Plante & Miljø udtager både almindelige jordprøver samt GPS jordprøver NYT: Du kan nu bestille EM-38 kortlægning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Plante & Miljø udtager både almindelige jordprøver samt GPS jordprøver NYT: Du kan nu bestille EM-38 kortlægning"

Transkript

1 For dig der tager din jord alvorlig For dig der ikke vil kalke i blinde For dig der vil sikre optimale dyrkningsforhold For dig der går efter højere udbytter For dig der vil kende markernes næringsstofindhold For dig der vil optimere markdriften hele vejen rundt For dig der kender værdien af og sætter pris på viden Plante & Miljø udtager både almindelige jordprøver samt GPS jordprøver NYT: Du kan nu bestille EM-38 kortlægning Bestil jordprøver hos: Kirsten Mikkelsen kmi@hflc.dk Hanne Futtrup hfn@hflc.dk eller din egen planterådgiver Ved bestilling senest den 12. september 2016 kan du spare startgebyret på 895 kr.

2 Jordprøver dit grundlag for korrekt kalkning og gødskning og dermed for et godt udbytte. Priser fra 8 kr./ha/år Trimning af produktionsapparatet Uafhængigt af afgrødepriser er det vigtigt at kende produktionsapparatets potentiale. Udpines jorden falder indtjeningen og mange andre indsatsfaktorer udnyttes ikke optimalt. I dyrkningsår med lave afgrødepriser som i øjeblikket kan det være fristende at være tilbageholden med både kalkning og supplerende tilførsel af P- og K-gødninger. Denne strategi med deraf øget tæring på jordbankens reserver minder om Storm P og hunden der fodres med sin egen hale. Kalkning Landbrugsjordens optimale reaktionstal kan ikke fastslås som en præcis værdi, men er et kompromis baseret på en lang række forhold, som man bør drøfte med sin planterådgiver. 1. Jordtype og struktur 2. Næringsstoffers tilgængelighed (fosfor, kalium, magnesium, svovl, bor, mangan m.fl.) 3. Afgrødevalg 4. Omsætning af organiske gødning 5. Ukrudtsproblematik 6. Plantesygdomme (kålbrok i raps trives bedst ved lavt reaktionstal, mens kartoffelskurv trivest bedst ved højt reaktionstal) Generelt er der stor risiko for misvækst med udbyttetab til følge, når reaktionstallet er under 5,5 på mineraljorde og 5,0 på humusjorde. Alle rammes af kalksvind! Uden regelmæssig kalkning vil landbrugsjorden forsures og reaktionstallet vil falde til Rt 4-5 svarende til niveauet for udyrkede jorde. Landbrugsjorden forsures naturligt, når kuldioxid (co 2 ) reagerer med jordvæsken og danner kulsyre. Kulsyren reagerer med kalken som efterfølgende udvaskes med overskudsnedbøren som karbonat. Ud over denne naturlige forsuring medfører landbrugets anvendelse af ammonium som kvælstofkilde til en yderligere forsuring, idet ammonium ved omdannelse til nitrat forbruger ca. 3 kg kalk pr. kg kvælstof. Omsætning af husdyrgødning, sur nedbør og vandingsvand indgår også i kalkkrævende processer og øger dermed forsuringen. Forsuring af gylle er en anden proces, som er med til at forsure jorden. Der skal ca. 2,6 kg kalk til at opveje et forbrug på 1 liter svovlsyre. Ved staldforsuring med f.eks. 5 l svovlsyre/tons gylle og udkørsel af 30 tons/ha bruges alene 390 kg kalk/ha/ år! Foto: Seges Fig. 1. Næringsstoffernes tilgængelighed ved forskellige reaktionstal. Jordprøver Tages der jordprøver ca. hvert 5 år, bliver man løbende opdateret på jordens kalk- og næringsstofstatus og kan straks agere, hvis der er kalktrang eller behov for supplerende tilførsel af øvrige næringsstoffer. Antallet af jordprøver vurderes efter arealets størrelse og ensartethed, men et godt udgangspunkt er ca. 5 ha pr. prøve. Med en standard jordprøve får man kendskab til kalkstatus, og næringsstofferne fosfor, kalium og magnesium. Kalktyper Jordbrugskalk er i vores område normalt skrivekridt fra Nordjylland. Det er en blød kalktype med høj reaktivitet og dermed hurtig kalkvirkning. Dog er magnesiumindholdet ubetydeligt. Anvendes primært til vedligeholdelseskalkning eller som supplement til magnesiumkalk når magnesiumbehovet er dækket,

