Sundheds- og arbejdsmiljørigtig metode til fjernelse af fuger med og uden PCB

Transkript

1 Sundheds- og arbejdsmiljørigtig metode til fjernelse af fuger med og uden PCB Delprojekt: Håndtering af mørtelfuger ved siden af elastiske PCB-holdige fuger Gregersensvej Taastrup Tlf info@teknologisk.dk Udført for: Forebyggelsesfonden Landskronagade København Ø Udført af: Teknologisk Institut Indeklima og Bygningsundersøgelser Taastrup, den 15. april 2014 Projektnr april 2014 BRH/mano/jnk/leb Byggeri og Anlæg

2 Indhold 1 Introduktion Hvorfor er PCB relevant for projektet? Litteraturstudie PCB migration i mursten og mørtel Undersøgelser PCB migration i mørtel og tegl Analyse- og målemetoder Case Case Case Case Vurdering af migrationsundersøgelser Undersøgelser PCB i luft ved fugefræsning Analyse- og målemetoder Case Vurdering af PCB-indhold i luft Krav til håndtering af affald Emballering og mærkning Transport Bortskaffelse Arbejdssikkerhedskrav ved PCB i luft og materialer Gældende krav til PCB-indhold i luft Gældende krav til håndtering af PCB-holdige materialer Eventuelle uddybende undersøgelser Sikkerhedsudstyr ved fugefræsning Anbefaling Referencer Bilag Side 2

3 1 Introduktion Hvorfor er PCB relevant for projektet? Hvor murværk støder op mod andre bygningsdele, kan der være udført fuger med elastisk fugemasse, såsom kalfatringsfuger eller dilatationsfuger. I perioden fra ca til 1977 kan elastisk fugemasse være tilsat PCB. Delprojektet har til formål at formulere overordnet vejledning for håndværksvirksomheder om håndtering af mørtelfuger, som er placeret ved siden af PCBholdige elastiske fuger. Hvad er PCB? PCB er en miljøgift, som er svært nedbrydeligt og ophobes i fødekæden. Stoffet består af 209 forskellige congenere. PCB har i perioden bl.a. været anvendt i elastisk fugemasse som blødgører. Derudover har PCB isolerende og brandhæmmede egenskaber. De oprindelige produkter, der blev tilsat PCB under produktionen, kaldes primærkilder. Herfra kan stoffet være vandret (migreret) til tilstødende materialer, hvilke kaldes sekundærkilder. Derudover kan stoffet afdampe til luften, hvilket kan have betydning for indeklimaet. Fra luften kan PCB afsættes på forskellige materialer i omgivelserne, hvilke kaldes for tertiærkilder. Hvordan påvirkes håndtering af arbejder? Ved arbejder i/på bygninger med PCB-forekomster er der tre emner, der er relevante for arbejdets udførelse: - Arbejdssikkerhed, hvor eventuel PCB-indhold i luft og/eller materialer er af betydning. - Miljømæssige forhold, som kræver forhindring/begrænsning af spredning af PCB til omgivelserne. - Affaldshåndtering, hvor PCB-indhold i materialer er afgørende. 2 Litteraturstudie PCB migration i mursten og mørtel Der er på foranledning af Miljøstyrelsen i 2013 udført en litteraturgennemgang [1] om eksisterende viden om indtrængning af PCB fra fuger til beton, hvor også indtrængning i tegl og gasbeton er belyst. I forbindelse med denne litteraturgennemgang er der fundet en række svenske undersøgelser, primært vedrørende udvendige PCB-fuger. Her er der konstateret størst indtrængning i letbeton, derefter i beton og tegl og mindst i træ. Derfor vurderes der at være en sammenhæng mellem materialets porøsitet og indtrængningsdybden. Derudover er der indsamlet data fra mindre prøveserier fra danske byggesager, hvor der ses større indtrængning af PCB i teglsten end i beton. Der er ingen informationer om migration fra PCB fuger i mørtelfuger. Data fra litteraturgennemgangen tyder på, at PCB-indholdet i materialer falder under 50 mg/kg i en afstand på 5 cm fra den PCB-holdige fuge, med undtagelse af letbeton. Side 3

