Kvalitetsrapport. Læsø Skole

Transkript

1 Kvalitetsrapport Læsø Skole Kvalitetsrapportens indhold. I år er det besluttet at dele Kvalitetsrapporten op i to dele: Rammebetingelser Pædagogiske processer m.m. Når der i Kvalitetsrapporten står Skolen menes der både undervisningsdel og SFO, da SFO en er en del af skolens virksomhed. I Læsø Kommune er hensigten, at de relevante oplysninger, som politikerne skal have om skolen samles i Kvalitetsrapporten, således at det ikke er nødvendigt at udarbejde andre planer. Kvalitetsrapporten er samtidig opbygget, så dens indhold er umiddelbart sammenlignelig med kvalitetsrapporterne for skolerne i Frederikshavn kommune. Som et afsluttende afsnit indeholder rapporten en redegørelse for de indsatsområder, som skolens ledelse, bestyrelse, lærere og elever har valgt at arbejde med i skoleåret.

2 Krav til kvalitetsrapporten I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 162 af 22. februar 2007, fastsættes: Formål med og indhold af kvalitetsrapporter 1. Formålet med den årlige kvalitetsrapport, jf. lov om folkeskolen (herefter loven) 40 a, stk. 1, er gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke kommunalbestyrelsernes mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen. Stk. 2. Rapporten skal således give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå, jf. lovens 40 a, stk. 2. Stk. 3. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen. Stk. 4. Rapporten skal endelig bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Rammebetingelser. Rammebetingelser betyder de objektive forudsætninger, der ligger til grund for skolens virksomhed. Det drejer sig om bl.a. elevtal timetal, antal lærere lærerkvalifikationer resurser til særligt tilrettelagt undervisning elevfravær osv. En beskrivelse af rammebetingelser er en fælles opgave for skolen og den kommunale forvaltning. Oplysningerne er koordinerede, idet nedenstående farvekode angiver, hvem der har ansvaret for oplysningerne: Udfyldes af forvaltningen Kan eller skal ikke udfyldes Udfyldes af skolen Udfyldes af forvaltningen Kvalitetsrapport for Læsø Skole Side 2

3 Elevtal i normalklasser: Antal klasser pr Antal elever pr Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand (Kontaktklasse, ADHD.- klasse, klasse for elever med generelle indlæringsvanskelighed er m.m.) Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elever i SFO Kl. Elever i SFO Kl. Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Bh % 1. årg % 2. årg % 3. årg % 4. årg % 5. årg % 6. årg % 7. årg % 8. årg årg årg I alt , % 30 31% Bemærkninger: Elever i specialklassetilbud: Antal klasser Antal elever Gennemsnitlig klassekvotient Beskrivelse af klassen (Holddannelse, Læsekursus, Stavekursus, AKT-forløb, Støtte på klassen m.m.) Elever i SFO Kl. Elever i SFO Kl. Klassebetegnelse Antal Andel Antal Andel Specialklasse Specialpædagogisk forløb med henblik på forbedring af faglige og sociale kompetencer. I alt Bemærkninger: Eleverne var i en tidsperiode taget ud af deres stamklasse til fordel for kvalificeringen af deres faglige og sociale kompetencer grundet adfærds- og trivselsmæssige problemer. Kvalitetsrapport for Læsø Skole Side 3

4 Den specialpædagogiske indsats indenfor normalklasseområdet: Antal timer i Grundtildeling Antal timer ved Tildeling pr. elev. Antal timer tildelt til Elever udenfor specialklasser I alt Antal timer Antal elever Kort beskrivelse af timernes anvendelses 2542 timer Tiden blev anvendt til obligatoriske læse- og stavetest på udvalgte årgange, tilrettelæggelse af PPR-dage, timer til akkorder til AKT-lærer og læsevejleder timer 192 elever Tiden blev anvendt til at teste enkelte elever, til kortere forløb med læse- og stavekurser og holddannelse i indskolingen timer 13 elever Tiden blev anvendt på at støtte enkelt elevers undervisning efter individuelle undervisningsplaner samt sikre, at eleverne i videst muligt omfang forblev i klasserne. Der er her tale om elever med generelle eller specifikke indlæringsvanskeligheder, der ikke kan kompenseres for i den almindelige undervisningsdifferentiering, ej heller gennem korte målrettede kurser. Holddannelsestimer, hjemmeundervisning, særligt begavede elever: Holddannelse Hjemmeundervisning Særligt begavede elever Bemærkninger: Elever pr. lærer Hvor mange timer om året anvender skolen til holddeling? Hvor mange timer bruges der årligt på kønsopdelt holddeling? I hvilke situationer anvender I holddeling Håndarbejde Sløjd Valgfag DA2 Hjemkundskab Fysik/kemi Hvor mange elever har i løbet af skoleåret modtaget hjemmeundervisning Beregnet i forhold til skolens samlede elevtal Antal elever pr. lærer 10,9 Bemærkninger: Hvor mange timer er anvendt til hjemmeundervisning Af hvilke grunde er eleverne blevet hjemmeundervist? 2 50 Trivselsproblemer Hvor mange højt Hvor mange timer Hvilke er der iværksat? begavede børn på bliver anvendt til skolen modtager et gruppen? særligt tilrettelagt tilbud? Kvalitetsrapport for Læsø Skole Side 4

5 Medarbejdere Medarbejdergrupper: Antal ansatte Normerede stillinger Antal års ansættelse 0-5 år 5-10 år år år Ledere 3 2, SFO-pædagoger Børnehaveklasseledere Lærere 19 18, Øvrigt administrativt 1 0,89 1 personale Teknisk service personale Rengøringspersonale 5 4, Bemærkninger: Mere end 20 år Ressourceforbrug: Det samlede beløb Udgift pr. elev Samlede udgifter til drift af skole Udgifter til undervisningsmaterialer Udgifter i SFO Bemærkninger til skolens ressourceforbrug: Computere Antal undervisningscomputere (Højst 5 år gamle) med internetadgang i alt: 38 Antal undervisningscomputere (Højst 5 år gamle) med internetadgang pr. elev: 0,19 Lærere med it-kørekort: Antal: 16, hvilket er %: 76 Kvalitetsrapport for Læsø Skole Side 5

6 Udgifter til Efter- og videreuddannelse eller kompetenceudvikling af lærerne. Antal timer i alt (excl. kørsel) Antal lærere Timer pr. lærer Kursusudgifter Transporttid Pædagogiske arrangementer, weekender eller lign. Konferencer Korte kurser f.eks. på Center for 64,4 7 9, ,5 Undervisningsmidler, University Colleges m.m. Længerevarende kurser, f.eks. liniefag, læsevejleder m.m. AKT Læsevejleder Motorik Idrætskursus Musikkursus Læsekursus ,5 Andet Arbejdsmiljøkursus Bemærkninger: Derudover har ny leder deltaget i grunduddannelsen for skoleledere. Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til 36,4 undervisning (angives i %) Bemærkninger: Elevfravær i skoleåret Skolens samlede elevtal Sygdom Ulovligt fravær Fravær i alt Gennemsnitligt fravær pr. elev ,32% Bemærkninger: Kvalitetsrapport for Læsø Skole Side 6