3 men reaktionstallet stadig er for lavt. Pris på jordbrugskalk udspredt er ca kr./ ton (aug. 2016) der kan spredes på 30 meter, hvorved der kan spredes i plejesporerne forår/efterår, når afgrøden er etableret, hvis det ikke nås inden. Dolomitkalk (importeret) er med et magnesiumindhold på 10 % en hovedkilde til magnesiumforsyningen i Danmark. Kalktypen er dog meget hård og tungtopløselig. En fin formaling øger reaktiviteten og dermed kalkvirkningen. Dolomitkalk anvendes med fordel, hvor der et lavt magnesiumtal og et beskedent kalkbehov. Magnesiumkalk er en mekanisk blanding af jordbrugskalk og Dolomitkalk. Magnesiumkalk fås med et indhold på 2,5 eller 5 % magnesium. Magnesiumkalk anvendes for at vedligeholde eller øge jordens magnesiumindhold. Pris på magnesiumkalk udspredt er ca kr./ ton (aug. 2016) Kalkningstidspunkt Optimalt udbringes kalk efter høst og inden etablering af næste afgrøde. Det kan blive vanskeligt at nå forud for vintersæd, men prøverne er også nødvendig for at udarbejde en passende gødningsstrategi. I et tørt efterår, kan der dog fint udbringes moderate mængder kalk til en veletableret vintersædsafgrøde ikke mindst hvis behovet er stort. Kongerslevkalk har i øvrigt udviklet en specialsorteret jordbrugskalk, Priseksempel 8 kr./ha/år På en ejendom med 100 ha udtages som anbefalet en standard jordprøve (Rt, Pt, Kt, Mgt) pr. hver 5 ha svarende til 20 prøver i alt. Med en pris på 200 kr. pr. prøve alt inkl., svarer det til en omkostning på i alt kr. Antages som anbefalet 5-årige udtagningsintervaller, svarer det til en årlig omkostning på blot 8 kr./ha/år. Et meget beskedent beløb for at sikre sig korrekt kalkning og kendskab til jordens næringsstofindhold. GPS contra almindelig jordprøver En almindelig jordprøve er egentlig en prøve af stik fordelt repræsentativt hen over arealet pr. 3-6 ha som sammenblandes og dermed reelt blot viser markens gennemsnitsværdier. Dermed bliver kalkning og gødskning således også blot baseret på gennemsnitsværdier, som ikke tager udgangspunkt i de enkelte markers større eller mindre variation. Er marken større, eller er der stor variation i bonitet og dyrkningshistorik, bør marken i det mindste opdeles i delområder med hver deres jordprøve. Man kan også vælge at tage GPS prøver. Disse udtages systematisk hen over marken med 2 jordprøver pr. ha. Hver prøve dækker et grid på ca. 75 x 75 meter, hvor der tages stik til hver jordprøve. De mange prøver muliggør, at der kan dannes et kort over markens variation i kalkbehov og næringsstoffer (normalt fosfor, kalium og magnesium). Tilbud, priser og bestilling Spar startgebyret, hvis du senest mandag den 12. september 2016 bestiller jordprøver til udtagning i efteråret Hvilke overvejelser skal ligge til grund for min beslutning? For at træffe det rette valg skal man overveje følgende: Varierer jordtypen i mine marker? Har mine marker tidligere været delt? Er der forskellig dyrkningshistorie? Varierer afgrøden uden nogen logisk grund? Kan der svares ja til en af ovennævnte, bør man kraftigt overveje at få udtaget jordprøverne med GPS. Hvad kan jeg bruge resultatet af GPS jordprøver til? Udover at Plante & Miljø selvfølgelig udarbejder en kalkplan og indlæser resultaterne til brug i din gødningsplan for optimering ved gødningsplanlægning,

