Pædagogisk tilsynsrapport

Transkript

1 Pædagogisk tilsynsrapport Institutionens navn Dagplejen Tilsynsbesøg Dato: 20. marts 2012 Tilsynsform: Dialog ved møde Deltagere: Conny Langgaard Jensen (CLJ)(leder) Fokuspunkter 1. Læreplanen. Hvem skal den stiles til hvem er læseren? 2. Gæstedagplejesystemet 3. Profilering/udvikling af dagplejen Særlige opmærksomhedspunkter At læreplanen indeholder det der lovmæssigt er en forpligtigelse til Resumé af samlet konkluderende vurdering Tal vedr. fravær og økonomi er fine, og den seneste trivselsundersøgelse viste god trivsel og stor tilfredshed. I den seneste APV gav dagplejerne udtryk for ønske om en mere familievenlig arbejdsplads. Pt. afprøves det derfor i seks af dagplejegrupperne med institutionslignende åbningstider, de dage grupperne er i legestuen. Når dagplejen fravælges begrundes det ofte i utryghed pga. de hjemlige forhold og pga. uuddannet personale. For de børn der går i dagplejen gælder dog, at forældrene oftere end før, vælger at sige nej til en overflytning, eller vælger, at det skal være så tæt på børnehavestart som muligt, for at barnet kan blive længere i dagplejen. Gæstedagplejesystemet er ligeledes en udfordring, og leder er opsøgende omkring, hvad andre kommuner gør for evt. at få øje på bedre modeller. Der er en del mangler i den læreplan, der tages udgangspunkt i ved tilsynet, men i dialog kan høres, at der er gode tanker omkring det fremadrettede arbejde med læreplanen. En revideret læreplan, der opfylder nogle af manglerne, der snakkes om ved tilsynet, er sendt til Dagtilbudsafdelingen efterfølgende. Der er en grundig undersøgelse i gang vedr. børnemiljøet, som giver et godt overblik og grundlag for handleplaner videre frem. Tilsynet er udført af pædagogisk konsulent Gitte Mølgård Andersen, den 20. marts 2012 Dagtilbudsleder og pædagogisk konsulent har haft dialog omkring tilsynsrapporten den 14. maj

2 Institutionsprofil basiskvalitet Børnetal Antal børn kvartalsvis: Vi er normeret til 193 børn. Har mellem børn indskrevet. Det lave børnetal er begrundet i barsler, sygdom og manglende ansatte dagplejere. Vi mangler i øjeblikket at få ansat 2 dagplejere, men da der ikke er børn på venteliste, skal vi, efter aftale med Trine Schandorff, vente med at ansætte flere dagplejere. Der bliver oprettet flere småbørnspladser i institutionerne, som har en uheldig indvirkning på dagplejens pladser. Er der børn på venteliste til institutionen?: Der er venteliste til enkelte dagplejere, men min oplevelse er at forældre meget ofte ønsker kombinerede institutioner. Det er dog tænkeligt, at vi de kommende år vil opleve en større efterspørgsel på dagplejepladser, i takt med at institutionerne bliver større. Oplever I, at børn bliver overflyttet fra jeres institution til en anden?: Hvis ja hvor ofte: Ja, vi oplever at der er flere forældre der ønsker at komme i de kombinerede institutioner, så vi har en del børn der bliver overflyttet. Familierne der ønsker kombinerede institutioner, føler sig pressede til at acceptere en plads, før de egentlig ønsker, da de ellers er nervøse for ikke at få den ønskede børnehaveplads. Vi har også forældre hvor dagplejesystemet ikke passer til dem. De bliver bl.a. utrygge ved gæstedagplejen og enkelte forældre er uheldige ved opstart, hvor en dagplejer kan være syg, have ferie eller de oplever at kemien ikke passer Hvad har begrundelsen været? Økonomi Økonomisk rulning sidste år (underskud/overskud): Vi er ikke kontraktstyret og vores overskud/underskud ruller derfor ikke, men forvaltes af Dagtilbudschef Trine Schandorff. Hvordan ser budgettet ud pt.? 2011: kr. 2012: kr. Personale Er alle TUS- samtaler blevet afholdt? ja, alle er afholdt 2011 og vi er ved at gennemføre samtaler for Jeg har en plan om at afholde GRUS for dagplejerne i Hvor mange samtaler mangler evt. at blive afholdt: Hvis samtaler mangler at blive afholdt, hvad er så grunden? Hvordan var institutionens fravær pr. kvartal sidste år? 1. kvartal: 5,39 2. kvartal: 5,02 3. kvartal: 4,08 4. kvartal:6,08 Hvordan ser fraværsprocenten ud i år pr. måned.? 2

