Procedure for vejledning om uddannelse og erhverv og indstilling til STU.

Transkript

1 København 10. marts Procedure for vejledning om uddannelse og erhverv og indstilling til STU. Hvem skal målgruppevurdere til STU? 1. Hvem skal vejlede elever i grundskolen og evt. målgruppevurdere til STU? Den UU-vejleder, der er tilknyttet den unges grundskole/10. klasse/skoletilbud, udarbejder en målgruppevurdering i forhold til STU samt en uddannelsesplan for den unge jvf. vejledningsloven. Målgruppevurderingen med uddannelsesplan jvf. vejledningsloven sendes til det UU-center, som forestår UU-vejledningen i betalingskommunen. Lovgrundlag: Lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m. v., LBK 995 af 12. september stk Hvem skal vejlede og evt. målgruppevurdere elever til STU på skoler, som ikke benytter UU? Når eleven modtager undervisning på en efterskole, gælder aftalen med Efterskoleforeningen: ( Hjemkommune er folkeregisterkommunen.) (Det er UU-centeret i den unges hjemkommune, der har opgaven og ansvaret for indstillingen til det kommunale visitationsudvalg og udarbejdelse af det første udkast til en uddannelsesplan. Efterskolen retter derfor så tidligt som muligt, gerne i oktober/november måned og allersenest medio januar i udskolingsåret, henvendelse til UU-centeret i elevens

2 hjemkommune og drøfter muligheden for et STU-forløb. Herefter aftales den videre proces mellem efterskole og UU-center, herunder hvornår uddannelsesplanen (jvf. Vejledningsloven) sendes til UU. OBS. Disse elever skal igennem Optagelse.dk Efterskolen har ansvar for en fyldestgørende skriftlig information om elevens uddannelsesog vejledningsforløb, samt begrundelse for, at der gennem UU-centeret foretages en indstilling til et STU-forløb. Informationen bør indeholde forslag til indhold og mål for STU-forløbet ud fra efterskolens konkrete erfaringer med den pågældende elev. Hertil er der udarbejdet en Skabelon til målgruppevurdering i UU, som udfyldes af efterskolen. Efter aftale med UU-centeret indsamler og fremsender efterskolen alle relevante sagsakter* samt indhenter de fornødne samtykkeerklæringer hos forældrene, således at elevens hjemkommunes UU-center kommer i besiddelse af alle relevante bilag og informationer til brug for den endelige indstilling. *Det kan f.eks. være - lægepapirer, der dokumenterer diagnoser og/eller beskriver andre undersøgelsesresultater, - psykologiske udredninger - kan komme fra en bred vifte af instanser, oftest PPR, seneste skoleudtalelse fra grundskolen mm.) For de Frie Fagskoler gælder samme procedure som for efterskolerne. Går eleven på en fri grundskole eller lignende, som ikke benytter UU, er det UU i elevens hjemkommune, der udfærdiger målgruppevurdering til STU, herunder en uddannelsesplan (jvf. Vejledningsloven). 3. Hvem skal vejlede og evt. målgruppevurdere unge til STU efter grundskolen? Al vejledning og målgruppevurdering, der ligger forud for STU-uddannelsens påbegyndelse, skal forestås og betales af opholdskommunen jf. vejledningslovens 3 stk. 3 (LBK 995 af 12/09/2014) Her gælder samme krav om målgruppevurdering og uddannelsesplan jvf. Vejledningsloven.

3 Lovgrundlag: Lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m. v., LBK 995 af 12. september stk. 3. Minimumskrav til målgruppevurdering til STU: Målgruppevurderingen til STU skal dokumentere, at eleven / den unge ikke vil kunne påbegynde og gennemføre en ordinær uddannelse, EGU eller KUU og skal som minimum indeholde følgende: Målgruppevurderingen udformes så den indeholder relevant information om: Foreløbig uddannelsesplan jvf. vejledningsloven. Aktuel status på den unge herunder, hvad der har været forsøgt i forhold til ordinær uddannelse, KUU, EGU, eventuelt med støttebehov eller andre aktiviteter, herunder praktik, arbejde, andre udviklende og forberedende forløb blandt andet med en kort evaluering af disse tidligere forløb. Den unges begrænsninger underbygget af dokumentation på diagnoser og lignende. Den unges resurser: Hvad er den unges interesser og styrker?