7 Vejledende undervisningstimetal skoleåret 2008/09 Timefordelingsplan Årsnorm - klokketimer Bh Humanistiske fag: Dansk Engelsk Tysk Fransk Historie Kristendomskundskab Samfundsfag Naturfag: Matematik Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/kemi Praktisk/musiske fag: Idræt Musik Billedkunst Håndarbejde/sløjd/Hje mkundskab Valgfag: Kristendomskundskab /religion 10. Klassens tid: Klassens tid 30 22, 5 Børnehaveklasse: Børnehaveklasse ikke fagdelt , , , I alt Basistimer 840 Bemærkninger til Timefordelingsplanen: Dette er ministeriets vejledende timetal. Kvalitetsrapport for Læsø Skole Side 7

8 Læsø Skoles undervisningstimetal skoleåret 2008/09 Timefordelingsplan Årsnorm - klokketimer Bh Humanistiske fag: Dansk Engelsk Tysk Fransk Historie Kristendomskundskab Samfundsfag Naturfag: Matematik Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/kemi Praktisk/musiske fag: Idræt Musik Billedkunst Håndarbejde/sløjd/Hje mkundskab Valgfag: Kristendomskundskab /religion 10. Klassens tid: Klassens tid Børnehaveklasse: Børnehaveklasse ikke fagdelt I alt Basistimer Bemærkninger til Timefordelingsplanen: Dette er den timefordelingsplan, der i skoleåret 2008/09, er arbejdet efter på skolen. Skolen har et højere timetal i børnehaveklassen og flere steder til klassens tid. Desuden starter vi med tyskundervisningen i 6. klasse, giver flere matematiktimer i 1. klasse og flere dansktimer i 2. klasse, flere idrætstimer i 1. og 3. klasse end det vejledende timetal foreskriver. Kvalitetsrapport for Læsø Skole Side 8

9 Gennemførte timer: Hvor mange basistimer er i alt gennemført Hvor mange basistimer er blevet aflyst Timer pr. år Aflysning i % 52 0,8 I hvilket omfang foretages undervisningen af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse fordelt på fag? Antal planlagte undervisningstimer i faget Antal undervisningstimer i faget der varetages af lærere med linjefag Antal undervisningstimer i faget, der varetages af lærere med kompetencer svarende til linjefag Antal timer Andel i % Antal timer Andel i % Antal timer Andel i % Humanistiske fag: Dansk Engelsk Tysk Fransk Historie Kristendomskundskab Samfundsfag Naturfag: Matematik Natur/Teknik Geografi Biologi Fysik/Kemi Praktisk musiske fag Idræt Musik Billedkunst Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab Øvrige fag: Valgfag Svømning 0 Kompetencecenter Andet: Børnehaveklasse Total Opsamling 1 Giver oplysningerne om forholdet mellem linjefag og undervisningsfag anledning til ledelsesmæssige dispositioner? På Læsø Skole vægtes lærernes kompetencer i de humanistiske fag og naturfagene højt ved skoleårets planlægning, hvilket ses i ovenstående skema. Lærerne har stor og lang tids erfaring i at undervise i de andre fag. Det kan også dreje sig om en lærer med en videregående uddannelse i faget. Læsø Skole har også valgt at arbejde i team, hvor hver lærer er tilknyttet et team. Dette pædagogiske princip prioriteres i fagfordeling og giver naturligvis afsmittende virkning i forholdet mellem undervisningsfag og liniefagsuddannelse. Kvalitetsrapport for Læsø Skole Side 9

10 Opsamling 2 Giver oplysningerne om midler, der anvendes på efteruddannelse og kompetenceudvikling anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Det er vigtigt fortsat at have uddannet personale til de humanistiske fag og naturfagene, hvorfor der også arbejdes på uddannelsesstøtte til personale, som gennemfører en meritlæreruddannelse. Det er skolens hensigt at have en bredere lærerdækning til de humanistiske fag og naturfag med mange timer/år, end det er at være dobbeltdækket ved kompetencer i forbindelse med fag med et lille timetal/år. Øvrige oplysninger: Karaktergivning i folkeskolen 2007/08 og 2008/ årgang, Karaktergennemsnit 2007/08 Hele årgangen Elever der har eller har haft behov for specialpædagogisk bistand Elever der modtager undervisning i dansk som andet sprog FSA Årskarak ter FSA Årskarakter FSA Årskarakte r Antal Antal Antal Antal Dansk - Læsning 7,37 5,68 1 Dansk - Retskrivning 6,79 4,26 1 Dansk Skr. fremstill. 6,00 5,84 1 Dansk - Orden 8,16 6,00 Dansk - Mundtlig 5,95 6,84 1 Matematik - Færdighed 4,53 6,05 1 Matematik - Problem 2,47 4,37 1 Matematik - Mundtlig 2,05 Engelsk - Skriftlig 5,05 Engelsk - Mundtlig 6,05 5,05 Tysk - Skriftlig 2,87 Tysk Mundtlig 3,60 Fysik/kemi 2,79 2,44 Prakt/mund Biologi 5,74 Biologi - Skriftlig 5,21 1 Geografi 4,42 Historie - Mundtlig 2,74 4,42 Samfundsfag 6,68 Kristendomskundskab 4,21 Karaktergennemsnit 4,85 5,10 9. årgang, Karaktergennemsnit 2008/09 Hele årgangen Elever der har eller har haft behov for specialpædagogisk bistand Elever der modtager undervisning i dansk som andet sprog FSA Årskarakt er FSA Årskarakter FSA Årskarakte r Antal Antal Antal Antal Dansk - Læsning 7,38 4,90 1 Dansk - Retstavning 7,71 5,14 1 Dansk - Skr. fremstill 7,14 4,48 1 Dansk - Orden 7,59 4,48 Dansk - Mundtlig 6,14 5,48 Kvalitetsrapport for Læsø Skole Side 10

11 Matematik - Færdighed 5,05 8,29 1 Matematik - Problem 6,19 6,14 1 Matematik - Mundtlig 6,14 Engelsk - Skriftlig 6,19 Engelsk - Mundtlig 7,05 5,71 Tysk - Mundtlig 5,26 Fysik/kemi Prakt/mund 4,90 4,81 Biologi 7,05 Biologi - Skriftlig 7,10 1 Geografi 5,81 Historie 5,00 Samfundsfag 5,52 Kristendomskundsk - M 5,57 6,29 Obligatorisk projektopg. 7,24 Karaktergennemsnit 6,39 5,83 Skolen har ikke haft 10. klasse i skoleåret Kvalitetsrapport for Læsø Skole Side 11

