Kvalitetsrapport 2014

Transkript

1 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Nr. Søby Skole

2 Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side 3 B. Indsatsområder Skoleåret Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen Side 4 Faglige udfordringer for alle vore børn Side 5 RENT LIV for børn og unge Side 6 Skolens selvvalgte indsatsområde Side 7 Skoleåret Kommende indsatsområder Fælleskommunale indsatsområder Dannelse i fællesskab Side 8 Skole - hjemsarbejdet Side 9 Skolens selvvalgte indsatsområde Side 0 C. Vurdering af det faglige niveau Skolens selvvalgte faglige udfordrninger Side Den specialpædagogiske bistand Side Dansk som andetsprog Side 2 D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Den løbende evaluering af elevernes udbytte samt elevernes inddragelse Side 3 Samarbejdet mellem skole og hjem Side 4 E. Rammebetingelser Personale, elevtal, timetal Side 5 Nøgletal, uddannelse, sygefravær Side 6 G. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakter Side 7 Elevers valg efter 9. klasse Side 7 Læseprøver Side 8 Skolebestyrelsens kommentarer til Virksomhedsplanen Side 8 side 2

3 A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner På Nr. Søby Skole arbejder vi på at skabe stor indholdsmæssig sammenhæng i skolens hverdag for såvel elever og personale som forældre. En skole, hvor undervisning og barnets SFO-tid, både i forening og hver for sig, er ligeværdige dele af barnets skoledag. Dette understøttes af, at vi tilbyder eleverne i klasse 27 ugentlige lektioner med en skoledag fra med undtagelse af mandag, hvor skoledagen slutter kl. 3.5 og fredag, hvor skoledagen slutter kl..45. På Nr. Søby Skole præges dagligdagen af både fagdelt og ikke-fagdelt undervisning samt to langere pauser. Skolens lærere samarbejder i såvel klasseteam som to team, yngste- og ældste team. I 4-6 uger om året arbejdes der med fælles emner for alle klasser. Såvel i som udenfor disse emneperioder prioriteres samarbejde på tværs af klasserne højt. Nr. Søby Skole er "Grøn Skole", og det er emner i relation til dette projekt, der præger én af emneugerne hvert år. Forældrne er altid velkomne til at deltage i skolens hverdag. Den måde vi omgås hinanden på, og den pædagogik, vi bygger vores undervisning og hele dagligdag på, tager afsæt i: "Den enkelte i det forpligtende fællesskab". For godt 2½ år siden startede vi på arbejdet med udeskolebegrebet. Det førte blandt til, at en daværende 4. klasse deltog i en "udeskole-dag" med klasser fra hele kommunen. Ideer og erfaringer fra denne dag gav inspiration til andre aktiviteter på skolen - også i relation til "Grøn Skole". Andre klasser har f.eks. flyttet matematikundervisngen udendørs, og lavet forskellige opmålinger, hoppet i hinkeruder, lavet tælleøvelser og trænet tabeller. Udeskole vil forsat være et indsatsområde, hvor flere fag og fagområder inddrages. Ligeledes håber vi, at kunne gøre brug af børnehavens nye hus i skoven. Skolens værdigrundlag For os er det værdifuldt at: - den enkelte elev udnytter sin faglige potentialer optimalt - udvikle den enkelte elev som en del af et fællesskab - skabe helhed, sammenhæng og mulighed for fordybelse i hverdagen for den enkelte elev - eleverne opnår selvværd og selvtillid - alle påtager sig et ansvar i forhold til sig selv og fællesskabet side 3

