HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 13. december 2012

Transkript

1 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 13. december 2012 Sag 216/2012 Anklagemyndigheden mod T (advokat Jan Schneider) I tidligere instanser er afsagt kendelser af Retten i Århus den 15. februar 2012 og af Vestre Landsrets 11. afdeling den 23. marts I påkendelsen har deltaget tre dommere: Marianne Højgaard Pedersen, Vibeke Rønne og Michael Rekling. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om stadfæstelse af Retten i Århus kendelse af 15. februar 2012 om at realitetsbehandle sagen. T har påstået stadfæstelse af Vestre Landsrets kendelse af 23. marts 2012 om afvisning af sagen. Sagsfremstilling Ved anklageskrift af 16. marts 2009 blev T tiltalt for overtrædelse af: 1. straffelovens 289, jf. skattekontrollovens 13, stk. 1 skattesvig af særlig grov karakter ved for indkomstårene 2001 til 2005 med forsæt at have selvangivet honorarer, løn eller lignende for lavt med i alt kr., hvorved det offentlige blev unddraget i alt kr. i skat således:

2 - 2 - a.: For indkomståret 2001 at have selvangivet honorarer, løn eller lignende for lavt med kr., hvorved det offentlige blev unddraget kr. i skat. b.: For indkomståret 2002 at have selvangivet honorarer, løn eller lignende for lavt med kr., hvorved det offentlige blev unddraget kr. i skat. c.: For indkomståret 2003 at have selvangivet honorarer, løn eller lignende for lavt med kr., hvorved det offentlige blev unddraget kr. i skat. d.: For indkomståret 2004 at have selvangivet honorarer, løn eller lignende for lavt med kr., hvorved det offentlige blev unddraget kr. i skat. e.: For indkomståret 2005 at have selvangivet honorarer, løn eller lignende for lavt med kr., hvorved det offentlige blev unddraget kr. i skat. 2. Arbejdsmarkedsfondslovens 18, stk. 2, jfr. stk. 1, litra a, ved i sine selvangivelser for indkomstårene 2001 til 2005 med forsæt til bidragsunddragelse at have selvangivet honorarer, løn eller lignende for lavt med i alt kr., hvorved det offentlige blev unddraget i alt kr. i arbejdsmarkedsbidrag således: a.: For indkomståret 2001 at have selvangivet honorarer, løn eller lignende for lavt med kr., hvorved det offentlige blev unddraget kr. i arbejdsmarkedsbidrag. b.: For indkomståret 2002 at have selvangivet honorarer, løn eller lignende for lavt med kr., hvorved det offentlige blev unddraget kr. i arbejdsmarkedsbidrag. c.: For indkomståret 2003 at have selvangivet honorarer, løn eller lignende for lavt med kr., hvorved det offentlige blev unddraget kr. i arbejdsmarkedsbidrag. d.: For indkomståret 2004 at have selvangivet honorarer, løn eller lignende for lavt med kr., hvorved det offentlige blev unddraget kr. i arbejdsmarkedsbidrag. e.: For indkomståret 2005 at have selvangivet honorarer, løn eller lignende for lavt med kr., hvorved det offentlige blev unddraget kr. i arbejdsmarkedsbidrag. Ved indledningen af hovedforhandlingen af sagen ved Retten i Århus påstod forsvareren sagen afvist under henvisning til, at anklageskriftet ikke opfyldte kravene i retsplejelovens 834, stk. 2, nr. 4. Retten i Århus afsagde den 15. februar 2012 kendelse, hvorefter forsvarerens afvisningspåstand ikke blev taget til følge, idet retten efter en samlet bedømmelse af indholdet af anklageskriftet fandt, at anklageskriftet opfyldte betingelserne i retsplejelovens 834, stk. 2, nr. 4. Vestre Landsret afviste sagen ved kendelse af 23. marts Anbringender Anklagemyndigheden har overordnet anført, at sagen er baseret på en pengestrømsanalyse af hævninger på kreditkort udstedt af amerikanske banker og indsættelser på Ts og dennes hustrus konti hidrørende fra checks i amerikanske dollars. En gennemgang af denne

