Almen Studieforberedelse Formål undervisning - eksamen. Bjørn Grøn fagligt samspil nov 2007

Transkript

1 Almen Studieforberedelse Formål undervisning - eksamen Bjørn Grøn fagligt samspil nov 2007

2 Hvad er almen studieforberedelse?

3 Hvad er almen studieforberedelse - A? Masaccio ca 1425

4 Hvad er almen studieforberedelse - A? Masaccio ca 1425 Alberti ca 1435

5 Hvad er almen studieforberedelse - A? Masaccio ca 1425 Masaccio Brancacci-kapellet 1427

6 Hvad er almen studieforberedelse - A? Masolini Brancacci-kapellet 1427

7 Hvad er almen studieforberedelse - A? Lorenzetti Siena, 1328

8 Hvad er almen studieforberedelse - A? Lorenzetti Siena, 1328 Lorenzetti dør 1348

9 Hvad er almen studieforberedelse - A? Pico Om menneskets værdighed

10 Hvad er almen studieforberedelse - A?

11 Hvad er almen studieforberedelse - A? Rafael Skolen i Athen 1510

12 Hvad er almen studieforberedelse - B? Darwins rejse

13 Hvad er almen studieforberedelse - B? Beagle i Patagonien

14 Hvad er almen studieforberedelse - B?

15 Hvad er almen studieforberedelse - B?

16 Hvad er almen studieforberedelse - B?

17 Hvad er almen studieforberedelse - B? Livets træ 1837

18 Hvad er almen studieforberedelse - B? "In October 1838, that is, fifteen months after I had begun my systematic inquiry, I happened to read for amusement Malthus on Population, and being well prepared to appreciate the struggle for existence which everywhere goes on from long- continued observation of the habits of animals and plants, it at once struck me that under these circumstances favourable variations would tend to be preserved, and unfavourable ones to be destroyed. The results of this would be the formation of a new species. Here, then I had at last got a theory by which to work". Charles Darwin, from his autobiography. (1876)

19 Hvad er almen studieforberedelse - B? "In October 1838, that is, fifteen months after I had begun my systematic inquiry, I happened to read for amusement Malthus on Population, and being well prepared to appreciate the struggle for existence which everywhere goes on from long- continued observation of the habits of animals and plants, it at once struck me that under these circumstances favourable variations would tend to be preserved, and unfavourable ones to be destroyed. The results of this would be the formation of a new species. Here, then I had at last got a theory by which to work". Charles Darwin, from his autobiography. (1876)

20 Hvad er almen studieforberedelse - B?

21 Hvad er almen studieforberedelse - B?

22 Hvad er almen studieforberedelse - B?

23 Hvad er almen studieforberedelse - B?

24 Hvad er almen studieforberedelse - B? Mendel

25 Hvad er almen studieforberedelse - B? Darwin-myter eller: Hvad er videnskab? Darwins teori handler om livets oprindelse Darwin tog til Galápagosøerne, studerede finkernes næb og opdagede evolution Darwin fandt på slagordet survival of the fittest den stærkestes overlevelse for at markedsføre sin teori Darwin sagde, at vi nedstammer fra aberne Darwin var en ateist, der kun var ude på at rydde religion af vejen og: Hvordan vinder videnskabelige teorier accept? Evolutionsteorien blev falsificeret bl.a. af Kelvins beregninger af jordens alder

26 Hvad er almen studieforberedelse - B?

27 Hvad er almen studieforberedelse - B?

28 Hvad er almen studieforberedelse - C? Klimamodeller.

29 Almen studieforberedelse - 1 Identitet I almen studieforberedelse arbejdes der med betydningsfulde natur- og kulturfænomener, almenmenneskelige spørgsmål, vigtige problemstillinger og centrale forestillinger fra fortid og nutid med anvendelse af teorier og metoder fra alle områder Fagligt indhold Stoffet rummer problemstillinger fra nutid og fortid og omfatter konkrete værker, personer, begivenheder, eksperimenter, genstande o.l. knyttet til de pågældende problemstillinger

30 Almen studieforberedelse - 2 Behandlingen af de enkelte emneforløb skal række ud over det enkelte fag og faglige hovedområde kaste lys over fundamentale idémæssige og videnskabelige spørgsmål og bidrage til at eleverne kan vurdere skiftende tiders tankemønstre samfundsmæssige problemstillinger teknologiske og videnskabelige gennembrud kunstneriske gennembrud / nybrud.