4 udarbejder vi også et datasæt, som kan bruges til at tildele kalk efter. De mange jordprøver gør det som nævnt muligt at udarbejde et kort over variationen af næringsstoffer og kalkbehov henover marken (se ovenstående eksempel). Ved GPS kalkning tildeles kalken til områder med reelt behov, hvorved overkalkning og de medfølgende problemer med fx manganmangel undgås. Derfor er vigtigheden af korrekt kalktildeling meget værdifuld. Som oftest vil kalkbesparelsen kunne dække merudgiften til GPS jordprøverne. fremgår hvor meget kalk, der skal tilføres den enkelte mark eller område i marken. Analyserne kan præsenteres på kort, hvor du kan få præsenteret analyseresultater samt behov for kalktildeling. Vi sørger også for at analyseresultaterne bliver overført til din mark- og gødningsplan og dermed indgår i de kommende års næringsstofberegninger i gødningsplan. Derved sikres mest mulig nytteværdi af jordprøverne udover kalktildelingen. Analyserapporten Af den medfølgende analyserapport kan man let og hurtigt danne sig et overblik over de enkelte markers kalkbehov og næringsstoftilstand ud fra de farvede symboler, ligesom der naturligvis medfølger kalkplan baseret på både jordtype og dit aktuelle sædskifte. Skal jeg tage GPS prøver hver gang? Som udgangspunkt er GPS prøver noget man kun behøver en gang. Formålet er jo netop at udligne forskellene i marken, hvorefter man normalt vil tage almindelige jordprøver for at holde øje med markens generelle niveau. I særlige tilfælde, med meget store variationer, vil det være aktuelt at følge op med GPS jordprøver igen. Priseksempel GPS 50 kr./ha/år På en ejendom med 100 ha udtages som anbefalet 2 GPS standard jordprøve pr. ha (Rt, Pt, Kt, Mgt). Med en pris på 125 kr. pr. prøve alt inkl., svarer det til en omkostning på i alt kr. Antages som anbefalet 5-årige udtagningsintervaller, svarer det til en årlig omkostning på 50 kr./ha/år. Hertil skal der indregnes en merudgift til spredning på 10 kr./ha/år. Det følger med dine jordprøver Bestilles jordprøverne hos Plante & Miljø, sørger vi for udtagning, registrering og indsendelse af jordprøverne til laboratorium. Hvordan prøverne bedst kan udtages under hensyntagen til bonitet, dyrkningshistorik og evt. pletter med vækstproblemer drøfter vi naturligvis i samarbejde med dig. Vi efterbehandler jordprøver, således at der udarbejdes en analyserapport og kalkningsplan, hvoraf det Oversigten kan indeholde disse symboler: Analysetallet er meget lavt, og der er behov for at gøre noget aktivt for at rette op på problemet. Det meget lave analysetal er udbyttebegrænsende. Analysetallet er lavt, og der vil være behov for at gøre noget aktivt for at rette op på problemet. Det lave analysetal kan være udbyttebegrænsede. Analysetallet ligger fint, og der skal ikke tages Analysetallet er højt, og en yderligere stigning kan for fosfor betyde en øget risiko for tab af Analysetallet er meget højt, hvilket for fosfor kan betide en risiko for tab af næringsstoffer til det omgivende miljø.

5 Kortlægning af jordbundsvariation med EM-38 EM-38 kortlægning giver et billede af, hvor god jorden er til at lede strøm. Under danske forhold er der en god sammenhæng mellem lerindholdet og jordens evne til at lede strøm, og dermed et relativt udtryk for jordbundsvariationen. Holdes jordtemperatur og vandindhold konstant, har udenlandske laboratorieforsøg vist, at over 90 % af variationen i måletallet kan forklares med variationen i lerindholdet. Det giver et rigtigt godt grundlag for at planlægge udtagning af jordprøver og beregne kalkbehov, altså et godt supplement til GPS jordprøver. Hvordan udføres kortlægningen? Kortlægningen med EM-38 foregår ved at trække en slæde med EM-38-sensoren henover marken, hvor der logges en måling af ledningsevnen med en position for hvert sekund. Herved får man rigtig mange målinger af marken (1 måling pr. 5-7 meter svarende til ca. 100 målinger pr. ha). EM-38 kortlægningen foregår ned til en effektiv måledybde på 0,75 m til 1,5 m afhængig af instrumentets orientering. Med afsæt i variationen af jordbundsforholdene varieres afstanden mellem kørersporerne mellem meter, og med en hastighed op til km/t. Det giver et meget deltaljeret kort over markens ledningsevne og relative jordbundsvariation, og kortlægningen kan bruges fremadrettet, da værdierne i jord normalt ændre sig meget langsomt over tid. Hvor er det relevant? EM-38 kortlægning giver rigtig god mening, hvor der er jordbundsvariationer at afdække, bl.a. i morænejorde. Er jorden meget ensartet, vil udbyttet af EM38 kortlægning være mere begrænset. Hvad kræver det? Bemærk, at der normalt ikke udføres EM-38 kortlægning, før jorden er tilstrækkelig vandmættet, normalt i perioden fra november-april. Foretages der EM-38 kortlægningen, hvor der er varierende fugtighedsforhold i jordbunden (maj-oktober), kan det give udsving i den målte ledningsevne, da vand- og lerindholdet har betydningen for målingen af ledningsevnen. Dit forventede udbytte Udover de omtalte fordele i forhold til udtagning af jordprøver, beregning af kalktildeling, giver EM-38 kortlægningen også et glimrende datasæt, der kan bruges i sammenhæng med andre data, så som udbyttekort, behov for markvanding. Herudover er der stor forventning til samkøring af forskellige data, bl.a. fra sensorer, hvor data fra EM-38 kortlægning kan være et centralt element. Hvad følger med? Kortlægning af marker med EM-38 udstyr. 2 referenceprøver pr. mark analyseret for lerprocent og ledningsevne (Lt). Kort over den relative jordbundsvariation ved ledningsevne. Pris og forbehold Prisen for EM-38 kortlægning kan ses nedenfor, hvor ovenstående medfølger. Omkostningen kan betragtes som en engangsomkostning, da jordtypesammensætningen ændre sig meget langsomt over tid. Vi forbeholder os ret til at samle arealer, før kortlægningen gennemføres.

