venskab og kærlighed til ligegyldighed og konkurrence. Børnene skal kunne mærke deres egne

Transkript

1 Organisering og indhold i SFO: I Toubro SFO arbejdes der med følgende 7 temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Barnets sociale kompetencer 3. Sprog og andre udtryksformer 4. Sundheds og livsstil 5. Natur og naturfænomener 6. Demokratisk dannelse 7. It, medier og kommunikation 1. Alsidig personlig udvikling: r man ikke gør det? Hvad er jeg sæ r mine grænser? Hvordan fortæller jeg til andre, at mine græ længe jeg gider? At bø en alsidig personlig udvikling handler grundlæggende om, at børnene skal opbygge et selvværd, en integritet og række konkrete handlekompetencer, der gør det muligt for dem at kunne tage ansvar for deres eget liv og egen situation under hensyntagen til fællesskabets rammer. Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og ser børn, er vigtige fødselshjælpere for de drømme og ønsker, børn har. Børn har brug for at udfolde sig og afprøve deres potentialer. Muligheden for at forfø ideer, skabe egne projekter og opleve, at de børn og voksne, de er sammen med, anerkender dem for deres indsats, styrker selvvæ verden og realisere sine tanker. Bø r mod til at prøve ting af og tænke og handle innovativt. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af et fæ læ med andre de børn og voksne. Heri ligger, at børn har behov for at lære at tackle de mange forskellige fø r i fællesskabet lige fra engagement, venskab og kærlighed til ligegyldighed og konkurrence. Børnene skal kunne mærke deres egne grænser kunne sige til og fra som en social del af det større fællesskab, der gør verden sjov og udfordrende at væ r de følelsesmæssige erfaringer omsættes til adfærd. Endelig skal børnene lære at strukturere deres egen tid og gennemfø t, de har sat sig for i skolen og i fritiden. Det at have prøvet at udfolde sine potentialer og derigennem øget sit selvvæ ndtere konflikter med de andre bø ndtere følelsesmæssige konflikter inden i sig selv, det at kunne mærke sine egne grænser, og det at kunne strukturere sin tid er alle vigtige erfaringer og kompetencer at have med sig i en undervisningssituation. Det er kompetencer og erfaringer, der eksempelvis bevirker, at man som barn er motiveret for at læ aktivt i undervisningen, ligesom man med disse kompetencer i bagagen hurtigere er klar r timen starter selvom der har været en konflikt i frikvarteret. Samlet set er det derfor arbejdsgruppens vurdering, at elementet omkring børnenes alsidige personlige udvikling er meget centralt i bestræ godt som de kan uanset deres sociale baggrund. læ eget værd lærer deres egne styrker og begrænsninger at kende lærer deres følelser at kende og kan agere hensigtsmæssigt i forhold til dem ndtere konflikter med de andre bø en hensigtsmæ de lærer at strukturere deres egen tid og gennemfø t de har sat sig for

2 2. Sociale kompetencer: Hvad er en god ven? Kan gode venner blive uvenner? Hvordan kan jeg se de andres grænser? Hvordan arbejder man sammen med an r har alle det godt i fællesskabet? Som menneske er man afhængig af at føle sig anerkendt og værdifuld for andre i de fællesskaber man er en del af vigtig for menneskets personlige, sociale og faglige udvikling, som det er for i fæ ledes en forudsætning for, at man som barn og som voksen kan lære noget og udvikle sig. Norddjurs Kommune har defineret, hvad der skal kendetegne de fællesskaber, der skal være i kommunens SFO er og junior r der i visionen for Politik for inklusion og tidlig indsats, at: Alle børn og unge oplever mulighed for at være aktive og ligeværdige deltagere i anerkendende og inkluderende fæ læring og udvikling. adgang til fællesskabet kræ ledes nøglen til fællesskabet, hvor børnene har mulighed for at udfolde sig i leg, i samarbejde med andre om at løse opgaver og realisere drømme. Det er vigtigt, at børnene støttes i at danne venskaber og lære, hvordan man kommer med i og er en del af en gruppe. Det er i fællesskabet med andre, børnene oplever styrke og betydning og det anerkendelse. Det er som medskabere af fællesskabets historie, der fortælles hver dag, at børn bliver socialt kompetente. Børnene skal i omsorg og respekt have mulighed for at udvikle konstruktive og nære relationer til andre mennesker. Der skal være plads til at give udtryk for egne følelser og behov samtidig med, at bø r, at andre har de samme behov. De ovennæ de et undervisningsmæssigt perspektiv og i et trivselsmæssigt perspektiv. Som nævnt er det at føle sig anerkendt og værdifuld i fællesskabet afgørende for, at man kan lære noget og trives og nøglen til fælleskabet ligger i de sociale kompetencer. Og netop derfor er veludviklede sociale kompetencer afgørende for, at børnene kan l for folkeskolen). r mulighed for at udvikle venskaber lærer at være aktive deltagere i og tage ansvar for fællesskabet else for sociale spilleregler kan leve sig ind i andres situation og vise hensyn til andre

