Udviklingen i sektoren for den kollektive trafik - første afrapportering 2014

Transkript

1 Udviklingen i sektoren for den - første afrapportering november 2014

2

3 3 Udviklingen i sektoren for den Forord Forord Denne rapport indeholder Trafikstyrelsens første afrapportering i 2014 vedrørende udviklingen i den. Formålet med rapporten er at holde departementet underrettet om den overordnede udvikling i den s takster, indtægter, passagertal mv. Rapporten giver en status på den seneste udvikling for passagertakster inden for offentlig servicetrafik med bus og tog og herudover indtægter og passagertal for bustrafikken. Det overordnede billede er, at de fleste trafikselskaber med taksterne for 2014 udnytter taksstigningsloftet på 1,3 pct. fuldt ud. I 2013 blev takstnedsættelserne fra trafik-milliarden udrullet. Et af tiltagene er nedsættelsen af takster på 20 pct. ved rejser uden for myldretid (den såkaldte off peak rabat). Off peak dækker tidsrummet mellem og kl på hverdage, samt hele døgnet lørdag, søndag og helligdage. Trafikstyrelsen har primo 2014 foretaget en evaluering af effekten af off peak rabatten. Hovedresultaterne er opridset i afsnit 2. Som en anden del af aftalen er det midlertidige HyperCard blevet erstattet af et permanent Ungdomskort per 1. august Ungdomskort giver samme fordelagtige tilbud som det midlertidige HyperCard og tilbydes til såvel unge på godkendte ungdomsuddannelser, studerende på SU-berettigede videregående uddannelser og øvrige 16 til 19-årige. Trafikstyrelsen er pt. ved at færdiggøre en evaluering af Ungdomskortet. De foreløbige resultater gennemgås i afsnit 3. Takstrapporten er forsinket. Det skyldes Trafikstyrelsens ønske om at opdatere rapporten med de nyeste tal for passagerindtægter. Der har midlertidig været en del udfordringer i levering af disse data.

4

5 5 Udviklingen i sektoren for den Indhold Indhold 1 Takstudvikling Takstudvikling Trafikselskabernes takststigninger Takster i Hovedstadsområdet Takster i øvrige trafikselskaber Udviklingen i taksterne hos trafikselskaberne DSB, DSB Øresund og Arrivas takster Administration af takstloftet Takster i Off peak-rabatten Off peak rabatten Evaluering af off peak rabatten 15 3 Ungdomskort Ungdomskortet Evaluering af Ungdomskort 17

6

7 7 Udviklingen i sektoren for den Takstudvikling Takstudvikling 2014 Hovedparten af trafikselskaberne bruger takstloftet for 2014 fuldt ud, og typisk har trafikselskaberne valgt en ikke-lineær takststigning, hvor taksten for en produktgruppe holdes i ro, mens de øvrige produktgrupper stiger mere end takststigningsloftet. 1.1 Takstudvikling 2014 Trafikselskabernes takster på billetter og kort må i gennemsnit ikke stige udover prisudviklingen, som fastsættes i henhold til bekendtgørelse nr. 251 af 22. marts 2010 om takststigning i offentlig servicetrafik i trafikselskaberne m.v. 1 Trafikstyrelsen udmeldte i foråret 2013 et takststigningsloft på 1,3 pct. for På baggrund af indberetninger fra trafikselskaberne har Trafikstyrelsen konstateret, at alle trafikselskaber overholder takststigningsloftet for Fra 2010 har trafikselskaberne kunne opspare uforbrugt/forbrug takststigning i op til to år. Hermed har trafikselskaberne fået en øget fleksibilitet til at fordele takststigninger mere strategisk. Enkelte trafikselskaber har et samlet mindre overforbrug (på ca. 0,2 procentpoint), som skal imødegås i deres kommende takststigning. Den 12. juni 2012 vedtog et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Enhedslisten at nedsætte prisen markant for rejser med kollektiv trafik uden for myldretiden. Til formålet er der afsat 300 mio. kr. årligt (2012 PL). Takstnedsættelsen uden for myldretiden (off peak rabatten) betyder, at kunder i den kollektiv trafik opnår en rabat på 20 pct. på lokale rejser foretaget uden for myldretiden. Rabatten gives som udgangspunkt på de rejser, som foretages med rejsekort. Dog er der i 2013 fundet andre midlertidige løsninger i Midtjylland og på Fyn samt på Bornholm, hvor rejsekortet ikke kan benyttes I aftalen af 12. juni 2012 er der også afsat midler til at gøre personlige rejsekort gratis i 2013 og 2014 for op til 1 mio. købere af rejsekortet. Trafikstyrelsen har primo 2014 foretaget en evaluering af off-peak rabatten. Resultaterne heraf gennemgås i afsnit 2. Samme forligskreds har også vedtaget at indføre et Ungdomskort fra 1. august Ungdomskort giver samme fordelagtige tilbud som det midlertidige HyperCard og tilbydes til såvel unge på ungdomsuddannelser, studerende på videregående uddannelser og øvrige 16 til 19-årige. Pr. 1. juli 2014 er personkredsen, der er omfattet af Ungdomskortsordningen, udvidet, således at de studerende, der ikke modtager SU, men er indskrevet på en SUberettigede videregående uddannelse ligeledes kan opnå et Ungdomskort. 1 Tidligere har bekendtgørelse nr af 2. oktober 2007 reguleret området.