4 B. Indsatsområder Skoleåret Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen Kvalitetskategorier Fysiske rammer Organisatoriske rammer Personalets opkvalificering Elevers faglige og sociale udvikling Status: Hvor vigtigt er det Gør vi det? for os? Bemærkninger Elevers faglige og sociale udvikling Fysiske rammer Organisatoriske rammer Personalets opkvalificering Hvor vigtigt er det Gør vi det? Fysiske rammer Organisatoriske rammer Skolens lokaler gør det muligt at organisere undervisning Skolen tilpasser timetal for elever med særlige behov. på forskellige måder. 2 Skolens udendørs rammer muliggør at bevægelse indgår 2 varieret i undervisningen. 3 De indendørs rammer gør det muligt at variere brug af 3 bevægelse i undervisningen. 4 Skolens udearealer muliggør ude-undervisning. 4 Skolen tilpasser faglige mål for elever med særlige behov. Skolen anvender holddeling som en naturlig del af dagligdagen. Bevægelse indgår i mange sammenhænge og på mange måder i skolens undervisning. Elevers faglige og sociale udvikling Personalets opkvalificering På skolen følges den enkelte elevs faglige udvikling. Skolens personale anvender varierede arbejdsformer og - metoder. 2 Test og øvrige evalueringer viser, at eleverne udvikler sig 2 fagligt. 3 Skolen arbejder systematisk med at skabe 3 succesoplevelser for den enkelte elev. 4 Skolens undervisningsmiljøvurdering viser, at eleverne 4 trives. Skolen har iværksat tiltag, der opkvalificerer personalet vedr. differentiering. Skolen arbejder systematisk med at understøtte den enkelte medarbejders udfordringer vedrørende differentiering. Skolen har fulgt op på indsatsen omkring udvikling af feedbackkultur. side 4

5 Fælleskommunale indsatsområder Faglige udfordringer for alle vore børn Hvad var de lokale mål for indsatsområdet? At den enkelte elev får mulighed for at udnytte sine faglige potentialer optimalt At skabe helhed, sammenhæng og mulighed for fordybelse i hverdagen for den enkelte elev Hvilke handlinger er der foretaget? Støttetimer - holddeling. Pædagoger m.fl. medvirker ved undervisningen. Emneuger/emneundervisning indgår regelmæssigt. I denne forbindelse anvendes holding på tværs af klasser og årgange. Indikatorer på at målene er nået Ved støttecenterundervisning testes elevernes faglige niveau før og efter de individuelle forløb. I forbindelse med emneundervisning afsluttes altid med en elevfremlæggelse og evaluering. Her fremgår elevernes udbytte tydeligt. Vurdering Da målene vurderes opfyldt, fortsættes den hidtidige indsats. side 5

6 Fælleskommunale indsatsområder RENT LIV for børn og unge Hvad var de lokale mål for indsatsområdet? At inddrage lokalområdet og borgene i skolens Rent Liv-projekt At eleverne oplevede ejerskab og stolthed over lokalområdet Hvilke handlinger er der foretaget? Eleverne lave en "skovrute", hvor der undervejs var poster med differentierede opgaver stillet ved hjælp af QR-koder Eleverne formulerede selv opgaver med (bla.) lokalt islæt Indikatorer på at målene er nået I forbindelse med den årlige jule-klippedag blev blev bedsteforældre "udfordret". Eleverne fremviste ruten og hjalp bedsteforældrene med at anvende QR-funktionen på smartphones. Vurdering Målene blev opfyldt side 6

7 Skolens selvvalgte indsatsområde Udeskole Klasserne har på forskellig vis og med forskellig vægtning arbejdet med udeskole. Eksempler: - En klasse har på et friareal etableret højbede, hvor alm. køkkenurter er dyrket fra frø klasse har over 2 måneder arbejdet med studier i afgrænsede biotoper. - Der blev over længere tid arbejdet med et fugleemne, hvor bl.a skoven blev brugt. Forud havde klassen besøg af en ornitolog, der bla. fortalte om fuglestemmer. - I matematik har klasser lavet tælle- og andre regneøvelser på udearealerne. - I billedkunst er iaggtagelsestegning udført udendørs og der er arbejdet begrebet Landart Der er behov for og ønske om fortsat at have Udeskole som indsatsområde. side 7

