Forhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig:

Transkript

1 Dokumentbrugere: OUH, SVS, SLB, SHS Læseadgang: Alle Tværgående retningslinje: Forhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig: ify6vi Godkender Dokumentnummer: Version: 1.4 Niveau: Godkendt af: MCH 1) Formål 1.1) Anvendelsesområde 1.2) Ansvar 2) Fremgangsmåde 2.2) Habile patienter 2.3)Inhabile patienter 2.4)Inddragelse af de pårørende 2.5)Religion og etnicitet 3) Dokumentation 4) Definitioner 5) Referencer og litteratur 1) Formål 1.1) At vejlede læger og sundhedspersonale om ansvar og beslutningtagen i forbindelse med livsforlængende behandling og afståelse fra genoplivnig/intensiv behandling. At sikre, at patienten og pårørende er informeret om den lægefaglige indikation og begrundelse for ikke at iværksætte en given behandling. Anvendelsesområde Vejledningen omfatter alle kliniske afdelinger på sygehusene i Region Syddanmark og henvender sig til: Speciallæger, der har ansvaret for at træffe beslutning om livsforlængende behandling og genoplivning samt sundhedspersonale, som er involveret i beslutningerne om iværksættelse af livsforlængende behandling og genoplivning/intensivbehandling. Vejledningen er gældende for patienter som er fyldt 15 år. 1.2) Ansvar Beslutning om at ophøre eller at afstå fra behandling af en patient er altid en lægelig beslutning og et lægeligt ansvar. For hver enkelt patient skal den ansvarlige læge altid

2 foretage en konkret vurdering af patientens tilstand og udsigter samt foreliggende behandlingsmuligheder. Det er lægens opgave at foretage denne vurdering. Det er ligeledes lægens ansvar, at patienten informeres om sin sygdom, prognose, muligheder for behandling og pleje mv., og at dette indføres i patientens journal. 2) Fremgangsmåde Sundhedsloven beskriver patientens ret til via sit informerede samtykke at bestemme, om en lægelig behandling skal indledes eller fortsættes. Patienten kan dermed acceptere eller afvise behandlingsforslag, men det indebærer ikke, at patienten kan stille krav om, at en bestemt behandling iværksættes. Beslutningen om at undlade at påbegynde eller afstå fra behandling skal diskuteres primært mellem de læger og sygeplejersker, som har ansvaret for patienten. Ved behov for yderligere information inddrages og rådspørges relevante specialer/personer. Hvis den patientansvarlige læge ikke er en speciallæge og ønsker at træffe beslutning om reduktion i behandlingen eller behandlingsophør, bør beslutningen forinden konfereres med speciallæge. Patienten skal medinddrages i behandlingsovervejelserne. Det er vigtigt, at der bliver lyttet til patienten, at der bliver vist forståelse, respekt og omsorg og at lægen tager patientens tilkendegivelser med i sin samlede vurdering af behandlingsmuligheder. Lægen skal være opmærksom på og respektere, at patienten kan frabede sig informationen. Den lægefaglige beslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling skal til enhver tid være aktuel hvilket indebærer, at beslutningen løbende skal revurderes ved ændringer i patientens tilstand og altid ved genindlæggelse. Såfremt der er tale om en akut situation, hvor der ikke foreligger en forhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning, skal der som udgangspunkt altid iværksættes behandling, men lægen kan i visse tilfælde fravælge behandlingsmuligheder, når henses til patientens sygdom. 2.2) Habile patienter Hvis en patient har tilkendegivet et ønske om ikke at blive genoplivet i tilfælde af hjertestop, skal sundhedspersonalet afstå fra genoplivning. Det forudsættes, at patienten er grundigt informeret om sin sygdom, prognose, muligheder for behandling og pleje mv. En habil patient kan træffe beslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling, selvom patienten ikke er uafvendeligt døende. Det kan f.eks. være en patient, som er uhelbredeligt syg af cancer. Patientens tilkendegivelse er kun gyldig i det aktuelle behandlingsforløb. En læge skal tage beslutningen op til ny drøftelse med patienten, når omstændighederne har ændret sig, herunder sygdommens prognose, personlige forhold mv., eller når der af tidsmæssige eller andre årsager kan være tvivl om, at patienten kan have ændret mening. Et ønske tilkendegivet af en habil patient i det aktuelle behandlingsforløb gælder også, hvis patienten senere i samme forløb bliver inhabil.