8 8 Udviklingen i sektoren for den Takstudvikling 2014 Trafikstyrelsen er pt. ved at færdiggøre en evaluering af Ungdomskortet. De foreløbige resultater gennemgås i afsnit Trafikselskabernes takststigninger Trafikselskaberne har indberettet oplysninger om de gennemsnitlige takststigninger for 2014 til Trafikstyrelsen, jf. tabel 1. Den gennemsnitlige takstændring fra 2013 til 2014 varierer fra en stigning på 0,4 pct. point i Movias takstområde Syd til en stigning på 4,0 pct. på Bornholm. Typisk har trafikselskaberne valgt en ikke-lineær takststigning, hvor taksten for én produktgruppe holdes i ro, mens de øvrige produktgrupper stiger mere end takststigningsloftet. Loftet overholdes stadigvæk, da stigningen over takststigningsloftet for nogle produktyper modsvares af den uændrede pris for andre billettyper. Tabel 1. Trafikselskabernes taksstigninger for 2014 samt opsparet takststigning. Endvidere antal påstigere, passagerindtægter og drifttilskud til offentlig buskørsel i 2013 Trafikselskab Opsparet fra tidl. år (pct.point) Takststigning (pct.) Opsparet takststigning (pct.point) Påstigere (mio.) Passagerindtægter (mio. kr.) Tilskud (mio. kr.) Movia hovedstaden Movia vest Movia syd 0,65-0,20-0,70 1,20 1,30 0,40 0,75-0,20 0,20 211,5 1676, ,4 Nordjyllands Trafikselskab -0,14 1,30-0,14 29,2 297,0 426,7 Midttrafik 0,00 1,30 0,00 70,0 733,2 820,6 Sydtrafik 0,90 1,50 0,70 21,7 259,4 393,9 FynBus 0,23 1,50 0,03 18,1 230,3 345,6 BAT (Bornholm) 3,70 4,00 1,00 1,7 30,1 22,8 I alt 348, , ,9 Note: Opsparet fra tidligere år er inkl. effekt af endelig genberegning af takststigningen fra Kilde: Tal indberettet af trafikselskaberne til Trafikstyrelsen. 1.3 Takster i Hovedstadsområdet Taksterne i hovedstadsområdet er per 20. januar 2014 steget med i gennemsnit 1,2 pct., jf. tabel 2. Prisen på kontantbilletter fastholdes fra 2013 til 2014 og er således på niveau med 2011-priserne. Prisen på klippekort (og dermed også rejsekort) er ligeledes uændret, men prisen for periodekort i gennemsnit forhøjet med 2,2 pct.