3 Har I udarbejdet jeres egen fraværspolitik? Vi følger Hvidovre kommune fraværspolitik og har gennem årerne drøftet fravær i dagplejernes MED-udvalg hvor vi har synliggjort vores procedure omkring fravær. Vi afholder en del fraværssamtaler årligt, men oplever at det har en positiv effekt. Vi har i 2011 afskediget 3 dagplejere på grund af fravær. Er omsorgssamtaler blevet afholdt:? Ja, dem afholder vi og vi har gode erfaringer med samtalerne Har I udarbejdet jeres egen personalepolitik? Vi har en personalehåndbog, hvor de mest basale retningslinjer bliver opridset. I 2011 var jeg rundt i alle grupperne og genopfriskede vores værdibaserede personalepolitik. Her fik vi nogle rigtig gode drøftelser vedrørende personalepolitikken og specielt den famiilievenlige arbejdsplads blev drøftet. Hvornår er der senest udarbejdet APV herunder beskrivelse/retningslinjer for psykisk arbejdsmiljø, trivsels- og antimoppepolitikker? Blev gennemført i Antimobbe politikken blev drøftet og dagplejerne var trygge ved at have en politik på området. Dagplejepædagogerne tager politikken op på personalemøder 2 gange årligt i grupperne og vi evaluerer politikken på MED-udvalget i november. Hvad viste APV en? Nedslidning vi sørger for et kursus i løfteteknik i 2012/2013. Vi har indkøbt en massagestol som dagplejerne kan anvende udenfor arbejdstiden. Der er allerede gode tilbagemeldinger, så vi overvejer at købe endnu en stol i Mange dagplejere oplever at de selv bliver mere syge, når de modtager børn der ikke er helt friske. Pædagogerne sørger for at genopfriske vores retningslinjer om at vi ikke passer syge børn, dog uden løftede pegefingre. Hvornår er der senest lavet trivselsmåling, og hvad var resultatet? 2011 APVen - dagplejerne er generelt tilfredse med deres arbejde og forhold. Vi har i 2012 forsøgsvis fået lov til at dagplejerne på deres legestuedage har institutionslignende mødetider, så kan have dage hvor de har tidligt fri. Dette gør at dagplejerne bedre kan overholde læge og tandlæge aftaler, deltage ved egne børns konsultationer mv. Normering Hvor mange pædagogtimer i procentsats?: Vi er 63 dagplejere 4 pædagoger med 31 timer = 124 timer 1 souschef 30 timer 1 administrativ medarbejder 33 timer 1 leder 37 timer Hvor mange medhjælpertimer i procentsats?: 3

4 Overholdes administrationsgrundlaget med fordelingen 60/40? Har I studerende? Hvordan har personaleudskiftningen været, når I ser et år tilbage? Pædagog Rikke Ernst stoppede december Souscehf Birgitte Heiberg har haft orlov i hele 2011 og kommer tilbage slut januar Hun går på barsel igen maj Pædagoger der er stoppet: Rikke Ernst Medhjælpere der er stoppet: Andre der er stoppet: Har I ubesatte/vakante stillinger? Vi har ansat en ny pædagog Anette Falk, som starter 1. april Vi har også ansat en vikar for souchefen, Mia, som starter hos os 1, maj 2012 Årsag til at personale er stoppet: Rikke ville noget andet og synes der var for mange opgaver. Hvordan arbejdes der med medarbejderudvikling? Jeg afholder et månedligt evalueringsmøde med hver pædagog. Her drøftes konkrete sager og vi drøfter den enkeltes udviklingsområder. Hvordan arbejdes der med fastholdelse af personale? Vi er anerkendende når vi oplever at vores medarbejdere lykkedes og vi sørger for at der er mulighed for at sætte sit eget præg på hverdagen. Hvordan arbejdes der med at rekruttere personale? I forhold til pædagogerne er der ingen problemer, vi havde ved seneste ansættelsesrunde ca. 90 ansøgere. Vi kan i perioder have svært ved at rekruttere dagplejere, og vi er ligeledes kritiske i forhold til hvem vi ansætter. Ved sidste stillingsopslag fik vi 10 ansøgere, hvoraf vi afviste 5, 2 ansøgere trak sig og de sidste 3 ansatte vi. Vi annoncerer udelukkende gennem Hvidovre avis da dagplejerne skal bo i kommunen. Hvis vi skal opslå stillingen igen, kunne man overveje en større kampagne (i lighed med bl.a. Københavns kommune) Har personale været på kursus i gennem de seneste år? 15 dagplejere har været på grundkursus 6 dagplejere har været på selvværdskursus dagplejere har været på fiorskellige pædagogiske kurser relateret til den enkeltes behov. 3 pædagoger har taget modulet socialinklusion gennem Hvidovre kommune. 1 pædagog har afsluttet sin Marte Meo uddannelse. Jeg går på ledelseskursus (pt. holder jeg en pause) 4

