På grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men
|
|
- Freja Michelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 På grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men skrevet hvorfra de er taget. De tre bøger, hvorfra illustrationerne primært er hentet, er: Finn Geneser: Histologi. 1. udgave, 4. oplag (forkortes: FG). Vibeke Diness Borup: Biokemi. 1. udgave. 1. oplag FADL s forlag (forkortes: Biokemi). Alberts et al.: Molecular Biology of the Cell. 5. udgave (forkortes: Alberts). 1
2 Cellebiologi Proteiner 2
3 Cellebiologi-proteiner Proteiner i cellen Proteiners struktur Aminosyrer Peptidbindinger Foldningshierarkier Primærstruktur Mutationer Sekundærstruktur Tertiærstruktur Kvarternærstruktur Prioner Denaturering Regulatoriske konformationsændringer 3
4 Proteiner i cellen Figur af en celle + FG: figur 3-4. Proteiner: Membraner (kanaler/porer, membrantransportere, receptorer) Cytosol (enzymer, cytoskelet, ribosomer, m.v.) Organeller (enzymer) Kernen (histoner, transkriptionsfaktorer, polymeraser) 4
5 Proteiners struktur Er lange kæder af aminosyrer. Kæde af aminosyrer = peptidkæde. Peptidkæden foldes til et funktionelt protein. Biokemi: figur 3.1 5
6 Aminosyrer Der findes 20 (21) forskellige aminosyrer i proteiner. De adskiller sig ved typen af sidekæden. FG: figur
7 Biokemi: figur
8 Peptidbindinger Aminosyrerne bindes sammen med peptidbindinger (kovalente bindinger). Kæden har en N- og en C-terminal. FG: figur figur af en peptidkæde med en N- og C-terminal. 8
9 Foldningshierarkier Biokemi: figur FG: figur 1-10 og 1-8. Alfa-helix (Met, Ala, Leu, Glu, Lys) Beta-plade (Trp, Tyr, Phe, Val, Ile, Thr) Sekundærstrukturer 9
10 Struktur = funktion Rækkefølgen af aminosyrer bestemmer proteinets struktur. Strukturen giver proteinets funktion. Rækkefølgen af aminosyrer dikteres af proteinets gen. Biokemi: figur 28.3a. 10
11 Struktur = funktion: mutationer Mutationer i genet kan give fejl i aminosyrerækkefølgen. Ændret struktur = ændret funktion af protein. F.eks. seglcelleanæmi. Biokemi: figur figur af et almindeligt rødt blodlegeme og et seglcelleformet + figur af blodkar, der blokeres af seglcelleformede røde blodlegemer. Blokering af blodkar. Hæmolyse. 11
12 Struktur = funktion: denaturering Proteinets kvarternær, tertiær og sekundærstruktur holdes primært sammen af svage non-kovalente bindinger (ionbindinger, hydrogenbindinger, van der Waals-interaktioner). Disse kan forholdsvist nemt brydes f.eks. ved Høj saltkoncentration. Øget temperatur. Meget høje eller lave ph-værdier. Sæber (detergenter) og organiske opløsningsmidler ødelægger hydrofob interaktion. Ved denaturering brydes de non-kovalente bindinger => Proteinet foldes ud og mister sin funktion. Figur af et protein, der folder ud så kun svovlbroer og primærstrukturen (kæden af aminosyrer) er tilbage. + figur af et ukogt og et kogt æg. Primærstruktur og svovlbroer er kovalente bindinger, der ikke brydes. 12
13 Struktur = funktion: regulative konformationsændringer Katalytiske område F.eks. fosforylering/defosforylering af enzymer Biokemi: figur udsnit af F.eks. Binding af en ligand til en kanal i membranen Acetylkolin Figur af en kanal i cellemembranen, der er åben, når acetylkolin binder til den og lukket uden acetylkolin. 13
14 Struktur = funktion: prioner Primærstrukturen dikterer proteinets struktur. Men prionsygdomme viser at samme primærstruktur kan folde til forskellige 3D-strukturer alt efter hvad de guides til i cellen. Alberts: figur 6.95c. Udfælder Vildtypestruktur Efter et puf fra en prion (prionstruktur) 14