9 Kr per 2-zoners rejse 9 Udviklingen i sektoren for den Takstudvikling 2014 Tabel 2. Takststigning i 2014 i hovestadsområdet fordelt på hovedprodukter samt rejsefordeling 2013 Hovedprodukter Takststigning Rejsefordeling Periodekort* 2,2 pct. 55,0 pct. Klippekort 0,0 pct. 29,4 pct. Rejsekort 0,0 pct. 5,9 pct. Kontantbilletter 0,0 pct. 7,8 pct. Andet** 0,7 pct. 1,9 pct. Gennemsnitlig stigning 1,2 pct. 100,0 pct. *Periodekort indeholder rejser på voksenperiodekort, børneperiodekort, SU-kort, Uddannelseskort, HyperCard, FlexCard og pensionistkort samt kombinerede periodekort og kontantbillet/klippekort rejser. **Andet indeholder bl.a. Copenhagen Card, Citypass og 24-timers billetter. Over en 10-årig periode er prisen på kontantbilletter og klippekort vokset med godt 40 pct. for en 2-zoners rejse i løbende priser, jf. figur 1, mens prisen for at rejse med periodekort er vokset med ca. 25 pct. Figur 1. Udvikling i periode i prisen pr. rejse for henholdsvis kontantbilletter, klippekort og periodekort opgjort i løbende priser Kontantbillet Klippekort 10,5 11,0 11,5 12,0 12,5 13,0 13,5 14,0 14,5 15,0 15 Periodekort 7,3 7,5 7,6 7,8 7,8 8,0 8,0 8,0 8,4 8,8 9,0 0 Note: I opgørelsen er det forudsat, at der månedligt gennemføres 40 rejser på et periodekort.

10 10 Udviklingen i sektoren for den Takstudvikling Takster i øvrige trafikselskaber Movia Vest Taksterne i Movia V er i 2014 steget med gennemsnitligt 1,3 pct. Prisen på kontantbilletter og på rejser med rejsekort er fastholdt fra 2013 til 2014, mens prisen på et voksenperiodekort er steget med 0,9-3,0 pct. I Movia Vest er rejsekortet indført i 2011, og klippekortet er udfaset i april Den eksisterende takststruktur er opretholdt, da rejsekortet har overtaget klippekorttaksterne. Movia Syd Taksterne i Movia Syd er i 2014 steget med gennemsnitligt 0,4 pct. Også her fastholdes prisen på kontantbilletter, mens prisen på rejser med rejsekort stiger 0-1,6 pct. Der eksisterer ikke noget fastprisprodukt (periodekort) i Movia Syd. Nordjyllands Trafikselskab Nordjyllands Trafikselskab har i 2014 hævet taksterne med gennemsnitlig 1,3 pct. Taksterne på kontantbilletter er holdt i ro, hvorimod prisen på periodekort gennemsnitligt er steget med 2,1 pct. Endeligt justeres rabatten på rejser med rejsekort, således at rabatsatsen falder en smule for lavfrekvente rejsende (dvs. de lave rabattrin 1-3), mens den stiger for højfrekvente rejsende (dvs. de høje rabattrin 5-7). Midttrafik Midttrafik har i 2014 hævet taksterne med gennemsnitligt 1,3 pct. I Midttrafik eksisterer to prissystemer. Det ene omfatter Midttrafik Øst, Syd og Midt og det andet Midttrafik Vest. Takststigningerne i de to prissystemer er omtrent lige store, og er for begges vedkommende placeret især på kontantbilletter, mens prisen på klippekort er fastholdt. Prisen på et voksenperiodekort forhøjes en smule. Sydtrafik I 2014 har Sydtrafik gennemsnitligt hævet taksterne med 1,5 pct. Sydtrafiks takststigninger ligger over det udmeldte takstloft på 1,3 pct., hvilket skyldes, at Sydtrafik ift. takst 2014 anvender opsparing fra tidligere år. Kontaktbilletterne og prisen for rejser på rejsekort er uændret. Prisen på klippekort til børn er faldet med maksimalt 8 pct., hvorimod prisen på periodekort er steget med maksimalt 3 pct. og SMS-billetter med maksimalt 13 pct. FynBus Fynbus har i 2014 hævet billetpriserne gennemsnitligt med 1,5 pct. FynBus takststigninger ligger over det udmeldte takstloft på 1,3 pct., hvilket skyldes at FyBbus ift. takst 2014 anvender opsparing fra tidligere år. Taksterne på kontantbilletter er på Fyn holdt i ro, hvorimod prisen på periodekort gennemsnitligt er steget med 3 pct. Endeligt justeres rabatten på rejser med Kvikkort, således at rabatsatsen falder for lavfrekvente rejsende, mens den stiger for højfrekvente rejsende. Der er samlet set sket en stigning på rejser med Kvikkort på 1,5 pct.

