Vilkår og rammer for uddannelse af medarbejdere inden for ATL s område

Transkript

1 Vilkår og rammer for uddannelse af medarbejdere inden for ATL s område Nedenfor kan du læse om de rammer og vilkår, der findes for uddannelse af især godschauffører og lager- og terminalmedarbejdere, inden for AMU, erhvervsuddannelser (EUD), grundlæggende voksenuddannelse (GVU) og forberedende voksenuddannelse (FVU). Under beskrivelsen af EUD findes også en omtale af Trin 3 den særlige uddannelse for disponenter. Beskrivelsen sigter ikke på at give en udførlig beskrivelse af selve indholdet af uddannelserne, men henviser til, hvor du kan finde detaljeret information herom. INDHOLD AMU... 1 Vilkår under AMU... 2 Kurser i AMU... 2 Erhvervsuddannelser EUD... 3 Trin 3 uddannelse af disponenter... 4 Meritvejen... 4 Vilkår under erhvervsuddannelse... 5 Beregning af omkostninger ved deltagelse i erhvervsuddannelse... 5 Løn efter erhvervsuddannelse... 7 GVU... 7 Vilkår under GVU... 8 FVU... 8 Vilkår under FVU... 8 Kompetenceudviklingsfonden HTSK... 9 Vilkår under uddannelse, støttet af kompetenceudviklingsfonden HTSK, for medarbejdere omfattet af Transportoverenskomsten med 3F... 9 Information om uddannelsernes indhold... 9 AMU AMU er en forkortelse for ArbejdsMarkedsUddannelse. AMU-kurser er udviklet af arbejdsmarkedets parter via branchens efteruddannelsesudvalg TUR, der har bestemt indhold og varighed. AMU-kurser er faglige kurser, hvor medarbejderens kompetencer kan blive udviklet, så vedkommende bedre kan varetage sin jobfunktion - og dermed forbedre virksomhedens konkurrenceevne. 1

2 AMU-kurserne afholdes med statstilskud, som fastsættes af Undervisningsministeriet gennem det såkaldte taxameter. De fleste medarbejdere kan få løntabsgodtgørelse, den såkaldte veugodtgørelse, som primært finansieres af virksomhederne gennem indbetalinger til AER. AMU-kurser er åbne for alle medarbejdere i virksomheden, men der kan kun udbetales løntabsgodtgørelse til medarbejdere, der har en uddannelse, som ikke overstiger faglært niveau. AMU-kurser skal udbydes offentligt og være tilgængelige for alle, men det kan lade sig gøre for en virksomhed at "sætte sig på " alle pladserne på et AMU-kursus. AMU-kurset skal dog stadig have det indhold og nå det mål, som er fastsat for kurset. AMU-kurser kan også afholdes på virksomheden, såkaldt virksomhedsforlagt undervisning, men udbyderen får en lavere takst og er derfor ikke begejstret, hvis der er tale om dyre AMU-kurser. Kurset Individuel kompetencevurdering afholdes dog meget ofte på virksomheden; så behøver medarbejderne ikke at flytte sig hen på skolen. Vilkår under AMU Under AMU er vilkårene, at der betales 110 kr. pr. dag i deltagerbetaling, mens virksomheden modtager 725 kr. pr. dag i løntabsgodtgørelse (veu-godtgørelse) for medarbejdere, der ikke har en uddannelse, som er højere end faglært niveau. Medarbejdere kan også selv melde sig på AMU-kurser i deres fritid. Skolerne har ikke pligt til at gennemføre kurser, hvis det tilmeldte antal deltagere er under den minimumsgrænse, som skolen har fastsat. AMU-kurser kan gennemføres både på skole og forlagt på virksomheder, fleksibelt, dvs. på fuld tid, på deltid, som split, på alle ugens dage, på alle tidspunkter af døgnet. Den samlede varighed skal dog overholdes. Hvis kurser afholdes fleksibelt, kan skolen kræve yderligere deltagerbetaling, dog maksimalt 140 kr. ekstra om dagen pr. deltager, og den ekstra betaling skal begrundes. Der kan kun opnås tilskud fra Kompetenceudviklingsfonden til AMU, når der er tale om enten selvvalgt uddannelse eller IKV (individuel kompetencevurdering). Kurser i AMU Oversigt over de AMU-kurser, der er rettet mod ATL s område, kan findes på TURs hjemmeside under For ansatte. Blandt de mange kurser skal der specielt peges på: Godstransport med lastbil, som er et 6-ugers kursus, beregnet på rekruttering af nye chauffører. Det omfatter erhvervelse af kørekort C samt den grundlæggende kvalifikationsuddannelse, der leder frem til udstedelse af det nye chaufføruddannelsesbevis. Efteruddannelse for godschauffører - obligatorisk del. Det er det 3 dages obligatorisk kursus, som alle godschauffører hen ad vejen skal gennemføre. Vælges dette kursus skal der tillige vælges yderligere 2 dage fra en liste med kurser, der er godkendt af Færdselsstyrelsen. I stedet for dette kursus kan vælges: Efteruddannelsespakker for vejgodsområdet, som indeholder alle de 5 obligatoriske dage, og som er rettet mod disse delbrancher: Godschauffør 2

