Maj. Nøgletal for Midtjylland i 2012

Transkript

1 2013 Maj Nøgletal for i 2012

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET: BESKÆFTIGELSE, ARBEJDSPLADSER OG JOBÅBNINGER...1 SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET: LEDIGHED, DEMOGRAFI OG PENDLING...2 SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET: OFFENTLIGT FORSØRGEDE OG JOBSUCCES...3 UNGE: UDDANNELSES GRAD/ TILGANG, OFFENLTIG FORSØRGELSE OG LÆREPLADSER...4 UNGE: UDDANNELSESFRAFALD, DIMMITTENDLEDIGHED, KONTANTHJÆLPSDEBUT OG INDSATS...5 FØRTIDSPENSION: ANTAL, TILGANG, DIAGNOSER OG FØDEKILDER...6 FØRTIDSPENSION: RISIKOGRUPPER OG STATUS FØR TILGANG TIL FØRTIDSPENSION...7 LANGTIDSLEDIGHED: UDVIKLING, LANGTIDSLEDIGHEDSPROCENT OG DAGPENGEANCIENNITET...8 LANGTIDSLEDIGHED: GRUPPER, LANGTIDSLEDIGHEDSRISIKO OG INDSATS...9 VIRKSOMHEDSSAMARBEJDET: AKTIVERINGSOMFANG OG SAMARBEJDE OM AKTIVERING...10 VIRKSOMHEDSSAMARBEJDET: MED HVEM SAMARBEJDES OG JOB OMSÆTNING/ SYNLIGHED...11 Udgiver: Beskæftigelsesregion

3 SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET: BESKÆFTIGELSE, ARBEJDSPLADSER OG JOBÅBNINGER FIGUR 1: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF LØNMODTAGERE I MIDTJYL- LAND (FULDTIDSLØNMODTAGERE) Første fase Anden fase jan-08 mar-08 maj-08 jul-08 sep-08 nov-08 jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 nov-10 jan-11 mar-11 maj-11 jul-11 sep-11 nov-11 jan-12 mar-12 maj-12 jul-12 sep-12 nov-12 Beskæftigelsen i er stabiliseret I løbet af 2012 steg antallet af fuldtids-lønmodtagere i med ca personer til i alt personer, svarende til en stigning på 0, (opgjort i faktiske antal udviklingen i figuren er sæsonkorrigeret). Beskæftigelsen er dermed stabiliseret efter et kraftigt fald i løbet af især 2008 og 2009, hvor beskæftigelsen faldt med ca personer (), og i mindre grad i løbet af 2010 og 2011, hvor beskæftigelsen samlet faldt med ca. 1%. Udviklingen i 2012 afspejler stigende beskæftigelse inden for privat og offentlig service, mens beskæftigelsen er faldet inden for industri og byggeri. FIGUR 2: UDVIKLINGEN I ANTAL LØNMODTAGERE FRA DECEMBER 2011 TIL DECEMBER ,1% -3,3% -1, -1, -1, -0, -0, -0, -0,3% 0, 0,1% 0, 0, 0, 0, 0, 1,1% 1,3% 1, 2, FIGUR 3: UDVIKLINGEN I ANTAL ARBEJDSPLADSER I ,3% -3, -2, -1, -1, -1, -1,1% -1, -0, -0, -0,3% -0,3% -0, 0, 0, 0, 1, 2, 3, 3, FIGUR 4: ANTAL JOBÅBNINGER I MIDTJYLLAND I 2010 Der er forskel på beskæftigelsesudviklingen i de midtjyske kommuner Udviklingen i antallet af lønmodtagere i 2012 er forskellig på tværs af de Midtjyske kommuner. (2,), (1,), (1,3%) og (1,1%) har oplevet de største stigninger i beskæftigelsen. De største fald i beskæftigelsen er sket på (6,1%), i (3,3%), (1,), (1,) og (1,). Antallet af arbejdspladser falder i nogle kommuner og stiger i andre Udviklingen i antallet af arbejdspladser i i 2011 er forskellig på tværs af kommunerne., og havde alle en stigning i antallet af arbejdspladser på over, men også, og havde en mindre stigning.,,,,, og har alle oplevet fald i antallet af arbejdspladser på mere end 1%. Det er særligt vigtigt, at ledige er geografisk mobile i deres jobsøgning, hvis de bor i en af de kommuner, som oplever større fald i antallet af arbejdspladser. Selv under lavkonjunktur opstår der løbende et stort antal jobåbninger på det midtjyske arbejdsmarked Selvom antallet af arbejdspladser falder i nogle kommuner, så opstår der alligevel løbende et stort antal jobåbninger på arbejdsmarkedet. I 2010 var der ca jobåbninger i Især Århus,,,, og har et stort antal jobåbninger hvert år. Ved hjælp af pendling kan der, jf. kortet, nås et betragteligt antal jobåbninger fra langt de fleste dele af. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Nøgletal for

4 SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET: LEDIGHED, DEMOGRAFI OG PENDLING FIGUR 5: LEDIGHEDSPROCENTEN I DECEMBER 2012 OG UDVIKLINGEN I LEDIGHEDEN I LØBET AF 2012 I MIDTJYLLAND Ledighedsprocent december 2012 Højere ledighed Faldende ledighed Uddannede unge Faglærte kvinder Gns. Ufaglærte kvinder Ufaglærte mænd Seniorer Ufaglærte unge Højere ledighed Stigende ledighed Faglærte mænd Lavere ledighed Lavere ledighed Faldende ledighed Voksne VU Stigende ledighed 3% Udviklingen i antallet af ledige fra december 2011 til december 2012 FIGUR 6: LEDIGHEDSPROCENT I DECEMBER 2012 OG UDVIKLINGEN I LEDIGHEDEN FRA DECEMBER 2011 TIL DECEMBER , Højere ledighed Højere ledighed Faldende ledighed Stigende ledighed 6, Ledighedsprocent december , 5, 4, 4, Ikast Brande Ringkøbing Skjern 3, Lavere ledighed Lavere ledighed