11 11 Udviklingen i sektoren for den Takstudvikling 2014 BAT BAT har i 2014 hævet billetpriserne med 4 pct. De anvender dermed 2,7 pct. af deres opsparing fra , hvor de ikke har udnyttet takststigningsloftet fuldt ud. Taksterne på kontantbilletter er på Bornholm holdt i ro. Prisen på periodekort er steget til maksimalt 2 pct. og klippekort er steget fra 1 pct. til 25 pct. (1 zonekort til børn). 1.5 Udviklingen i taksterne hos trafikselskaberne Det vægtede landsgennemsnit for takststigningerne i perioden svinger fra 1,3 til 3,5 pct., jf. tabel 3. I 2011 er takststigningerne lavere end i de øvrige år. Det skyldes, at der ved fastsættelsen af takststigningsloftet blev foretaget efterkorrektioner (niveaukorrektion) for fejlskøn i 2009 og 2010, hvor den økonomiske krise havde større indvirkning på lønudviklingen end forventet. Tabel 3. Trafikselskabernes gennemsnitlige procentvis takstudvikling i perioden samt den summerede udvikling over perioden Trafikselskab Udviklin g Movia hovedstaden Movia vest Movia syd 3,0 3,0 3,0 2,7 3,1 3,1 2,8 3,5 3,1 2,0 1,3 1,7 3,1 3,1 3,1 3,68 3,70 4,20 1,2 1,3 0,4 29,8 30,4 29,9 Nordjyllands Trafikselskab 2,9 3,1 3,9 0,0 4,0 3,58 1,3 31,4 Midttrafik 3,0 3,1 3,1 1,7 3,1 3,50 1,3 35,1 Sydtrafik 2,9 2,9 4,0 0,0 3,8 2,80 1,5 33,2 FynBus 3,0 3,1 3,0 1,8 3,1 3,27 1,5 34,4 BAT 0,0 3,1 3,1 0,0 2,2 2,40 4,0 21,5 Vægtet landsgennemsnit 3,0 2,9 3,1 1,5 3,2 3,5 1,3 31,4 Noter: De vægtede landsgennemsnit for takstudviklingen er beregnet på baggrund af trafikselskabernes indberettede regnskabs- og budgettal for passagerindtægter. Kilde: Tal indberettet af trafikselskaberne til Trafikstyrelsen. I figur 2 nedenfor ses de gennemsnitlige takststigninger (vægtet landsgennemsnit) i forhold til stigninger i forbrugerprisen for perioden 2000 til Den benyttede stigning i forbrugerprisen for 2014 er en skønnet værdi af Økonomi- og Indenrigsministeriet, jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets Økonomisk Redegørelse fra december Takststigningerne var store i 2004 og årene før, hvilket skyldes, at den statslige kompensationsordning for nedsættelse af taksterne i den lokale og regionale kollektive trafik bortfaldt i netop Taksterne for de senere år, hvor takststigningsloftet har været gældende, er derimod holdt nogenlunde i ro. Det indeks, som fastsætter takststigningsloftet, afspejler omkostningsudviklingen i branchen, og afviger derfor fra forbrugerprisindekset. Takststigningerne er lidt højere end forbrugerpriserne, hvilket bl.a. skyldes kraftige stigninger i brændstofpriserne. Trafikselskabernes gennemsnitlige takststigning angivet som et vægtet landsgennemsnit og stigning i forbrugerpriserne,

