Resultatrevision 2011 for Jobcenter Struer

Transkript

1 Område: Struer Sammenligningsgrundlag: Periode: 2011 Jobcentre med samme rammevilkår: Hjørring, Ikast- Brande, Mariagerfjord, Odsherred, Rebild, Silkeborg, Skive, Syddjurs, Sønderborg Resultatrevision 2011 for Jobcenter Struer Resume Ministerens mål Andel af arbejdsstyrken på offentlige forsørgelsesydelser Besparelsespotentiale Beskæftigelsesindsatsen: Aktiveringsomfang Beskæftigelsesindsatsen: Indsats til tiden Bilagstabel 1: Resultatoversigt Bilagstabel 2: Scorecard ministermål Bilagstabel 3: Besparelsespotentiale

2 Resume Alle landets jobcentre skal en gang om året udarbejde en Resultatrevision, der viser resultaterne af indsatsen det forgangne år. I resultatrevisionen sammenlignes udviklingen i det enkelte jobcenter med udviklingen i en klynge af sammenlignelige jobcentre. Resultatrevisionen 2011 for Jobcenter Struer viser overordnet set tilfredsstillende resultater. Men der er dog også områder, der fremover skal være ekstra fokus på. For de forsikrede ledige er det tydeligt, at konjunktursituationen har stabiliseret sig. Efter den store ledighedsstigning fra sommeren 2008 til sommeren 2009 har der siden været et næsten konstant ledighedsniveau (sæsonkorrigeret). Her konstateres det, at såvel arbejdskraftreserven som langtidsledigheden udvikler sig på niveau med udviklingen i sammenligningskommunerne. Med hensyn til kontanthjælpsmodtagerne er der i højere grad behov for ekstra fokus. Ganske vist ses der samlet set en gunstigere udvikling i forhold klyngen. Men der er fortsat en meget høj andel unge, der er på kontanthjælp i forhold til, hvad der gælder for klyngen generelt. Der er dermed behov for, at indsatsen for de unge kontanthjælpsmodtagere også fremover får højeste prioritet. Der har i 2011 været en lidt større stigning i antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger i Struer kommune end i klyngen som helhed. Dette hænger primært sammen med en øgning i tilgangen til førtidspension. På sygedagpengeområdet kan det konstateres, at der i Struer kommune var en markant vækst i antallet af længerevarende sygedagpengeforløb. Der blev i løbet af året igangsat en intensiveret indsats som har ændret udviklingstendensen. Men der er fortsat fremover behov for fokus på området. Med hensyn til indsatsen kan det endnu engang konstateres, at resultaterne fra resultatrevisionen understreger, at Jobcenter Struer ligger blandt de bedste, når det gælder om at give de ledige en aktiv og rettidig indsats. 2

3 1. Ministerens mål Beskæftigelsesministeren har, efter indstilling fra beskæftigelsesrådet, udmeldt 4 beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for beskæftigelsesindsatsen i Målene er, at: 1. Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt 2. Jobcentrene skal sikre, at bestanden af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt 3. Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt 4. Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Arbejdskraftreserven Tabel 1 viser udviklingen i antal personer med minimum 3 måneders sammenhængende ledighed fra december 2010 til december Formålet med tabel 1 er at vise de absolutte værdier og udviklingen af antallet af personer i arbejdskraftreserven. Tabel 1. Arbejdskraftreserven. - Udvikling i antal personer med min. 3 mdr. sammenhængende off forsørgelse Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning 3 før, pct. måned året før, pct. Bedste udvikling i klyngen ift. året før, pct. Gnsn. udvikling i klyngen ift. året før, pct. Arbejdskraftreserve i alt Dec A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp Dec Anm.: Metodisk defineres arbejdskraftreserven som antal jobklare ledige a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere (ledige og aktiverede) i den sidste uge af den valgte periode, som desuden har modtaget offentlig forsørgelse i de foregående 12 uger. Som det fremgår tabel 1 har der i Struer kommune været et lille fald i arbejdskraftreserven, svarende til den gennemsnitlige udvikling i klyngen. Det samlede fald i Struer kommune har været på 6 %. Denne udvikling dækker over et fald for dagpengemodtagere på 8 % det seneste år, mens der har været en stigning på 1 % for kontanthjælpsmodtagere. I sammenligningsgrundlaget har der det seneste år været et gennemsnitligt fald i arbejdsmarkedsreserven på 9% for dagpengemodtagere, mens der har været en stigning på 7% for kontanthjælpsmodtagere. Ser man på dagpengemodtagerne gælder der for såvel Struer kommune som sammenligningsgrundlaget at antallet af personer i arbejdskraftreserven ligger lidt lavere end i december Som det fremgår af figur 1 har der gennem året været en del udsving i niveauet, hvilket dog langt hen ad vejen kan forklares af sæsonudsving. For kontanthjælpsmodtagernes vedkommende ligger arbejdskraftreserven på samme niveau som året før. Som det ses af figur 1 er den stigende tendens der sås gennem sidste del af 2010 dermed stoppet.