6 Priser for jordprøver pr. august 2016 Udover de angivne analyser nedenfor, kan der også bestilles andre analyser. Spørg nærmere. Du kan bestille dine jordprøver hos din planterådgiver, eller ved at henvende dig til en af vore sekretærer: Kirsten Mikkelsen, eller tlf Hanne Futtrup, eller tlf Venlig hilsen Heden & Fjorden Plante & Miljø Tlf Tilbud, priser og bestilling Spar startgebyret, hvis du senest mandag den 12. september 2016 bestiller jordprøver til udtagning i efteråret Priser for jordprøver pr. august 2016 Analyser Udtaget og efterbehandlet Selvudtaget og efterbehandlet GPS jordprøver** Grundbeløb 895 kr.* 450 kr. 895 kr.* Pakke (Rt, Pt, Kt, Mgt) 200 kr. 150 kr. 125 kr. Kobbertal (Cut) 100 kr. 100 kr. 45 kr. Total N (Brug med 2,3 DE/ha) 100 kr. 100 kr. 100 kr. EM-38 kortlægning 120 kr./ha *Tilbud gælder til 12/ ** Forudsætter 2 prøver pr. ha

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet.

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Forbruget af kalk er siden midten af firserne faldet drastisk. Årsagen til det faldende forbrug skal bl.a. ses i sammenhæng med

Læs mere

Resultat af jordanalyser

Resultat af jordanalyser Harald Skov Medlemsnr.: 75802223 Ildvedvej 6 Cvr.nr.: 18705141 7160 Tørring Telefon: 75802223 Email: Resultat af jordanalyser Hermed foreligger analyseresultater af jordprøver udtaget på din bedrift den.

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag):

Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag): Kalkmodel Beregningsmodellen for kalk er udviklet af Landbrugets Rådgivningscenter. Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag): Pos. Rt Pos. Jb Positionsbestemt reaktionstal.

Læs mere

Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst

Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst Kalk et multifunktionelt næringsstof Landbrugsjorden skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte, kvalitet og jordstruktur, da dyrkningen til stadighed

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Gødningslære B. Find hjemmesiden: Vælg student login øverst til højre. Skriv koden: WXMITP5PS. og derefter dit navn

Gødningslære B. Find hjemmesiden:   Vælg student login øverst til højre. Skriv koden: WXMITP5PS. og derefter dit navn En lille quiz.for de nye og de gamle Find hjemmesiden: www.socrative.com Vælg student login øverst til højre Skriv koden: WXMITP5PS og derefter dit navn Gødningstyper: Grundgødning Højt indhold af et eller

Læs mere

Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe

Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater

Læs mere

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: Grundlæggende gødningslære Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Urin-plet Under 130 kg gødning /ha giver ofte leopardpletter Leopard-pletter Spredning til kant Gødning det stærkeste værktøj!

Læs mere

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet Mikronæringsstoffer Planter i balance giver udbytte og kvalitet Næringsstoffer Næringsstoffer er nødvendige Tilførsel af plantenæringsstoffer er en nødvendig forudsætning for at skabe et højt udbytte og

Læs mere

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede

Læs mere

TEMA: Jordprøver. Jordprøver er den sikre vej mod optimal vækst og høje udbytter

TEMA: Jordprøver. Jordprøver er den sikre vej mod optimal vækst og høje udbytter TEMA: Jordprøver Jordprøver er den sikre vej mod optimal vækst og høje udbytter grobund TEMA JORDPRØVER Hver anden kalker Halvdelen af landmændene får aldrig eller alt for sjældent Lilli Snekmose Redaktør

Læs mere

Positionsbestemt kalkning - fra overvejelse til handling

Positionsbestemt kalkning - fra overvejelse til handling 22. november 2002 Positionsbestemt kalkning - fra overvejelse til handling I det følgende gennemgås, hvordan marker kan kalkes positionsbestemt. Det første der skal tages stilling til er om kalkbehovet

Læs mere

Tildeling af Magnesium ved dyrkning af stivelseskartofler. Delrapport 2018 AKV Langholt

Tildeling af Magnesium ved dyrkning af stivelseskartofler. Delrapport 2018 AKV Langholt Tildeling af Magnesium ved dyrkning af stivelseskartofler Delrapport 2018 AKV Langholt Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...

Læs mere

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11 Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består

Læs mere

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING Indeholder uddrag fra SEGES Per Skodborg Nielsen, planterådgiver UDFASNING AF UNDERGØDSKNING RÅPROTEIN I KORN 1998-2015 MERVÆRDI AF 1 % MERE PROTEIN Kr. pr. 100 kg Soya Hvedepris,kr.