3 3. Sprog og andre udtryksformer: Hvorfor skal jeg lære at læse? Kan man fortælle en tegning? Kan man læse musik? Kan man sige noget uden at sige noget? Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces og som skal have opmærksomhed. Talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog er blot nogle af de kommunikationsformer, som alle benytter sig af. Børn skal stø de begreber og regler, der gælder for det talte sprog. For at kommunikere rigtigt er det vigtigt, at bø r sammenhæ det passer i forskellige situationer, ø et. Sprog skaber kontakt, og evnen til at bruge nuancerne i sproget stø elsen af og fra andre. Det er derfor vigtigt at træ børn i fællesskabet kan tale, lytte, stille spø l, give svar og være aktive i at planlægge fælles aktiviteter og projekter de vigtigt at træne sproget, fordi sproget er en forudsætning for frugtbare løsninger af problemer og konflikter. Balancen i fællesskabet afhæ ledes af børnenes evner til at sige til og fra, og om de har de sproglige forudsætninger for at udtrykke, hvad de børn og voksne. Endelig er sproglige færdigheder en indgangsdør til verden en mulighed for at høste viden og erfaringer. Det er derfor vigtigt at støtte børnene i at sæ de oplevelser, de har i dagligdagen. Udviklingen af sprog og læsning hænger tæt sammen. I Norddjurs Kommunes Handleplan for læsning beskrives, hvordan sprogtilegnelse er en forudsætning for læseudvikling, og hvordan begge dele er en lø understøttes alle steder. Ligeledes er det stæ - det ved, at der foreligger en politisk vedtaget Kvalitetsstandard for sprogvurdering og sprogstimu børnenes sproglige viden og færdigheder. ende anser arbejdsgruppen det at kunne beherske sproget som en yderst central kompetence at besidde for bø r de skal indsamle viden om faget og omsæ afgørende for børnenes trivsel, da det eksempelvis giver dem mulighed for at udtrykke forskellige fø en hensigtsmæ de. Samlet set er stærke sproglige kompetencer dermed afgørende i børnenes bestræ l for folkeskolen. lærer at bruge sproget til at udtrykke egne grænser de verbalt og nonverbalt lærer at bruge sproget hensigtsmæssigt i fællesskabet de verbalt og nonverbalt lærer at afkode andres intentioner de verbalt og nonverbalt lærer at bruge forskellige udtryksformer

4 4. Sundhed og livsstil: Hvordan kan jeg se og smage, at maden er sund? Hvorfor er det godt at blive forpustet? Hvordan r i SFO eller juniorklub længere? Børn skal introduceres for det sunde valg i forhold til kost og søvn. Sund mad samt regelmæssig og tilstrækkelig søvn har ikke kun betydning for børnenes fysiologiske udvikling, men gø, at børnene eksempelvis har lettere ved at koncentrere sig i undervisningen, fordi de fysisk og psykisk har et større overskud. Bø introduceres for det sunde valg i forhold til at bruge sin krop og bevæge sig og de skal udfordres til at bevæge sig hver dag. Ved at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, deres udholdenhed og deres bevæ deres forudsætninger for at udvikle sig fagligt, socialt og personligt. I forlængelse her af skal bø introduceres for det br at skabe en aktiv fritid. At bruge kroppen og bevæ en sanselig adgang til verden. Bevægelse baner veje for at udforske, afprø vel som det kulturelle miljø og naturen. en vigtig kompetence at have for børnene. Den personlige hygiejne kan udgøre en barriere for, at børnene er en del af fællesskabet og dermed en barriere for deres muligheder for at lære og trives optimalt. om at have det godt med sig selv og andre at have det psykisk godt. Denne del af sundheden beskrives under emnerne Alsidig personlig udvikling og Sociale kompetencer. Samlet set er det at kende det sunde valg i forhold til kost, søvn, bevægelse og personlig hygiejne og at efterleve dette sunde valg igen et element, der optimerer bø dygtige som de kan og tri understø l for folkeskolen. foretager det sunde valg i forhold til kost foretager det sunde valg i forhold til søvn lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om motion for børn (min. 60 min. pr. dag) lever op til Norddjurs Kommunes sundhedspolitik (KRAM-faktorerne) læ deres personlige hygiejne KRAM-faktorerne refererer til Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Læs Norddjurs Kommunes sundhedspolitik her:

