Test-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg
|
|
- Arne Graversen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KvægInfo nr.: 1201 Dato: Forfatter: Søren Saxmose Nielsen Test-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg Af dyrlæge Søren Saxmose Nielsen Institut for Husdyrbrug og Husdyrsundhed, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole ssn@kvl.dk Teststrategier ved diagnosen paratuberkulose bør tilrettelægges ud fra en variabel definition af "paratuberkulose". Overordnet set bør det i forbindelse med etableringen af en test-strategi overvejes, hvad de forskellige test er bedst til at prædiktere: synlig sygdom, smittespredning eller produktionstab. De tilgængelige test bør ikke nødvendigvis anvendes til at bekræfte andre testresultater. Definitionen af "paratuberkulose" kan være meget individuel. Nogle mener, at "synlig paratuberkulose" (f.eks. diarré s.f.a. infektion med paratuberkulose-bakterier) er et udtryk for "paratuberkulose", andre at blot dyret er vært for bakterien er lig "paratuberkulose" og ind imellem disse definitioner findes mange andre varianter (se Nielsen, 2003; Nielsen et al., 2003). For at få bedst muligt udbytte af test-metoder og -resultater og skabe den bedst mulige strategi er det nødvendigt at finde ud af, hvilken holdning besætningsejeren har til: - hvornår et dyr har paratuberkulose, - hvad der skal til, for at han er tilfreds med sin bekæmpelsesindsats. Der er adskillige eksempler på, at det kan lykkes at bekæmpe sygdommen. Bekæmpelsen kan dog ikke baseres på diagnostiske test alene. Den vigtigste metode bør være at reducere smittespredningen. Den kroniske udvikling af sygdommen vanskeliggør identifikationen af inficerede individer, specielt i de tidlige stadier. Dette medfører, at individ- og besætningsfaktorer af betydning for udvikling af paratuberkulose er vanskelig at afdække. Jungersen (2003) beskriver sygdomsudviklingen detaljeret og dette vil ikke blive beskrevet nærmere her. En faktor vil dog blive nævnt: Nogle individer måske være i stand til at rense sig for infektionen, selvom dette aldrig er bevist. Men dette forhold samt den langsomme sygdomsudvikling generelt medfører, at de diagnostiske test ofte beskyldes for at være for ringe til at blive anvendt i forbindelse med bekæmpelse af paratuberkulose i de enkelte besætninger. Imidlertid findes der flere eksempler på, at det kan lykkes at bekæmpe infektionen. Bekæmpelsen kan dog ikke alene baseres på diagnostiske test, men bør primært baseres på tiltag, der reducerer smittespredning (beskrevet i Nielsen, 2002). For at få bedst muligt udbytte af test-resultaterne er overvejelser om den lokale definition af paratuberkulose (i.e. hvad besætningsejeren opfatter som paratuberkulose) dog nødvendig for at etablere en strategi for kontrol med paratuberkulose i besætningen (Nielsen et al., 2003). I denne artikel vil der blive givet et generelt forslag til en trinvis tilgang til kontrol med paratuberkulose. For de tilgængelige diagnostiske test nævnes primære fordele. Besætningsspecifikke test-strategier kan designes under hensyntagen til disse fordele og de besætningsspecifikke forhold, herunder den lokale definition af paratuberkulose. Trin 1 - formålet Første trin i en test-strategi i forbindelse med et kontrolprogram for paratuberkulose bør være at definere et formål med indsatsen. Synliggørelsen af formålet vil bidrage til at vise, hvordan landmanden opfatter paratuberkulose. Formålet kan f.eks. være et ønske om, at - synlig paratuberkulose fjernes eller - smittespredning reduceres eller - økonomien forbedres (på besætningsniveau). De tilgængelige diagnostiske test har forskellige styrker og svagheder, afhængigt af hvad de skal anvendes til (se faktaboks 2). Med udgangspunkt i landmandens formål og mening om sygdommen kan der stilles forslag til test-strategier, og de forskellige diagnostiske test kan bruges målrettet og effektivt til det, de hver især er bedst til. Hvilken strategi der er mest optimal, vil afhænge af den enkelte besætning. Hvilken strategi der er anvendelig i den enkelte besætning, bestemmes ofte af faktorer som f.eks. hvor udbredt sygdommen er i