12 Procent Procent 12 Udviklingen i sektoren for den Takstudvikling 2014 Figur 2. Trafikselskabernes gennemsnitlige takststigning angivet som et vægtet landsgennemsnit og stigning i forbrugerpriserne, Takststigninger Stigning i forbrugerprisindeks Kilde: For perioden : Analyse af amters og kommuners administration af det statslige tilskud til takstnedsættelser i den lokale og regionale , rapport udgivet af Trafikministeriet, For perioden : Passager udvikling , rapport udgivet af Danske Regioner og trafikselskaberne. For perioden : Data indberettet af trafikselskaberne til Trafikstyrelsen. Danmarks Statistik og Økonomi- og Indenrigsministeriets Økonomisk Redegørelse, dec. 13. I nedenstående figur 3 ses den reelle udviklingen af trafikselskabernes takster i perioden , dvs. taksterne deflateret med den årlig stigning i forbrugerprisindekset. Siden 2000 er taksterne steget med næsten 30 pct. mere end udviklingen i forbrugerprisindekset. Siden 2005 har takstudviklingen dog været moderat.

13 Udviklingen i sektoren for den Takstudvikling 2014 Figur 3. Trafikselskabernes takstudvikling deflateret med forbrugerprisindekset (2000=100) Takster deflateret med fpi Kilde: For perioden : Analyse af amters og kommuners administration af det statslige tilskud til takstnedsættelser i den lokale og regionale , rapport udgivet af Trafikministeriet, For perioden : Passager udvikling , rapport udgivet af Danske Regioner og trafikselskaberne. For perioden : Data indberettet af trafikselskaberne til Trafikstyrelsen. Danmarks Statistik og Økonomi- og Indenrigsministeriets Økonomisk Redegørelse, dec DSB, DSB Øresund og Arrivas takster DSB, DSB Øresund og Arrivas takster er gældende for rejser ud og ind af hovedstadsområdet og mellem de øvrige takstområder i landets trafikselskaber. Siden 2009 må disse takster i gennemsnit ikke overstige det samme takststigningsloft, som gælder for trafikselskaberne. DSB, DSB Øresund og Arrivas takster er i 2014 i gennemsnit steget med 1,3 pct. Den gennemsnitlige takststigning på papirbilletter er på 2,5 pct. Med papirbilletter menes normalprisbilletter, 10-turskort og pendlerkort. Rejsekorttaksten stiger med 1,3 pct. DSB og Arriva forventer en overflytning fra papirprodukter til relativt billigere rejsekort-rejser, hvorfor den samlede takststigning samlet set bliver på i alt +1,3 pct., som er under takstloftet for 2014 på i alt 1,3 pct. Den særlige Øresundstakst for rejser over Øresund er fra 2013 til 2014 i gennemsnit steget med ca. 1,3 pct. Bemærk, at Øresundstaksten er følsom over for udsving i forholdet mellem den svenske og danske krone, samt overfor prisændringer på den svenske side, som ikke følger den danske model med prisjusteringer 3. søndag i januar. Disse forhold medfører, at kunder på forskellige tidspunkter kan have økonomisk interesse i at købe fx periodekort i enten Danmark eller Sverige. Det skal bemærkes, at udrulningen af rejsekortet har gjort beregningen af de årlige takststigninger mere kompliceret, og gør det nødvendigt at skønne passagerernes adfærdsændringer som følge af de ændrede takststrukturer. Trafikstyrelsen foretager derfor en efterkalkulation af de realiserede takststigninger for 2012 og frem, som kan give anledning til en efterregulering af taksterne.