5 5. Natur og naturfænomener: Hvorfor skal jeg være ude? Hvorfor skal jeg have beskidte fingre nogle gange? Hvorfor bliver bladene gule? Hvorfor er det godt at undre sig? Hvordan finder man ud af det, man ikke ved? elsen af den natur, mennesker lever de til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. En naturfaglig dannelse skabes af oplevelser med, interesse for og viden om naturen i et miljø, hvor der er plads til at undres, stille spø l og finde svar. r børn har mulighed for at væ de sind r bø r fantasien og samværet med andre nye spillerum, og bø de kropsligt og mentalt. mark og ved strand har børnene mulighed for at hente fø ndsindtryk om dyr, planter og materialer. De kan bygge, skabe og konstruere og udforske materialer og teknikker. Gennem vidende og medlevende voksne kan bø vigtige erfaringer, eksperimentere og hente masser af viden om naturfænomener og tekniske sammenhænge viden de kan bringe med ind i undervisningen. Endvidere giver naturen børnene mulighed for at systematisere deres omverden og ved selvsyn fatte sammenhænge, der ellers kan være svæ det teoretiske plan. Det gælder f.eks. modsætninger, relativitet, tal, mængder og rækkefølger. At bruge naturen som eksperimentarium og legerum danner grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. baggrund heraf er det arbejdsgruppens overbevisning, at det at kende til, udforske og afprøve naturen er helt afgørende i bestræ, at bø l for folkeskolen. r mulighed for at være i, sanse og opleve naturen og derigennem udvikle sig fysisk og psykisk oplever naturen som et eksperimentarium, hvor man kan hente viden om forskellige sammenhænge lærer at bruge naturen hensigtsmæssigt lærer naturens særtegn og kendetegn at kende

6 6. Demokratisk dannelse: Hvorfor bestemmer de voksne nogle gange? Hvorfor bestemmer de andre børn nogle gange, hvad tur? Hvad betyder det at tage ansvar for sine valg? Det danske samfund er bygget op omkring demokratiske principper, der betyder, at børnene skal forberedes til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. De demokratiske principper udgør en vigtig ramme for børnenes hverdag i SFO, juniorklubber og i skolen og derfor skal børnene kende til og beherske de demokratiske spilleregler. Børn skal opleve og mæ opleve processer, hvor mindretallet bestemmer. Og andre gange igen skal de opleve processer, hvor en udvalgt og repræsentativ skare af bø l at børnene ø i og bidrage til demokratiske beslutningsprocesser, at kunne acceptere den beslutning, der tages i den sidste ende. Viden om og beherskelse af demokratiske spilleregler er en kompetence, som arbejdsgruppen finder central for børnenes bestræ l for vel i et læringsmæssigt perspektiv som i et trivselsmæssigt perspektiv er det væsentligt, at børnene kender til og udnytter mulighederne for at udø beslutninger i deres dagligdag med respekt for fællesskabet. de aktiviteter, der planlægges lærer demokratiets spilleregler at kende i praksis og kan agere efter dem lærer hvilket ansvar den enkelte har for, at demokratiet fungerer

7 7. It, medier og kommunikation: Kan jeg bruge min telefon, tablet eller pc til andet end spil? Kan nogen blive ked af noget, jeg gør jeg tage billeder af alt muligt, jeg mø nettet? Kompetencer inden for it er vigtige fæ linje med at kunne læ r i et moderne og globaliseret samfund, og derfor skal børnene naturligvis være kompetente og oplyste brugere af it. Norddjurs Kommune har en Politik for it og læring, og i den lægges der bl.a. væ, at alle børn i Norddjurs Kommune skal opleve, at digitale læ de software og hardware) er en nødvendig og integreret del af deres læ i politikken, at børnene skal blive i - de kan forholde sig kritisk til mæ dighed. Grundlæggende handler det derfor om, at børnene har adgang til it i form af f.eks. pc er og tablets. Dernæst betyder det, at de voksne omkring børnene skal skabe et miljø, hvor børnene oplever og opdager, at it et element, som man kan skabe noget med linje med en klump ler, en blyant eller en guitar. Endvidere skal børnene lære at navigere i de informatio nettet hvad er relevant viden og hvordan finder man ud af det? Endelig skal bø nettet. Arbejdsgruppen finder, at stærke kompetencer inden for it er afgørende for børnenes muligheder for at blive godt som de kan. I undervisningssituationer skal børnene eksempelvis kunne sø nettet relevant, f.eks. en viden om, at det man uploader af nettet om sig selv eller andre ikke nødvendigvis kan fjernes igen. har adgang til pc er, tablets og internettet i SFO og juniorklubber lærer at bruge it som et arbejdsredskab, som man kan skabe noget med lærer at bruge it som et redskab til at opsøge viden læ r man fæ internettet r en fornuftig og naturlig tilgang til ny informationsteknologi SFO børn pr. 15/8-14 = 54 børn, deraf 38 børn i Lille SFO og 16 børn i StoreSFO. 0. klasse 14 børn I klassen: 15 børn 1. klasse: 12 børn I klassen: 12 børn 2. klasse: 14 børn I klassen: 19 børn 3. klasse: 14 børn I klassen: 22 børn 4. klasse: 2 børn I klassen: 14 børn