Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012

Transkript

1 Notat Emne Til Beskrivelse af programkatalog -udvalget Den 20. januar 2012 Aarhus Kommune Indledning Dette notat beskriver hvorledes frem til nu har arbejdet med at tegne de pædagogiske principper for Frederiksbjergbyggeriet. Det vil blive gennemgået og drøftet på udvalgsmødet, sammen med de to øvrige bilag. Vi vil gennemgå, hvorledes vi kommer fra pædagogiske principper til et byggeprogram her i foråret og hvordan udvalget bliver inddraget. Pædagogik og Integration Grøndalsvej 2 Postboks Viby J Sagsnummer: M5/2011/ Sagsbehandler: Lone Hauberg Toft Telefon: / Telefon direkte: Telefax: Beskrivelse af programkatalog Side 1 af 6

2 Historik Byrådet har besluttet at bygge en ny folkeskole for N.J. Fjordsgade skoledistrikt med Frederiksbjerg fritidsklub og Dagtilbudsafdeling i tilknytning hertil. Det er visionen at skabe fremtidens skole som kernen i et sammenhængende børne- og ungemiljø i midtbyen. RULL I forbindelse med RULL programmet har Tænketanken præsenteret en række principper for godt børnebyggeri, og bidraget med kvalificerede og fremtidssikrede råd til fysiske rammer, der inviterer til læring og nye undervisningsformer. RULL- programmet er iværksat til at understøtte de seks principper for godt børnebyggeri, som Tænketanken udpegede: Udviklingstrin Engagement i inspirerende rum Innovation og tværfaglighed Aktivitet og kropslighed Sociale fællesskaber baseret på anerkendelsen af individualitet Integration af informations- og kommunikationsteknologi RULL fordrer, at relevante pædagogiske og didaktiske forhold er centrale elementer i udformningen af det fysiske læringsmiljø. Med RULLprogrammet skabes betingelserne for en alsidig og fleksibel indretning. Hermed også muligheden for at gentænke traditionelle læringsforståelser og praksis og realisere et mangfoldigt og differentieret læringsmiljø i fremtidens skole. Proces / udformning af det pædagogiske programkatalog I efteråret 2011 har der været afholdt tre workshop, hvor ledelse og medarbejdere fra N.J. Fjordsgade skole, dagtilbuddet Frederiksbjerg, Fritids og undomskoletilbuddet, skolemarken, borgere og interessenter på Frederiksbjerg og Aarhus deltog. Formålet med processen var at kvalificere byggeriet pædagogisk og organisatorisk, at inddrage det omkring liggende samfund, invitere til samarbejde og udnytte positive synergieffekter. Hver workshop startede med en rammesætning fra projektlederen og oplæg fra de pædagogiske konsulenter, der belyste de pædagogiske overvejelser og udfordringer set i lyset af workshoppens fokus.

3 De tre workshop har dannet grundlag for udarbejdelsen af det pædagogiske programkatalog. Det pædagogiske programkatalog beskriver med ord, billeder og illustrationer de pædagogiske visioner for byggeriet, principper for organisering, samt forventede faciliteter, der skal være til rådighed for at understøtte realiseringen af visionen. Det pædagogiske programkatalog er udarbejdet på baggrund af 3 workshops afholdt i efteråret De tre workshops har beskæftiget sig med tre forskellige detaljeringsniveauer i skalaerne: 1: 5000 Relationer Formålet med workshoppen var at give et bud på, hvordan Frederiksbjergbyggeriet kan drage nytte af at samarbejde med omverdenen og ikke mindst se kendte omgivelser i et nyt perspektiv. Der var således fokus på relationer, og følgende blev undersøgt: Hvilke funktioner skal byggeriet indeholde for, at imødekomme et evt. samarbejde? Hvilke relationer kan aflaste, supplere eller berige Frederiksbjergbyggeriet? Hvem kan have udbytte af at bruge Frederiksbjergbyggeriet Produktet af workshoppen er opsamlet i et diagram, der viser relationerne mellem byggeri og det omgivende samfund. Diagrammet giver et billede af, hvilke funktioner byggeriet skal rumme, og hvilke funktioner man benytter sig af andre steder. Deltagere: Repræsentanter og ledelse fra skole, dagtilbud og FU, forældrerepræsentanter, repræsentanter fra fritidslivet og erhvervslivet i nabolaget, uddannelsesinstitutioner, beboerforeninger mv. Der var 64 deltagere som fordelte sig med 15 fra skolen, 7 fra dagtilbuddet, 5 elever, 4 forældre (skolebestyrelsen), 4 fra FU, 13 fritidsbrugere, 4 borger repræsentanter, 2 fra uddannelsesinstitutioner, 2 fra sundhedsområdet, 4 selvejende dagtilbud. 1: 500 Organisering og faciliteter Formålet med workshoppen og produktet heraf var at få et bud på, hvordan et funktionsdiagram for børne- og unge miljøet kunne se ud. Hvilke funktioner og faciliteter skal byggeriet indeholde? Hvilken placering skal de have ift. hinanden Er der overlap af funktioner Hvad betyder placeringen i forhold til organisering og samarbejde?

