Patienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser

Transkript

1 Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Patienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri 2013 Kristineberg København Ø. Telefon Mail psykiatri@regionh.dk Web Dato: 24. april 2014 Ref.: Louise Holm Indhold: Resume Hvad er de overordnede resultater? Fremgang siden 2012 Regionsresultat sammenlignet på landsresultat Forbedringstiltag med afsæt i undersøgelsesresultaterne Bilag: Målgruppe og metode for LUP-psykiatri 2013 Resume Størstedelen af alle patienter har et godt samlet indtryk af deres behandling i Region Hovedstadens Psykiatri. Det gælder også blandt forældre til børn og unge i psykiatrisk udredning eller behandling. 9 ud af 10 patienter både voksne og børn og unge har et godt samlet indtryk af behandlingen. 9 ud af 10 patienter giver en positiv vurdering af tilrettelæggelsen af deres samlede undersøgelses- eller behandlingsforløb. 9 ud af 10 forældre har et godt samlet indtryk af oplevelsen af behandlingen børne- og ungdomspsykiatrien Den samlede tilfredshed blandt patienter, der modtager behandling i Region Hovedstadens Psykiatri, er stort set uændret fra 2012 til 2013, når fokus er på andelen af patienter, der vurderer forløbet i psykiatrien virkelig godt eller godt. Selvom patienter og pårørende/forældre samlet set er tilfredse med Region Hovedstadens Psykiatri, peger deres besvarelser også på forbedringspotentialer. Forbedringspotentialerne viser sig bl.a. i de resultater, der har fået de største andele negative besvarelser, hvilke omhandler følgende forhold: Modtagelse af skriftlig information om sygdom og behandling Kendskab til behandlingsplan Information om livsstil og fysisk helbred Personalets håndtering af fejl Tilbud til forældre og inddragelse af søskende i børne- og ungdomspsykiatrien Brug af og opfølgning på tvang

2 Fakta om LUP Hvert år spørges danske patienter til, hvordan de har oplevet deres møde med hospitalsvæsnet. Undersøgelsen af patienters og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri er således en del af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP). Den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af patienters og pårørendes oplevelser i psykiatrien er gennemført for første gang efter et nyt koncept i efteråret I det nye koncept er spørgeskemaerne ændret. Det vil derfor ikke være muligt at sammenligne direkte med tidligere undersøgelsesresultater før Det nye koncept betyder også, at undersøgelsen af patienternes oplevelser med psykiatrien fremover foretages årligt, mens pårørendeundersøgelsen foretages hver tredje år. Forældre til børn og unge spørges årligt. I undersøgelsen af patienters og pårørendes oplevelser i psykiatrien 2013 indgår seks delundersøgelser: Patienter i ambulant behandling (voksne) Patienter i døgnforløb/indlagte patienter (voksne) Patienter i ambulant behandling (børn & unge) Patienter i dag- og døgnbehandling (børn & unge) Forældre til B&U-patienter i ambulant behandling Forældre til B&U-patienter i dag- og døgnbehandling Som noget nyt i år er undersøgelsen også gennemført blandt børn og unge på dag- og døgnafsnit samt deres forældre. Resultaterne af landsundersøgelsen og de regionale undersøgelser offentliggøres på Sundhed.dk og Danske Regioners hjemmeside den 28. april Hvorfor er undersøgelsen lavet? Regioner, hospitaler og afdelinger kan bruge resultaterne fra LUP til at udpege indsatsområder, hvor der er behov for at forbedre kvaliteten, så patienterne og pårørende oplever bedre sammenhæng i deres forløb, bedre kommunikation og information og færre fejl. Det er vigtigt at spørge patienterne og deres pårørende for at få viden om deres oplevelser. Patienterne og pårørende har desuden en unik viden, da de er de eneste, der gennemgår det samlede forløb, og er derfor også er de eneste, der kan vurdere forløbet i sin helhed. I Region Hovedstaden har i alt patienter og forældre i perioden september til december 2013 besvaret spørgeskemaer om centrale temaer om personalekontakt, behandling og organisering af behandlingen. For børn, unge og forældre er der i alt 625 besvarelser på tværs af fire delundersøgelser, og svarprocenterne er mellem 33 % og Side 2