12 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse. 9. årgang Antal elever: 21 Overgang til 21/ 100% uddannelse i alt (%) Overgang til 10. (%) 16/ 76,19% Overgang til gymnasial 2/ 9,52% uddannelse (%) Overgang til erhvervsfaglig uddannelse (%) 3/ 14,29% Der er tradition for at eleverne fra Læsø tager 10. klasse på en efterskole 10. årgang Antal elever: 0 Overgang til uddannelse i alt (%) Overgang til 10. (%) Overgang til gymnasial uddannelse (%) Overgang til erhvervsfaglig uddannelse (%) Hvordan vurderes det faglige niveau hos elever, der har behov for specialpædagogisk bistand i forhold til eleverne set under et? (med fagligt niveau menes elevernes opnåede kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til Fælles Mål i trinmål og slutmål.) Enkelte elever har behov for specialpædagogisk bistand netop fordi deres faglige niveau er lavt. Der laves særlige handleplaner, som sætter individuelle mål for eleven, men det har i skoleåret dog altid været målet at disse elever gennemfører 9. klasses eksamen. Hvordan vurderes det faglige niveau hos elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog i forhold til eleverne set under et? (med fagligt niveau menes elevernes opnåede kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til Fælles Mål i trinmål og slutmål.) Skolen har ingen elever inden for dette område. Kvalitetsrapport for Læsø Skole Side 12

13 Pædagogiske processer Kvalitetsrapporten skal i flg. bekendtgørelsen indeholde beskrivelser af flg. pædagogiske processer m.v.: - Undervisningen i dansk som andetsprog - Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse - Samarbejde mellem skole og hjem - Anvendelse af elevplaner - Den specialpædagogiske bistand - Holddannelse Som noget nyt vil vi i år benytte kvalitetstrapper til beskrivelser af skolens arbejde med de pædagogiske processer. For at kvalificere arbejdet er det besluttet, at der ikke hvert år skal udarbejdes kvalitetstrapper inden for alle områderne, men at det skal foregå over en årrække. Hvert år skal der udarbejdes trapper for tre af de obligatoriske områder samt for de kommunale indsatsområder som afsluttes. I år har vi valgt at anvende kvalitetstrapperne på følgende områder: Pædagogiske processer: - Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse - Samarbejde mellem skole og hjem - Holddannelse Kommunale indsatsområder: - Indsatsen i forhold til udskolingen Skolen må gerne udarbejde trapper indenfor andre områder, evt. lokale indsatsområder. Skolens opgave er at udfylde de enkelte trappetrin med udsagn. Trin 1 : Skolens udmøntning af lovkravene formuleres. Trin 2 : Eventuelle lokale mål og udarbejdede principper for området. Principperne beskrives. Trin 3 : Hvordan skal praksis være, når det bare kører Det er sådan, vi gør her på skolen Trin 4 : Næste udviklingstrin med udgangspunkt i Det er det, vi gør og på vej mod visionen Trin 5 : Den optimale indsats indenfor det beskrevne område Visionen det uopnåelige. Når samtlige trappetrin er beskrevet, skal skolen indplacere sig på det passende trin der svarer til skolens udvikling. Kvalitetsrapport for Læsø Skole Side 13

14 Beskrivelse af skolen En beskrivelse af skolens pædagogiske profil: (skolens egen beskrivelse) Læsø skole er kendetegnet ved at være en meget rummelig skole, hvilket naturligvis skal ses i sammenhæng med skolens placering i forhold til fastlandet. Overordnet set stræber skolen efter at finde og udvikle elevernes kompetencer, i stedet for at være fejlfinder. Eleverne skal i videst muligt omfang undervises i deres klasser, specialundervisningen afspejler denne værdi og medtænkes derfor i den enkelte klasses undervisning. Vedlagt denne kvalitetsrapport er skolens indsatsområder. I disse afspejles en forankring i lokalsamfundet, idet der skal udarbejdes en Læsø-læseplan og der har været arbejdet ihærdigt for at få skolens kompetencecenter etableret. Desuden skal der arbejdes videre med at klarlægge de grundlæggende værdier for skolen. En beskrivelse af skolens organisering: Hvilke positive /resultater vil skolen fremhæve, og hvilke udfordringer har skolen? Skolen er organiseret i team og dette er en velimplementeret del af hverdagen. Skolens lærere har stort udbytte af at samarbejde om dagligdagens udfordringer, herunder fastholdelse og videreudvikling af elevernes faglige og sociale kompetencer. Skolens elever overgår alle til videre uddannelse på fastlandet, hvilket er af særlig vigtig betydning, både i forhold til elevernes videre livsforløb, men selvfølgelig også pga. øens få muligheder for at tilbyde individuelle forløb efter 9. klasses afslutning. Skolens elevtal har de sidste år været faldende, og dette vil på et tidspunkt få afsmittende virkning på forholdet mellem undervisningsfag og liniefagsuddannelse. Der har også vist sig et stigende behov for særligt tilrettelagt forløb for enkeltelever i forbindelse med sikringen af deres tilegnelse af faglige og sociale kompetencer. Desuden er det et faktum, at en stor del af lærerne er i en alder, hvor de inden for en 5-årig periode kan vælge at gå på efterløn. At tiltrække blivende arbejdskraft fra fastlandet har vist sig at være en udfordring. Der er derfor taget initiativ til at uddanne velkvalificerede øboere til meritlærere og dermed sikre, at skolen også i fremtiden råder over veluddannet personale. Desuden er der ansat øboere med faglige kvalifikationer til at varetage undervisningsopgaver, som ligger helt i tråd med deres faglige kompetencer. Skolens bemærkninger til rammebetingelserne: Skolen har et godt budget og har derfor gode rammer for den daglige undervisning og den almindelige specialundervisning. Også midler til elever med generelle eller vidtgående indlæringsvanskeligheder er der bevilliget efter forudgående ansøgning. Skolen har, ligesom resten af kommunen, fået efterset de fysiske rammer, og der er i den forbindelse udarbejdet en renoveringsplan for skolen og for hele kommunen. Planen er igangsat og der ses flere tydelige eksempler på skolen. SFO en og biblioteket har fået nye tage, dele af skolen har fået nye vinduer og der er prioriteret midler til renovering af endnu et tag næste budgetår. Kvalitetsrapport for Læsø Skole Side 14