3 2.3) Hvis patienten ikke har tilkendegivet, at vedkommende ikke ønsker genoplivning ved hjertestop og/eller intensivbehandling, skal der som udgangspunkt altid iværksættes behandling, men lægen kan i visse tilfælde fravælge behandlingsmuligheder, når der henses til patientens sygdom. Der kan f.eks. være tale om vurderingen af indikationen for respiratorbehandling af en svært kronisk KOL patient eller en patient med en ikke operabel hjernetumor. Inhabile patienter Hvis en patient er inhabil og uafvendeligt døende, eller i en situation, hvor sygdom, fremskreden alderdomssvækkelse, ulykke, hjertestop el. lign. har medført så svær invaliditet, at personen varigt vil være ude af stand til at tage vare på sig selv fysisk og mentalt kan en læge tage en forhåndsbeslutning om, hvorvidt der skal iværksættes genoplivning/intensivbehandling. Inhabile patienter som er uafvendeligt døende Hvis en patient er uafvendeligt døende og ikke længere i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, kan en læge beslutte, at en patient i tilfælde af hjertestop ikke skal genoplives eller intensivbehandles jf. 25, stk. 2 i sundhedsloven. En person kan i et livstestamente have tilkendegivet, at der ikke ønskes livsforlængende behandling i en situation, hvor patienten er uafvendeligt døende, jf. 26, stk. 2, nr. 1 i sundhedsloven. Ønsket er bindende for sundhedspersoner. Det indebærer, at sundhedspersonalet i disse tilfælde har pligt til at afstå fra genoplivning/intensivbehandling. Det skal fremgå af patientens journal, om livstestamenteregistret har været kontaktet. Varigt inhabile patienter, som ikke er uafvendeligt døende I alle tilfælde hvor sygdom, fremskreden alderdomssvækkelse, ulykke, hjertestop el. lign. har medført så svær invaliditet, at patienten varigt vil være ude af stand til at tage vare på sig selv fysisk og mentalt, skal livstestamenteregistret kontaktes, såfremt der påtænkes at værksætte en livsforlængende behandling. En patient kan i et livstestamente tilkendegive, at der i en sådan situation ikke ønskes livsforlængende behandling, jf. sundhedslovens 26, stk. 2, nr. 2 i sundhedsloven. Patientens ønske i livstestamentet skal indgå i en læges overvejelser vedr. genoplivning/intensivbehandling, men ønsket er i dette tilfælde kun vejledende. 2.4) Inddragelse af de pårørende Under hensyntagen til sundhedspersoners tavshedspligt bør de pårørende inddrages i drøftelser om genoplivning i det omfang, patienten ønsker det, og de pårørende accepterer det. Det er vigtigt, at de pårørende så vidt muligt informeres, så de kan forstå baggrunden for en beslutning vedr. afståelse fra genoplivning. Hvis en patient er inhabil, kan de pårørende evt. bidrage med oplysninger om patienten, som kan indgå i beslutningsgrundlaget. Selve beslutningen om ikke at iværksætte behandling sker ud fra en samlet sundhedsfaglig vurdering. Det er lægen, som træffer beslutningen, og de pårørende har ingen beslutningsret i forhold til gennemførelse eller afståelse fra behandling. 2.5) Religion og etnicitet Der kan være mange forskellige holdninger til afståelse fra genoplivning eller afståelse fra specifik behandling inden for forskellige religioner og kulturer. Det anbefales derfor, at lægen orienterer sig om patientens religiøse og etniske holdninger.

4 3) Dokumentation Beslutningen og grundlaget for, at der afstås fra genoplivning ved hjertestop og/eller intensivbehandling, skal dokumenteres i journalen: Beslutningen skal anføres i klar tekst og præciseres i art og omfang. Journalisering af beslutningen bør omfatte: Patientens tilstand, behandlingsmuligheder og prognose Information til patienten Tilkendegivelser fra patient og pårørende Navn på læge(r), som har taget beslutning Kontakt til livstestamenteregistret dokumenteres inkl. navn på læge. 4) Definitioner Uafvendeligt døende En patient er uafvendeligt døende, når døden med stor sandsynlighed forventes at indtræde inden for dage til uger trods anvendelsen af de ud fra den tilgængelige viden om grundsygdommen og dens eventuelle følgetilstande foreliggende behandlingstilbud, jf. Sundhedsstyrelsens vejledning om lægers forpligtelser i relation til indholdet af livstestamenter. Det er en lægelig vurdering, om en patient er uafvendeligt døende. Inhabile patienter En patient er inhabil, når patienten er i en tilstand, hvor selvbestemmelsesretten ikke længere kan udøves af patienten selv, som beskrevet i sundhedslovens 26, stk. 1. Det er en lægelig vurdering, om patienten er inhabil. Livstestamente Et livstestamente er et dokument, hvori en person kan udtrykke sine ønsker mht. behandling, hvis vedkommende måtte komme i en tilstand, hvor selvbestemmelsesretten ikke længere kan udøves af personen selv. Livstestamentet opbevares i Livstestamenteregistret på Rigshospitalet, som kan kontaktes på alle tider af døgnet på tlf Se også vejledning om livstestamenter. Livsforlængende behandling Ved livsforlængende behandling forstås behandling, hvor der ikke er udsigt til helbredelse, bedring eller lindring, men alene til en vis livsforlængelse. 5) Referencer og litteratur Autorisationsloven. Lovbekendtgørelse nr af 17. december 2008 ( 17 og 75) Sundhedsloven. Lovbekendtgørelse nr. 95 af 7. februar ( 15, og 26) Sundhedsstyrelsens brev af 8. februar 2011 om lægers beføjelser og pligter med hensyn til forudgående fravalg af genoplivningsmuligheder m.v., der må anses for udsigtsløse Straffeloven. Lovbekendtgørelse nr af 23. oktober ( 250 og 253) Bekendtgørelse nr. 240 af 20. marts 2007 om livstestamenter. Vejledning om livstestamenter nr. 158 af 15. september Bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af oplysninger mv.

5 Vejledning af 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af oplysninger m.v. Bekendtgørelse nr af 12. december 2006 om lægers, tandlægers, kiropraktikeres, jordemødres, kliniske diætisters, kliniske tandteknikeres, tandplejeres, optikeres og kontaktlinseoptikeres patientjournaler(journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.) Udarbejdet af: Lægelig direktør Peter Frandsen Ledende overlæge Poul Klint Afdelingslæge Henrik Frederiksen Chefjurist Charlotte Lykke Palmus