31 Faglige mål Eleverne skal kunne: opnå viden om et emne ved at kombinere flere forskellige fag og faglige hovedområder anvende forskellige metoder til at belyse et komplekst problem forstå enkeltfaglig viden som bidrag til en sammenhængende verdensforståelse vurdere, hvorledes et givet emne indgår i større historiske og/eller nutidige sammenhænge vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger anvende indsigt i elementær videnskabsteori og videnskabelige ræsonnementer til at formulere og reflektere over problemstillinger af enkeltfaglig, flerfaglig og fællesfaglig karakter.

32 Rammerne om eksamen 15. januar: eksamensopgaven offentliggøres ressourcerum offentliggøres ca. 1. februar: eleverne har valgt de to bærende fag skolen har tildelt vejleder(e) 1. februar - 3. marts: eleverne skriver og aflever synopser

33 Ressourcerummet et inspirationsmateriale kan fungere som udgangspunkt for arbejdet med emnet består af: 1. et antal artikler, kronikker, essays eller lignende sammenhængende tester, der uddyber opgaveformuleringen og belyser denne fra en række forskellige vinkler 2. materialer (tekst, billeder, film, lyd...) præsenteret i kort form (manchetter, der feks kan indeholde korte citater), med links eller andre henvisninger 3. henvisning til litteratur, til leksika, portaler og andre steder, hvor der kan hentes overblik af biblioteksmæssig karakter Anbefal eleverne at starte med at læse (en del) af artiklerne i løbet af et par dage.

34 Den mundtlige prøve - 1 Der eksamineres på grundlag af den mundtlige fremlæggelse samt synopsen Der kan stilles uddybende spørgsmål med udgangspunkt i eksaminandens studierapport Den mundtlige prøve må ikke indeholde elementer af særfaglig eksamination løsrevet fra den sag, eleven har arbejdet med Eksaminationen skal for de enkelte fags vedkommende afdække i hvilken udstrækning, eksaminanden har kunnet bruge fagene i behandlingen af sagen

35 Den mundtlige prøve - 2 Eksaminator og censor forbereder sig på den mundtlige prøve ved at sætte sig ind i opgaven og kravene, der stilles heri, samt ved at læse den tilsendte synopsis Censor skal både medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler Censor og eksaminator repræsenterer tilsammen de faglige kompetencer, der indgår i prøven Censor forventes at udnytte eksamensbekendtgørelsens mulighed for at stille uddybende spørgsmål til eksaminanden

36 Den mundtlige prøve - 3 Eksaminanden bedømmes på sin mundtlige præstation i fremlæggelsen og i den efterfølgende dialog Eksaminator og censor har forberedt spørgsmål til både stærke og mindre stærke sider i synopsen Eksaminanden har lov til at blive klogere frem til den mundtlige prøve og her fremlægge nogle af elementerne anderledes og give andre vurderinger, end der står i synopsen

37 Bedømmelseskriterier 1 Der gives én karakter. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eleven lever op til de faglige mål, som er angivet i læreplanens pkt I bedømmelseskriterierne indgår også eksaminandens evne til at anvende viden og metoder fra de to fag, men hele tiden i relation til og i et omfang, der er relevant for sagen og dennes behandling. Herudover lægges der vægt på, hvordan eleven udvælger, strukturerer og formidler det faglige stof.