5 Er der specifikke kursus- uddannelsesønsker i personalegruppen? Politikker/retningslinjer Har I udarbejdet en kostpolitik for institutionen? Ja, vi har en kostpolitik (fremvises ved tilsynet) Har I udarbejdet retningslinjer vedr. brug af seler til børn? Ja, vi har (kan fremvises ved tilsynet) Overholdes (kommunens/politisk vedtagne) retningslinjer i forhold til sikkerhed? Ja, det gør vi Overholdes (kommunens/politisk vedtagne) retningslinjer vedr. sundhed og hygiejne? Ja det gør vi Overholdes (kommunens/politisk vedtagne) retningslinjer i forhold til brandsikkerhed? Ja, det gør vi. Vi skal i år have genopfrisket vores brandsikkerhed i legestuerne. Overholdes (kommunens/politisk vedtagne) retningslinjer for legepladssikkerhed? Ja. Er institutionens hjemmeside opdateret i forhold til gældende kommunale retningslinjer? Ja, men vi kunne godt tænke os, at lave siden mere brugervenlig. Bestyrelsen er meget interesseret i at hjemmesiden opdateres oftere og at den gøres interaktiv. Forældresamarbejde Hvordan er forældresamarbejdet? Generelt har vi et godt forældresamarbejde, men der har i løbet af året været flere forældreklager, som nogle gange bevirker en overflytning. Hvor mange bestyrelsesmøder er der afholdt det seneste år? Vi har afholdt 4 møder i 2011 For selvejende institutioner: Har den kommunale tilsynsrepræsentant deltaget, og hvor ofte? Kontraktstyring Er kontraktmål afleveret? Vi er ikke kontraktstyret, men efter aftale med bestyrelsen har vi 3 pædagogiske kontraktmål. Er målopfyldelse i forhold til kontraktmål afleveret? 5

6 Læreplaner/børnemiljø Er der særlige opmærksomhedspunkter til den vedlagte læreplan? Vi er igen i gang med at revidere læreplanen, da vi synes den skal gøres lettere. Ved tilsynet vil jeg gerne drøfte, hvem læserne er, altså hvem skal vi i første omgang stile læreplanen til? Hvor frie rammer har vi i forhold til form? Overgange Hvordan arbejdes med overgange - både internt og eksternt? Jeg er med i arbejdsgruppen overgange. Dagplejerne sørger for at besøge institutionerne i nærområdet. Pædagogerne sørger for at videregive relevante oplysninger til institutionerne, selvfølgelig i samarbejde med forældrene. Sprog Hvordan sikres, at børn der har behov modtager sprogstimulering? Dagplejerne holder samlinger, rytmik og har sammen med deres pædagog fokus på sprogstimuleringen. Inklusion Hvordan er der opmærksomhed på ekskluderende og inkluderende mekanismer i børnegrupperne? Vi er netop i gang med at definere inklusion sammen med dagplejerne, så vi forstår inklusionsbegrebet. Vi har lige haft Per Schultz Jørgensen ude og holde oplæg for dagplejerne om emnet og dagplejerne fik her rigtig god indsigt og inspiration til forståelse af arbejdet med inklusion. 2 af vores pædagoger er inklusions pædagoger. Børn i udsatte positioner Hvordan arbejdes der med børn i udsatte positioner? Vi er opmærksomme og sørger for at søge den støtte og viden vi kan på området. Vi sørger for god kommunikation med forældrene. Ledelse Hvordan organiseres ledelsesarbejdet? Jeg har været eneste ledelsesperson gennem de sidste 2 år. Inden Birgitte går på barsel, er det aftalt at hun gennemfører Børnemiljøvurderingerne. Ligeledes vil vi inden hendes barsel have gennemarbejdet læreplanen. Når Mia starter, skal jeg have taget stilling til hvordan hendes ressourcer skal anvendes. Hvordan organiseres møder med deltagelse af personale i institutionen herunder personaleinddragelse, videregivelse af information m.m.? På dagplejekontoret afholder vi et ugentlig møde. Hver 14 dag er det et pædagogisk møde og hver 14 dag er det et praktisk møde. Pædagogerne holder et månedligt møde med deres dagplejehold. Vi afholder 4 årlige stormøder med dagplejerne. Hvor mange ledelsesmøder har ledelsesteam eller del af ledelsesteamet deltaget i det seneste år? Ca. 3 6