3 PC Amager PC Ballerup PC Bornholm PC Frederiksberg PC Glostrup PC Hvidovre PC København PC Nordsjælland PC Sct. Hans PC Stolpegård Region Hovedstaden Hele landet 64 %. For voksne indlagte og ambulante patienter er der i alt besvarelser og svarprocenter på hhv. 71 % og 62 % (se mere i tabel 7). Hvad er formålet med undersøgelsen? Formålet med undersøgelsen er at dokumentere, hvordan både indlagte og ambulante patienter og deres pårørende oplever behandlingen i Region Hovedstadens Psykiatri. Undersøgelsens resultater skal give input til det løbende arbejde med at forbedre og udvikle psykiatriens ydelser til patienter og deres pårørende. De overordnede resultater Samlet indtryk Patienter og forældre er overordnet set tilfredse med deres forløb i Region Hovedstadens Psykiatri % af patienterne og forældrene svarer, at de har et godt eller virkelig godt samlet indtryk af deres besøg eller indlæggelse i psykiatrien (se tabel 1 og 2). Det er blandt de indlagte børn og unge, at andelen er 75 %. De indlagte børn og unge svarer på spørgeskemaet under deres indlæggelsesforløb, mens de indlagte voksne, hvor andelen, der har et positivt samlet indtryk, er på 89 %, svarer, når de er længere i deres forløb og står overfor en udskrivning eller overflytning. Tabel 1: Andel positive svar i samlet indtryk for voksne patienter Indlagte Ambulante Side 3

4 Børne- og Ungdomspsykiatrisk center Region Hovedstaden Hele landet Tabel 2: Andel positive svar i samlet indtryk for børn, unge og forældre Indlagte børn og unge Ambulante børn og unge Forældre til indlagte Forældre til ambulante Positive oplevelser og plads til forbedring Når man ser på tværs af delundersøgelserne, er det tydeligt, at der er nogle fællestræk for, hvad der bliver vurderet mest og mindst positivt. For de voksne ambulante og indlagte patienter er følgende aspekter dem, der bliver vurderet mest positivt: Den skriftlige information Personalet lytter Rette behandling Noget af det begge patientgrupper vurderer mindst positivt er følgende: Modtagelse af skriftlig information Kende behandlingsplanen Om personalet har talt med dem om problemer med deres fysiske helbred. For børn og unge er nogle af de ting, de vurderer mest positivt følgende: Personalet lytter Personalet taler forståeligt Personalet skaber en tryg stemning Personalet tager ens synspunkter alvorligt Nogle af de ting, som børn og unge vurderer mindst positivt, relaterer sig til følgende: Information om deres sygdom og behandling Kende behandlingsplan Kende sin kontaktperson For de indlagte børn og unge er tvang desuden noget, de vurderer mindst positivt - herunder: Om der er blevet talt om anvendelsen af tvang efterfølgende Om der er blevet talt om, hvad der kan berolige dem For forældrene gælder det, at de ting, som de vurderer mest positivt, er: Side 4

5 Personalet er interesseret i deres erfaring og viden Personalet lytter til dem og taler forståeligt Personalet er godt forberedt til samtaler Mens nogle af de ting, forældrene vurderer mindst positivt er: Udbuddet af behandlingstilbud Inddragelse af søskende Afsnittets eller ambulatoriets samarbejde med hhv. praktiserende læge og PPR/social forvaltning I tabel 3 og 4 ses de fem spørgsmål, der i hver af de seks delundersøgelser, bliver vurderet henholdsvis mest positivt og mindst positivt. Det er vigtigt at bemærke, at det ikke er præcis de samme spørgsmål, der er stillet på tværs af delundersøgelserne, og at antallet af spørgsmål ikke er det samme på tværs af undersøgelserne. Tabel 3: Mest positive og mindst positive resultater for voksne patienter Indlagte patienter Mest positive resultater Spørgsmål Antal Andel Spørgsmål besva positive svarelser (%) (n) Personalet tog godt imod dig Gruppeterapi/gruppesamtaler har hjulpet Mindst positive resultater Vurdering af skriftlig information Talt om problemer med dit fysiske helbred Samlet indtryk Personalets håndtering af fejl Antal besva svarelser (n) Andel positive (%) Rette behandling Kendte behandlingsplan Personale lytter Modtaget skriftlig information Ambulante patienter Personalet godt forberedt til samtaler Information om din livsstils påvirkning af sygdom Samlet indtryk Kender behandlingsplan Personale lytter Behandlingssamtaler med pårørende har hjulpet Kan åbent fortælle personale om vanskeligheder helbred Talt om problemer med dit fysiske Vurdering af skriftlig information Modtaget skriftlig information Side 5