Faldende ledighed Stigende ledighed 3, Udviklingen i antallet af ledige fra december 2011 til december 2012 Ledigheden udvikler sig forskelligt for forskellige grupper Ufaglærte har højere ledighed end gennemsnittet og deres ledighed er steget i løbet af Især ledigheden for ufaglærte unge er steget kraftigt. Uddannede unge og i mindre grad faglærte kvinder har en højere, men faldende ledighed end gennemsnittet. Faglærte mænd og voksne med videregående uddannelse har både faldende og lavere ledighed end gennemsnittet Seniorer har lavere ledighed end gennemsnittet. Ledigheden er steget svagt i 2012 (Bemærk at opgørelserne ikke er fuldt sammenlignelige med Danmarks Statistiks ledighedsopgørelser som er gengivet i figuren nedenfor) Ledigheden er faldet en smule i løbet af 2012, men der er store forskelle på ledigheden i de midtjyske kommuner,,, og Århus har både højere ledighed end gennemsnittet og stigende ledighed. og har lavere ledighed end gennemsnittet, men ledigheden er stigende.,, og har højere men faldende ledighed. Otte kommuner har både en lavere ledighed end gennemsnittet og faldende ledighed. Det gælder bl.a.,,, m.fl.. FIGUR 7: UDVIKLING I ARBEJDSSTYRKEN OG BESKÆFTIGELSEN I MIDTJYLLAND (FREMSKRIVNING) Arbejdsstyrken Beskæftigelsen Tilbagetrækningsreform Demografisk betinget fremskrivning FIGUR 8: GENNEMSNITLIG PENDLINGSAFSTAND I 2011 (KILOMETER) ,5 18,6 19,0 19,1 19,3 19,4 19,6 19,8 19,9 20,0 20,4 21,0 21,0 21,1 21,6 22,3 22,6 22,6 23,1 26,3 Demografien kan bremse eventuelt vækst i beskæftigelsen i dele af En fremskrivning viser, at den demografiske udvikling i vil øge arbejdsstyrken med ca personer frem mod 2024, når tilbagetrækningsreformen indregnes. Udviklingen vil dog være meget forskellig i de midtjyske kommuner. Fremskrivningen viser, at de største fald i arbejdsstyrken vil ske på (), i (), () og () Fremskrivningen viser, at de største stigninger i arbejdsstyrken vil ske i (), (1), () og (). Pendling medvirker til at skabe balance på det midtjyske arbejdsmarked Den gennemsnitlige pendlingsafstand i Region var i ,4 kilometer. I,,, og pendles der i gennemsnit længst. I,, og pendles der kortest. Det er centralt at fastholde en mobil arbejdsstyrke, der hurtigt kan tage arbejde der, hvor jobbene opstår. Dermed får arbejdsgiverne det bedste udbud af arbejdskraft og dermed også de bedste muligheder for at skabe yderligere job og vækst. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Nøgletal for

5 SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET: OFFENTLIGT FORSØRGEDE OG JOBSUCCES FIGUR 9: OFFENTLIGT FORSØRGEDE I MIDTJYLLAND, DECEMBER 2012 Antal personer Andel år Udvikling seneste år Dagpenge , Kontanthjælp match , Kontanthjælp match , 21% Kontanthjælp match , - Kontanthjælp i alt ,3% Sygedagpenge , - For- og revalidering , - Ledighedsydelse , - Fleksjob , 3% Førtidspension ,1% Forsørgede i alt ,3% FIGUR 10: ANDEL OFFENTLIGT FORSØRGEDE I DECEMBER 2012 Næsten hver femte i den erhvervsaktive alder er offentligt forsørget i I er ca personer i den erhvervsaktive alder offentligt forsørget vel og mærke når efterlønsmodtagere og personer på barsel ikke medtælles. Antallet udgør 19,3% af alle i den erhvervsaktive alder. Den største ydelsesgruppe er førtidspensionister (7,1%), dagpengemodtagere (3,), kontanthjælpsmodtagere (3,3%), sygedagpengemodtagere (2,) og ansatte i fleksjob (2,). Samlet set er antallet stort set uændret i løbet af 2012, men det dækker over fald i antallet på sygedagpenge, revalidering, ledighedsydelse og stigninger i antallet af kontanthjælpsmodtagere og ansatte i fleksjob. Der er store forskelle på, hvor stor en andel af befolk- 15, 16,3% 17,3% 17, 18, 18, 18, 18, 19, 19, 19,3% 19, 19, 20, % 3 31% % % ½ år ½-1 år 1-2 år Over 2 år 0-½ år ½-1 år 1-2 år Over 2 år 0-½ år ½-1 år 1-2 år Over 2 år 0-½ år ½-1 år 20, 1-2 år 21, 21, Over 2 år 21, 23, 25, ningen i den erhvervsaktive alder, som er offentligt forsørget Som nævnt er 19,3% af s borgere (16-64 år) på offentlig forsørgelse i december 2012, men der er store forskelle mellem kommunerne. I,,, og modtager mere end 21% af borgerne offentlig forsørgelse. I,, og modtager mindre end 1 af borgerne offentlig forsørgelse. FIGUR 11: ANDEL OFFENTLIGT FORSØRGEDE MED MERE END 1 ÅR UAFBRUDT PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE I DECEMBER , 31,1% 31,3% 31, 31, 31, 32, 33, 33,1% 33, 33, 35, 35, 35, 36, 36, 36, 37, 40, 42, Mere end hver tredje offentligt forsørgede, har modtaget offentlige ydelser uafbrudt i mere end et år I alt har 36, af