7 Hvor mange netværksmøder har ledelsesteam eller del af ledelsesteamet deltaget i det seneste år? Jeg er ikke i netværk Konkluderende egen vurdering Har I oplevet særlige udfordringer i institutionen, når I kigger et år tilbage? Jeg tror det er nødvendigt, at se på gæstedagplejesystemet og få det ind i en form, så flere forældre er trygge ved pasningen. Oplever I særlige udfordringer pt.? Gæstedagplejesystemet, samt vores begrænsede ventelister. Hvad er jeres egen vurdering af institutionen? På baggrund af denne vurdering hvilke fokuspunkter vil I da pege på til jeres kommende pædagogiske tilsyn? Har I særlige ønsker til metoder i forbindelse med jeres kommende tilsyn Ledelses- og institutionsanalyse (kan vælges at vedlægges) 7

8 Status Evt. bemærkninger til Institutionsprofil - basiskvalitet Børnetal I forhold til fravalg af dagplejen nævnes også, at de hjemlige forhold kan være utrygt for forældre, og det kan være utrygt for nogle forældre, at det ikke er uddannet personale, der varetager pasningen af deres børn. Trods det at der er mange overflytninger, opleves det, at der er sket et fald i overflytninger fra dagplejen til andre institutioner. Det opleves, at forældrene rykker behovsdatoen for en anden institution til senere, så barnet bliver længere tid i dagplejen. Børnene er nu ofte 2-2,5 år før, forældrene takker ja til en anden institutionsplads. Økonomi Personale Budgettet hænger sammen, og bl.a. pga. refusioner er der overskud. Dagplejepædagogerne er pt. i gang med TUS-samtalerne. CLJ vil gerne have mere indsigt i forhold til den enkelte dagplejer, men det er ikke muligt for CLJ at afholde over 60 individuelle samtaler. I 2013 vil CLJ afholde GRUS-samtaler i dagplejegrupperne, og på denne måde forsøge at komme tæt på de enkelte dagplejeres ønsker. Samtalerne vil bl.a. tage udgangspunkt i spørgsmålene: Hvad er vi her for? og Hvad kan vi sammen? Fremadrettet tænker CLJ, at det hvert år vil skifte mellem TUS og GRUS. En model kan også være, at halvdelen af dagplejerne får en TUSsamtale det ene år, og en GRUS året efter og omvendt for den anden halvdel af gruppen. CLJ har en oplevelse af, at der er meget fravær, og hun undrer sig derfor over, at de angivne procenttal for fravær ikke er højere. CLJ tjekker tallene, og giver en melding om, om de er rigtige. (CLJ har givet en melding om dette den 26. april, og de opgivne tal er korrekte) Fravær for 1. kvartal 2012 er 4,47% Det er noteret i institutionsprofilen, at dagplejens procedure omkring fravær er synliggjort. Dette er gjort ved, at indholdet og grunden for omsorgssamtalerne er blevet forklaret. I 2011 drøftede CLJ dagplejens værdibaserede personalepolitik med de enkelte dagplejegrupper. Tidligere grinte dagplejerne, når de blev spurgt til personalepolitikken, da de ikke følte, at de var en del af den. Pga. den lange arbejdstid, er der mange ting, der personalemæssigt ikke kan lade sig gøre. Det opleves nu, at dagplejerne bidrager i snakken om personalepolitik, og der er gode drøftelser om, hvordan dagplejerne selv kan have indflydelse på arbejdsforhold og udvikling. Pt. står dagplejen med en udfordring i forhold til ikke at have indflydelse på, hvordan en dagplejers rammer kan være. En dagplejer chikaneres af sin overbo, der ikke vil have en dagplejer som underbo, da det giver uro. Dagplejen/kommunen har ikke beføjelser til at sætte en stopper for denne overbos ageren, men kan være nødsaget til at erklære dagplejerens hjem som uegnet, hvis overboen gør det utrygt for børn og forældre at komme 8