6 Tabel 4: Mest positive og mindst positive resultater for børn, unge og forældre Indlagte børn og unge Mest positive resultater Spørgsmål Antal Andel besva positive svarelser (%) (n) Personale tog godt imod dig Mindst positive resultater Spørgsmål Antal Andel besva positive svarelser (%) (n) Talt om tvang efter afslutning Personale har tid til at lytte Talt om hvad der beroliger dig Personale skaber tryg stemning Personale taler forståeligt Information om sygdom og behandling Kender behandlingsplan Information om dagligdag og regler Talt om hvordan du kan leve sundt Ambulante børn og unge Forældre til indlagte børn og unge Forældre til ambulante børn og unge Personalet lytter Kender kontaktperson Kan komme i kontakt med personale Information om sygdom og behandling Personale taler forståeligt Information om mulighed for hjælp i ambulatoriet Personale tager synspunkter alvorligt Information om hvordan du kan tackle problemer Taler om spørgsmål der er vigtige for Personalets håndtering af fejl mig Personale imødekommende Samarbejde med praktiserende læge Personale taler forståeligt Mangler ikke behandlingstilbud Trygt ved barn er på afsnit Personale interesseret i din erfaring og viden Rette støtte og behandling Information om mulighed for at indberette fejl Inddragelse af søskende Talt om hvordan barn kan leve sundt Vurdering af skriftlig information Inddragelse af søskende Personale interesseret i din erfaring Samarbejde med og viden PPR/socialforvaltning Samarbejdspartner i behandlingsforløbet Modtaget skriftlig information Lytter til beskrivelse af situation Talt om forventning til kontakt Samlet indtryk af forløb Mangler ikke behandlingstilbud Side 6

7 Fremgang siden 2012 Den samlede tilfredshed blandt patienter, der modtager behandling i Region Hovedstadens Psykiatri, er stort set uændret fra 2012 til 2013, når fokus er på andelen af patienter, der vurderer forløbet i psykiatrien virkelig godt eller godt. Er fokus i stedet isoleret på den andel af patienter, der betegner forløbet som virkelig godt, er der er sket en positiv udvikling. I Region Hovedstaden er der henholdsvis 4 og 6 procentpoint flere ambulante og indlagte voksne, der vurderer deres samlede forløb i psykiatrien som virkelig godt. Fremgangen er mere beskeden blandt forældre til ambulante børn og unge med 2 procentpoint. Stigningen i andelen, der svarer virkelig godt fra 2012 til 2013, er kun statistisk signifikant for de indlagte voksne. Den samlede tilfredshed for ambulante børn og unge er faldet en smule sammenlignet med Der er 2 procentpoint færre patienter, der angiver virkelig godt eller godt, og 5 procentpoint færre patienter, der betegner forløbet i psykiatrien som virkelig godt. Udviklingen er imidlertid ikke statistisk signifikant. Figur 1: Udvikling i samlet tilfredshed fra 2012 til 2013 Region Hovedstadens Psykiatri, procentpoint Virkelig godt/godt Virkelig godt For de fire delundersøgelser, der også blev gennemført i 2012, er der mellem 24 % og 73 % af spørgsmålene, som patienter og forældre vurderer mere positivt i 2013 end i 2012 (se figur 2). Samtidig er der også en del spørgsmål i alle fire delundersøgelser, hvor der i 2013 er et dårligere resultat end i For de ambulante børn og unge gælder det for 65 % af spørgsmålene, hvor tilbagegangen i andelen af positive besvarelser er mellem 1 og 7 procentpoint. Til gengæld er der en fremgang på 73 % af spørgsmålene for de ambulante voksne patienter. Fremgangen i andelen af positive besvarelser er her mellem 1 og 12 procentpoint. Spørgsmålet om modtagelse af skriftlig information er et af de spørgsmål, der i flere af delundersøgelserne er blandt de spørgsmål, patienter og forældre vurderer mindst positivt. Her er der ikke sket en positiv udvikling fra 2012 til 2013 i andelen af patienter og forældre, der oplever, at de modtager skriftlig information om sygdom og behand- Side 7