38 Bedømmelseskriterier 2 Karakterfastsættelsen er ikke et vægtet gennemsnit af to faglige karakterer, men en vurdering af, hvorledes eksaminanden lever op til de faglige mål for almen studieforberedelse Kriterierne er i vejledningens bilag 3 udmøntet i større detaljer i forhold til en karakterfastsættelse med inddragelse af: Faglige mål ved udgangen af 1.g Faglige mål ved evaluering i 4. semester Faglige mål efter 3. g, formuleret i læreplanens afsnit 2.1

39 Synopsen skal indeholde Titel Fagkombination (Elevens) Problemformulering Præsentation af de problemstillinger (underspørgsmål), der er arbejdet med og hvilke der vil blive draget frem ved prøven Diskussion af hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med disse problemstillinger/spørgsmål og hvilke der vil blive draget frem ved prøven Delkonklusioner på arbejdet med disse problemstillinger En samlet konklusion i relation til problemformuleringen samt spørgsmål til drøftelse og videre undersøgelse en perspektivering til problemstillinger, teorier og metoder fra studierapporten. En litteraturliste fra læreplan

40 Problemformulering - 1 En problemformulering er kort og fortæller præcist og afgrænset, hvad opgaven drejer sig om. Den kan bestå af en eller flere sammenhængende spørgsmål en kort beskrivelse af sammenhængende fænomener eller udsagn, eleven ønsker at redegøre for/beskrive, klassificere, analysere og fortolke, diskutere, integrere, vurdere en påstand, eleven vil argumentere for. Problemformuleringen behøver ikke at være skrevet som deciderede spørgsmål, men en god problemformulering vil oftest kunne omdannes til spørgsmål.

41 Problemformulering - 2 Problemformuleringen angiver sagen Problemformuleringen skal være knyttet til hovedkonklusionen En lakmusprøve: Forventer man efter læsningen af problemformuleringen: at der kommer en klar konklusion, eller forventer man en fortælling, der slutter, når den er færdig?

42 Problemformulering - 3 Pas på med problemformuleringer, der er opbygget: som rene dispositioner efter taksonomiske krav for brede og uspecifikke uden fokus

43 Problemformulering eksempel 1 Jeg vil med denne opgave undersøge, hvilken betydning Enigma-maskinen havde under 2. Verdenskrig, da den betød meget for både tyskerne og de allierede. Jeg vil komme ind på hvordan man anvendte maskinen til kryptering. Dernæst vil jeg se, hvordan det lykkedes at bryde koden, og hvordan tyskernes senere ændringer påvirkede arbejdet med at bryde koden. Til slut vil jeg se på hvilken betydning brydningen af Enigmamaskinen efterfølgende fik for krigen. (Opgave i matematik B og historie) eksempel på en omformulering

44 Problemformulering eksempel 2 Ungdomshuset Jagtvej 69. En undersøgelse af frihedsbegrebet i idehistorisk perspektiv samt af mediernes rolle i konflikten. Endelig vil jeg give en vurdering af konfliktens placering i det traditionelle højre-venstre-perspektiv. (Opgave i samfundsfag og dansk) eksempel på omformulering

45 Problemformulering eksempel 3 Jeg har valgt V-2 raketten til dette emne, fordi jeg syntes den er interessant, og fordi jeg vil finde ud af, om den kunne have gjort en forskel i 2. verdenskrigs forløb, hvis dens teknikere havde fået den til at virke ordentligt. Jeg vil i denne opgave: Redegøre for V-2 bombens historie Undersøge V-2 rakettens i forhold til 2. verdenskrig og dem der deltog i den Diskutere om V-2 raketten kunne have ændret krigens forløb og udfald Perspektivere til verden i dag. (Opgave i fysik C og historie) eksempel på omformulering

46 Problemformulering eksempler 1. Jeg vil med denne opgave undersøge, hvilken betydning Enigma-maskinen havde under 2. Verdenskrig, da den betød meget for både tyskerne og de allierede. Jeg vil komme ind på hvordan man anvendte maskinen til kryptering. Dernæst vil jeg se, hvordan det lykkedes at bryde koden, og hvordan tyskernes senere ændringer påvirkede arbejdet med at bryde koden. Til slut vil jeg se på hvilken betydning brydningen af Enigma-maskinen efterfølgende fik for krigen. (Opgave i matematik B og historie) 2. Ungdomshuset Jagtvej 69. En undersøgelse af frihedsbegrebet i idehistorisk perspektiv samt af mediernes rolle i konflikten. Endelig vil jeg give en vurdering af konfliktens placering i det traditionelle højre-venstre-perspektiv.(opgave i samfundsfag og dansk) 3. Jeg har valgt V-2 raketten til dette emne, fordi jeg syntes den er interessant, og fordi jeg vil finde ud af, om den kunne have gjort en forskel i 2. verdenskrigs forløb, hvis dens teknikere havde fået den til at virke ordentligt. Jeg vil i denne opgave: Redegøre for V-2 bombens historie Undersøge V-2 rakettens i forhold til 2. verdenskrig og dem der deltog i den Diskutere om V-2 raketten kunne have ændret krigens forløb og udfald Perspektivere til verden i dag. (Opgave i fysik C og historie)

