Plante & Miljø udtager både almindelige jordprøver samt GPS jordprøver NYT: Du kan nu bestille EM-38 kortlægning
|
|
- Anders Toft
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 For dig der tager din jord alvorlig For dig der ikke vil kalke i blinde For dig der vil sikre optimale dyrkningsforhold For dig der går efter højere udbytter For dig der vil kende markernes næringsstofindhold For dig der vil optimere markdriften hele vejen rundt For dig der kender værdien af og sætter pris på viden Plante & Miljø udtager både almindelige jordprøver samt GPS jordprøver NYT: Du kan nu bestille EM-38 kortlægning Bestil jordprøver hos: Kirsten Mikkelsen kmi@hflc.dk Hanne Futtrup hfn@hflc.dk eller din egen planterådgiver Ved bestilling senest den 12. september 2016 kan du spare startgebyret på 895 kr.
2 Jordprøver dit grundlag for korrekt kalkning og gødskning og dermed for et godt udbytte. Priser fra 8 kr./ha/år Trimning af produktionsapparatet Uafhængigt af afgrødepriser er det vigtigt at kende produktionsapparatets potentiale. Udpines jorden falder indtjeningen og mange andre indsatsfaktorer udnyttes ikke optimalt. I dyrkningsår med lave afgrødepriser som i øjeblikket kan det være fristende at være tilbageholden med både kalkning og supplerende tilførsel af P- og K-gødninger. Denne strategi med deraf øget tæring på jordbankens reserver minder om Storm P og hunden der fodres med sin egen hale. Kalkning Landbrugsjordens optimale reaktionstal kan ikke fastslås som en præcis værdi, men er et kompromis baseret på en lang række forhold, som man bør drøfte med sin planterådgiver. 1. Jordtype og struktur 2. Næringsstoffers tilgængelighed (fosfor, kalium, magnesium, svovl, bor, mangan m.fl.) 3. Afgrødevalg 4. Omsætning af organiske gødning 5. Ukrudtsproblematik 6. Plantesygdomme (kålbrok i raps trives bedst ved lavt reaktionstal, mens kartoffelskurv trivest bedst ved højt reaktionstal) Generelt er der stor risiko for misvækst med udbyttetab til følge, når reaktionstallet er under 5,5 på mineraljorde og 5,0 på humusjorde. Alle rammes af kalksvind! Uden regelmæssig kalkning vil landbrugsjorden forsures og reaktionstallet vil falde til Rt 4-5 svarende til niveauet for udyrkede jorde. Landbrugsjorden forsures naturligt, når kuldioxid (co 2 ) reagerer med jordvæsken og danner kulsyre. Kulsyren reagerer med kalken som efterfølgende udvaskes med overskudsnedbøren som karbonat. Ud over denne naturlige forsuring medfører landbrugets anvendelse af ammonium som kvælstofkilde til en yderligere forsuring, idet ammonium ved omdannelse til nitrat forbruger ca. 3 kg kalk pr. kg kvælstof. Omsætning af husdyrgødning, sur nedbør og vandingsvand indgår også i kalkkrævende processer og øger dermed forsuringen. Forsuring af gylle er en anden proces, som er med til at forsure jorden. Der skal ca. 2,6 kg kalk til at opveje et forbrug på 1 liter svovlsyre. Ved staldforsuring med f.eks. 5 l svovlsyre/tons gylle og udkørsel af 30 tons/ha bruges alene 390 kg kalk/ha/ år! Foto: Seges Fig. 1. Næringsstoffernes tilgængelighed ved forskellige reaktionstal. Jordprøver Tages der jordprøver ca. hvert 5 år, bliver man løbende opdateret på jordens kalk- og næringsstofstatus og kan straks agere, hvis der er kalktrang eller behov for supplerende tilførsel af øvrige næringsstoffer. Antallet af jordprøver vurderes efter arealets størrelse og ensartethed, men et godt udgangspunkt er ca. 5 ha pr. prøve. Med en standard jordprøve får man kendskab til kalkstatus, og næringsstofferne fosfor, kalium og magnesium. Kalktyper Jordbrugskalk er i vores område normalt skrivekridt fra Nordjylland. Det er en blød kalktype med høj reaktivitet og dermed hurtig kalkvirkning. Dog er magnesiumindholdet ubetydeligt. Anvendes primært til vedligeholdelseskalkning eller som supplement til magnesiumkalk når magnesiumbehovet er dækket,