8 ling. På tværs af tre af delundersøgelserne er der en tilbagegang på mellem 5 og 1 procentpoint. Spørgsmålet om patienten kender sin behandlingsplan er også et af de spørgsmål, der i flere af delundersøgelserne er blandt de spørgsmål, patienterne vurderer mindst positivt. Men samtidig er det også et af de spørgsmål, hvor der ser ud til at være sket er fremgang blandt voksne indlagte og ambulante patienter fra 2012 til På tværs af de to delundersøgelser er der mellem 4 og 7 procentpoints fremgang i andelen af positive besvarelser. Spørgsmålet om personalets håndtering af fejl er endvidere også et af de spørgsmål, der i flere af delundersøgelserne er blandt de spørgsmål, patienterne vurderer mindst positivt. Men samtidig er det også et af de spørgsmål, hvor der ser ud til at være sket en fremgang fra 2012 til På tværs af de fire delundersøgelser er der mellem 4 og 13 procentpoints fremgang i andelen af positive besvarelser. Figur 2: Andel af spørgsmål i 2013 med bedre, dårligere eller uændret resultat ift pørgsmål i 2013 med bedre, dårligere eller uændret resultat ift. 2012* Indlagte voksne Ambulante voksne Ambulante børn og unge Forældre til ambulante Bedre Ingen ændring Dårligere Regionsresultat sammenlignet på landsresultat Alle spørgsmål, der stilles til patienterne og de pårørende i undersøgelserne i Region Hovedstadens Psykiatri 2013, er anvendt på landsplan 1, og svarresultaterne kan derfor sammenlignes med landsresultatet i forhold til, om de ligger over, under eller på niveau med landsresultatet. Nedenfor sammenstilles den samlede patient- og pårørendetilfredshed i Region Hovedstadens Psykiatri med den samlede patienttilfredshed i de øvrige regioner. Der er meget begrænsede forskelle mellem patienttilfredsheden i de enkelte regioner. Den største variation i tilfredsheden findes inden for børne- og ungdomspsykiatrien, se tabel 5. Hos ambulante børn og unge er tilfredsheden højest i Region Sjælland og lavest i Region Nordjylland. De to regioner adskiller sig dog ikke signifikant fra landsresultatet, da de har relativt få svarpersoner. 1 På nær de op til 4 regionale spørgsmål hver region har mulighed for at stille til sidst i skemaet. Region Hovedstaden har 2-3 regionale spørgsmål med, der vedrører deltagelse i behandlingen og opfølgning på medicin. Side 8

9 Region Hovedstaden har derimod en signifikant lavere tilfredshed end de øvrige regioner blandt de ambulante børn og unge. Det omvendte billede tegner sig hos indlagte børn og unge. Her er andelen af patienter, hvis samlede indtryk er godt eller virkelig godt, lavest i Region Sjælland og højest i Region Hovedstaden og Region Nordjylland. Forskellene er ikke signifikante og antallet af svarpersoner er meget lavt. Tabel 5: Andel patienter i pct., der har svaret virkelig godt eller godt på spørgsmålet: Hvad er dit samlede indtryk af dine besøg i ambulatoriet/din indlæggelse på dette afsnit? opdelt på region. Indlagte patienter (voksne) (n=1794) Ambulante patienter (voksne) (n=5471) Indlagte patienter (B&U) (n=177) Ambulante patienter (B&U) (n=1329) % % % % Landsresultat Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Tabel 6: Andel pårørende/forældre i pct.,, der har svaret virkelig godt eller godt på: Hvad er dit samlede indtryk af sengeafsnittets/ambulatoriets kontakt med dig? opdelt på region. Forældre (B&U indlagte (n=139) Forældre (B&U ambulant) (n=1376) % % Landsresultat Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Forbedringstiltag med afsæt i undersøgelsesresultaterne De forbedringspotentialer, der er identificeret i undersøgelsen af patienters og pårørendes oplevelser i RHP 2013, er oplistet nedenfor for henholdsvis patienter (både voksne og børn & unge) og for forældre. Forbedringspotentialerne er i høj grad i tråd med de politiske visioner for psykiatrien og de prioriterede indsatsområder, som fremgår af RHPs Virksomhedsplan for Her er fokus på recovery og inddragelse af patienten, deres pårørende og netværk samt udvikling af en feedback- og forbedringskultur. Fokus er også på kvalitetsudvikling af behandlingstilbud, forskning, sammenhængende patientforløb herunder samarbejde med primærsektor. LUP-resultaterne bekræfter os således i, at RHP har det rette udviklingsfokus i forhold til det, som patienterne og pårørende/forældre efterspørger, at vi bliver bedre til. Side 9

