Vurdering af betydningen af arbejdsindvandring 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vurdering af betydningen af arbejdsindvandring 1"

Transkript

1 Vurdering af betydningen af arbejdsindvandring 1 3. juli 212 Indledning Nærværende notat redegør for forudsætninger og resultater, der er foranlediget af to eksperimenter, hvor det årlige indvandringsomfang fra vestlige lande øges med netto henholdsvis ca. 5. og 1. personer relativt til grundforløbet. Merindvandringen udgøres af henholdsvis pendlere og herboende, dvs. ikke-pendlere, og antages at være udpræget erhvervsorienteret. Dette udmønter sig i, at såvel demografisk som socioøkonomisk adfærd antages at afvige fra den typiske vestlige indvandrer. For pendlere er tilknytningen til arbejdsmarkedet yderligere restringeret på en sådan måde, at gruppen ikke kan modtage offentlige indkomstoverførsler ligesom gruppen har et begrænset træk på individuelle offentlige service udgifter. Det antages herudover, at samtlige arbejdsindvandrere betaler fuld skat i Danmark, men at medlemmer af pendlergruppen tager hovedparten af deres disponible indkomst med ud af landet. Den øgede indvandring foranlediger en stigning i arbejdsstyrken og beskæftigelsen. Den deraf forøgede aktivitet i økonomien fører til højere indtægter til staten, hvilket dominerer stigningen i offentlige udgifter og således giver anledning til en markant forbedring af den finanspolitiske holdbarhed. Relativt til grundforløbet vil en forøget nettoindvandring på 5. personer årligt medføre, at holdbarhedsindikatoren forbedres med 1, pct. point, hvilket svarer til en årlig forbedring af det primære budget på 18,4 mia. kr. i 21-niveau 2. Forøgelse af nettoindvandringsomfanget til det dobbelte giver anledning til en forbedring af holdbarhedsindikatoren med 2, pct. point svarende til en permanent årlig primær budgetforbedring på 34,9 mia. kr. i 21-niveau. Pendlernes selvstændige bidrag til forbedringen i holdbarheden udgør i eksperimentet med 5. ekstra nettoindvandrere,2 pct. point eller 3,9 mia. kr. årligt i 21-niveau, mens bidraget i eksperimentet med fordobling af nettoarbejdsindvandringsomfanget er,5 pct. point eller små 9 mia. kr. årligt. 1 Analysen er bestilt af Rambøll Management Consulting A/S. 2 Statistikbanken, NAT1: BNP er i ,6 mia. kr.

2 Side 2 af 16 Tekniske forudsætninger for beregningerne Marginaleksperimenterne er afviklet som stød til et scenarie, der adskiller sig fra grundscenariet i DREAMs langsigtede fremskrivning 211 ved at omfatte tilbagetrækningsaftalen i Reformpakken 22 fra maj Inddragelsen af aftalen har betydning for marginaleffekterne af indvandringseksperimenterne, idet omkostningerne af den heraf forøgede tilknytning til ordningen nu vurderes ud fra en efterlønsperiode på tre og ikke fem år. Ændringen annonceres overfor modellens agenter i år 211, dvs. samme år som den ekstra tilgang af indvandrere påbegyndes. Holdbarheden sikres gennem den såkaldte udenlands-lukning, hvor det antages, at transfereringer fra udlandet til den offentlige sektor vælges endogent i år 28 og frem således, at det samlede forløb er holdbart. Disse transfereringer bruges herefter til at beregne holdbarhedsindikatoren, der bestemmes som den tilbagediskonterede værdi af de nødvendige transfereringer. I de følgende delafsnit beskrives de ændringer, der er foretaget i eksperimenterne i forhold til DREAMs langsigtede økonomiske fremskrivning 211 med tilbagetrækningsaftalen (fremover benævnt grundforløbet). I befolkningsfremskrivningen modelleres den ekstra merindvandring og den hertil knyttede demografiske adfærd. Uddannelsesfremskrivningen tilordner igangværende og højst fuldførte uddannelse til merindvandringens efterkommere iht. den adfærd de pågældende grupper generelt udviser i uddannelsessystemet. Uddannelsesniveauet fastlægger for efterkommerne tilknytningen til arbejdsmarkedet, mens merindvandringens adfærd på arbejdsmarkedet uafhængigt af uddannelsesniveau er specificeret af Rambøll. Befolkningens fordeling på arbejdsmarkedsstatus udgør inputtet til DREAMs hovedmodel, der anvendes til beregning af eksperimentets makroøkonomiske konsekvenser og virkning på de offentlige finanser. I hovedmodellen indlægges desuden korrektionen i pendlernes disponible indkomst, der indebærer, at denne reduceres med 88 pct. af den fulde effekt, hvilket endvidere posteres som en forværring af betalingsbalancen. Befolkningsfremskrivningen DREAMs langsigtede økonomiske fremskrivning fra 211 er baseret på DREAMs og Danmarks Statistiks samordnede befolkningsfremskrivning fra dette år. Eksperimenterne omhandlende arbejdsindvandring indebærer en tilføjelse af merindvandring til det indvandringsomfang fra vestlige lande, der i forvejen eksisterer i grundforløbet. Således korrigeres i de grundlæggende vandringsantagelser, som Befolkningsfremskrivning 211 er funderet på 4. Befolkningsfremskrivningen omfatter modellering af vandringer til i alt ti kombinationer af oprindelses- og statsborgerskabsstatus. Indvandrere og efterkommere opdeles i vestlige og ikke-vestlige lande og for hver type af oprindelsesland fastlægges, hvorvidt den enkelte har dansk eller udenlandsk statsborgerskab. Den del af befolkningen, der ikke klassificeres som enten indvandrere eller efterkommere betegnes som den resterende befolkning eller personer af dansk oprindelse. 3 Fraværet af tilbagetrækningsaftalen i DREAMs langsigtede økonomiske fremskrivning fra 211 skal tilskrives, at kun vedtaget politik indregnes, hvilket på tidspunktet for fremskrivningens færdiggørelse netop ikke var tilfældet med tilbagetrækningsaftalen. 4 Dokumentation til Befolkningsfremskrivning 211 findes på

