BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER VEJLEDNING OM TUNGE LØFT I FORSVARET
|
|
- Jacob Nygaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER VEJLEDNING OM TUNGE LØFT I FORSVARET
2 FORORD Mennesker er skabt til at bevæge sig og til at skifte mellem arbejde og hvile. En passende mængde fysisk aktivitet afbrudt af pauser holder vores krop ved lige. Kroppen kræver bevægelse, muskelarbejde, hvile og motion eller idræt. Derimod giver uhensigtsmæssig vrid i kroppen eller tunge løft belastninger, som kan skade kroppen. Personalet i forsvaret har mange tunge løft i forbindelse med håndtering og transport af materiel. Omfanget og forekomsten af skader ved tunge løft er kortlagt, og på baggrund heraf er denne branchevejledning udarbejdet med henblik på forebyggelse af uhensigtsmæssige arbejdsstillinger samt skader fra tunge løft. Branchevejledningen henvender sig til værnepligtige, ansatte og deres arbejdsledere, arbejdsgivere, samt sikkerhedsorganisationer inden for branchen. Vejledningen giver en beskrivelse af de arbejdsområder i forsvaret, hvor man især skal være opmærk-som på tunge løft, herunder årsager, belastninger og ikke mindst de forebyggende foranstaltninger, der kan anvendes for at undgå skader og gener. Vejledningen kan indgå som et supplerende redskab ved udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger (APV). Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder, den er i overensstemmelse med lovgivningen. Vil du give din krop et løft - så brug denne vejledning.
3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Eksempler på tunge løft Håndtering af rygsæk i felten Flytning af inventar ved kaserneelement Reparation af bæltekøretøjer Om menneskets natur Om kroppen Belastninger ved tungt arbejde Kortlægge problemerne Gode råd om forebyggelse Løfteteknik Skubbe-trækketeknik Vurdering af løft Vurdering af bæring under gang Arbejdsstedets indretning Tekniske hjælpemidler Planlægning, instruktion og oplæring Henvisninger Anmeldelse af arbejdsskader i Forsvaret Adresser INDLEDNING Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser har med baggrund i Arbejdsministeren's handlingsplan Rent arbejdsmiljø år 2005 og Arbejdstilsynet's Arbejdsmiljøvejviser nr. 34 for militær og politi m.v. udarbejdet denne vejledning i samarbejde med Forsvarets Bedriftsundhedscenter Øst Vejledning om tunge løft i forsvaret. Forsvaret er en arbejdsplads med mange forskellige former for arbejde, hvoraf nogle er meget fysisk belastende. Dette kan give udslag i mange løfteskader og andre skader i bevægeapparatet. Med baggrund i de registrerede arbejdsskader er det konstateret, at løfteskader specielt forekommer inden for visse tjenesteområder, hvorfor disse er anvendt i vejledningens eksempler. Vejledningen giver derudover en generel beskrivelse af ergonomiske risikoområder og forebyggende foranstaltninger. Da det aldrig vil være muligt at lave en fuldstændig dækkende beskrivelse af enhver arbejdssituation, er det Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelsers håb, at denne vejledning vil give inspiration til at drage paralleller til hver enkelts arbejdssituation. 1
4 HOVEDINDSATSOMRÅDER VED ARBEJDE MED TUNGE LØFT UDDANNELSE OG ØVELSER Håndtering af ammunitionskasser og granater. Personløft. Håndtering/bæring af rygsæk. VÆRKSTEDSARBEJDE Håndtering af lastbil- og kampvognsdele. Håndtering af uhåndterlige og omfangsrige genstande. Transport af tungt udstyr, f.eks. svejseapparat. DEPOTARBEJDE Transport, hyldehåndtering og udlevering af materiel. ETABLISSEMENTSFORVALTNING Flytning af inventar. Håndtering af mekaniske haveredskaber. 2
5 EKSEMPLER PÅ TUNGE LØFT Håndtering af rygsæk i felten En rygsæk på kg. er en tung byrde. Arbejdsteknik ved løft og bæring skal udføres korrekt. Tiden man løfter, og afstanden man bærer, skal begrænses mest muligt. Når soldaten har pakket sin rygsæk, stikkes den ene arm ofte igennem skulderstroppen. Herefter svinges rygsækken hen til den modsatte skulder, og armen stikkes igennem den anden strop. Denne svingbevægelse bevirker et vrid i rygsøjlen, hvor rygsækkens vægt gør vriddet yderligere skadeligt. Ved håndtering af rygsæk skal man gøre brug af almindelige løfte-bære regler og især undgå vrid af rygsøjlen. Rigtig måde at tage rygsæk på Løft rygsækken op på et tilpas højtliggende fremspring - en gren - en stolpe - et plankeværk, eller lad en kammerat holde rygsækken i passende højde. Tag rygsækken på ved at bakke ind i den. Rygsækken kan også tages på siddende med samme fremgangsmåde. 3
6 4 At tage rygsæk af bør heller ikke medføre vrid. Samme fremgangsmåde anvendes blot i modsat rækkefølge. Vær opmærksom på, at det er den samlede vægt, af alt man bærer, belastningen på kroppen skal beregnes ud fra. Det øvrige udstyr, gevær, hjelm, basis og støvler vejer kg.