2 besætningen, prioriteringen af kontrolprogrammet i forhold til andre indsatsområder og mængden af erstatningskøer. Trin 2 - Forberedelse A Grundlæggende skal det bestemmes, om paratuberkulose-bakterien overhovedet er i besætningen. Det kan kun ske ved bakteriologisk diagnostik, fordi det er den eneste test, der anses for 100% specifik på besætningsniveau (forudsætter påvisning af den for Mycobacterium avium subsp. paratuberculosis specifikke gensekvens IS900). Formålet er at bestemme, om kliniske og immunologiske diagnoser overhovedet er specifikke over for paratuberkulose, idet falskpositive reagenter kan forekomme. B Derefter skal det anslås, hvor udbredt sygdommen er i besætningen. Det kan gøres ved screening med klinisk registrering, bakteriologi og ELISA-test. Ved anvendelse af klinisk registrering og ELISA kan opnås brugbare estimater til at fastlægge tidshorisonten i en fremtidig strategi. C Når den fremtidige indsats er defineret i forhold til udbredelsen og landmandens opfattelse af paratuberkulose, kan der etableres en decideret test-strategi. Trin 3 Strategi Det efterfølgende er et generelt forslag. Strategien bør tilpasses forholdene i den enkelte besætning og den individuelle besætningsstrategi for sundhed og produktion i øvrigt. I forbindelse med alle fortolkninger af testresultater bør det nøje overvejes 1. hvad det er, der påvises, 2. hvad det påviste er et udtryk for, og 3. hvorfor testes dyret. En strategi, hvor man "bekræfter" ELISA med bakteriologi og omvendt, er ikke specielt anvendelig i forbindelse med paratuberkulose som følge af sygdommens kroniske forløb. I stedet bør testene fortolkes i forhold til hinanden, i forhold til formålet med diagnosen og i forhold til, hvad man i øvrigt har af kendskab til koen og besætningen. 1. Registrering: I forbindelse med rådgivningsbesøg registreres alle køer, der ikke har den forventede mælkeproduktion eller det forventede huld. Forklares disse forhold ikke af andre diagnoser kan bekræftende test (primært ELISA, ellers bakteriologi) bruges til de registrerede køer. Daglig registrering af diarréforekomst, så det kan dokumenteres, hvis nogle har kronisk diarré. Resultat: Ved kliniske mistanker, der efterfølgende bekræftes ved en laboratorie-test, bør køerne udsættes hurtigst muligt (dvs. senest inden for 1-2 uger). 2. Screening: Der gennemføres screeninger af alle køer med ELISA på mælkeprøver. For 1.-kalvskøerne kan disse gennemføres 3-4 gange årligt. Resultater: 1.-kalvskøer, der stiger i ELISA-værdi, kan enten udsættes uden yderligere diagnostik, eller diagnosen kan specificeres ved bakteriologi. Bakteriologien skal IKKE anvendes som bekræftende test, idet metoden har en lav følsomhed, der kan medføre, at den negative prædiktive værdi er lav. I stedet bør resultatet ses i forhold til produktionen som angivet i fig. 1a. Bakteriologisk negative 1.-kalvskøer kan derfor enten udsættes med det samme eller testes igen senere (alt efter formålet med indsatsen, se ovenfor). Køer ældre end 1.-kalvskøer: Her kan positive ELISA-diagnoser følges op med bakteriologiske test. (Bakteriologi-testen er ca. tre gange så følsom for ældre køer i forhold til 1.-kalvskøerne). Køer, der findes positive ved bakteriologi-test, kan udsættes hurtigst muligt. 3. Nedsættelse af smittespredning: Hvis smittespredning skal reduceres, bør der gennemføres årlige eller halvårlige bakteriologi-screeninger. Køer, der findes positive, kan sættes hurtigt ud. Men som angivet ovenfor kan rækkefølge og hastighed af udsætning bestemmes af, om dyrene er positive ved ELISA-test. Er ELISA-resultatet negativt føglende en positiv bakteriologisk diagnose, er koen muligvis blot i et tidligt sygdomsstadium, men hun er med stor sandsynlighed smittet og kan til stadighed smitte andre dyr, selvom hun sandsynligvis kun udskiller små mængder bakterier.