3 Flyttechauffør Renovationschauffør Tanktransportchauffør Sværgodschauffør Dyretransportchauffør Ud over dette findes der mere end 90 forskellige kurser, som er relevante for vejgodsområdet, bl.a. kørsel med vogntog C/E, ADR, køreteknik, energirigtig kørsel, tanktransport og meget mere. Inden for lager- og terminalområdet tilbydes der i AMU omkring 30 korte, faglige kurser, bl.a. gaffeltruck, stregkoder og håndterminaler, edb lagerstyring, kundeservice, mv. Erhvervsuddannelser EUD En erhvervsuddannelse består af skoleophold og praktisk oplæring i virksomheden. En erhvervsuddannelse består af et grundforløb, et Trin 1 og et Trin 2, og det kan overbygges med et Trin 3 - kørselsdisponent. For trin 1, 2 og 3 skal der indgås en uddannelsesaftale mellem virksomhed og lærling. Grundforløbet er primært tiltænkt unge, der gerne vil ind i erhvervet. Grundforløbet varer typisk ½ år og foregår på en transportskole. Der er også mulighed for at starte uddannelsen med et kort mesterlæreforløb i virksomheden. Erhvervsuddannelser vil være interessant for virksomhederne i to tilfælde, enten til rekruttering af nye medarbejdere eller til efteruddannelse af allerede ansatte medarbejdere. Hvis erhvervsuddannelse benyttes til rekruttering, kan det være som et alternativ til kurser i AMU, fx den grundlæggende chaufføruddannelse i AMU, der varer 6 uger. Erhvervsuddannelsen bruges typisk til rekruttering af unge, og det bliver endnu mere aktuelt inden for chaufførområdet, når de nye krav om grundlæggende kvalifikationsuddannelse træder i kraft fra september 2009; herefter må unge under 21 år ikke køre lastbil over 7,5 tons, med mindre de har gennemført eller er i gang med en erhvervsuddannelse. Fordelen ved denne rekrutteringsvej er, at man knytter den nye medarbejder tæt til virksomheden fra første dag, og uddannelsen indeholder flere bløde elementer, såsom fremmedsprog, konflikthåndtering, IT, men også alle de certifikater, kørekort og beviser, som der er brug for. Ulempen er, at uddannelsen varer længere og indeholder flere skoleophold, og uddannelsen skal altid være omfattet af en kontrakt (uddannelsesaftale). Voksne kan også bruge erhvervsuddannelsen. De fleste voksne vil kunne få merit (få godskrevet det, man kan) for hele eller dele af grundforløbet eller gennemføre dette via en kort mesterlære, for derefter at starte på Trin 1 eller hovedforløbet, som trin 1, 2 og 3 kaldes samlet. Hvis erhvervsuddannelse benyttes til efteruddannelse af allerede ansatte medarbejdere er formålet som oftest at understøtte medarbejderudvikling. Interessen fra medarbejderside skyldes dels muligheden for at få faglært tillæg, dels ønsket om at få et svendebrev som konkret dokumentation for sin faglige kunnen. Hvis erfarne medarbejdere skal i gang med erhvervsuddannelsen, benytter de typisk Meritvejen se senere. 3