47 Hjælp til eleven til at komme i gang De fem spørgsmål eller pentagonen (problemspørgsmål): Hvad spørges der om? (Vær præcis. Hvad er undersøgelsens hovedspørgsmål? Dette skal senere danne grundlag for problemformuleringen) Hvorfor spørges der? (Hvorfor er det interessant?) Hvilket materiale undersøges? (Empiri? - Artikler? Bøger?) Hvilken teori / hvilke metoder skal anvendes? (Hvilke fag er i spil, hvilke områder af fagene?) Hvordan vil du gå frem i din undersøgelse? (Arbejdsplan og første rå disposition til synopsis)

48 Videnskabsteori -1 I læreplanen Nævnt som et fagligt mål: anvende elementær videnskabsteori til at formulere og reflektere over problemstillinger Ikke nævnt i kravene til synopsen: Her står diskussion af materialer, teorier og metoder

49 Videnskabsteori -2 I vejledningen Defineret som fagets genstandsområde og dets karakteristiske metoder og tilgange. (p.25) Der lægges vægt på, at evt. omtale af teori skal bindes til elevens konkrete arbejde: Begreber som positivisme, hermeneutik, strukturalisme og kritisk teori kan tematiseres, hvis det passer i forhold til et givet emne, men bør nok ikke gøres til en hovedsag. (p.25)

50 Videnskabsteori -3 Elementær videnskabsteori består af Konkrete teorier eller metoder (fx monetarisme) Egentlig videnskabsteori (fx positivisme) Ved den afsluttende prøve kan begge typer indgå, men vægten er på den første

51 Videnskabsteori -4 Teorier eller metoder Når eleven reflekterer over teorier eller metoder, kan det være i forhold til Elevens egen fremgangsmåde Fremgangsmåden i det materiale, der er inddraget

52 Videnskabsteori -5 Teorier eller metoder: Eksempel fra eksperimentelle fag Sagen (problemformuleringen) betinger ofte storskalaforsøg Elevernes muligheder: eksemplariske ( småskala- ) forsøg redegørelse for de metoder og teorier, der er anvendt (ofte implicit) i det materiale, der arbejdes med

53 Materialer, metoder og teorier -1 Materialer (empiri) kan fx bestå af Statistikker Kildetekster Data fra eksperimenter og iagttagelser. Materialet kan også være sproglige eller kunstneriske udtryksformer som billedkunst, teater, film, musik og skønlitteratur.

54 Materialer, metoder og teorier 2.1 Eksempler på metoder er Eksperimenter og opstilling af matematiske modeller er metoder, der benyttes hyppigt i naturvidenskabelige fag. Anvendelse af numeriske metoder (som Eulers metode og Runge Kutta s metode) til løsning af differentialligninger er eksempler på metoder, der hyppigt anvendes i matematik Kontrollerede kliniske undersøgelser med brug af statistiske test er metoder, der anvendes inden for medicinsk forskning.

55 Materialer, metoder og teorier 2.2 Andre eksempler på metoder er Kvantitative og kvalitative undersøgelser Tekstanalyse og fortolkning af skønlitteratur på nykritisk eller psykoanalytisk grundlag Close reading Diskursanalyse Kildekritik Psykoanalyse

56 Materialer, metoder og teorier 3.1 Teorien for radioaktive stoffers henfald, statistisk beskrivelse af dette (med Poissonfordelingen), lineær programmering, ligevægtsloven for homogene og heterogene ligevægte, sandsynlighedsteoretiske modeller for arvelighed (Hardy-Weinbergs love og andet) klimamodeller gravitationsloven og den vektorielle beskrivelse af kræfter keplers love rovdyr-byttedyr modeller fiskerimodeller elektriske kredsløb og teorien for dæmpede svingninger talteori og kryptologi talteori og kodning er eksempler på matematisk-naturvidenskabelige teorier.