de offentligt forsørgede (matchkategoriserede ydelser) i modtaget offentlig forsørgelse uafbrudt i mere end et år i december I og er det mere end 4 af de offentligt forsørgede, som har modtaget offentlige ydelser i mindst et år i træk. Andelen af de offentligt forsørgede, som har modtaget ydelser i lang tid uden afbrud, er lavest i,,,, og, hvor mindre end 3 har modtaget offentlig forsørgelse i mere end et år. FIGUR 12: OFF. FORSØRGEDE I DECEMBER 2011 I MIDTJYLLAND, SOM ER I JOB OG UDDANNELSE ET ÅR SENERE, FORDELT EFTER LÆNG- DEN AF OFF. FORSØRGELSE Lange forløb på offentlig forsørgelse mindsker sandsynligheden for at komme i job eller starte uddannelse Jo kortere tid på offentlig forsørgelse, jo større er sandsynligheden for at komme i job eller uddannelse. Dette gælder både for dagpenge-, kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere, samt for øvrige (ledighedsydelse, forrevalidering, revalidering og kontanthjælp i match 2 og 3). Især blandt sygedagpengemodtagere er der er stor forskel på sandsynligheden for job eller uddannelse ved forløb på hhv. over og under et halvt år. A-dagpenge Kontanthjælp, match 1 Sygedagpengemodtagere Øvrige BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Nøgletal for

6 UNGE: UDDANNELSES-GRAD/-TILGANG, OFFENLTIG FORSØRGELSE OG LÆREPLADSER FIGUR 13: UDDANNELSESGRADEN BLANDT UNGE UFAGLÆRTE DAG- PENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I ,6 16, 17, 17, 17, 17, 18, 18,3% 18,3% 18, 18, 18, 19, 19, 19, 19, , 21, 23, 23, 26, FIGUR 14: ANDEL UNGE DER MODTAGER OFFENTLIG FORSØRGELSE I DECEMBER 2012 (18-29-ÅRIGE, FULDTIDSPERSONER) % ,5 4,8 6,3 6,3 6,7 6,3 6,9 7,5 6,8 7,3 7,6 6,6 7,3 10 9, ,2 6,4 6,7 6,9 6,9 7,5 7,4 6,9 7,8 7,4 7,2 8,3 7,9 5,7 8,4 8,5 8,5 8,5 8,9 8, ,2 12,9 13,2 13,6 13,8 14,4 14,4 14,5 14,7 14,8 14,9 15,2 15,2 15,7 16,7 17,0 17,2 17,7 18,9 7,3 8,2 8,5 8,7 8,810,9 Ufaglærte på dagpenge/kontanthjælp Andre off. forsørgede FIGUR 15: GRUPPER AF UFAGLÆRTE UNGE PÅ DAGPENGE ELLER KONTANTHJÆL I MIDTJYLLAND OG ANDEL UDDANNELSESSTARTERE Antal unge dagpenge og kontanthjælpsmodtagere efter uddannelse og match Uddannede Ufaglærte match 1, år Ufaglærte match 2+3, år Ufaglærte match 1, år Ufaglærte match 2+3, år Andel af ungegrupperne der starter uddannelse i løbet af et år 21% 3 Ufaglærte match 1, år Ufaglærte match 2+3, år 1 Ufaglærte match 1, år Ufaglærte match 2+3, år FIGUR 16: ANDELEN AF UFAGLÆRTE UNGE DAGPENGE- OG KOTANT- HJÆLPSMODTAGERE, SOM STARTER UDDANNELSE INDEN FOR ET ÅR 1 Gennemsnit 3 2 Unge ufaglærte dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er under uddannelse i knap en femtedel af tiden Uddannelsesgraden angiver, hvor stor en andel af tiden i løbet af et år som ufaglærte unge modtagere af a- dagpenge eller kontanthjælp er i uddannelse. Uddannelsesgraden i var i 2011 på 19,. Uddannelsesgraden i 2011 var højest i, og, hvor den var over 23%. Uddannelsesgraden var omvendt lavest i, på, i, og. I disse kommuner var uddannelsesgraden i 2011 under 1. Der er store forskelle på omfanget af offentlig forsørgelse blandt unge i de midtjyske kommuner I modtager 12, af de årige unge offentlig forsørgelse i december Der er stor forskel på andelen af offentligt forsørgede unge i de midtjyske kommuner. Således er der 9,3 procentpoint forskel på andelen af offentligt forsørgede unge i (9,) og i (18,). Kun og har en lavere andel offentligt forsørgede unge end gennemsnittet i.,, og har de højeste andele af offentligt forsørgede unge. Der er uudnyttede uddannelsespotentialer blandt alle grupper af unge i I gennemsnit påbegynder 1 af de offentligt forsørgede unge dagpenge og kontanthjælpsmodtagere på en ordinær uddannelse i løbet af et år. De bedste resultater nås blandt de ufaglærte årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i match 1.I I denne gruppe starter ca. hver tredje (3) i uddannelse. For de ufaglærte årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i match 1, er der til sammenligning kun 1, der starter på en uddannelse i løbet af et år. Blandt de årige og årige i match 2 eller 3 er det blot hhv. og, der starter på en uddannelse. Der er forskel på hvor mange, der starter uddannelse fra ledighed i de midtjyske kommuner. Nogle kommuner er bedre til at få unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere til at starte en uddannelse end andre. På startede 2 af de unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere en uddannelse inden for et år, hvilket er den højeste andel i. I startede 21% en uddannelse, hvilket er den næsthøjeste andel. Andelen af unge, der starter uddannelse i er lavest i,, og, hvor andelen er mellem 1 og. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Nøgletal for