4 Erhvervsuddannelsen til vejgodsområdet har 5 specialer: Godschauffør Renovationschauffør Flytte- og møbeltransport Tankbiltransport Kranfører Trin 1 er det samme for alle specialer. Trin 1 varer 1 år og indeholder normalt 17 skoleuger, fordelt på mindst 2 skoleperioder. På trin 1 erhverver lærlingen kørekort C og C/E, chaufføruddannelsesbevis, ADR bevis, gaffeltruckcertifikat og har en række andre fag, såsom fremmedsprog, konflikthåndtering, IT. Hvis uddannelsen kun omfatter Trin 1, afsluttes den med en prøve. Trin 2 omfatter specialet og varer 1½ år og indeholder 13½ uges skoleophold. Trin 2 afsluttes med en svendeprøve og udstedelse af et svendebrev. Så er man faglært chauffør med speciale. Erhvervsuddannelsen til Lager- og terminalområdet har 2 specialer: Lager og transport med bl.a. kørekort til lastbil og chaufføruddannelsesbevis Lager og logistik, som primært retter sig mod egentlig lagervirksomhed. Trin 3 uddannelse af disponenter Trin 3 er en overbygning for både chauffører og lager- og terminalmedarbejdere. Uddannelsen til kørselsdisponent / lager- og terminaldisponent varer yderligere 1 år. Den indeholder 15 skoleuger, fordelt på flere perioder, og den afsluttes med en projektrapport og en mundtlig eksamen. Adgang til trin 3 kræver normalt, at trin 1 og 2 er gennemført, men der kan også indgås en uddannelsesaftale, som omfatter alle tre trin, hvor der kan opnås merit for de dele af uddannelsen, som man allerede behersker, bl.a. på baggrund af arbejdserfaring. Der arbejdes endvidere på at skaffe adgang direkte til trin 3 for personer med en anden uddannelsesbaggrund. Når man har gennemført Trin 3, har man adgang til den videregående uddannelse som Logistikøkonom og akademiuddannelsen International transport og logistik tidligere kendt som merkonom. Man kan altså nu starte som chauffør eller terminalarbejder og ende med en videregående uddannelse vejen er åben. Meritvejen Alle, der ønsker at starte på en uddannelse, har krav på en meritafklaring, hvis de ønsker dette. Det gælder både til AMU og erhvervsuddannelse. Meritafklaring foretages af skolen under navnet IKV, som betyder individuel kompetencevurdering. Inden for transportområdet er er etableret en særlig meritordning, kaldet Meritvejen. Den er beregnet for erfarne medarbejdere, men adgang til Meritvejen kræver mindst 4 års relevant erfaring og er betinget af, at man er fyldt 25 år. Meritvejen er beregnet på at give en hurtig vej frem til aflæggelse af svendeprøve og dækker altså trin 1 og 2. 4