57 Materialer, metoder og teorier 3.2 Andre eksempler på teorier er Aktantmodellen (en strukturalistisk delteori) Nykritikkens tekstopfattelse Ødipuskomplekset Monetarisme Neofunktionalisme Rational choice teori Perceptionsteori

58 Materialer, metoder og teorier 4 Metode og teori flyder ofte sammen. Diskursanalyse er fx både en metode til at analysere tekster en teori om at al politisk virkelighed er italesat Hermeneutik er fx både en fortolkningsmetode en teori, der opfatter fænomener som tekster Modellering er fx både en metode til at få overblik over større datamængder udkrystalliseret i en række særlige teorier

59 Synopsens opbygning Ikke en skabelon, der skal følges men eleverne vil gerne have skabeloner Integrer gerne elementerne, f.eks. ved at trække hovedkonklusionen op så den knyttes direkte til problemformuleringen lade refleksioner over teori og metode indgå i delkonklusioner Det er i orden at eleverne følger synopsisbeskrivelsen som en skabelon, men: Den mundtlige præsentation bør så ikke følge synopsens disposition

60 Top 10-liste Råd til konsekvent kedelig videnskabelig litteratur Sand-Jensen 2007 fra Hanne Leth 1. Undgå fokus 2. Undgå originalitet og personlighed 3. Skriv l a n g t 4. Fjern implikationer 5. Undlad illustrationer 6. Undgå nødvendig argumentation 7. Brug mange forkortelser 8. Undertryk humor og bevinget sprogbrug 9. Reducer alt til statistik 10. Citér utallige andre for trivielle konstateringer

61 Synopsiseksamen Den tredelte prøve: skriftligt oplæg (til mundtlig prøve) fremlæggelse (evt via talepapir) diskussion (eleven kan spille ud) Foretag præcise valg: hvilke elementer præsenteres hvor

62 Synopsiseksamen generelle råd Etabler sammenhæng mellem de tre dele Brug det skriftlige som springbræt for det mundtlige Brug fremlæggelsen som springbræt for diskussionen Placer det mest interessante / det mest selvstændige i den mundtlige del Skriv i synopsen, hvilke elementer der præsenteres mundtligt Synopsen skal ikke være en stil eller en afrundet rapport Synopsen skal være ekstra stramt struktureret insp: Hedelund & Jørgensen: Mundtlig eks. med skr. materiale

63 Hvilke materialer foreligger ved prøven? Synopsis Studierapport Disposition / talepapir

64 Studierapporten Den enkelte elev udarbejder gennem hele forløbet en studierapport over sit arbejde i almen studieforberedelse. Studierapporten, der har et omfang på 1-3 sider, skal indeholde en oversigt over: de emner, eleven har arbejdet med de fag og faglige hovedområder, der er indgået i det enkelte forløb

65 Disposition / talepapir En indledning, hvor eleven præsenterer emnet og problemformuleringen. Det er vigtigt for sammenhængen i fremlæggelsen, at undersøgelsens hovedresultater præsenteres i denne første fase. En punktopstilling med hoved- og underpunkter, om de problemstillinger fra synopsen, som eleven har nævnt vil blive forklaret og uddybet ved eksamen. Undgå at skrive helsætninger i talepapiret, da dette vil have karakter af skriftsprog og let kan forlede til oplæsning En gennemgang af evt. nyt stof, der er kommet til siden synopsen blev skrevet En redegørelse for, hvordan fagenes metoder er blevet anvendt, og for hvorledes det faglige samspil har givet en indsigt, som fagene hver for sig ikke alene kunne give En revideret konklusion, hvor synopsen sammenfattes i lyset af det nye stof der er kommet til