3 Side 3 af 16 Hvorvidt det enkelte individ har dansk eller udenlandsk statsborgerskab indvirker på den demografiske adfærd, dvs. fertilitet, ind- og udvandring. Dødshyppighederne afhænger hverken af oprindelse eller statsborgerskab. Statsborgerskabsinformationen bidrager til nuancering af den demografiske adfærd og til klassifikation af efterkommere, men bortaggregeres før den fremskrevne befolkning i uddannelsesfremskrivningen og den socioøkonomiske fremskrivning tilordnes et niveau for højst fuldførte og igangværende uddannelse henholdsvis et tilhørsforhold til arbejdsstyrken. Indvandringen til befolkningsgrupperne bestående af indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande uden dansk statsborgerskab bestemmes eksogent i fremskrivningen og afhænger dermed ikke af størrelsen af den på et givet tidspunkt eksisterende befolkning. Specielt denne type indvandring er vanskelig at skønne over i fremskrivningen, idet den ofte er genstand for politikindgreb, afhængig af omstændighederne i hjemlandet og følsom over for konjunkturudsving. I Befolkningsfremskrivning 211 er det årlige bruttoindvandringsniveau til gruppen af indvandrere fra vestlige lande fastsat til 2. personer, mens 11. personer årligt tilgår gruppen af ikke-vestlige indvandrere. Fordelingen på køn og alder fastsættes i henhold til gennemsnittet for vandringerne til hver af de respektive befolkningsgrupper i den seneste treårige periode, dvs Udvandringshyppighederne afspejler tendensen i samme historiske periode og fastholdes i fremskrivningen. Omfanget af den fremtidige udvandring er dermed endogent og vil afhænge af størrelsen af de enkelte befolkningsgrupper på et givet tidspunkt i fremskrivningen. Det er centralt at bemærke, at indvandringsadfærden i befolkningsfremskrivningen ikke afhænger af opholdsgrundlag. Således er der tale om en gennemsnitlig indvandringstilbøjelighed på tværs af opholdsgrundlag. Køns- og aldersprofiler vil implicit afspejle mønsteret i grundlaget for de opholdstilkendelser, der var gældende i den periode, som adfærden er baseret på. Hvis tilkendelse af ophold eksempelvis primært er beskæftigelsesfunderet, vil dette alt andet lige give en anden køns- og alderssammensætning end hvis der er tale om familiesammenføring eller flygtninge. Den over tid ændrede sammensætning i fordelingen af opholdsgrundlag vil tydeligt afspejle sig i ændret uddannelses- og socioøkonomisk adfærd i den historiske periode. Eksperimenterne med tilføjelse af arbejdsindvandring indebærer udarbejdelse af to alternative befolkningsfremskrivninger, i hvilke det antages, at der årligt er en ekstra nettotilgang til gruppen af vestlige indvandrere uden dansk statsborgerskab på henholdsvis ca. 5. og 1. personer. Således er der tale om merindvandring relativt til den i grundforløbet eksisterende bruttoindvandring til gruppen på 2. personer årligt. Det antages, at merindvandringen udgøres af såvel herboende arbejdsindvandrere som af pendlere. Beregningsteknisk er begge typer af arbejdsindvandrere herboende idet, der antalsmæssigt holdes regnskab med bestanden af hver type og antallet indregnes med fuld vægt. Befolkningsfremskrivningen omfatter normalt blot personer med bopæl i Danmark, hvorfor pendlerne antalsmæssigt behandles som sådan. Rambøll har fastlagt, at pendlerne antages at udgøre ca. 22 pct. af den samlede arbejdsindvandring og har herudover fastlagt fordeling på køn og alder for både disse og herboende arbejdsindvandrere. Som det fremgår af Figur 1 vil fordelingen på køn og alder for arbejdsindvandrere adskille sig fra gennemsnitlige vestlige indvandrere.

4 Side 4 af 16 Figur 1. Aldersfordelt bruttoindvandring fra vestlige lande uden dansk statsborgerskab fordelt på type, køn og alder, antal personer a) Mænd b) Kvinder Befolkningsfremskrivning 211 Pendlere Ikke-pendlere Befolkningsfremskrivning 211 Pendlere Ikke-pendlere Anm.: Antallet af pendlere og ikke-pendlere i figuren repræsenterer bruttoindvandringen af arbejdsindvandrere i år 211 i eksperimentet med 5. ekstra nettoindvandrere. Antallet af øvrige indvandrere fra vestlige lande, der i grundforløbet er fastsat til 2. personer årligt, er i figuren normeret således, at antallet netop svarer til den samlede arbejdsindvandring i det omtalte eksperiment i år 211. Kilde: Danmarks Statistik, Befolkningsfremskrivning 211 og egne beregninger. Begge typer af arbejdsindvandrere antages at udvandre med samme køns- og aldersfordelte sandsynligheder som gennemsnitlige vestlige indvandrere. Udvandringstilbøjeligheden er størst for personer omkring 25 år og er efterfølgende aftagende med alderen, jf. Figur 2. Figur 2. Udvandringshyppighed for indvandrere fra vestlige lande uden dansk statsborgerskab fordelt på køn og alder Mænd Kvinder Anm.: Udvandringshyppigheden antages konstant i fremskrivningen og er beregnet som et gennemsnit over de tre seneste historiske år, dvs Kilde: Befolkningsfremskrivning 211 og egne beregninger.

5 Side 5 af 16 Som nævnt er denne tilbøjelighed konstant i fremskrivningen og omfanget fastlægges derfor endogent baseret på bestanden af vestlige indvandrere. Den ønskede årlige mernettoindvandring til gruppen af vestlige indvandrere på henholdsvis ca. 5. og 1. personer kan således kun imødekommes ved enten at korrigere i udvandringssandsynlighederne over tid eller ved at modellere et eksogent årligt bruttoindvandringsniveau, der varierer over tid på en sådan måde, at konstante udvandringstilbøjeligheder giver anledning til den ønskede nettoindvandring. Sidstnævnte tilgang er anvendt, hvilket afstedkommer, at bruttoindvandringen til de to typer af arbejdsindvandrere er stigende over tid, jf. Figur 3. Figur 3. Udvikling i den årlige bruttoindvandring af vestlige indvandrere uden dansk statsborgerskab, med og uden arbejdsindvandring. Antal personer Faktisk indvandring Befolkningsfremskrivning 211 Befolkningsfremskrivning 211 inkl. Ikke-pendlere, nettoindvandring +5 Befolkningsfremskrivning 211 inkl. Ikke-pendlere og pendlere, nettoindvandring +5 Befolkningsfremskrivning 211 inkl. Ikke-pendlere, nettoindvandring +1 Befolkningsfremskrivning 211 inkl. Ikke-pendlere og pendlere, nettoindvandring +1 Kilde: Befolkningsfremskrivning 211 og egne beregninger. Vurderingen af den fremtidige udvikling i bruttoindvandringen er således langt mindre konservativ end den, der er lagt til grund for Befolkningsfremskrivning 211. Eksempelvis vil der for eksperimentet omhandlende forøgelse af nettoindvandringsomfanget med 1. personer årligt gælde, at udviklingen i den fremtidige bruttoindvandring vil ligge i umiddelbar forlængelse af niveauet for den historiske indvandring, når der kontrolleres for antallet af pendlere. Kombinationen af den køns- og aldersfordeling for bruttoindvandringen, der er specificeret i Figur 1 og udvandringshyppighederne i Figur 2, giver anledning til, at køns- og aldersvariationen mellem typerne af vestlige indvandrere fra bruttoindvandringen, gengives i nettoindvandringen, jf. Figur 4a. Hvor den øvrige vestlige indvandring vil være præget af negativ nettoindvandring fra omkring 3 års alderen, indtræder dette fænomen for arbejdsindvandrere først omkring 55 års alderen. I Figur 4b illustreres udviklingen i nettoindvandringen for hhv. arbejdsindvandrere og øvrige vestlige indvandrere i eksperimentet med 5. ekstra nettoarbejdsindvandrere. For pendlere antages denne at udgøre ca. 22 pct. af den samlede nettoindvandring på 5. personer årligt, dvs. ca. 1.1 personer. Den øvrige vestlige nettoindvandring vil på sigt konvergere mod et niveau på lige under 3. personer årligt.