Læs mere

Gødskning efter Ligevægtsprincippet

Gødskning efter Ligevægtsprincippet Gødskning efter Ligevægtsprincippet Et spørgsmål om balance Vagn Lundsteen, fagpolitisk rådgiver Landsforening for Bæredygtigt Landbrug Direktør i AgroBalance Planteavlsrådgiver i AgroPro Sjælland Et spørgsmål

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Svovl. I jorden. I husdyrgødning Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser

Læs mere

Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug

Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug Gødningsaktuelt Nr. 2 marts 2014 1. årgang www.yara.dk Gødskningsstrategi for vinterhvede Den tidlige vækststart giver en lang vækstsæson, det øger gevinsten ved delt gødskning. Gødskning af frøgræs Som

Læs mere

Økologisk vinterraps

Økologisk vinterraps Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer

Læs mere

Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger. Kristian Elkjær Planter & Miljø

Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger. Kristian Elkjær Planter & Miljø Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger Kristian Elkjær Planter & Miljø Agenda Gødning Fosfortildeling Kalium/magnesiumforhold Mikronæringsstoffer Planteanalyser (samarbejde med lokale avlere)

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg

Læs mere

Statusrapport vedrørende kalkning 1. Statusrapport vedrørende. Kalkning. LandboCentrum. Kalkudbringning. Billedet er venligst udlånt af Anette Ilsøe

Statusrapport vedrørende kalkning 1. Statusrapport vedrørende. Kalkning. LandboCentrum. Kalkudbringning. Billedet er venligst udlånt af Anette Ilsøe Statusrapport vedrørende kalkning 1 Statusrapport vedrørende Kalkning LandboCentrum Forsidebillede: Kalkudbringning. Billedet er venligst udlånt af Anette Ilsøe Rapporten afsluttet: April 2001 Redaktion:

Læs mere

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr. Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel

Læs mere

Præcisionsjordbrug. - jordbundskortlægning og tildelingsplaner. BJ-Agro s Planteavlsdag den 14. januar Agronom Casper Szilas GPS Agro

Præcisionsjordbrug. - jordbundskortlægning og tildelingsplaner. BJ-Agro s Planteavlsdag den 14. januar Agronom Casper Szilas GPS Agro Præcisionsjordbrug - jordbundskortlægning og tildelingsplaner BJ-Agro s Planteavlsdag 2019 den 14. januar 2019 Agronom Casper Szilas GPS Agro Præcisionsjordbrug Jordbundskemi og -geografi Jordbundskortlægning

Læs mere

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Det handler om balance Minimumsloven Kvælstof Væsentlig bestanddel (protein, klorofyl) Afgørende for knoldudbyttet

Læs mere

Plantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning

Plantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning Plantenæringsstoffer -mangel Næringsstof tilgængelighed Næringsstof tilgængelighed i jorden, påvirkes for en række næringsstoffer af jordes surhedsgrad. Rigtig reaktionstal sikre optimal optagelse. Mobilisering

Læs mere

Hvemer GemidanA/S? Gemidans koncept bygger på en mobil maskinpark: Vi kommertil affaldet ikke omvendt

Hvemer GemidanA/S? Gemidans koncept bygger på en mobil maskinpark: Vi kommertil affaldet ikke omvendt Hvemer GemidanA/S? Gemidan A/S er en entreprenør og ingeniørvirksomhedder har specialiseretsig i miljø, genbrug, genanvendelseog miljøsparring. Virksomhedenhar eksisteret siden 1988 og har igennem årene

Læs mere

Gødningsaktuelt. Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger. Startgødskning til majs. YaraVita Gramitrel. Tid til Brassitrel Pro

Gødningsaktuelt. Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger. Startgødskning til majs. YaraVita Gramitrel. Tid til Brassitrel Pro Gødningsaktuelt Nr. 4 april 2014 1. årgang www.yara.dk Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger YaraVita Gramitrel En harmonisk forsyning med alle næringsstoffer er grundlaget for en optimal

Læs mere

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 - AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Beretning. Nr Projektet titel Næringsstofbalancer, gødningsnormer samt jord- og planteanalyser. 2. Projektperiode. Projektstart: Januar 2010

Beretning. Nr Projektet titel Næringsstofbalancer, gødningsnormer samt jord- og planteanalyser. 2. Projektperiode. Projektstart: Januar 2010 Beretning Nr. 05 1. Projektet titel Næringsstofbalancer, gødningsnormer samt jord- og planteanalyser 2. Projektperiode Projektstart: Januar 2010 Projektafslutning: December 2010 3. Sammendrag af formål,

Læs mere

Lars Vittrup-Pedersen

Lars Vittrup-Pedersen Lars Vittrup-Pedersen Markvandring tirsdag den 2. juni 2015 Lars Vittrup-Pedersen Lars Vittrup-Pedersen har dyrket nordmannsgran til juletræer for egen regning siden 78. I dag udgør arealet med nordmannsgran

Læs mere

Appendix D: Introduktion til ph

Appendix D: Introduktion til ph Appendix D: Introduktion til ph Landbruget har længe haft problemer med ammoniak emission i stalden, tanken og i marken. Der er basalt set to faktorer der spiller ind i hvor stor emissionen er, ph i gyllen

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Fosfor det er noget vi mangler

Fosfor det er noget vi mangler Fosfor det er noget vi mangler Et makronæringsstof, der opfører sig som et mikronæringsstof Livsvigtig for alle levende organismer Fosforregler Fosforregulering har erstattet arealkrav til husdyr Fosforloftet

Læs mere

Spark afgrøden i gang!

