Kan den DDKM medvirke til forbedret kvalitet på akutområdet?

Transkript

1 Kan den DDKM medvirke til forbedret kvalitet på akutområdet? Erfaringer med implementering af DDKM gennem anvendelse af BSC og standardiserede patientforløb Majbritt Westerlin Larsen Afdelingssygeplejerske, SD, MiAH

2 Baggrund Ansat i stor Medicinsk afdeling som kvalitetskoordinator. Afdelingen har flere specialer og (på det tidspunkt) både modtage afsnit og modtagelse af akutte medicinske patienter i sengeafsnit. Krav om etablering af FAM og implementering af DDKM. Inspiration via undervisning på masteruddannelse konkret afprøvning i praksis. Proces med kliniske retningslinjer og beskrivelse af patientforløb var igangsat.

3 Hvis DDKM skal medvirke til forbedret kvalitet Forudsætter det implementering Implementering forudsætter at: Medarbejdere og ledere ved hvilke standarder der er relevante for dem, og hvilke der ikke er.

4 Oplevelsen ift implementering af DDKM i min praksis! Oplevelse af implementeringsproblemer (det gik laaaangsomt med at forbedre resultater) Frustration blandt medarbejdere og ledere i forhold til hvad man skal gøre, vide og kunne. Enten oplevelsen af jeg bør vide alt eller det har vist ikke noget med mig at gøre! Fokusering på standarder der opfattes som tåbelige..

5 En forklaring. Medarbejdere og ledere vidste ikke hvilke standarder der var relevante for dem fordi: - Det fremgår ikke af standarder - Det fremgår ikke af retningsgivende dokumenter - Der var ikke nogle der kunne anvise dette

6 Dette også konklusion i evaluering af DDKM version 1.

7 Inspiration Balanced scorecard Processtyrede patientforløb

8 Undren? Kunne metoden Balanced scorecard anvendes til at implementere DDKM på afdelingsniveau? En analyse af anvendelsen af Balanced scorecard til implementering af DDKM eksemplificeret ved implementeringen på Medicinsk afdeling M, OUH, Svendborg.

9 Balanced scorecard Den overordnede ide i balanced scorecard er at visioner skal nedbrydes til målbare objektives og man skal sikre at der iværksættes relevante initiativer til at opnå disse mål. Det er vigtigt både at se på: Kunde/brugeren processerne og medarbejderne og økonomien!

10 Balanced scorecard.minder lidt DDKM? Patient Standarder. Processer Standarder. Medarbejdere Standarder. Økonomi

11 Hvordan ifølge BSC 1. Udvikling /Vurdering af vision (X) 2. Udarbejdelse af strategi 3. Udvikling af objektives (X) 4. Udformning af relevante målepunkter (X) 5. Planlægning af initiativer der kan fremme opnåelse af objektives. 6. Cascading

12 Hvad mangler for at DDKM kan opstilles som BSC? Strategi: En sammenkædning mellem standardernes formål og visionen (strategikort) En udvikling af hvilke konkrete processer der skal forbedres for at standardens formål skal opnås. En cascading ud i organisationen, således at de organisatoriske niveauer der skal udføre de konkret processer ved hvad de skal gøre og har de nødvendige ressourcer til dette.

13 Vision for DDKM: Ensartet høj kvalitet i alle ydelser - fra læge til sygehus, til apotek og til hjemmesygepleje og genoptræning Sammenhæng i patientens oplevelse af forløbet Gennemskuelighed og gennemsigtighed i forhold til ydelserne i det danske sundhedsvæsen En kultur, hvor alle medarbejdere og institutioner løbende lærer af sig selv og hinanden og dermed skaber kontinuerlig kvalitetsudvikling

14 Udvikling af objektives, samt synliggørelse af hvordan objektives medvirker til opnåelse visionen, gennem udarbejdelse af strategikort. Til alle 104 standarder er der defineret et formål med den pågældende standard (= objektives?) Vil opnåelse af formål med de enkelte standarder medvirke til opnåelse af visionen? Hvordan passer det inde i BSC ideen om at der skal være mål og indsatsområder både ift patient, processer, medarbejder og økonomi? Kan dette illustreres?