6 Side 6 af 16 Figur 4. Nettoindvandring for arbejdsindvandrere og øvrige vestlige indvandrere i eksperimentet omfattende 5. flere nettoarbejdsindvandrere. Antal personer. a) Køns- og aldersfordeling, år 24 b) Udvikling i samlet nettoindvandring Øvrige vestlige indvandrere, mænd Øvrige vestlige indvandrere, kvinder Arbejdsindvandrere, mænd Arbejdsindvandrere, kvinder Arbejdsindvandring, ikke-pendlere Arbejdsindvandring, pendlere Arbejdsindvandring, ialt Øvrig vestlig indvandring Kilde: Befolkningsfremskrivning 211 og egne beregninger. Demografisk set agerer arbejdsindvandrerne som øvrige indvandrere fra vestlige lande, dog med den undtagelse, at pendlerne ikke har nogen fertilitet og ikke skifter statsborgerskab. Den årlige merindvandring fra vestlige lande påbegyndes i år 211, hvilket udmønter sig i, at primobefolkningen 212 er ændret relativt til grundforløbet. Dette betyder dels en forøgelse af antallet af indvandrere fra vestlige lande, men samtidig også en forøgelse i antallet af efterkommere fra samme landegruppe og i restbefolkningen. Forøgelsen af antallet af vestlige efterkommere er alene foranlediget af stigningen i antallet af herboende ikke-pendlende arbejdsindvandrere, mens et ekstra medlem af restbefolkningen enten kan være direkte efterkommer af én arbejdsindvandrer og ét medlem af restbefolkningen eller barn af arbejdsindvandrernes direkte efterkommere. Uddannelsesfremskrivningen Uddannelsesfremskrivningen tilordner igangværende og højst fuldførte uddannelse til merindvandringens efterkommere iht. den adfærd de pågældende grupper generelt udviser i uddannelsessystemet. Uddannelsesniveauet fastlægger for efterkommerne tilknytningen til arbejdsmarkedet, mens merindvandringens adfærd på arbejdsmarkedet er specificeret af Rambøll uafhængigt af uddannelsesniveau. Populationen af arbejdsindvandrere tildeles dermed ingen tilknytning til uddannelsessystemet eller adfærd inden for dette i DREAMs uddannelsesmodel. Socioøkonomisk fremskrivning DREAMs socioøkonomiske fremskrivning opdeler befolkningen ifølge befolknings- og uddannelsesfremskrivningen efter arbejdsmarkedsstatus (beskæftigede, midlertidigt udenfor arbejdsstyrken, førtidspensionister, efterlønsmodtagere, folkepensionister mv.) Dette sker grundlæggende ved at beregne bestandsfrekvenser for personer i en given aldersklasse og med et givet køn, en given oprindelse samt en givet højst fuldførte uddannelse, der er i én bestemt arbejdsmarkedsstatusgruppe. I hvert fremskrivningsår multipliceres bestandsfrekvensen med antallet af personer med givne demografiske karakteristika (køn, alder & oprindelse) og højst fuldførte uddannelse, hvorved den samlede befolkning ifølge befolkningsog uddannelsesfremskrivningen yderligere opdeles på arbejdsmarkedsstatus. Det antages, at uddannelsesgennemslaget på arbejdsmarkedsdeltagelsen er 1/3 af den fulde effekt.

7 Side 7 af 16 Herudover pålægges de uddannelsesfordelte deltagelsesfrekvenser vedtaget arbejdsmarkedspolitik - herunder tilbagetrækningsaftalen - før de multipliceres med bestanden 5. Arbejdsindvandrernes efterkommere, hvilket grundet de anvendte fertilitetsantagelser begrænser sig til efterkommere efter ikke-pendlere, tilknyttes arbejdsmarkedet iht. ovennævnte praksis, idet deres uddannelsesadfærd om nævnt ovenfor antages for værende identisk med de tilsvarende grupper i grundforløbet. For arbejdsindvandrerne haves ikke oplysninger om højst fuldførte uddannelsesniveau, hvorfor erhvervsdeltagelsen ikke antages at afhænge heraf. De gennemsnitlige deltagelsesfrekvenser pålægges også for arbejdsindvandrere effekten af tilbagetrækningsaftalen, men vil i modsætning til hvad tilfældet er for øvrige vestlige indvandrere ikke ændres over tid som følge af stigende uddannelsesniveau. For arbejdsindvandrere er udviklingen i den samlede erhvervsdeltagelse således alene bestemt af politik og demografisk sammensætning på køn og alder. Fra Rambøll haves for begge typer af arbejdsindvandring en køns- og aldersfordelt beskæftigelsesfrekvens, som afviger fra den gennemsnitlige deltagelse for øvrige vestlige indvandrere ved for både mænd og kvinder at være højere end denne, jf. Figur 5. Figur 5. Aldersfordelt beskæftigelsesfrekvens for forskellige typer af vestlige indvandrere, 211. a) Mænd b) Kvinder Befolkningsfremskrivning 211 Pendlere Ikke-pendlere Befolkningsfremskrivning 211 Pendlere Ikke-pendlere Anm.: I DREAM er beskæftigelsen restringeret til at omfatte personer i alderen 17 år og opefter. Kilde: DREAMs socioøkonomiske fremskrivning 211, Rambøll og egne beregninger. I fremskrivningen indregnes effekten af vedtaget arbejdsmarkedspolitik, hvilket blandt andet omfatter tilbagetrækningsaftalen, som afkorter efterlønsperioden og øger folkepensionsalderen. Det er således nødvendigt at vurdere, hvordan strukturen i tilbagetrækningsmønsteret blandt arbejdsindvandrerne ændrer sig, når folkepensionsalderen forøges. Dette gøres ved at strække den observerede adfærd fra Figur 5 til ligeledes at gælde i de alderstrin, som den øgede folkepensionsalder giver på arbejdsmarkedet. Metoden er illustreret i Figur 6. 5 For en detaljeret gennemgang af antagelserne benyttet til fastlæggelse af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning henvises til publikationen Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning - Socioøkonomisk fremskrivning 211 på