4 Afstanden for rent affald, dvs. PCB-indhold under 0,1 mg/kg, varierer så meget, at det anbefales at udtage prøver for hver enkel sag. Der er dog indikeret, i hvilken afstand PCB-indholdet formodentlig er faldet under de 0,1 mg/kg. Danske prøveserier Svensk litteratur Teglsten 28 cm 18 cm Beton 11 cm 18 cm Figur 1: Indikeret afstand, for PCB-indhold < 0,1 mg/kg i tilstødende materialer. 3 Undersøgelser PCB migration i mørtel og tegl Der er i forbindelse med nærværende projekt udført undersøgelser af PCB migration i mørtel og tegl på forskellige lokationer, som beskrives i hver sit afsnit. 3.1 Analyse- og målemetoder Analysemetoder er beskrevet i analyserapporterne, se bilag Case 1 Inden nedrivning af kontorbygningen i case 1 har Kingo Karlsen A/S sammen med Teknologisk Institut d. 12. feb udtaget en murværksprøve med mursten og tilstødende mørtel fra en vindueslysning, hvor kalfatringsfugen har været udført med elastisk fugemasse. Vinduet var monteret tilbageliggende, dvs. at fugen er placeret ca. 5 cm bag facaden. PCB-indhold i fugemassen er ikke kendt. Derudover vides ikke, om der er tale om den oprindelige fuge eller om fugen er blevet udskiftet siden bygningens opførsel. Figur 2: Murværksprøve med mursten og mørtel fra vindueslysning. Murværksprøven blev i Teknologisk Instituts betonlaboratorium opskåret, og prøver fra teglsten og mørtel blev udtaget i definerede afstande fra fugen. Prøverne af teglsten og mørtel havde hhv. en dimension på ca. 50x25x5 mm og 10x25x5 mm. Prøvematerialet blev knust og derefter analyseret for indhold af PCB. Side 4

5 Sum PCB [mg/kg] Analyseresultater er sammenstillet i nedenstående tabel og visualiseret i efterfølgende grafik. For analysemetoder se analyserapport nr og nr i bilag 1. Afstand Teglsten Mørtel [cm] [mg/kg] [mg/kg] Fugemasse Ikke kendt 0-0, ,5-1,0 53 1,0-1, ,5-2,5 * 32 2,5-3,5 20 3,5-4,5 9,1 * Under detektionsgrænsen 0,9 mg/kg Figur 3: PCB-niveauer i tegl og mørtel i forskellige afstande fra kilden Afstand fra PCB-kilde [mm] Mursten Mørtel Figur 4: Grafisk afbildning af PCB-niveauer i tegl og mørtel i forskellige afstande fra kilden. 3.3 Case 2 Der er ved tidligere undersøgelse konstateret PCB i fugerne i facaden af case 2, opført i 1967/69. Øens Murerfirma har sammen med Teknologisk Institut d. 30. okt udtaget prøver af fugemasse, de yderste 25 mm mørtel og to mursten til undersøgelse for PCB indhold. Fugen ligger beskyttet i et indhak i facaden. Vinduet støder lodret op mod murværket. Side 5

6 Figur 5: Facade af Case 2 med PCB-holdig fuge samt prøvetagningssteder af mørtel i murværket i forskellig afstand til den elastiske fuge. Mørtelprøver blev udtaget på stedet med hammer og mejsel med en dimension på ca. 10 x 10 x 25 mm. For at undgå forurening af prøverne blev der startet med udtagning af prøven længst væk fra den elastiske fuge og derefter ved at arbejde sig tættere og tættere mod den elastiske fuge. Murstenen blev slået i stykker på Teknologisk Institut og prøver fra teglstenen blev kradset af brudfladen, ca. 2 gram pr. prøve. Prøvematerialet blev knust og derefter analyseret for indhold af PCB. Analyseresultater er sammenstillet i nedenstående tabel og visualiseret i efterfølgende grafik. For analysemetoder, se analyserapport nr og nr , bilag 1. Afstand Teglsten Mørtel [cm] [mg/kg] [mg/kg] Fugemasse , , , ,6 3,5-4 2,7 7,6 5,5-6,5 0,9 8,5-9,5 0,3 Figur 6: PCB-niveauer i tegl og mørtel i forskellige afstande fra kilden. Side 6