4 Samtidig konstateres det, at arbejdskraftreservens andel af den samlede ledighed ved udgangen af 2011 svarer til andelen ved udgangen af 2010 (figur 2). Figur 1. Fig 2. Udviklingen i arbejdskraftreserven i Struer kommune Udviklingen i a-reservens andel af den samlede ledighed Kilde: Jobindsats.dk Kilde: Jobindsats.dk Jobcentret bemærker den generelt positive udvikling i arbejdskraftreserven. Jobcentret fortsætter fremover en strategi baseret på tidlig screening af de jobklare ledige efterfulgt af en individuel indsats (jf. Beskæftigelsesplan 2012). Permanente forsørgelsesordninger Som det fremgår af tabel 2 har der i løbet af det seneste år været en stigning på 2% i antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger, mens der i klyngen gennemsnitligt har været en stigning på 1%. Bag udvikling i Struer kommune ligger en stigning på 2% for fleksjob og ledighedsydelse hhv. en stigning på 3% for førtidspension. I klyngen sås en stigning på 2% for fleksjob og ledighedsydelse, mens niveauet for førtidspension var uændret. Tabel 2. Permanente forsørgelsesordninger Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. udvikling i klyngen før, måned året udvikling i klyngen ift. ift. året før, pct. før, pct. året før, pct. pct. Permanente forsørgelsesordninger Dec Fleksjob og ledighedsydelse Førtidspension Tilgang til permanente forsørgelsesordninger Dec Fleksjob og ledighedsydelse Førtidspension Ser man på tilgangen til permanente forsørgelsesordninger har der det seneste år været et fald på 7% i Struer kommune, mens der har været et fald på 11% i klyngen. 4

5 Udviklingen i Struer kommune adskiller sig fra klyngeudviklingen ved en udvikling med faldende tilgang til fleksjob og stigende tilgang til førtidspension, mens der i klyngen ses en faldende tilgang til begge ordninger. Som det fremgår af figur 3 har været en stigende tilgang til førtidspension siden midten af 2010, mens tilgangen til fleksjob og ledighedsydelse har været faldende siden starten af Figur 3: Tilgang til permanente forsørgelsesordninger i Struer kommune Jobcenteret har særlig fokus på udviklingen på dette område og der arbejdes med en række initiativet på området ikke mindst i forhold til håndteringen af de psykisk syge. Indsatsen beskrives nærmere i beskæftigelsessplan Ungemålet Tabel 3 viser udviklingen i antallet af fuldtidspersoner under 30 år, der modtager offentlige forsørgelsesydelser, fra december 2010 til december Tabel 3. Udvikling i antallet af unge under 30 år på off. forsørgelsesydelser Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning før, pct. måned året før, pct. Bedste udvikling i klyngen ift. året før, pct. Gnsn. udvikling i klyngen ift. året før, pct. Unge under 30 år i alt Dec Som det fremgår af tabellen, har der i løbet af det seneste år samlet set været et fald på 2 % i gruppen af unge ledige under 30 år, mens der i sammenligningsgrundlaget har været et uændret niveau. Udviklingen i ungegruppen i Struer har dermed lidt gunstigere end udviklingen i klyngen som helhed. Der er dog forskel mellem de enkelte ydelsesgrupper i forhold til, hvordan udviklingen har været det seneste år. 5