15

16 Analyse af hvilke initiativer der skal iværksættes på baggrund af DDKM. Hvilke konkrete processer er der krav om? Set of interrelated or interacting activities, which transforms inputs into outputs

17 BSC minder lidt om

18 En central pointe i BSC: Cascading

19 1. Styring Sygehus-proces 2. Styring 1. Ressource Afdelingsproces 3. Styring 2. Ressource Patient-proces (patientforløb) 3. Ressource

20 Initiativer på afdelingsniveau mhp at implementere DDKM Styring (tværgående retningslinjer) Afdelingsprocesser: Styring Udvikle kliniske retningslinjer Udarbejde udredningsforløb Udvikling af patientsikkerhed og kvalitet. Dokumentstyring Styring af økonomi Ansættelse af medarbejdere Introduktion af nye medarbejdere Kompetenceudvikling. Udarbejdelse af patientinformation Patientforløb Delprocesser i patientforløb: Medicinering Anvendelse af apparatur Anvendelse af dokumenter Ressourcer Ressourcer, afdelingsledelse

21 Analyse af målepunkter og initiativer der er krav om på patientforløbsniveau Gennemgang af alle standarder og tværgående retningslinjer mhp hvilke konkret processer der er krav om Og om der står noget om på hvilket organisatorisk niveau? Og hvis det er en proces i patientforløb: Hvem? (faggruppe) Hvornår i patientforløbet Evt hvordan (evt tidsfrist eller kvalitetsniveau)

22 Surprice!!!! Det står det ikke noget om i standarderne i DDKM (ikke så overraskende) men heller ikke i de tværgående retningslinjer. Hvordan kan man så vide på hvilket organisatorisk niveau man skal arbejde med dette? og hvilke faggrupper der skal ændre på de processer som de udfører?

23 Analyse af standarder og tværgående retningslinjer: Afklaring af: Hvilket organisatorisk niveau? Hvis relevant for patientforløb -> Hvor i patientforløb? Hvilken faggruppe?

24 Standarder med (direkte) betydning for patientforløb: Henvisning Visitation af akutte patienter til korrekt enhed Observation og opfølgning på kritiske observationsfund Indkaldelse af patienter til undersøgelse og behandling Modtagelse af elektivt henviste patienter Patientidentifikation Allergi og intolerans Medicinafstemning Patients inddragelse i beslutninger vedr. behandling Pårørendes inddragelse i beslutninger vedrørende behandling Sundhedsfaglig kontaktperson Vurdering af selvmordsrisiko Smertevurdering Patientjournal Religiøs og kulturel støtte til patienter Ernæringsscreening Ernæringsbehandling Rehabilitering Identifikation af sundhedsmæssig risiko

25 Initiativer ift patientforløbet mhp at implementere DDKM 1. Visitation Henvisnin g 2. indkaldels e 3. Modtagels e 4.Akut læge vurdering 5. sygeplejesamtale 6.Journaloptagelse 10.Diagnos e samtale 9.Reaktion på prøvesvar 8.Rekvisition og prøve-tagning 7.Udredningsplan 11.Behandlings -plan 12. Ordination af medicin 13.Plejeplan 14.Medicinering Udskrevet patient 16.Epikrise 15. Information og koordinering med hjemmepleje

26 Kan det anvendes i praksis? Tilpasning til de eksisterende patientforløb. Implementering gennem standardisering af arbejdsgange, f.eks sygeplejesamtale, akut vurdering etc Tilpasning af introduktionsprogram for nyansatte så det afspejler de opgaver den enkelte skal varetage. Informationspjece for hhv læger, sygeplejersker og sekretærer ift hvilke standarder der har betydning for hvilke opgaver de skal løse (fag specifikke og generelle)

27 Hvor langt kom vi? Forberedelsen af akkreditering gennem bl.a: Afklaring af arbejdsgange Information målrettet til personalegrupper på baggrund af hvilke standarder personalegruppen konkret er omfattet af. = Akkrediteret med bemærkninger. Udvikling og implementering af generisk patientforløb er overhalet af FAM

28 Etablering af akutmodtagelser betyder at: 1. Visitation Henvisnin g 2. indkaldels e 3. Modtagels e 4.Akut læge vurdering 5. sygeplejesamtale 6.Journaloptagelse 10.Diagnos e samtale 9.Reaktion på prøvesvar 8.Rekvisition og prøve-tagning 7.Udredningsplan 11.Behandlings -plan 12. Ordination af medicin 13.Plejeplan 14.Medicinering Udskrevet patient 16.Epikrise 15. Information og koordinering med hjemmepleje

29 Kan DDKM forbedre kvaliteten af Måske akutmodtagelserne? Men kræver at medarbejdere og ledere ved hvilke standarder der er relevante for dem, og at formålet med standarderne bliver opfyldt gennem hensigtsmæssige arbejdsgange.