15 Prioner Figur af en hjerne, der ligner en svamp (med huller pga. døde neuroner) = Spongioform encefalopati ved Creutzfeldt-Jakobs sygdom. 15
16 Proteinsyntese FG: figur 3-15, øverst + Biokemi: figur
17 Opsummering Proteiner består af aminosyrer. Aminosyrerne er bundet sammen af peptidbindinger til peptidkæder. Der findes 20 forskellige aminosyrer, der adskiller sig mht. typen af sidekæde. Proteinets struktur er afgørende for proteinets funktion. Strukturen bestemmes af rækkefølgen af aminosyrer. Rækkefølgen af aminosyrer bestemmes af proteinets gen. Mutationer i genet => Ændringer i proteinets struktur og derved funktion. Struktur kan også ændres ved : Denaturering (høj temperatur, høj eller lav ph, ioner/salte, sæber (detergenter), organiske opløsningsmidler som ethanol (sprit)) Fosforylering, binding af ligand m.v. Prioner. 17
18 Domæner kan indeholde motiver Domæner = aminosyrer som danner en særlig struktur i tertiærstrukturen. Motiver = dele af et domæne med en særlig struktur (sekundærstruktur). F.eks. indeholder nogle transkriptionsfaktorer DNA-bindende domæner med et helix-turn-helix-motiv, der binder til DNA. 18
Proteiners byggesten er aminosyrer
PTEIE G EZYME Proteiners byggesten er aminosyrer Lad os se på den kemiske opbygning af et protein. Proteiner er store molekyler der er opbygget af mindre molekyler, som man kalder aminosyrer. Der findes
Læs mereBIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU
STUDENTEREKSAMEN 2007 2007-BT-1 BITEKNLGI HØJT NIVEAU Torsdag den 31. maj 2007 kl. 9.00 14.00 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver samt 1 bilag i 2 eksemplarer. Det ene eksemplar af bilaget afleveres
Læs merePå grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men
På grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men skrevet hvorfra de er taget. De tre bøger, hvorfra illustrationerne
Læs mereEksamensnummer. Multiple choice opgaver. Side 1 af 10. Hvert svar vægtes 1 point 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E
Multiple choice opgaver. Hvert svar vægtes 1 point Opgave Svar 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E 5 C 6 B 7 B 8 C 9 B 10 E 11.1 A 11.2 A 11.3 I 12 E 13 E 14 A 15 A 16.1 K 16.2 A 16.3 M Side
Læs mereEnzymer og katalysatorer
Enzymer og katalysatorer Reaktionsligningen: viser den kemiske reaktion, der leverer energi til alle stofskifteprocesser i cellerne i kroppen. Kemisk er der tale om en forbrændingsproces, hvori atmosfærisk
Læs mere3u BI, terminsprøve (Bio A)
3.u BI, terminsprøve, 2018 MV 3u BI, terminsprøve (Bio A) Torsdag den 12/4, 2018, kl. 9-14. Af opgaverne 1, 2, 3, og 4 skal tre, og kun tre, afleveres Tilladte hjælpemidler: Bøger, kompendier, noter, lommeregner.
Læs mereMenneskets væskefaser
Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem
Læs mereProteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013
Proteiner: en introduktion Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 4 facts om proteiner Proteiner udgør én af de vigtigste stofgrupper i vores organisme; de varetager en lang række forskellige funktioner.
Læs mereBanan DNA 1/6. Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje.
Banan DNA Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje. Baggrundsviden: Om vi er mennesker, dyr eller planter, så har alle organismer DNA i deres celler.