7 Sum PCB [mg/kg] , ,0 7,1 3,0 7,6 2,7 0,9 0, Afstand fra PCB-kilde [mm] Mursten Mørtel Figur 7: Grafisk afbildning af PCB-niveauer i tegl og mørtel i forskellige afstande fra kilden. 3.4 Case 3 Der er ved tidligere undersøgelse konstateret PCB i de udvendige fuger i facaden af Case 3. Øens Murerfirma har sammen med Teknologisk Institut d. 14. okt udtaget prøver af fugemasse, de yderste 25 mm mørtel og to mursten til undersøgelse for PCB indhold. Fugen er udført i et hjørne mellem murværk og vindue. Figur 8: PCB-holdig fuge i et hjørne mellem murværk og vindue (t.v.) og prøvetagningssteder af mørtel i murværket i forskellig afstand til den elastiske fuge (t.h.). Mørtelprøver blev udtaget på stedet med hammer og mejsel med en dimension på ca. 10 x 10 x 25 mm. For at undgå forurening af prøverne blev der startet med udtagning af prøven længst væk fra den elastiske fuge og derefter ved at arbejde sig tættere og tættere mod den elastiske fuge. Murstenen blev slået i stykker på Teknologisk Institut og prøver fra teglstenen blev kradset af brudfladen, ca. 2 gram pr. prøve. Prøvematerialet blev knust og derefter analyseret for indhold af PCB. Side 7

8 Sum PCB [mg/kg] Analyseresultater er sammenstillet i nedenstående tabel og visualiseret i efterfølgende grafik. For analysemetoder se analyserapport nr og nr , bilag 1. Afstand Teglsten Mørtel [cm] [mg/kg] [mg/kg] Fugemasse mg/kg ,5 2, ,5-4 ** 4-5 * 7-8 * * Under detektionsgrænsen 0,9 mg/kg ** Under detektionsgrænsen 1,75 mg/kg Figur 9: PCB-niveauer i tegl og mørtel i forskellige afstande fra kilden ,0 23,0 < 1,75 < 0,9 2, Afstand fra PCB-kilde [mm] Mursten Mørtel Figur 10: Grafisk afbildning af PCB-niveauer i tegl og mørtel i forskellige afstande fra kilden. 3.5 Case 4 Kontorbygningen i case 4 fremstår med udvendige elastiske fuger, som delvist indeholder PCB. Det vides ikke, om fugerne er blevet etableret ved opførelsen eller senere, om der er tale om de oprindelige fuger eller om fugerne er blevet udskiftet sidenhen. Teknologisk Institut har d. 10. april 2013 udtaget prøver af fuger til bestemmelse af PCB-indholdet. Relevante analyseresultater er sammenstillet i nedenstående tabel. For analysemetoder se analyserapport nr , nr og nr bilag 1. Side 8

9 Nr. Sted Billede PCBindhold [mg/kg] P2 Bygning 3, udvendig til venstre for indgang, lodret fuge ved overligger P3 Bygning 3, udvendig til højre for indgang, vandret fuge mellem murværk og betonelement Figur 11: PCB-niveauer i tegl og mørtel i forskellige afstande fra kilden. Den 3. juni 2013 har Teknologisk Institut udtaget en murværksprøve med mursten og tilstødende mørtel ved de to fuger P2 og P3. Derefter er der udtaget mørtelprøver fra hhv. studs og lejefuger for at analysere det gennemsnitlige PCB-indhold for studs- og lejefugerne. Figur 12: Murværksprøve ved vandret fuge. Figur 13: Murværksprøve ved lodret fuge. Side 9

10 Sum PCB [mg/kg] Mørtel vandret fuge Mørtel - lodret fuge Afstand Start Slut Middel afstand PCB-niveau [mg/kg] Afstand Start Slut Middel afstand PCB-niveau [mg/kg] 0 5,2 2, ,2 6,6 5,9 * 6,6 11,8 9,2 * 11,8 13,2 12,5 * 13,2 18,4 15,8 * 18,4 19,8 19,1 * 19, ,4 * * Under detektionsgrænsen 5,25 mg/kg Figur 14: Resultater ved vandret PCB-fuge ,5 7,75 * 13,5 15,5 14, , ,25 * * * Under detektionsgrænsen 5,25 mg/kg --- Ingen prøve udtaget Figur 15: Resultater ved lodret PCBfuge ,0 < 5,3 < 5, Afstand fra PCB-kilde [mm] Mørtel under vandret fuge Mørtel ved siden af lodret fuge Figur 16: Grafisk afbildning af PCB-niveauer i de to mørtelprøver i forskellige afstande fra kilden. Resultaterne fra mørtelundersøgelserne på Case 4 viser: Vandret elastisk fuge, mørtel nedenunder: I den første studsfuge under den elastiske fuge er PCB-indholdet på 149 mg/kg. I mørtelfuger længere væk fra den elastiske fuge er der ikke konstateret PCB. Lodrette elastisk fuge, mørtel ved siden af: Der er ikke konstateret PCB i mørtlen ved siden af den lodrette elastiske fuge. Side 10