4 Dokumentation kan f. eks. være: Lægejournal PPR-udtalelse Udtalelse fra skole, efterskole, produktionsskole etc. Udtalelse fra sagsbehandler, beskæftigelsesmedarbejder Evaluering fra evt. praktikvært Ovenstående indhentes og videresendes med baggrund i Samtykkeerklæring. Når eleven er målgruppevurderet til STU 1. Hvem skal indstille til, vejlede under STU, tilrette og afslutte uddannelsen? Det er UU i betalingskommunen, som varetager alle opgaver jvf. STU-loven. Lovgrundlag: LBK nr 783 af 15/6/2015 Med henvisning til:

5 Bekendtgørelse om Lov om social service, LBK nr 1053 af 08/09/2015 Retssikkerhedsloven, LBK kap Hvad er proceduren for unge, der boplaceres i en anden kommune, mens de er i gang med en STU? Hvis den unges betalingskommune boplacerer den unge i en anden kommune, varetager UU i betalingskommunen fortsat vejledningen. Lovgrundlag: STU-lovens 5a. stk. 3 (LBK nr 783 af 15/6/2015) Med henvisning til: Bekendtgørelse om Lov om social service, LBK nr 1053 af 08/09/2015. Retssikkerhedsloven, LBK kap Hvad er proceduren for unge, der af egen drift flytter til en anden kommune, mens de er i gang med en STU? Hvis betalingsforpligtelsen overgår til den nye kommune, overtager UU i tilflytterkommunen vejledingen af den unge. Hvis den unge fortsætter sin STU på det bevilgede uddannelsessted, kan deres STU overføres, såfremt afgivende UU sørger for at følgende dokumenter overgives til modtagende UU: Bevillingsbrev i kopi Underskrevet kopi af indstilling og uddannelsesplan Bilag til indstillingen i kopi

6 Hvis den unge i forbindelse med flytningen afbryder uddannelsen, kan tilflytterkommunen beslutte, at der skal træffes ny afgørelse om målgruppe og uddannelsesplan. Denne opgave udføres af UU i tilflytterkommunen. Lovgrundlag: STU-lovens 5a. stk. 3 (LBK nr 783 af 15/6/2015) Med henvisning til: Bekendtgørelse om Lov om social service, LBK nr 1053 af 08/09/2015 Retssikkerhedsloven, LBK kap. 3 Det skal samtidig pointeres, at Vejledning til STU-loven, VEJ nr 9569 af 16/11/2011 jvnf. retsinformation er historisk:

7 Vedr. tolkning af lovgrundlaget henvises til præcisering fra Ministeriet for Børn og undervisning: UU Vestsjælland att.: Jacob Mortensen Willemoesvej 2 B 4200 Slagelse

8 Ved af 3. september 2015 har UU Vestsjælland anmodet om, at Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling tager stilling til et forslag til fælles retningslinjer for UU centrene om ansvarsfordelingen mellem UU centrene for så vidt angår vejledning af anbragte unge, der visiteres til ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov. I denne anledning skal Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling oplyse følgende om retstilstanden på området: 1. 5 a, stk. 3, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 5 a i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov blev indsat i loven ved lov nr. 612 af 12. juni 2013 om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Det var hensigten med lovens 5 a, at der skulle skabes klarere rammer for den mellemkommunale refusion. I de tilfælde, hvor den unge visiteres til et midlertidigt botilbud m.v. i en anden kommune, var det desuden hensigten, at kommunernes handle- og betalingsforpligtelse skulle svare til, hvad der gælder på det sociale område. Det er fastsat i lovens 5 a, stk. 3, at Visiteres en ung til et botilbud efter 9, stk. 7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller anbringes den unge uden for hjemmet, og visiteres den unge til en 3-årig ungdomsuddannelse, finder reglerne i kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område anvendelse. Der fremgår følgende af forarbejderne til 5 a, stk. 3 (lovforslag nr. L 213, der er fremsat den 25. april 2013 af børneog undervisningsministeren, nr. 7 i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser): Hvis kommunen samtidig med visiteringen af den unge på 18 år og derover til et uddannelsesforløb efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov visiterer den unge til et botilbud til midlertidigt ophold efter servicelovens 107 i en anden kommune, er det fraflytterkommunen, der er handlekommune i forhold til den unge i forhold til indsatser efter serviceloven. Den oprindelige opholdskommune har i disse situationer medvirket til, at den unge har ophold i et botilbud. Efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har fraflytterkommunen herefter både handle- og betalingsforpligtelsen for disse unge i relation til ydelser efter lov om social service.