Spark afgrøden i gang! Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget

Læs mere

Kend din jord det er vigtigt! BJ-Agro Kartoffeldag 9/ v. Benny Jensen BJ-Agro ApS, Hovborg

Kend din jord det er vigtigt! BJ-Agro Kartoffeldag 9/ v. Benny Jensen BJ-Agro ApS, Hovborg Kend din jord det er vigtigt! BJ-Agro Kartoffeldag 9/2-2018 v. Benny Jensen BJ-Agro ApS, Hovborg Agenda 1. Lidt om jordens frugtbarhed 2. Hvad gør vi ved de mange skader fra 2017? 3. Jordprøver hvordan

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Baggrund Adskillige ældre undersøgelser Udelukkende grenkransgrene

Læs mere

Vejledning til pilotprojektordning om præcisionslandbrug

Vejledning til pilotprojektordning om præcisionslandbrug Vejledning til pilotprojektordning om præcisionslandbrug Januar 2018 Vejledning til pilotprojektordning om præcisionslandbrug Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen 2018 Foto: Colourbox.dk

Læs mere

HVORDAN GIK HVEDEKAMPEN?

HVORDAN GIK HVEDEKAMPEN? HVORDAN GIK HVEDEKAMPEN? Forskel på succes og fiasko i hvededyrkning hvad er det lige der gør, at man tjener penge? v/lars Skovgaard Larsen, lsl@vkst.dk Resultater VKST-konkurrence Firma Sort Kg N pr.ha

Læs mere

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt

Læs mere

NUTHY WP1. Næringsstofbalancer i økologiske vårbygmarker

NUTHY WP1. Næringsstofbalancer i økologiske vårbygmarker Næringsstofbalancer i økologiske vårbygmarker Af Margrethe Askegaard, Ecoviden, og Sven Hermansen, SEGES Første års undersøgelser i økologisk vårbyg viser at kvælstof er udbyttebegrænsende, at koncentrationen

Læs mere

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne. Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører

Læs mere

Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES

Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES Roer kvælstofudvaskning og klimaaftryk Forsøg med måling af udvaskning sådan virker sugeceller Udvaskning fra roer i forhold til andre afgrøder

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Albrecht jordanalyser nøglen ligger i balancen Af Martin Beck

Albrecht jordanalyser nøglen ligger i balancen Af Martin Beck Albrecht jordanalyser nøglen ligger i balancen Af Martin Beck Introduktion William Albrecht var forsker på universitet i Missouri i USA. I 60 erne og 70 erne udgav han de såkaldt Albrecht Papers, hvoraf

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.

Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne. Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne. Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO

Læs mere

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder

Læs mere

Danmarks salg af handelsgødning

Danmarks salg af handelsgødning Danmarks salg af handelsgødning 2008/2009 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2010

Læs mere

Kim Bøhne Markvandring onsdag den 3. juni 2015

Kim Bøhne Markvandring onsdag den 3. juni 2015 Kim Bøhne Markvandring onsdag den 3. juni 2015 Kim Bøhne Kim Bøhne startede i 1982, som skovarbejder i lokalområdet hvor interessen for juletræer hurtig blev vakt. Her så han hurtigt, at juletræer kunne

Læs mere

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof

Læs mere

Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard:

Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard: Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard: avv@vfl.dk Gylleforsuring og designergylle N-Udnyttelse: Under hvilke betingelser er der bonus? Fordele og Ulemper Syreforbrug og ph-krav

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

BANERAPPORT GREVE GOLFKLUB, 17. JUNI 2018

BANERAPPORT GREVE GOLFKLUB, 17. JUNI 2018 BANERAPPORT GREVE GOLFKLUB, 17. JUNI 2018 INTRODUKTION Mødedato og tidspunkt: 11. maj 2018, kl. 09.00-11.00 Deltagere: Søren Christensen, Chefgreenkeeper, Greve Golfklub GGK Thomas Jepsen, Banekonsulent,

Læs mere

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker

Læs mere

Udnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali. Rapport AKV Langholt

Udnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali. Rapport AKV Langholt Udnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali Rapport 2017-2018 AV Langholt Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE. ph -styring. Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen

TIL GAVN FOR GARTNERE. ph -styring. Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen ph -styring Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen ph-styring Hvorfor er ph så vigtigt? ph har betydning for plantens muligheder til at optage næringsstoffer og regulere optagelsen