3 Ingen af de anvendte test (klinik, bakteriologi eller ELISA) er perfekte. Uspecifikke resultater kan opnås for alle 3 test, eksempelvis: 1. Diarré ses ikke kun ved paratuberkulose-infektioner 2. Nogle køer kan passivt optage og udskille bakterier uden at blive inficerede, mens de dog kan blive positive ved bakteriologisk diagnostik (anslået ca. 2% af alle bakteriologi-diagnoser) 3. Krydsreagerende antistoffer kan forekomme ved ELISA-test. Følsomheden af test-metoderne afhænger af sygdomsstadiet. Stor variation i sygdomsudviklingen gør, at valg af primær-test vil kunne variere. Ingen af de tre tilgange bør derfor stå alene, men bør anvendes som supplement til hinanden og i relation til formåletj, og altid i tilslutning til generel reduktion af smittespredningen i besætningen. Udvalgte referencer Jungersen, G., Infektionsforløb og immunologisk diagnostik ved paratuberkulose. Dansk Veterinærtidsskrift 86(4), Nielsen, S.S., Besætningsejernes plage...paratuberkulose: Udbredelse og smitte. (URL: Nyhedsbrevet Kongeåprojektet 15, 6. Nielsen, S.S., Paratuberkulose - Flydende grænser mellem sundhed og sygdom! Naturens Verden 86, Nielsen, S.S., Toft, N., Houe, H., Enevoldsen, C., Paratuberkulose som sandsynlighedsdiagnose. Brug af diagnoser - simple og komplekse. Dansk Veterinærtidsskrift 86(8), Fig. 1a. - Sammenhæng mellem mælkeproduktion og laboratorie-resultater for 1.-kalvskøer
4 Fig. 1b. - Sammenhæng mellem mælkeproduktion og laboratorie-resultater for 2.-kalvskøer Fig. 1c. Sammenhæng mellem mælkeproduktion og laboratorie-resultater for 3.-kalvskøer og derover Laktationskurver for køerne i 7 danske malkekvægsbesætninger opdelt på Fig. 1a - 1.-kalvskøer Fig. 1b - 2.-kalvskøer Fig. 1c - 3.-kalvskøer og derover (Fig. 1c). Kurvernes farver dækker ens i alle figurer: Grønne: Køerne har været negative gentagne gange ved både bakteriologi og ELISA. Blå: Køerne har været positive i ELISA én eller flere gange.
5 Gule: Køerne har været positive ved bakteriologi én eller flere gange Røde: Køerne har været positive én eller flere gange ved både bakteriologi og ELISA. Som det ses, er der ikke den store forskel ( statistisk signifikant forskel) på grønne, gule og blå køer blandt køer ældre end 1.-kalvskøer (Fig. 1b og 1c). De "røde køer" har dog signifikant lavere mælkeproduktion. Blandt 1.-kalvskøerne skiller både de "blå" og de "røde køer" sig ud med væsentligt lavere mælkeproduktion. Dog mest udtalt for de "røde køer". ELISA-diagnoserne er stillet ved gentagne målinger af antistoffer i mælkeprøver udtaget ved ydelseskontrollen. Baseret på antistof-profiler tegnet over en periode er det afgjort, hvorvidt en ko skulle klassificeres som positiv eller negativ. Faktaboks 1: Paratuberkulose er en kronisk infektion, der primært rammer drøvtyggere, men som også kan smitte en lang række andre dyrearter, herunder eksempelvis mus, rotter og måske mennesker. Hos kvæg vil infektionen kunne udvikle sig forskelligt afhængig af visse værtsfaktorer (bestemt primært af alder og genetisk modtagelighed) og miljøfaktorer (smittepres og stress, sidstnævnte sandsynligvis hovedsagligt i forbindelse med kælvning og foderskift). Faktaboks 2: De diagnostiske værktøjer Diagnostiske test til paratuberkulose har tre hovedkategorier: a) påvisning af synlig sygdom b) påvisning af bakterier c) påvisning af reaktioner i immunforsvaret c kan yderligere opdeles i: c1) påvisning af tidlige reaktioner (cellemedieret immunforsvar); c2) påvisning af sene reaktioner (humoralt immunforsvar, primært antistoffer). Dyrenes alder og øvrig forekomst af paratuberkulose i bestemte aldersgrupper i en besætning bør udnyttes som a priori viden i forbindelse med tolkningen af alle test-resultater. Klinisk diagnose: Påvisning af synlig sygdom, f.eks. diarré, uventet nedgang i mælkeproduktion, vægttab. Baseres alene på de observationer, som gøres i besætningen. Ved systematisk registrering kan både diarré og afvigelser i forventet huld og mælkeproduktion være tegn på, at en ko er påvirket af en paratuberkuloseinfektion. Diagnosen er imidlertid ikke særlig præcis og bør ofte bekræftes enten med bakteriologi eller ELISA. Bakteriologisk diagnostik tager imidlertid 8-12 uger, hvor en ko kan være stor-udskiller af bakterier, så ELISA kan med fordel bruges i første omgang. En positiv test (ELISA eller bakteriologi), der følger en klinisk diagnose, bør straks medføre udsætning af dyret. Både daglige registreringer udført af staldpersonalet og mindre hyppige registreringer udført af rådgivere kan have værdi. Bakteriologi: Dyrkning af bakterier i gødning eller mælk (sidstnævnte ikke specielt anvendt pga. lavere følsomhed her). Er primært