1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling?

Transkript

1 Workshop 1A Netværksstrategier 1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling? - Mere samarbejde med fagpersoner, tolk og målgruppe. Mere dialog! Dialogen gør det nemmere at afstemme de indbyrdes forventninger - Hav tillid til samarbejdspartnerne - Nedsæt forventningerne til de formelle procedurer fx afrapportering og mødeafholdelse når man bruger utraditionelle kanaler, men hold fast på, at der skal være en vis kvalitet. 2. Hvordan sikrer man sig, at de personer, som man allierer sig med, er centrale i forhold til og respekterer de personer, man ønsker at komme i kontakt med? - Sladder, hierarki og personlige agendaer kan være ødelæggende for troværdigheden af kommunikationen - Det kan fremme troværdigheden af kommunikationen, o hvis man først afdækker relationerne blandt målgruppen o hvis underviserne er ønskede af foreninger og brugere o hvis underviserne har faglige/pædagogiske kvalifikationer. Etnicitet er ikke kun en kvalifikation i sig selv o hvis man går på tværs af forvaltninger og trækker på andre aktørers viden og erfaring fra området o hvis man bruger eksisterende foreninger/netværk 3. Hvordan kan man inddrage bredere netværk, som har betydning for personens ageren? - Brug de metoder, der virker i forhold til social ulighed i sundhed - Husk at inddrage mændene, også de unge mænd! - Hvis det viser sig svært at nå mændene så brug aktiviteter (fx motion) frem for oplysning (det fremmer motivationen blandt mændene) - Samles om det målgruppen er motiveret for, det øvrige emner kan derefter kobles på - Der er interesse for fx børnesundhed blandt fædrene men vær åben over for, at indsatsen måske skal se lidt anderledes ud (spørg fædrene, hvad der interesserer dem) - Spørg folk hvad de har brug for - målgruppeinddragelse - Fokuser på ressourcer frem for begrænsninger hos målgruppen

2 Workshop 1B Træning af sundhedsprofessionelle Der efterlyses et nationalt videnscenter med et tværfagligt netværk. Man skal indtænke interkulturelle kompetencer i relevante grunduddannelser. Ikke kun i sundhedsuddannelserne, men også andre CVU og kortere uddannelser. Interkulturelle kompetencer skal være del af alle forløb, snarere end et særligt kursus eller forløb. Det skal være en del af de kurser, forløb, uddannelser osv. som allerede er. At der er en Master undervejs på cvu-erne omkring interkulturelle kompetencer. Denne vurderes også som god for særlige eksperter. Èn foreslår, at man kan anvende en model som i Holland, hvor alle sundhedsprofessionelle skal holde sig opdaterede via et efteruddannelses pointsystem og at kurser om interkulturelitet giver point på lige fod med andre kommunikations og faglige kurser. Der skal være mulighed for uddannelse af sundhedsprofessionelle fra centralt hold, fordi det kvalitetssikrer uddannelserne. Selvom det er en god idé at inkludere mere undervisning i kulturelle kompetencer i grunduddannelserne, skal det sikres, at det også bliver en del af efteruddannelser for personer som til hverdag arbejder med området. De skal have mulighed for at udveksle erfaringer og få ny viden i forhold til deres lokale problemstilling. Der skal tildeles ressourcer til området og medarbejdere skal belønnes for at deltage i efteruddannelse i dette område via point, fx som løntillæg som Københavns kommune gør for de kortuddannede. Der skal være opfølgning som efteruddannelseskurser og i praksis på efteruddannelserne. Man skal bruge de etniske minoritetspersoner som ressourcepersoner, men de skal også klædes på i forhold til at løfte opgaven. Der var generel fokus på, at det er nødvendigt med mere viden om interkulturelle processer og forventninger til roller i mødet, mere end på viden om den enkelte etniske gruppe. Det er en viden, som ikke kun sundhedsprofessionelle, men fx også socialrådgivere, kan have gavn af. Ønske om mere viden om interkulturel kommunikation fremfor om specifikke kulturer. Ønske om mere viden om metoder til at fremme familiernes mestring og coping. (Fx coaching). Sundhedsprofessionelle er i forvejen trænet til at tage udgangspunkt i og sætte fokus på den enkelte. Man skal inddrage de etniske minoriteter i den direkte forebyggelse, såvel som kilder til viden. Der fremkom et ønske om i højere grad at bruge de etniske ressourcepersoner der er på fx uddannelsesstederne og styrke dem. Man skal inddrage de etniske minoriteter i træningen af de sundhedsprofessionelle på flere niveauer: - som ovenfor via uddannelserne - som sundhedsformidlere i den direkte kontakt med borgerne og brugerne - som trænere af sundhedprofessionelle. Måske noget med at invitere brugere ind og dele erfaringer om deres hverdag og sundhedsproblemer? Måske som rollemodeller for de

3 sundhedsprofessionelle: Fatima har tabt 38 kilo, hun fortæller, hvordan hun gjorde til de sundhedsprofessionelle, som så bruger den gode historie i videre forløb med andre overvægtige.