11 Ved fugefræsningsprøven, som nærmere er beskrevet i afsnit 5.2, er der opsamlet mørtelstøv i støvsugeren. Dette støv stammer fra mørtel i studsfugerne og 1. lejefuge under den elastiske fuge, dvs. i en afstand mellem 0 6,5 cm fra den elastiske fuge. Støvet er analyseret for PCB-indhold: I støvet fra støvsugeren er der fundet et PCB-indhold på 53 mg/kg. 3.6 Vurdering af migrationsundersøgelser Det vurderes på baggrund af de udførte undersøgelser, at PCB-indholdet i mørtlen hurtigt falder under grænsen for farligt affald (50 ppm). Niveauet for forurenet affald er i fire ud af de fem prøver allerede opnået efter mindre end 2 cm. Resultaterne ligger indenfor de i litteraturen angivne marginer, hvor man forventer at PCB-niveauet falder under de 50 ppm efter 5 cm. Rent materiale angives at være opnået i en afstand på maks. 28 cm. I prøven fra case 4 er der udtaget samleprøver for hhv. studs og lejefuger, hvorfor resultaterne foreligger som gennemsnitsresultater. Det kan ses, at der er et PCB-indhold på niveau med farligt affald i den første studsfuge under den vandrette fuge. I fugerne længere væk fra den elastiske fuge findes der maksimalt PCB-indhold på niveau med forurenet affald. I støvet, opsamlet i støvsugeren efter fjernelse af den første studs samt den første lejefuge under den vandrette fuge (afstand 0-6,6 cm), findes der et gennemsnitligt PCB-indhold på 53 ppm. Dette ligger knapt over grænsen til forurenet affald. Velvidende at opblanding af PCB-holdig materiale ikke er tilladt, nævnes, at denne prøve indikerer, at det gennemsnitlige PCB-indhold af mørtelstøv i en afstand på 0-28 cm fra den PCB-holdige fuge ligger under 50 ppm, dvs. på niveau med forurenet affald. 4 Undersøgelser PCB i luft ved fugefræsning Der er udført undersøgelser af PCB-indhold i støv og luften under en arbejdsprøve med fugefræsning i case Analyse- og målemetoder Analysemetoder er beskrevet i analyserapporterne, se bilag Case 4 Som beskrevet tidligere fremstår kontorbygningen af case 4 med udvendige elastiske fuger, som delvist indeholder PCB. Den 15. maj 2013 har Teknologisk Institut udført en arbejdsprøve med fugefræsning, hvor de yderste 20 mm af mørtlen er blevet udfræset fra studsfugerne og den 1. lejefuge under en vandret PCB-holdig fuge mellem et betonelement og murværk. Side 11

12 Udfræsningen foregik i ca. 25 min. Den udførende person fjernede de yderste 20 mm mørtel med en almindelig vinkelsliber med fugefræser stift med lokalt sug. Den anvendte støvsuger (IS 1400) havde en luftstrøm på 230 m 3 /h/mg med et undertryk på blæseren på 259 hpa/mg, en frekvens på 50/60 Hertz, en nominal effekt på 1400 Watt og en maksimal effekt på 1600 Watt. I den udførende personens indåndingszone var der placeret et opsamlingsrør for en PCBluftprøve og en støvfilter til opsamling af støv. Studsfuge Elastisk PCB-holdig fuge Figur 17: Fugefræsningsforsøg. Lejefuge Der blev suget 4 liter luft/ min igennem filtret til støvprøven og opsamlingsrøret til luftprøven. Samlet opsamlingsvolumen varierede mellem 84 og 104 l, alt efter start af pumperne. Opsamlingsmængden er meget lille, hvilket indebærer høje detektionsgrænser. Resultaterne er sammenstillet i nedenstående tabeller. PCBindhold [ng/m³] Detektionsgrænse [ng/m 3 ] Personbåren i.d. 117 luftprøve Luftprøve bag fugefræser Figur 18: Resultater luftmålinger. Støv [mg] PCBindhold [mg/kg] Støvindhold i luft [mg/m 3 ] Personbåren 0,08 i.d. 0,8 støvprøve Støvprøve bag fugefræser 59, Figur 19: Resultater støvmålinger. 4.3 Vurdering af PCB-indhold i luft Ved vurdering af resultaterne skal der tages højde for den korte opsamlingstid og de høje detektionsgrænser. Resultaterne kan derfor kun anvendes som indikationer. I indåndingszonen I indåndingszonen er PCB indholdet i luften ikke målbart (dvs. under detektionsgrænsen). Detektionsgrænsen er på 117 ng/m 3, hvilket ligger godt 10 gange under Arbejdstilsynets nedre grænseværdi, dvs. at indåndingsluften ved dette forsøg havde en acceptabel kvalitet i forhold til PCB. Side 12