3 men reaktionstallet stadig er for lavt. Pris på jordbrugskalk udspredt er ca kr./ ton (aug. 2016) der kan spredes på 30 meter, hvorved der kan spredes i plejesporerne forår/efterår, når afgrøden er etableret, hvis det ikke nås inden. Dolomitkalk (importeret) er med et magnesiumindhold på 10 % en hovedkilde til magnesiumforsyningen i Danmark. Kalktypen er dog meget hård og tungtopløselig. En fin formaling øger reaktiviteten og dermed kalkvirkningen. Dolomitkalk anvendes med fordel, hvor der et lavt magnesiumtal og et beskedent kalkbehov. Magnesiumkalk er en mekanisk blanding af jordbrugskalk og Dolomitkalk. Magnesiumkalk fås med et indhold på 2,5 eller 5 % magnesium. Magnesiumkalk anvendes for at vedligeholde eller øge jordens magnesiumindhold. Pris på magnesiumkalk udspredt er ca kr./ ton (aug. 2016) Kalkningstidspunkt Optimalt udbringes kalk efter høst og inden etablering af næste afgrøde. Det kan blive vanskeligt at nå forud for vintersæd, men prøverne er også nødvendig for at udarbejde en passende gødningsstrategi. I et tørt efterår, kan der dog fint udbringes moderate mængder kalk til en veletableret vintersædsafgrøde ikke mindst hvis behovet er stort. Kongerslevkalk har i øvrigt udviklet en specialsorteret jordbrugskalk, Priseksempel 8 kr./ha/år På en ejendom med 100 ha udtages som anbefalet en standard jordprøve (Rt, Pt, Kt, Mgt) pr. hver 5 ha svarende til 20 prøver i alt. Med en pris på 200 kr. pr. prøve alt inkl., svarer det til en omkostning på i alt kr. Antages som anbefalet 5-årige udtagningsintervaller, svarer det til en årlig omkostning på blot 8 kr./ha/år. Et meget beskedent beløb for at sikre sig korrekt kalkning og kendskab til jordens næringsstofindhold. GPS contra almindelig jordprøver En almindelig jordprøve er egentlig en prøve af stik fordelt repræsentativt hen over arealet pr. 3-6 ha som sammenblandes og dermed reelt blot viser markens gennemsnitsværdier. Dermed bliver kalkning og gødskning således også blot baseret på gennemsnitsværdier, som ikke tager udgangspunkt i de enkelte markers større eller mindre variation. Er marken større, eller er der stor variation i bonitet og dyrkningshistorik, bør marken i det mindste opdeles i delområder med hver deres jordprøve. Man kan også vælge at tage GPS prøver. Disse udtages systematisk hen over marken med 2 jordprøver pr. ha. Hver prøve dækker et grid på ca. 75 x 75 meter, hvor der tages stik til hver jordprøve. De mange prøver muliggør, at der kan dannes et kort over markens variation i kalkbehov og næringsstoffer (normalt fosfor, kalium og magnesium). Tilbud, priser og bestilling Spar startgebyret, hvis du senest mandag den 12. september 2016 bestiller jordprøver til udtagning i efteråret Hvilke overvejelser skal ligge til grund for min beslutning? For at træffe det rette valg skal man overveje følgende: Varierer jordtypen i mine marker? Har mine marker tidligere været delt? Er der forskellig dyrkningshistorie? Varierer afgrøden uden nogen logisk grund? Kan der svares ja til en af ovennævnte, bør man kraftigt overveje at få udtaget jordprøverne med GPS. Hvad kan jeg bruge resultatet af GPS jordprøver til? Udover at Plante & Miljø selvfølgelig udarbejder en kalkplan og indlæser resultaterne til brug i din gødningsplan for optimering ved gødningsplanlægning,
4 udarbejder vi også et datasæt, som kan bruges til at tildele kalk efter. De mange jordprøver gør det som nævnt muligt at udarbejde et kort over variationen af næringsstoffer og kalkbehov henover marken (se ovenstående eksempel). Ved GPS kalkning tildeles kalken til områder med reelt behov, hvorved overkalkning og de medfølgende problemer med fx manganmangel undgås. Derfor er vigtigheden af korrekt kalktildeling meget værdifuld. Som oftest vil kalkbesparelsen kunne dække merudgiften til GPS jordprøverne. fremgår hvor meget kalk, der skal tilføres den enkelte mark eller område i marken. Analyserne kan præsenteres på kort, hvor du kan få præsenteret analyseresultater samt behov for kalktildeling. Vi sørger også for at analyseresultaterne bliver overført til din mark- og gødningsplan og dermed indgår i de kommende års næringsstofberegninger i gødningsplan. Derved sikres mest mulig nytteværdi af jordprøverne udover kalktildelingen. Analyserapporten Af den medfølgende analyserapport kan man let og hurtigt danne sig et overblik over de enkelte markers kalkbehov og næringsstoftilstand ud fra de farvede symboler, ligesom der naturligvis medfølger kalkplan baseret på både jordtype og dit aktuelle sædskifte. Skal jeg tage GPS prøver hver gang? Som udgangspunkt er GPS prøver noget man kun behøver en gang. Formålet er jo netop at udligne forskellene i marken, hvorefter man normalt vil tage almindelige jordprøver for at holde øje med markens generelle niveau. I særlige tilfælde, med meget store