8 Skoleåret Kommende indsatsområder Fælleskommunale indsatsområder Dannelse i fællesskab Mål Vi ønsker at sætte fokus på to af temaerne i skolens værdigrundlag: at udvikle den enkelte elev som en del af et fællesskab at alle påtager sig et ansvar i forhold til sig selv og fællesskabet Handleplan En bevidstgørelse af værdierne. Dette tænkes udmøntet gennem - drøftelser på de enkelte klasser - arbejde i teamtiske og eksemplariske forløb - at det medtænkes i forbindelse med emnearbejder Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier At den enkelte elev opleves at tage ansvar for både sig selv og andre elever. Både i faglige og sociale sammenhænge. side 8

9 Fælleskommunale indsatsområder Skole - hjemsamarbejdet Mål Fastholde omfanget under de nye arbejdstidsbestemmelser, samt øge kvaliteten i samarbejdet. Handleplan Eksperimentere med "flydende" forældresamtaler forstået som: Tidspunkt Individult omfang Forældre kan indbydes og forældre kan ønske samtale Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier At forældre, elever og ansatte udtrykker generel tilfredsfredshed med de forskellige rammer for og strukturer i samarbejdet. Eventuelt gennemføres en spørgeskemaundersøgelse til afdækning af, hvilke former for skole - hjemsamarbejde, der foretrækkes. side 9

10 Skolens selvvalgte indsatsområde Udeskole - fortsat Mål At lærere og elever opnår en større erkendelse af de mange muligheder for læring, som skolens nærmiljø rummer. Handleplan Gennem "grønt emne" sættes fokus på målsætningen. Børnehavens hus i skoven søges anvendt til skolens undervisning. Hver klasse forpligtes til én til to gange årligt at fortælle de øvrige klasser, hvilke udeskoleaktiviteter, de har gennemført. Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier At ovenstående handlinger erkendes gennemført. Eventuelle ekstra indsatsområder beskrevet i bilag til Virksomhedsplan side 0

11 C. Vurdering af det faglige niveau Skolens selvvalgte faglige udfordringer Beskrivelse Elevernes læsestandpunkt er fortsat en udfordring og et fokuspunkt. Vurdering og fremadrettet perspektiv Enkelte klassers resultater i nationale test viser et ikke tilstrækkeligt niveau i dansk. I forbindelse med de årlige klassekonferencere indgår disse informationer og initiativer aftales. Der kan f.eks. være tale om Skub-kurser eller længerevarende individuelle forløb. Den specialpædagogiske bistand Beskrivelse af skolens arbejde Vurdering og fremadrettet perspektiv side

12 Dansk som andetsprog Beskrivelse af skolens arbejde Vurdering og fremadrettet perspektiv side 2

13 D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Den løbende evaluering af elevernes udbytte samt elevernes inddragelse Status: Hvor vigtig er det Kvalitetskategorier Gør vi det? for os? Løbende evaluering 4 4 Elevrådsarbejde 3 4 Rammesætning 3 4 Klassen 3 4 Den enkelte elev 3 4 Evt. bemærkninger Kvalitetsrapport Den enkelte elev Løbende evaluering Elevrådsarbejde Hvor vigtig er det for os? Gør vi det? Klassen Rammesætning Hvor vigtig er det for os? Gør vi det? Løbende evaluering Klassen Alle elevers faglige niveau dokumenteres ved hjælp af bagudrettede standardiserede tests (summative test) 2 Alle elevers faglige niveau dokumenteres og synliggøres i 2 elevplanen 3 Det faglige niveau dokumenteres både ved bagudrettede 3 og udviklingsfokuserede evalueringer (summative og formative test) 4 Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem 4 lærere og elever (og forældre) i en fremadrettet indsats Elevrådsarbejde Skolen har et elevråd, og der er udarbejdet principper for elevrådets arbejde og funktion 2 Eleverne har gennem elevrådet indflydelse på 2 beslutninger om de fysiske rammer både ude og inde I de enkelte klasser bliver eleverne hørt i forhold til valg af faglige emner Klassen bliver inddraget til evaluering og valg af nye emner og arbejdsformer. Klassen bliver regelmæssigt inddraget i valg af emner, arbejdsformer og klassens sociale udvikling Klasseteamene arbejder systematisk med at inddrage eleverne i evaluering, planlægning af faglige og sociale udvikling Den enkelte elev Den enkelte elev bliver inddraget omkring egen udvikling Den enkelte elev oplever indflydelse på egen udvikling og egne læringssituationer 3 Elevrådet udtrykker, at de har indflydelse på planlægning 3 og udvikling af dele af undervisningen 4 Elevrådet bliver systematisk inddraget i planlægning og 4 udvikling af undervisningen, skolens dagligdag og de fysiske rammer Rammesætning 2 3 Alle elever har en elevplan, der udarbejdes årligt. Mål er afstemt mellem skole og hjem. Skolen har et samlet koncept for elevplaner med dokumentation for barnets aktuelle læring Elevplanen er et væsentligt redskab i kommunikation og samarbejde med elever og forældre Den enkelte elev får respons fra lærere og andre elever til egen videreudvikling Den enkelte elev arbejder systematisk i samarbejde med lærerne og andre med egen udvikling og læringsstrategier 4 Elevplanen bliver systematisk drøftet i team omkring den enkelte elev som udgangspunkt for elev- og forældresamarbejdet side 3