6 Figur 4 viser de unge offentligt forsørgedes andel af alle årige i befolkningen i Struer. Af figuren ses det, at der har for dagpenge og førtidspension har været et fald, mens der for kontanthjælp og sygedagpenge har været en stigning. Stigningen for sygedagpenge hænger sammen med den generelle stigning i antallet af sygedagpengemodtagere der sås i starten af Her har udviklingen stabiliseret sig og der sås mod slutningen af 2011 en positiv udvikling på sygedagpengeområdet generelt. Den stigende tendens på kontanthjælpsområdet er der specielt fokus på. Som det fremgår af figur 5 er der nemlig allerede en stor andel unge kontanthjælpsmodtagere i Struer i forhold til resten af klyngen. Her er der allerede iværksat en række initiativer, der bl.a. inkluderer etableringen af et ungecenter for kontanthjælpsgruppen, hvor der ydes en intensiveret indsats for denne gruppe. Fig 4 Off. forsørgedes andel af alle unge i Struer, dec10 - dec11 Fig 5 Off. forsørgedes andel af alle unge i Struer, hhv klyngen Ikke vestlige indvandrere og efterkommere Der var i december 2011 i alt 211offentligt forsørgere indvandrere og efterkommere i Struer kommune. Gennem det seneste år har der været en stigning på 8% i denne gruppe, mens der i klyngen som helhed har været en stigning på 4%. Tabel 4: Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. udvikling i klyngen før, måned året udvikling i klyngen ift. ift. året før, pct. før, pct. året før, pct. pct. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Dec Jobcentret følger udviklingen, men finder ikke den giver giver anledning til yderligere initiativer i forhold til den indsats der allerede gennemføres. Opsamling i forhold til beskæftigelsesministerens mål Der er udarbejdet et scorecard omfattende alle ministerens 4 mål, hvor jobcentrene i klyngen sammenlignes med hensyn til, hvordan udviklingen i de enkelte mål har været det seneste år (se bilag 2). I denne rangering ligger Jobcenter Struer som nummer 8 ud af 10. 6

7 Med hensyn til udformningen af scorecardet, bemærker jobcenteret, at det er konstrueret så det alene tager hensyn til udviklingen gennem det seneste år, mens der ikke ses på hvilket niveau denne udvikling tager udgangspunkt i. Således viser tabellen bl.a., at der har været en stigning på 8% i antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse, hvilket er den 3. dårligste udvikling i klyngen. Andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der er på offentlig forsørgelse ligger dog på niveau med resten af klyngen. Så selv om udviklingstendensen skal følges, er det aktuelt ikke et af de områder, der vurderes at give de største udfordringer for indsatsen fremover. På samme måde afspejler tabellen kun delvist den udfordring jobcenteret har i forhold til de unge ledige. Her viser tabellen at udviklingen det seneste år har været lidt bedre end klyngegennemsnittet, men derimod fremgår det ikke, at jobcenter Struer ligger med klyngens næsthøjeste andel unge kontanthjælpsmodtagere både i december 2010 og december Så på trods af at udviklingen giver en relativ pæn placering i denne tabel, er dette et område, der vurderes at udgøre en af de primære udfordringer i indsatsen. I forhold til de enkelte mål bemærker jobcenteret: - at der generelt ses en svagt positiv udviklingstendens i arbejdskraftsreserven i Struer kommune. - at der samlet set har været en lille stigning i antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger, samt at der i det seneste år har været en relativ stor øgning i tilgangen til førtidspension. - at ungeledigheden samlet set er faldet svagt det seneste, men at kommunen fortsat har en udfordring i forhold til ledigheden blandt unge kontanthjælpsmodtagere, hvor der dels har været en stigende tendens det seneste år og hvor der dels fortsat ses et niveau der ligger markant over klyngegennemsnittet. Jobcenteret følger udviklingen nøje på ovennævnte områder og vil fremover fortsat specielt have fokus på gruppen af unge kontanthjælpsmodtagere samt udviklingen i tilgangen til førtidspension. 7