8 Side 8 af 16 Figur 6. Aldersfordelt beskæftigelsesfrekvens for arbejdsindvandrere, 211 og 25. a) Ikke-pendlere b) Pendlere Mænd, 211 Mænd, 25 Kvinder, 211 Kvinder, Mænd, 211 Mænd, 25 Kvinder, 211 Kvinder, 25 Anm.: I 25 er efterlønsalderen 68 år og folkepensionsalderen 71 år. Kilde: Egne beregninger på DREAMs socioøkonomiske fremskrivning 211. Som det fremgår af figuren ovenfor, så antages det, at arbejdsindvandrere kan fastholde den relativt konstante beskæftigelsesfrekvens, som observeres fra omkring 3-års alderen i de ekstra år på arbejdsmarkedet, der følger af tilbagetrækningsaftalens afkortelse af efterlønsperioden og forøgede folkepensionsalder. For ikke-pendlere ses der en tendens til, at beskæftigelsesfrekvensen er en smule aftagende gennem de fem alderstrin, der dækker de nuværende efterlønsaldre. Ved afkortet efterlønsperiode forventes dette fald i stedet at indtræffe i de tre alderstrin, som dækker efterlønsaldrene i år 25. Beskæftigelsesfrekvensen for pendlere er ikke påvirket af muligheden for efterløn, og er således relativt konstant frem til den nye folkepensionsalder. Beskæftigelsesfrekvensen er endogen i DREAMs hovedmodel og det niveau, der er tilpasset i den socioøkonomiske fremskrivning vil derfor kun være approksimativt. Beskæftigelsesfrekvensen vil som følge eksponeringen over for arbejdsmarkedspolitik variere over tid. Herboende arbejdsindvandrere antages at have samme tilbøjelighed til at trække på indkomstoverførsler som en gennemsnitlig vestlig indvandrer. På ethvert tidspunkt i fremskrivningen fordeles beskæftigelsesfrekvensen derfor på underliggende socioøkonomiske grupper i beskæftigelse, herunder grupper, der delvist modtager en type af overførselsindkomst, i henhold til den fordeling som en typisk vestlig indvandrer vil udvise på samme tidspunkt. Samme princip fastlægger fordelingen på indkomstoverførsler uden for arbejdsstyrken og ledighed. Pendlere antages i modsætning til øvrige arbejdsindvandrere ikke at modtage indkomstoverførsler 6, hvorfor personer, der ikke er i beskæftigelse blot tilknyttes ledighed og en restgruppe uden for arbejdsstyrken, hvor sidstnævnte ikke tildeles indkomsterstattende ydelser. Som det fremgår af figuren nedenfor har vestlige indvandrere i hvert fald for mænds vedkommende en markant lavere produktivitet end personer af dansk oprindelse. Under antagelse om, at begge grupper arbejdsindvandrere har en produktivitet som personer af dansk oprindelse beregnes et nyt produktivitetsindeks for vestlige indvandrere som et vægtet gennemsnit af produktiviteten for personer af dansk oprindelse og vestlige indvandrere i grundforløbet. Vægten er bestemt af arbejdsindvandringens andel af den samlede 6 Med undtagelse af ledighedsunderstøttelse.

9 Side 9 af 16 arbejdsstyrke fra vestlige lande. Dette afstedkommer selvsagt en opjustering af produktivitetsindekset for en gennemsnitlig vestlig indvandrer. Figur 7. Aldersafhængigt produktivitetsindeks for personer af dansk oprindelse og vestlige indvandrere med og uden korrektion for arbejdsindvandrere, år 24. a) Mænd b) Kvinder Dansk oprindelse Indvandrer fra vestlige lande Indvandrer fra vestlige lande korrigeret for arbejdsindvandrere Dansk oprindelse Indvandrer fra vestlige lande Indvandrer fra vestlige lande korrigeret for arbejdsindvandrere Anm.: Produktivitetsindekset er fremkommet ved normering af produktiviteten for alle grupper af køn, alder og oprindelse med produktiviteten for en 17-årig mand af dansk oprindelse. Kilde: DREAMs socioøkonomiske fremskrivning 211 og egne beregninger. Korrektion af de individuelle offentlige udgifter og ikkeindkomsterstattende transfereringer Herboende arbejdsindvandrere antages at have et gennemsnitligt træk på individuelt offentligt forbrug og ikke-indkomsterstattende transfereringer svarende til en almindelig vestlig indvandrer. For pendlerne er antaget, at forbruget af individuel offentlig service er begrænset til at være 2 pct. af det typiske forbrug for en gennemsnitlig vestlig indvandrer, mens der helt bortses fra et træk på ikke-indkomsterstattende transfereringer såsom børnefamilieydelse, boligsikring og boligydelse. Sidstnævnte antagelse er således i overensstemmelse med antagelsen om, at pendlere ikke modtager indkomsterstattende ydelser. Det samlede træk på såvel individuel offentlig service som ikke-indkomsterstattende transfereringer er bestemt som en kombination af det gennemsnitlige træk pr. person og antallet af personer i en given oprindelsesgruppe. Således er udgifterne trukket af den demografiske udvikling. Ud over den generelle trendvækst på 2 pct. om året og årlig inflation på 1,75 pct. antages for udgifter til sundhed og ældrepleje, at disse vokser med yderligere,3 pct. årligt svarende til den gennemsnitlige årlige mervækst, der kan observeres gennem den seneste historiske periode 7. 7 For en nærmere diskussion af denne antagelse henvises til kapitel 5.6 i Langsigtet økonomisk fremskrivning 211 på

10 Side 1 af 16 Resultater Effekt på befolkningen Den årlige forøgelse af nettoindvandringen fra vestlige lande med henholdsvis 5. og 1. personer årligt, giver ikke blot anledning til en markant forøgelse af populationen af vestlige indvandrere, men også af deres efterkommere. Nedenfor omtales effekterne fra forløbet med en forøgelse af nettoindvandringen med 5. personer, men eksperimentet med den dobbelte nettoindvandring giver anledning til en tilsvarende fordobling ændringerne. I år 24 forventes antallet af vestlige indvandrere at være øget med ca. 14. personer relativt til grundforløbet, hvoraf lidt mindre end 3. personer skal tilskrives en forøgelse af antallet af pendlere, jf. Figur 8a. Ved århundredets afslutning er antallet af vestlige indvandrere øget med næsten 32. personer. Stigningen i antallet af ikke-pendlende arbejdsindvandrere giver anledning til en forøgelse af antallet med dansk oprindelse og antallet af efterkommere fra vestlige lande. Et barn af en arbejdsindvandrer regnes som efterkommer fra vestlige lande, såfremt ingen af forældrene har både dansk statsborgerskab og er født i Danmark. Efterhånden som de, der klassificeres som efterkommere selv får børn, kan noteres en øget vækst i ændringen i gruppen bestående af personer med dansk oprindelse, jf. Figur 8b. Figur 8. Ændring i befolkningen over tid relativt til grundforløbet, personer. a) Vestlige indvandrere b) Dansk oprindelse og vestlige efterkommere Indvandrere fra vestlige lande, pendlere Indvandrere fra vestlige lande, ikke-pendlere Personer med dansk oprindelse Efterkommere fra vestlige lande Kilde: Befolkningsfremskrivning 211 og egne beregninger. I år 24 er antallet af personer med dansk oprindelse øget med næsten 17. personer relativt til grundforløbet, mens antallet af vestlige efterkommere på samme tidspunkt er øget med ca. 11. personer. Mod århundredets afslutning kan noteres en stigning på hhv og 79. personer relativt til grundforløbet. Effekt på befolkningens arbejdsmarkedstilknytning Stigningen i befolkningen afstedkommer en stigning i arbejdsstyrken, herunder beskæftigelsen. Som tilfældet var ovenfor nævnes i det følgende blot ændringerne relativt til grundforløbet i eksperimentet, hvor nettoindvandringen øges 5. personer årligt relativt til grundforløbet. Som det fremgår af Figur 9 er ændringen dobbelt så stor i det andet eksperiment.