13 Der kunne ikke konstateres PCB i støvet. Idet detektionsgrænsen i dette tilfælde er mange gange højere end grænsen for farligt affald, kan resultatet ikke tolkes med henblik på, om støvet er PCB-holdigt eller ej. Til gengæld ligger den opsamlede støvmængde over 0,3 mg/m 3 luft, hvilket er grænseværdien for kvartsstøv [8]. Ved værktøjet I luftprøven udtaget ved værktøjet er der konstateret et PCB-indhold på ng/m 3. Niveauet ligger mere end 3 gange over Arbejdstilsynets øverste grænseværdi på ng/m 3. Der er tale om opsamling af afkastluften fra værktøjet. En mulig forklaring kan være, at den PCB-holdige mørtel bliver opvarmet under fræsningen, hvorved PCB en overgår i gasformet tilstand, som så kan måles i afkastluften. Det vil være nødvendigt med yderligere undersøgelser for at påvise den egentlige årsag til det høje PCB-niveau i afkastluften fra værktøjet. I støvet opsamlet ved værktøjet er der konstateret 16 mg/kg PCB-indhold, hvilket svarer til forurenet affald. 5 Krav til håndtering af affald Til orientering: mg/kg = ppm. 5.1 Emballering og mærkning PCB-holdigt affald skal emballeres i tætlukkende emballage. Alt efter type af affald og PCB-koncentration skal der vælges hensigtsmæssige beholdere, såsom aflåste containere, spændelåsfade i metal eller to lag stærke plastposer, som lukkes med tape. Det skal sikres, at der ikke trænger nedbør i emballagen ved eventuelt at afdække med persienner. Farligt affald, dvs. affald med mere end 50 ppm PCB-indhold, skal mærkes med teksten PCB-holdigt affald på hver side af emballagen. Mærkater skal være 60 x 20 cm med sorte bogstaver på gul baggrund [9]. Derudover skal affaldet mærkes med EAK-kode Forurenet affald, dvs. affald med mindre end 50 ppm PCB-indhold, behøver ikke mærkes med EAK-kode, men skal mærkes med angivelse af PCB-indholdet. Der ønskes angivet PCB-niveau i nedenstående intervaller, så affaldsmodtageren kan identificere og anvise affaldet til den passende affaldsfraktion. - 0,1 1 ppm ppm ppm 5.2 Transport Transport af farligt affald (PCB-indhold > 50 ppm) skal foregå i henhold til ADR-konventionen (transport af farligt gods ad vej). Transport af forurenet affald (PCB-indhold < 50 ppm) underligger ikke særlige regler. Side 13

14 5.3 Bortskaffelse Affaldet bortskaffes efter anvisning fra de enkelte kommuner. Hver kommune fastsætter selv konkrete regler for håndtering af forurenet og farligt affald ud fra Miljøstyrelsens anbefalinger (se tabel nedenunder) og afhængigt af deres faciliteter (fx tilgængelighed af forbrændingsanlæg, mm.). Det er derfor nødvendigt i hver enkelt sag at kontakte kommunen, for at få oplyst, hvor og hvordan affaldet skal anvises. Overordnet set gælder følgende Miljøstyrelsens anbefalinger for deponering/destruering af PCB-holdigt affald: PCB-indhold Klassificering Håndtering < 1 mg/kg Forurenet affald Deponeres på deponeringsanlæg for inert affald 1 til 10 mg/kg Forurenet affald Deponeres på deponeringsanlæg for mineralsk affald 10 til 50 mg/kg Forurenet affald Deponeres på deponeringsanlæg for blandet affald >50 mg/kg Farligt affald Destrueres på godkendt forbrændingsanlæg eller deponeres underjordisk (i udlandet) Kilde: [6] og [7] Figur 20: Håndtering af PCB-holdigt affald afhængigt af dets PCB-indhold. Miljøstyrelsens vurdering baserer sig på, at den miljømæssige fordel ved at deponere det PCB-holdige affald på et deponeringsanlæg for farligt affald vil være marginal i forhold til at deponere affaldet på deponeringsanlæg for enten inert, mineralsk eller blandet affald. 6 Arbejdssikkerhedskrav ved PCB i luft og materialer 6.1 Gældende krav til PCB-indhold i luft Til vurdering af PCB i indeluft foreligger følgende kriterier: - Sundhedsstyrelsens aktionsværdier [2], som skal betragtes som årsmiddelværdier ved en eksponeringstid på 24 timer i døgnet. - Arbejdstilsynets grænseværdier [3], som skal betragtes som årsmiddelværdier ved en eksponeringstid på 40 timer pr. uge (svarende til 8 timer i 5 dage). Dette svarer til gennemsnitlig en fjerdedel af døgnet, hvorfor AT s værdier er fire gange så høje som Sundhedsstyrelsens aktionsværdier. På baggrund af den foreliggende viden på området anbefaler Sundhedsstyrelsen (SST) og Arbejdstilsynet (AT) følgende for, hvornår der bør gribes ind i forhold til indeklimaets koncentration af PCB: Side 14