Læs mereFra DNA til protein - lærerens tekst
Fra DNA til protein - lærerens tekst Af sidsel sangild Denne øvelse handler om proteinsyntese og proteiners foldning. Den giver mulighed for at danne nogle andre billeder af fænomenet, end man får ved
Læs mereProteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde
Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle
Læs mereBiologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3)
1 Delphine Bonneau Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi 1-6 Pelle har spist en kæmpe stor kage, og efterfølgende stiger hans blodsukker. Derfor sender kroppen besked til de endokrine kirtler i bugspytkirtlen
Læs mereat du trænes i at genkende aminosyrer i en simpel proteinstruktur (pentapeptid = lille protein bestående af 5 (penta) aminosyrer)
Elevvejledning til det Virtuelle Kræftlaboratorium Det Virtuelle Kræftlaboratorium stiller krav til en grundig forståelse af det centrale dogme inden for molekylærbiologien, hvordan DNA oversættes til
Læs mereBIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU
STUDETEREKSAME 2006 2006-BT-2 BIOTEKOLOGI HØJT IVEAU Onsdag den 16. august 2006 kl. 9.00 14.00 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver. Alle hjælpemidler tilladt. STOR OPGAVE 1. Myoglobin A. Den røde
Læs mereOpgave 1 - Human alkalisk phosphatase
Opgave 1 - Human alkalisk phosphatase Delopgave 1 Jeg skal beskrive de sekundære proteinstrukturer, der findes i human alkalisk phosphatase. Rækkefølgen af aminosyrer kaldes proteinets primærstruktur.
Læs mereKemi Lærebog: H. Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1 & 2
Molekylær Biomedicin A 1. semester Seneste revision: september 2004 Kemi Lærebog: H. Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1 & 2 1) Genkende det periodiske system og de vigtigste grundstoffer. 2) Angive vigtige salte,
Læs mereEksamensopgaver. NF Kemi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL
Eksamensopgaver NF Kemi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Liste over eksamensøvelser 1. Opløsningsmidlers egenskaber 2. Fældningsreaktioner 3. Påvisning af proteiner 4. Fremstilling af
Læs mereEukaryote celler arbejder
Eukaryote celler arbejder Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I dette forløb skal eleverne arbejde med den eukaryote celle. I forløbet kommer vi omkring funktioner og kemiske processer
Læs mereIsolering af DNA fra løg
Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.
Læs mereANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit
ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle kugleformet celle uregelmæssig stjerneformet celle celleform varierer
Læs mereStudiespørgsmål til celler og væv
Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den
Læs mereSyv transmembrane receptorer
Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Jun 2010 Institution Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Biologi B Thomas Haack Den
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Side 1 of 17 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 21/1-2013 Kursus navn: Kursus nr. 27633 Introduktion til Bioinformatik Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning" Angivet ved de individuelle
Læs mereOrdinær vintereksamen 2016/17
Ordinær vintereksamen 2016/17 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Medicin og Medicin med Industriel Specialisering 1. semester Eksamensdato: 04-01-2017 Tid: 9.00-13.00 Bedømmelsesform
Læs mereEksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse)
Eksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse) Jern korrosion 1 redoxreaktioner 1. Metallers generelle egenskaber. Stikord: malm, tilstandsform, formbarhed, bindingstype, kuglepakning,
Læs mereANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet
ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle
Læs mereSide%1%af%14% Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13
Side1af14 Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13 Navn: Studie nummer: Dette eksamenssæt vil også kunne ses som en pdf fil nederst på kursus-hjemmesiden udfor den sidste dag d. 27 Jan
Læs mereIntercellulær komponenter og transport
Intercellulær komponenter og transport En eucaryotic celle har mange funktioner, men det kræver at alle komponenter i cellen er adskilt af endomembraner, hvor i procaryotic celle har kun en komponent,
Læs mereBIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 9. august 2004 kl
STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2004 2004-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 9. august 2004 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Side 1 of 14 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 21/1-2013 Kursus navn: Kursus nr. 27633 Introduktion til Bioinformatik Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning" Angivet ved de individuelle
Læs merePCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA
PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR til at opkopiere bestemte DNA-sekvenser i en prøve er nu en af genteknologiens absolut vigtigste værktøjer. Peter Rugbjerg, Biotech Academy PCR (Polymerase
Læs mereInteraktiv ebog til biologi B
Interaktiv ebog til biologi B 2016 Indholdsfortegnelse til bogen Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Liv, evolution og celler Lunger og blod Kost, fordøjelse og sundhed
Læs mereAtomer, molekyler og tilstande 5 Side 1 af 9 Aminosyrer, proteiner og enzymer
Atomer, moekyer og tistande 5 Side 1 af 9 Sidste gang: Tistandsformer og overgange samt diverse kustofforbindeser og disses betydning for nanoteknoogien. I dag: Som opvarmning noget syre/base-teori, herefter
Læs mere3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag
3y Bioteknologi A Lærere TK og JM Eksamensspørgsmål uden bilag 1: DNA, proteiner og gensplejsning Med inddragelse af de vedlagte bilag samt øvelsen med pglo skal du diskutere og vurdere brugen af DNA og
Læs mereBIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 8. august 2005 kl. 9.00-14.00
STUDETEREKSAME AUGUST 2005 2005-6-2 BIOLOGI ØJT IVEAU Mandag den 8. august 2005 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares. STORE
Læs mereForårseksamen 2014. Uddannelse: specialisering. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel. Semester: 1. semester
Forårseksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: specialisering Semester: Introduktion til basalfagene Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel 1. semester Eksamensdato: 6. januar 2014 Tid:
Læs mereMed udgangspunkt i øvelsen Fotosyntese og vedlagte materiale ønskes at du: Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem.