4 Workshop 2A Målrettet informationsmateriale Der efterlyses en central opsamlingsbank for informationsmateriale udviklet lokalt, således at man kan udveksle ideer og ikke behøver at opfinde den dybe tallerken igen og igen. Det skal være visuelt materiale. Fx DVD er der både vises på centrale steder i homogene grupper, og som det er muligt for brugerne at låne med hjem. De kan også vises i fx venteværelse og lægge op til drøftelse med ressourceperson/ den man venter på (læge, socialrådgiver osv.) Når DVD vises offentligt, skal de følges op af en debat med en sundhedsprofessionel /ressourceperson, som kan stille og svare på uddybende spørgsmål. I materialet skal man lige såvel have fokus på social gruppe som på kulturel baggrund i målgruppen. Det er nødvendigt med en styrket målgruppeafklaring, når nyt materiale udvikles og kvalitetssikres. Der er forskel på karakteren af materiale. DVD om generelle emner skal produceres af Sundhedsstyrelse og fx patientforeninger. Det er vigtigt, når fx patientforeninger udvikler materiale, at de kvalitetsstemples af Sundhedsstyrelsen og ikke står alene. Der er næsten ikke grænser for, hvilket materiale man kunne ønske sig fra Sundhedsstyrelsen. Det skal dog være overordnede generelle problemstillinger, som belyses visuelt og som skal følges op af lokal vejledning. Lokalt kan små enkle papirer med information a la blodtryk, dato og tid og sted produceres og uddeles i lokalområderne af sundhedsprofessionelle / sundhedsformidlere, som har deres hverdag i lokalområdet. De har til formål at huske borgeren på møderne og det som den sundhedsprofessionelle har fortalt mundtligt. Andre materialer fra andre aktører end Sundhedsstyrelsen kan også anvendes. Fx kostkompasset fra Fødevarestyrelsen eller visuelle tegninger af sukkerknalder / fedt i kost. Det sundhedsfaglige er det samme uanset kultur og socialgruppe. Det skal tilpasses den enkeltes viden og status! Det er vigtigt, at det er det sundhedsfaglige der er i fokus i indholdet.

5 Workshop 2B Målrettet rådgivning 1. Hvilke forhold er centrale, hvis vi vil sikre, at målrettede rådgivningstilbud når særligt de mest udsatte målgrupper? - Tværfagligt samarbejde giver synergi effekt, også mht. rekruttering - Få overblik over tilbuddene i lokalområdet, og gå gennem anerkendte/etablerede tilbud - Tag udgangspunkt i brugernes oplevede behov giv plads til bottom up - Lokalt er der også behov for overblik over, hvad der foregår på nationalt plan og andre lokale tiltag. Dette giver inspiration og mulighed for samarbejde. - Styrkes den sociale kapital i et område generelt, gavner det også de særligt udsatte - Gå i dialog med brugerne om sundhedsopfattelser/sygdomsopfattelser. - Husk mændene! Både som indgang til kvinder/familierne og som målgruppe for deres egen skyld. - Vær forsigtig med stigmatisering og at skabe parallelle systemer. - Den fysiske placering af tilbud kan være en barriere. Mød borgerne hvor de er. - Der skal være økonomiske ressourcer! 2. Hvordan kan der udarbejdes tilbud målrettet etniske minoriteter, inden for de rammer de fleste kommuner har i dag? - Gå gennem de tilbud der allerede findes i lokalområdet - Indtænk bevidst etniske minoriteter i eksisterende tilbud. Overvej: hvad skal der til for at få gruppen involveret: tolk, beliggenhed, særlige undervisere, reklame osv. Husk sprogbarrierer! - Ikke alle tilbud skal målrettes. - De praktiske rammer skal sikres: lokaler, økonomi, personale osv. 3. Hvor ligger de væsentligste udfordringer, når man skal sikre ledelsesmæssig opbakning til etablering af målrettede rådgivningsindsatser? - Der er behov for udarbejdelse af strategier og politikker. Disse skal gerne gå på tværs af sektorer/forvaltninger. - Der skal sættes fokus på de gode historier overfor både beslutningstagere og offentligheden (pressen) - Politisk opbakning sikres gennem nationale anbefalinger/retningslinier - Nedskrevne lokale prioriteringer hjælper - Sikre vidensdeling både mellem niveauer og forskellige aktører - Der er behov for at vise at tiltag virker. Tal skal vise, at det også betaler sig økonomisk. - Sikre at politikere og ledere ved nok om ulighed i sundhed. - Der mangler en samling af viden, der er let for embedsmænd at sætte sig ind i og videreformidle til politikere.