9 Fraflytterkommunen har ansvaret for at tilbyde den 3-årige ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov til unge, som bor i kommunen (er tilmeldt folkeregisteret), og kommunen skal samtidig betale for udgifterne til ungdomsuddannelsen. Det følger af lovens 2 og 5 samt af lovbemærkningerne hertil. Er en ung under 18 år anbragt uden for hjemmet, får den unge selvstændig opholdskommune i den kommune, som har truffet afgørelse om anbringelsen efter kapitel 11 i lov om social service. Kommunalbestyrelsen, der efter lovens 5 a, stk. 3, har handle- og betalingsforpligtelsen til at tilbyde ungdomsuddannelsen til en ung, er også forpligtet til at sørge for, at Ungdommens Uddannelsesvejledning udfører de opgaver, der er fastsat i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Denne kommunalbestyrelse er også forpligtet til at afholde udgifterne herved. Der er intet i loven til hinder for, at kommunalbestyrelsen efter overenskomst med kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den unge midlertidigt opholder sig, helt eller delvist kan lade Ungdommens Uddannelsesvejledning i denne kommune udføre de opgaver, der er fastsat i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Unge, der er fyldt 18 år Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling skal bemærke, at 9, stk. 7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (lovbekendtgørelse nr af 23. september 2014) kun omfatter personer, der er fyldt 18 år, og som får midlertidigt ophold i en af de boformer, der er nævnt i bestemmelsen, herunder boformer efter og 192 i lov om social service. I de tilfælde, hvor opholdskommunen eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at en person, der er fyldt 18 år, får midlertidigt ophold i en af de omfattede boformer i en anden kommune, er det fortsat den oprindelige opholdskommune, der skal tilbyde den unge ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov og afholde udgifterne herved. Den oprindelige opholdskommunes forpligtelse til at tilbyde ungdomsuddannelsen og afholde udgifterne herved består, så længe den oprindelse opholdskommune er forpligtet til at yde hjælp efter lov om social service, jf. 9, stk. 8, i lov om retssikkerhed m.v. Der fremgår følgende af 9, stk. 8, i lov om retssikkerhed m.v.:

10 Stk. 8. Pligten efter stk. 7 består, så længe personen har ophold i det pågældende botilbud eller et tilsvarende botilbud. Pligten til at yde hjælp i anledning af en persons ophold i en boform efter 110 i lov om social service består dog, indtil den pågældende har erhvervet ny opholdskommune Anbragte unge 5 a, stk. 3, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov omfatter også anbragte unge, dvs. unge under 18 år. Det fremgår af 9 a, stk. 4, 2. pkt., i lov om retssikkerhed m.v., at Er et barn eller en ung under 18 år anbragt uden for hjemmet, får barnet eller den unge dog selvstændig opholdskommune i den kommune, som har truffet afgørelse om anbringelsen efter kapitel 11 i lov om social service. Endvidere fremgår der følgende af 9 a, stk. 7, i lov om retssikkerhed m.v.: Stk. 7. Har en ung under 18 år selvstændig opholdskommune efter stk. 4, 2. eller 3. pkt., bevarer denne kommune uanset 9, stk. 1, pligten til at yde hjælp efter lov om social service, når den unge fylder 18 år, hvis kommunen eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at den pågældende i umiddelbar forlængelse af anbringelsen får ophold i en boform omfattet af 9, stk. 7, eller hvis den pågældende ved det fyldte 18. år får opretholdt sin anbringelse i plejefamilie efter 76 a i lov om social service. 9, stk. 8, 9 og 11, finder tilsvarende anvendelse. Den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelsen efter kapitel 11 i lov om social service, er således forpligtet til at tilbyde den unge ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov og afholde udgifterne herved. I de tilfælde, hvor anbringelsen forsætter efter det fyldte 18. år i henhold til 9 a, stk. 7, i lov om retssikkerhed m.v., er den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelse efter kapitel 11 i lov om social service, fortsat forpligtet til at tilbyde den unge ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov og afholde udgifterne herved. 2. Vejledning m.v. af anbragte unge i henhold til vejledningsloven 5 a, stk. 3, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ændrer ikke kommunalbestyrelsernes forpligtelse til at give vejledning m.v. efter lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse 995 af 12. september 2014.

11 Dette kan indebære, at en kommunalbestyrelse skal sørge for, at Ungdommens Uddannelsesvejledning udfører de opgaver, der er fastsat i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, og en anden kommunalbestyrelse skal sørge for, at Ungdommens Uddannelsesvejledning giver den unge vejledning m.v. i henhold til vejledningsloven. Det gælder fx i de tilfælde, hvor en kommunalbestyrelse i henhold til kapitel 11 i lov om social service har anbragt en ung i den undervisningspligtige alder i et anbringelsessted i anden kommune. Under den unges skolegang i folkeskolen eller i anbringelsesstedet, er det kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor anbringelsesstedet er beliggende (dvs. skolekommunen), der skal sørge for vejledning m.v. i henhold til vejledningsloven, herunder også vejledning om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. vejledningslovens 3, stk. 1. I de tilfælde, hvor den unge efter undervisningspligtens ophør eller efter afslutningen på 10. klasse skal have tilbudt ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, er det den kommunalbestyrelse, der har anbragt den unge uden for hjemmet i henhold til kapitel 11 i lov om social service, der skal sørge for, at Ungdommens Uddannelsesvejledning udfører de opgaver, der er fastsat i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Med henblik på at tydeliggøre 5 a, stk. 3, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov vil der på ministeriets hjemmeside blive indsat nogle spørgsmål/svar, der afklarer retstilstanden på området. Ministeriets præcisering er blandt andet i forhold til spørgsmål om efterværn blevet underbygget af nedenstående mailkorrespondance: Fra: Merete Vinje [mailto:merete.vinje@uvm.dk] Sendt: 6. oktober :05 Til: Jacob Mortensen Emne: SV: Hvem skal betale for STU-vejledning Kære Jacob Mortensen Med hensyn til efterværn har en ankenævnsafgørelse fra 2013 fastlagt, at når der er tale om efterværn, er der både mellemkommunal refusion for udgifter til selve efterværnet og for ydelser til borgerne efter andre love. Det indebærer, at hvis UU i en kommune, som ikke er den oprindelige opholdskommune, yder vejledning, kan der kræves betaling fra den oprindelige opholdskommune (betalingskommunen).