bedst til at påvise smittespredning, idet testen direkte måler dette. Metoden har sin svaghed først i sygdomsforløbet, hvor bakterier kun udskilles i små og varierende mængder. Senere i forløbet er sandsynligheden for at påvise bakterier dog væsentligt bedre, og ved samtidig positiv ELISA er der tillige god overensstemmelse mellem nedsat mælkeproduktion og positiv bakteriologi-test (Fig. 1). Bakteriologi er dog primært bedst til at påvise smittespredning, idet testen direkte måler dette. ELISA-test: Påvisning af antistoffer (reaktioner i immunforsvaret) i mælk eller blod. Kan være en fordel, hvis man ønsker en hurtig diagnose (ca. 1 uge). Samtidig er der god overensstemmelse mellem ELISAresultaterne og produktionsniveau, fordi positive ELISA-resultater blandt 1.-kalvskøer hænger sammen med store produktionstab (se Fig. 1a). Dette er i udvalgte besætninger opgjort til 3-3,5 kg EKM dagligt for køer, der ikke samtidig er fundet positive ved bakteriologi, og 4-10 kg EKM dagligt for køer, der både findes positive ved bakteriologi og ved ELISA. 2.-kalvskøer og derover skal både ELISA og den bakteriologiske test være positiv, før der ses en udtalt sammenhæng mellem resultat og produktionstab (Fig. 1b og 1c). (Testens evne til at prædiktere smitteudskillelse er p.t. ikke så godt undersøgt, at man bør anvende den ukritisk som redskab til det). KvægInfo nr.: 1201 Dansk Kvæg
Rådgivermanual for Salmonella Dublin og paratuberkulose
Rådgivermanual for Salmonella Dublin og paratuberkulose Søren Saxmose Nielsen & Liza Rosenbaum Nielsen Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole / Baggrund Salmonella Dublin (SD) og paratuberkulose (PTB) hyppigt
Læs mereDel 2. Paratuberkulose og Salmonella Dublin. Manual. Indsats mod. 5. udgave Februar 2007. Baggrundsinformation
Indsats mod Paratuberkulose og Salmonella Dublin Manual Redigeret af Søren Saxmose Nielsen & Liza Rosenbaum Nielsen LIFE / Københavns Universitet og DANSK KVÆG 5. udgave Februar 2007 Del 2 Baggrundsinformation
Læs mereMåling af biologiske værdier omsat til praksis
Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet
Læs mereAMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg
AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter
Læs mereSTOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE
STOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE Stafylokokker og B-streptokokker: Hvordan finder vi køer, der smitter, og hvilken betydning har bakterier på pattehuden for yverbetændelse? Line Svennesen Dyrlæge og Ph.d.-studerende
Læs mereParatuberkulosebesøg besøgsdato: Vi har talt om:
Paratuberkulosebesøg besøgsdato: 9 5 2006. Vi har talt om: Afsnit 1. Besætningsinformation og målsætninger Besætningen Dato: 9-5- 2006 CHR-nr: XXXXX Ejer: JJ Driftsleder: JJ Ansatte og 2 yngre medhjælpere
Læs mereDIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA
Herning februar 2017 Michael Farre, SEGES Dyrlæge DIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA DAGENS PROGRAM Baggrund Forebyggelse Hvilke køer skal behandles? Effekt af behandlinger Behandling efter label
Læs mereBekendtgørelse om IBR-infektion hos kvæg
Bekendtgørelse om IBR-infektion hos kvæg I medfør af 27, stk. 2, 29, 30, stk. 1, 3 og 4, 32, 33, 34, stk. 1, 53, stk. 1, 62 og 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 3. juli
Læs mereNye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere
1 af 6 21-12-2016 11:36 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere KvægInfo - 2453 Oprettet: 08-01-2015 Nye måleparametre har
Læs mereE. Coli-yverbetændelse og vaccination
E. Coli-yverbetændelse og vaccination Kvægkongres Herning 2019 Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES KVÆGKONGRES 2019 Hvad ved vi om E. coli i Danmark? Vurdering af hygiejne Vurder hygiejne (ko, yver
Læs mereMiljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning
Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning s Kongres 2004 Lars Holst Pedersen, dyrlæge PhD, Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet, Det burde være så simpelt! Mastitis opstår når bakterier
Læs mereHåndtering af smitsomme sygdomme. Kaspar Krogh VFL, Kvæg
Håndtering af smitsomme sygdomme Kaspar Krogh VFL, Kvæg Emner Smitsomme sygdomme hos kvæg i Danmark Overvågningsprogrammer Saneringsprogrammer Nye sygdomme Risikoadfærd og smittebeskyttelse VFL, Kvægs
Læs mereBekendtgørelse om BVD hos kvæg
Bekendtgørelse om BVD hos kvæg I medfør af 27, stk. 2, 29, 30, stk. 1, 3, og 4, 32, 33, 34, stk. 1, 53, stk. 1, 62 og 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 3. juli 2017, fastsættes
Læs mereSæt mål for indsatsområder
