Kvalitetsrapport. Skolens skolepolitisk indsatsområder i skoleåret 2008/2009. Børn & Kultur Pædagogisk Udvikling. Vadehavsskolen august 2009

Transkript

1 Børn & Kultur Pædagogisk Udvikling august 2009 Kvalitetsrapport Skolens skolepolitisk indsatsområder i skoleåret 2008/2009 Kommunalt indsatsområde: Kompetenceudvikling (Skolepolitik) Mål for indsatsområdet. At sikre de politiske målsætninger og visioner for kompetenceudvikling. At anerkendelse er kulturen og afsæt for refleksion, vidensdeling og læring. At konkrete redskaber, rammer og kompetenceløft giver tryghed og fremmer sociale- og faglige mål. Skolens egen handleplan. (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) At have fokus på de individuelle kompetenceplaner. Faglig opkvalificering af den enkelte medarbejder via fælles kompetenceforløb. At skabe ejerskab og fælles grundlag for skoleudviklingsprocesser. At udarbejde mål for refleksion, vidensdeling og kollegiale forstyrrelser. Skolens evalueringsplan. Hvordan vil/har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Afholdelse af 2 årlige forældresamtaleforløb. Ledelsesdeltagelse i teammøder med efterfølgende refleksion og opfølgning. Gennemførelse af Walk trough ( markvandring ) med efterfølgende opfølgning. Gennemførelse af årlige plussamtaler og efter ønske coachingsforløb. Kollegial supervision. Tegn og foreløbige resultater (tegn på, at skolen er på rette vej.) Teammøder afholdes med fokus på aftalte indholdselementer. Anerkendelse og den gode historie opleves i fælles sammenhænge. Ejerskab, engagement og jævnlige drøftelser af fælles projekter. (KA- SA) Tryghed og overskud i forbindelse med fælles udviklingstiltag. Medarbejderforståelse for markvandring som refleksion og udvikling af egen undervisning Skolens slutevaluering. Resultater. Nåede vi målene? Hvis et initiativ endnu ikke har kunnet have virkning skal det fremgå hvornår det påregnes at virkningen vil kunne vurderes. Skolens mål indeholder såvel faglige som kulturelle forandringer, hvorfor slutevalueringen er en løbende proces. Konkret målbare mål: KASA-projektet er implementeret som en struktureret ramme i arbejdet med elevernes sociale kompetencer. Teamene gennemfører refleksion og supervision på egen praksis. Markvandring er gennemført med stor tilfredshed. Intranettet er et integreret redskab for skolens interne kommunikation og samarbejde. LP-modellen implementeres i skoleåret 2009 / Telefon Telefax b-k@esbjergkommune.dk

2 Skolens indsatsområde: Fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø for alle. Mål for indsatsområdet. At medarbejdere og ledelse er aktive medspillere i etablering og vedligeholdelse af et godt arbejds- og undervisningsmiljø. Skolens egen handleplan. (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) At udvikle og vedligeholde en åben, omsorgs- og respektfuld omgangstone. At medarbejdere og ledelse udviser en professionel og tydelig tilgang til skolens opgaveløsninger. At der udvises en høj grad af uddelegering af veldefinerede opgaver. At personalegruppen har ejerskab til det pædagogiske felt. At ledelsen giver en anerkendende og positiv feedback. At fastholde som en attraktiv og god arbejdsplads. Skolens evalueringsplan. Hvordan vil/har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Opfølgning på kommunikationsformer. Refleksion, supervision og forstyrrelser på egen undervisning. Daglig temperaturmåling. Gennemførelse af årlige plussamtaler. Udsendelse og behandling af APV og UVM i skoleåret 2009 / 2010 Tegn og foreløbige resultater (tegn på, at skolen er på rette vej.) Bevidstheden om at en åben og anerkendende tilgang har en positiv effekt på den daglige undervisning. Ejerskab, engagement og jævnlige drøftelser af fælles tiltag udviser tryghed og overskud. Tydelig ledelse giver tryghed og tillid. KASA-projektet med udviklingen af tydelig klasseledelse opleves positivt. Intranettet er medvirkende til at skabe en forenkling og gennemsigtighed i kommunikationsstrukturen. Kommentaren tak for en god dag hører til almindeligheder. Skolens slutevaluering. Resultater. Nåede vi målene? Hvis et initiativ endnu ikke har kunnet have virkning skal det fremgå hvornår det påregnes at virkningen vil kunne vurderes. APV og UVM undersøgelse gennemføres i skoleåret 2009/

3 Skolens styrkeområde Hvad er skolens styrke(r)? (fx hvad er skolen god til /kendt for / Profil. Fx det kreative, forældresamarbejde, faglighed el.a.. Velfungerende AKT indsats. Hvordan kan det ses? Fx: hvem oplever hvad? Hvilken dokumentation findes? Der gennemføres en akut og en forebyggende indsats i forhold til elevernes sociale kompetencer. Indsatsen gennemføres enten som klasseundervisning, på mindre hold eller som enkeltmandsundervisning. (girafsprog, social træning, taktil massage mv.) Lærerteamet udarbejder bekymringspapir / handleplan inden en aktuel indsats iværksættes. Indsatsen har betydet en større tryghed og åbenhed over for elever og ansatte. Efter endt forløb deltager AKT-medarbejderen i den normale undervisning med efterfølgende feedback og refleksion. Legalisering af kollegial vejledning I specielle tilfælde har AKT-teamet haft undervisning med elever over en længere periode. (holddannelse) AKT-teamet er aktive i forhold til skole-hjemsamarbejdet. AKT-teamet er behjælpelige som forandringsagenter i forhold til kulturforandringer. (inklusion, anerkendelse og klasseledelse) Indsats over år Hvad er der gennem længere tid gjort for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Skolen modtager over en to årig periode 10 ugentlige lektioner fra UVM som en del af KASA-projektet. I skolens timeramme er der afsat et tilsvarende timetal. Frihed i opgaveløsningen med en struktureret og tæt ledelsesopfølgning. Kompetenceudvikling af lærergruppen og AKT-medarbejderne. Indsats i 2008/2009 Hvad er der i skoleåret 2008/2009 gjort for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Fokus på en tydelig klasseledelse. Alle arbejder med KASA-projektet som indsatsområde. I skoleåret 2009/10 implementeres LP-modellen

4 Billeder fra skolen: Skolens nye legeplads. Der reflekteres på vaden

5 Tilrettelæggelsen af Skole-hjem samarbejdet. Skriv antal: Hvor mange gange om året afholdes forældremøder for den enkelte klasse: 2 gange Hvor mange gange om året afholdes skole-hjem samtale (evt. m barn): 2 gange Hvor mange sociale arrangementer (for bl.a. forældre) afholdes i hver klasse om året?: 1 til 2 gange Hvor mange gange om året udarbejdes og afleveres elevplaner til hjemmet: 1 gang Vidste du at. Vidste du at hver dag starter dagen med 20 minutters trivselstid med fysiske aktiviteter, gode snakke og læsebånd. Antal computere Angiv antal nyere computere (under fem år gamle) med internetopkobling: 84 computere, svarende til ca. 2,4 elev pr computer