7 FLYTNING AF INVENTAR VED KASERNEELEMENT Ved flytning og håndtering af inventar foretages tunge løft. Ofte skal flere personer deltage, og arbejdsteknik ved løft og bæring skal udføres korrekt. Alligevel er løft af inventar tit så tungt, at det kan være sundhedsskadeligt. Vanskelighederne er ofte pladsforholdene og inventarets udformning. Anvendelse af hjælpemidler bør være en selvfølge. Formålet med hjælpemidler er at lette belastningen af byrdens vægt. Eksempel: Der skal flyttes et arkivskab fra et kontor til depotet. Ved inspektion og planlægning af forløbet skal man sikre sig, at arkivskabet er tømt, at adgangsveje er frie, at man kan komme hen til skabets sider, at det er muligt at anvende hjælpemidler, f.eks. transportvogn. Ved etageskift bør anvendes elevator, eller hjælpemidler, der er beregnet til trapper. Det er vigtigt, at placeringen i depotet er hensigtsmæssig. De tunge løft skal begrænses mest muligt. Tunge ting bør opbevares i stueetagen eller nær ved elevator. 5
8 REPARATION AF BÆLTEKØRETØJER I forbindelse med reparationer af bæltekøretøjer i felten indgår mange forskellige arbejdsbevægelser - også tunge løft. På værksteder har man løfteredskaber, blandt andet en kran. Gulvet er plant og tørt. 6 Eksempel: Når en kampvogn kører i terræn, kan det ske, at bæltet går af. For at kunne få bæltet tilbage på plads, lægges det åbne bælte ud. Kampvognen kører frem, så bæltet kan løftes, og tappene i drivhjulet kan få fat. Herefter køres bæltet på og låses sammen. Det er vigtigt at lægge mærke til terrænets beskaffenhed - kan man stå fast eller vil alle skride i mudderet. At løfte
9 bæltet op til tappene på drivhjulet er et meget tungt løft. Det skal udføres med omtanke og brug af korrekt løfteteknik. Hjælpemidler kan være brækstænger og trækremme for at få bæltet op på tappene. Jo flere der løfter - jo lettere byrde, men husk at koordinere løftet med alle involverede. 7
10 OM MENNESKETS NATUR Mennesket er skabt til at bevæge sig og til at skifte mellem at arbejde og at hvile. En passende mængde fysisk aktivitet afbrudt af pauser holder vores krop ved lige. Kroppen kræver bevægelse, muskelarbejde, hvile og motion eller idræt. Derimod giver ensartet eller for tungt arbejde belastninger, som kan skade kroppen. Ubehag, træthed og smerter er signaler, der advarer os. De er tegn på, at kroppen belastes for meget eller forkert. Signalerne skal tages alvorligt og er tegn på, at kroppen kræver en ændring, og så er det på tide at holde pause, skifte arbejdsstilling eller bevæge sig på en anden måde. I pausen kan man enten udføre lettere arbejde, eller man kan slappe helt af. Træthed øger risikoen for fejl og ulykker. Her skal nævnes to former for træthed, nemlig muskuløs træthed og psykisk træthed. Muskeltræthed opstår blandt andet ved hårdt arbejde. Når affaldsstoffer ophobes i musklerne, bliver man træt og har brug for hvile. Den psykiske træthed opstår blandt andet i forbindelse med monotont arbejde, dårligt arbejdsklima og konstant travlhed. En intens og vedvarende træthedstilstand med udmattelse til følge og stort behov for hvile. Der udvikles en følsomhed over for f. eks. lyde og andre mennesker, ofte med irritation og vrede til følge. Psykisk træthed mindsker evnen til at til udføre arbejdet fagligt forsvarligt og hensigtsmæssigt. Endvidere øges risikoen for, at vigtige informationer overses og fejl begås. For at modvirke denne form for træthed må præstationskravene sænkes eller omorganiseres. Hensigtsmæssig fordeling af opgaver mellem de ansatte samt hensigtsmæssig fordeling mellem ansatte og tekniske hjælpemidler vil også virke forebyggende. Ligeledes vil grundig instruktion i arbejdet, træning, motion og uddannelse kunne modvirke negative fysiske følger som f.eks. mavesår og forhøjet blodtryk. 8
11 OM KROPPEN Ved tungt arbejde bruges knogler, led og muskler meget. Alle led har gavn af bevægelse. Led er sårbare og kan slides, hvis de bruges forkert. Led i mellemstilling (hverken helt bøjet eller helt strakt) tåler belastning. Musklerne sørger både for bevægelse og fastholder en stilling. Ved dynamisk arbejde skifter musklen mellem at spændes og at slappe af. Dette er for muskler og blodtilførsel den bedste måde at arbejde på. Muskler kan arbejde dynamisk i roligt tempo i længere tid. Ved statisk arbejde spændes musklen og forbliver spændt et stykke tid. Blodet kan ikke løbe videre imens. Derfor nedsættes tilførslen af ilt og næring. Affaldsstoffer kan ikke føres bort med blodet, men bliver i musklen. Musklen bliver træt og øm efter kort tid. Rygsøjlen er det bærende element i ryggen. Ryggen er stærk og tåler belastning bedre, når den holdes naturlig ret. Ryggen er sårbar, når den krummes eller drejes, mens den belastes, f.eks., hvis man vrider i ryggen, mens man bærer en byrde. 9
12 BELASTNINGER VED TUNGT ARBEJDE Ved tungt arbejde belastes kroppen - led, muskler, sener, og især ryggens strukturer. Desuden belastes hjerte og kredsløb, fordi kroppens behov for ilt og næring øges. Under et løft øges trykket i rygsøjlens led. Muskler og sener omkring rygsøjlen spændes. Jo længere byrdens tyngdepunkt er fra kroppen, jo større belastning. Årsager til skader ved tungt arbejde Arbejde med at løfte og bære, skubbe og trække kan føre til skader. Årsagen kan være, at arbejdet er for tungt, eller at der belastes over lang tid, blandt andet at man løfter eller bærer mange byrder uden passende pauser. Arbejdet kan også være uvant eller med uventet belastning, f.eks. ved at man løfter en byrde, der er tungere end forventet. De skader, der kan opstå, er blandt andet: diskusprolaps, hold i ryggen, slidgigt i kroppens led, uspecifikt rygbesvær, muskel- og senelidelser både i ryg, nakke, arme og ben. Ryggen er et udsat område, hvor mindre skader i begyndelsen kan forhindre, at man kan udføre løfte- og bærearbejde. Hvis der ikke gribes ind, kan det føre til varige lidelser, invaliditet og tab af arbejdsevne. Hvis der opstår en uventet belastning, eksempelvis en byrde er tungere end forventet, øges risikoen for skader. Flere årsager til skader ved tungt arbejde: Hvis der er dårlige pladsforhold, løftes ofte i en akavet stilling. Hvis der vrides i ryggen, eller ryggen er fremadbøjet. Hvis kroppen og muskulaturen er i dårlig form. Hvis man er træt, så kroppen er svækket. Hvis man har for travlt til at udføre løftet med fuld kontrol. Hvis der opstår uventede belastninger. 10
