1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser

Transkript

1 John Tang

2

3 ANALYSER 1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser 6. Fremtidigt tilskud til landvind

4 1. UDVIKLING I AFGIFTS- OG TILSKUDSGRUNDLAG Optimalt beskatningssystem - hensyn: 1. Nationale eksterne skadesomkostninger (Internalisering af miljøeffekter) 2. Målsætninger klima og energipolitikken 3. Finansiering af offentlige udgifter (Fiskale hensyn) 4. Administrative hensyn

5 1. UDVIKLING I AFGIFTS- OG TILSKUDSGRUNDLAG Optimalt beskatningssystem: Ens priser på alle CO2-udledninger Provenuhensyn varetages bedst i indkomstbeskatningen Omkostningseffektivt med ens tilskud til alle VE-teknologier Det endelige energiforbrug bør belastes med afgift - Det sidste bør give overvejelser om at ledningstab er proces.

6 2. OFFENTLIGE FORPLIGTELSER Der peges på 3 modeller for omlægning af PSO-tariffen De er alle provenuneutrale og fuldt finansieret Modellerne har forskellig virkning på husholdninger og erhverv De samfundsøkonomiske effekter påvirkes af virkningen på husholdninger og erhverv Der ses på VE certifikatmarked ikke I anbefalingerne

7 2. OFFENTLIGE FORPLIGTELSER Nuværende PSO model har forvridende effekter Nuværende model ikke bedste samfundsøkonomiske model - Modellen medfører samlet set øgede elpriser - Modellen mindsker efterspørgslen efter el - Modellen mindsker incitamenterne til elektrificering (Forvridning: Markedsfejl, inefficiens skatter, subsidier, prisregulering, importforbud, monopol og karteldannelser skaber forvridning)

8 2. OFFENTLIGE FORPLIGTELSER Model 1 Personskatter: PSO-betalingen afskaffes for både husholdninger og erhverv. PSO-udgifterne finansieres i stedet ved at øge personskatterne. Samfundsøkonomisk gevinst på 2,3 mia. kr. per år Bedst i forhold til model 2 og 3 Afgiftsbelastning industri (momsregistrerede) reduceres Øget elektrificering

9 2. OFFENTLIGE FORPLIGTELSER Model 1 Personskatter - fortsat: Husholdningers samlede skattebyrde reduceres, idet øget salg af el med afgiftsbetaling mere end opvejer tab ved personbeskatning Grøn omstilling fremmes pga. øget elektrificering med grøn elektricitet Option: Hvis minimumssatsen på 0,4 øre/kwh øges en smule, samtidig med at husholdningssatsen holdes på 88,5 øre/kwh kan samfundsøkonomisk gevinst øges

10 2. OFFENTLIGE FORPLIGTELSER Model 2: Elafgift for både husholdninger og erhverv PSO-betalingen afskaffes for både husholdninger og erhverv. PSO-udgifterne finansieres i stedet ved en bred forhøjelse af elafgiften. Elafgiften øges for både husholdninger og erhverv, sådan at forhøjelsen i gennemsnit modsvarer bortfaldet af PSO betalingen. Samfundsøkonomisk gevinst på 0 mia. kr Undtagelser i PSO-lovgivningen for egenproducenter og for elintensive virksomheder kan ikke opretholdes. (Elpatronordningen? kan formentlig holdes)

11 2. OFFENTLIGE FORPLIGTELSER Model 3: Elafgift for husholdninger PSO-betalingen afskaffes for både husholdninger og erhverv. PSO-udgifterne finansieres i stedet ved en differentieret forhøjelse i elafgiften, sådan at afgiften alene øges for husholdningerne. Erhvervene vil få en lempelse ved bortfald af PSO betalingen og ingen forhøjelse af elafgiften. Samfundsøkonomisk minus 6 mia. kr. - usikkert Belastning husholdninger overstiger virksomheders gevinst Forbrugerpris vil stige med 93 øre/kwh stigning 50 %