9 der. CLJ afholder møder med henholdsvis dagplejer og overbo i forsøget på at få løst konflikten. Den seneste APV viste, at dagplejerne generelt er tilfredse, men at de godt kunne ønske sig en mere familievenlig arbejdsplads. I 6 ud af de 8 dagplejegrupper afprøves det derfor lige nu, at der er institutionslignende åbningstider de dage, hvor dagplejerne er i legestuen. Hos nogle dagplejere kan der spores utilfredshed med, at de ikke må handle ind i den tid, de har børnene. Den seneste trivselsundersøgelse viste god trivsel og stor tilfredshed. I forhold til at dagplejerne oplever, at de er mere syge, fordi børnene kommer i dagplejen, når de ikke er helt friske, så bemærker dagplejeren problematikken overfor forældrene. Bliver det et vedvarende problem for de samme forældre, er det dagplejepædagogen, der tager en samtale med forældrene for ikke at skabe konflikt mellem dagplejer og forældre. De månedlige evalueringsmøder som CLJ har med dagplejepædagogerne, består mest i sparring ift. konkrete opgaver, og hvilke tiltag der evt. kan gøres i løsningen af dem. Tilsynsmapperne fremvises også på møderne. Dette kan føles kontrolagtigt og derved ubehageligt, men CLJ ser det som nødvendigt for at kunne sikre, at tilsynspligten overholdes. Der er opmærksomhed på, at dagplejerne har mulighed for at sætte deres eget præg på arbejdet. Når dagplejere har lyst til at arbejde målrettet inden for et bestemt emne, støtter dagplejepædagogerne op, og er behjælpelige med at finde kontakter til fagfolk, der har speciel viden om emnet. Fx er der pt. fem såkaldte grønne dagplejere, der har fokus på naturen i arbejdet med børnene. Andre fordyber sig i kost og rytmik. Ved det seneste stormøde for dagplejerne fik de grønne dagplejere en spand med blomster og en skovl, som anerkendelse for det fine arbejde de gør i dagligdagen. Det er ikke så tit, at der sker noget mindre godt, men når/hvis det sker, er der en god dialog om, hvordan tingene ellers kan løses. Politikker/retningslinje r Forældresamarbejde Én dagplejepædagog har en Marte Meo uddannelse. Denne kompetence bruges ved, at der af og til filmes forløb i legestuen fx af spisningen, hvis der er fokus på dette emne. Enkelte gange er det også blevet brugt ift. børn, der har det svært. Det kunne være interessant at benytte det meget mere, men de tidsmæssige ressourcer gør det ikke muligt. Det fungerer fint med at arbejde efter de beskrevne retningslinjer for selebrug. Hjemmesiden er opdateret, men CLJ kan godt forstå bestyrelsens ønske om, at hjemmesiden opdateres oftere og gøres interaktiv. Der vil blive arbejdet på det, men ressourcemæssigt kan det ikke lade sig gøre at bruge mere tid på det pt. CLJ undersøger, om der er hjælp at hente internt i kommunen. Et eksempel på en forældreklage er fx fra forældre, der havde deres barn i gæstedagpleje i 3 mdr., hvor det ikke var muligt, at barnet kunne forblive. 9