11 Side 11 af 16 I år 25 er arbejdsstyrken øget med ca personer relativt til grundforløbet, hvoraf ca. 3. personer eller omkring 18 pct. er pendlende arbejdsindvandrere, jf. Figur 9. Mod århundredets slutning er den samlede arbejdsstyrke øget med godt 1 pct. svarende til en stigning på godt 37. personer. Pendlerne udgør ca. 47. personer eller 13 pct. af denne ændring. Figur 9. Udvikling i arbejdsstyrken i grund- og alternativforløbene, 1 personer a) Nettoindvandring +5 b) Nettoindvandring Grundforløb Inkl. herboende arbejdsindvandring og deres efterkommere Inkl. begge typer arbejdsindvandring og efterkommere efter herboende arbejdsindvandring Grundforløb Inkl. herboende arbejdsindvandring og deres efterkommere Inkl. begge typer arbejdsindvandring og efterkommere efter herboende arbejdsindvandring Kilde: DREAMs socioøkonomiske fremskrivning 211 og egne beregninger. Makroøkonomisk virkning Den umiddelbare effekt af forøget indvandring er som nævnt, at befolkningen, arbejdsudbuddet og beskæftigelsen øges. I en lukket økonomi vil produktionen på lang sigt øges proportionalt med arbejdsudbuddet og alle reale priser vil være upåvirkede. DREAM er imidlertid konstrueret som en lille åben økonomi, i hvilken der efterspørges udenlandsk producerede varer til investeringer og materialeforbrug i produktionen og til endeligt privat forbrug, samtidig med at en stor del af produktionen i den private sektor eksporteres. Eksportefterspørgslen afhænger negativt af produktprisen, således at når produktionen stiger, vil outputprisen samtidig falde for at øge efterspørgslen. Derved opnår de danske virksomheder en forværret rentabilitet, der også vil sætte sig i lønniveauet. Da prisen på importerede investeringsgoder og materialer er uafhængig af efterspørgslen, vil lønningerne falde relativt mere end outputprisen, således at reallønnen falder. Såvel den makroøkonomiske effekt som effekten på de offentlige finanser er kvalitativt identisk i de to eksperimenter, hvorfor det nedenfor er valgt at centrere beskrivelsen om eksperimentet omfattende en ekstra nettoindvandring på 5. personer. Arbejdsstyrken er i år 25 øget med ca. 5,3 pct. relativt til grundforløbet. Dette giver anledning til en næsten tilsvarende procentuel forøgelse af antallet af beskæftigede. BNP er i år 25 øget med 5,1 pct. relativt til grundforløbet, jf. Tabel 1. Outputprisen i den udenlandskonkurrerende sektor falder med 1,2 pct. på sigt i forhold til grundforløbet, hvilket giver anledning til en stigning i eksporten på 5,5 pct. Det faldende prisniveau medfører et fald i reallønnen. I 25 er produktreallønnen i den udenlandskonkurrerende sektor faldet med 1,4 pct., mens reallønnen (defineret ud fra forbrugerprisindekset) er faldet med 1,8 pct. Den forøgede aktivitet i økonomien vil give anledning til øgede private og offentlige investeringer og øget privat forbrug. Sidstnævnte er således steget med 2 pct. i år 25 relativt til grundforløbet.

12 Side 12 af 16 Forøgelsen af befolkningen giver anledning til en stigning i de individuelle offentlige udgifter, der som nævnt antages at vokse med den demografiske udvikling kombineret med et mervækstbidrag for udvalgte udgiftstyper. I 25 er udgifterne øget med 2,4 pct. relativt til grundforløbet, hvilket er dæmpet marginalt af antagelsen om, at pendlere blot modtager 2 pct. af forbruget hos en typisk vestlig indvandrer. Det kollektive offentlige forbrug er antaget uændret ved marginaleksperimenter i DREAM. Det ses, at stigningen i det samlede offentlige forbrug afspejler sig i en tilsvarende stigning i den offentlige beskæftigelse. På grund af stigningen i både det private og det offentlige forbrug vil importen stige, men idet eksporten stiger relativt mere, vil betalingsbalancen gradvist forbedres gennem fremskrivningen. Tabel 1. Makroøkonomisk virkning af en ekstra arbejdsindvandring på netto 5. personer årligt Relativ ændring, Indeks, grundforløb = 1 - BNP Privat forbrug Offentligt forbrug Individuelt offentligt forbrug Kollektivt offentligt forbrug Netto eksport Eksport Import Investeringer Beskæftigelse, 1 pers Private sektorer Offentlige sektor Anm.: Værdierne er opgjort i faste priser. Dermed udtrykker indekstallene mængdeforskelle mellem to forløb og ikke værdiforskelle. Kilde: Egne beregninger på DREAM Absolut ændring ---- Arbejdsløshed, procent..... Offentlige budget overskud, pct. af BNP Offentlige primære budget overskud Offentlige netto rente udgifter Som nævnt ovenfor vil ændringerne relativt til grundforløbet i eksperimentet med den dobbelte merindvandring være kvalitativt ækvivalente med eksperimentet omfattende 5. ekstra nettoarbejdsindvandrere, jf. Tabel 2. Det skal her nævnes, at arbejdsstyrken i år 25 er steget med 1,6 pct. relativt til grundforløbet, hvilket giver anledning til en stigning i beskæftigelsen på 1,5 pct. Reallønnen defineret ud fra forbrugerprisindekset falder på sigt i dette eksperiment med 3,3 pct. ift. grundforløbet, mens ændringen i produktreallønnen er 2,6 pct. lavere på samme tidspunkt. At en lineær ændring i arbejdsstyrken således ikke giver anledning til en lineær ændring i reallønnen er den primære årsag til, at perfekt linearitet ikke genfindes i effekterne på den finanspolitiske holdbarhed. Eftersom efterspørgslen efter arbejdskraft ikke er lineær i lønnen, så vil en fordobling af ændringen i arbejdsudbuddet relativt til grundforløbet ikke give anledning til, at den absolutte ændring i lønnen også fordobles. Reallønnen påvirkes ud over