5 Hvis en medarbejder ønsker at gå Meritvejen, kræver det en uddannelsesaftale mellem medarbejderen og virksomheden. Aftalen har en varighed på mellem 4 og 12 måneder og indeholder typisk 8 14 ugers skoleophold, inklusiv aflæggelse af svendeprøve. Voksne, der gennemfører Meritvejen for chauffører eller til lager og transport, vil altid få udstedt et chaufføruddannelsesbevis sammen med svendebrevet. Vilkår under erhvervsuddannelse Al skoleuddannelse i en erhvervsuddannelse er gratis, bortset fra gebyrer til eventuelle kørekort og beviser. Der er altså ingen deltagerbetaling, og når der er indgået en uddannelsesaftale, har lærlingen krav på skoleundervisning. Da der ved en erhvervsuddannelse er tale om en aftale om uddannelse mellem medarbejder og virksomhed, aflønnes lærlinge efter overenskomsten. Virksomheden modtager lønrefusion fra AER under skoleophold. Hvis der er tale om voksenlærlinge over 25 år, ansat efter lærlingeoverenskomstens 10, som aflønnes med sædvanlig overenskomstmæssig løn, modtager virksomheden kr. pr. uge. AER udbetaler en præmie til arbejdsgivere, der ansætter lærlinge, voksne såvel som unge. Virksomheden kan få op til kr. i præmie pr. lærling, de indgår uddannelsesaftale med. Præmien er på kr. pr. måned i prøvetiden (mod kr. hidtil), så længe uddannelsesaftalen ikke opsiges, dvs. i alt kr. Efter prøvetiden kan virksomheden få en bonus på 2 x kr., der udbetales hhv. efter 4 måneder og efter 7 måneder, forudsat at uddannelsesaftalen ikke er opsagt. Der kan ikke udbetales præmie til voksenlærlinge, der samtidig får flaskehalsmidler, se nedenfor. Det er enten / eller. Der er mulighed for at søge og få de såkaldte flaskehalsmidler til uddannelse af voksenlærlinge. For at få midlerne kræves det, at uddannelsen er på regionens liste over områder med god beskæftigelse. Hvis virksomheden kan få tilskud, så udbetales der 30 kr. pr time for den tid, hvor voksenlærlingen er under praktisk oplæring i virksomheden. En voksenlærling er over 25 år og i gang med en erhvervsuddannelse det omfatter også trin 3. Det skal bemærkes, at dette tilskud til praktisk oplæring af voksenlærlinge er underlagt di minimis reglerne fra EU, hvilket i praksis betyder, at en virksomhed højest må modtage et samlet tilskud på over en treårig periode. Det vil typisk dække tilskud til ca. 36 voksenlærlinge over perioden. Virksomheden skal selv føre regnskab med tilskuddet. Der kan ikke opnås tilskud fra Kompetenceudviklingsfonden til erhvervsuddannelse. Beregning af omkostninger ved deltagelse i erhvervsuddannelse Voksne lærlinge Nedenfor findes en beregning for, hvad det koster at sende en erfaren medarbejder på erhvervsuddannelse som voksenlærling. Der tages udgangspunkt i en medarbejder over 25 år, som gennemfører en uddannelse af 1 års varighed med 12 skoleuger, gennemført med satser efter 1. marts Det forudsættes at medarbejderen udfører normalt arbejde, når voksenlærlingen ikke er på skole, 5

6 idet der dog skal tages hensyn til, at der kan forekomme krav om særlig oplæring i praktiktiden. Der foretages derfor kun beregning af omkostninger i forbindelse med skoleundervisningen, hvor voksenlærlingen ikke er til rådighed for virksomheden. Forklaringer: Den erfarne medarbejder over 25 år skønnes at have behov for 12 ugers skoleophold, hvilket fastlægges gennem en IKV på skolen. Når medarbejderen er på sædvanlig overenskomstmæssig løn under sin uddannelse, kan der opnås højeste refusion fra AER = kr. pr. uge. Når virksomheden indgår en aftale om erhvervsuddannelse for en medarbejder, betales der ikke til AER for denne medarbejder. Angivet som Sparet AER. Virksomheden kan få en præmie fra AER, hvis den ikke får tilskud til voksenlærlinge i praktiktiden. Når virksomheden indgår en aftale om erhvervsuddannelse for en medarbejder, kan virksomheden søge den regionale beskæftigelsesregion om tilskud til voksenlærlinge. Det skønnes at dette kan opnås i 30 uger (52 uger 12 skoleuger ferie, mv. = 32 uger). Hvis virksomheden vælger at få præmie, ser regnestykket således ud: Udgift under skoleophold Løn i 12 uger 4.780, ,80 Virksomhedens pensionsbidrag 7,6% 4.359,72 AER-refusion 12 uger 3.910, ,00 sparet AER ,00 Præmie ,00 Nettoudgift under skoleophold ,48 Nettoudgift pr. uge ,21 Hvis virksomheden kan få flaskehalsmidler til voksenlærlinge (praktiktilskud) ser regnestykket således ud: Udgift under skoleophold Løn i 12 uger 4.780, ,80 Virksomhedens pensionsbidrag 7,6% 4.359,72 AER-refusion 12 uger 3.910, ,00 sparet AER ,00 praktiktilskud 32 uger 1.110, ,00 Nettoudgift under skoleophold ,48 Nettoudgift pr. uge ,54 6

