
Hjemmeopgave Oplæg ved Elvi Weinreich Afleveres af de enkelte ledelsesteam mundtligt d. 9 februar 2016 Hjemmeopgaven Udarbejdelse af handling / programteori og effektevaluering (realitetstestning) af indsats
Læs mereEt erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide
Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide Indhold Trin-for-trin-guide 3 Trin 1: Målsætning 4 Trin 2: Rammesæt udviklingsprocessen 7 Trin 3: Planlæg og gennemfør de konkrete aktiviteter
Læs mereVÆRKTØJ 2 UDVIKLING AF FÆLLES FORANDRINGSTEORI
VÆRKTØJ 2 UDVIKLING AF FÆLLES FORANDRINGSTEORI 1. Formål og anvendelse Forandringsteorien er et dynamisk arbejdsredskab, der kan hjælpe jer til at afstemme fælles mål og tilgang for jeres indsats. Gennem
Læs mereSKOLE-HJEM-SAMARBEJDE
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Udviklingsredskab Kære lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om skole-hjem-samarbejde,
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereRefleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan
Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder
Læs mereStandard for den gode praktik
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering
Læs mereForandringsteori og virkningsevaluering. Nete K. Niss, Chefanalytiker, Oxford Research 21/
Forandringsteori og virkningsevaluering Nete K. Niss, Chefanalytiker, Oxford Research 21/11-2018 Plan Forandringsteori Virkningsevaluering Gruppearbejde med case Lidt om: Moderatorer Indikatorer og deres
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereEffekter af fondsprojekter og regionale mål af Karin Jørgensen, KRU, Region Hovedstaden og Maria Rye Dahl, DAMVAD
Effekter af fondsprojekter og regionale mål af Karin Jørgensen, KRU, Region Hovedstaden og Maria Rye Dahl, DAMVAD Sessionens program Præsentation og formål Stigende fokus på evaluering af resultater og
Læs mereVejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07
Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereARBEJDSMILJØSTRATEGI
ARBEJDSMILJØSTRATEGI 2018-2020 ARBEJDSMILJØPOLITIKKENS VISION Vi skaber effektivitet og kvalitet i løsningen af kerneopgaven gennem høj social kapital samt sikre og sunde rammer. 2 Sådan er arbejdsmiljøstrategien
Læs mereKom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Læs mereSocial- og sundhedsuddannelsen
Social- og sundhedsuddannelsen VI TROR PÅ, AT ALLE KAN. Handlingsplan for elevtrivselsundersøgelse 2015 UC Diakonissestiftelsen Jeg er en person, der godt kan lide at kende til og lære nye ting Jeg lærer
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]
Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen
Læs mereUDEVA - Set med andre øjne
UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes
Læs mereGuide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter
Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereEvaluering i praksis. Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november. Ineva Innovativ Evaluering ineva.dk
Evaluering i praksis Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november Hvad skal vi sammen de næste 1,5 time? Formål: Få viden om evaluering i hverdagen Få præsenteret og afprøvet et helt
Læs mereArbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007
Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:
Læs mereEVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11
EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs merePARATHEDSMÅLING. Spiserobotter
PARATHEDSMÅLING Spiserobotter Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 8 Medarbejdere 10 Borgere
Læs mereStrategisk lederkommunikation
Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden
Læs mereStil skarpt på jeres dokumentationspraksis. Inspirationskatalog
Stil skarpt på jeres dokumentationspraksis Inspirationskatalog Inspiration til arbejdet med dokumentation i dagtilbud 3 Skab mening og tydelighed i forhold til en god dokumentationspraksis til forvaltningen
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereGuide til brug af data på erhvervsuddannelserne
Guide til brug af data på erhvervsuddannelserne Indhold 3 Hvorfor denne guide? 8 Elevtilfredshedsundersøgelsen Sådan kan I få et større udbytte af ETU 12 Undervisningsevalueringer Sådan kan I få et større
Læs mereStandard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse
Læs mereDet gode være- og lærested - et implementeringspilotprojekt
Det gode være- og lærested - et implementeringspilotprojekt Udarbejdet af: Jeanett Franci Marschall praktik- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske, SD juni 2011 1 Projektrapport Projektrapport 1.Baggrund
Læs mereLæringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen
Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I
Læs mereKommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune
Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et
Læs mereRefleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning
Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning 1 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder
Læs mereL. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering. Navn. Hold
L. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering Navn Hold LURE bogen er skrevet i Word-format, så man kan kopiere en side og skrive i den. For at bruge indholdsfortegnelsen, skal du derfor holde CTRLknappen
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereBrug af data på erhvervsuddannelserne. Ved Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut, temadag 9. april 2019
Brug af data på erhvervsuddannelserne Ved Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut, temadag 9. april 2019 Dette oplæg Om EVA s undersøgelse Undersøgelsens dataforståelse Datatyper og databrug på erhvervsuddannelser
Læs mereVirksomhedstilfredshedsundersøgelse, VTU. SOSU-uddannelserne 2013.
Virksomhedstilfredshedsundersøgelse, VTU. SOSU-uddannelserne 2013. Randers Social- og Sundhedsskole. Denne VTU er foretaget i november 2013 blandt praktikvejledere på praktiksteder, der har socialog sundhedshjælperelever
Læs mereEVALUERINGS- MODELLER OG METODER NETE KROGSGAARD NISS, SENIORKONSULENT, SFI
EVALUERINGS- MODELLER OG METODER NETE KROGSGAARD NISS, SENIORKONSULENT, SFI PLAN 1. Intro til evaluering 2. Formål/anvendelse 3. Konkrete evalueringsmodeller og metoder i en klinisk undervisningskontekst
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereDefinition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014
Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og
Læs mereEvalueringsstrategi. Pædagogisk Udvikling
Evalueringsstrategi Pædagogisk Udvikling Formål Formålet med denne evalueringsstrategi er at sikre at PU evaluerer og dokumenter sit arbejde med henblik på at kvalificere og synliggøre det. Det vil sige
Læs mereSkive Tekniske Skoles kvalitetskoncept
Skive Tekniske Skole arbejder systematisk med evaluering og kvalitetsudvikling, og det er målet, at det kan bidrage konstruktiv til de fire kvalitetsmål for erhvervsuddannelsernes udvikling. Skolens kvalitetsarbejde
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereHvorfor refleksion ikke er evaluering
Hvorfor refleksion ikke er evaluering Dansk evalueringsselskab årskonference 2016 Aarhus Hvem vi er Hvor vi arbejder Hvad vi vil Speciale i Innovativ evaluering 4 kvinder og 2 mænd Passionerede for at
Læs mereKvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalforvaltninger
Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalforvaltninger 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks
Læs mereKøbenhavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning
Læs mere