15 Helhedsvurdering af det faglige niveau: Det faglige undervisningsniveau på skolen er højt og elevernes faglige niveau fordeler sig i store træk efter normalfordelingen. Dog med en bevidsthed om, at Læsøs status som økommune kræver større rummelighed på Læsø skole i forhold til det faglige niveau på skoler i større kommuner på fastlandet. Anvendelse af test: På hvilke klassetrin bliver der afholdt test? Der har ikke i perioden været afholdt obligatoriske nationale test, og skolen har ikke været udtrukket til afprøvning af opgaver til nationale test eller opnået tid til frivillig testafprøvning. Kompetencecentret afholder test på alle klassetrin hvert år som Gruppeprøver, læsning og på 2. til 9. klassetrin som Gruppeprøver, stavning. Hvilke test anvendes? Klasse Gruppeprøver, læsning Gruppeprøver, stavning 0. DLB og KTI 1. OS OS 120 ST 2 3. SL 60 ST 3 4. SL 40 ST 4 5. LÆS 5 ST 5 6. TL 1 ST 6 7. TL 2 ST 7 8. TL 3 ST 8 9. TL 4 ST 9 Testene evalueres med dansklæreren på arbejdsmøde med læsekonsulent Inge Lise Arentsen, Frederikshavn. Ud fra konsulentens anbefalinger foretages individuelle tests, som igen afspejler den almindelige specialundervisning på skolen. Kvalitetsrapport for Læsø Skole Side 15

16 Kvalitetstrapper for de tre valgte områder: Samarbejdet mellem skole og hjem Trin 1: Lovkrav, både nationalt og kommunalt Bl. a. Folkeskoleloven 2. 3, 12, 13.1 og 2, 14.3, 36.1, 39, 44.13, 50.8 samt Læsø Kommunes skole- og uddannelsespolitik: Overordnede målsætninger Trin2: Lokale mål og retninger. Der er af skolebestyrelsen udarbejdet princip for anvendelse af elevplan forud for forældresamtaler. Bemærkninger: Læsø Skole befinder sig på trin 4. Trin 3: Beskrivelse af praksis Der afholdes 2 forældremøder og 2 forældresamtaler om året pr. klasse. Har indtil nu været beskrevet i den tidligere virksomhedsplan. Princippet for anvendelse af elevplaner beskriver de tidsmæssige faktorer. Trin 4: Videreudvikling af den etablerede praksis. Pga. den nye arbejdstidsaftale er de fastlagte tidsangivelser for samtaler faldet bort. Der skal i det kommende skoleår evalueres på dette område og udarbejdes ny beskrivelse af praksis. Skabelonen til udarbejdelse af den enkelte elevplan er via kontaktforældren e evalueret af forældrene i alle klasser. Skolebestyrelsen er tovholder på projektet. Trin 5: Visionen Den ønskede tilstand At elevplanerne bliver et dynamisk redskab i forældresamarbej det, så der er en fælles forståelse af de vurderinger, planen indeholder, og for de indsatser, der aftales for den nærmeste tids indlæring og udvikling. At der foreligger en beskrivelse af praksis, så elever, forældre og lærere har fælles forventninger til samarbejdet. At elevplansskabelonen er tilfredsstillende for elev, forældre og lærere og at princippet om anvendelse af elevplaner er velintegreret i skoleåret. Kvalitetsrapport for Læsø Skole Side 16

17 Holddannelse Trin 1: Lovkrav, både nationalt og kommunalt Bl. a. Folkeskolelovens 25 samt Læsø Kommunes skole- og uddannelsespolitik: afsnit vedr. bl.a. pkt. e om kønsopdelt undervisning Trin2: Lokale mål og retninger. Elevteam er medtaget under skolens indsatsområder. Der tilgodeses undervisning i visse faglokaler ved at dele klassen i 2 hold. Det er sløjd, fysik og håndarbejde. Trin 3: Beskrivelse af praksis Enkelte lærere anvender elevteam. Der foreligger ikke en beskrivelse af praksis, da det beror på en konkret vurdering ved skoleårets planlægning. Trin 4: Videreudvikling af den etablerede praksis. Elevteam medtages også i indsatsområderne for det kommende skoleår. Se nærmere beskrivelse der. Der kunne udarbejdes en beskrivelse af praksis Trin 5: Visionen Den ønskede tilstand At holddannelse, herunder elevteam, udvikles og anvendes som et pædagogisk redskab. Dette for at sikre et differentieret fagligt niveau, og for at lære børnene at samarbejde og udnytte hinandens ressourcer. At der kunne være økonomiske rammer til at etablere en fast aftale om at undervisningen i disse fag blev til gode set ved holddeling. Bemærkninger: Skolen befinder sig på trin 3 ang. Anvendelse af faglokaler og på trin 4 ang. elevteam. Kvalitetsrapport for Læsø Skole Side 17

18 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Trin 5: Visionen Den ønskede tilstand Trin 1: Lovkrav, både nationalt og kommunalt Bl.a. Folkeskolelovens 18 og Læsø Kommunes Skole- og uddannelsespolitik afsnit vedr. retningslinjer for undervisningen pkt. g Trin2: Lokale mål og retninger. Der afholdes forældresamtaler, hvor elevplanen anvendes som redskab til dialog om elevernes udbytte af undervisningen. Der afholdes i løbet af skoleåret 2 elevsamtaler ml. den enkelte elev og klasselæreren. Her medtages elevens udbytte af undervisningen. Skolen befinder sig på trin 3, dels på trin 4. Trin 3: Beskrivelse af praksis Der er ikke udarbejdet beskrivelser af praksis for elevsamtalerne. Trin 4: Videreudvikling af den etablerede praksis. Eleverne søges inddraget i ansvaret for klassens og skolens dagligdag gennem aftalte procedurer for indholdet i klassens tid og gennem arbejdet med undervis- Der foreligger beskrivelse af anvendelse af elevplan, udarbejdet af skolebestyrelsen. ningsmiljøvurderinger og ved evaluering af gennemførte undervisningsforløb. Der kunne udarbejdes beskrivelse af samtalerne. At eleverne tager et medansvar for undervisningens tilrettelæggelse. At elevrådene og elevernes deltagelse i skolebestyrelses arbejdet er velintegreret og at elevernes synspunkter er kendte og indgår i relevante sammenhænge. At eleverne og lærerne havde fælles forventninger til elevsamtalerne og at disse samtaler er en velintegreret del af skoleårets gang. Elevsamtaler: Antal elevsamtaler pr. år Indskolingen Mellemtrinet Udskolingen Kvalitetsrapport for Læsø Skole Side 18