14 14 Udviklingen i sektoren for den Takstudvikling Administration af takstloftet Med udgangspunkt i vejledning til bekendtgørelse nr. 251 af 22. marts 2010 om takststigning i offentlig servicetrafik i trafikselskaberne mv., har Trafikstyrelsen bedt alle trafikselskaber om en genberegning for overholdelsen af takststigningsloftet for Første genberegning blev indsendt af selskaberne primo 2014 og den endelige genberegning er indsendt til Trafikstyrelsen maj Fremadrettet vil Trafikstyrelsen som udgangspunkt efterspørge en genberegning af dokumentationen for overholdelse af takststigningsloftet. Genberegningen skal for et givet år ske primo det følgende år, og forskellen mellem den initiale beregning og genberegningen skal indgå i fastsættelsen af taksterne for år x+2. Fx vil dokumentationen for takst 2015 skulle genberegnes primo 2016 og indregnes i takstfastsættelsen for I beregningen af taksten for 2014 var der fastsat en bagatelgrænse for genberegning på +/-0,2 pct. point. Den gælder ikke i den fremadrette procedure for genberegningen af taksterne. 1.8 Takster i 2015 Takststigningsloftet for 2015 er på 0,6 pct. og er offentliggjort på Trafikstyrelsens hjemmeside.

15 15 Udviklingen i sektoren for den Off peak-rabatten 2 Off peak-rabatten Med off peak rabatten er det lykkes at øge rejsemængden uden for myldretid i den samt at tilskynde kunder med mulighed for at flytte rejsetidspunkt til at rejse på de mere trafiksvage tidspunkter. 2.1 Off peak rabatten Den 12. juni 2012 vedtog et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Enhedslisten at nedsætte prisen markant for rejser med kollektiv trafik uden for myldretiden. Til formålet er der afsat 300 mio. kr. årligt (2012 PL). Takstnedsættelsen uden for myldretiden (off peak rabatten) betyder, at kunder i den kollektiv trafik opnår en rabat på 20 pct. på lokale rejser. Rabatten gives som udgangspunkt på de rejser, som foretages med rejsekort. Dog er der i 2013 fundet andre midlertidige løsninger i Midtjylland og på Fyn samt på Bornholm. En lokal rejse defineres som en rejse foretaget inden for ét takstområde. Uden for myldretiden dækker tidsrummet mellem kl og kl på hverdage samt hele døgnet lørdag, søndag og helligdage. 2.2 Evaluering af off peak rabatten Baggrunden for off peak rabatten er et politisk ønske om at øge antallet af kunder i den ved at gøre det markant billigere at rejse uden for myldretiden. Undersøgelser viser, at prisen har større betydning for fritidsrejsende end for pendlere, der typisk rejser i myldretiden. En nedsættelse af taksten uden for myldretiden vil derfor give de største incitamenter til at overflytte folk fra bil til kollektiv transport. Desuden er der i højere grad ledig kapacitet (ledige siddepladser) uden for myldretiden. De ekstra passagerer, der tiltrækkes gennem lavere priser, kan således få en siddeplads, uden at der skal købes ekstra tog og busser. Trafikstyrelsen har primo 2014 foretaget en evaluering af rabatordningen. Evalueringen viser, at det med off peak rabatten er lykkes at øge rejsemængden uden for myldretid i den samt at tilskynde kunder med mulighed for at flytte rejsetidspunkt til at rejse på de mere trafiksvage tidspunkter. Der har således været en stigning på 6 pct.point fra 2012 til 2013 i andelen af lokale rejser uden for myldretiden foretaget på rejsekort, jf. figur 4.