10 Barnet blev tilbudt en ny plads, hvilket resulterede i klage og trussel om borgmesterinddragelse. Via flere samtaler med forældrene endte de med at sige ja til pladsen, og er i dag meget glade. Kontraktstyring Dagplejen er ikke kontraktstyret, men har i samråd med bestyrelsen udarbejdet tre pædagogiske kontraktmål. Disse mål er for 2012: Inklusion Kost - med fokus på miljøet omkring måltidet Det lille barns udvikling Læreplaner/børnemiljø CLJ har selv en holdning til, at læreplanen skal gøres lettere, og vil gerne drøfte, hvem det er, læreplanen skal stiles til. Dette er forståeligt, da det i læreplanen meget er organisationen, der er beskrevet, og det beskrevne er lidt tung læsning. Den nuværende læreplan giver ikke et fyldigt billede af dagplejen indefra. CLJ tilkendegiver, at læreplanen vil blive revideret, og at der igen vil blive taget udgangspunkt i grundplanen for læreplansarbejde i Hvidovre Kommune, som tidligere læreplaner har været opbygget efter. I den nuværende læreplan er der elementer af det, der skal være i en pædagogisk læreplan, der ikke er med. Der mangler uddybning af de seks læreplanstemaer samt målopsætning for arbejdet med temaerne. Arbejdet med sprog og overgange er ikke beskrevet, men det der er noteret om dette arbejde i institutionsprofilen, kan skrives ind. Det beskrives ikke, hvordan der evalueres på læreplanen, hvilket også pt. vil være svært, da der ikke er nogen indikation på, hvad der skal kigges efter ved de forskellige temaer. Følgende nedslag er eksempler på huller i evalueringsarbejdet: På side 13 står der, at det vægtes, at de ansatte magter at være autentiske og anerkendende i deres fremtoning, og i mødet, samværet og samspillet med børnene er vi rigtig godt på vej Der er ingen beskrivelser af, hvordan det ses, at de ansatte er godt på vej med dette. På side 15 er der et eksempel fra temaet Vild med bevægelse. Der står, at forløbet vil blive evalueret efterfølgende, og at der lægges vægt på, at få brugbare konstruktive erfaringer med til videre forløb. Det savnes at høre mere om, hvordan der evalueres på dette forløb. Hvad kigges der efter? Hvad tages med videre? Og hvad skal børnene gerne have ud af arbejdet med temaet? Nederst side 15 er en kort oplistning af, hvilke kompetencer/temaer der arbejdes med helt naturligt i hverdagen. Det nævnes, at alle oplevelser er med til at styrke den personlige kompetence men hvilke tegn er der på, at det sker? (Den reviderede udgave af læreplanen, der nævnes ovenfor, er modtaget i DAF den 26. april. Denne udgave kommer bedre rundt om de forskellige krav, der er til en læreplan, og kommentarerne der nævnes her i rapporten omkring den første udgave, kan ses som vejledning til det fremadrettede arbejde med læreplanen). Souschefen er pt. i gang med at lave børnemiljøvurderinger hos alle 10

11 Overgange Sprog Inklusion Ledelse dagplejerne. DCUMs målrettede skema for dagplejen benyttes. Det er en fordel, at det er den samme person, der kommer til alle, samt at der evt. kan spørges mere nysgerrigt ind til nogle ting, der observeres ved ikke at være så kendt i hjemmet. En ulempe ved denne model kan være, at der ikke kan spørges ind til erfaringer, der er indhentet ved tidligere besøg/tilsyn, da det er dagplejepædagogerne, der har denne viden. Det anses dog ikke som en hindring ift. at få lavet en kvalificeret børnemiljøvurdering af hele dagplejen. Hvordan det ser ud med børnemiljøet i dagplejen, er ikke beskrevet i læreplanen. Når resultaterne af de nye børnemiljøvurderinger er i hus, skrives det ind, og det beskrives, hvad der evt. skal arbejdes videre med ud fra erfaringerne. (Status på arbejdet med børnemiljø er modtaget den 26. april. Dagplejen laver i år en grundig undersøgelse af børnemiljøet, og der er lavet fine beskrivelser af resultaterne, og hvilke handlingsplaner det har ført til fremadrettet). Hvis et barn får plads i en institution, der ikke er blandt dem, der ellers besøges i nærområdet, bestræbes det at få besøgt den nye institution. Nogle dagplejere skal holdes op på dette, da de kan synes, det er besværligt. Andre er begejstrede, og nyder samarbejdet. Hos de dagplejere der ikke er så ivrige efter at besøge et barns kommende institution, er dagplejepædagogen behjælpelig med at få lavet aftale om besøg i institutionen, og deltager evt. ved besøget. Ved tilsynet snakker vi om, at der omkring børnenes overgang til anden institution med fordel kan laves et skema, hvor det er noteret i overskrifter, hvad der skal videreformidles. Inspiration kan evt. hentes i det kommende materiale vedr. børns overgange inden skolestart. Et sådan skema vil sikre, at alle får givet oplysninger videre. For nogle dagplejere er videregivelse af oplysninger en selvfølge, men andre har brug for at vide, hvad det er relevant at få viderebragt. Der laves fortsat TRAS-test på alle børn På sigt håber CLJ, at retorikken i dagplejen vil gå fra, at vi har specielle børn til, at vi kan have børn, der kan have et specielt behov. To af dagplejepædagogerne har et modul i social inklusion, og deres viden vil blive brugt til at få mere fokus på barnesynet, og gøre drøftelserne om disse børn mere praksisnær. Når der er blevet snakket inklusion i dagplejen, har fokus indtil videre været på samarbejdet mellem de voksne der fx har ført til, at mobbepolitik er blevet udarbejdet. Omkring børn i udsatte positioner snakker vi om, at det vil være godt at få kendskab til, hvilke andre institutioner end Brostykkevej der kan henvises til for disse børns vedkommende, da der ofte ikke er plads til børnene i Brostykkevej. En viden der evt. vil komme, hvis samarbejdet omkring børnenes overgang til en anden institution intensiveres, da det må formodes at give større kendskab til forskellige institutioner. De ugentlige møder på dagplejekontoret skifter mellem at være et pædagogisk møde og et praktisk møde. På et pædagogisk møde kan det fx være børnemiljø, læreplanen, kost og dagplejepædagogernes deltagelse i legestuen, der kan være på dagsordenen. De praktiske møder bærer mest 11