13 Side 13 af 16 den umiddelbare efterspørgselseffekt også af, at agenterne på baggrund af netop reallønsfaldet endogent ændrer deres arbejdsudbud. Isoleret set er sidstnævnte adfærdsændring heller ikke lineær. Tabel 2. Makroøkonomisk virkning af en ekstra arbejdsindvandring på netto 1. personer årligt Relativ ændring, Indeks, grundforløb = 1 - BNP Privat forbrug Offentligt forbrug Individuelt offentligt forbrug Kollektivt offentligt forbrug Netto eksport Eksport Import Investeringer Beskæftigelse, 1 pers Private sektorer Offentlige sektor Anm.: Værdierne er opgjort i faste priser. Dermed udtrykker indekstallene mængdeforskelle mellem to forløb og ikke værdiforskelle. Kilde: Egne beregninger på DREAM Absolut ændring ---- Arbejdsløshed, procent Offentlige budget overskud, pct. af BNP Offentlige primære budget overskud Offentlige netto rente udgifter De offentlige finanser Grundet den høje erhvervsdeltagelse blandt arbejdsindvandrere og den specielt for pendlere begrænsede adgang til modtagelse af indkomstoverførsler, vil arbejdsindvandring foranledige en forbedring af de offentlige finanser relativt til grundforløbet. Merindvandring vil generelt øge de offentlige indtægter. I år 25 er de offentlige indtægter således steget med 2,3 pct. relativt til grundforløbet. Dette skal delvist tilskrives en stigning i de direkte skatter som følge af den øgede beskæftigelse. Dog er en markant årsag også en stigning i provenuet fra de indirekte skatter, hvilket specielt skal tilskrives en markant stigning i provenuet fra ejendomsskatter, som følge af de stigende jordpriser som opskalering af økonomien med heraf øget efterspørgsel, vil foranledige. Trods øget BNP forventes de indirekte skatter således at udgøre en større andel af BNP i alternativ end i grundforløbet, jf. Tabel 3. Det forøgede forbrug og investeringer afstedkommer stigninger i indtægten fra moms- og afgifter. Samtidig vil den højere beskæftigelse generere en højere indtægt fra de direkte skatter. Stigningen i provenuet fra de direkte skatter er dog ikke tilstrækkeligt til, at deres andel af BNP er øget relativt til grundforløbet.

14 Side 14 af 16 Arbejdsindvandringen medfører også en stigning i de offentlige udgifter. Dette afspejler den større befolkning, antagelserne om individuelt offentligt træk samt antagelserne om en øget erhvervstilbøjelighed. Udgifter til ledighedsunderstøttelse ses at være den eneste indkomstoverførsel, der som andel af BNP er øget relativt til grundforløbet. Dette skal primært tilskrives en lille stigning i makroledigheden, mens antagelsen om, at pendlere kan modtage den pågældende transferering har mindre betydning, da pendlere som det fremgår af Figur 9 udgør en begrænset andel af ændringen i arbejdsstyrken. Grundet antagelsen om et lavere træk på indkomsterstattende ydelser vil udgiftseffekten dog være dæmpet relativt til et scenarium, hvor merindvandringen af gennemsnitlige vestlige indvandrere øges. Da de offentlige indtægter øges relativt mere end de offentlige udgifter, resulterer dette i en forbedring af den offentlige primære saldo relativt til grundforløbet. Holdbarhedsindikatoren forbedres med 1 pct. point, hvilket svarer til en årlig forbedring af det primære offentlige budget på 18,4 mia. kr. i 21-niveau. Tabel 3. Virkning på de offentlige finanser af en ekstra arbejdsindvandring på netto 5. personer årligt, relativ ændring i BNP andele Indeks, grundforløb = Offentlige indtægter Direkte skatter Kildeskatter Selskabsskatter Andre direkte skatter Indirekte skatter Moms Punktafgifter Ejendomsskatter Andre indirekte skatter Anden indkomst Offentlige udgifter Offentlige kollektive forbrug Offentligt individuelt forbrug Sundhedsudgifter Udgifter til uddannelse Socialomsorg Andet individuelt forbrug Offentlige indkomstoverførsler Folkepension Efterløn Førtidspension Dagpenge Kontanthjælp Barlselsdagpenge SU Andre indkomst overførsler Offentlige investeringer Andre udgifter Kilde: Egne beregninger på DREAM.

15 Side 15 af 16 Tilsvarende, men kvantitativt større effekt opnås i forløbet med den dobbelte nettoindvandring, jf. Tabel 4. Tabel 4. Virkning på de offentlige finanser af en ekstra arbejdsindvandring på netto 1. personer årligt, relativ ændring i BNP andele. Kilde: Egne beregninger på DREAM. Fordobling af nettoindvandringen afstedkommer en forbedring af holdbarhedsindikatoren med 2 pct. point svarende til en årlig forbedring af det primære offentlige budget på 34,9 mia. kr. i 21-niveau. Korrektion i pendlernes disponible indkomst Ændringen i den samlede disponible indkomst mellem grund- og hvert af alternativforløbene udtrykker dels ændringen i oprindelsesfordelt disponibel indkomst, men herudover også ændring i en række øvrige bidrag såsom lumpsumtransfereringer. Den oprindelsesfordelte andel udgør godt 8 pct. af den samlede disponible indkomst. Når den disponible indkomst for pendlere skal fastlægges gøres dette ved indledningsvist at betragte ændringen i den oprindelsesfordelte disponible indkomst relativt til et forløb uden pendlere, men inkl.

16 Side 16 af 16 herboende arbejdsindvandrere. Dette fastlægger, at den oprindelsesfordelte disponible indkomst er faldet med undtagelse af gruppen omfattende vestlige indvandrere. Da inddragelsen af pendlere grundet antagelsen om manglende fertilitet udelukkende afstedkommer en ændring i antallet af vestlige indvandrere, kan det konkluderes, at faldet i den disponible indkomst for de øvrige befolkningsgrupper primært er foranlediget af den reduktion i reallønnen, som en forøget arbejdsstyrke vil give anledning til, jf. bemærkningerne ovenfor. Vestlige indvandrere er eksponeret for samme lønreduktion, men da antallet af personer i denne befolkningsgruppe øges, vil antalseffekten dominere således, at den samlede lønsum og dermed disponible indkomst i gruppen stiger. Ved at antage, at den ikke-oprindelsesfordelte andel af den disponible indkomst for pendlere svarer til den aggregerede ikke-oprindelsesfordelte andel af den samlede disponible indkomst, kan den samlede disponible indkomst for pendlere beregnes. I Figur 1 er for begge marginaleksperimenter indtegnet skønnet for udviklingen i pendlernes disponible indkomst og i den andel, der antages udført fra Danmark. Figur 1. Samlet disponibel indkomst for pendlere og disponibel indkomst, der udføres fra Danmark, mia. kr. 28-niveau. a) Nettoindvandring +5 b) Nettoindvandring Samlet disponibel indkomst for pendlere Disponibel indkomst, der udføres af Danmark Samlet disponibel indkomst for pendlere Disponibel indkomst, der udføres af Danmark Kilde: DREAMs langsigtede økonomiske fremskrivning 211 og egne beregninger. Som nævnt antages pendlerne at betale fuld skat i Danmark, men vil faktisk også indbetale til pensionsordninger her i landet. Dette er teknisk vanskeligt at korrigere for på en meningsfuld måde og må også betragtes som en rimelig antagelse for visse arbejdsmarkedspensioner, mens grænsependleres tilbøjelighed til at indbetale til private pensionsordninger nok er begrænset. Når pensionerne kommer til udbetaling, vil disse dog blive fuldt beskattet her i landet, mens 88 pct. af det disponible beløb vil blive udført af Danmark på samme måde som øvrig disponibel indkomst. At en del af den disponible indkomst udføres af landet, vil udmønte sig i en forværring af betalingsbalancen. Den selvstændige holdbarhedseffekt af korrektionen i den disponible indkomst er særdeles begrænset og udgør afhængigt af pendleromfanget blot en forværring på henholdsvis,7 og,14 pct. point relativt til et forløb hvor hele den disponible indkomst for pendlere bliver i landet. Dette svarer i 21-niveau til en årlig forværring af det primære budget på henholdsvis 1,2 mia. kr. og 2,4 mia. kr..