14 Samarbejdet mellem skole og hjem Status: Hvor vigtig er det Kvalitetskategorier Gør vi det? for os? Forældrene til den enkelte elev 4 4 Klasseforældreråd 3 3 Skolebestyrelser 3 4 Kommunikation 2 3 Planer for udvikling Kvalitetsrapport Forældrene til den enkelte elev Hvor vigtig er det Gør vi det? Kommunikation 0 Klasseforældreråd Skolebestyrelser Hvor vigtig er det for os? Gør vi det? Skolebestyrelser Skolebestyrelsen drøfter sjældent samarbejdet mellem skole og hjem. Klasseforældreråd Forældre i de enkelte klasser bliver hørt i forhold til enkelte emner. 2 Der er på skolen udformet principper for samarbejdet 2 mellem skole og hjem. Klasserne har forældreråd, som er mere eller mindre aktive. 3 Skolebestyrelsesmedlemmer deltager lejlighedsvis på 3 forældremøder/klasseforældremøder for at skabe et godt samarbejde. 4 Skolebestyrelsesmedlemmer deltager løbende og gennem 4 forskellige fora i et systematisk samarbejde mellem skole og hjem. Kommunikationen Forældre til den enkelte elev På skolens hjemmeside kan forældre finde praktiske informationer. Forældrene i den enkelte klasse samarbejder indbydes med skolen. Skolen og klasseforældrerådene samarbejder systematisk om den faglige såvel som den sociale udvikling. Forældre til den enkelte elev bliver inddraget omkring elevens udvikling. 2 Skolen har en skriftligt udarbejdet kommunikationspolitik. 2 3 Kommunikationen er gensidig. Forældrene giver 3 tilbagemeldinger og bidrager på forespørgsler ved indkaldte møder. 4 Forældrene deltager og bidrager aktivt i alle former for 4 kommunikation f.eks. på nettet, ved møder i formelle sammenhænge og når skolen beder om det. Forældre til den enkelte elev oplever indflydelse på elevens udvikling. Forældre til den enkelte elev får respons fra lærere vedrørende forhold til elevens videreudvikling. Forældre og den enkelte elev samarbejder systematisk med lærerne og andre omkring elevens udvikling. side 4