8 2. Andel af arbejdsstyrken på offentlige forsørgelsesydelser Den beskæftigelsespolitiske udfordring i jobcentrets geografiske område kan illustreres ved udviklingen i antallet af personer, der modtager offentlige forsørgelsesydelser og er omfattet af beskæftigelsesindsatsen. Tabel 4 viser antallet af fuldtidspersoner på forskellige ydelser det seneste år. Samtidig kan man se ændringen i pct. i antallet af fuldtidspersoner i perioden samt ændringen i gennemsnittet samt den bedste udvikling for sammenlignelige jobcentre. Tabel 4. Resultatoversigt Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning før, pct. måned året før, pct. Bedste udvikling i klyngen ift. året før, pct. Gnsn. udvikling i klyngen ift. året før, pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) A-dagpenge i alt dec Kontant- og starthjælp i alt dec Sygedagpenge i alt dec Revalidering i alt dec Ledighedsydelse i alt dec Forrevalidering - fuldtidspersoner dec Introduktionsydelse - fuldtidspersoner dec Fleksjob - fuldtidspersoner dec Førtidspension - fuldtidspersoner dec Ukendt match fuldtidspersoner Opdeling på matchkategorier Jobklar - fuldtidspersoner A-dagpenge dec Kontant- og starthjælp dec Sygedagpenge dec Revalidering dec Ledighedsydelse dec Indsatsklar - fuldtidspersoner Kontant- og starthjælp dec Sygedagpenge dec Revalidering dec Ledighedsydelse dec Midlertidigt passive - fuldtidspersoner Kontant- og starthjælp dec Sygedagpenge dec Ledighedsydelse dec Som det fremgår af tabellen, har der i løbet af det seneste år været en uensartet tendens når man ser på antallet af personer i de forskellige ydelsesgrupper. Alt i alt har der i løbet af det seneste år været et fald i antallet af personer i de forskellige ydelsesgrupper på 1 %, mens der i sammenligningsgrundlaget har været et fald på 3 %. 8

9 Den stabilisering man så i udvikling i 2010 er således fortsat igennem Dette hænger selvsagt sammen med den generelle konjunkturudvikling, hvor der gennem en længere periode har været et uændret ledighed. Ser man på de jobklare ledige, lå ledigheden igennem 2011 måned for måned på niveau med året før. Men i december 2011 var ledigheden i Struer kommune 10% under niveauet fra dec 2010, mens det i sammenligningsgrundlaget lå 11% under. En del af forklaringen på dette kan være, at der i december 2010 var relativt mange der var ledige som følge af vejrlig. Det bemærkes videre, at der har været en stigning på 5% i antallet af berørte jobklare kontanthjælpsmodtagere det seneste år, mens der i samme periode var en stigning på 1% i klyngen som helhed. Samtidig bemærkes det, at der i samme periode har været et relativt stor fald i antallet af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, mens antallet af midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere er steget kraftigt. Begge udsving er markant større end hvad der har været gældende for sammenligningsgrundlaget 1. Ser man på sygedagpengeområdet er det kendetegnende, at der det seneste år har været en dårligere udvikling i Struer kommune end i klyngen som helhed. Fra dec 2010 til dec 2011 steg antallet af sygedagpengemodtagere i Struer kommune således med 6% men der i klyngen var et fald på 6% i samme periode. Som det fremgår af figur 6 nåede andelen af sygedagpengemodtagere i befolkningen over gennemsnittet i foråret 2010 fra gennem 2010 at have ligget tydeligt under klyngegennemsnittet. Samtidig øgedes andelen af sygedagpengeforløb over 26 uger markant jf. figur 7. Der har siden sommeren 2010 været skærpet fokus på sygedagpengeområdet og udviklingen er de seneste måneder gået i den rigtige retning. Fig 6 Fig 7 Udv. i sygegedappengemodtagere som andel af bef (16-66år) Udv i sygedp. forløb over 26 uger som andel af bef (16-66 år) 1 Jobcentret arbejder aktuelt med en sagsscreening blandt unge kontanthjælpsmodtagere matckategori 2 og 3, hvor et af målene er se på, om der er foretaget en korrekt matchning. Det forventes at dette arbejde bl.a. vil kunne kaste lys over, om en del af den beskrevne udvikling kan henføres til, hvordan der matches. 9

10 Med hensyn til antallet af personer på revalidering har der i Struer kommune været et lille fald det seneste år, mens antallet har været uændret i klyngen som helhed. Ser man på udviklingen for personer på fleksjob samt på ledighedsydelse svarer udviklingen overordnet set omtrent til udviklingen i klyngen. Her er der i Struer specielt opmærksomhed på antallet af langvarige forløb på ledighedsydelse. Endelig konstateres det, at der er en større stigning i antallet af personer på førtidspension i Struer kommune i forhold til sammenligningsgrundlaget. Som nævnt under ministermålene, er der her fokus på udviklingen i tilgangen til førtidspension 10