variationer, vil det være aktuelt at følge op med GPS jordprøver igen. Priseksempel GPS 50 kr./ha/år På en ejendom med 100 ha udtages som anbefalet 2 GPS standard jordprøve pr. ha (Rt, Pt, Kt, Mgt). Med en pris på 125 kr. pr. prøve alt inkl., svarer det til en omkostning på i alt kr. Antages som anbefalet 5-årige udtagningsintervaller, svarer det til en årlig omkostning på 50 kr./ha/år. Hertil skal der indregnes en merudgift til spredning på 10 kr./ha/år. Det følger med dine jordprøver Bestilles jordprøverne hos Plante & Miljø, sørger vi for udtagning, registrering og indsendelse af jordprøverne til laboratorium. Hvordan prøverne bedst kan udtages under hensyntagen til bonitet, dyrkningshistorik og evt. pletter med vækstproblemer drøfter vi naturligvis i samarbejde med dig. Vi efterbehandler jordprøver, således at der udarbejdes en analyserapport og kalkningsplan, hvoraf det Oversigten kan indeholde disse symboler: Analysetallet er meget lavt, og der er behov for at gøre noget aktivt for at rette op på problemet. Det meget lave analysetal er udbyttebegrænsende. Analysetallet er lavt, og der vil være behov for at gøre noget aktivt for at rette op på problemet. Det lave analysetal kan være udbyttebegrænsede. Analysetallet ligger fint, og der skal ikke tages Analysetallet er højt, og en yderligere stigning kan for fosfor betyde en øget risiko for tab af Analysetallet er meget højt, hvilket for fosfor kan betide en risiko for tab af næringsstoffer til det omgivende miljø.
5 Kortlægning af jordbundsvariation med EM-38 EM-38 kortlægning giver et billede af, hvor god jorden er til at lede strøm. Under danske forhold er der en god sammenhæng mellem lerindholdet og jordens evne til at lede strøm, og dermed et relativt udtryk for jordbundsvariationen. Holdes jordtemperatur og vandindhold konstant, har udenlandske laboratorieforsøg vist, at over 90 % af variationen i måletallet kan forklares med variationen i lerindholdet. Det giver et rigtigt godt grundlag for at planlægge udtagning af jordprøver og beregne kalkbehov, altså et godt supplement til GPS jordprøver. Hvordan udføres kortlægningen? Kortlægningen med EM-38 foregår ved at trække en slæde med EM-38-sensoren henover marken, hvor der logges en måling af ledningsevnen med en position for hvert sekund. Herved får man rigtig mange målinger af marken (1 måling pr. 5-7 meter svarende til ca. 100 målinger pr. ha). EM-38 kortlægningen foregår ned til en effektiv måledybde på 0,75 m til 1,5 m afhængig af instrumentets orientering. Med afsæt i variationen af jordbundsforholdene varieres afstanden mellem kørersporerne mellem meter, og med en hastighed op til km/t. Det giver et meget deltaljeret kort over markens ledningsevne og relative jordbundsvariation, og kortlægningen kan bruges fremadrettet, da værdierne i jord normalt ændre sig meget langsomt over tid. Hvor er det relevant? EM-38 kortlægning giver rigtig god mening, hvor der er jordbundsvariationer at afdække, bl.a. i morænejorde. Er jorden meget ensartet, vil udbyttet af EM38 kortlægning være mere begrænset. Hvad kræver det? Bemærk, at der normalt ikke udføres EM-38 kortlægning, før jorden er tilstrækkelig vandmættet, normalt i perioden fra november-april. Foretages der EM-38 kortlægningen, hvor der er varierende fugtighedsforhold i jordbunden (maj-oktober), kan det give udsving i den målte ledningsevne, da vand- og lerindholdet har betydningen for målingen af ledningsevnen. Dit forventede udbytte Udover de omtalte fordele i forhold til udtagning af jordprøver, beregning af kalktildeling, giver EM-38 kortlægningen også et glimrende datasæt, der kan bruges i sammenhæng med andre data, så som udbyttekort, behov for markvanding. Herudover er der stor forventning til samkøring af forskellige data, bl.a. fra sensorer, hvor data fra EM-38 kortlægning kan være et centralt element. Hvad følger med? Kortlægning af marker med EM-38 udstyr. 2 referenceprøver pr. mark analyseret for lerprocent og ledningsevne (Lt). Kort over den relative jordbundsvariation ved ledningsevne. Pris og forbehold Prisen for EM-38 kortlægning kan ses nedenfor, hvor ovenstående medfølger. Omkostningen kan betragtes som en engangsomkostning, da jordtypesammensætningen ændre sig meget langsomt over tid. Vi forbeholder os ret til at samle arealer, før kortlægningen gennemføres.