12 Med hensyn til dit ønske om at gennemgå jeres papir om procedurer m.m. må jeg henvise til den gennemgang, I allerede har fået tilsendt. Med venlig hilsen Merete Vinje Specialkonsulent Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Departementet Vejledningskontoret Frederiksholms Kanal København K Direkte tlf.: Merete.Vinje@uvm.dk Fra: Jacob Mortensen [mailto:jacob@uuvestsjaelland.dk] Sendt: 6. oktober :51 Til: Merete Vinje Emne: SV: Hvem skal betale for STU-vejledning Kære Merete Vinje Tak for dit svar. Jeg har behov for at vide, hvordan jeg skal fortolke UU vejledningsforpligtigelsen i forhold til efterværn? Min umiddelbare tolkning ud fra dit svar er, at det er UU i betalingskommunen, der har vejledningsforpligtigelsen. Men det vil jeg gerne have præciseret. Samtidig vil jeg gerne have din vurdering af, om vedhæftede forslag til procedure for UU s vejledningsforpligtigelse kan rummes i dit svar.

13 Venlig hilsen Jacob Mortensen Leder Telefon: UU Vestsjælland, Willemoesvej 2B, 4200 Slagelse Fra: Merete Vinje Sendt: 2. oktober :16 Til: Jacob Mortensen Emne: Hvem skal betale for STU-vejledning Kære Jacob Mortensen Vedlagt følger en redegørelse, som vores juridiske center har udarbejdet. Jeg vil blot tilføje, at i de formentlig mange situationer, hvor der er tale om en ung (over eller under 18 år), som bor i kommunen (enten hos forældre eller for sig selv), og som får et STU-tilbud inden for kommunen, er det bopælskommunen, der afholder alle udgifter. Får den unge derimod et STU-tilbud i en anden kommune, er det skolekommunens UU, som står for vejledning i henhold til vejledningsloven, som bopælskommunen skal betale for, lige som bopælskommunen skal betale for STU-en. Det er kun i de situationer, hvor en ung under 18 år er anbragt uden for hjemmet i en anden kommune, eller hvor en ung over 18 år har fået et botilbud el. lign. ved det offentliges foranstaltning i en anden kommune, at 5 a, stk. 3, kommer i anvendelse. Også i disse situationer er det skolekommunens UU, der står for vejledning i henhold til vejledningsloven. Med venlig hilsen Merete Vinje Specialkonsulent

14 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Departementet Vejledningskontoret Frederiksholms Kanal København K Direkte tlf.: Merete.Vinje@uvm.dk Fra: Merete Vinje [mailto:merete.vinje@uvm.dk] Sendt: 5. november :45 Til: Jacob Mortensen Emne: SV: Hvem skal betale for STU-vejledning Kære Jacob Nu har dit røde spørgsmål, herunder spørgsmålet om, hvor skillelinjen mellem opholdskommunens og betalingskommunens UU ers ansvar går, været diskuteret her i kontoret. Dit røde spørgsmål kan besvares med: Det er opholdskommunen, der skal yde vejledning efter vejledningsloven. Forekommer det, at den unge kan være i målgruppen for STU, er det også opholdskommunen, der har ansvaret for at målgruppevurdere den unge. Hvis målgruppevurderingen falder ud til, at den unge er i målgruppen, overgår opgaven med at foretage alt det, som UU skal foretage i henhold til STU-loven, til betalingskommunen. Da det kan være ret upraktisk, særlig hvis de to kommuner ligger langt fra hinanden, er det ikke usædvanligt, at de to kommuner aftaler, at opholdskommunen påtager sig at foretage det, der skal foretages efter STU-loven, men mod betaling fra betalingskommunen.

15 Vh Merete Med venlig hilsen Merete Vinje Specialkonsulent Departementet Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal København K Tlf. nr.: Direkte tlf: Merete.Vinje@uvm.dk