11 3. Besparelsespotentiale Beskæftigelsesindsatsen skal understøtte, at modtagere af offentlige forsørgelsesydelser hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse eller bliver selvforsørgende på anden vis. Mange personer på forsørgelsesydelse medfører høje udgifter til forsørgelse og aktivering samt færre skatteindtægter for stat og kommune. Besparelsespotentialet giver viden om, hvor mange penge kommunen kan spare på forsørgelse. Desuden bliver kommunen klar over hvilke forsørgelsesydelser, der kan opnås besparelser på ved at nedbringe antallet at fuldtidspersoner på ydelsen. Nedenfor antages det, at kommunen har mulighed for at opnå samme niveau for antallet af fuldtidspersoner på en forsørgelsesydelse, som det gennemsnitlige niveau i de sammenlignelige kommuner (klyngen). Hvis antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i en kommune er forholdsmæssigt større end gennemsnittet i klyngen vil det fremgå, at kommunen potentielt kan opnå besparelser. Besparelsespotentialet kan ifl. Arbejdsmarkedsstyrelsen indikere, at indsatsen kan ændres eller intensiveres, således at antallet af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse nedbringes, og der opnås en besparelse. Tabel 5. Besparelsespotentiale Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2011 Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. på ydelsen i pct. af befolkningen i af befolkningen i jobcentret klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge (a) 3,75 3, ,0 Kontanthjælp (b) 3,41 2, ,3 Revalidering, inkl. Forrevalidering (c) 0,19 0, ,8 Sygedagpenge (d) 2,72 2, ,1 Ledighedsydelse (e) 0,54 0, ,8 Fleksjob (f) 1,52 1, ,6 Førtidspension (g) 7,45 7, ,5 I alt (a+b+c+d+e+f+g) 19,59 19, ,7 I alt (a+b+d+g) ,0 Boks 1. Udregning af besparelsespotentiale Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre (klyngen). Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. Det samlede besparelsespotentiale vil således være 0 kroner, hvis andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelser af befolkningen i jobcentret er mindre end den gennemsnitlige andel i klyngen for alle forsørgelsesgrupper. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentrets. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. 11

12 Vedrørende besparelsespotentiale I opgørelsen af besparelsespotentialet tages der udgangspunkt i, hvor stor en andel af befolkningen, der er på den givne forsørgelse og hvordan denne andel adskiller sig fra den andel der er i klyngen i øvrigt. Ved en sådan opgørelses skal man være opmærksom på, at der er mange faktorer som har betydning for, hvor mange personer som er på en given ydelse og hvordan denne bestand ændres over tid. Jobcenterets indsats kan medvirke til at påvirke afgangen fra de enkelte bestande, men der vil også være en tilgang som i høj grad afhænger af arbejdsmarkedsudviklingen. Jobcenterets kan med andre ord, gennem en aktiv og målrettet indsats, medvirke til, at den gennemsnitlige varighed på den enkelte ydelse reduceres. Men hvis der samtidig er en øgning i tilgangen til ydelsen, vil bestanden kunne stige, selv om jobcenteret yder en ekstra indsats i perioden. Det er således jobcenterets vurdering, at tabel 5 skal tolkes med varsomhed, idet den blot giver en indikation af, hvor der kunne være behov for en ekstra indsats.. Med ovennævnte forbehold kommenteres tabellen i de følgende for de enkelte ydelsesgrupper. Besparelsespotentiale for de enkelte ydelsesgrupper: Samlet set udgør gruppen af helårspersoner der indgår i jobcenterets målgrupper 19,59 % af befolkningen i Struer kommuner, mens de i sammenligningsgrundlaget udgør 19,11 %. Så samlet set er der altså en større del af befolkningen i Struer kommune i disse ydelsesgrupper, end i klyngen som helhed. Ser man på de enkelte grupper hver for sig, tegner der sig et lidt mere varieret billede. - For de forsikrede ledige der modtager a-dagpenge ligger niveauet i Struer kommune lidt over sammenligningsgrundlaget. Her ville en tilnærmelse til klyngeniveauet betyde et ledighedsfald på 11 personer og en deraf følgende mindreudgift 1,0 millioner kroner. - For kontanthjælpsgruppen vil en tilnærmelse til klyngeniveauet betyde en besparelse på 5,3 millioner kroner. Dette understreger, at andelen af kontanthjælpsmodtagere i Struer kommunefortsat er meget højt selv om der, jf. tabel 4, har været en relativt bedre udvikling i Struer kommune end i sammenligningsgrundlaget det seneste år. - Med hensyn til antallet af personer på revalidering, vil der en ekstraudgift forbundet med at tilnærme sig gennemsnitsniveauet i klyngen ekstraudgiften vil her være på 3,8 millioner kroner. - Ser man på andelen af personer, der er på sygedagpenge, ligger Struer noget over sammenligningsgrundlaget. En tilnærmelse til klyngegennemsnittet vil derfor betyde en mindreudgift på 2,1 millioner kroner. Her betyder den øgning i antallet af sygedagpengemodtagere som blev vist i figur 6, altså at Struer kommune aktuelt har merudgifter til sygedagpengeområdet i forhold til klyngen, hvor man ellers i en årrække har haft betydelige mindreudgifter i forhold til klyngen. 12