4 Deltagere: Repræsentanter og ledelse fra skole, dagtilbud og FU, forældrerepræsentanter, repræsentanter fra fritidslivet og erhvervslivet i nabolaget, uddannelsesinstitutioner, beboerforeninger mv. Der var 59 deltagere som fordelte sig med 39 fra skolen, 8 fra dagtilbud, 4 fra FU, 6 fritidsbrugere og 2 fra sundhedsområdet. 1: 50 Børne- og ungemiljøets indretning Workshoppens formål var at deltaljere funktionsdiagrammet fra skala 1: 500 og give et bud på, hvilke funktioner den pædagogiske praksis og didaktik i de overordnede enheder kræver. Produktet af workshoppen blev en beskrivelse af de rum og indretninger, byggeriet skal indeholde i forhold til den anvendte pædagogik og didaktik. Deltagere: Repræsentanter og ledelse fra skole, dagtilbud og FU, forældrerepræsentanter, repræsentanter fra fritidslivet. Der var 53 deltagere, som fordelte sig på 39 fra skolen, 7 fra dagtilbud, 2 fra FU og 5 fritidsbrugere. Opsummering på Workshop Det er et stort ønske fra lærere og pædagoger i skole, fritid og børnehave, der har deltaget i processen med udformningen af det pædagogiske programkatalog, at Frederiksbjergbyggeriet rummer hjemområder, som bærende princip for at skabe den lille skole i den store skole. Hjemområderne er specifikt indrettet til de behov aldersgruppen har og indeholder en række rum af forskellig størrelse til differentierede måder at lære på. I børne og ungemiljøet skal der være rum og rammer til formidling, fordybelse, bevægelse, eksperimenter og meget mere. Byggeriet ønskes med andre ord opført, så det er i overensstemmelse med de seks kriterier for fremtidens børnebyggeri. Det traditionelle klasselokale med tavle, kateder og en bordopstilling, der henleder opmærksomheden med læreren, er velegnet til klasseundervisning. Den nye skoleindretning i Frederiksbjergbyggeriet skal tilstræbe i højere grad at kunne understøtte projektarbejde og individuelt arbejde blandt andet under hensyntagen til elevernes individuelle læringsstile.

5 Undervisningsformen, organiseringen af læringsrum og lærerollen er som nært forbundne kar og under hastig udvikling. I skemaet på næste side vises en række kategorier, der bestræber sig på at karakterisere de enkelte læringsrum. De tre læringsrum skal opfattes bredt som læringsmiljøer eller situationer. Eleverne kan starte forskellige steder i forskellige rum og bevæge sig rundt i rummene alt afhængig af, hvad læreren ønsker med sin undervisning. Opsamlingerne fra hver workshop er løbende blevet lagt på så deltagerne har haft mulighed for at se udviklingen. For at sikre ejerskab og forståelse for den fremadrettede proces afholdes en opsamlende workshop 1. februar 2012, hvor et bredt udsnit af brugere og interessenter er repræsenteret. De fleste af deltagerne har været med i hele processen. Til denne workshop vil bygherrerådgivergruppen komme med deres fortolkning af produktet den ovenfor beskrevne proces. Paradigmeskifte Den pædagogiske indretning af fremtidens folkeskole skal rumme og matche den store foranderlighed, der kendetegner den tid, den eksi-

6 sterer i. Det traditionelle klasselokale med borde og stole på rad og række kan ikke stå alene, når man gerne vil arbejde med moderne undervisningsformer. Samfundsforandringernes hastighed gør det umuligt at forudsige, hvilke kompetencer, der fremover bliver brug for. Det har medført et globalt paradigmeskifte, så man i stedet for et snævert undervisningsbegreb interesserer sig for et bredere undervisningsbegreb (læring). Fleksibilitet og differentiering, Aarhus Kommune anerkender, at børn og unge er forskellige og lærer på forskellig vis, og ønsker derfor at motivere skoler til øget differentiering gennem en mangfoldighed af tilbud og muligheder. Princippet om differentiering giver sig også udslag i udformningen af det fysiske læringsmiljø, hvor nye undervisningsformer med fokus på elevernes individuelle læring samt inklusion og rummelighed stiller krav til fleksibilitet og individuelle hensyn. Etablering af de bedste betingelser for elevernes læring kræver en differentieret tilgang, hvor mulighederne for at undervise varieret f. eks ud fra individuelle interesser, fagligt niveau, køn og læringsstile bliver vigtige hensyn, for at den enkelte kan få det største udbytte af undervisningen. Derfor bliver behovet for fleksible løsninger, i tråd med de læringsaktiviteter der praktiseres, afgørende for indretningen, organiseringen og brugen af det fysiske rum. En differentieret indsats øger behovet for en fleksibel undervisningsform. Begreber som fleksibel læring handler om at skabe og organisere et læringsmiljø, der har bred tilgængelighed og kan fungere både fælles og i uafhængige selvstændigt tilrettelagte læringsforløb, hvorfor det fysiske rum skal åbne sig op for mange forskellige typer af læringsaktiviteter, materialer og indretninger.