Læs mere

Hvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session januar 2019

Hvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session januar 2019 Hvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session 32. 15. januar 2019 Procent konsulenter De vigtigste udbyttebegrænsende faktorer 16 14 12 10

Læs mere

Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen

Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen Lidt om LMO planteavl 45 planteavlskonsulenter Mark- og gødningsplan EU-ansøgning Markbesøg

Læs mere

Afprøvning af automatisk jordprøveudtager med on-line bestemmelse af ph

Afprøvning af automatisk jordprøveudtager med on-line bestemmelse af ph Afprøvning af automatisk jordprøveudtager med on-line bestemmelse af ph 2 Afprøvning af automatisk jordprøveudtager med on-line bestemmelse af ph Leif Knudsen og Rita Hørfarter, Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Salg af handelsgødning i Danmark 2016/2017

Salg af handelsgødning i Danmark 2016/2017 Salg af handelsgødning i Danmark 2016/2017 Juli 2018 Salg af handelsgødning i Danmark 2016/2017 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2018 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Gødningsanbefalinger til nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Claus Jerram Christensen

Gødningsanbefalinger til nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Claus Jerram Christensen Gødningsanbefalinger til nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Claus Jerram Christensen Forskellige anbefalinger til nordmannsgran og nobilis Vækst følger en S-kurve Stigningsdel: Juletræer og yngre

Læs mere

Vedr.: Høring over udkast til ændret husdyrgødningsbekendtgørelse (justering af vilkår for kvægundtagelsesbrug) J.nr

Vedr.: Høring over udkast til ændret husdyrgødningsbekendtgørelse (justering af vilkår for kvægundtagelsesbrug) J.nr Miljø- og Fødevareministeriet Departementet Erhvervsregulering mfvm@mfvm.dk Danmarks Jægerforbund Molsvej 34 8410 Rønde Tlf. + 45 88 88 75 00 post@jaegerne.dk CRV-nr. 15 79 61 46 Vedr.: Høring over udkast

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Oversigt Nitratudvaskning NLES4 modellen Regionale udvaskningsberegninger Nationale

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST SOLLYS VAND ILT (O2) KULDIOXID (CO2) FOSFOR MICRONÆRINGSSTOFFER KVÆLSTOF Biogødning indeholder værdifulde næringsstoffer

Læs mere

Gødskning af kartofler

Gødskning af kartofler Gødskning af kartofler 1. april 1. maj 1. juni 1. juli 1. august 1. september Hvorfor så lav stivelse i 2018? Nye muligheder i bladanalyser og bladgødskning v. Ole Munk Truelsen, BJ-Agro Hvad er optimale

Læs mere

Udkærsvej 15 Skejby DK-8200 Århus N Tlf. 87 40 50 00 Fax 87 40 50 10. Analysedatabase. Analyse og specifikation

Udkærsvej 15 Skejby DK-8200 Århus N Tlf. 87 40 50 00 Fax 87 40 50 10. Analysedatabase. Analyse og specifikation 2009 Udkærsvej 15 Skejby DK-8200 Århus N Tlf. 87 40 50 00 Fax 87 40 50 10 Analysedatabase Analyse og specifikation Side 1 af 41 Claus Jeppesen Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Indledning 1.1 Baggrund

Læs mere

NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)

NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) Christen D. Børgesen. Agroøkologi, AU Jørgen E. Olesen. Agroøkologi, AU Peter Sørensen. Agroøkologi, AU Gitte Blicher-Mathisen. Bioscience, AU Kristian M.

Læs mere

Resultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her)

Resultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her) Gødevand i æbler, resultater af projekt 2011 Formål at optimere ressourceforbrug og minimere næringsstofudvaskning gennem demonstration af gødevanding og optimeret brug af mikronæringsstoffer i æbler Baggrund

Læs mere

BJ-Agro Kartoffeldag 2019 Erfaringer og muligheder med præcisionsteknologi i kartofler. 7. Februar 2019

BJ-Agro Kartoffeldag 2019 Erfaringer og muligheder med præcisionsteknologi i kartofler. 7. Februar 2019 BJ-Agro Kartoffeldag 2019 Erfaringer og muligheder med præcisionsteknologi i kartofler 7. Februar 2019 Emner Hvor står vi i kartoffelbranchen i forhold til præcisionslandbrug Jordfugtsmåler Logning af

Læs mere

Sydsvenske erfaringer med etablering og gødskning af vinterraps

Sydsvenske erfaringer med etablering og gødskning af vinterraps Sydsvenske erfaringer med etablering og gødskning af vinterraps Gødskning af vinterraps om efteråret Kvælstof er rapsens vigtigste næringsstof Korrekt tildeling af kvælstof giver højere olieudbytte God