15 E. Rammebetingelser Personale Antal fuldtidsstillinger Antal personer Skoleleder,00 Viceinspektør Afdelingsledere Souscheflærere,00 SFO-leder,00 USFO-leder Administrativt personale 0,4 Lærere 8,75 9 Heraf lærere i normalklasser Heraf lærere i specialklasser Heraf lærere i modtageklasser Bh.kl.lærere,00 Pædagoger 2,50 3 Pædagogmedhjælpere,20 2 Undervisningsassistenter,00 Teknisk serviceleder 0,4 Servicemedarbejdere Andet ex. Flexmedarbejdere Elevtal 0. klasse. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 0. klasse Elever i alt Specialklasser Modtageklasser Dansk som andetsprog Antal børn som har fået skoleudsættelse pr. august 203 SFO bh.kl kl. SFO procent af antal mulige børn Timetal 203/204 Klassetrin Timetal Dansk Humanistiske fag Matematik Naturfag totalt Praktisk/musiske fag Klassens tid Samlet Antal elever Antal spor %. 3. klasse klasse klasse min. vejl. planlagt min. vejl. planlagt min. vejl. planlagt Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? 00 % Evt. forklaring 00 % er udtryk for, at ved læreres fravær er der lavet forskellige former for vikardækning. Klasser hjemsendes ikke evt. lærerfravær. side 5

16 Nøgletal for normalklasser Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Ressource afsat til specialpædagogisk bistand Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog Elevernes fravær Skoleåret 203/204 Dage pr. elev 2, ,6 Nøgletal for specialklasser (kun for skoler, hvor det er aktuelt) Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Elevernes fravær Skoleåret 203/204 Dage pr. elev Nøgletal for modtageklasser (kun for skoler, hvor det er aktuelt) Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Elevernes fravær Skoleåret 203/204 Dage pr. elev Rammebetingelser i øvrigt Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 37,4 % Fysiske rammer Skolebygningernes areal - etage- m² Udearealer m² Andet m².967 ca Ressourcer anvendt på efter- og videreuddannelse og anden kompetenceudvikling i gennemsnit pr. medarbejder Timer - fælleskommunale midler tildelt skolen til uddannelse Skolens kr. tildeling via ressourcetildelingsmodellen 203/ Timer - yderligere lokale midler forbrugt af skolen til uddannelse ca. 300 Kursusafgift, deltagerbetaling mv. -yderligere lokale midler forbrugt af skolen til udd Sygefravær 203 Medarbejdernes fravær i % af skolens samlede tid (Skive Kommunes lønsystem) Skive Kommune (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) Landsgennemsnit (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) Evt. forklaring 2,%,3% 3,7% Medarbejdere med særlige uddannelsesforløb Læsevejleder Matematikvejl. Skolebib. Specialvejl. AKT-vejleder Praktik-vejl. Antal pt. 2 5 side 6

17 F. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakterer Gennemsnitskarakterer prøvetermin maj/juni 204 Obligatoriske fag Dansk læsning Dansk retstavning Dansk skr. Fremstilling Dansk mundtlig Dansk orden Matematik færdigheder Matematik problemløsning Engelsk mundtlig Fysik/kemi mundtlig Karakter Antal elever på særlige prøvevilkår Geografi Biologi Engelsk skriftlig Tysk/fransk Historie Samfundsfag Kristendomskundskab Udtræksfag Karakter Antal elever på særlige prøvevilkår Frivillige fag Karakter Antal elever på særlige prøvevilkår Elevers valg efter 9. kl. Erhvervsudd. Gymnasiale udd. 0. kl. HG SOSU HTX-STX- Andet EUD-TEK HHX-HF 202/ /204 Landsgns. 202/ /204 Landsgns. 203/ kl. Erhvervsudd. Gymnasiale udd. Andet side 7

18 Læseprøver Grøn Gul Rød 0. kl. - Alle bogstaver. kl. - Ordlæs 2. kl. - Sætningslæs 3. kl. - SL60 A+B C Ø Tilfredsstillende På vej Særlig indsats 88% 8% 4% 00% 0% 0% 00% 0% 0% 96% 4% 0% 00% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Grøn Gul Rød 20% 0% 0% 0. kl. - Alle bogstaver. kl. - Ordlæs 2. kl. - Sætningslæs 3. kl. - SL60 Vurdering af hvordan elever i specialklasser, specialskoler, elever der modtager dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Skolebestyrelsens kommentarer til skolens virksomhedsplan Skolebestyrelsens har ingen yderligere kommentarer til skolens virksomhedsplan Afleveringsfrist 5. juni 204 Skoleleder: Skolebestyrelsesformand: Poul Krag Connie Justesen side 8