13 Hvis løftet udføres skævt i forhold til kroppen, så kroppen belastes asymmetrisk. Hvis der er andre forværrende faktorer. KORTLÆGGE PROBLEMERNE Som det fremgår af årsagerne til skader ved tungt arbejde, er der nogle spørgsmål, man kan stille til den enkelte arbejdsplads eller arbejdssituation, når man vil vurdere belastningerne ved arbejde med tunge løft: Er der plads nok til at arbejde i gode arbejdsstillinger? Er der mulighed for at benytte korrekte arbejdsstillinger? Er der givet den fornødne instruktion og oplæring? Er der plads til at benytte egnede tekniske hjælpemidler? Er der risiko for uventede bevægelser i forbindelse med løftet? Er der mulighed for variation ved at skifte til andet arbejde? Er der mulighed for at skifte arbejdsstillinger? Er der mulighed for pauser? Er hjælpemidlerne vedligeholdt? Det er vigtigt, at problemerne bliver kortlagt og identificeres således, at de mulige og nødvendige forbyggende foranstaltninger findes. En af metoderne til at skabe dette overblik og danne grundlag for en systematisk arbejdsmiljøindsats er Arbejdspladsvurderinger (APV). Planlægning Formål med planlægning er at sikre, at arbejdet kan udføres sikkert og forsvarligt. Alle faktorer, der indgår i en arbejdsopgave, må undersøges og vurderes. Det bør vurderes, om ændringer er påkrævet, og i givet fald hvordan. Prøv at forudse, hvor der kan opstå skader. 11
14 GODE RÅD OM FOREBYGGELSE Løft og bæring af tungt materiel og af personer må så vidt muligt undgås og begrænses. God arbejdsteknik må indlæres. Medarbejdere, der udfører tungt arbejde, skal være øvet i at udføre arbejdet korrekt. Der skal benyttes tekniske hjælpemidler, når dette er teknisk muligt. Medarbejdere skal være trænet i brug af tekniske hjælpemidler, så de kan anvendes umiddelbart. Arbejdet skal planlægges, så det kan udføres forsvarligt. Opvarmning Opvarmning før tunge løft nedsætter risikoen for skader. Kroppen kan varmes op ved, at man laver let fysisk arbejde i en halv times tid. For at kroppen ikke bliver kold under arbejdet, bør arbejdstøjet være tilpas lunt i forhold til temperaturen på arbejdsstedet. En jakke, der er lidt længere bagpå, beskytter lænden mod afkøling. Mange ved, at skader ofte sker, når man som utrænet tager for hårdt fat. Når man begynder med hårdt fysisk arbejde, må man gå forsigtigt til værks. Samtidig skal man lære den rette arbejdsteknik og tilrettelægning af arbejdet. Optræning af kroppen tager tid. Efterhånden bliver muskler, knogler og ledbånd tykkere og derved stærkere og opnår større udholdenhed. I takt med dette kan mængden af arbejde øges. Der er styrkeforskel på medarbejdere. Der er forskel på, hvor stærk og udholdende man er. Tempoet er også forskelligt. Køn, alder og træningstilstand har indflydelse på disse ting. Som ung er man vant til, at kroppen fungerer godt. Småskader, træthed og ubehag overvindes hurtigt og let. Når man bliver ældre - allerede i 35 til 45 års alderen, begynder man at mærke, at kroppen ældes. Man bliver langsom og er længere tid om at komme sig efter belastning. På arbejdspladsen må man tage hensyn til dette faktum og tilpasse sine præstationer. 12
15 Variation Tilrettelæg arbejdet, så variation indgår naturligt i løbet af dagen. Skift mellem forskellige stillinger og bevægelser. Undgå at der arbejdes for længe af gangen i de samme stillinger. Skift mellem forskellige opgaver, så ensartet belastning i for lang tid undgås. Skift mellem tungere og lettere arbejde. Skift mellem at arbejde og hvile - hold ofte små pauser. Man kan også bevæge sig på en anden måde, end man gjorde under arbejdet. Fordel det belastende arbejde medarbejderne imellem. Det gør belastningen mindre for hver enkelt. Større ændringer i arbejdets organisering kan også øge variationen for den enkelte ved eksempelvis jobudvidelse, jobberigelse eller selvstyrende grupper. LØFTETEKNIK Klargøring til løfte- og bærearbejde Foretag nødvendige ændringer, så løftet kan udføres så forsvarligt som muligt. Få fat i nødvendig hjælp - teknisk hjælpemiddel eller personhjælp. Teknik og regler for grundløft Løftet udføres med en teknik, hvor ryggen holdes ret, mens knæ- og hofteled bøjes. Det er de store muskler i benene, der løfter. Denne metode er den mest skånsomme for ryggen. Under løftet bruges ben-, arm-, mave- og rygmuskler. Jo tættere byrden er til kroppen, jo lettere og mindre belastende er løftet. Gå hen til byrden eller træk den nærmere. Der skal være god balance i kroppen. Sørg for godt fodfæste og stor understøttelsesflade. Stå med en hoftebreddes afstand mellem fødderne. Den ene fod kan anbringes lidt foran den anden. Brug sko, som sidder til på foden og med skridsikker sål. Beskyt knæene ved kun at bøje dem højst 90 grader (retvinklet). Lad knæ og tæer pege samme vej. Vend front lige mod byrden. Belastningen fordeles ligeligt på begge ben. 13
16 Hold ryggen lige og rank. Hold ryggen så lodret som muligt. Bøj i hofte- og knæled. Grib fat i eller om byrden med begge hænder. Sørg for et solidt greb. Hold fast med alle fingre og håndfladen. Brug handsker, hvis byrden er ubehagelig at holde på. Løft byrden ved at strække knæ- og hofteled. Skån skuldre og arme. Det er benene, der løfter byrden - ikke armene. Brug blot armene til at holde byrden fast. Løft i et jævnt tempo. Sørg for at have kontrol over kroppen hele vejen. Ryggen holdes ret under hele løftet. En drejning udføres ved, at fødderne drejer, eller at man går rundt. Lad armene støtte mod kroppen under løftet. Hvis muligt støt kroppen mod noget stabilt, f.eks. væggen. Specielle løft Brug så vidt muligt samme teknik og regler som ved grundløftet. Løft fra gulvhøjde Dette løft er meget belastende og bør undgås, så vidt der er andre muligheder. Bøj ned i knæene til 90 grader (retvinklet). Herefter læner man sig frem, så man kan nå byrden. Ryggen skal være så ret som muligt. Bevægelsen foregår i hofteleddene. Løft udført med én hånd Her belastes kroppen asymmetrisk. Den ene kropshalvdel bærer vægten. Rygsøjlen kan nemt blive bøjet, mens der løftes. Løftet er et belastende løft og bør undgås. Få byrden så tæt på kroppen som muligt. Grib fat i byrden med én hånd. Støt den frie hånd på låret, det hjælper ryggen. Løft udført af to eller flere personer Forbered løftet. Aftal inden løftet, hvilken vej der løftes, og hvornår der løftes. Der skal løftes på samme tid. Løft derfor på aftalt tælling, for eksempel løft. Hvis to personer løfter en byrde, kan man ikke regne med, at belastningen fordeles med 50%. Dette skyldes bl.a. byrdens tyngdepunkt og forskel i personernes højde. Der er risiko for uventede belastninger, f.eks. hvis der ikke løftes nøjagtig samtidigt, eller hvis en mister grebet. 14