6 Priser for jordprøver pr. august 2016 Udover de angivne analyser nedenfor, kan der også bestilles andre analyser. Spørg nærmere. Du kan bestille dine jordprøver hos din planterådgiver, eller ved at henvende dig til en af vore sekretærer: Kirsten Mikkelsen, eller tlf Hanne Futtrup, eller tlf Venlig hilsen Heden & Fjorden Plante & Miljø Tlf Tilbud, priser og bestilling Spar startgebyret, hvis du senest mandag den 12. september 2016 bestiller jordprøver til udtagning i efteråret Priser for jordprøver pr. august 2016 Analyser Udtaget og efterbehandlet Selvudtaget og efterbehandlet GPS jordprøver** Grundbeløb 895 kr.* 450 kr. 895 kr.* Pakke (Rt, Pt, Kt, Mgt) 200 kr. 150 kr. 125 kr. Kobbertal (Cut) 100 kr. 100 kr. 45 kr. Total N (Brug med 2,3 DE/ha) 100 kr. 100 kr. 100 kr. EM-38 kortlægning 120 kr./ha *Tilbud gælder til 12/ ** Forudsætter 2 prøver pr. ha
Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet.
Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Forbruget af kalk er siden midten af firserne faldet drastisk. Årsagen til det faldende forbrug skal bl.a. ses i sammenhæng med
Læs mereResultat af jordanalyser
Harald Skov Medlemsnr.: 75802223 Ildvedvej 6 Cvr.nr.: 18705141 7160 Tørring Telefon: 75802223 Email: Resultat af jordanalyser Hermed foreligger analyseresultater af jordprøver udtaget på din bedrift den.
Læs mereJordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?
Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater
Læs mereModellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag):
Kalkmodel Beregningsmodellen for kalk er udviklet af Landbrugets Rådgivningscenter. Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag): Pos. Rt Pos. Jb Positionsbestemt reaktionstal.
Læs mereJordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst
Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst Kalk et multifunktionelt næringsstof Landbrugsjorden skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte, kvalitet og jordstruktur, da dyrkningen til stadighed
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereGødningslære B. Find hjemmesiden: Vælg student login øverst til højre. Skriv koden: WXMITP5PS. og derefter dit navn
En lille quiz.for de nye og de gamle Find hjemmesiden: www.socrative.com Vælg student login øverst til højre Skriv koden: WXMITP5PS og derefter dit navn Gødningstyper: Grundgødning Højt indhold af et eller
Læs mereGødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe
Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater
Læs mereGrundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:
Grundlæggende gødningslære Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Urin-plet Under 130 kg gødning /ha giver ofte leopardpletter Leopard-pletter Spredning til kant Gødning det stærkeste værktøj!