15 SST aktionsværdier [ng PCB / m 3 luft] Det vurderes, at ophold i længere tid kan være forbundet med en betydende helbredsrisiko, og det må i de fleste sammenhænge betragtes som en nærliggende sundhedsfare. AT grænseværdier [ng PCB / m 3 luft] > Det anbefales, at der gribes ind med kildefjernelse og/eller forsegling uden unødig forsinkelse, også i bygninger, som kun anvendes dele af døgnet. Midlertidige afværgeforanstaltninger bør umiddelbart iværksættes. Disse vil sædvanligvis omfatte optimering af ventilation, temperaturregulering og intensiveret rengøring, afpasset efter det aktuelle rengøringsniveau og bygningens brug. Det må antages, at ophold i længere tid kan medvirke til sundhedsskader. Det anbefales, at der umiddelbart iværksættes midlertidige afværgeforanstaltninger. De midlertidige foranstaltninger vil kun ved lette forureninger kunne forventes at nedbringe niveauet til under 300 ng/m 3, hvorfor kildefjernelse og/eller indkapsling ofte vil være påkrævet. > AT afgiver som udgangspunkt strakspåbud, I prioriteringen af indsatsen bør følgende indgå: Bygninger, som bruges af børn og yngre, prioriteres. Bygningernes anvendelsesgrad og grad af forurening med PCB i intervallet ng/m 3 kan indgå. Bygninger, som kun anvendes en del af døgnet, bidrager kun til den enkeltes PCB-belastning svarende til opholdstiden. Bygninger, som anvendes af mange forskellige personer, men i de fleste tilfælde i kort tid for hver enkelt person (f.eks. gangareal og faglokaler i en skole), giver lavere belastning for den enkelte. < 300 Ingen forholdsregler Kilder: [2]og [3] < AT afgiver som udgangspunkt et påbud med frist om, at der skal træffes foranstaltninger inden et år, så koncentrationen sænkes. Ingen forholdsregler. Figur 21: Gældende krav til PCB-indhold i luft fra Sundhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet. Side 15

16 6.2 Gældende krav til håndtering af PCB-holdige materialer Arbejdstilsynets krav er beskrevet i At-intern instruks nr. 3/2011 [3]. Derudover har Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg udgivet en vejledning om håndtering og fjernelse af PCB-holdige byggematerialer [10], og Dansk Asbestforening har udgivet en PCB vejledning [11]. I de to sidstnævnte vejledninger findes både generelle beskrivelser af sikkerhedsforanstaltninger, men også konkrete eksempler på arbejdsopgaver med tilpassede sikkerhedsforanstaltninger. For udfræsning af PCB-holdige mørtelfuger findes ingen særlig beskrivelse. Ved håndtering af PCB-holdige materialer skal mennesker og miljø beskyttes mod PCB i både gas- og fast form. Dvs. at emission og spredning af eventuelle dampe eller støv skal begrænses mest muligt. Derfor skal der ved håndtering/- bearbejdning anvendes metoder, - der frisætter så lidt PCB-dampe som muligt (ikke opvarmende metoder) - der er så støvbegrænsende som muligt (helst ingen slibning eller skæring) - hvor støv opsamles ved kilden (fx lokalt sug på værktøj). Samtidig skal håndværkerne beskyttes med personlige værnemidler alt efter type af materialer og bearbejdningsmetoderne, dvs. alt efter udsættelse for støv og/eller dampe. Valg af sikkerhedsudstyr sker dermed uafhængigt af, om der er tale om forurenet (< 50 ppm) eller farligt (> 50 ppm) affald. Overordnet set skal mennesker og miljø beskyttes mod følgende: - Indånding af PCB-holdige dampe og støv. - Indånding af PCB-holdigt støv. - Hudkontakt med PCB-holdige dampe. - Hud- og øjenkontakt med PCB-holdigt materiale. - Spredning af PCB-holdige dampe til tilstødende områder. - Spredning af støv til øvrige områder/miljø. 7 Eventuelle uddybende undersøgelser Der er i et andet delprojekt af det nærværende projekt udviklet nyt værktøj til fugefræsning. Det anbefales at udføre målinger af støv- og PCB-dampudvikling under arbejde med dette værktøj, for at undersøge de konkrete emissioner ved brug af det nyudviklede værktøj. Ved disse målinger anbefales at udvide undersøgelserne med en termografering under arbejdet for at bedømme varmeudvikling af fræseren og dermed PCB-afgasning under arbejdet. Derudover anbefales at udføre målinger på afkastluften af støvsugere med og uden kulfilter for at bedømme deres effektivitet og nødvendighed. Side 16