Kapitel 4 Sæt mål for indsatsområder Baggrund Den gode målsætning, er den målsætning, hvor man sætter sig et mål, der er interessant, realistisk og overkommeligt. Hvor tidsrammen er klar, og hvor man ved,
Læs mereVejledning om trafiklysordningen dyrlæger
Vejledning om trafiklysordningen dyrlæger Trafiklysordningen er udviklet af Fødevarestyrelsen i samarbejde med den Danske Dyrlægeforening og Dansk Kvæg baseret på de obligatoriske dataindberetninger for
Læs mereFigur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter
Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, helt som det har været hidtil. Den er
Læs mereØvelser vedrørende nøgletal
Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet
Læs mereLandbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika
Side 1 af 5 Landbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika Vi skal fortsat være helt i front, når det handler om en ansvarlig brug af antibiotika. Derfor arbejder vi løbende på at reducere
Læs mereVejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering
Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Med værktøjet LaktationsAnalyse får du overblik over dagsydelsen pr. ko de seneste 14 mdr. for 1. kalvs, 2. kalvs og Øvrige køer. Desuden vises laktationskurvens
Læs mereFigur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter
Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, den er RYK s kvittering til besætningsejeren
Læs mereEffektiv bekæmpelse af Paratuberkulose med Bang-metoden. Søren Saxmose Nielsen KVL / Dansk Kvæg
Effektiv bekæmpelse af Paratuberkulose med Bang-metoden Søren Saxmose Nielsen KVL / Dansk Kvæg Baggrund Sygdomsudvikling Smittespredning Test af mælkeprøver Oversigt Saneringstilbud fra Dansk Kvæg til
Læs mereReducer smittespredningen ved robotmalkning
Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab (IVH). Reducer smittespredningen ved robotmalkning Ilka Klaas Lektor Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab (IVH) Reducer smittespredning ved robotmalkning
Læs mereKarakteristik af udbrud og identifikation af årsagsfaktorer for Mycoplasma bovis-udbrud i danske malkekvægbesætninger
Karakteristik af udbrud og identifikation af årsagsfaktorer for Mycoplasma bovis-udbrud i danske malkekvægbesætninger 2010-2014 Lene Jensen, dyrlæge Institut for Produktionsdyr og Heste Københavns Universitet
Læs mereSaneringer og smittebeskyttelse
Saneringer og smittebeskyttelse Heidi Bundgaard Voss, Dyrlæge BVD-administrationen, Dansk Kvæg BVD Virus Dyret udvikler antistoffer Faren er smitte af fostre 0-5 måneder Udvikler tolerance overfor virus
Læs mereHoldbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen
Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis
Læs mereDIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME
DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion
Læs mereLuftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK
Luftvejskomplekset hos slagtesvin Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Introduktion Lungesygdom er en dyr lidelse hos slagtesvin. Klinisk sygdom, høj dødelighed Dårlig foderudnyttelse, nedsat tilvækst Årsager
Læs mereStatus på PRRS fra Ornestation Horsens
Status på PRRS fra Ornestation Horsens Bent Nielsen Afdelingschef Veterinær & Kvalitetsforhold Kilde PRRS.com PRRS virus PRRS-1 og PRRS-2 Overvågning for PRRS på ornestationer Danbred ornestationer overvåges
Læs merePerfekt kalciumbalance omkring kælvning
Perfekt kalciumbalance omkring kælvning Betydningen af en god laktationsstart Kalcium spiller en væsentlig rolle i musklernes funktion og i koens immunforsvar. Forebyggelse af et fald i blodets kalciumniveau
Læs mereSUNDHEDSOVERVÅGNING AF KLIMAGRISE OG SLAGTESVIN
SUNDHEDSOVERVÅGNING AF KLIMAGRISE OG SLAGTESVIN NOTAT NR. 1811 Løbende overvågning af smitstoffer kan være et nyttigt supplement og værktøj til den veterinære rådgivning i svinebesætninger. Det viser en
Læs mereHÅNDTERING AF MILD YVERBETÆNDELSE VED AFGOLDNING AF ENKELTKIRTLER I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER
HÅNDTERING AF MILD YVERBETÆNDELSE VED AFGOLDNING AF ENKELTKIRTLER I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER ORGANICDAIRYHEALTH - Arbejdspakke 5 DISPOSITION Baggrund Spørgeskemaundersøgelse Eksperimentelt forsøg Opsætning
Læs mereSlutrapport for kampagnen
J. nr.: 2016-15-60-00155 01/09/2017 Slutrapport for kampagnen Antibiotikabehandling af yverbetændelse og bakteriologisk undersøgelse i forbindelse med behandlingerne INDLEDNING Siden 2010 har der i Danmark
Læs mereReglerne er lavet i samarbejde mellem Landsskuet, VikingDanmark og SEGES Kvæg. Øvrige dyrskuer opfordres til at følge de samme regler.