7 UNGE: UDDANNELSESFRAFALD, DIMMITTENDLEDIGHED, KONTANTHJÆLPSDEBUT OG INDSATS FIGUR 17: FRAFALD FRA UDDANNELSE BLANDT UFAGLÆRTE UNGE, DER STARTER UDDANNELSE FRA DAGPENGE ELLER KONTANTHJÆLP % 31% 3 33% % De ufaglærte unge, der starter uddannelse fra dagpenge eller kontanthjælp, falder oftere fra deres uddannelse end andre unge 33% af unge i, der starter uddannelse fra dagpenge eller kontanthjælp, frafalder deres uddannelse inden for et år. Frafaldsandelen er størst i, Ringkøbing- Skjern,, og, hvor de unge alle steder har et frafald på over 4. har det laveste frafald med., og næstlavest med et frafald på mellem og 2. ( indgår ikke i figuren, da ingen unge opfyldte målekriterierne) FIGUR 18: LEDIGHED BLANDT NYUDDANNEDE I MIDTJYLLAND FOR- DELT EFTER TID SIDEN AFSLUTNING AF UDDANNELSE 2 1 ½ år 1 år 1½ år Ledigheden blandt nyuddannede er langt højere end før krisen Ledigheden for nyuddannede - opgjort et halvt år efter afsluttet uddannelse - udgjorde 2 blandt de unge, der afsluttede uddannelse i 2010 eller 2011, mens den var på kun blandt unge der afsluttede uddannelse i 2006 eller Ikke nok med at ledigheden for nyuddannede i er højere end for nyuddannede i , den er også mere vedholdende. Ledigheden er således også markant højere blandt de unge uddannet i 2010 eller 2011, når der måles hhv. 1 år eller 1½ år efter afsluttet uddannelse. Uddannet i Uddannet i FIGUR 19: ANDEL UNGE MED TIDLIG KONTANTHJÆLPSDEBUT I 2012 I debuterer mere end hver tiende ung på kontanthjælp, før de fylder 19 år. 1 13% 1 FIGUR 20: INDSATSEN FOR UNGE PÅ DAGPENGE OG KONTANTHJÆLP I 2012 (AKTIVERINGSGRAD OG GNS. ANTAL SAMTALER PER KVARTAL) Aktiveringsgrad 5 4 Højere aktiveringsgrad Lavere samtaleintensitet Seks kommuner har både en mere intensiv aktiveringsog samtaleindsats end gennemsnittet. Mest markant er (høj aktiveringsgrad) og (mange samtaler). 4 Ringkøbing- Skjern 3 Højere aktiveringsgrad Højere samtaleintensitet Lavere aktiveringsgrad Lavere aktiveringsgrad Lavere samtaleintensitet Højere samtaleintensitet 1,0 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 1,8 1,9 2,0 2,1 2,2 2,3 Samtaler per kvartal De unge, der starter tidligt på kontanthjælp, modtager i væsentligt større omfang offentlig forsørgelse end andre unge senere i livet. I debuterer af de unge på kontanthjælp, inden de fylder 19 år. Der er dog stor variation mellem kommunerne. I,, og er det kun 5- af de unge, der debuterer før, de er fyldt 19 år. På debuterer den største andel unge tidligt på kontanthjælp. Men også i,, og er der en forholdsvis høj andel tidlige debutanter. Indsatsen for unge dagpenge og kontanthjælpsmodtagere varierer kommunerne imellem har en mere intensiv samtaleindsats, men en mindre intensiv aktiveringsindsats end gennemsnittet. Seks kommuner har en mere intensiv aktiveringsindsats, men en mindre intensiv samtaleindsats. Det gælder blandt andet og. Fire kommuner har både en mindre intensiv aktiveringsog samtaleindsats. Det gælder blandt andet. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Nøgletal for

8 FØRTIDSPENSION: ANTAL, TILGANG, DIAGNOSER OG FØDEKILDER FIGUR 21: DEN ÅRLIGE TILGANG TIL FØRTIDSPENSION I MIDTJYLLAND (BEMÆRK AT SKALEN PÅ AKSEN STARTER VED 3.000) jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 nov-10 jan-11 mar-11 maj-11 jul-11 sep-11 nov-11 jan-12 mar-12 maj-12 jul-12 sep-12 nov-12 FIGUR 22: NYTILKENDELSER TIL FØRTIDSPENSION OG ANDELEN AF BEFOLKNINGEN (16-64 ÅR) DER MODTAGER FØRTIDSPENSION. Nytilgang i 2012 i pct. af befolkningen (16-64 år) 0, 0, 0, 0, Færre førtidspensionister Højere nytilgang 0, 0, 0,3% Færre førtidspensionister Lavere nytilgang Flere førtidspensionister Højere nytilgang Ringkøbing- Skjern Flere førtidspensionister Lavere nytilgang Andel af befolkningen (16-64 år) på førtidspension, dec FIGUR 23: TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION I MIDTJYLLAND I 2012 FORDELT EFTER DIAGNOSE OG ALDER % 43% 2 51% 1 23% 1 Under 40 år Over 40 år Gennemsnit Psykiske lidelser Sygdomme i bevægeapparatet Anden sygdom Øvrige diagnoser FIGUR 24: FRA HVILKEN FORSØRGELSESSITUATION TILGÅR NYE PERSONER TIL FØRTIDSPENSION I MIDTJYLLAND I 2012 Revalidering; 3% Sygedagpenge; 3 Andet; Selvforsørgelse/ uddannelse; Ledighedsyd./ fleksjob; 2 Kontanthjælp; 3 Ledighedsyd./ fleksjob Kontanthjælp Sygedagpenge Revalidering Selvforsørgelse/ uddannelse Andet Tilgangen til førtidspension