13 - Hvad angår personer på ledighedsydelse, ligger Struer med en lavere andel end sammenligningsgrundlaget, således at det vil betyde en ekstraudgift på 0,8 million kroner at nærme sig klyngegennemsnittet. - Gruppen af personer i fleksjob udgør en klart lavere andel af befolkningen i Struer kommune end i resten af klyngen. En tilnærmelse til klyngeniveauet ville således koste kommunen 2,6 millioner kroner. - Endelig er der gruppen af personer på førtidspension. Her ligger andelen af personer i gruppen højere i Struer kommune end i sammenligningsgrundlaget, svarende til at der kunne spares i alt 4,5 million, hvis man kunne nå ned på samme niveau som i sammenligningsgrundlaget. Ser man på det samlede besparelsespotentiale som angivet i tabel 5, er der fire områder hvor en tilnærmelse til klyngeniveauet ville give besparelser for Struer kommune. Det gælder a- dagpenge, kontant- og starthjælp, sygedagpenge samt førtidspension. Kunne man på disse områder nå klyngegennemsnittet ville det betyde en besparelse på 13,0 million for Struer kommune. Omvendt er der tre områder, hvor en det ville betyde en ekstraudgift, at nå samme niveau som resten af klyngen. Denne ekstraudgift ville i alt blive på 7,2 millioner kroner. 4. Beskæftigelsesindsatsen: Aktiveringsomfang Den aktive beskæftigelsesindsats skal bidrage til, at personer på offentlig forsørgelse kommer hurtigst muligt i arbejde eller bliver selvforsørgende på anden vis. I den sammenhæng forbedrer aktivering mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Tabel 6 viser i hvilket omfang de ledige aktiveres. Figuren viser aktiveringsgraden for personer på dagpenge samt kontant- og starthjælp. Aktiveringsgraden er den andel af et forløb på offentlig forsørgelse, hvor en person er i aktivering. Tabel 6. Aktiveringsgrad Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Procent før, pct. point måned året før, pct. point Høj./laveste niveau i klyngen i samme måned, pct. Gnsn. niveau i klyngen i samme måned, pct. Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp, jobklar Dec Kontant- og starthjælp, indsatsklar Dec Som det fremgår af tabellen ligger den samlede aktiveringsgrad i Struer (34 %) en anelse lavere end i resten af klyngen. Ser man på de enkelte forsørgelsesgrupper, gælder der for dagpengemodtagere samt jobklare kontanthjælpsmodtagere at aktiveringsgraden ligger under klyngegennemsnittet, mens aktiveringsgraden for indsatsklare kontanthjælpsmodtagere ligger klart over klyngegennemsnittet. 13

14 5. Beskæftigelsesindsatsen: Indsats til tiden I Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der en række minimumskrav til, hvornår dagpengeog kontanthjælpsmodtagere har krav på jobsamtaler og på at få tilbud om aktivering. Tabel 7 viser, hvor stor en andel af dagpenge - og kontanthjælpsmodtagerne, der i december måned manglede en samtale eller et tilbud om aktivering. I opgørelsen sammenlignes der med niveauet året før samt med klyngeniveauet. Tabel 7. Rettidighed i kontaktforløbet og aktiveringsindsatsen for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Opfyldelse af minimumskrav Procent før, pct. point måned året før, pct. point Højeste niveau i klyngen i samme måned, pct. Gnsn. niveau i klyngen i samme måned, pct. Manglende jobsamtaler - a-dagpenge Dec Manglende jobsamtaler - kontant- og starthjælp Dec Manglende aktive tilbud - a-dagpenge Dec Manglende aktive tilbud - kontant- og starthjælp Dec Som det fremgår af tabellen, ligger rettidigheden i Struer på mindst samme niveau som i sammenligningsgrundlaget i alle de viste målinger. I forhold til jobsamtaler med dagpengemodtagere liggere Struer kommune endog med den største rettidighed i klyngen. I figur 3a 3d ses udviklingen i rettidigheden siden indførelsen af den nye opgørelsesmetode i august Figur 3a Figur 3b Kilde: Jobindsats samt egne beregninger Figur 3c Kilde: Jobindsats samt egne beregninger Figur 3d Kilde: Jobindsats samt egne beregninger Kilde: Jobindsats samt egne beregninger 14