17 8 Sikkerhedsudstyr ved fugefræsning I en samtale med Arbejdstilsynet [12] i forhold til den konkrete arbejdsgang med fugeudfræsning i PCB-holdigt murværk er det blevet præciseret, at der vurderes at være krav om beskyttelse mod kvartsstøv, som indtræder først. Jf. BAR [13] er kravene til begrænsning af belastning med kvartsstøv følgende: - Begrænsning af støvemission. - Opsamling af støv ved kilden. - Rengøring med støvsuger klasse H efter EN Anvendelse af åndedrætsværn, mindst halvmaske med P2-filter. Sikkerhedsforanstaltninger og udstyr mod kvartsstøv ligner dem mod PCB og kan med enkle midler opgraderes til beskyttelse mod PCB. Vedrørende anvendelse af støvsugere kender Arbejdstilsynet til problemet, at støvsugere klasse H efter EN tilstopper hurtigt ved store støvmængder. Arbejdstilsynets holdning [12] er foreløbigt og så længe der ikke findes bedre alternativer, at der vælges støvsugere klasse M med filterbanker i stedet for. Disse er sikre i drift og sørger for opsamling af støvet, selv om filteret ikke er optimalt. Klasse H støvsugere kan, så længe disse ikke findes med filterbanker og derfor hurtigt stopper til, ikke anbefales. I figur 22 sammenstilles anbefalet sikkerhedsudstyr på baggrund af eksisterende vejledninger og Arbejdstilsynets udtalelse om støvsugere til fugefræsning i både PCB-holdigt murværk og i ikke forurenet murværk. 9 Anbefaling Anbefalinger for forholdsregler ved fugeudfræsning i murværk formuleres på baggrund af litteraturstudiet, foretagne undersøgelser og gældende krav for sikkerhedsforanstaltninger og personlige værnemidler. Det vurderes, at murværk kan opdeles i to zoner i forbindelse med fugefræsningsarbejder. Den ene zone berører murværk, som støder op mod elastisk fugemasse, som antageligt eller påviseligt indeholder PCB zone 1. Den anden zone omhandler ikke forurenet murværk zone 2. Zone 1 omfatter alle områder, der har en afstand på 0-28 cm fra de antagelige eller påviselige PCB-holdige elastiske fuger, med mindre der ved konkrete undersøgelser er påvist andet. Mørtel fra denne zone må påregnes PCB-holdigt, dvs. > 0,1 ppm PCB i mørtel. Teoretisk kan denne zone opdeles i yderligere to zoner med hhv. mørtel på niveau med farligt og forurenet affald. Det vurderes dog ikke at dette er praktikabel. Det anbefales at opsamle mørtelstøv fra zone 1 i særskilt emballage til bortskaffelse som enten forurenet eller farligt affald. Undersøgelsen indikerer, at det gennemsnitlige indhold af PCB i mørtelstøvet fra zone 1 ligger på niveau med forurenet affald. Indtil denne indikation er bekræftet anbefales at foretage Side 17