12 2. OFFENTLIGE FORPLIGTELSER Andet - nettoafregning I analysen argumenteres for at den nedsatte PSO ved nettoafregning forvrider elmarkedet, idet dyr elproduktion vil køre uanset der er billigere elproduktion på markedet. Der argumenteres for PSO/afgift på egenproduktion. Forvridningen er korrekt men skyldes tariffer der ikke er omkostningsægte, ikke ens tilskud samt krydssubsiduering Nettoafregning i et integreret energimarked er vigtig da det giver mindre forvridning og højere effektivitet samt tilskynder til omkostningsægte tarifsystemer. Uden nettoafregning vil varmen finansiere elsidens omkostninger.

13 2. OFFENTLIGE FORPLIGTELSER Bemærkninger Dansk Fjernvarme Model 1 bedst for fjernvarme giver de elprissænkning til varmepumper der er behov for. Usikkert hvad der sker med elpatroner tror dog der tages højde herfor ved opretholdelse af elpatronsatsen

14 2. OFFENTLIGE FORPLIGTELSER MARGINAL VARMEPRODUKTIONSPRIS DKK/MWh-varme Varmepumpe inkl. PSO Varmepumpe ekskl. PSO Køb af el Energiafgift Systemtarif Nettarif Distributionstarif Drift- og vedligehold PSO-tarif Varmepumpe med gns. COP = 3,5, Varmekilde er gratis

15 2. OFFENTLIGE FORPLIGTELSER MARGINAL VARMEPRODUKTIONSPRIS

16 6. TILSKUD LANDVIND Formål Det undersøges hvorledes tilskudssystemet til landmøller kan designes, således at udbygning foregår med færrest mulige samfundsøkonomiske omkostninger. Analysen er gennemført med sammenligning til fast pristillæg som er nuværende ordning. Nuværende: 25 øre/kwh + 1,8 øre/kwh til balancering Varighed: 7 10 år afhængig af installeret effekt, rotorareal og vindintensitet dvs. placering Der er et prisloft på 58 øre/kwh

17 6. TILSKUD LANDVIND Anbefalinger 1. Støtte per produceret kwh giver færreste forvridninger der antydes 15 øre/kwh + 1,8 øre/kwh. 2. Ens støtte for møller med forskellig rentabilitet - Incitament til effektive møller og god placering. - Overkompensering modsvares af øget skattebetaling af overskuddet. - Regneeksempler viser forvridningstab på 0 3 øre/kwh. - Er forvridningen større end 1 øre/kwh giver et differentieret støttesystem samfundsøkonomisk tab i forhold til ens støtte 3. Støtte i hele møllens levetid - incitament til optimeret mølle i hele levetiden 4. Løbende justering af støtte til nye og gamle møller - samme regulering op/ned for nye og gamle møller

18 6. TILSKUD LANDVIND Anbefalinger (fortsat) 5. Prisloft (58 øre/kwh) bør bortfalde 6. Der bør ikke gives støtte ved negative markedspriser på el - krav i EU statsstøttevejledning fra Omkostninger til nettilslutning bør afholdes af opstilleren (PSO systemet finansierer udvidelser og forstærkninger mv.). 8. For de 4 ordninger Værditabsordningen, Den grønne ordning, Købsretsordningen og Garantiordningen kan overvejes om de 2 sidste bør fortsættes eller stoppes.

19 6. TILSKUD LANDVIND Bemærkning Dansk Fjernvarme Der er ikke set på om støtten kunne gives som grundbeløb, idet en øre/kwh medfører markedsfejl og dermed Samfundsøkonomisk forvridning Øre/kWh tilskud er barrierer mod smarte energiløsninger Alternativt bør der gives elproduktionstilskud til naturgas kraftvarme på samme størrelse som vindmøller

20 NOGET HELT ANDET Naturgassystemet Normal naturgas Wobbeindeks øvre Gas norm Opgraderet biogas Wobbeindeks nedre Vær opmærksom på tryk i leveringsaftaler