7 Unge lærlinge inden for chauffør- eller lager- & terminalområdet Forklaringer: Den unge lærling har normalt 31 ugers skoleophold, fordelt på 2½ år. Lærlingelønnen stiger gennem perioden, men som gennemsnit benyttes 75 kr. i timen. Når lærlingen er på skole kan der opnås refusion fra AER. Også denne refusion stiger gennem perioden, men som gennemsnit benyttes kr. pr. uge. Når virksomheden indgår en aftale om erhvervsuddannelse for en medarbejder, betales der ikke til AER for denne medarbejder. Angivet som Sparet AER. Virksomheden vil få en præmie fra AER. Virksomheden kan tillige få præmie fra TSU, hvis virksomheden er medlem af ATL Omkostninger for unge lærlinge Udgift under skoleophold Løn i 31 uger 2.775, ,00 Virksomhedens pensionsbidrag 7,6% 6.538,00 AER-refusion 31 uger 2.250, ,00 sparet AER 2,5 år , ,00 Præmie fra AER ,00 Præmie fra TSU ,00 Nettoudgift under skoleophold ,00 Nettoudgift pr. uge ,29 Løn efter erhvervsuddannelse Det er i overenskomsten aftalt, at medarbejdere med et svendebrev inden for deres beskæftigelsesområde får et tillæg på 4 kr. i timen fra 1. marts GVU GVU, som er en forkortelse for grundlæggende voksenuddannelse, er også en form for erhvervsuddannelse, men uden en aftale mellem medarbejder og virksomhed. GVU starter også med en kompetencevurdering. På baggrund af denne lægges der en uddannelsesplan med de uddannelseselementer, der skal gennemføres, for at opnå faglært niveau. Planen kan også indeholde krav til praktisk erfaring, der skal opnås, og planen er gældende i 6 år. For at afslutte GVU skal der aflægges samme svendeprøve som i en almindelig erhvervsuddannelse. En GVU er i princippet virksomheden uvedkommende; det er medarbejderens eget ansvar at gennemføre uddannelsen. Derfor har medarbejderen ret til at bruge overenskomstens regler om selvvalgt uddannelse, og der kan i denne forbindelse søges om tilskud fra Kompetenceudviklingsfonden. 7

8 Vilkår under GVU Når medarbejderen følger undervisning efter sin GVU plan, modtager deltageren veu-godtgørelse. Som nævnt er virksomheden ikke involveret i en medarbejders GVU plan, bortset fra det tilfælde, hvor medarbejderen benytter sin ret til selvvalgt uddannelse og samtidig får støtte fra kompetenceudviklingsfonden. I dette tilfælde skal virksomheden udbetale 85 % af sædvanlig overenskomstmæssig løn til medarbejderen, og virksomheden modtager veu-godtgørelsen samt 30 kr. i timen i tilskud fra kompetenceudviklingsfonden. Der er altså tale om, at medarbejderen selv bidrager til uddannelsen ved at acceptere 15 % mindre i løn. Når en medarbejder går på uddannelse efter sin GVU plan kan det foregå på dele af en erhvervsuddannelse eller på et AMU-kursus. Der skal ikke betales deltagerbetaling, heller ikke når der er tale om et AMU-kursus. FVU FVU betyder forberedende voksenundervisning, og under denne ordning er der mulighed for at forbedre og supplere sine grundlæggende færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling samt regning. Målgruppen for FVU er voksne, der i rimelig grad behersker det danske talesprog, men som har behov for at forbedre deres grundlæggende færdigheder i læsning, skrivning eller regning. Der er altså ikke tale om dansk- og matematikundervisning i gængs forstand, men om undervisning der alene er rettet mod deltagernes hverdagskompetencer i læsning, skrivning og matematik. FVU omfatter 2 fag: 1) Læsning, stavning og skriftlig fremstilling (FVU-læsning). 2) Talforståelse, regning og basale matematiske begreber (FVU-matematik). Undervisningen i FVU-læsning er opdelt i 4 trin, som hver har en varighed på timer. FVUmatematik er opdelt i 2 trin, hvor trin 1 har en varighed på timer og trin 2 en varighed på timer. FVU kan ligesom AMU gennemføres både på skole og lokalt (forlagt) på virksomheder, fleksibelt, dvs. på fuld tid, på deltid, som split, på alle ugens dage, på alle tidspunkter af døgnet og med samtidig undervisning af deltagere på flere trin. Undervisningen tilpasses den enkeltes forudsætninger og tilrettelægges med udgangspunkt i deltagerens erfaringer og interessefelter, herunder arbejdsliv. Den bedste effekt af FVU opnås, hvis virksomheden selv kan finde medarbejdere til et FVU hold, som undervises på virksomheden. Så kan der tages udgangspunkt den form for dansk eller regning, som medarbejderne og virksomheden finder mest relevant. Vilkår under FVU Når en medarbejder deltager i FVU udbetales godtgørelse fra statens voksenuddannelse, SVU. Niveauet er det samme som veu-godtgørelsen. SVU kan enten udbetales til virksomheden eller til medarbejderen. 8