1 Søens onde cirkler Med udgangspunkt i øvelsen Fotosyntese og vedlagte materiale ønskes at du: Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. Forklarer, hvordan en sø reagerer, hvis der tilføres
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk
Læs mereSkriftlig prøve i biologi A maj 2009
Skriftlig prøve i biologi A maj 2009 Afdelingen for gymnasiale uddannelser Indholdskontoret Undervisningsministeriet Side 1 Skriftlig prøve i biologi A maj 2009...3 Opgavesæt...4 Opgaverne maj 2009...4
Læs mereBioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.
Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00
Læs mereMADKEMI Et undervisningsforløb til natur/teknik
GD TIL NATURFAG Elevmateriale MADKEMI Et undervisningsforløb til natur/teknik 5. 6. KLASSETRIN Mad er også kemi Udviklet af: Inger Wøldike Bentley og Kirsten Wøldike. Redaktion: Erland Andersen, Jesper
Læs mereANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit
ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit I dag.. lidt anatomihistorik hvordan lærer vi (en video) cellebiologi ANATOMI - HISTORIK ANATOMI - historik Ægypten (1700 fvt) Leonardo
Læs mereOm blodtypernes biokemi
Om blodtypernes biokemi Side 2 Thorkild Steenberg 2. udg. 2015 Antigener Blodtyper viser sig som antigener på de røde blodlegemers overflade (og som regel de fleste andre celler). Antigener er typisk glycoproteiner
Læs mereEnzymkemi H. C. Ørsted Ungdomslaboratorium Kemisk Institut Københavns Universitet august 2001
Enzymkemi H.. Ørsted Ungdomslaboratorium Kemisk Institut Københavns Universitet august 2001 2 Indholdsfortegnelse Enzymkinetik Indledning...2 Teori:...2 Mekanismen...2 Reaktionshastigheden:...5 Fremgangsmåde:...7
Læs mereStruktur og funktion af gener
Molekylærbiologi og genetik S4, F2008 f Malene Munk Jørgensen Emne: Struktur og funktion af gener Link: undervisningsplanen for S4-molekylærbiologi og genetik MMJ, VI niversity ollege Bioanalytikeruddannelsen
Læs mereUdbytteberegning ved fermentering
Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave www.nucleus.dk 6 Udbytteberegning ved fermentering Opgaven bygger videre på Bioteknologi 2, side 11-18. Ved fermenteringsprocesser er det af stor teknisk og økonomisk betydning
Læs mereSundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00
INTERN PRØVE HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 Opgave 1: a) Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen b) Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne ved hjælp af en figur, der viser
Læs mereLærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse
kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag
Læs mereBIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2001 kl
STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2001 2001-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 13. august 2001 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.
Læs mereUdfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?
Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,
Læs mereOpgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.
Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2016 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Stig Haas
Læs mereSundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal
Læs mereAlmen cellebiologi Membrantransport
Almen cellebiologi 2007 Membrantransport Kap. 12, s. 389-420 Forelæsning 1 Stine Falsig Pedersen sfpedersen@aki.ku.dk 35321546/room 527 1 De næste tre forelæsninger: 1. - Membranen og membran-transport
Læs mereIntra- og intermolekylære bindinger.
Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....
Læs mereTil denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.
Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker
Læs mereMadkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2
Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne
Læs mereTerminsprøve. Mandag den 20. marts 2017 Kl
Terminsprøve Mandag den 20. marts 2017 Kl. 9.00 14.00 Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs162-btk/a-12082016
Læs mereStudieplan Humanbiologi Semester 1
OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Humanbiologi Semester 1 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Efterår 2017 Semester 1 Indhold 1. Fagets fokus og emner... 3 2. Lektionsplan... 4 3. Litteraturliste...
Læs mereEr der flere farver i sort?
Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges
Læs mereForårseksamen 2013 - reeksamen
Forårseksamen 2013 - reeksamen Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1. semester Eksamensdato: 27. februar
Læs mereHurtigt overblik Strækker sig fra biokemi og cellelære til sundhed og økologi.
Bioteknologi BioAktivator 1. udgave, 2014 ISBN 13 9788761635846 Forfatter(e) Troels Wolf, Henrik Falkenberg, Peder K. Gasbjerg, Henning Troelsen, Annette Balle Sørensen, Chris Østergaard, Bodil Junker
Læs mereForsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Dannelsen
Læs mereHusk at påføre studienummer øverst på hver side af svararkene. DU SKAL IKKE SKRIVE DIT NAVN.
Reeksamen modul 1.1 Februar 2011 DETTE SÆT PAPIRER INDEHOLDER EKSAMENSSPØRGSMÅLENE OG SKAL IKKE AFLEVERES. DU SKAL HUSKE AT UDFYLDE SVARARKENE. DETTE SÆT MED SPØRGSMÅL MÅ DU TAGE MED DIG NÅR DU GÅR, MEN
Læs mereStudiespørgsmål til celler og væv
Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvordan kan man definere en celle? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den væske, der er inde i cellen?
Læs merePROCESSERING AF DEN LILLE MELORM TIL FODER OG FØDEVARER
PROCESSERING AF DEN LILLE MELORM TIL FODER OG FØDEVARER AGROBIOLOG DANSK INSEKT NETVÆRK, 24. MAJ 218 DISPOSITION Baggrund Hvorfor har vi brug for alternative proteinkilder? Hvorfor er den lille melorm
Læs mereSupplerende emner, som eventuelt kan inddrages: Syre/base ligevægte Fordelingsforhold, K ow
Eksamenssørgsmål til Kemi B 2017 EJ Nr. 1 2 3 Tekst Redoxreaktioner Øvelse: Bestemmelse af C-vitamin i juice. Oxidation, reduktion, redoxproces, oxidationstal, afstemning af redoxproces, redoxreaktioners
Læs mereBASISKEMI A OLE VESTERLUND NIELSEN VIBEKE AXELSEN. Notatark HAASE & SØNS FORLAG
BASISKEMI A OLE VESTERLUND NIELSEN VIBEKE AXELSEN Notatark HAASE & SØNS FORLAG Vibeke Axelsen og Ole Vesterlund Nielsen: Basiskemi A. Notatark forfatterne og Haase & Søns Forlag as 2011 Forside og typografisk
Læs mereGør rede for cellernes opbygning. Kom herunder ind på forskellen mellem plante- og dyreceller.
1/2 Planter og vandmiljø Gør rede for cellernes opbygning. Kom herunder ind på forskellen mellem plante- og dyreceller. Beskriv plantecellens vigtige processer som fotosyntese og respiration. Forklar også
Læs mereCellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut
Cellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut Cellekernen Cellekernens overordnede struktur kernemembranen/nucleolemma kromatin nucleolus Cellecyklus faser i cellecyklus faser i mitosen Størrelse:
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin august juni 2015-2016 Institution Uddannelse Lærer(e) HTX, Spangsbjerg Møllevej 72, 6700 Esbjerg htx Biologi;
Læs mere4. Onkogener og tumorsuppressorer
4. Onkogener og tumorsuppressorer Kræftcellernes svar på speeder og bremse Dette kapitel fortæller, hvorfor kræftceller deler sig ukontrolleret hvad et onkogen er hvad en tumorsuppressor er hvad denne
Læs mereGenbrug af behandlingsformer
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Genbrug af et lægemiddel giver os ny indsigt i HS Et eksisterende lægemiddel kan booste HS-hjernecellerne
Læs mereFedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008
Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme Fedme er den vigtigste kendte årsag til type 2- diabetes forårsager øget risiko for - kar sygdomme øger risikoen for visse former for kræft kan være årsag
Læs mereStudieplan Humanbiologi Semester 1
OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Humanbiologi Semester 1 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Efterår 2017 Semester 1 Indhold 1. Fagets fokus og emner... 3 2. Lektionsplan... 4 3. Litteraturliste...