17 SKUBBE-TRÆKKETEKNIK Når der skubbes, kan kroppens vægt udføre en del af arbejdet. Når der trækkes, skal musklerne yde større kraft. Det er bedre at skubbe fremfor at trække. Går man baglæns og trækker en tung byrde, belastes lænderyggen mest. Når der skubbes, bruges vægtoverføring i benene. Derved kan ryggen holdes ret som ved grundløftet. Armene støttes ind mod kroppen og holder blot fast, ligesom ved grundløftet. Vægtoverføring Stå med let afstand mellem fødderne. Den ene fod anbragt foran den anden. Ryggen holdes ret. Hofte- og knæled er let bøjede. Når der skal skubbes, lægges kropsvægten frem på forreste ben. Vægten holdes her, mens der gås fremad. Skubning ved ens egen kraft af tunge vogne og over længere afstande bør begrænses eller undgås. Der bør bruges vogne, der er udstyret med mekanisk fremdrift. Når en vogn skubbes, skal håndtag være anbragt i en passende højde. Armene skal kunne anbringes i en naturlig behagelig stilling bedst omkring talje- og albuehøjde. Ved tungere vogne gerne lidt højere. Leddene i arme og hænder skal holdes i mellemstilling, f.eks. skal albueleddet være let bøjet eller let strakt. Man skal kunne gå med naturlig ret ryg, uden at skuldrene løftes. Store hjul af god kvalitet, der passer til underlaget, nedsætter belastningen ved skubbet. Når retningen skal ændres, skal det påses, at man undgår vrid og bøjning af ryggen. Man skal uophørligt vende front mod vognen. Man ændrer retning ved at gå rundt med fødderne, så vognen drejer. Frie transportveje medfører, at der bliver færre ændringer af retning. 15
18 VURDERING AF LØFT Byrden I planlægningen indgår vurdering af byrden. Formålet er at undgå overbelastning, fordi byrden er for svær at håndtere. En byrde, hvor løfteafstanden er for stor, som er svær at få ordentlig greb i, som er ustabil, anses for uhåndterlig. Måske er den bare for tung. Der må foretages ændringer, så byrden bliver forsvarlig at arbejde med. I vurdering af løft indgår, om byrdens vægt er sundhedsskadelig eller ej. Byrdens vægt skal ses i forhold til, hvor langt byrden befinder sig fra kroppen under løftet (trækkeafstanden til byrden). Desuden skal det vurderes, under hvilke forhold arbejdet udføres. Arbejdstilsynet har udarbejdet et skema til vurdering af løft. Skemaet betragtes som vejledende for en stor del erhvervsaktive, voksne og raske mennesker, forudsat at løftet foregår under absolut optimale forhold. I skemaet skelnes mellem følgende tre rækkeafstande ved løftet: Tæt ved kroppen Underarmsafstand ca. 30 cm. 3/4 arms afstand ca. 45 cm. 50 kg 30 kg 15 kg 11 kg 16 7 kg 3 kg 0 kg Farverne angiver: Det røde område: Løft, hvis belastning anses for sundhedsskadelig.
19 Det gule område: Løft, hvor de forhold løftet udføres under, skal vurderes. Det skal tages i betragtning, i hvor høj grad løftet kan udføres med korrekt løfteteknik. Løftehøjde, løftehyppighed, varighed, personens fysiske forudsætninger og evt. forværrende faktorer skal også vurderes. I den øverste del af det gule område er løftet kun acceptabelt, hvis det udføres under optimale forhold I det grønne område: Vurderes at belastningen ved løftet normalt ikke medfører sundhedsrisiko. Dog skal det vurderes, om der er flere forværrende faktorer, høj løftefrekvens og for stor samlet belastning, der medfører, at løftearbejdet må vurderes som sundhedsskadeligt. En lang række faktorer indvirker på løft og bæring og kan forværre omstændighederne omkring løftet. Derved øges risiko for skader. Hvis løftet ikke kan udføres optimalt, må man regne med, at der indgår mindst en, ofte flere forværrende faktorer i løftet. Et optimalt løft vil sige, at løftet foregår midt foran kroppen, mellem midtlår- og albuehøjde, at byrden er beregnet til håndtering, at der er mindst to minutter mellem løftene, at der ikke udføres bæring over længere tid, og at fodfæstet er stabilt og klimaet passende. Ved at fjerne de forværrende faktorer mindskes risiko for skader ved tunge løft og bæring. Eksempelvis kan styrkekrævende løftearbejde udføres mest hensigtsmæssigt i en stabil stående arbejdsstilling, hvor kroppens store muskler kan arbejde. Det er derfor en forværrende faktor, hvis et sådant løftearbejde udføres i siddende, hugsiddende, knæliggende eller liggende arbejdsstilling. VURDERING AF BÆRING UNDER GANG Bæring må betragtes som et længerevarende løft. Mens der bæres, arbejder musklerne statisk, og kroppen belastes af byrdens vægt. Ved vurdering af belastningen er det afgørende, hvor tungt og i hvor lang tid, der bæres. 17
20 Når en byrde bæres under gang, skal den maksimale vægt af byrden være væsentligt lavere end ved løft. Når man går med en byrde, belastes kroppen mere, end når man står med den. Dette skyldes, at vægten af krop og byrde forskydes fra side til side. På skift bærer hvert ben - hver kropshalvdel - byrdens vægt. Når kroppen forskydes fra side til side, sker der en vridning i ryggen. Dette giver også en belastning. Grænsen for, hvad der må bæres sænkes ca. 60 % mellem gult og rødt område på Arbejdtilsynets skema til vurdering af løft. I vurderingen skal der - som ved løft - tages højde for de forhold, hvorunder der bæres. Det skal fremhæves, at også her skal forværrende faktorer vurderes. Bæringen bør højst foregå over 20 m. på vandret underlag. Bæring af byrder på trapper er særligt belastende. Derfor regnes et enkelt trappetrin som 1 meter gang på plant underlag. Underlaget, man går på, skal også tages i betragtning. Er det plant og skridsikkert, eller er der risiko for at snuble, eller at falde, da det er hullet og ustabilt. ARBEJDSSTEDETS INDRETNING Arbejdsstedet skal så vidt muligt indrettes, så løftet kan udføres under optimale forhold: Inventar skal passe til både opgaven og medarbejderne. Der skal være gode pladsforhold. Arbejdshøjden bør tilpasses, så løftearbejdet foregår mellem midtlår- og albuehøjde. Underlaget bør være jævnt, stabilt, skridsikkert og støddæmpende. Transportveje skal være frie. Belysningen skal være så god, at man let kan orientere sig. 18