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Mindre årligt indvandringsomfang fra ikkevestlige

Mindre årligt indvandringsomfang fra ikkevestlige Mindre årligt indvandringsomfang fra ikkevestlige lande 1 5. september 2013 Indledning Med udgangspunkt i DREAMs langsigtede økonomiske fremskrivning 2013 gennemføres et scenarie, der nedjusterer det årlige

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1

Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1 Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1 15. november 2011 Indledning I dette papir analyseres betydningen af at sikre finanspolitisk overholdbarhed gennem

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1

De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1 De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1 28. august 2012 Indledning Med afsæt i mikrostudier omhandlende sammenhængen mellem indeklimaforbedringer, sygefravær

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Gradvis afvikling af efterlønsordningen

Gradvis afvikling af efterlønsordningen Gradvis afvikling af efterlønsordningen 26. marts 2010 Indledning I nærværende notat belyses effekten af to marginaleksperimenter omhandlende udfasning af efterlønsordningen. Variationen mellem de to scenarier

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 15. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 16. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse

Læs mere

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri

Læs mere

Indvandring og finanspolitisk holdbarhed

Indvandring og finanspolitisk holdbarhed Indvandring og finanspolitisk holdbarhed Indvandrere og efterkommeres indflydelse på den finanspolitiske holdbarhed analyseres ved hjælp af den dynamiske generelle ligevægtsmodel DREAM. Effekten af en

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1

Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 12-6-2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse, hvor uddannelsesniveauet

Læs mere

Arbejdsstyrkefremskrivning til 2020 i Dansk Økonomi, forår 2012

Arbejdsstyrkefremskrivning til 2020 i Dansk Økonomi, forår 2012 UDKAST pr. 23.5.212 kl. 17. Arbejdsstyrkefremskrivning til 22 i Dansk Økonomi, forår 212 Arbejdsstyrkefremskrivningen i SMEC består af to dele: 1) Strukturel udvikling bestemt af demografisk udvikling

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 2. november 2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid

Læs mere

Grundscenarie med tilbagetrækningsaftale og permanent vækst i offentlige sundhedsudgifter 1

Grundscenarie med tilbagetrækningsaftale og permanent vækst i offentlige sundhedsudgifter 1 Grundscenarie med tilbagetrækningsaftale og permanent vækst i offentlige sundhedsudgifter 1 15. november 2011 Indledning I dette papir præsenteres grundscenariet for DAs analyser på DREAM. DAs grundscenarie

Læs mere

Følsomhedsanalyse af udviklingen i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne 1.

Følsomhedsanalyse af udviklingen i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne 1. Demografiske udgiftstræk Følsomhedsanalyse af udviklingen i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne 1. Januar, 2016 1. Indledning Notatet opsummerer resultaterne af en række marginaleksperimenter udført på

Læs mere

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i

Læs mere

Produktiviteten i den offentlige sektor 1

Produktiviteten i den offentlige sektor 1 Produktiviteten i den offentlige sektor 1 20. marts 2014 Indhold Indledning...1 Tekniske forudsætninger for beregningerne...3 Offentlige indtægter og udgifter...3 Produktivitetskommissionens...5 Højere

Læs mere

Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1

Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1 Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1 12. februar 2016 Indledning Dette notat beskriver, hvordan nettobidraget til de offentlige finanser afhænger af oprindelse.

Læs mere

Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1

Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1 Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1 23. juni 2016 Indledning Indvandreres indvirkning på den finanspolitiske holdbarhed er ofte i fokus. Ikke-vestlige indvandreres indvirkning

Læs mere

Beskæftigede og bruttoledige Scenarie A Scenarie B. Alle uanset tidligere status Scenarie C Scenarie D

Beskæftigede og bruttoledige Scenarie A Scenarie B. Alle uanset tidligere status Scenarie C Scenarie D Samfundsøkonomiske konsekvenser af differentieret tilbagetrækning 1 2. september 219 1. Indledning Der fortages en analyse af de samfundsøkonomiske konsekvenser af at give ufaglærte og erhvervsuddannede

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh 2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget erhvervsdeltagelse for udsatte 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget erhvervsdeltagelse for udsatte 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget erhvervsdeltagelse for udsatte 1 25. november 2015 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser ved en øget erhvervsdeltagelse for udsatte

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration

Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Gennem krisen har beskæftigelsesfaldet ramt ikke-vestlige indvandrere hårdere end danskere. Andelen af lønmodtagere blandt de 15-64-årige er således

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget offentligt forbrug 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget offentligt forbrug 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget offentligt forbrug 1 22. marts 2019 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget offentligt forbrug frem mod 2025. I DREAMs grundforløb

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 15. august 2016 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af at anvende det såkaldte råderum til skattelettelser.

Læs mere

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Martin Aarøe Christensen DREAM-Workshop 25. april 2012 Introduktion Kalibrering Konjunkturrensning og strukturelle niveauer i modellen Modellering af

Læs mere

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke"

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: Reformpakke Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke" 1. juli 2011 Indledning Dette notat beskriver effekten på befolkningens arbejdsmarkedstilknytning af et marginaleksperiment,

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 9. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 580 (Alm. del) af 18. september

Læs mere

Analyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur

Analyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur Analyse 16. marts 2017 Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen efter energiteknologi Af Sebastian Skovgaard Naur I notatet analyseres makroøkonomiske effekter af en lineær stigning i efterspørgslen

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen Langsigtet økonomisk fremskrivning 26 - med vurdering af velfærdsreformen November 26 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning...4 1.1 Indledning...4 1.2 Hovedkonklusionerne...4 1.3 Hovedelementerne

Læs mere

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser 2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard,

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 d. 26.05.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 I notatet foretages først en sammenligning af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 med regeringens Konvergensprogram

Læs mere

Demografiske udfordringer frem til 2040

Demografiske udfordringer frem til 2040 Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for

Læs mere

Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder

Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på

Læs mere

Offentlige udgifter, finanspolitisk holdbarhed. og indkomstfordeling blandt fremtidens pensionister