Læs mereProteiner. - til glæde og gavn
Proteiner - til glæde og gavn Proteiner er essentielle for vores organisme fungerer som byggematerialer overalt i vores krop behovet afhænger af mange faktorer Proteiner er aminosyrer bygget sammen i lange
Læs mereBIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU
STUDENTEREKSAMEN 2005 2005-BT-1 BITEKNLGI HØJT NIVEAU Tirsdag den 17 maj 2005 kl 900 1400 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver samt et bilag i 2 eksemplarer Det ene eksemplar af bilaget afleveres sammen
Læs mereEksamensopgaver. Kemi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL
Eksamensopgaver Kemi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1. Redoxreaktioner Du skal inddrage eksperimentet Redoxreaktioner og de vedlagte bilag. Redegør for begreberne oxidation, reduktion
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HF & VUC Nordsjælland HF enkeltfag Biologi C
Læs mereSide 1 af 14. Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13
Side 1 af 14 Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13 Navn: Studie nummer: Dette eksamenssæt vil også kunne ses som en pdf fil nederst på kursus-hjemmesiden udfor den sidste dag d. 27 Jan
Læs mereEnergi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme
(gruppeopgaver i databar 152 (og 052)) Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme Tirsdag den 17. september kl 13-14.15 (ca) Auditorium 53, bygning 210 Susanne Jacobsen sja@bio.dtu.dk Enzyme and Protein
Læs mereBiologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares
Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx121-BIO/A-66212 Onsdag den 6. juni 212 kl. 9. - 14. Side 1 af 7 sider Opgave 1. Blodpletter på tøj Effektiviteten
Læs mereKresten Cæsar Torp Supplerende materiale til Biokemibogen liv, funktion, molekyle
BIOINFORMATIK Kresten Cæsar Torp Supplerende materiale til Biokemibogen liv, funktion, molekyle indhold DNA 2 Hvilke databaser skal man vælge? 2 Søgning på en nukleotidsekvens 2 Proteiner 4 Søgning på
Læs mereDisposition. Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål
Islam og Evolution Disposition Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål Ayat føre til erkendelsen af Allah Sandlig i skabelsen af himlene og jorden (Universet) og i vekslenen
Læs mereGrønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase
Biobase Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab, AU-Foulum Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2018 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben
Læs mereAbstract:... 1. Indledning til opgaven... 3. Introduktion til emnet... 4. Katalase generelt:... 6. Enzymers strukturelle opbygning...
Abstract: This study has been made to describe enzymes, especially their kinetics and structures, and is based on the enzyme catalase. The kinetics has been explained by the Michaelis-Menten-equation and
Læs mereModul 1.1 eksamen 2012
Modul 1.1 eksamen 2012 Titel på kursus: Modul 1.1 Introduktion til basalfagene Uddannelse: Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering Semester: 1. semester Eksamensdato: 03-01-2012 Tid:
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for STX 1t Biotek A
Undervisningsbeskrivelse for STX 1t Biotek A Termin Afslutning i juni skoleår 2017/18 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1t BT Denne
Læs mereBiologien bag epidemien
Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om
Læs mereLysinnorm til diegivende søer
Lysinnorm til diegivende søer Camilla Kaae Højgaard Ph.d.-studerende, SEGES og Aarhus Universitet Fagligt Nyt, 19. september 2018 BAGGRUND NORMFORSØG 2015 Gruppe 1 2 3 4 5 6 Protein Lysin Øvrige aminosyrer
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution VID Gymnasier htx Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Biologi C Lennart Degn
Læs mere