21 TEKNISKE HJÆLPEMIDLER Tekniske hjælpemidler skal bruges, når det er muligt og hensigtsmæssigt, og er den bedste løsning til at aflaste kroppen, når der forekommer tunge løft. Det kan f.eks. være lifte, palleløftere, kraner og taljesystemer, trucks, elstablere, løfteplatforme, rullevogne, løfteborde og meget andet materiel. 6 Bekendtgørelse om manuel håndtering nr af December Egnede tekniske hjælpemidler skal bruges, når det er muligt og hensigtsmæssigt, og altid når den manuelle transport indebærer fare for sikkerhed eller sundhed. Der kan forekomme situationer, hvor 6 ikke kan anvendes i fuld udstrækning, men her kan et godt kendskab til løfteteknik forebygge arbejdsskader. Et teknisk hjælpemiddel skal være egnet og tilpasset til det arbejde, det anvendes til, kunne bruges sundheds- og sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og det skal holdes i forsvarlig stand med løbende vedligeholdelse. 19
22 PLANLÆGNING, INSTRUK- TION OG OPLÆRING Ifølge Arbejdsmiljøloven er der en række pligter for 1 Arbejdsgiveren 2 Arbejdslederen 3 Den ansatte 1 Det påhviler bl.a. arbejdsgiveren at sørge for, at de ansatte får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre tunge løft arbejde med tunge løft planlægges og tilrettelægges, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. 2 Det påhviler bl.a. arbejdslederen at medvirke til, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige påse, at tunge løft udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt samt, at tekniske hjælpemidler anvendes korrekt kontrollere foranstaltninger, der er truffet for at minimere risici ved tunge løft. 20
23 3 Det påhviler bl.a. den ansatte at overholde gældende sikkerhedsbestemmelser for tunge løft medvirke til, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssige fuldt forsvarlige give meddelelse til sikkerhedsgruppen, arbejdslederen eller arbejdsgiveren om fejl og mangler, som ikke umiddelbart kan udbedres. Hvor der ikke er oprettet sikkerhedsgrupper, skal medarbejderen give meddelelse til nærmeste chef/leder eller talsmand/talsmandsudvalg. HUSK! Man har altid selv ansvaret for at vurdere sin byrde, inden et løft iværksættes. Undgå "Supermansyndromet" (den klarer jeg), det er ikke alt kroppen kan holde til, så pas godt på den. Instruktion i tunge løft bør gentages med mellemrum, især overfor uerfarne medarbejdere. Variation i arbejdet. 21
24 HENVISNINGER Arbejdsministeriets bekendtgørelser. Nr af December 1992 om faste arbejdssteders indretning. Nr af December 1992 om manuel håndtering. Nr af December 1992 om arbejdets udførelse. Nr. 561 af Juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler. Arbejdstilsynets meddelelser. Nr af Januar 1994 om manuel håndtering. Nr af Oktober 1994 om vurdering af løft. Nr af Marts 1998 om vurdering af arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser. Nr af April 1998 om ryg, nakke- og skulderbesvær. 22
25 ANMELDELSE AF ARBEJDS- SKADER I FORSVARET Forsvarets Forsikrings- og Erstatningskontor (FFEK), der er placeret i Forsvarskommandoen (FKO), forestår behandlingen af sager om arbejdsskader, erstatning samt forsikringsmæssige spørgsmål inden for forsvarets område. Anmeldelse af arbejdsulykker FFEK modtager og behandler anmeldelser om arbejdsulykker (forsikringseksemplaret, blå side), der sker i forbindelse med militært og civilt ansattes arbejde i forsvaret. Sagerne behandles efter reglerne i "Lov om sikring mod følge af arbejdsskade", "Lov om erstatning til skadelidte værnepligte m.fl.", samt alle bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger mv., som er udgivet i tilknytning hertil. Anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser og pludselige løfteskader Anmeldelse af formodede eller konstaterede arbejdsbetingede lidelser, samt pludselige løfteskader, anmeldes til FFEK, som viderehandler dem og fremsender disse til Arbejdstilsynet samt Arbejdsskadestyrelsen. Endvidere behandler FFEK sager efter forsvarets særlige erstatningsordning og efter lov om erstatningsansvar (arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser). Ønskes telefonisk rådgivning og vejledning inden for de nævnte områder, kan henvendelse rettes til FFEK. 23
26 ADRESSER Arbejdstilsynets militærinspektion Dyregårdsvej 5, 2740 Skovlunde Tlf , Fax Arbejdsmiljørådets Service Center Ramsingsvej 7, 2500 Valby Tlf , Fax BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER Fællessekretariatet Sundkrogskaj 20, 2100 KBH. Ø Tlf , Fax Arbejdsgiversekretariatet Sundkrogskaj 20, 2100 KBH. Ø Tlf , Fax Arbejdsledersekretariatet Vermlandsgade 65, 2300 KBH. S Tlf , Fax Arbejdstagersekretariatet Trommesalen 3, 1614 KBH. V. Tlf , Fax Forsvarets Bedriftssundhedscenter Nord Aalborg Kaserner, 9400 Nørresundby Tlf , Fax
27 Forsvarets Bedriftssundhedscenter Syd Bülows Kaserne, 7000 Fredericia, Tlf , Fax Forsvarets Bedriftssundhedscenter Øst Henriksholms Allé, Postboks 606, 2950 Vedbæk, Tlf , Fax Forsvarets Forsikrings- og Erstatningskontor Postboks 202, 2950 Vedbæk. Tlf.: , Fax: Center for Idræt Ryvangs Allé 3, postboks 2521, 2100 KBH.Ø. Tlf , Fax
28 Lay-out: Søren Sørensen s Tegnestue Tryk: PrintDivision 1. udgave, 1. oplag år 2001 ISBN nr Varenummer Vejledningen kan købes i Arbejdsmiljørådets Service Center
VEJLEDNING OM TUNGE LØFT I FORSVARET
Lay-out: Søren Sørensen s Tegnestue Tryk: PrintDivision 2. udgave, 2. oplag år 2006 ISBN nr. 87-90879-37-6 Varenummer 162008 Vejledningen kan købes i Videncnter for Arbejdsmiljø www.arbejdsmiljobutikken.dk
Læs merePAS PÅ DIG SELV. - når du løfter, skubber og trækker. løft-05 20/06/06 8:12 Side 1
løft-05 20/06/06 8:12 Side 1 Dette materiale er udgivet af BAR Handel, som er branchearbejdsmiljøråd for detailhandelsområdet. BAR Handel har til formål at medvirke i forbindelse med løsning af sikkerheds-
Læs merePAS PÅ DIG SELV. - når du løfter, skubber og trækker
PAS PÅ DIG SELV - når du løfter, skubber og trækker Det er din ryg pas på den! Ømhed i muskler og ryg kan opstå, når du håndterer varerne forkert, eller der er for stor belastning. Det er helt ok at bruge
Læs mereBaggrund: - Bekendtgørelse om manuel håndtering. - Bekendtgørelse om arbejdets udførelse. - Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler.