12 præg af orientering og koordinering af forskellige opgaver. Efter at dagplejen ikke længere er kontraktstyret, er CLJ ikke længere med i netværk for dagtilbudsledere. Der er ved at blive etableret et netværk for lederen af tandplejen, sundhedsplejen og dagplejen, og dette samarbejde/sparringsrum ser CLJ frem til, da alle i netværket har en lignende lederposition ved både at have decentrale- og centrale medarbejdere, der skal udøves ledelse for. Dialog om fokuspunkter 1. Læreplanen Der er bevidsthed om, at læreplanen i dens nuværende form mest er rettet mod det politiske niveau. Afsnittet Hvidovre Dagplejes placering i det nutidige samfund er læserbrev-/artikelagtigt. Det virker ikke som om, at læreplanen er et pædagogisk redskab. Ved tilsynet drøfter vi, hvordan dagplejerne bruger læreplanen, da det indholdsmæssigt ikke virker som om, de er en del af den. I dagplejegrupperne drøftes forskellige temaer af og til fx Hvad er en god samling? Vi drøfter, at dette er et fint eksempel på et tema, der kan skrives ind i læreplanen. Ved at dagplejerne selv er med til at definere, hvad der indikerer en god samling, og hvad børnene skal have ud af det, er de med til at sætte de mål, de efterfølgende kan vurdere på for at se, hvordan samlingerne lykkes. Ved at inddrage dagplejerne på denne måde og indskrive denne del af praksis i læreplanen, vil dagplejerne få større medejerskab til læreplanen, og der vil være større sandsynlighed for, at den vil blive brugt som et redskab i hverdagen. Hvordan der arbejdes med de tre pædagogiske kontraktmål, vil det også være fint at skrive om i læreplanen. Som beskrevet i pkt. om læreplanen ovenfor mangler der en uddybning af de seks læreplanstemaer samt en beskrivelse af, hvordan der arbejdes med dette i forhold til børnene. En sådan uddybning vil ikke kun gavne dagplejerne, men vil også give forældre god viden om, hvad det er, der grundlæggende skal arbejdes med i dagplejen. Dette er også en måde at profilere dagplejen på, og giver forældre mulighed for at spørge ind til arbejdet i hverdagen. Det er ikke muligt at have alle mål i spil på en gang og heller ikke muligt at have alle målene inden for et tema i fokus på en gang. Igen kan dagplejerne, for at styrke medejerskabet, være med til at beslutte, hvilke temaer og mål der arbejdes med hvornår. Måske viser det sig mest hensigtsmæssigt, at det lægges så åbent op, at det kan være forskelligt, hvad der arbejdes med i de enkelte legestuegrupper. En beskrivelse og opsamling på arbejdet beskrives i læreplanen, og hver enkelt legestuegruppe bidrager som en brik til det samlede billede af dagplejen. Hvis denne model vælges, skal der dog være opmærksomhed på, at der med tiden bliver arbejdet med alle temaerne og ikke kun inden for natur, som de grønne dagplejere evt. kunne ønske. I en forældrevenlig udgave kan en forklaring på fagudtryk uddybes. Fx børnemiljø, TRAS og andre pædagogiske redskaber. Som profilering af dagplejen vil det være rigtig godt, hvis nærværets betydning for de 0-3årige uddybes endnu mere i læreplanen samt dagplejens muligheder for netop at tilgodese dette. Det er ved tilsynet tidligere blevet nævnt, at forældre kan føle sig utrygge ved, at det ikke er uddannet personale, der omgiver deres børn i dagligdagen. Hvis dette skal nedtones, skal der evt. i læreplanen lægges mindre vægt på, at guidning fra dagplejepædagoger kan være/er nødvendig for, at dagplejer kan udføre den praksis, der tilgodeser barnet bedst ved evt. specielle behov. 2. Gæstedagpleje Når der er kritik af dagplejen, er det i forhold til gæstedagplejen. Det er fx en ulempe, når der med kort varsel gives melding om, at barnet skal passes et andet sted og evt. hos en person, som forældrene og barnet ikke har stort kendskab til. Det sker også, at et barn starter direkte i 12