Sundhedsregler For at undgå smittespredning gælder en række regler for deltagelse på dyrskuer. Reglerne skal beskytte sunde dyr og besætninger mod smitte fra dyr eller besætninger med sygdomme. Sundhedsreglerne
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs mereVærd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.
Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen
Læs mereRåmælk, immunisering og sundhed
Råmælk, immunisering og sundhed - resultater fra et forsøg i 6 økologiske besætninger Organic RDD 2.2 projekt ViOrCa koordineret af ICROFS og finansieret af GUDP Mari Reiten Phd-studerende, Institut for
Læs mereFremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer
Fremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer Workshop: Fremtidens kostald Onsdag d. 2-12 2015 Jørn Rind Thomasen, VikingGenetics Morten Kargo, AU/SEGES Kvægets præstationer
Læs mereDer er en risiko for spredning af smitte ved at udstille dyr på dyrskuer. Alle har et medansvar for at mindske denne risiko.
Sundhedsregler som gælder ved deltagelse i dyrskuer i Danmark For at undgå smittespredning gælder en række regler for deltagelse på dyrskuer. Reglerne skal beskytte sunde dyr og besætninger mod smitte
Læs mereKvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0
Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst
Læs mereEffektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen
Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen Konsulent Niels Bastian Kristensen Videncentret for Landbrug, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mereDiagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise
Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise med real-time PCR og ELISA DVHS 3. maj 2013 Speciale af cand.med.vet. Camilla Bjørn Olesen 1 De næste 25 min Baggrund Formål
Læs mereTjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE
Medicinkontrol og supervision af dyrlæger 2010 J.nr.: 2010-V4-74- / (journaliseres) (initialer) Stamoplysninger Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE Internt arbejdsdokument til brug for 1 Besøgsdato:
Læs mereStyr på produktionen i det daglige. Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg
Styr på produktionen i det daglige Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Disposition Beskrivelse af Nørgaard Den daglige overvågning
Læs mereHvorfor skal hunden VACCINERES?
Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.
Læs mereAnvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi
Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?
Læs mereBrugervejledning til udskriften ReproAnalyse
Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge
Læs mereOperation Paratuberkulose 2.0 et nyt overvågningsprogram for kvæg Nielsen, Søren Saxmose
university of copenhagen Københavns Universitet Operation Paratuberkulose et nyt overvågningsprogram for kvæg Nielsen, Søren Saxmose Publication date: 6 Citation for published version (APA): Nielsen, S
Læs mereMARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN
MEDDELELSE NR. 868 Fravænnede grise kan smittes med Lawsonia fra andre grise og fra bakterier som har overlevet rengøring og desinfektion af smågrisestaldene. Normalt er smittepresset i farestalden meget
Læs mereDMS analyseværktøj Yversundhed goldperioden
DMS analyseværktøj Yversundhed goldperioden 24-9-2018 Analyseværktøjet er udviklet i forbindelse med projektet Vejen til 6. laktation, med det formål at analysere resultatet af forskellige managementbeslutninger
Læs mereKalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1
Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4
Læs mereÉn sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge
Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge Af Karen Helle Sloth og Anne Mette Kjeldsen Afd. for Specialviden Produktionsbetingede sygdomme Produktionssystem Infektiøse
Læs mereKen Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen
Dagsorden Mødedato 14. november 2016 Kl. 9-12 Sted Bilagsnr. Deltagere Afbud Kopi Axeltorv 3, 1609 København V, henvendelse på 1. sal. Ingen Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter
Læs mereLæring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret
Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang
Læs mereTag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler
Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Susanne Clausen / Rudolf Thøgersen Græsensileringssæsonen står for døren, og så melder spørgsmålet sig, om det er værd at bruge ensileringsmidler.
Læs mereKlovsundhedsrådgivning hvordan?