i er faldet i løbet af 2012 Den årlige tilgang til førtidspension i er faldet kraftigt i løbet af I 2012 blev der i tilkendt førtidspensioner. Det er 1 mindre end i 2011, hvor der blev tilkendt førtidspensioner. De tilkendelser i 2012 udgør 0,4 af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-64 år), mens tilgangen i 2011 udgjorde 0,5. Der er store forskelle på både omfanget af og nytilgangen til førtidspension i de midtjyske kommuner Fire kommuner har både en højere andel af befolkningen, som modtager førtidspension, og en højere nytilgang end gennemsnittet i. Bl.a. Ringkøbing- Skjern. Seks kommuner har flere førtidspensionister end gennemsnittet, men en lavere nytilgang. Bl.a.. Fire kommuner har både forholdsvis færre førtidspensionister og færre nytilkendelser til førtidspension end gennemsnittet. Bl.a. og., og har færre førtidspensionister end gennemsnittet, men en højere andel nytilkendelser. Halvdelen af tilkendelserne til førtidspension i sker pba. psykiske diagnoser andelen er særlig høj blandt unge I tilkendes 51% af alle nye førtidspensioner på baggrund af psykiske lidelser. Det er især de yngre aldersgrupper, som får førtidspension som følge af psykiske lidelser. I er det 73% af tilgangen blandt de under-40-årige, som skyldes psykiske lidelser. De ældre aldersgrupper får i langt højere grad end de yngre tilkendt førtidspension på grund af fysiske lidelser. I tilkendes næsten hver fjerde (2) over-40- år som følge af sygdomme i bevægeapparatet. For dem under 40-åri er andelen. Førtidspensionister tilgår fra kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse I 2012 kom 3 af de nye førtidspensionister fra kontanthjælp, der dermed er den største fødekilde til førtidspension i. Tilgangen fra sygedagpenge udgør stort set samme andel som tilgangen fra kontanthjælp. I 2012 kom 3 således fra sygedagpenge. Derudover kom 2 fra ledighedsydelse eller fleksjob, mens 3% kom fra revalidering/forrevalidering. Endelig modtog af de nye førtidspensionister ingen offentlig forsørgelse umiddelbart før, de tilkendtes førtidspension. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Nøgletal for

9 FØRTIDSPENSION: RISIKOGRUPPER OG STATUS FØR TILGANG TIL FØRTIDSPENSION FIGUR 25: HVOR STOR EN ANDEL AF JOBCENTRENES YDELSESGRUP- PER TILGÅR FØRTIDSPENSION I LØBET AF ET ÅR I MIDTJYLLAND 1 1 0,1% 0, Dagpenge Kontanthjælp match Kontanthjælp match Kontanthjælp match Sygedagpenge under 26 uger Sygedagpenge over 26 uger 3% 118 Revalidering 670 Ledighedsydelse Off.forsørgede i alt Risikoen for førtidspension varierer blandt jobcentrenes målgrupper Tre af jobcentrenes målgrupper har en særlig høj risiko for at tilgå førtidspension i. Det er modtagere af ledighedsydelse, kontanthjælp i match 3 og personer med lange sygedagpengeforløb. Risikoen er højest for ledighedsydelsesmodtagere og kontanthjælpsmodtagere i match 3, hvor af alle i de to målgrupper tildeles førtidspension i løbet af et år. Risikoen for at tilgå førtidspension er lidt lavere blandt personer med lange sygedagpengeforløb, hvor 1 tilkendes førtidspension i løbet af et år i. I tilgår af alle jobcentrenes målgrupper førtidspension i løbet af et år. FIGUR 26: ANDELEN AF KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I DECEMBER 2011 DER ER TILGÅET FØRTIDSPENSION I LØBET AF ET ÅR 1 2, 3,3% 3,3% 3, 3, 4, 4,3% 4, 5,1% 5, 5, 5, 5, 5, 5, 6, 6, 7,1% 7, FIGUR 27: ANDELEN AF SYGEDAGPENGEMODTAGERE I DECEMBER 2011 DER ER TILGÅET FØRTIDSPENSION I LØBET AF ET ÅR 2, 3,3% 3, 3, 3, 3, 4, 4, 4, 4, 5, 5, 5, 5, 5, 5, 6, 6, 6, FIGUR 28: FORSØRGELSESSTATUS 1, 2, 3 OG 4 ÅR FØR TILKENDELSE AF FØRTIDSPENSION FOR PERSONER TILGÅET FRA KONTANTHJÆLP % 81% 1 4 år før 3 år før 2 år før 1 år før Ved tilkendelse 9, 8, Kontanthjælp match 3 Kontanthjælp match 2 Kontanthjælp match 1 Anden off.forsørgelse Selvforsørgelse Kontanthjælpsmodtagernes risiko for at tilgå førtidspension varierer kommunerne imellem I er 5,1% af alle, der modtog kontanthjælp i december 2011, tilgået førtidspension i løbet af det efterfølgende år. Det svarer til personer. Afgangen fra kontanthjælp til førtidspension er højest i (9,) efterfulgt af (7,) og (7,1%). Afgangen fra kontanthjælp til førtidspension er omvendt lavest i (2,), (3,3%), (3,3%), (3,) og (3,). Sygedagpengemodtagernes risiko for at blive tildelt førtidspension varierer kommunerne imellem I er 5,. af alle, der modtog sygedagpenge i december 2011, tilgået førtidspension i løbet af det efterfølgende år. Det svarer til personer. Afgangen fra sygedagpenge til førtidspension