13 gæstedagplejen eller kort efter opstart, da barnets dagplejer har ferie eller er syg. Dette giver ikke en god indkøring og tryghed for barn og forældre. I de tilfælde hvor et barn er lang tid hos en gæstedagplejer, er det uhensigtsmæssigt, at barnet skal rykkes væk derfra, når barnets egen dagplejer er tilbage på arbejde igen, eller barnet får tildelt en ny dagplejer, da oprindelige tildelte dagplejer ophører som dagplejer. CLJ er opsøgende ift. at indhente erfaringer om, hvad andre kommuner gør, og er i tæt dialog med dagtilbudschefen i afsøgningen af, om gæstedagplejesystemet kan varetages på en anden og bedre måde. 3. Profilering/udvikling af dagplejen Dagplejen har en vision om, at forældre skal have indsigt i, at det er nærværet mellem barn og voksen, der er vigtigt for de 0-3årige. Netop nærværet og de små børnegrupper kan dagplejen profilere sig på, og giver CLJ forventning om, at dagplejen fremadrettet bliver mere søgt. I forhold til børn i udsatte positioner, mener CLJ, at dagplejen vil kunne varetage arbejdet med disse børn ved at uddanne specialpædagogiske dagplejere. Dagplejen vil kunne byde ind med at lave et korps, der er kompetente til at støtte op om forskellige behov hos børnene fx sensitive børn. Gensidige refleksioner over dagtilbuddets pædagogiske praksis Fokus på hvilken betydning dagtilbuddets pædagogiske rammer har for børns trivsel, læring og udvikling generelt samt for børn i udsatte positioner: Uddybning af særlige opmærksomhedspunkter Aftaler på kort sigt Aftaler på længere sigt At læreplanen rummer de punkter, der lovmæssigt er en forpligtigelse til. Opfølgning Samlet konkluderende vurdering (Følgende er det samme som er skrevet som resumé på side 1). Tal vedr. fravær og økonomi er fine, og den seneste trivselsundersøgelse viste god trivsel og stor tilfredshed. I den seneste APV gav dagplejerne udtryk for ønske om en mere familievenlig arbejdsplads. Pt. afprøves det derfor i seks af dagplejegrupperne med institutionslignende åbningstider, de dage grupperne er i legestuen. Når dagplejen fravælges begrundes det ofte i utryghed pga. de hjemlige forhold og pga. uuddannet personale. For de børn der går i dagplejen gælder dog, at forældrene oftere end før, vælger at sige nej til en overflytning, eller vælger, at det skal være så tæt på børnehavestart som muligt, for at barnet 13

14 kan blive længere i dagplejen. Gæstedagplejesystemet er ligeledes en udfordring, og leder er opsøgende omkring, hvad andre kommuner gør for evt. at få øje på bedre modeller. Der er en del mangler i den læreplan, der tages udgangspunkt i ved tilsynet, men i dialog kan høres, at der er gode tanker omkring det fremadrettede arbejde med læreplanen. En revideret læreplan, der opfylder nogle af manglerne, der snakkes om ved tilsynet, er sendt til Dagtilbudsafdelingen efterfølgende. Der er en grundig undersøgelse i gang vedr. børnemiljøet, som giver et godt overblik og grundlag for handleplaner videre frem. 14