Klovsundhedsrådgivning hvordan? Indlæg på Dansk Kvægs klovseminarer 15. 18 og 20 maj 2009 Kenneth Krogh før 1. maj. Teamleder, Dansk Kvæg, Landscentret Efter 1. maj. Chefdyrlæge, Landbrugets Veterinære
Læs merePrioriter indsatsområde
Kapitel 3 Prioriter indsatsområde Baggrund Et indsatsområde er et problem af en vis størrelse og betydning. Hvis det skal give mening, at arbejde med et bestemt indsatsområde, skal man være sikker på,
Læs mereDiarré hos smågrise og slagtesvin
Institut for Produktionsdyr og Heste, Sektion for produktion og Sundhed & Øvet A/S Diarré hos smågrise og slagtesvin Dyrlæge, Stud. Ph.D Nicolai Weber, Københavns Universitet Specialdyrlæge Ken Steen Pedersen,
Læs mereSæt omkostninger til vedligehold på skrump
Sæt omkostninger til vedligehold på skrump Helge Kromann, VFL, Kvæg Per Justesen, VFL, Kvæg Driftsleder Lars Jacewicz Vibeke Fladkjær Nielsen, VFL, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond
Læs mereVeterinære bestemmelser
Veterinære bestemmelser 2016 18-04-16 Veterinære bestemmelser Der er en risiko for spredning af smitte ved at udstille dyr på dyrskuer. Alle har et medansvar for at mindske denne risiko. KVÆG Alt kvæg
Læs mereDIAGNOSTISKE TEST, infektioner og krybdyr.
DIAGNOSTISKE TEST, infektioner og krybdyr. Oprindelsen af ordet diagnose er svær at finde, men på græsk betyder det igennem kundskab. Dia = gennem og gnosis = kundskab. Deler man ordet di agnose kan det
Læs mereNye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner. DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling
Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Introduktion Baggrund og formål med indlæg VSP-rapport 42 med samlede
Læs mereEvaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans
university of copenhagen Evaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans Publication date: 2013 Document Version Peer-review
Læs mereBedre yversundhed med PCR
Bedre yversundhed med PCR Jørgen Katholm, Videncentret for Landbrug, Kvæg, og Torben Bennedsgaard, Aarhus Universitet Konklusion Bedre yversundhed med PCR PCR-mastitistesten er meget bedre til at finde
Læs mereEpidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier
Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål
Læs mereNøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode
Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som
Læs mereDel 1. Paratuberkulose og Salmonella Dublin. Manual. Indsats mod. 5. udgave Februar Registreringsskemaer
Indsats mod Paratuberkulose og Salmonella Dublin Manual Redigeret af Søren Saxmose Nielsen & Liza Rosenbaum Nielsen LIFE / Københavns Universitet og DANSK KVÆG 5. udgave Februar 2007 Del 1 Registreringsskemaer
Læs mereAnvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi
Anvendelse af vacciner Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA? Lidt
Læs mereKvæg. Yversundhed. Tid og sted marts 2003 på AgroForum Koldkærgård.
Yversundhed Tid og sted 24.-25. marts 2003 på AgroForum Koldkærgård. Baggrund God yversundhed er forudsætningen for et lavt tankcelletal og for at kunne levere mælk af høj kvalitet. Der er ingen fremtid
Læs merelys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven
Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital
Læs mereSTRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen
STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges
Læs mereTæt opfølgning skaber økonomisk fremgang
Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt
Læs mere8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17
8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer
Læs mereHandel med kreaturer tvistigheder og erstatning
December 2013 Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning Vejledning vedrørende typiske mangler og fejl ved handlet kvæg Videncentret for Landbrug og SamMark foreslår i dette dokument konkret håndtering
Læs mere2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik
Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering 2018 DSMG Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Arbejdsgruppens medlemmer: Allan Højland, reservelæge, Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg
Læs mereVeterinære forhold. Biogas muligheder og begrænsninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL, Kvæg
Veterinære forhold Biogas muligheder og begrænsninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL, Kvæg Program veterinære forhold Smittekilder Gylle Restprodukter animalsk oprindelse Energiafgrøder Smitte og smitterisiko
Læs mereMalkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer
Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund En stigende interesse for landbrugets
Læs mereFORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB
FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB ERFARING NR. 1604 En undersøgelse i udvalgte besætninger har vist, at tetracyklinforbruget kunne reduceres i 14 ud
Læs mereFOREBYGGELSE AF MÆLKEFEBER HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER
FOREBYGGELSE AF MÆLKEFEBER HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER V. HEIDI VOSS, INGER ANNEBERG OG MOGENS A. KROGH. FODRINGSDAGEN I HERNING, 5. SEPTEMBER 2017 PROJEKTET ER FINANSIERET AF MÆLKEAFGIFTSFONDEN UDFORDRINGEN
Læs mereKapitel 7. Tuberkulose
Kapitel 7. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, som har været i stigning i Grønland siden midten af 1980 erne. Dette kan ses i figur 1 og tabel 1. Stigningen kulminerede i 2010 med 115 tilfælde
Læs mereNY LOVGIVNING PÅ VETERINÆROMRÅDET. - konsekvenser og muligheder
NY LOVGIVNING PÅ VETERINÆROMRÅDET - konsekvenser og muligheder VETERINÆRFORLIGET Kommissorium: 1. Egenkontrol og de obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler vil sikre løbende vejledning, overvågning og
Læs mereAlbueledsdysplasi er defineret som osteochondrose i albueleddet.