15 Som det fremgår af figurer har rettidigheden for både dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere gennem hele perioden ligget bedre end klyngen som helhed. Den høje rettidighed i Struer afspejler, at der i jobcenteret lægges meget stor vægt på en tidlig og en tæt kontakt med den ledige, idet erfaringerne viser, at det er en aktiv tidlig indsats der skal til for at skabe resultater. 15

16 Bilagstabel 1: Resultatoversigt Data opdateret den Resultatoversigt - Struer Ministerens mål Periode Niveau Udvikling Sammenligning før, pct. måned året før, pct. Bedste udvikling i klyngen ift. året før, pct. Gnsn. udvikling i klyngen ift. året før, pct. Arbejdskraftreserven Dec A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp Dec Permanente forsørgelsesordninger Dec Tilgang til permanente forsørgelsesordninger 1 Dec Unge under 30 år Dec Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Dec Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. udvikling i klyngen før, måned året udvikling i klyngen ift. ift. året før, pct. før, pct. året før, pct. pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Jobklar - fuldtidspersoner A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Indsatsklar - fuldtidspersoner Kontant- og starthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Midlertidigt passive - fuldtidspersoner Kontant- og starthjælp Dec Sygedagpenge Dec Ledighedsydelse Dec Forrevalidering - fuldtidspersoner Dec Introduktionsydelse - fuldtidspersoner Dec Fleksjob - fuldtidspersoner Dec Førtidspension - fuldtidspersoner Dec Ukendt match fuldtidspersoner Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Procent før, pct. point måned året før, pct. point Høj./laveste niveau i klyngen i samme måned, pct. Gnsn. niveau i klyngen i samme måned, pct. Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp, jobklar Dec Kontant- og starthjælp, indsatsklar Dec Opfyldelse af minimumskrav Manglende jobsamtaler - a-dagpenge Dec Manglende jobsamtaler - kontant- og starthjælp Dec Manglende aktive tilbud - a-dagpenge Dec Manglende aktive tilbud - kontant- og starthjælp Dec

17 Bilagstabel 2: Scorecard ministermål Scorecard - Struer Ministerens mål Arbejdskraftreserven Dec 2011 Personer på permanente forsørgelsesordninger Dec 2011 Unge under 30 år på offentlig forsørgelse Dec 2011 Ikkevestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Dec 2011 Jobcenter personer Udvikling ift. samme måned året før, pct fuldtidspersoner Udvikling ift. samme måned året før, pct fuldtidspersoner Udvikling ift. samme måned året før, pct fuldtidspersoner Udvikling ift. samme måned året før, pct Skive , , , ,0 1 Odsherred , , , ,5 2 Rebild , , , ,4 3 Syddjurs , , , ,2 3 Ikast-Brande 908-5, , , ,9 4 Sønderborg , , , ,0 5 Mariagerfjord , , , ,0 6 Struer 463-6, , , ,3 7 Hjørring , , , ,2 8 Silkeborg , , , ,1 8 Hele klyngen , , , ,4. Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Jobcenterets/kommunens placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret/kommunen har været for hvert ministermål ift. samme måned året før, sammenlignet med de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcenteret/kommunen har opnået i forhold til de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Placering 17

18 Bilagstabel 3: Besparelsespotentiale Data opdateret den Besparelsespotentiale - Struer Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2011 Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. på ydelsen i pct. af befolkningen i af befolkningen i jobcentret klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 3,75 3, ,0 Kontanthjælp 3,41 2, ,3 Revalidering, inkl. Forrevalidering 0,19 0, ,8 Sygedagpenge 2,72 2, ,1 Ledighedsydelse 0,54 0, ,8 Fleksjob 1,52 1, ,6 Førtidspension 7,45 7, ,5 I alt 19,59 19, ,0 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andel fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre. Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer sættes til 0 kroner og regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentret. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. 18