9 Der kan tillige søges om midler i kompetenceudviklingsfonden, og hvis man får tilsagn, modtager virksomheden 50 kr. pr. time i tilskud. I dette tilfælde udbetaler virksomheden sædvanlig overenskomstmæssig løn. Kompetenceudviklingsfonden HTSK Fra 1. januar 2009 kan der søges midler i fonden. Fonden støtter først og fremmest selvvalgt uddannelse, dvs. uddannelse, som medarbejderen selv vælger og hvor virksomheden ikke er involveret i valg af uddannelse. Som selvvalgt uddannelse kan der søges om tilskud til alle typer AMUkurser. Der er dog to undtagelser. Hvis medarbejderen sendes på eller vælger IKV (individuel kompetencevurdering) eller FVU, så kan fonden søges om midler til at støtte denne aktivitet, uanset om virksomheden er involveret eller ej. Vilkår under uddannelse, støttet af kompetenceudviklingsfonden HTSK, for medarbejdere omfattet af Transportoverenskomsten med 3F Det er vigtigt at sikre sig, at medarbejderen er omfattet af en overenskomst, der henviser til HTSK fonden. Alle medarbejdere, der er omfattet af Transportoverenskomsten med 3F, kan bruge fonden. Hvis der er tale om en af de tre typer uddannelsesaktivitet, der kan støttes, IKV, FVU eller selvvalgt uddannelse, kan der søges midler i fonden. Hvis der opnås støtte, er det virksomheden, der skal aflønne medarbejderen under uddannelsesaktiviteten. Aflønning og tilskud foretages efter følgende regler: FVU og IKV: Virksomheden betaler sædvanlig overenskomstmæssig løn og modtager veugodtgørelsen + 50 kr. i timen i tilskud fra fonden Selvvalgt uddannelse: Virksomheden betaler 85 % af sædvanlig overenskomstmæssig løn og modtager veu-godtgørelsen + 30 kr. i timen i tilskud fra fonden. Fonden kan tillige give støtte til eventuel deltagerbetaling samt til kursusmaterialer og transportudgifter ved selvvalgt uddannelse. HTSK-fonden udbetaler kun støtte, så længe der er midler i fonden. Virksomheder, der har etableret et paritetisk uddannelsesudvalg, hvor tillidsmanden eller en stedfortræder er medlem, kan vælge at reservere sine egne indbetalinger til fonden til egne medarbejderes brug. Information om uddannelsernes indhold DI har samlet sin viden om uddannelser på denne side: På denne DI-side findes også guiden AMU sådan, hvor der findes svar på mange spørgsmål om vilkår for at deltage i AMU. 9

10 ALT har også information om uddannelser: Den officielle hjemmeside med information om AMU-kurser og erhvervsuddannelser for voksne er under fanen Erhvervsrettet niveau. Oplysninger om FVU findes også på Vidar under overskriften Grundskoleniveau. Hjemmesiden indeholder også oplysninger om skolernes udbud på de enkelte uddannelser, men den er ikke altid opdateret. Oplysninger om og ansøgningsskema til veu-godtgørelse findes på Oplysninger om AER lønrefusion og præmieringsordning findes på Oplysninger om muligheder for tilskud til voksenlærlinge i praktik findes via Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside og under rubrikken Beskæftigelsesregionerne. Gå ind på den pågældende beskæftigelsesregion og søg under Arbejdsmarkedet. Oplysninger kan også findes på TURs hjemmeside For oplysninger om AMU-kurser klikkes For ANSATTE, for oplysninger om erhvervsuddannelser klikkes på Lærlinge. Oplysninger om og ansøgning til Kompetenceudviklingsfonden HTSK findes på Yderligere oplysning: Chefkonsulent Niels Henning H. Jørgensen, tlf , mail: nhhj@di.dk 10