3 - 3 - pengestrømsanalyse i anklageskriftet med henblik på præcist at identificere hvilke pengetransaktioner, der danner grundlag for de unddragne beløb, ville gøre anklageskriftet unødigt uoverskueligt. En dokumentation af, hvorfra indtægterne stammer, og hvordan de er opgjort, er et bevistema, som må gennemgås under hovedforhandlingen. Der kan ikke stilles krav om, at de enkelte elementer i bevisførelsen er anført i anklageskriftet, når det i øvrigt er muligt at forstå indholdet af tiltalen. Der har forud for tiltalen verseret en ligningssag hos SKAT, hvor Ts indtægts- og skatteforhold har været indgående behandlet og drøftet med T og dennes forsvarer. T må derfor være fuldt ud klar over, hvad straffesagen angår, og han har dermed tilstrækkelig mulighed for at tilrettelægge sit forsvar på baggrund af det foreliggende anklageskrift. Dertil kommer, at anklageskriftet er i overensstemmelse med hidtidig retspraksis, hvorefter beskrivelsen af tid, sted, genstand og udførelsesmåde varierer alt efter de konkrete omstændigheder. Denne sag kan sammenlignes med narkotikasager, hvor der f.eks. også er et grænseoverskridende element. I sådanne sager skal der efter praksis ikke meget til, før kravene til anklageskriftets udformning anses for at være opfyldt. Endelig er den foreliggende sag én ud af en række sager fra SKAT, hvor personer er mistænkt for at have placeret penge på udenlandske konti med henblik på skatteunddragelse, og hvor det ikke har været muligt at indhente kontoudskrifter fra relevante myndigheder i udlandet. Hvis sagen afvises på grund af anklageskriftets udformning, vil det fremover være særdeles vanskeligt at strafforfølge et betydeligt antal personer og selskaber, der er mistænkt for at unddrage det offentlige ganske betydelige beløb. T har anført, at anklageskriftet alene indeholder konkrete oplysninger om indkomstår og beløbenes størrelse. Der er ikke nogen yderligere konkret beskrivelse i anklageskriftet, som opfylder retsplejelovens krav til angivelse af sted, udførelsesmåde og andre nærmere omstændigheder, som er nødvendig for en tilstrækkelig og tydelig beskrivelse. Anklageskriftet ligger således under den minimumsgrænse, der generelt må antages at foreligge, hvorfor landsrettens kendelse allerede af den grund bør stadfæstes. Anklageskriftet skal derudover bedømmes konkret, og der kan ikke opstilles præcise regler for, hvilke oplysninger der som minimum eller maksimum skal angives. Ud over den ikke-

4 - 4 - eksistererende beskrivelse af gerningen i det konkrete anklageskrift, bør det tillægges afgørende vægt, at anklageskriftet ifølge rigsadvokaten kunne have været udformet mere præcist. Dertil kommer, at det foreliggende anklageskrift ikke har gjort et forsvar muligt. Tiltalte har grundet manglende bilag og konstateringen af mulige fejlaflæsninger fra SKATs side sammenholdt med det upræcise anklageskrift ikke haft tilstrækkelig mulighed for at forsvare sig. Det er ikke muligt med sikkerhed at afgøre, hvilke konkrete konti og indsætninger/hævninger, der indgår i beløbsangivelserne i anklageskriftet. Hensyn til retsfølelsen og andre sager bør ikke indgå i afgørelsen. Det vil altid være muligt at udforme et mere præcist anklageskrift end det foreliggende, og anklagemyndigheden vil kunne rejse tiltale på ny med et behørigt anklageskrift, som kan afstemmes med de underliggende bilag. Dette vil kunne spare omfattende bevisførelse, idet tiltalte kan oplyse hvilke beløb, der bestrides, og hvilke som kan lægges til grund. Væsentlige generelle og retssikkerhedsmæssige hensyn taler derfor for en stadfæstelse af landsrettens kendelse Højesterets begrundelse og resultat T blev med anklageskriftet af 16. marts 2009 tiltalt for skattesvig af særlig grov karakter og for bidragsunddragelse. Det følger af anklageskriftet, at den kriminelle handling består i udeladelse af indtægter i form af honorar, løn eller lignede. Anklageskriftet indeholder endvidere oplysninger om, hvilke indkomstår tiltalen vedrører, hvilke beløb T samlet og opgjort på de enkelte indkomstår er tiltalt for at have selvangivet sin indkomst for lavt med, og de beløb han dermed samlet og opgjort på de enkelte indkomstår er tiltalt for at have unddraget det offentlige for. Efter en samlet vurdering og under hensyn til sagens karakter finder Højesteret, at anklageskriftet hermed indeholder en sådan beskrivelse af de forhold, der er rejst tiltale for, at tiltalte har reel mulighed for at vide, hvad tiltalen går ud på, og således kan tilrettelægge sit forsvar forsvarligt. Kravene i retsplejelovens 834, stk. 2, nr. 4, til beskrivelsen af det forhold, der rejses tiltale for, er derfor opfyldt.

5 - 5 - Da sagen herefter kan fremmes på det foreliggende grundlag, tager Højesteret anklagemyndighedens påstand om stadfæstelses af Retten i Århus kendelse af 15. februar 2012 til følge. Thi bestemmes: Vestre Landsrets kendelse af 23. marts 2012 ophæves, og sagen hjemvises til Retten i Århus til realitetsbehandling.