19 Elevplaner: Har skolen skriftlige retningslinjer for udarbejdelsen af elevplaner Får forældrene tilsendt elevplanen inden skole-hjemsamtalerne X X Ja Nej Kommunalt indsatsområde: Indsatsen i forhold til udskoling. Trin 1: Lovkrav, både nationalt og kommunalt Bl.a. regler og praksis vedr. UU, Brobygning, valgfag og samarbejde med U-skolen Trin2: Lokale mål og retninger. At fastholde eleverne frem til afslutningen af deres undervisnings-pligt. Der afsættes midler i de kommunale budgetter til brobygningsforløb for 8. klasse samt praktik i 9. klasse. Trin 3: Beskrivelse af praksis Der er i indsatsområderne for skolen beskrevet, hvorledes faglokaler i skolens overbygning skal fremme elevernes faglige standpunkt. Der er i samarbejdet med UU Ålborg taget højde for skolens prioritering af dette område. Trin 4: Videreudvikling af den etablerede praksis. Faglokalernes brug i den daglige undervisning er integreret. At eleverne deltager aktivt i indretningen af lokaler, væresteder og egne miljøer til de frie aktiviteter. Trin 5: Visionen Den ønskede tilstand At alle elever på Læsø Skole gennemfører 9. klasse uden tegn på skoletræthed. At eleverne oplever en reel medindflydelse på undervisningens tilrettelæggelse. At der skabes mulighed for særligt tilrettelagt undervisning, hvor elevernes læring stimuleres gennem samarbejde med erhvervslivet på Læsø. At der udvikles et miljø med frikvartersaktiviteter og faglig læring, der stimulerer eleverne og fastholder dem til afslutningen af deres undervisningspligt. Kvalitetsrapport for Læsø Skole Side 19

20 Skolen befinder sig på trin 4 Helhedsvurdering på pædagogiske processer. Læsø skole er godt på vej i forhold til de ovenfor beskrevne pædagogiske processer. Der arbejdes naturligvis på et eller flere udvalgte områder af gangen i praksis, og skolen befinder sig derfor på et højere trin ved disse områder. Skoleåret har været kendetegnet ved lederskifte og rekruttering af pædagogisk personale, hvilket afspejles i dagligdagen ved at fokus er på de primære undervisningsopgaver ude i de enkelte klasser. Skolens fremtidsplaner visioner ønskede tilstande. Har skolen indsatsområder, der er afledt af sidste års kvalitetsrapport? Skolens indsatsområder bygger på sidste års beskrivelse af indsatsområder i virksomhedsplanen. Disse indsatsområder er nu en del af denne kvalitetsrapport og udviklingen fra sidste års til dette års indsatsområder er beskrevet under hvert punkt i rubrikken status, juni Kvalitetsrapport for Læsø Skole Side 20

21 r for Læsø Skole 08/09 Metode ressourcer, midler og Status, juni 2009 Fokus på faglighed og ændring af lokalernes funktioner for hele skolen. Eleverne i team 1 og team 2 har et stamlokale, hvor skiftende lærere kommer til eleverne for at undervise. Team 3 har taget hul på at indrette faglokaler, og har ikke længere stamlokaler. Der ønskes en højere grad af faglighed og samtidig at gøre eleverne undervisningsparate straks fra timens begyndelse. Alle fag tildeles lokaler. De store fag som dansk og matematik tildeles et pr afdeling. Den eller de lærere der underviser i lokalet indretter det, så det klart fremgår hvilket fag der undervises i. Der indrettes fælleslokaler til eleverne, hvor de skal opholde sig i pauserne. Højere faglighed. Mere undervisningsparate elever. Mere undervisningstid. Der evalueres på lærersamlingen og i skolebestyrelsen efter et år. Lokalerne tilhørende udskolingen har skiftet karakter. De er nu indrettet til faglokaler, hvilket betyder at eleverne forlader lokalet i frikvarteret og lokalet aflåses. Team 3 beretter at det har højnet undervisningsparatheden og skolen fortsætter derfor med ordningen. I kommende skoleår arbejdes der med lokalernes indretning, hvilket eleverne inddrages i. Og der igangsættes initiativer til indretningen af fælleslokaler til eleverne til brug i frikvartererne. t anses for generelt at være implementeret i dagligdagen og tages ikke med som indsatsområde i det kommende skoleår. Endelig implementering af selvstyrende team i skole og sfo Der er givet tid til teamsamarbejde, men det fungerer ikke alle steder i praksis. Den enkelte lærer er tilknyttet et team, og har kun sjældent undervisning uden for teamet. Folkeskolelovens målsætning for teamsamarbejde ønskes implementeret. Ved næste skoleårs Kvalitetsrapport for Læsø Skole Side 21

22 Metode ressourcer, midler og Status, juni 2009 planlægning sikres igen en fornuftig opbygning af teamene. Alle lærere bliver kun tilknyttet et team. Der ønskes et tættere samarbejde om den enkelte gruppe elever. Samtidig forventes en udvidet pædagogisk sparring. Sfo personalet tilknyttes også teamene. Skolelederen sikrer at der afsættes den nødvendige tid til teamsamarbejdet ved skoleårets planlægning. Teamsamarbejdet får høj prioritering. Der skal arbejdes med forståelsen af, hvad teamsamarbejde er på pædagogiske dage. Evt. med en ekstern konsulent. Der afholdes TUS (teamudviklingssamtaler) med alle teamene to gange årligt.. Resultatet af teamsamarbejdet evalueres ved skoleåret 08/09 afslutning på pædagogisk råds møde. Lederteamet er ansvarlig for at der arbejdes videre med implementering af selvstyrende team fremover og mindst til og med Der er meget stor tilfredshed med teamstrukturen fra alle sider. Timetildelingen sikres ikke længere af skolelederen men kommer som en naturlig udløber af den nye overenskomst, A-08. TUS er implementeret i skoleårets gang. Der er etableret samarbejde ml. SFO-personalet og team 1. Fra kommende skoleår afholder de teammøde hver anden uge. Der ønskes ikke på nuværende tidspunkt at udvikle det nuværende teamsamarbejdet frem mod selvstyrende team. t medtages derfor ikke i det kommende skoleår, men der arbejdes videre med implementeringen af teamstrukturen i forhold til A-08. Metode ressourcer, midler og Fælles værdier for Læsø Skole og sfo Der er tidligere udarbejdet fællesværdier for Læsø Skole og et andet sæt værdier for sfo Målet er at udarbejde fælles værdier for hele organisationen som grundlag for det videre udviklingsarbejde. Teamledelsen er ansvarlig for at tilrettelægge et forløb for hele organisationen, hvor der arbejdes med værdierne. Skolelederen konstaterer at der foreligger fælles værdigrundlag for hele organisationen med udgangen af Kvalitetsrapport for Læsø Skole Side 22