18 en klassificering af mørtelstøv fra zone 1 som farligt eller forurenet affald ved udtagelse af en gennemsnitsprøve til PCB-analyse. Zone 2 omfatter de øvrige, ikke forurenede områder. Ved projekter, hvor der ikke er mistanke om eller påviseligt ikke er PCB-indhold i elastiske fuger, vil alt murværk tilhøre zone 2. I følgende tabel angives anbefalet sikkerhedsudstyr for hhv. zone 1 og 2: Åndedrætsværn med turboenhed eller luftforsynende (afhængigt af opgavens størrelse), filtertype Handsker Zone 1 Zone 2 Fugefræsning i PCBholdigt murværk forurenet murværk Fugefræsning i ikke (fare for kvartsstøv) A2P3 P2 Antivibrationshandsker, som rengøres ved støvsugning efter brug, opbevares særskilt og anvendes kun i zone 1. Handskerne udskiftes efter behov. Antivibrationshandsker Beskyttelsesbriller Ja Ja Høreværn Ja Ja Overtræksdragt som Ja./. engangsdragt Lokalt sug på værktøj Støvsuger klasse M med filterbanker jf. EN med efterfølgende kulfilter på ventilationsafkast, hvis der er ubeskyttede personer, der opholder sig inden for respektafstanden. Støvsuger klasse M med filterbanker jf. EN Opsamlingsbakke/-afdækning Indikation af respektafstand Affaldshåndtering Udlægning af plast under arbejdsstedet til opsamling af PCB-holdigt støv og materialer. Ja, hvis der arbejdes på eller tæt på befærdede områder, med risiko for påvirkning af tilfældigt forbipasserende med PCB-holdigt støv eller luft. Der skelnes mellem håndtering som farligt eller som forurenet affald: Udlægning af plast eller fiberdug under arbejdsstedet til opsamling af støv og andet materiale../. Støvet opsamles fx ved støvsugning og borskaffes på almindelig vis. Side 18

19 Farligt affald Opsamling af støv i kraftige plastposer der emballeres i ståltønder med spændelåg. Tønder markeres med EAK , som bortskaffes efter gældende regler og anvisninger. Forurenet affald Opsamling af støv i kraftige plastposer der yderligere emballeres i kraftige plastposer og lukkes med tape. Affald deponeres som anvist eller på genbrugsstation med oplysning om at der er tale om PCB-holdigt affald. Figur 22: Anbefaling for sikkerhedsudstyr for hhv. zone 1 og Referencer [1] Andersen, H. V., Gunnarsen, L., Kampmann, K. (2013). Kortlægning af eksisterende viden om indtrængning af PCB fra fuger til beton en litteraturgennemgang (Miljøprojekt nr. 1464). København: Miljøstyrelsen. [2] Sundhedsstyrelsen. (2013). Helbredsrisici ved PCB i indeklimaet. Notat om Sundhedsstyrelsens anbefalinger om aktionsværdier. København. Lokaliseret på: [3] Arbejdstilsynet. (2011). PCB-i bygninger (At-intern instruks nr. 3/2011). København. Lokaliseret på: [4] Andersen, H.V. (2013). Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger (SBianvisning 241). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. Lokaliseret på: [5] Andersen, H.V. (2013). Renovering af bygninger med PCB (SBi-anvisning 242). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. Lokaliseret på: [6] Miljøstyrelsen. (2011). Vejledende udtalelse fra Miljøstyrelsen Jord og Affald nr. 1/2011 om håndtering af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald. Lokaliseret på: Side 19

20 affald/vejledende-udtalelse-nr om-haandtering-af-pcb-holdigt-byggeog-anlaegsaffald/ [7] Miljøstyrelsen. (2011). Orientering om håndtering af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald (05/07/2011, j.nr. MST ). København. Lokaliseret på: ring%20om%20h%c3%a5ndtering%20af%20pcb-holdigt%20bygge- %20og%20anl%C3%A6gsaffald.pdf [8] Arbejdstilsynet. (2011). Bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer af 17. maj 2011, bilag 2. Lokaliseret på: [9] Kommunekemi A/S. Kommunekemi behandler PCB-holdigt bygningsaffald sikkert og effektivt. Lokaliseret på: [10] Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg. (2010). Branchevejledning om håndtering og fjernelse af PCB-holdige materialer. Lokaliseret på: [11] Dansk Asbestforening. (2010). PCB vejledning. Lokaliseret på: [12] Møde med Keld Guldager Petersen v. Arbejdstilsynet og Kathrine Birkemark Olesen, Martin Nerum Olsen og Britt Haker Høegh v. Teknologisk Institut. (5.mrts 2014). Landskronagade 33, København Ø. [13] Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg. Håndbogen arbejdsmiljø i bygge og anlæg. Lokaliseret på: 11 Bilag Bilag 1. Analyserapporter Side 20

21 Bilag 1. Analyserapporter Case 1 Materialeprøver Analyserapport nr Analyserapport nr Case 2 Materialeprøver Analyserapport nr Analyserapport nr Case 3 Materialeprøver Analyserapport nr Analyserapport nr Case 4 Materiale- og luftprøver Analyserapport nr Analyserapport nr Side 21