Læs mere

Mangan. Anbefaling. Afgrødernes følsomhed

Mangan. Anbefaling. Afgrødernes følsomhed Side 1 af 8 Mangan Manganmangel er meget udbredt i Danmark i mange afgrøder. Manganmangel kan resultere i store udbyttetab navnlig i vinterbyg og vinterhvede, hvor det kan forårsage udvintring. Forebyggelse

Læs mere

Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift

Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug På fem udvalgte arealer i området omkring Rødding sø er der udført jordanalyser, målt

Læs mere

Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD

Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD NYE LØSNINGER PÅ DANSK JORD PLACÉR GØDNINGEN, OG DINE AFGRØDER VIL TAKKE DIG! dan GØDNING A/S Dan Gødning fordi Med flydende DanGødning

Læs mere

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning, som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning, som er finansieret af: Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning 2013 Det nedenstående materiale er del af projekt Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning, som er

Læs mere

STYRK DIN BUNDLINJE I PLANTEAVLEN. Styrk dit beslutningsgrundlag med DBII Tjek Mark og Maskinanalyse Peter Balslev, planteavlskonsulent

STYRK DIN BUNDLINJE I PLANTEAVLEN. Styrk dit beslutningsgrundlag med DBII Tjek Mark og Maskinanalyse Peter Balslev, planteavlskonsulent STYRK DIN BUNDLINJE I PLANTEAVLEN Styrk dit beslutningsgrundlag med DBII Tjek Mark og Maskinanalyse Peter Balslev, planteavlskonsulent Definition DBII Tjek Mark DBII Udbytte (kerne/frø) * Salgspris (Kornbasens

Læs mere

Afgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet

Afgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet Afgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet Inger Bertelsen LMO, Asmildklostervej 11, Viborg, 8. april 2014 Hotel Skibelund Krat 9. april 2014 Løs udfordringerne det rigtige sted

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

AARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU NLES3 og NLES4 modellerne Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Indhold Modelstruktur NLES4 og NLES3 Udvaskning beregnet med NLES4 og NLES3 Marginaludvaskningen Empirisk N

Læs mere

DYRKNING Kulturstart: Jordprøver afgør, hvor mange tons dolomitkalk vi spreder pr./ha. Vi nyplanter kun afdriftarealer med knusning til jordoverflade.

DYRKNING Kulturstart: Jordprøver afgør, hvor mange tons dolomitkalk vi spreder pr./ha. Vi nyplanter kun afdriftarealer med knusning til jordoverflade. Markvandring onsdag den 1. juni 2016 BRØDRENE PÅ NABOGÅRDENE Overgaard I/S indehaves af Bjarne og Henning Overgaard Pedersen. Vi er brødre og bor på hver vores gård, nabo til hinanden. Vi har begge juletræsproduktion

Læs mere

Danmarks forbrug af handelsgødning 2002/03 (1/8-31/7)

Danmarks forbrug af handelsgødning 2002/03 (1/8-31/7) Danmarks forbrug af handelsgødning 2002/03 (1/8-31/7) Danmarks forbrug af handelsgødning 2002/03 er vist i nedenstående tabel 1, hvor forbruget af de enkelte gødninger er angivet i 1.000. Til belysning

Læs mere

Maglesø Plantage Ebbe Bach

Maglesø Plantage Ebbe Bach Maglesø Plantage Ebbe Bach Markvandring torsdag den 26. maj 2016 Om Maglesø Plantage Produktionen blev grundlagt for 55 år siden, hvor Ebbes far Niels Bach Nielsen startede med at plante rødgran. Det primære

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

Økonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen

Økonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen Økonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen Tørken 2018 Vanding 10. juli Tørkeramt vårbyg 5. maj Vårbyg 12. juli Rughøst 25. juli Tørkeskadet rug 9. juni Foto: Per Skodborg Nielsen

Læs mere

Derfor skal du bruge HAVE-/PARKKOMPOST

Derfor skal du bruge HAVE-/PARKKOMPOST Derfor skal du bruge HAVE-/PARKKOMPOST DERFOR SKAL DU BRUGE HAVE-/PARKKOMPOST Udgivet af Økologisk Landsforening 2018 Forfatter Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark Redigering og korrektur Janne

Læs mere

ph regulering hvor kan det gå galt?

ph regulering hvor kan det gå galt? ph regulering hvor kan det gå galt? Jordbærtemadagen den 18. januar 2013 Anne Krogh Larsen akl@vfl.dk 21631261 ph - i praksis Hvorfor er ph så vigtigt? ph har betydning for plantens muligheder til at optage

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 34

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 34 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 34 Side 1 af 12 Onsdag var årets største høstdag! I går var vist årets største høstdag

Læs mere

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren?

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? 1. SyreN system er bygget til eftermontage på en gyllevogn. Der er ganske enkelt ikke andre steder hvor den kan sidde. 2. For at undgå at

Læs mere