23 Status, juni 2009 Punktet medtages igen i kommende skoleår, da tidspunktet for evaluering endnu ikke nået. Metode ressourcer, midler og Status, juni 2009 Fokus på arbejdsmiljøet for alle ansatte Der er for alle personalegrupper udarbejdet APVer i Derudover er der udarbejdet en handleplan som er igangsat. Der er arbejdes med trivslen på skolen for lærer og pædagoggruppen. Vi ønsker at sætte fokus på arbejdsmiljøet, for derved at sikre gode og trygge arbejdsforhold for personalet. Der arbejdes efter handlingsplanen og samarbejdet med ekstern konsulent fortsættes. Vores lokale MED inddrages i alle processer.. MED følger forløbet tæt og evaluerer skriftligt ved udgangen af Der har været stor fokus på arbejdsmiljøet igennem hele skoleåret. Der har været afholdt 4-5 arrangementer med ekstern konsulent og som udløber deraf, har der været afholdt en ny mødetype, dialogmøder. Dialogmøder forløber uden dagsorden og med mulighed for frit at ytre sig om store og små problemstillinger fra hverdagen. Disse har der ligeledes været afholdt 4-5 af. Punktet medtages igen i kommende skoleår. Metode ressourcer, midler og Status, juni 2009 IT i undervisningen Der er udarbejdet en læseplan. Stort set alle lærere har gennemgået pædagogisk ITkørekort. En del lærere er ikke rigtig kommet i gang med at bruge IT og ønsker et opfriskningskursus Det er målet at få IT integreret som en naturlig del af undervisningen. Computerne skal placeres ude i alle klasselokalerne, i stedet for at samle dem i et par lokaler. Herved forventer vi at opnå, at IT bliver medvirkende til at eleverne tilbydes tidssvarende undervisning. Lærerne og pædagogerne tilbydes den hjælp de har brug for. Det tilstræbes at alt pædagogisk personale tager et pæd. It-kørekort eller et opfriskningskursus. Der evalueres på pædagogisk råds møde, hvorvidt målet er nået. Lederteamet er ansvarlig. Skolens computere er primært samlet i 2 faglokaler, der er smartboards i flere faglokaler og der forefindes Kvalitetsrapport for Læsø Skole Side 23

24 enkeltstående computere i klasselokaler, hvor det for elever med særligt behov understøtter deres udbytte af den daglige undervisning. De økonomiske midler til investering i IT-udstyr er pt. prioriteret til ny server, kabling på kontorgangen, og IT-rygsække. Desuden har et lynnedslag beslaglagt midler til genopretning af eksisterende udstyr. t medtages igen i kommende skoleår. Metode ressourcer, midler og Status, juni 2009 Kompetencecenter/team Skolen har i dag et specialcenter, der varetager funktionerne vedr. specialundervisningen, og de koordinerer samarbejdet med PPR. Der er ikke en akt-lærer, men der gives en lille akkord til opgaven. Der er afsat timer til teamsamarbejde med de implicerede personaler. Det er målet at få kompetencecenterteamet til at fungere som en enhed. Her skal det være muligt at få hjælp og vejledning til den enkelte elev både til faglige og sociale problemer. Læringsstile skal medtænkes i arbejdet. Der afsættes en akkord til alle teamets medlemmer for skoleåret 09/10. Kompetencecenteret/teamet evaluerer skriftligt sammen med skoleleder om målet er nået ved skoleårets afslutning. Kompetencecenterteamet er oprettet og medtænkt i fagfordelingen for skoleåret 2009/2010. Opgaverne omkring kompetencecenteret er fordelt, så opgaverne udgør en væsentlig del af den enkelte lærers undervisningstid. Der er afsat en større akkord til AKT-læreren og til læsevejlederen. Der er ligeledes afsat tid til en teamkoordinator og til prøvetagning i de individuelle stave- og læsetests. Kompetencecenterteamet vægtes på lige fod med team 1, 2 og 3. Der sættes i det kommende skoleår fokus på opbygningen af dagligdagen og disses rutiner, herunder skriftlighed og sagsbehandlingstid. t anses for at være velimplementeret og medtages ikke som et selvstændigt indsatsområde i det kommende skoleår. Skolen i skoven Kvalitetsrapport for Læsø Skole Side 24

25 Metode ressourcer, midler og Der er ikke en målrettet indsats mod at flytte undervisningen ud i skoven/naturen, selvom der af og til foregår undervisning i naturen Det er målet at få skoven/naturen inddraget som en naturlig del af undervisningen. Vi arbejder hen imod at få etableret en øko-base, der skal fungere som en naturlig forlængelse af klasselokalet. Det skal tilstræbes, at så meget undervisning som muligt flyttes ud i naturen, for herved at give eleverne et andet forhold til naturen og for at afprøve andre undervisningsmetoder. Der nedsættes et udvalg bestående af en lærer fra hvert team og evt. en fra sfo. Der søges midler til bygning af øko-base. Der udarbejdes en læseplan for skolen i skoven. JU er formand for udvalget og ansvarlig for gennemførelsen af projektet. Der afleveres en skriftlig evaluering til skolebestyrelsen juni Status, juni 2009 Skolen i skoven har været et projekt for team 2. Emnet har været planlagt til afholdelse i en emneuge, men er af forskellige årsager udskudt til afholdelse i uge Der er enighed om at medtage punktet igen som indsatsområde i det kommende skoleår. Her vil punktet fremstå bredere idet der arbejdes på udarbejdelse af en Læsø-kanon. Metode ressourcer, midler og Styrkelse af læsning Elevernes læse- og sprogudvikling har stor betydning i både nuværende og fremtidig uddannelsesliv. Derfor vægtes læsning højt på Læsø Skole Formålet er at ledelsen, lærerne, forældrene og eleverne får/har indstillingen alle kan lære at læse. På Læsø Skole vil vi gøre læsning fornøjelig og motiverende. Målet er at arbejde med elevernes læsestile, for at forbedre læsning via forskellige metoder og strategier. Der tilbydes relevante kurser til dansklærerne, som forpligtes til efterfølgende at videreformidle deres nye viden. Der tilbydes kurser og informationsmøder for forældre i det omfang det er nødvendigt, for at de kan støtte deres barn i læse- og sprogudviklingen. Der indgås et tæt samarbejde med kompetencecenteret. Der afsættes tid til en tovholder. Kvalitetsrapport for Læsø Skole Side 25