Friis Lara E. Friis Mikkelsen El - Vej 13, Seest DK 6000 Kolding Tlf. (45) 75528303 email: efriism@stofanet.dk ALBUELEDSDYSPLASI DEFINITION. Den danske betegnelse albueledsdysplasi, der gennem de seneste
Læs mereAnbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning.
Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning. Udarbejdet af Den Danske Dyrlægeforening KU Sund (som grundlag for kvægundervisning)
Læs mereForlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi
Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac
Læs mere3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.
PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve
Læs mereFå overblik over klovtilstanden
Få overblik over klovtilstanden v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Registreringer og hvad de kan bruges til Opgaver Opgavegennemgang Klovgrafer Denne besætning registrerer ikke klovdata.. Rasmus Christiansen
Læs mereDansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering
Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at
Læs mereInstitut for Veterinær- og Husdyrvidenskab. Sektion for Dyrevelfærd og sygdomsbekæmpelse. Tanja Klindt Christensen og Nanna Noël Grønbæk
Institutnavn: Name of department: Forfatter(e): Titel og evt. undertitel: Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab Sektion for Dyrevelfærd og sygdomsbekæmpelse Tanja Klindt Christensen og Nanna Noël
Læs mereTryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK
Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning Hans Jørgen Andersen LVK Overgangsperioder fra goldning til kælvning Ved goldning Tilbagedannelse af mælkekirtler Fostervækst Ændret foderoptagelse Stofskifte
Læs merePandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?
Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder
Læs mereHvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?
Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder
Læs mereMastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation. Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE
Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE ick@life.ku.dk Hvorfor fokus på goldperioden? > 50% af yverinfektioner med miljøbakterier
Læs mereMULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION
MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første
Læs merePerfekt kalciumbalance omkring kælvning
Perfekt kalciumbalance omkring kælvning Perfekt kalciumbalance ved kælvning sikrer en god laktationsstart Unormalt lavt kalciumniveau i blodet omkring kælvning er et af de vigtigste forstadier til en række
Læs mereAntibiotikaforbrug overvåges grundigt
1 Antibiotikaforbrug overvåges grundigt Forbrug af antibiotika pr år Forekomst af resistens Angivet for alle dyrearter og for mennesker For fødevareproducerende dyr også resistens i fødevarerne 2 Hvorfor
Læs mereKan katte smittes på udstillinger etc.?
Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever
Læs mereKLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde.
KLAMYDIA HOS SØER Dyrlæge Flemming Thorup Ø-vet s årsmøde. Sørup Herregård. 27. januar 2015 okt. 94-95 apr. 95-96 okt. 95-96 apr. 96-97 okt. 96-97 apr. 97-98 okt. 97-98 apr. 98-99 okt. 98-99 apr. 99-2000
Læs mereVejledning til Celletalslisten
Vejledning til Celletalslisten Godt at vide Beregningen af infektionsgrupper Beregningen sker ud fra tærskelværdier og ændring i celletal fra kontrol til kontrol. Alle dyr med aktuelle celletal på listen
Læs mereAnalyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger
Analyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger Af Karen Helle Sloth og Flemming Skjøth, AgroTech Sammendrag
Læs mereBedre opstart af køer i AMS
Bedre opstart af køer i AMS Dorte Bossen Specialkonsulent, Team Foderkæden, Kvæg, VFL Baggrund Samme laktationsydelse Lavere startydelse v/ams 2 malkning Ydelse pr. årsko kg EKM Baggrund Højere startydelse
Læs mereNykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011
Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Ketose. Fokus på nykælverens stofskifte. Hvad siger bekendtgørelsen? Klinisk undersøgelse
Læs mere