Læs mereMikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet
Mikronæringsstoffer Planter i balance giver udbytte og kvalitet Næringsstoffer Næringsstoffer er nødvendige Tilførsel af plantenæringsstoffer er en nødvendig forudsætning for at skabe et højt udbytte og
Læs mereJeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede
Læs mereTEMA: Jordprøver. Jordprøver er den sikre vej mod optimal vækst og høje udbytter
TEMA: Jordprøver Jordprøver er den sikre vej mod optimal vækst og høje udbytter grobund TEMA JORDPRØVER Hver anden kalker Halvdelen af landmændene får aldrig eller alt for sjældent Lilli Snekmose Redaktør
Læs merePositionsbestemt kalkning - fra overvejelse til handling
22. november 2002 Positionsbestemt kalkning - fra overvejelse til handling I det følgende gennemgås, hvordan marker kan kalkes positionsbestemt. Det første der skal tages stilling til er om kalkbehovet
Læs mereTildeling af Magnesium ved dyrkning af stivelseskartofler. Delrapport 2018 AKV Langholt
Tildeling af Magnesium ved dyrkning af stivelseskartofler Delrapport 2018 AKV Langholt Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...
Læs mereGrønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11
Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består
Læs mereGØDSKNING OG VÆKSTREGULERING
GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING Indeholder uddrag fra SEGES Per Skodborg Nielsen, planterådgiver UDFASNING AF UNDERGØDSKNING RÅPROTEIN I KORN 1998-2015 MERVÆRDI AF 1 % MERE PROTEIN Kr. pr. 100 kg Soya Hvedepris,kr.
Læs mereGødskning efter Ligevægtsprincippet
Gødskning efter Ligevægtsprincippet Et spørgsmål om balance Vagn Lundsteen, fagpolitisk rådgiver Landsforening for Bæredygtigt Landbrug Direktør i AgroBalance Planteavlsrådgiver i AgroPro Sjælland Et spørgsmål
Læs mereAvlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt
Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere
Læs mereTilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor
Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse
Læs mereSvovl. I jorden. I husdyrgødning
Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser
Læs mereGødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug
Gødningsaktuelt Nr. 2 marts 2014 1. årgang www.yara.dk Gødskningsstrategi for vinterhvede Den tidlige vækststart giver en lang vækstsæson, det øger gevinsten ved delt gødskning. Gødskning af frøgræs Som
Læs mereØkologisk vinterraps
Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer
Læs mereGødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger. Kristian Elkjær Planter & Miljø
Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger Kristian Elkjær Planter & Miljø Agenda Gødning Fosfortildeling Kalium/magnesiumforhold Mikronæringsstoffer Planteanalyser (samarbejde med lokale avlere)
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereStatusrapport vedrørende kalkning 1. Statusrapport vedrørende. Kalkning. LandboCentrum. Kalkudbringning. Billedet er venligst udlånt af Anette Ilsøe
Statusrapport vedrørende kalkning 1 Statusrapport vedrørende Kalkning LandboCentrum Forsidebillede: Kalkudbringning. Billedet er venligst udlånt af Anette Ilsøe Rapporten afsluttet: April 2001 Redaktion:
Læs mereTabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.
Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel
Læs merePræcisionsjordbrug. - jordbundskortlægning og tildelingsplaner. BJ-Agro s Planteavlsdag den 14. januar Agronom Casper Szilas GPS Agro
Præcisionsjordbrug - jordbundskortlægning og tildelingsplaner BJ-Agro s Planteavlsdag 2019 den 14. januar 2019 Agronom Casper Szilas GPS Agro Præcisionsjordbrug Jordbundskemi og -geografi Jordbundskortlægning
Læs mereGødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler
Gødskning af stivelseskartofler Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Det handler om balance Minimumsloven Kvælstof Væsentlig bestanddel (protein, klorofyl) Afgørende for knoldudbyttet
Læs merePlantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning
Plantenæringsstoffer -mangel Næringsstof tilgængelighed Næringsstof tilgængelighed i jorden, påvirkes for en række næringsstoffer af jordes surhedsgrad. Rigtig reaktionstal sikre optimal optagelse. Mobilisering
Læs mereHvemer GemidanA/S? Gemidans koncept bygger på en mobil maskinpark: Vi kommertil affaldet ikke omvendt
Hvemer GemidanA/S? Gemidan A/S er en entreprenør og ingeniørvirksomhedder har specialiseretsig i miljø, genbrug, genanvendelseog miljøsparring. Virksomhedenhar eksisteret siden 1988 og har igennem årene
Læs mereGødningsaktuelt. Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger. Startgødskning til majs. YaraVita Gramitrel. Tid til Brassitrel Pro
Gødningsaktuelt Nr. 4 april 2014 1. årgang www.yara.dk Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger YaraVita Gramitrel En harmonisk forsyning med alle næringsstoffer er grundlaget for en optimal
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse
Læs mereHvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereBeretning. Nr Projektet titel Næringsstofbalancer, gødningsnormer samt jord- og planteanalyser. 2. Projektperiode. Projektstart: Januar 2010
Beretning Nr. 05 1. Projektet titel Næringsstofbalancer, gødningsnormer samt jord- og planteanalyser 2. Projektperiode Projektstart: Januar 2010 Projektafslutning: December 2010 3. Sammendrag af formål,
Læs mereLars Vittrup-Pedersen
Lars Vittrup-Pedersen Markvandring tirsdag den 2. juni 2015 Lars Vittrup-Pedersen Lars Vittrup-Pedersen har dyrket nordmannsgran til juletræer for egen regning siden 78. I dag udgør arealet med nordmannsgran
Læs mereAppendix D: Introduktion til ph
Appendix D: Introduktion til ph Landbruget har længe haft problemer med ammoniak emission i stalden, tanken og i marken. Der er basalt set to faktorer der spiller ind i hvor stor emissionen er, ph i gyllen
Læs mereAfgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereFosfor det er noget vi mangler
Fosfor det er noget vi mangler Et makronæringsstof, der opfører sig som et mikronæringsstof Livsvigtig for alle levende organismer Fosforregler Fosforregulering har erstattet arealkrav til husdyr Fosforloftet
Læs mereSpark afgrøden i gang!
Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget
Læs mereKend din jord det er vigtigt! BJ-Agro Kartoffeldag 9/ v. Benny Jensen BJ-Agro ApS, Hovborg
Kend din jord det er vigtigt! BJ-Agro Kartoffeldag 9/2-2018 v. Benny Jensen BJ-Agro ApS, Hovborg Agenda 1. Lidt om jordens frugtbarhed 2. Hvad gør vi ved de mange skader fra 2017? 3. Jordprøver hvordan
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereGødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE
Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Baggrund Adskillige ældre undersøgelser Udelukkende grenkransgrene
Læs mereVejledning til pilotprojektordning om præcisionslandbrug
Vejledning til pilotprojektordning om præcisionslandbrug Januar 2018 Vejledning til pilotprojektordning om præcisionslandbrug Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen 2018 Foto: Colourbox.dk
Læs mereHVORDAN GIK HVEDEKAMPEN?
HVORDAN GIK HVEDEKAMPEN? Forskel på succes og fiasko i hvededyrkning hvad er det lige der gør, at man tjener penge? v/lars Skovgaard Larsen, lsl@vkst.dk Resultater VKST-konkurrence Firma Sort Kg N pr.ha
Læs mereI EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?
Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt
Læs mereNUTHY WP1. Næringsstofbalancer i økologiske vårbygmarker
Næringsstofbalancer i økologiske vårbygmarker Af Margrethe Askegaard, Ecoviden, og Sven Hermansen, SEGES Første års undersøgelser i økologisk vårbyg viser at kvælstof er udbyttebegrænsende, at koncentrationen
Læs mereFigur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.
Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører
Læs mereRoerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES
Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES Roer kvælstofudvaskning og klimaaftryk Forsøg med måling af udvaskning sådan virker sugeceller Udvaskning fra roer i forhold til andre afgrøder
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereAlbrecht jordanalyser nøglen ligger i balancen Af Martin Beck
Albrecht jordanalyser nøglen ligger i balancen Af Martin Beck Introduktion William Albrecht var forsker på universitet i Missouri i USA. I 60 erne og 70 erne udgav han de såkaldt Albrecht Papers, hvoraf
Læs mereHvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab
AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for
Læs mereEmissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.
Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne. Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO
Læs mereStatus på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker
Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder
Læs mereDanmarks salg af handelsgødning
Danmarks salg af handelsgødning 2008/2009 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2010
Læs mereKim Bøhne Markvandring onsdag den 3. juni 2015
Kim Bøhne Markvandring onsdag den 3. juni 2015 Kim Bøhne Kim Bøhne startede i 1982, som skovarbejder i lokalområdet hvor interessen for juletræer hurtig blev vakt. Her så han hurtigt, at juletræer kunne
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereTemadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard:
Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard: avv@vfl.dk Gylleforsuring og designergylle N-Udnyttelse: Under hvilke betingelser er der bonus? Fordele og Ulemper Syreforbrug og ph-krav
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereBANERAPPORT GREVE GOLFKLUB, 17. JUNI 2018
BANERAPPORT GREVE GOLFKLUB, 17. JUNI 2018 INTRODUKTION Mødedato og tidspunkt: 11. maj 2018, kl. 09.00-11.00 Deltagere: Søren Christensen, Chefgreenkeeper, Greve Golfklub GGK Thomas Jepsen, Banekonsulent,
Læs mereHvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?
Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker
Læs mereUdnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali. Rapport AKV Langholt
Udnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali Rapport 2017-2018 AV Langholt Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...
Læs mereTIL GAVN FOR GARTNERE. ph -styring. Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen
ph -styring Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen ph-styring Hvorfor er ph så vigtigt? ph har betydning for plantens muligheder til at optage næringsstoffer og regulere optagelsen
Læs mereHvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session januar 2019
Hvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session 32. 15. januar 2019 Procent konsulenter De vigtigste udbyttebegrænsende faktorer 16 14 12 10
Læs mereFremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen
Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen Lidt om LMO planteavl 45 planteavlskonsulenter Mark- og gødningsplan EU-ansøgning Markbesøg
Læs mereAfprøvning af automatisk jordprøveudtager med on-line bestemmelse af ph
Afprøvning af automatisk jordprøveudtager med on-line bestemmelse af ph 2 Afprøvning af automatisk jordprøveudtager med on-line bestemmelse af ph Leif Knudsen og Rita Hørfarter, Dansk Landbrugsrådgivning,
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3
Læs mereSalg af handelsgødning i Danmark 2016/2017
Salg af handelsgødning i Danmark 2016/2017 Juli 2018 Salg af handelsgødning i Danmark 2016/2017 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2018 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereGødningsanbefalinger til nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Claus Jerram Christensen
Gødningsanbefalinger til nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Claus Jerram Christensen Forskellige anbefalinger til nordmannsgran og nobilis Vækst følger en S-kurve Stigningsdel: Juletræer og yngre
Læs mereVedr.: Høring over udkast til ændret husdyrgødningsbekendtgørelse (justering af vilkår for kvægundtagelsesbrug) J.nr
Miljø- og Fødevareministeriet Departementet Erhvervsregulering mfvm@mfvm.dk Danmarks Jægerforbund Molsvej 34 8410 Rønde Tlf. + 45 88 88 75 00 post@jaegerne.dk CRV-nr. 15 79 61 46 Vedr.: Høring over udkast
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU
N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Oversigt Nitratudvaskning NLES4 modellen Regionale udvaskningsberegninger Nationale
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST SOLLYS VAND ILT (O2) KULDIOXID (CO2) FOSFOR MICRONÆRINGSSTOFFER KVÆLSTOF Biogødning indeholder værdifulde næringsstoffer
Læs mereGødskning af kartofler
Gødskning af kartofler 1. april 1. maj 1. juni 1. juli 1. august 1. september Hvorfor så lav stivelse i 2018? Nye muligheder i bladanalyser og bladgødskning v. Ole Munk Truelsen, BJ-Agro Hvad er optimale
Læs mereUdkærsvej 15 Skejby DK-8200 Århus N Tlf. 87 40 50 00 Fax 87 40 50 10. Analysedatabase. Analyse og specifikation
2009 Udkærsvej 15 Skejby DK-8200 Århus N Tlf. 87 40 50 00 Fax 87 40 50 10 Analysedatabase Analyse og specifikation Side 1 af 41 Claus Jeppesen Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Indledning 1.1 Baggrund
Læs mereNLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)
NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) Christen D. Børgesen. Agroøkologi, AU Jørgen E. Olesen. Agroøkologi, AU Peter Sørensen. Agroøkologi, AU Gitte Blicher-Mathisen. Bioscience, AU Kristian M.