At-meddelelse Nr. 4.05.2 Oktober 1994 Erstatter: Nr. 4.04.15/Maj 1989 Vurdering af løft Indholdsfortegnelse Baggrund Belastninger ved løft Risiko for skader Vurdering af løft Vægt og rækkeafstand Vurdering
Læs mereVÆGTGRÆNSER. Løft. Optimale forhold VÆGTGRÆNSER
VÆGTGRÆNSER Løft Generelt kan man sige, at belastningen på kroppen ved løft stiger jo tungere byrden er, og jo større rækkeafstanden mellem rygsøjlen og grebspunkt på varen er. Tunge løft med lange rækkeafstande,
Læs mereArbejdsteknik. I PDF en kan du læse mere om:
Der er en lang række retningslinjer for, hvordan medarbejderne kan arbejde sikkert og sundt. Det er arbejdsgiverens ansvar, at medarbejderne er instrueret i god arbejdsteknik og dermed mindsker belastningen
Læs mereBelastninger på muskler og led ved løft, træk og skub kan mindskes ved korrekt arbejdsteknik.
Belastninger på muskler og led ved løft, træk og skub kan mindskes ved korrekt arbejdsteknik. For at kunne anvende en korrekt arbejdsteknik skal arbejdsstedet være hensigtsmæssigt indrettet, de nødvendige
Læs mereTunge løft og bæring Vi har her samlet seks instruktionsfilm, der sætter fokus på løft og bæring af tunge byrder.
Forsvar, politi, fængsler og vagt Instruktionsfilm om MSB Forebyggelse af muskel- og skeletbesvær Instruktionsfilm om MSB Instruktionsfilm og dialogmateriale om forebyggelse af muskel- og skeletbesvær
Læs mereKorrekte arbejdsstillinger og løft
Korrekte arbejdsstillinger og løft Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke hele lovgivningen. Hvis der er behov for at vide præcist hvad lovgivningen i alle detaljer
Læs mereAutoriseret arbejdsmiljørådgiver. Gode løft. ARBEJDSMILJØHUSET, Krondalvej 8, 2610 Rødovre Telefon 44 85 02 20 E-mail: Info@am-huset.
Gode løft - 1 - Planlægning I det daglige arbejde, bliver kroppen udsat for store udfordringer. Det er derfor vigtigt at du passer på dig selv. Det er en god idé at du allerede i opstartsfasen indretter
Læs mereDialogmateriale om forebyggelse muskel- og skeletbesvær. Løft og bæring af tunge byrder
Løft og bæring af tunge byrder Film om tunge løft og bæring Vi har her samlet fem instruktionsfilm, der sætter fokus på løft og bæring af tunge byrder. Filmene giver gode råd om løfteteknik og brug af
Læs mereSkru op for arbejdsmiljøet i køkkenet. Inspirations- og instruktionspjece med gode råd om arbejdsstillinger og tunge løft ved køkkenarbejde.
Skru op for arbejdsmiljøet i køkkenet Inspirations- og instruktionspjece med gode råd om arbejdsstillinger og tunge løft ved køkkenarbejde. Forord Pas godt på dine medarbejdere! Som arbejdsleder har du
Læs mereArbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg
Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg Oplæg af: Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i sundhedsfremme og forebyggelse Definitionerne afslører perspektivet.
Læs mereLøfter store og tunge varer over på salgshylde
Løft Instruktion nr. A1 Løfter store og tunge varer over på salgshylde Når I er to personer om at løfte varer, som er vanskelige at håndtere og tunge (fx fladskærme, spejle og græsslåmaskiner), er det
Læs mereTekniske hjælpemidler og pladsforhold
Tekniske hjælpemidler og pladsforhold Som projekterende skal du sikre, at det under byggeriet er muligt at bruge egnede tekniske hjælpemidler ved transport og håndtering af materialer som gipsplader, døre,
Læs mereBekendtgørelse om manuel håndtering af byrder i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1)
BEK nr 1390 af 04/12/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 30. april 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20165000572 Senere ændringer til forskriften
Læs mere1. ARBEJDSSTILLING VED AFHENTNING/LØFT - LANG RÆKKEAFSTAND
1. ARBEJDSSTILLING VED AFHENTNING/LØFT - LANG RÆKKEAFSTAND Når du skal løfte emner, hvor du har lang rækkeafstand og kun kan komme til fra en side, så anvend følgende gode tips til, hvordan du løfter emnet
Læs mereForflytningsteknikkens grundprincipper
Forflytningsteknikkens grundprincipper Forflytningsteknik Forflytninger tager udgangspunkt i det funktionsniveau som den, der skal have hjælp har. Funktionsniveauet beskrives ud fra, hvordan man klarer
Læs mereArbejds- og løfteteknik
Arbejds- og løfteteknik Introduktion til god og hensigtsmæssig arbejds- og løfteteknik Arbejdsmiljø i industrien Denne vejledning er udgivet af BFA Industri, der er arbejdsmarkedets parters i industrien
Læs mereLEDSAGEORDNINGENS ARBEJDSMILJØHÅNDBOG Udarbejdet af Ledsageordningen
10.1. Ledsageordningens vejledning vedr. løft (Kilde: Tænk før du løfter, Arbejdsmiljørådets Service Center) Som medarbejder i Ledsageordningen må du ikke løfte på personer. Personer, der har behov for
Læs mereBekendtgørelse om manuel håndtering af byrder på offshoreanlæg m.vi. forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1
Bekendtgørelse om manuel håndtering af byrder på offshoreanlæg m.vi. forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1 Bek. nr. 395 af 15. maj 2008 med senere ændringer ikke autoriseret sammenskrivning.
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereErgonomi i EAT boderne
Feb. 2017 Ergonomi i EAT boderne Toke J. Jensen Vi kommer omkring: Arbejdstilsynets retningslinjer Ergonomi Arbejdsteknik Arbejdsredskaber Fysiske øvelser Hvor kan jeg lære mere? Ergonomi Ergonomi = Viden
Læs mereSupplerende viden: Arbejdets tilrettelæggelse. Arbejdet skal planlægges og tilrettelægges, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt
Arbejdet skal planlægges og tilrettelægges, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdsgiveren har ansvaret for at skabe rammerne herfor. Det kan være ved planlægning og
Læs mereErgonomi Støj Vibrationer. - din fremtidssikring
Ergonomi Støj Vibrationer - din fremtidssikring Tænker du ergonomisk? Selv små ændringer i dit arbejdsmiljø kan gøre underværker for dit helbred både i dag og i fremtiden. Læs derfor denne brochure grundigt
Læs mereHvordan forholder jeg mig til arbejdsmiljøet på arbejdspladsen?