66

67 Rammerne om eksamen 15. januar: eksamensopgaven offentliggøres ressourcerum offentliggøres ca. 1. februar: eleverne har valgt de to bærende fag skolen har tildelt vejleder(e) 1. februar - 3. marts: eleverne skriver og aflever synopser

68 Eksamensopgavens udformning Emnet: er angivet i overskriften (der kan være flere emner) Overordnede problemstillinger: er angivet i en relativ kort tekst. Vil ofte munde ud i et du skal... Rammer for fagkombinationer: fastlægger indenfor hvilke fag eller grupper af fag eleven skal vælge sine to bærende fag. (Vil ikke eksperimentere med eksotiske valg, feks udpege ét bestemt valgfag)

69 Eksempel: Krig, medier og teknologi Emnet : Krig, medier og teknologi Overordnede problemstillinger : Før og nu har krig medvirket til at flytte landegrænser, forandre kollektiv identitet, ændre politiske styreformer og sikre ressourcer Du skal inden for emnet Krig, medier og teknologi udarbejde en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige eksamen. Du skal vælge et eller flere eksempler på krige eller krigslignende situationer, hvor medier og/eller teknologi har betydning. I dit arbejde med krig og krigslignende situationer kan du fokusere på baggrund, forebyggelse, forløb, genopbygning og/eller fortolkning. Rammer for fagkombinationer : Du skal anvende viden og metoder fra to faglige hovedområder.

70 Hovedområder Udgangspunktet: Fakultetsopdelingen For nogle fag er denne ikke entydig Løsning : Se på viden og metoder fra to... Forklædet på opgaven: angivelse af fag, niveau, (hovedområde), feks. engelsk A (Humaniora) psykologi C (Samfundsvidenskab) historie A (Samfundsvidenskab) historie A (Humaniora) Diskussion (fremover): hovedområder, fakulteter og de to kulturer

71 Ressourcerummet et inspirationsmateriale kan fungere som udgangspunkt for arbejdet med emnet består af: 1. et antal artikler, kronikker, essays eller lignende sammenhængende tester, der uddyber opgaveformuleringen og belyser denne fra en række forskellige vinkler 2. materialer (tekst, billeder, film, lyd...) præsenteret i kort form (manchetter, der feks kan indeholde korte citater), med links eller andre henvisninger 3. henvisning til litteratur, til leksika, portaler og andre steder, hvor der kan hentes overblik af biblioteksmæssig karakter Anbefal eleverne at starte med at læse (en del) af artiklerne i løbet af et par dage.

72 Bilag

73 Skrive og vejledningsfasen januar 31. januar: Valg af emne, problemstillinger og bærende fag. 15. januar. Eleverne får udleveret opgaveformuleringen og det elektronisk ressourcerum januar. Eleverne orienterer sig i det udleverede materiale, gør sig de første overvejelser om fag og emne og begynder eventuelt også at lede efter yderligere materiale. 18. januar. Første vejledningsrunde: 3.g ernes normale skema er ryddet halvdelen af dagen. Eleverne arbejder i stedet med opgaven under vejledning af lærere, der repræsenterer alle klasser og hovedparten af fagene januar. Eleverne arbejder videre med ideerne fra 20. januar eller andre ideer og skal skriftlig formulere i stikordsform hvilket emne, hvilke problemstillinger og hvilke materialer vedkommende gerne vil arbejde med, samt hvilke to fag, der skal være bærende. 26. januar. Eleverne afleverer deres oplæg om fag og emner til skolen, der på baggrund af dette sætter vejleder(e) på og planlægger : 29. januar. Anden vejledningsrunde: 3.g ernes normale skema er ryddet halvdelen af dagen. Eleverne får respons på deres oplæg. Alle fag er repræsenteret på lærersiden. 30. januar. Eleverne afleverer deres endelige valg af fagkombination til skolen. Skolen indtaster oplysningerne til brug for eksamensafdelingen.