er højest i (8,) efterfulgt af (6,), og (begge 6,). Afgangen fra sygedagpenge til førtidspension er omvendt lavest på (2,), (3,3%) og i (3,). Der er ofte tid til at lykkes med indsatsen For kontanthjælpsmodtagere vil der ofte være tale om et længere forløb, før det ender med førtidspension. Der ses således en tendens til marginalisering over tid blandt de kontanthjælpsmodtagere, der ender på førtidspension. Få år før tilkendelsestidspunktet ses således bedre matchkategorier og flere selvforsørgende end umiddelbart før tilkendelsen til førtidspension. Der viser, at der er tid til at tilrettelægge og give en indsats til disse personer, som kan modvirke, at førtidspension bliver sidste udvej. Des tidligere der sættes ind, des større vil chancerne for succes være. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Nøgletal for

10 LANGTIDSLEDIGHED: UDVIKLING, LANGTIDSLEDIGHEDSPROCENT OG DAGPENGEANCIENNITET FIGUR 29: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF LANGTIDSLEDIGE I MIDTJYL- LAND, JANUAR DECEMBER jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 nov-10 jan-11 mar-11 maj-11 jul-11 sep-11 nov-11 jan-12 mar-12 maj-12 jul-12 sep-12 nov-12 Køn i alt Mænd Kvinder Langtidsledigheden er faldet primært blandt mænd I december 2012 er der langtidsledige i. De langtidsledige udgør 1, af arbejdsstyrken. Langtidsledigheden i har været faldende siden starten af I 2011 faldt antallet af langtidsledige med, og i 2012 faldt antallet med yderligere 3%. Langtidsledigheden blandt mænd faldt i 2011 med og yderligere med i 2012 Langtidsledigheden blandt kvinder steg i 2011 med og yderligere med i Der er dog fortsat (lidt) flere langtidsledige mænd end kvinder FIGUR 30: ANDEL LANGTIDSLEDIGE BLANDT A-KASSE-FORSIKREDE OG UDVIKLINGEN I ANTAL LANGTIDSLEDIGE I A-KASSERNE I , Højere langtidsledighed Højere langtidsledighed Faldende langtidsledighed Stigende langtidsledighed 3F 3, Teknikere Andel af forsikrede dec , 2, 1, 1, 0, 0, Kommunikation HK Magistre Akademikere Kristelig Frie funk. NNF CA Faglige hus Dana Metal Gns. Min A kasse BusinessDK FOA Byggefagene ASE FTF Funk.&servicefag BUPL Socialpæd. Ingeniører Lærere El faget Ledere Lavere langtidsledighed Sundhedsorg. Lavere langtidsledighed Faldende langtidsledighed Stigende langtidsledighed Udvikling fra dec til dec FIGUR 31: LANGTIDSLEDIGHEDSPROCENTEN OG UDVIKLINGEN I LANGTIDSLEDIGHEDEN I DE MIDTJYSKE KOMMUNER I 2012 Langtidsledighedsprocent dec , 1, 1, Højere langtidsledighed Faldende langtidsledighed Ikast Brande Ringkøbing Skjern Højere langtidsledighed Stigende langtidsledighed Langtidsledigheden blandt dagpengemodtagere er forskellig og udvikler sig forskelligt blandt a-kasserne 6 a-kasser har både højere langtidsledighed end gennemsnittet og stigende langtidsledighed, bl.a. Frie funktionærer, Dana, CA og FOA. 5 a-kasser har stigende, men forholdsvis lav langtidsledighed, bl.a. Lærerne, BUPL og FTF. 5 a-kasser har både forholdsvis lav og faldende langtidsledighed, bl.a. El-faget og De danske sundhedsorganisationer. 10 a-kasser har forholdsvis høj, men dog faldende langtidsledighed, bl.a. 3F, HK, Kristelig og NNF. (Bemærk at langtidsledigheden er opgjort blandt forsikrede og dermed ikke sammenlignelig med den samlede langtidsledighed, hvor (jobklare) kontanthjælpsmodtagere også indgår) Langtidsledigheden er forskellig og udvikler sig forskelligt i de midtjyske kommuner og har både højere langtidsledighed end gennemsnittet og stigende langtidsledighed. 11 kommuner har forholdsvis lav langtidsledighed, der enten er konstant eller faldende. Bl.a.,, og. 6 kommuner har forholdsvis høj, men dog faldende langtidsledighed, bl.a. og. 0, Lavere langtidsledighed Faldende langtidsledighed Lavere langtidsledighed Stigende langtidsledighed Udvikling fra dec til dec FIGUR 32: DAGPENGEMODTAGERE, SOM HAR BRUGT MINDST 1 ÅR AF DERES DAGPENGERET, I % AF ARBEJDSSTYRKEN (DEC-2012) 3, 2, 2, 1, 1, 0, 0, 1,3% 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1, 2, 2, 2, 2, 2,1% 2,1% 2,3% 2, 2, 2, Mængden af personer, som har modtaget a-dagpenge i lang tid, er forskellig i de midtjyske kommuner I december 2012 er der ca dagpengemodtagere, som har brugt mere end 1 år af deres dagpengeret. Disse personer udgør 2, af arbejdsstyrken. De personer, som har brugt mere end 1 års a-dagpenge, er ikke nødvendigvis langtidsledige, da de ofte vil have haft perioder med beskæftigelse undervejs i deres ledighedsforløb. Andelen af ledige, der har brugt over 1 år af deres dagpengeperiode, er størst i (2,), (2,) og (2,). Andelen er omvendt mindst i (1,3%) og (1,). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Nøgletal for