Hvordan forholder jeg mig til arbejdsmiljøet på arbejdspladsen? En pjece til dig fra din klub Social og sundhedshjælpere og Hjemmehjælpere Revideret august 2007 1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 2
Læs mereSkovarbejder! Pas på din krop! Stig Holm Fysioterapeut T: Mail:
Skovarbejder! Pas på din krop! Stig Holm Fysioterapeut T: 26 300 544 Mail: sh@amcentret.dk Dagen i dag Ryggens opbygning Kroppens reaktioner på slid eller løft Hvornår er det sundhedsskadeligt at løfte?
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereUniversiteter og forskning
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Universiteter og forskning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereVirksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.
Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Stilladsarbejde Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden
Læs mereTræn kroppen. Gode øvelser til dig, der arbejder i tog
Gode øvelser til dig, der arbejder i tog - det virker! Bevægelse er meget vigtig for at undgå ømhed i muskler og led. Derfor har vi samlet en række gode øvelser, som du kan foretage i løbet af din arbejdsdag
Læs merexxx Kommune Forflytningshåndbog Du er din egen sikkerhedschef. HUSK DET!
xxx Kommune Forflytningshåndbog Du er din egen sikkerhedschef. HUSK DET! SIDE 2 Generelt Forflytning i hjemmeplejen kan først foregå når du enten har været på forflytningskursus eller du er blevet oplært
Læs mereDyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereReligiøse institutioner og begravelsesvæsen
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereFORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
branchevejledning FORFLYTNINGSTEKNIK i ambulance og sygetransport Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Denne branchevejledning er udarbejdet af brancheudvalget for brand- og redning under BAR
Læs mereLØFT sikkerheden MEJERIINDUSTRIENS ARBEJDSMILJØUDVALG
LØFT sikkerheden 1 MEJERIINDUSTRIENS ARBEJDSMILJØUDVALG Løft sikkerheden Udgivet af: Mejeriindustriens Arbejdsmiljøudvalg November 2014 Tekst: Worklife A/S Layout: Nexus Kommunikation A/S 2 Forord Mejeriindustriens
Læs mereDialogmateriale om forebyggelse muskel- og skeletbesvær. Manuel udskiftning af hjul
Manuel udskiftning af hjul Film om manuel udskiftning af hjul Manuelt, teknisk arbejde kan medføre mange gentagne bevægelser og akavede arbejdsstillinger, hvor man ikke har mulighed for at flytte sig.
Læs mereTunge løft på lager BAR transport og engros
Tunge løft på lager BAR transport og engros INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. INDLEDNING... 1 1.1 Projektidé... 1 1.2 Baggrund... 1 1.3 Vision og mål... 2 1.4 Målgruppe... 2 2. PROJEKTFORLØB... 3 3. METODER...
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Praktiserende læger Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereBranchevejledning. distribution. af varer. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
Branchevejledning distribution af varer Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning om distribution af varer Indhold Indledning... 1 Transport- og adgangsveje.... 2 Parkering...
Læs merearbejde over skulderhøjde
Branchearbejdsmiljørådet (BAR) for transport og engros medvirker ved løsning af sikkerheds- og sundhedsspørgsmål inden for transport og engroshandel og understøtter arbejdsmiljøindsatsen på branche- og
Læs mereGravides arbejdsmiljø i detailhandlen. Du kan vente dig i butikken
Gravides arbejdsmiljø i detailhandlen Du kan vente dig i butikken 1 Tillykke med din graviditet! Når du er gravid, sker der utrolig mange ting i din krop. Derfor dukker der naturligvis en masse spørgsmål
Læs mereFire nemme og effektive elastikøvelser til kontoret
Fire nemme og effektive elastikøvelser til kontoret Oplever du i forbindelse med dit arbejde muskelspændinger i skulder og nakke? Vi har på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø gode resultater
Læs mereGynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk
Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Øvelser for gravide Patientinformation www.koldingsygehus.dk Bevægeøvelser for ryg og lænd Mange kvinder får problemer med lænde- og bækkensmerter i graviditeten. Det
Læs merePas på din krop som hundefører
TEMA Pas på din krop som hundefører Viden og film om forebyggelse af muskel- og skeletbesvær (MSB) ved arbejdet som hundefører i politiet og kriminalforsorgen www.bfa-service.dk/hundefører Pas på din krop
Læs meredin guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN
din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle
Læs mereTIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT
ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,
Læs mereSMERTER OG NEDSLIDNING. Øvelser tungt fysisk arbejde
SMERTER OG NEDSLIDNING Øvelser tungt fysisk arbejde Arbejdsmiljø København (AMK) er Københavns Kommunes rådgiver om arbejdsmiljø og arbejdsliv. Vi arbejder på tværs af kommunens syv forvaltninger, hvor
Læs mereAt den enkelte medarbejder undgår nedslidning. Både lederen og den enkelte medarbejder har ansvar for, at arbejdet bliver udført korrekt.
Forflytning Med denne folder vil vi gerne introducere dig til forflytningsområdet, så du er klædt på til at arbejde med forflytninger ude ved borgerne. Middelfart Kommune har udarbejdet retningslinjer
Læs meretil nyansatte indenfor brand og rednings området Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
til nyansatte indenfor brand og rednings området Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Til nyansatte indenfor brand- og redningsområdet Som nyansat i brand- og redningsbranchen er det vigtigt,
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.4. Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.4 Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær Maj 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.
Læs mereBRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros VEJLEDNING OM HELKROPSVIBRATIONER INDHOLD FORORD................................................
Læs mereRygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma
Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende
Læs mereHAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS
HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS PASSER I PÅ RYGGEN? HAR I DET GODT OG TRIVES I? I 2015 øger Arbejdstilsynet tilsynsindsatsen over for de dansker bagerbutikker, det gælder derfor om at tjekke op på, om I
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereTræn kroppen. Gode øvelser til dig, der kører lastbil.
Gode øvelser til dig, der kører lastbil. Bevæg dig selv om du har stillesiddende arbejde Når du kører lastbil er der ofte mange stillesiddende timer bag rattet. Bevægelse er meget vigtig for at undgå ømhed
Læs mereARBEJDSPLADS VURDERINGER
BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER VEJLEDNING OM ARBEJDSPLADSVURDERINGER ER UDGIVET MED STØTTE FRA ARBEJDSMILJØRÅDETS SERVICE
Læs mereFire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret.
Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Af Lars L. Andersen Oplever du i forbindelse med dit arbejde muskelspændinger i skulder og nakke? Vi har på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Læs mereHvor smidig vil du være? Uge 1
Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne
Læs mereSKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig
SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Bedemænd Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle
Læs mereØvelser til dig med morbus Bechterew
Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det
Læs mereJa Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter?
APV for chauffører og bude Arbejdssted: Udfyldt af: Dato: Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter? Vurder
Læs mereKONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt
Her finder du 2 forskellige muskeltræningsprogrammer til at styrke din krop helt inde fra og ud programmer som du kan lave hjemme lige når det passer dig. Start med program 1 og gå til program 2, når du
Læs mereTIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER
ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0216
Læs mereØvelser med elastik. www.fysiovel.dk
Øvelser med elastik Lig på ryggen med bøjede knæ, hoftebredde afstand mellem fødderne og elastikken over lysken. Tag fat om elastikken i hver side ud for hofterne, løft overkroppen og stræk begge arme
Læs mereDu kan vente. dig i butikken. Når du venter dig. En pjece om gravides arbejdsmiljø. www.barhandel.dk
Når du venter dig Når du er gravid, er et af de første spørgsmål, der melder sig, om du kan blive på jobbet i butikken. Svaret er, at du faktisk kan udføre de fleste af dine normale opgaver, mens du er
Læs mereDu kan vente. dig i butikken En pjece om gravides arbejdsmiljø
Du kan vente dig i butikken En pjece om gravides arbejdsmiljø BAR Handel Dette materiale er udarbejdet af BAR Handel. BAR Handel har til formål at medvirke ved løsning af sikkerheds- og sundhedsspørgsmål
Læs mereSådan får I en kropsvenlig salon - om indretning og ergonomi på frisørsaloner -
Sådan får I en kropsvenlig salon - om indretning og ergonomi på frisørsaloner - Indhold Sådan får I en kropsvenlig salon 3 Aflastning og variation 3 Fleksibel arbejdshøjde 3 Gode pladsforhold 4 Korte rækkeafstande
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering It-rådgivning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereRÅD GODE ADRESSER OG TELEFONNUMRE VED RENGØRING OM ARBEJDSMILJØ. Sekretariat for BFA Transport, Service Turisme og Jord til Bord
ADRESSER OG TELEFONNUMRE Sekretariat for BFA Transport, Service Turisme og Jord til Bord H.C. Andersens Boulevard 18 1787 København V www.bfa5.dk Arbejdstagersekretariatet Kampmannsgade 4 1790 København
Læs mereTRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED
Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Camping Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle
Læs mereTræningsprogram efter hofteartroskopi fase 3
Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 3 Øvelser efter hofteartroskopi uge 6-12 Dette program indeholder progression af tidligere øvelser, som forberedelse til at kunne vende tilbage til fysisk krævende
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dentallaboratorier Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereIndsættelse af nyt hofteled
Information og øvelsesprogram Indsættelse af nyt hofteled uden restriktioner Fysioterapien SVS Indholdsfortegnelse Information side 2 Bilkørsel side 3 Øvelsesprogram side 4 Liggende øvelser side 5 Stående
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle
Læs mereØVELSER TIL STOLEMOTION ØVELSER TIL STOLEMOTION // 1
ØVELSER TIL STOLEMOTION ØVELSER TIL STOLEMOTION // 1 VELKOMMEN... INDHOLD Kære læser Denne folder introducerer dig til stoleøvelser. Det eneste du skal bruge, er en stol uden armlæn. Folderen er udarbejdet
Læs mereARBEJDSTEKNIK. God instruktion og oplæring APV ARBEJDETSTEKNIK
APV ARBEJDETSTEKNIK ARBEJDSTEKNIK Medarbejdere skal have modtaget en god og fyldestgørende instruktion i, hvordan de løfter og håndtere varer ifm. deres arbejdsopgaver. Det er købmandens pligt at sørge
Læs mereInformation og træningsprogram til hjertepatienter
Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne
Læs mereGENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION
GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet
Læs mereAPV for HoptrupBrandstation
Navn:Fælles Hoptrup PSYKISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMÆNGDE OG TIDSPRES Har du konstant en stor arbejdsmængde, eller udsættes du for stort tidspres? Bringer arbejdet brandmændene i følelsesmæssigt belastende
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Daginstitutioner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereBranchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndtering af belægningssten
Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Håndtering af belægningssten Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Manuel lægning 11 Håndlangerarbejdet 18 Opsummering Forord 3 Denne branchevejledning Håndtering af belægningssten
Læs mereIntrodag om arbejdsmiljø
Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00
Læs mereGENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION
GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din
Læs mereØvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps
Patientinformation Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps - Dekompression eller Diskusprolaps www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram
Læs mereERGONOMISK ARBEJDSMILJØ
ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ TUNGE LØFT Løfter medarbejderne tunge emner eller byrder manuelt? Løfter eller holder medarbejderne tungt værktøj eller redskaber under arbejdet, f støvsuger, skraldespande, gulvspande
Læs mereTræningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h
Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet
Læs mereSådan træner du, når du har forreste knæsmerter
Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter Dette er et selvtræningsprogram beregnet til træning med henblik på at mindske dine smerter foran på knæet og under knæskallen. Desuden har øvelserne en
Læs mereTransport af gods - generelt
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Transport af gods - generelt Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereTransport af passagerer - taxi
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Transport af passagerer - taxi Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereGod ergonomi i rengøringsarbejdet
TUP14 motivation og læringsudbytte God ergonomi i rengøringsarbejdet FOKUS PÅ TOSPROGEDE AMU KURSISTER Pas på kroppen når du arbejder! Mennesker arbejder med rengøring alle steder, også mange steder, hvor
Læs mereMave- og rygtræningsøvelser
Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen
Læs mereManuel håndtering af bordplader og et rådgivningspåbud
KEN nr 9432 af 29/03/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 16. maj 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: 7000161-12 og 7000277-12 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Manuel håndtering af
Læs mereammunition, sprængstoffer og gasser
ISBN nr.: 87-91106-26-5 Vare nr.:16 20 34 2. udgave 2. oplag, 2006 Tryk: PrintDivision Layout: Søren Sørensen s Tegnestue Branchevejledning i sikker håndtering af ammunition, sprængstoffer og gasser 1
Læs mereTræningsprogram efter hofteartroskopi fase 2
Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 2 Øvelser efter hofteartroskopi uge 3-5 Dette program indeholder progression af de indledende øvelser, som du har udført de første uger efter operationen. I de
Læs mereSkema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende
Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Indhold Ansvar ifølge Det Naturvidenskabelige Fakultets graviditets politik... 2 Registrering... 2 Ergonomi... 3 Arbejdsstillinger...
Læs mereMuseskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100
Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 17 Kontor Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle
Læs mere