26 Status, juni 2009 Der afleveres skriftlig evaluering evt. på baggrund af læsetest i efteråret Der er afsat midler til uddannelse af en læsevejleder. Denne vejleder er midt i sin uddannelse, som færdiggøres i kommende skoleår. Læsevejlederen er for skoleåret 2009/2010 tilknyttet teamet omkring kompetencecenteret og varetager også her ansvaret for IT-rygsække, som skal indkøbes og implementeres i efteråret Læsevejlederen skal gennem sin tilknytning til kompetencecenteret, varetage vejledningen af kolleger ved de obligatoriske elevlæsetests samt ved indstillinger til kompetencecenteret ang. elevers læsevanskeligheder. Herunder at vejlede i forskellige læsestrategier og henvise kolleger til diverse hjælpemidler på internettet. Punktet medtages igen i det kommende skoleår. Metode ressourcer, midler og Status, juni 2009 Motion/kost/sundhed Skolen har en bod med et stort og indbydende udvalg. Der er udarbejdet en kostpolitik for sfo og skole. Sfo tilbyder eftermiddagsservering af forskellig art. Vi ønsker at sætte mere fokus på børnenes sundhed. Skolebodens kostpolitik skal være mere tydelig. Der skal indføres mere motion i hverdagen. Der nedsættes et sundhedsudvalg bestående af repræsentanter fra bodens personale, elever, SB, lærer, sfo, ledelsen, evt. tandplejen som udarbejder en sundhedspolitik for skole og sfo. Der arbejdes med power pause. Den pædagogiske leder konstaterer, at der er udarbejdet en sundhedspolitik for skole og sfo inden udgangen af skoleåret 08/09. Sundhedspolitikken er under udarbejdelse. Arbejdet anses for værende vigtigt og indsatsområdet medtages derfor igen i det kommende skoleår. Legeplads Der er legepladser i forbindelse med SOIens område, i tilknytning til sfo-området og en mindre for team 2. En del af legeredskaberne er meget slidte og trænger til Kvalitetsrapport for Læsø Skole Side 26

27 Metode ressourcer, midler og Status, juni 2009 udskiftning eller fornyelse. Det er målet at få legepladser, der er sikre, velholdte og indbydende.. Ved indkøb kan der tænkes i temaer. En vikingelegeplads som også kunne bruges til rollespil, kunne være et oplagt tema. Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra sfo og skole. Gruppen udarbejder en plan for alle legepladser og søger midler fra kommunen og diverse fonde. Sfo leder konstaterer at målene er opfyldt inden december Der er udarbejdet en plan for legepladserne. Dog vil der forud for nyindkøb prioriteres at de eksisterende legepladser lever op til sikkerhedskravene. t medtages igen i det kommende skoleår. Metode ressourcer, midler og Status, juni 09 Evaluering/dokumentation Der er på Læsø Skole ikke en stærk tradition for at evaluere eller dokumentere skriftligt, når en opgave eller et projekt afsluttes. Det er målet at ændre kulturen omkring evaluering og dokumentation vedr. skole og sfos arbejde. Der skal vedtages en fælles evalueringsmodel for skolen og sfo. Der skal stilles krav om skriftlig evaluering ved afslutning af alle opgaver og projekter. Den fælles evalueringsmodel, skal udarbejdes, drøftes og vedtages i pæd. Råd. senest i skoleåret 09/10 Målet er nået, når evalueringsmodellen er implementeret i skolens daglige virke. Lederteamet evaluerer i juni Der har været arbejdet hen over skoleåret på at fortsætte kulturen omkring integreringen af skriftlig evaluering. Der er ikke fundet frem til en endelig evalueringsmodel. Punktet medtages igen i det kommende skoleår, idet arbejdet med evalueringskulturen ønskes vægtet. Lærings stile Der har i team 2 været arbejdet med læringsstile i større Kvalitetsrapport for Læsø Skole Side 27

28 Metode ressourcer, midler og Status, juni 2009 eller mindre grad. Det er målet at give dette ekstra tilbud til de elver der kan profitere heraf, og derved opnå færre indstillinger til specialundervisning. Læsø Skole må gerne være kendetegnet ved at det at arbejde med læringsstile er en implementeret del af den differentierede undervisning. Der skal afsættes kursusmidler så det er muligt at give et inspirationskursus til de der måtte ønske det. Ved stor interesse kan der etableres fælleskursus for alle lærere. Evt. et uge kursus. Kompetencecenterteamet vurderer om der er færre indstillinger til specialundervisning. LS udtaler om brugen af lærings stile i undervisningen kan mærkes i elevernes trivsel og motivation for indlæring. 2 lærere har i skoleåret deltaget i et ugekursus ang. læringsstile. Dette har efterfølgende ført til at læringsstile har været medtænkt i den daglige undervisning, altså som en del af den naturlige elevdifferentiering uden egentlig at have været et selvstændigt udgangspunkt for undervisningsformen. Punktet medtages igen næste år, specielt som en del af rådgivningen i kompetencecenteret. Etablering af elevteam på hele skolen Eleverne undervises hovedsagelig i klasser, i løbet af året er der indlagt emneuger hvor eleverne kan være blandet med andre årgange, der er ikke nogen struktur på gruppesammensætninger i dagligdagen, grupperne er sat sammen ud fra kriterier faglæreren bestemmer, men uden sammenhæng fra fag til fag. Lærerne på skolen er i skoleåret begyndt at arbejde i team. Eleverne skal gå fra forbruger til borger, forældreindflydelsen skal højnes og elevernes livsmod styrkes, vi vil lade eleverne arbejde i faste team af 4-5 elever. Gruppen skulle være den samme i mindst et halvt år. Det vil give eleverne arbejdsro og styrke deres sociale og demokratiske kompetencer. Via elevteam vil forældre blive en aktiv del af elevernes hverdag, da hovedparten af de problemer og opgaver eleverne vil blive stillet overfor igennem deres hverdag vil blive løst i deres team. Der vil blive afholdt teammøde i de enkelte team, hvor elever, forældre og teamlærer deltager. Kvalitetsrapport for Læsø Skole Side 28

29 Metode ressourcer, midler og Status, juni 2009 Der nedsættes en arbejdsgruppe i 2009 med deltagelse fra alle lærerteam, de skal sammen udarbejde et kommissorium over projektet. Med udgangspunkt i det projekt Humlebæk skole har kørt. Projektet hedder elevteam som krumtap. Vi ønsker at eleverne lærer at være borgere i samfundet, frem for kun at være forbrugere af samfundet. Elverne skal nå frem til en erkendelse af, at det betaler sig at tage aktiv del i deres eget og andres liv, og at det er okay ikke alle mener det samme. Projektet evalueres løbende første gang i slutningen af skoleåret når kommissoriet foreligger. Herefter vil projektet være et fast punkt på Lærersamling. Der har henover året været foretaget initiativer til at sætte fokus på dette område. En klasse har integreret det, mens andre klasser har eksperimenteret med arbejdsformen. Der har for lærerne været afholdt et internt inspirationskursus. Der foreligger pt. ikke et kommissorium. Arbejdet anses for værende vigtigt og indsatsområdet medtages igen i det kommende skoleår. r for Læsø Skole 09/10 r er valgt i et samarbejde ml. skolens medarbejdere og skolebestyrelsen. Der var enighed om, at de herunder nævnte indsatsområder, skulle vægtes i forhold til hinanden. Der blev truffet beslutning om, at det daglige arbejde skulle vægtes med 5 indsatsområder og de beskrives derfor som de første i nedenstående liste. Læsø-kanon Naturen, kulturen og historien om Læsø medtages i den daglige undervisning, som det passer ind i de aktuelle undervisningsemner. Der er ikke en koordineret plan for at alle elever på Læsø Skole præsenteres for bestemte dele af naturen, kulturen og historien om Læsø Det er målet at skolen får en Læsø-læseplan, som beskriver hvorledes Læsøs særkende integreres i undervisningen fra 0. til 9. klasse. Læsø-planen skal medtænke geografien, biologien, Kvalitetsrapport for Læsø Skole Side 29