16 16 Udviklingen i sektoren for den Off peak-rabatten Figur 4. Andel af rejser uden for myldretiden (på hverdage og i weekender/helligdage) samt i myldretiden i 2012 og % 39% Uden for myldretid Myldretid 55% 45% Kilde: Udtræk fra rejsekort om alle rejser i 2012 og 2013 foretaget inden for ét takstområde: 8,1 mio. rejser i 2012 og 28,8 mio. rejser i Note: De absolutte tal er langt højere i 2013, idet der har været en stor vækst i antallet af kunder, som benytter rejsekortet som såkaldt rejsehjemmel. Derfor fokuseres der i analysen på den procentvis andel af rejser, der er foretaget uden for myldretiden. Kendskabet til rabatten er forholdsvis udbredt blandt kunderne af den ; således kender 3 ud af 4 til rabatten. Off peak rabatten har i overensstemmelse med forventningerne den største positive effekt for de kunder, der rejser mellem en gang om måneden op til to gange om ugen. Det er fortrinsvist unge mellem 18 og 29 år, som vil rejse mere som følge af off peak rabatten. I løbet af 2013 er antallet af rejsekortbrugere og rejser foretaget med rejsekort tredoblet. Blandt andet har off peak rabatten bidraget til denne positive udvikling. Off peak rabatten ser dermed ud til at understøtte forligskredsens målsætning om at øge antallet af kunder i den, og er desuden med til at fremskynde udbredelsen af rejsekortet.

17 3 Ungdomskort Med Ungdomskortet er det lykkedes at tiltrække og fastholde en stor andel af unge som kunder af den og dermed understøtte forligskredsens målsætning om at påvirke de unges transportvaner i retning af i større omfang at benytte kollektiv trafik. 3.1 Ungdomskortet Den 12. juni 2012 vedtog et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Enhedslisten at indføre et nyt Ungdomskort. Der er til formålet afsat 300 mio. kr. årligt(2012 PL). Indførslen af kortet trådte i kraft 1. august Ungdomskortet er et rabatkort til den, der tilbydes elever på godkendte ungdomsuddannelser, unge mellem år og studerende på de videregående SU-berettigede uddannelser. Formålet med kortet er at give en bred gruppe og studerende nem og billig adgang til den og dermed påvirke de unges transportvaner i retning af i større omfang at benytte kollektiv trafik. Ungdomskortet er en videreførelse af tilbuddene fra den succesfulde forsøgsordning med HyperCard fra , som gjorde det billigere og mere attraktivt for de unge på ungdomsuddannelserne at benytte den. Tilbuddene fra HyperCard gøres med Ungdomskortet permanente, og yderligere udvides kundekredsen, der kan opnå dem. Pr. 1. juli 2014 er personkredsen, der er omfattet af Ungdomskortsordningen, udvidet yderligere, således at de studerende, der ikke modtager SU, men er indskrevet på en SU-berettigede videregående uddannelse ligeledes kan opnå et Ungdomskort. 3.2 Evaluering af Ungdomskort Trafikstyrelsen er pt. ved at udfærdige en evaluering af ordningen. COWI har til evaluering bidraget med en todelt interviewundersøgelse, dels en generel evaluering af Ungdomskortet og dels en køredagbog med brugernes registrering af alle rejser på Ungdomskortet i en periode på 14 dage. De foreløbige resultater viser, at Ungdomskortet i tråd med HyperCardet er en succes. Med Ungdomskortet er det lykkedes at tiltrække og fastholde en stor andel af unge som kunder af den og dermed understøtte forligskredsens målsætning om at påvirke de unges transportvaner i retning af i større omfang at benytte kollektiv trafik. En stor andel af de unge på hhv. ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser anvender Ungdomskortet til den. Således har ca. 30 pct. af eleverne på ungdomsuddannelserne et Ungdomskort, hvor det gælder for ca. 15 pct. af de studerende på videregående uddannelser. Der er blandt de unge kunder en stor tilfredshed med Ungdomskortet, således er over 90 pct. af de unge tilfredse med kortet og vil anbefale rabatkortet til andre, jf. figur 5. Derudover har 3 ud af 4 Ungdomskortskunder tilkendegivet, at Ungdomskortet får dem til rejse mere med den.

18 Figur 5. Hvor tilfreds er du overordnet set med ungdomskortet? 100% 80% 60% 40% 20% 0% 51% Meget tilfreds 44% 3% 1% 1% tilfreds utilfreds meget utilfreds Ved ikke

19

20 Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 DK-2300 København S info@trafikstyrelsen.dk Udviklingen i sektoren for den