11 LANGTIDSLEDIGHED: GRUPPER, LANGTIDSLEDIGHEDSRISIKO OG INDSATS FIGUR 33: LANGTIDSLEDIGE I MIDTJYLLAND FORDELT EFTER ALDERS- OG UDDANNELSESGRUPPER , 1, 1, 0, 0, 714 Ufaglærte unge 0, Ufaglærte unge 871 Uddannede unge 1, Uddannede unge Ufaglærte mænd Ufaglærte mænd Ufaglærte kvinder 988 Ufaglærte kvinder 1,1% Faglærte mænd 914 Faglærte mænd 1, Faglærte kvinder Faglærte kvinder 1,3% Voksne VU Voksne VU 2,1% Seniorer Seniorer 1, Gns. Der er mange seniorer og ufaglærte blandt de langtidsledige i Seniorer udgør den største gruppe af langtidsledige med personer. Blandt ufaglærte voksne er der flest mænd, der er langtidsledige, mens der blandt faglærte voksne er flest kvinder, der er langtidsledige. Der er flere uddannede unge end ufaglærte unge, der er langtidsledige. Blandt årige er der flest ufaglærte (2.171 personer) efterfulgt af faglærte (2.047), mens der antalsmæssigt er færrest med videregående uddannelse (1.676) FIGUR 34: LANGTIDSLEDIGHEDSPROCENTEN I MIDTJYLLAND FORDELT Langtidsledigheden er højest blandt ufaglærte voksne EFTER ALDERS- OG UDDANNELSESGRUPPER 3, 3,3% 3, Ufaglærte voksne kvinder (3,3%) og ufaglærte voksne 3, mænd (3,) har de højeste langtidsledighedsprocenter 2, blandt de præsenterede grupper. I forhold til mænd har kvinder en højere langtidsledighed blandt både ufaglærte (3,3% mod 3,) og faglærte (1, mod 1,1%). Voksne med videregående uddannelse (1,3%), faglærte mænd (1,1%) og ufaglærte unge (0,) har en lavere langtidsledighed end gennemsnittet (1,). FIGUR 35: RISIKOEN FOR LEDIGHED OG RISIKOEN FOR EFTERFØL- GENDE LANGTIDSLEDIGHED FORDELT EFTER GRUPPER Nyledige i pct. af arbejdsstyrken Højere ledighedsrisiko Lavere langtidsledighedsrisiko Ufaglærte unge Faglærte mænd Uddannede unge Gns. Højere ledighedsrisiko Højere langtidsledighedsrisiko Ufaglærte mænd Faglærte kvinder Ufaglærte kvinder Seniorer Voksne VU Lavere ledighedsrisiko Lavere ledighedsrisiko Lavere langtidsledighedsrisiko Højere langtidsledighedsrisiko Andel af nyledige, der blev langtidsledige i løbet af et år FIGUR 36: INDSATSEN FOR LANGTIDSLEDIGE I 2012 (AKTIVERINGS- GRAD OG GNS. ANTAL SAMTALER PER KVARTAL ) Aktiveringsgrad Højere aktiveringsgrad Lavere samtaleintensitet Ringkøbing- Skjern Højere samtaleintensitet Højere aktiveringsgrad Lavere aktiveringsgrad Lavere aktiveringsgrad Lavere samtaleintensitet Højere samtaleintensitet 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 1,6 1,8 2,0 2,2 Gennemsnitligt antal samtaler per kvartal Ufaglærte voksne er mest udsatte i forhold til langtidsledighed De ufaglærte mænd og kvinder i alderen år er mest udsatte for langtidsledighed. Det skyldes, at de både har en højere risiko end gennemsnittet for at blive ledige og for efterfølgende at blive langtidsledige. Faglærte kvinder, seniorer og voksne med videregående uddannelse har en lavere risiko for ledighed, men en højere risiko for efterfølgende langtidsledighed end gennemsnittet. Unge har en høj ledighedsrisiko, men en lav risiko for langtidsledighed i forhold til gennemsnittet. Faglærte mænd har både en lav risiko for ledighed og for langtidsledighed, hvis de rammes af ledighed. Omfanget af indsatsen for de langtidsledige er forskellig i de midtjyske kommuner 4 kommuner har både højere aktiveringsgrad og højere samtaleintensitet end gennemsnittet. Bl.a.. og har lavere aktiveringsgrad, men højere samtaleintensitet end gennemsnittet. 6 kommuner har både lavere aktiveringsgrad og en lavere samtaleintensitet end gennemsnittet. Bl.a., og. 6 kommuner har en højere aktiveringsgrad, men lavere samtaleintensitet end gennemsnittet. Bl.a. og. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Nøgletal for

12 VIRKSOMHEDSSAMARBEJDET: AKTIVERINGSOMFANG OG SAMARBEJDE OM AKTIVERING FIGUR 37: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF PERSONER I VIRKSOMHEDS- RETTET AKTIVERING I MIDTJYLLAND (BERØRTE PER MÅNED) Antallet af personer i virksomhedsrettet aktivering har stabiliseret sig på et højt niveau jan-08 apr-08 jul-08 okt-08 jan-09 apr-09 jul-09 okt-09 jan-10 apr-10 jul-10 okt-10 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 Virksomhedspraktik offentligt Virksomhedspraktik privat Løntilskud offentligt Løntilskud privat Fra januar 2008 til januar 2013 er antallet i virksomhedsrettet aktivering steget med personer eller 17. Antallet af personer i løntilskud er også steget kraftigt. Det gælder især offentligt løntilskud (193%), mens