30 Metode ressourcer, midler og historien, udvalgte fysiske besøgssteder osv. Desuden kan der arbejdes på at udvalgte Læsøkulturer medtænkes, f.eks. jagt-, fiskeri- og fødevarekulturen. Der nedsættes et udvalg bestående af engagerede og interesserede lærere og/eller pædagoger, som skriver denne læseplan. Udvalget kan vælge at invitere skolebestyrelsen, erhvervslivet, museumsansatte eller andre engagerede og interesserede øboere med i arbejdet. Læseplanen skal være udarbejdet inden juni 2010, således at den kan integreres i undervisningen i skoleåret 2010/2011. Status, juni 2010 Metode ressourcer, midler og Status, juni 2010 Skolens værdigrundlag Der foreligger en skriftlig værdisamling. Denne er meget formel og skolen mangler et fælles fodaftryk for brandingen af Læsø Skole. Målet er at finde/definere de værdier, som Læsø Skole skal være kendt for og gøre dem tydelige for ansatte, forældre og samfund. Der nedsættes et udvalg bestående af en eller flere skolebestyrelsesmedlemmer, lærere, ledere og pædagoger, som er ansvarlige for at tilrettelægge et forløb for hele organisationen, hvor der arbejdes med en afklaring af hvem vi er og dermed hvilke værdier, vi vægter på Læsø Skole. Det er en vigtig proces, som tidsmæssigt kan strække sig over en længere tidsperiode. Skolebestyrelse og skolens ansatte evaluerer forløbet ved status juni 2010 og fastsætter evt. nye mål for det efterfølgende skoleår. IT i undervisningen og IT-udstyr Der er udarbejdet en læseplan. Stort set alle lærere har gennemgået pædagogisk ITkørekort. IT-udstyret i faglokalerne, lokale 11 og loftet, er nedslidte og trænger til udskiftning. Det er målet at få lavet en renoveringsplan for skolens IT-udstyr. Skolens IT-udstyr kan bestå af IT-faglokale, mobile klassesæt og enkeltstående computere. Kvalitetsrapport for Læsø Skole Side 30

31 Metode ressourcer, midler og Status, juni 2010 Metode ressourcer, midler og Det er ligeledes målet at den nuværende læseplan gennemgås og tilrettes i det omfang det findes nødvendigt. Skolens smartboards og kompetencecenterets ITrygsække medtænkes. En gruppe bestående af engagerede og interesserede medarbejdere nedsættes. Gruppen skal kende skolens budgetmæssige forudsætninger. Der kan dog medtænkes ekstern finansiering, evt. fra diverse fonde, nationale midler eller andre eksterne samarbejdspartnere. Skolens pædagogiske IT-vejleder deltager i arbejdet, således at renoveringsplanen harmonerer med læseplan og skolens software. Arbejdsgruppen skal have renoveringsplanen og tilretningen af læseplanen klar senest juni Det er vigtigt at første skidt i renoveringsplanen tages i 2010 og at læseplanens målsætninger medtages i skoleåret 2010/2011. Motion/kost/sundhed Skolen har en bod som samarbejder med kommunens plejehjemskøkken om udvalg, tilberedning og salg af mad til skolens 3. til 9. klasse. Der er udarbejdet en kostpolitik for sfo og skole. Sfo tilbyder eftermiddagsservering af forskellig art. Der er et arbejdende udvalg, som skriver på en sundhedspolitik. Med fokus på børnenes og de voksnes sundhed skal der udarbejdes en heldagsplan for bodens servering til skolens elever og ansatte. Heldagsplanen kan medtænke morgenmad, 10-pause, 12-pause, eftermiddagsmad samt mælke- og frugtordningen. Der skal desuden medtænkes fleksibilitet i madordningen, så elever og ansatte kan tilbydes lødige varer i løbet af hele dagen, uanset forudbestilling. Det nedsatte sundhedsudvalg arbejder videre med sundhedspolitikken. PowerPauser kan medtænkes. Der nedsættes en arbejdsgruppe, som består af engagerede og interesserede medarbejdere og skolebestyrelsesmedlemmer, og de udarbejder skolens forslag til en heldagsplan. Der kan undervejs i forløbet trækkes på eksterne partnere, herunder plejehjemmets køkkenpersonale, fødevarevirksomheder, diætister, fødevarestyrelsens rejsehold osv. Kvalitetsrapport for Læsø Skole Side 31

32 Status, juni 2010 Metode ressourcer, midler og Status, juni 2010 Skolelederen er ansvarlig overfor samarbejdet med plejehjemmets køkken og/eller andre leverandører. Ved status juni 2010 fremlægger sundhedsudvalget sundhedspolitikken og gruppen, som er ansvarlig for heldagsplanen fremlægger status på arbejdet. Den endelige heldagsplan skal foreligge ultimo 2010, således at boden senest primo 2011 arbejder ud fra heldagsplanen. Skolelederen er overordnet ansvarlig for implementeringen og leverandørsamarbejdet. Elevteam på hele skolen Eleverne undervises hovedsagelig i klasser, i løbet af året er der indlagt emneuger hvor eleverne kan være blandet med andre årgange, der er ikke en overordnet struktur på gruppesammensætninger i dagligdagen, grupperne er sat sammen ud fra kriterier faglæreren bestemmer, men uden sammenhæng fra fag til fag. Lærerne på skolen arbejder i team. Målet er at der gennem 2010 laves inspirationskurser ang. elevteam for personalet. Dette kan være med deltagelse af intern og ekstern foredragsholder. Det er ligeledes et mål at det enkelte lærerteam laver forsøg med elevteam i alle klasser i løbet af Elevteam består af 4-5 elever og målet er på sigt at elevteam fastsættes for et halvt år af gangen og at de gælder i alle fag. Det vil give eleverne arbejdsro og styrke deres sociale og demokratiske kompetencer. Skolelederen er sammen med biblioteket ansvarlig for inspirationskurserne for lærerne. Team 1, 2 og 3 er sammen med kompetencecenteret ansvarlig for arbejdet med elevteam i de enkelte klasser. Der kan hentes inspiration i det projekt Humlebæk skole har kørt. Projektet hedder elevteam som krumtap. Ved status juni 2010 fremlægger skoleleder/bibliotek status på inspirationskurserne og de enkelte lærerteam fremlægger deres projekter og dermed deres erfaringer. Det videre forløb vurderes i forbindelse med fastlæggelse af indsatsområder for 2010/2011. Kvalitetsrapport for Læsø Skole Side 32