Offentlige udgifter, finanspolitisk holdbarhed. og indkomstfordeling blandt fremtidens pensionister Offentlige udgifter, finanspolitisk holdbarhed og indkomstfordeling blandt fremtidens pensionister Danish Rational Economic Agents Model, DREAM 11. februar 2003 3. version Indholdsfortegnelse!"# $!"#

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Beskæftigelsesfremgang giver 35 mia. kr. i statskassen

Beskæftigelsesfremgang giver 35 mia. kr. i statskassen Thomas Michael Klintefelt thok@di.dk, 3377 3367 Kirstine Flarup Tofthøj kift@di.dk, 3377 4649 FEBRUAR 2019 Beskæftigelsesfremgang giver 35 mia. kr. i statskassen Fra oktober 2013 til oktober 2018 er fuldtidsbeskæftigelsen

Læs mere

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere

Læs mere

Nedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 :

Nedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 : Notat // /07/07 VÆKST I VELFÆRDSSERVICE SOM I PERIODEN 2002-06 INDEBÆRER SKATTESTIGNING PÅ 115 MIA. KR. DREAM-gruppen har for CEPOS regnet på forskellige scenarier for væksten i den offentlige velfærdsservice

Læs mere

INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-

INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- 8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken

Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)

Læs mere

UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040

UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Februar 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Interessen for, hvorledes arbejdsstyrken udvikler sig de næste 40 år, er stor. Og med rette. Muligheden for at finansiere

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Befolkningsudviklingen mulige udviklingsforløb

Befolkningsudviklingen mulige udviklingsforløb Befolkningsudviklingen 2001- mulige udviklingsforløb I denne artikel belyses den mulige befolkningsudvikling i Danmark frem til år. Artiklen bygger på en og en række fremskrivninger, som integrations ministeriets

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2013

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2013 Langsigtet økonomisk fremskrivning 2013 August 2013 Langsigtet økonomisk fremskrivning 2013 August 2013 Indledning I dette notat fremlægges DREAMs langsigtede økonomiske fremskrivning 2013. Fremskrivningen

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt Finansudvalget 2017-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 31. januar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 (Alm. del) af 11. oktober 2017

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj

Læs mere

Analyse af 11 reformforslag 1

Analyse af 11 reformforslag 1 Analyse af 11 reformforslag 1 6. juni 2012 Indledning Dette notat beskriver, hvorledes DREAM-modellen vurderer, at 11 reformforslag vil påvirke den danske økonomi. Reformforslagene er stillet af Dansk

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Fremskrivning af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser. Maj 2018

Fremskrivning af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser. Maj 2018 Fremskrivning af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser Maj 218 Økonomisk Analyse: Fremskrivning af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser I tabeller kan afrunding medføre, at

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskabet for Grønland * 2003:1. Nationalindkomsten er øget de seneste otte år

Nationalregnskab. Nationalregnskabet for Grønland * 2003:1. Nationalindkomsten er øget de seneste otte år Nationalregnskab 2003:1 Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001* Denne publikation indeholder tallene for Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001. Tal for perioden 1986-2000 er baseret på endelige

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017.

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017. d. 06.02.2017 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017. Indhold

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Notat 19. april 1 Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Antallet af asylansøgere er steget markant siden sommeren 1. I 1 blev der givet ca. 19. opholdstilladelser til asylansøgere

Læs mere

BEFOLKNING OG VALG. Befolkningsfremskrivninger Landsfremskrivningen. Landsfremskrivningen foretages særskilt for fem befolkningsgrupper:

BEFOLKNING OG VALG. Befolkningsfremskrivninger Landsfremskrivningen. Landsfremskrivningen foretages særskilt for fem befolkningsgrupper: STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2009:10 26. maj 2009 Befolkningsfremskrivninger 2009 Se på www.dst.dk/se100 Resume: I denne artikel offentliggøres en række hovedresultater fra Danmarks Statistiks

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

BEFOLKNING OG VALG. Befolkningsfremskrivninger Landsfremskrivningen

BEFOLKNING OG VALG. Befolkningsfremskrivninger Landsfremskrivningen STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2010:7 27. maj 2010 Befolkningsfremskrivninger 2010 Resume: I denne artikel offentliggøres en række hovedresultater fra Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af hurtigere studiegennemførelse og studiestart. En analyse foretaget for Arbejdsmarkedskommissionen

Samfundsøkonomiske konsekvenser af hurtigere studiegennemførelse og studiestart. En analyse foretaget for Arbejdsmarkedskommissionen Samfundsøkonomiske konsekvenser af hurtigere studiegennemførelse og studiestart En analyse foretaget for Arbejdsmarkedskommissionen 19. august 2009 Side 2 af 28 1 Indledning I denne rapport analyseres

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2011

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2011 Langsigtet økonomisk fremskrivning 2011 September 2011 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 1.1 DREAM-systemet... 5 1.2 De offentlige indtægter og udgifter... 9 1.3 Den makroøkonomiske model... 11 2

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007 Langsigtet økonomisk fremskrivning 27 December 27 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning...4 1.1 Hovedelementerne i analysen...5 Kapitel 2 Den demografiske udvikling...7 2.1 Indledning...7 2.2 Antal

Læs mere

Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning

Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning Socioøkonomisk fremskrivning 2016 Jonas Zangenberg Hansen Oktober 2016 Side 1 af 44 Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning Socioøkonomisk

Læs mere

Ændringer i erhvervsdeltagelsen siden årtusindeskiftet

Ændringer i erhvervsdeltagelsen siden årtusindeskiftet Ændringer i erhvervsdeltagelsen siden årtusindeskiftet Jonas Zangenberg Hansen Den økonomiske modelgruppe DREAM Peter Stephensen Den økonomiske modelgruppe DREAM DREAM Arbejdspapir 219:4 September 219

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Indvandrernes pensionsindbetalinger

Indvandrernes pensionsindbetalinger 26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Incitamenter til beskæftigelse

Incitamenter til beskæftigelse Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

Råderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft

Råderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent kift@di.dk, 3377 4649 Thomas Michael Klintefelt, Chefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2018 Råderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft En stor

Læs mere

Beskæftigelsen blandt unge faldet med på 2 år

Beskæftigelsen blandt unge faldet med på 2 år Beskæftigelsen blandt unge faldet med 85. på 2 år Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt unge særlig hårdt. Unge under 35 år tegner sig for 6 pct. af beskæftigelsesfaldet.

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Analyse. Velfærdsforliget skal holde til 2055, hvis finanspolitikken skal være holdbar. 28. juni Af Niels Storm Knigge

Analyse. Velfærdsforliget skal holde til 2055, hvis finanspolitikken skal være holdbar. 28. juni Af Niels Storm Knigge Analyse 28. juni 219 Velfærdsforliget skal holde til 255, hvis finanspolitikken skal være holdbar Af Niels Storm Knigge De offentlige finanser i Danmark er betydeligt holdbare populært kaldet overholdbarhed.

Læs mere