10 Samlet set peger patient- og pårørendeundersøgelsen på, at der er behov for forbedringer i RHP på følgende områder: Patienter: Information og egenmestring/empowerment Modtagelse af skriftlig information om sygdom & behandling Kendskab til behandlingsplan Information om livsstil og fysisk helbred Samtale om egenmestring Behandling Aktiviteter på døgnafsnit Bedre udbytte af gruppeforløb Brugen af og opfølgning på tvang Samarbejde og sammenhæng i forløb Personalets håndtering af fejl Sammenhæng mellem psykiatrien, kommuner og almen praksis Forældre til børn og unge Behandling Behandlingstilbud til barn/ung og forældre Information, inddragelse og samarbejde Modtagelse af skriftlig information Forventningsafstemning vedr. kontakt mellem forældre og personale Inddragelse af og interesse for forældres viden og erfaringer Inddragelse af søskende i BUP På center- og afsnitsniveau er der forholdsvis stor spredning i undersøgelsesresultaterne. Derfor er det væsentligt, at de enkelte psykiatriske centre forholder sig til og samler op på sine center- og afsnitsspecifikke resultater. Det er lagt en plan for, at de psykiatriske centre årligt udarbejder status og handleplan på baggrund af deres LUPrapporter og direkte patientfeedback. Det sker i årligt i maj måned, hvor centercheferne og direktion laver status og drøfter resultater og forbedringstiltag på baggrund af patienters og pårørendes evaluering og feedback til os. Derudover forventes det, at de psykiatriske centre såvel som direktionen drøfter centrets og regionens resultater og forbedringspotentialer i medarbejder- og lederfora samt dialogforum, hvor patienter og pårørende er repræsenterede. Side 10

11 Bilag 1: Målgruppe og metode for LUP-psykiatri 2013 Målgruppe og metode for LUP-psykiatri er kort beskrevet i nedenstående tabel. Der er udarbejdet en skriftlig landsrapport: National undersøgelse af patient- og pårørendeoplevelser i psykiatrien 2012 udarbejdet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling. Tabel 7: Målgruppe, svarprocent og undersøgelsesperiode Målgruppe Udlevering af spørgeskema Inklusionsperiode Antal respondenter og svarprocent Indlagte patienter (voksne) Patienter som er indlagt på voksenafsnit og står foran udskrivelse/overflytning. Personlig udlevering Uge n= 656 Svarpct.: 71 % Ambulante patienter (voksne) Patienter som har personlig kontakt med en eller flere behandlere i den ambulante voksenpsykiatri, og har haft mindst tre kontakter i det aktuelle behandlingsforløb. Personlig udlevering Uge n= 1648 Svarpct.: 62 % Indlagte patienter (B&U dag- og Patienter som er indlagt på et dag- og døgnafsnit for børn og unge. Personlig udlevering Uge n= 59 Svarpct.: 64 % døgnafsnit) Ambulante patienter (B&U) Patienter som har haft mindst to personlige kontakter i det aktuelle behandlingsforløb i den ambulante børne- og ungepsykiatri. Personlig udlevering Uge n= 232 Svarpct.: 33 % Forældre til indlagte B&U Forældre kan være forældremyndighedsindehavere, plejeforældre, værger m.fl. Forældrene skal have haft mindst to personlige kontakter med afsnittet. Personlig udlevering eller sendt med posten Uge n= 51 Svarpct.: 48 % Forældre til ambulante B&U Forældre kan være forældremyndighedsindehavere, plejeforældre, værger m.fl. Forældrene skal have haft mindst to personlige kontakter med ambulatoriet. Personlig udlevering eller sendt med posten Uge n= 283 Svarpct.: 38 % Undersøgelsens temaer Oversigten nedenfor viser undersøgelsernes hovedområder, som er udvalgt på baggrund af interview med patienter og pårørende, regionale fokusområder og temaer i Den Danske Kvalitetsmodel. Side 11

12 Side 12