privat løntilskud (5) er steget mere moderat. FIGUR 38: AKTIVERINGSGRAD I VIRKSOMHEDSRETTEDE TILBUD OG ANDELEN AF VIRKSOMHEDERNE SOM SAMARBEJDER OM AKTVERING Andel i virksomhedsrettet aktivering % 1 Flere aktiverede Lavere samarb. Især antallet af personer i virksomhedspraktik er steget meget. Siden januar 2008 er antallet af personer i offentlig virksomhedspraktik steget med 2, og privat virksomhedspraktik med 20. I januar 2013 er der således og personer i hhv. privat og offentlig virksomhedspraktik. Ringkøbing- Skjern Færre aktiverede Lavere samarb. Flere aktiverede Højere samarb. Færre aktiverede Højere samarb % 23% 2 31% 33% % Jobcentrenes samarbejdsgrad med virksomhederne FIGUR 39: UDVIKLINGEN I AKTIVERINGSGRADEN I VIRKSOMHEDSRET- TEDE FORLØB FRA 2011 TIL % % % FIGUR 40: UDVIKLINGEN I ANDELEN AF VIRKSOMHEDERNE, SOM SAMARBEJDER OM AKTIVERINGSINDSATSEN FRA 2011 TIL % 1% Der er forskel på omfanget af samarbejdet om aktiveringsindsatsen i de midtjyske kommuner 7 kommuner har flere aktiverede i virksomhedsrettede forløb og samarbejder med en større andel af virksomhederne om indsatsen end gennemsnittet. Det gælder bl.a., og. har som eneste kommune et samarbejde med en større andel af virksomhederne og en lavere virksomhedsrettet-aktiveringsgrad end gennemsnittet. 5 kommuner har færre aktiverede og lavere samarbejdsandel end gennemsnittet. Det gælder bl.a.. 6 kommuner har højere andel virksomhedsrettet aktivering, men samarbejde med en mindre andel af virksomhederne end gennemsnittet. Bl.a.. Aktiveringsgraden i virksomhedsrettede forløb faldt fra 2011 til 2012 i I faldt aktiveringsgraden i virksomhedsrettede forløb med fra 2011 til Aktiveringsgraden i virksomhedsrettede forløb faldt i alle kommuner i på nær (), () og (). Faldene i den virksomhedsrettede aktivering har været kraftigst i (2), (21%) og (1). (Udviklingerne er opgjort i procent og ikke i procentpoint) Andelen af virksomheder, som samarbejder om aktiveringsindsatsen, faldt fra 2011 til 2012 i I er andelen af virksomheder, der samarbejder om aktiveringsindsatsen, faldet med fra 2011 til De fleste kommuner har oplevet et fald i samarbejdsgraden. Udviklingen har således været negativ i 14 ud af 19 kommuner. De største fald ses i (), (1) og (1). Der har været en positiv udvikling i samarbejdsgraden på (), i (), (), () og (1%). (Udviklingerne er opgjort i procent og ikke i procentpoint) BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Nøgletal for

13 d VIRKSOMHEDSSAMARBEJDET: MED HVEM SAMARBEJDES OG JOB-OMSÆTNING/-SYNLIGHED FIGUR 41: ANDELEN AF VIRKSOMHEDERNE SOM SAMARBEJDER MED JOBCENTRENE OM AKTIVERINGSINDSATSEN EFTER BRANCHE Landbrug mv. 33% Industri 21% Byggeri Handel/transport 21% Privat service 51% Offentlig service Gennemsnit Der samarbejdes mest med de offentlige virksomheder 51% af de offentlig virksomheder samarbejder med jobcentrene om aktiveringsindsatsen i Det er en væsentlig højere samarbejdsgrad end gennemsnittet (). Industri (33%) og Handel/transport () er de brancher i det private, der samarbejder mest med jobcentrene. Landbrug mv. () er den branche, hvor den mindste andel af virksomhederne samarbejder med jobcentrene om aktiveringsindsatsen. FIGUR 42: ANDELEN AF VIRKSOMHEDERNE SOM SAMARBEJDER MED JOBCENTRENE OM AKTIVERINGSINDSATSEN EFTER STØRRELSE % 6 Der samarbejdes mest med de store virksomheder Store virksomheder med mange ansatte samarbejder oftere med jobcentrene om aktiveringsindsatsen end de små virksomheder med få ansatte. 6 af alle virksomheder med over 50 ansatte samarbejder med jobcentrene om aktiveringsindsatsen. Kun 1 af de små virksomheder med mellem 2-9 ansatte samarbejder med jobcentrene. 2-9 ansatte ansatte Over 50 ansatte Gennemsnit FIGUR 43: JOBOMSÆTNINGEN I DE MIDTJYSKE KOMMUNER I 2010 (JOBOMSÆTNING = ANTAL JOBÅBNINGER PER ARBEJDSPLADS) % 31% % 3 FIGUR 44: ANDELEN AF JOBÅBNINGER I 2010, SOM VAR SYNLIGE PÅ JOBNET.DK % Jobomsætningen er betragtelig i alle midtjyske kommuner I var jobomsætningen i 2010 på. Det betyder, at der stort set opstod en jobåbning hver gang, der var tre arbejdspladser. Jobomsætningen på tværs af kommunerne er relativ ens og udgør mellem 2 i og til 3 på. Det er en udfordring, at mindre end hver femte jobåbning i synliggøres for de ledige på jobnet.dk Kun 1 af jobåbningerne i er synlige på jobnet.dk Jobsynligheden er lav i alle kommunerne, men der er dog forskelle. Jobsynligheden er lavest i (), () og (). Jobsynligheden er højest i (), () og (). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Nøgletal for