74 Skrive og vejledningsfasen - 2 Februar: Eleverne udarbejder synopsis februar. 3.g ernes normale skema er ryddet. Et skema viser, hvilke timer de forskellige vejledere vil være til stede. Målsætning med dagene: Alle eleverne præsenterer vejlederne for udkast til problemformulering samt for et antal problemstillinger, der efter planen skal indgå. Vejlederne giver kritisk respons under overskriften: Er dette eksaminerbart åbner dette mulighed for at evaluere de faglige mål? februar. 3.g ernes normale skema er ryddet. Et skema viser, hvilke timer de forskellige vejledere vil være til stede. Målsætning med dagene: Eleverne sammenfatter deres materiale i en synopsis, og præsenterer vejlederne for nogle af de valg, de har truffet mht. hvilke problemstillinger og konklusioner, der hovedsageligt udfoldes i synopsen, hvilke der hovedsageligt reserveres til den mundtlige fremlæggelse, og hvilke ideer der er til samtaledelen. Senest 3. marts. Synopsen afleveres.

75 Skrive og vejledningsfasen - 3 Skolen sætter vejleder(e) på, så elevens to fag er dækket Vejledningstimerne tages hovedsageligt fra AT-puljen. Et eksempel på et regnestykke: 10% af 3.g-timerne = ca. 80 timer i efteråret i 3.g gennemføres at-forløb svarende til ca. 50 t rest = minimum til hver klasse = 30 t (med forberedelse) skolen kan vælge at sætte flere timer af elevtid udløser lærertid

76 Skrive og vejledningsfasen - 4 Udnyttelse af ressourcerne? 8-12 lærere får et antal timer for at sætte sig grundigt ind i, hvad der findes af materialer i ressourcerummet. Disse lærere er i perioden blandt andet ressourcepersoner for skolens øvrige lærere. skolen har forud, feks i forløb i 2. g eller i efteråret i 3.g givet eleverne træning i at bruge nogle bestemte værktøjer, så de selv kan komme i gang kollektiv vejledning, jfr overordnede plan skolen tilskynder de elever, der arbejder med beslægtede emner og samme fag til at danne læse og skrive-grupper, hvor de støtter hinanden og er hinandens kritiske læsere. Bemærk: Timerammen til AT er uddannelsestid!

77

78 Problemformulering eksempel 1 Jeg vil med denne opgave undersøge, hvilken betydning Enigmamaskinen havde under 2. Verdenskrig, da den betød meget for både tyskerne og de allierede. Jeg vil komme ind på hvordan man anvendte maskinen til kryptering. Dernæst vil jeg se, hvordan det lykkedes at bryde koden, og hvordan tyskernes senere ændringer påvirkede arbejdet med at bryde koden. Til slut vil jeg se på hvilken betydning brydningen af Enigma-maskinen efterfølgende fik for krigen. Hvad var det for særlige egenskaber ved Enigmakoden, der gjorde at englænderne satte så store ressourcer ind på at bryde den, og hvilke konsekvenser om nogen fik det for krigens forløb, at de faktisk brød den. (Opgave i matematik B og historie) tilbage

79 Problemformulering eksempel 2 Ungdomshuset Jagtvej 69. En undersøgelse af frihedsbegrebet i idehistorisk perspektiv samt af mediernes rolle i konflikten. Endelig vil jeg give en vurdering af konfliktens placering i det traditionelle højre-venstre-perspektiv. Hvilken rolle har parternes holdninger til demokrati og frihed spillet for udviklingen af konflikten omkring ungdomshuset? (Opgave i samfundsfag og dansk) tilbage

80 Problemformulering eksempel 3 Jeg har valgt V-2 raketten til dette emne, fordi jeg syntes den er interessant, og fordi jeg vil finde ud af, om den kunne have gjort en forskel i 2. verdenskrigs forløb, hvis dens teknikere havde fået den til at virke ordentligt. Jeg vil i denne opgave: Redegøre for V-2 bombens historie Undersøge V-2 rakettens i forhold til 2. verdenskrig og dem der deltog i den Diskutere om V-2 raketten kunne have ændret krigens forløb og udfald Perspektivere til verden i dag. Under 2. verdenskrig var det opfattelsen i dele af den tyske militære ledelse, at udviklingen af et nyt våben af typen som V-2 bomben ville kunne få afgørende betydning for krigens gang. Giv en vurdering af realismen i denne opfattelse. Opgave i fysik C og historie) tilbage