Læs mereResultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her)
Gødevand i æbler, resultater af projekt 2011 Formål at optimere ressourceforbrug og minimere næringsstofudvaskning gennem demonstration af gødevanding og optimeret brug af mikronæringsstoffer i æbler Baggrund
Læs mereBJ-Agro Kartoffeldag 2019 Erfaringer og muligheder med præcisionsteknologi i kartofler. 7. Februar 2019
BJ-Agro Kartoffeldag 2019 Erfaringer og muligheder med præcisionsteknologi i kartofler 7. Februar 2019 Emner Hvor står vi i kartoffelbranchen i forhold til præcisionslandbrug Jordfugtsmåler Logning af
Læs mereSydsvenske erfaringer med etablering og gødskning af vinterraps
Sydsvenske erfaringer med etablering og gødskning af vinterraps Gødskning af vinterraps om efteråret Kvælstof er rapsens vigtigste næringsstof Korrekt tildeling af kvælstof giver højere olieudbytte God
Læs mereMangan. Anbefaling. Afgrødernes følsomhed
Side 1 af 8 Mangan Manganmangel er meget udbredt i Danmark i mange afgrøder. Manganmangel kan resultere i store udbyttetab navnlig i vinterbyg og vinterhvede, hvor det kan forårsage udvintring. Forebyggelse
Læs mereEffekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift
Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug På fem udvalgte arealer i området omkring Rødding sø er der udført jordanalyser, målt
Læs mereVækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD
Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD NYE LØSNINGER PÅ DANSK JORD PLACÉR GØDNINGEN, OG DINE AFGRØDER VIL TAKKE DIG! dan GØDNING A/S Dan Gødning fordi Med flydende DanGødning
Læs mereFULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016
FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning, som er finansieret af:
Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning 2013 Det nedenstående materiale er del af projekt Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning, som er
Læs mereSTYRK DIN BUNDLINJE I PLANTEAVLEN. Styrk dit beslutningsgrundlag med DBII Tjek Mark og Maskinanalyse Peter Balslev, planteavlskonsulent
STYRK DIN BUNDLINJE I PLANTEAVLEN Styrk dit beslutningsgrundlag med DBII Tjek Mark og Maskinanalyse Peter Balslev, planteavlskonsulent Definition DBII Tjek Mark DBII Udbytte (kerne/frø) * Salgspris (Kornbasens
Læs mereAfgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet
Afgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet Inger Bertelsen LMO, Asmildklostervej 11, Viborg, 8. april 2014 Hotel Skibelund Krat 9. april 2014 Løs udfordringerne det rigtige sted
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU
NLES3 og NLES4 modellerne Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Indhold Modelstruktur NLES4 og NLES3 Udvaskning beregnet med NLES4 og NLES3 Marginaludvaskningen Empirisk N
Læs mereDYRKNING Kulturstart: Jordprøver afgør, hvor mange tons dolomitkalk vi spreder pr./ha. Vi nyplanter kun afdriftarealer med knusning til jordoverflade.
Markvandring onsdag den 1. juni 2016 BRØDRENE PÅ NABOGÅRDENE Overgaard I/S indehaves af Bjarne og Henning Overgaard Pedersen. Vi er brødre og bor på hver vores gård, nabo til hinanden. Vi har begge juletræsproduktion
Læs mereDanmarks forbrug af handelsgødning 2002/03 (1/8-31/7)
Danmarks forbrug af handelsgødning 2002/03 (1/8-31/7) Danmarks forbrug af handelsgødning 2002/03 er vist i nedenstående tabel 1, hvor forbruget af de enkelte gødninger er angivet i 1.000. Til belysning
Læs mereMaglesø Plantage Ebbe Bach
Maglesø Plantage Ebbe Bach Markvandring torsdag den 26. maj 2016 Om Maglesø Plantage Produktionen blev grundlagt for 55 år siden, hvor Ebbes far Niels Bach Nielsen startede med at plante rødgran. Det primære
Læs mereGødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L
Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning
Læs mereØkonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen
Økonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen Tørken 2018 Vanding 10. juli Tørkeramt vårbyg 5. maj Vårbyg 12. juli Rughøst 25. juli Tørkeskadet rug 9. juni Foto: Per Skodborg Nielsen
Læs mereDerfor skal du bruge HAVE-/PARKKOMPOST
Derfor skal du bruge HAVE-/PARKKOMPOST DERFOR SKAL DU BRUGE HAVE-/PARKKOMPOST Udgivet af Økologisk Landsforening 2018 Forfatter Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark Redigering og korrektur Janne
Læs mereph regulering hvor kan det gå galt?
ph regulering hvor kan det gå galt? Jordbærtemadagen den 18. januar 2013 Anne Krogh Larsen akl@vfl.dk 21631261 ph - i praksis Hvorfor er ph så vigtigt? ph har betydning for plantens muligheder til at optage
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 34
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 34 Side 1 af 12 Onsdag var årets største høstdag! I går var vist årets største høstdag
Læs mereFAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren?
FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? 1. SyreN system er bygget til eftermontage på en gyllevogn. Der er ganske enkelt ikke andre steder hvor den kan sidde. 2. For at undgå at
Læs mere